f o rti d s m in d e r so m fund. D ere fte r en ark æ o lo gisk og historisk vejviser til de m e st sevæ rdige m o n u m e n t e r , m e d til h ø re n d e d etailoversigts- k ort og fotografier. B a gest i bogen findes et k o rt h v o r d e r henvises til de o m ta lte nr.
D e r er således tale o m en u d v id e t a r k æ o l o gisk og historis k vejviser for d e n m e re in te re s
se re de besøgende. O g som s å d a n f u n g erer b ø g e r n e godt. D e n k u ltu rh is to ris k e g e n n e m g a n g er velskrevet, m e n b r in g e r i øvrig t ikke væ s en tlig t nyt. D e n giver en k o r tfa tte t og overskuelig u p to d a t e indføring. V ejv iseren til fo rti d s m in d e r n e og d e historiske lo ka lite te r skal d e r im o d fre m h æ v e s for sin gode b es k ri
velse a f h v o r d a n m a n fin d er fo rti d s m in d e rn e og for de gode s u p p l e r e n d e illu stratio n er. Det skulle synes e l e m e n tæ r t a t en arkæologisk-hi- storisk vejviser o gså virkelig er i s ta n d til at vise vej, m e n h v e r k e n G y ld e n d a ls to b ø g e r om o ld t i d s m i n d e r n e i D a n m a r k eller Politikens
» M e d a rk æ o lo g e n D a n m a r k r u n d t « lever op til d e t te e l e m e n tæ r e krav. M e d d e m i h å n d e n er m a n faktisk ilde s te d t og vil m ø d e m a n g e æ rgrelser. F a k tis k er de u a n v e n d e l ig e til deres form å l, selv o m » M e d a rk æ o lo g e n D a n m a r k r u n d t « er væ s en tlig b e d r e e n d G y ld e n d a ls.
Alt i alt m å m a n altså hilse d e to s m å bøger velk o m n e. De b r in g e r ikke a f g ø re n d e nyt, m e n tje n e r deres fo rm å l sm u k t.
Debat
Litteraturliste
P. V. Glob (red.): Danefæ. T il hendes M ajestæ t d ro n n in g M a rg re th e II. 16. april 1980. N a ti
onalm useet. 1980. 200 s. ill. kr. 225.
Jørgen Jensen: Nordens guld - en bog om oldtidens rav, m ennesker og m yter. G yldendal. 1982. 186 s. ill. kr. 158.
Søren Nancke-Krogh: Søfolk og kentaurer - m ennesker i yngre bronzealder. N yt N ordisk F orlag. 1982.
149 s. ill. kr. 99,50.
Svend Aage Knudsen: Landskab og oldtid. A tlas over Søllerød og L y n g b y -T aarb æ k kom m uner. H i
storisk sam fund for Søllerød og Lyngby- T a a rb æ k kom m uner. 1982. 146 s. ill. kr. 150.
Jesper Laursen: Fortidens spor i Århus skov ene. En h ån d - bos;. lysk A rkæ ologisk Selskab. 1983. 175 s. ill.
k r .'85,40.
Lisbeth Pedersen: Bornholm i oldtiden & H . E. Skaarup:
Bornholm i historisk tid. D e sam v. bornholm ske tu ristforeninger. 1983. 80 s. og 64 s. ill. kr. 45 pr.
stk.
Alex Wittendorff:
Da al Ribe blev skrevet i m andtal
O m tal, tr o ld d o m og k a p ita lis m e i d a n s k e b y s a m fu n d i d et 16. og 17. å r h u n d r e d e - f o ra n lediget a f Ole Degn: Rig og fattig i Ribe. Ø k o n o m is k e og sociale forhold i R i b e - s a m fu n d e t
1560-1660. Bind I og II. S krifter u d g iv e t a f J y s k S elskab for H is to r ie nr. 39. U n i v e r s i
tetsforlaget i A a r h u s 1981. 458 + 402 s., ill., kr. 231,80.
M a n k an ikke p å s tå , at de d a n s k e k ø b stæ d e rs historie i d e t 16. og 17. å r h u n d r e d e er et sæ r
lig f o rsø m t o m r å d e , lige så lidt som l a n d b o fo rh o ld e n e er det. N å r d e n bog, d e r h a r givet a n l e d n i n g til de følgende sider, alligevel m å siges at være noget n y t i d a n s k h isto rie sk riv n in g h æ n g e r det s a m m e n m e d d e t m e g e t o m f a tte n d e sigte, fo rfatteren h a r m e d den. H e n sigten m e d d e t sto re v æ rk er » u d fra en h el
h e d s b e t r a g t n i n g at give en s a m le t an a ly se og frem stilling a f de ø k o n o m is k e og sociale for
hold i et k o n k ret s a m f u n d i dets h elhed«. O le D e g n vil p å em p irisk g r u n d l a g a n a ly s e re de enkelte e l e m e n te r i s a m f u n d s s t r u k t u r e n , b e s te m m e dere s p la c e rin g i h e lh e d e n , dere s i n d v irken p å og sa m sp il m e d de øvrig e e le m e n te r og til sidst forsøge at forkla re d e n sa m le d e s a m f u n d s s t r u k t u r og u d v ik lin g e n i d e n b e h a n d l e d e p eriode. D e tte løfterige p r o g r a m o m d e t a lj e r og h elh ed , a n a ly s e og syntese, s t r u k tu r og d y n a m ik , so m fo rfatteren opstiller side 14 lf, skal g e n n e m fø re s u n d e r en m ikrohisto- risk synsvinkel m e d a n v e n d e ls e a f d e n m e t o de, L a w r e n c e S to n e h a r d ø b t d e n p r osopo- grafiske: g e n n e m i n d s a m li n g a f d a t a p å i n d i
v id n iv e a u skabes d e r basis for an a ly se og b e skrivelse a f d e m o g ra fisk e forhold , in d tæ g ts- og fo rm u e fo rh o ld , boligforhold, s k a t t e b e t a ling og forbrug, social og geografisk m o b ilite t osv. O g m e d in d iv id e t som e n h e d skal d er d ere fte r in d v in d e s his torisk v id e n om de for
skellige b e fo lk n i n g s g ru p p e r og s t r u k t u r e r n e i f o rb in d e lse r m e lle m in d iv i d e r - i slægt og æ g tesk a b , i ø k o n o m is k e re la tio n e r, i retss ag e r og sociale u r o lig h e d e r og m e g et m ere, alt s a m m e n m e d hen b lik p å a t forstå s tr u k t u r e n og m e k a n is m e r n e i s a m fu n d e t.
Bogen, d e r er a n t a g e t som d i s p u t a t s ved
308
Debat
O d e n s e U n iv e r s it e t, er i n d r e t t e t således: B ind I r u m m e r p å sine 458 side r d e n egentlige tekst i tre dele: B e folkningen og d e t fysiske miljø, erh v e rv sliv et og sociale og øko n o m is k e for
ho ld h v o rtil k o m m e r en slu t n in g m e d » E t for- klaringsforsøg«. B ind I I , d e r er p å 402 sider, in d e h o ld e r som d e t vigtigste de o m f a t te n d e ta b e lb i la g s a m t n o te r og registre. N å r d e r i d e t følg ende henvises til sid eta l, g æ ld e r d et b in d I, m e n s d e r for ta b e lb ila g e n e s v e d k o m m e n d e henvises til n u m m e r e t p å s a m m e m å d e som i bogens tekst.
P å b a g g r u n d a f d e n v id tg å e n d e og m e g et vigtige hen s ig t m e d b o g e n h a r jeg fu n d e t det m e st rim e lig t a t la d e h o v e d s ig te t m e d d e n n e a n m e ld e ls e v æ re en v u r d e r i n g af, h v o r d a n p r o g r a m m e t g e n n e m fø re s, og h v o r d a n de m e re o v e r o r d n e d e f o rk la r in g e r h æ n g e r s a m m e n m e d de e m p irisk e r e s u lt a te r. A n m e l d e ls e n vil a lts å p r i m æ r t dreje sig o m b o gens h o v e d s a ger, hvilket i d e t te tilfælde ikke er n o g e n o v e r flødig b e m æ r k n in g , eftersom en a f de m e st f r e m tr æ d e n d e e g e n s k a b e r ved d e n er en o v e r
d å d i g h e d a f d e t a lj e r o m a lt m u li g t v e d r ø r e n d e Ribe, og d e er i nogle tilfælde så in te re ssa n te , a t m a n g o d t k u n n e fristes til a t fo rd y b e sig i d e m , også n å r de ikke h a r fo rb in d e lse m e d det, bo g en i øvrigt h a n d l e r om. D e t vil h e r k u n ske i fo rb ig å en d e . N u er en væ ldig o p t a g e t h e d a f em p irisk e d e t a lj e r i sig selv u d tr y k for en h o ld n in g . D e r skal, bl.a. i d e n n e for
bin delse, o gså gøres nogle b e m æ r k n i n g e r om et p a r m e re principielle p r o b l e m e r v e d r ø r e n d e d e h istoriske forkla ringer, h e r u n d e r s p ø r g s m å le t om , h v a d d e r m e d r e tte k a n o p fattes som d e t væ sentligste, d e t o m hvilket f o rk la r in g e r n e m å k o n c e n tr e r e sig, n å r m a n vil n æ r m e sig en in d sig t i m e re o v e r o r d n e d e dele a f d e n in d v ik led e størrelse, som er g e n s t a n d for vores forskning: d e n m e nneske lige virkelig hed.
A t d e t er » R i b e - s a m f u n d e t« , d e r er valgt til u n d e r sø g e lse n , er en n a t u r l ig ting, for kilde
m a t e r ia le t h e r e r e n e s tå e n d e i en d a n s k s a m m e n h æ n g . R ibes a rk iv er vel d e t b e d s t b e v a r e d e b y a rk iv i l a n d e t fra tid e n før 1660. D e r er d o m b ø g e r , b e g y n d e n d e 1527, sk a tte liste rn e foreligger i u b r u d t ræ kke fra 1545, d e r er k æ m n e r r e g n s k a b e r , b o rg e r s k a b s p ro to k o lle r, fa tt ig re g n s k a b e r og p e n g e m e s te r r e g n s k a b e r .
O g d e r er b y fo g e d a rk iv e t m e d tin g b ø g e r fra 1561 og sk ifte re gistreringe r (1650—60) - for b lo t a t n æ v n e nogle e k s e m p le r p å de kilde
g r u p p e r , d e r h y p p ig t o p t r æ d e r i bogens noter.
N æ v n e s b ø r også de r e g n s k a b s b ø g e r , d e r er b e v a r e t efter R i b e - k ø b m æ n d , og som O le D e g n tid lig ere h a r beskæftiget sig k y n d ig t m e d (jfr. bogens litte r a tu rliste ). D e t a f g ø r e n de i bogens s a m m e n h æ n g er, at d e t te o m f a t
te n d e m a te ria le er a f en s å d a n n a t u r , a t d e t h a r v æ re t m u lig t p å en ræ kke p u n k t e r at e ta b le re lange, s a m m e n h æ n g e n d e serier a f d a t a som g r u n d l a g for a n a ly se rn e . D e tte er en f o ru d s æ tn in g for d e n n æ v n t e m e to d e s a n v e n d elighed, og d e t skal i d e n forbindelse også fre m hæ ve s, a t d e r ligger en o v e ro r d e n tlig stor a r b e jd s in d s a ts b a g d e fre m la g te resu lta te r. Så g o d t som alt d e t b e v a r e d e m a te r ia le er g e n n e m g å e t, siger forfatteren (s. 21), og d e t ses a f n o t e a p p a r a t e t . I en tid, d a m a n g e ulykkelige ud v ik lin g er g å r i r e tn i n g a f at m o tiv ere u n g e og y n g r e forskere til m e re a t skrive e n d at forske, fortjene r d e t a t næ vnes, a t det, d e r h e r foreligger, h a r et v e d h o l d e n d e og tå lm o d ig t slid i a rk iv e rn e som fo ru d sæ tn in g .
U n d e r t i t l e n s u d try k , R i b e - s a m fu n d e t, er ikke en ty d ig t. M e n i n g e n er a t i n d d r a g e et o m r å d e so m b a g g r u n d for forståelsen a f for
h o ld e n e i b y s a m f u n d e t. D e r tæ nkes p å »det ø k o n o m is k e og sociale aktivitetsfelt, h v o r b y en R ib e stod som c e n tr u m , h v o r d en h a v d e sine c e n tr u m s f u n k tio n e r« (s. 18). H e r synes lagt o p til en d y n a m is k , korologisk u n d e r s ø gelse a f sa m sp ille t m e lle m by og region og m e d v æ g t p å R ibes fu n k tio n som »kraftfelt« i forskellige s a m m e n h æ n g e . D e sv æ rr e indfries d e n n e f o rv e n tn in g k u n i b e g r æ n s e t om fang, m å sk e fordi fo rfatteren h a r v æ r e t n o g et sty ret a f et ønske o m p å f o rh å n d a t fa o r d e n i s a g e r ne og fasts lå en a d m i n i s t r a t i v græ nse, så d e r v a r n o g et fast a t g å efter ved u d v æ lgelse n a f k ild e m a te r ia le t. M a n ser h a m vakle noget m e lle m R ibe stift og R i b e r h u s len. P å side 18 f asts lår h a n , a t de k a n v æ re gode h v er for sig, m e n side 26 og igen side 66 defin eres »Ri- b e - o m r å d e ts s tæ n d e r s a m f u n d « som stiftet, o m hvilket d e t h e d d e r (s. 62), at d et ikke b lot i kirkelig h e n s e e n d e , m e n også økonom isk, k u ltu r e lt og stilhistorisk u d g jo r d e et s a m m e n h æ n g e n d e o m r å d e . S a m ti d ig fastslås dog,
a t R i b c r h u s len skal v æ re d e t egentlige k e r n e o m r å d e i frem stillingen. Disse a d m in is t r a tiv e i n d d e lin g e r er k u n fu n k tio n e lle i g an s k e b e s te m te h e n s e e n d e r, hvilket f o rfatteren n a t u r ligvis er k la r over, og h ertil la d e r de sig a n ven d e . F o rf a tt e r e n b u r d e nok h a v e h o ld t fast v ed sit eget u d t r y k »aktivitetsfelt«, som ikke k a n defineres ved a d m i n i s t r a t i v e g ræ nser.
D et, d e r skulle u n d e r sø g e s, v a r vel netop, h v o r g r æ n s e r n e for b y e n s forskellige a k t iv ite te r gik. V a r sa g en i høje re g r a d blevet a n s k u e t p å d e n m å d e , v a r b illede t a f reg io n e n sikkert b le v et m e re plastisk, e n d d e t n u er tilfældet.
D e r er en ting, som d o m i n e r e r b o g e n i d en g r a d , a t in g e n læ ser k a n slippe for at tage stillin g til f æ n o m e n e t, og d e t er tallene. Det g å r b o g en ig e n n e m o v er stok og sten m e d tal og p ro c e n te r. Alt kvantificeres og sæ ttes m e d kærlig o m h u i ta beller. D e r er et p a r h u n d r e d e a f d e m , og nogle fyld er flere sider. O g s å p r o s a te k s te n v r im le r m e d tal. D e r er n e d la g t en væ ldig m æ n g d e o p ly s n in g e r i alle disse cif
re og b e re g n in g e r, og m a n m å m e d g iv e for
f a tteren , a t d e r sjæ ld e n t i et h istorisk a r b e jd e er g jort en så ih æ rd ig in d s a ts for at d o k u m e n t e r e og u n d e r b y g g e . P r o b le m e t er i m i d lertid, a t d e t em p ir isk e ta l m a t e r i a l e ikke blot in d g å r som n a t u rl ig e dele a f p r æ m is s e r n e for s lu t n in g e r og forkla ringer. T ilb ø je lig h e d e n til at kvantificere opleves h e r som en h o ld n in g , en virk elig h ed so p fattelse, d e r im p licit h a r sty
r et hele a rb e jd e t. S å s a n d t som bo g en aftv in g er re sp e k t som et sto rt a n l a g t og seriøst for
søg p å at sk a b e nye l a n d v i n d i n g e r for den historiske forskning, m å d e n også for læ serne rejse s p ø r g s m å le t om , h v a d »objektiv« v irk e lighed er, og h v o r d a n d e h u m a n is ti s k e v id e n s k a b e r k an forske i d e n n e virkelighed. D e ef
te rfølge nde g enerelle b e t r a g t n i n g e r over disse te m a e r p r æ t e n d e r e r n a tu rlig v is ikke p å nogen m å d e at y d e disse p r o b l e m e r fuld r e tf æ r d ig hed. D e er blo t et forsøg p å a t klargøre, h v a d d e r efter m in m e n in g er h o v e d p r o b l e m e t ved O le D eg n s a r b e jd e . D e r er y d e r m e r e tale o m en te n d e n s , som O le D e g n p å ingen m å d e er ene om , selv o m m a n h e r nok ople ver d e n i u s æ d v a n lig m a g tf u ld udfoldelse.
Debat
S å læ nge o v e rh o v e d e t, som m e n n e s k e r h a r tæ n k t over livets m a n g e ting, h a r d e v æ ret stillet over for p r o b l e m e t om »objektiv« b e skrivelse, dvs. m e d d e le lse r, som in d e n for de ek s iste re n d e e r k e n d e l s e s r a m m e r v a r e n t y d i
ge. I d e t te p r o b le m s n y ere historie, dvs. in d e n for d e sid ste 3 0 0 - 4 0 0 år, h a r m a t e m a t i k k e n e r o b r e t en g a n s k e særlig rolle. D e n h a r b i d r a get a fg ø ren d e til u d v ik lin g e n a f logisk t æ n k nin g, og d e n s v e ldefinere de a b s t r a k t i o n e r h a r v æ ret en u v u r d e r lig h jæ lp til at u d tr y k k e k o m p lic e re d e s a m m e n h æ n g e a f vidt forskellig n a t u r . D a f.eks. K e p l e r ville bevise, a t u n iv e r set v a r et billede p å tr e e n ig h e d e n m e d solen i m id t e n som u d t r y k for fad e re n , tog h a n m eget n a t u r l i g t u d g a n g s p u n k t i K o p e r n i k u s ’ system og b r u g t e sin store m a t e m a t i s k e b egavelse og sin j e r n h å r d e flid til at b e a r b e jd e T y c h o Bra- hes o b s e r v a tio n e r a f M a r s b a n e n . K e p le r fre m la g d e sine r e s u lt a te r i 1609. M a n k a n d i skute re , o m h a n h a v d e »ret« og fik bevist, h v a d h a n ville. D e t m å v æ re en sag for te olo ger. M e n h a n s r e s u lt a te r v a r »rigtige« i d e n fo rsta n d , a t d e ste m te m e d se nere o b s e r v a t i oner, og de k u n n e b ru g e s til at u d tr y k k e en a n d e n o v e r o r d n e t s a m m e n h æ n g e n d den, K e p le r h a v d e i h ovede t. D et v a r d e n slags, d e r b id r o g til a t give m a t e m a t i k k e n succes.
D e n b e m æ g tig e d e sig f.eks. fysikken, d e r o p rin d elig t b e te g n e d e al k u n d s k a b o m d e n n a tur, vi selv er en del af, m e n som e f te r h å n d e n k om til at b e ty d e stu d i e t a f love for e g e n s k a b e rn e hos d e t livløse stof. F ysikken blev ved tallenes hjæ lp en eksakt v id e n s k a b , k e n d e te g n et ved o p stillin g e n a f n u m e ri s k e s a m m e n h æ n g e m e lle m m å lin g e r. Galileis og især N e w to n s m e k a n is k e p r in c i p p e r gav f orkla ring p å å r s a g og v ir k n in g in d e n for et fysisk system d efine re t ved m ålelig e størrelser. D e t er vel
k en d t, hv o rled e s en d e t e r m in is tis k eller kau s al beskrivelse a f d e n n e a r t førte frem til d e n m e k a n is k e n a t u r o p f a t te l s e , d e r afløste d e n religiøse eller m etafysiske og kom til at s tå som id e ale t for v id e n s k a b e lig f orkla ring p å alle k u n d s k a b s o m r å d e r , g an s k e u afh æ n g ig af d e n m å d e , h v o r p å e r fa rin g e r n e og in d sig ten o p n å s , og h v a d d e t er, d e r skal f o rk la re s.1 1. O m disse em ner, se Niels B ohr, A tom fysik og m enneskelig erkendelse, 1957, s. 8 3 ff. og Prytz Jo h a n se n ,
N atu rv id e n sk a b og religiøs virkelighed. C H A O S , D ansk tidsskrift for religionshistoriske stu d ier, , 1982, s. 5 -1 6 .
310
Debat
H e n s i g te n m e d disse b e m æ r k n in g e r er at e r in d r e om d e n historiske b a g g r u n d for - og det, d e r historisk b e t in g e r - d en erk e n d else s
m æ ssige situ a tio n , vi i d a g b efin d e r os i i vores del a f v erd e n . F o r at sige det kort: d e r er en a l m in d e lig te n d e n s til at m e n e (eller føle), at vi i tal h a r et k rite riu m for r e a lite te r a f ganske særlig kara t. S o m G ali lei fastslog: » G u d er m a te m a ti k e r « , og g u d er m å sk e nok dø d i m e lle m tid e n , m e n tilbage er hos m a n g e blevet d e n tro, at det, d e r k an siges m e d tal, er fakta a f g u d d o m m e l i g n a t u r . V i h a r faet d et m e d at gribe til tal, n å r p å t r æ n g e n d e og vanskelige p r o b l e m e r skal løses. T a l k a n b ru g e s til at k o n s tr u e r e eller bevise en hvilken som helst
»virkelighed«, h e r u n d e r ikke m in d s t en s å d a n som a d m i n i s t r a t i o n og politikere k a n forstå og a r b e jd e m ed.
D e h u m a n is ti s k e v id e n s k a b e r er la n g t fra u b e r ø r t a f d e n n e te n d e n s. Ikke m in d s t h isto rikeren bliver i sit a r b e jd e s ta d ig m i n d e t om e r k e n d e ls e s p r o b le m e r f o r b u n d e t m e d k o n flikten m e lle m v o rt ønske o m en a l t o m f a t t e n de b egribelse a f l i v e t i fo rtid en i dets m a n g fo l
d ig h e d og vore m u li g h e d e r for at u d try k k e os p ræ cist og m o d sæ tn in g sf rit. I u sik k e rh e d e n over for h v a d m e n n e s k e t er, og h v a d d e r sty
r e r m e n n esk e lig a d fæ rd , a b s u r d og u b e r e g n e lig som d e n k an fo re k o m m e , er d et fristende - m å sk e p å et u b e v id s t p la n - at søge try g h e d i ta llenes m e re h å n d g r ib e lig e »virkelig hed«.
O g s å p å venstrefløjen m æ rk e s te n d e n s e n , og h e r k a n en del a f fo rk la rin g en m å sk e ligge i d e n u d b r e d t e m is forståelse a f m a rx i s m e n , som fa tte r d e n m a te ria listisk e side a f sagen, m e n ikke synes at b e g r ib e d e t lige så væ sen tli
ge, d ia lektikken, s a m sp ille t og g e n s id ig h e d e n i en m o d sæ tn in g s f y ld t h elh ed s ån d e lig e og m a te rie lle e lem e n te r. M a r x b e k æ m p e d e selv d e n m e k a n is k e m a te r ia lis m e m e d h å r d e ord, og d e t er en a f h isto rie n s m a n g e ironiske til
skikkelser, a t m e g e n m e k a n is k og sk e m atisk
» ø k onom isk« historie, m å sk e g a r n e r e t m e d b e g re b e r som p r o d u k t i o n s m i d l e r og klasser, er blevet u d g iv e t for eller opfattes som m a r x isme. — N u er allered e flere store m æ n d blevet n æ v n t. L a d os føje én til, Niels B ohr, som ikke k a n m is tæ n k e s for at n æ re d e n u d e n f o r s tå e n
des m is tro til tal og n a t u r v i d e n s k a b . I et fore
d r a g o m » K u n d s k a b e n s e n h e d « h a r h a n sagt, at »det er ta n k e v æ k k e n d e , at de sim ple b e g r e b e r fra fysikken i s ta d ig høje re g r a d m is te r deres u m i d d e l b a r e a n v e n d e l ig h e d jo m e re vi n æ r m e r os de til b e v i d s th e d e n k n y tte d e træk hos levende o r g a n i s m e r « . 2
L a d m ig for ikke at blive m is fo rstå et p r æ c i
sere, a t d e r n a tu rlig v is er m e g e n væ rdifuld his torisk — og a n d e n h u m a n i s t i s k — vid en, h v o r tal vil v æ re en ny ttig eller e n d o g n ø d v e n d ig del a f fo rm u lerin g en . T a b e l l e r og se
rier a f tal k an væ re e g n e d e m å d e r at fre m læ g
ge o p ly sn in g e r i et s to r t k ild e m a teria le. D et er d e r m a n g e e k s e m p le r p å i O le D eg n s bog.
L æ s e rn e er godt tilfreds m e d at se R ibes be
folkning delt op og sat i ta b e lle r som sk a tte ydere, b o rg e r s k a b s t a g e re , i n d v a n d r e d e og u d v a n d r e d e , n æ rin g s d r iv e n d e , huse jere og lejere osv., selv om de fleste m å sk e nok føler sig m i n d r e o p b y g g e d e a f a t se tallene for hvor m a n g e , d e r helt frem til å r 1800 blev gift første g a n g i A m s t e r d a m . V i er g la d e for at fa forelagt i o verskuelig ta b e lf o r m hele d et store m a te r ia le om Ribes h a n d e l m e d u d la n d e t, som k a n m å les i toldafgifter, a n t a l øksne og a n t a l k ø b m æ n d , d e r e k s p o rte r e d e d em , u n d e r forskellige synsvinkler: i rela tio n til k ø b m æ n dene s h je m ste d e r , offentlige hverv, in d b y r d e s fam ilieforbindelser, oksernes o p rin d else osv.
O g vi er også g la d e for a t se byens forskellige reg n sk a b e r , d e n s m a r k - og sk a tte b ø g e r flittigt b e a r b e jd e t og u d n y t t e t til opgørelse a f byens i n d tæ g te r og udgifter, s k a tte u d s k riv n in g , fat
tig u n d e rs tø tte ls e og til p la c e rin g a f de for
skellige social- og e r h v e r v s g r u p p e r i forhold til h in a n d e n . Alt d e t te og e n d n u m e re h a r O le D e g n p å v æ rd ifu ld vis la gt frem i de to bin d.
E n del a f m a t e r ia le t h a r ikke tidligere væ ret be n y tte t, og d a slet ikke så g r u n d ig t som her.
M e n d e r er m e g e t i v ir kelighede ns v er d e n , som ikke kan u d try k k e s i tal eller forklares ved hjæ lp a f tal. L ad m ig n æ v n e et g an s k e e l e m e n tæ r t, m o d e r n e eksem pel. D e t er n a t u r ligvis g o d t og v æ s en tlig t at få at vide, at F r e m s k r i d t s p a r t i e t ku n h a r fået v e d ta g e t tre (betydningsløse ) love i d e n tid, det h a r v æ ret i F olketinget. M e n d e t te eller a n d r e tal k an ik- 2. Niels B ohr, A tom fysik og m enneskelig erkendelse, s. 95.
kc b ru g e s som m å le s to k for p a r ti e ts eller M o gens G lis t ru p s politiske indfly delse i tinget.
D e n kan ikke u d tr y k k e s i tal, m e n m a n kan forske i sa gen alligevel og fo rm e n tlig n å et re su lta t. B l a n d t p r æ m is s e r n e m å t t e være F r e m s k r i d t s p a r t i e t s vælger- og g a llu p ta l og n a v n lig a n d r e politikeres v u r d e r i n g a f disse tal, dere s h o ld n in g e r og taktiske evner, F r e m sk r id ts p a rt ie t s in d r e b es v æ rlig h e d er, M o g e n s G lis t r u p s p e rso n li g h e d o .m .m . D et afg ø ren d e i n æ r v æ r e n d e s a m m e n h æ n g er, at O le D eg n m e d d e n m å d e , h a n s store bog er lagt a n på.
d e m o n s t r e r e r en tro p å tal som o v e r o r d n e d e k e n d s g e rn in g e r , d e r gør d et svæ rt for h a m at stille s p ø rg sm å l til k ild e m a te r ia le t og give fo rklaringer, som ræ k k e r u d over d e y d r e ting, s om kan m å les og tælles. O g ved så k onse
k vent at f astholde ta lle n e som basis fen' f o rstå else og fo rk la rin g låser h a n sig efter m in m e n in g fast i en o pfattelse a f m e n n e sk e lig v ir kelig hed, som jeg m e n e r b e t e g n e r en fo ra r
m else a f vort fag og dets m u li g h e d e r som h u m a n is tis k v id e n s k a b . L a d m ig give nogle ek
s em pler.
S o m b o gens titel a n t y d e r er det ét a f d ens h o v e d t e m a e r , at d et d a t id ig e s a m f u n d v a r k e n d e te g n e t a f m e g et store sociale forskelle.
D et k o m m e r ikke b a g p å n ogen, det h a r ikke m i n d s t siden Allens d a g e v æ ret et velk en d t f a k tu m , som de fleste fo rfattere er gået ud fra, o gså n å r de ikke h a r f o rm u le re t sig specielt o m sagen. M e n d e t er alligevel n y ttig t og v æ rd ifu ld t at lå en ræ kke forhold o m k r in g en så f u n d a m e n t a l e g e n s k a b ved d e t te s a m fu n d u n d e r s ø g t til b u n d s og præ c ise re t i en k o nkret s a m m e n h æ n g , d e r får en lille g r u p p e Ri- b e - k ø b m æ n d til a t tr æ d e v o ld s o m t frem p å d e n øvrige bybefo lk n in g s b e k o stning. Det d e m o n s tr e r e s , at d e n n e g r u p p e i vid u d s t r æ k n in g d o m i n e r e d e d e n vigtige ø k sn e h a n d e l ( ta b e lb ila g 18-23), at d e t også v a r d e m , d e r b e d s t forstod at u d n y t t e by en s faciliteter som f.eks. d e n s jo r d e r ( ta b e lb ila g 7—9), a t in s t i t u tione n »de 24 m æ n d « ikke r e p r æ s e n te r e d e b o r g e rn e s b re d e lag, m e n at sk a tte liste rn e al- slører, a t de så u d p r æ g e t h ø r te til de m e st v elb jæ rg e d e ( ta b e lb ila g 65), a t de allerfleste v a r k ø b m æ n d , og a t r å d m æ n d e n e for en sto r del r e k r u tte r e d e s fra d e n n e g r u p p e (tabe l 98).
V ig tig er p å v i s n in g e n af, a t b e s k a tn i n g e n i
Debat
u d p r æ g e t g r a d v a r degressiv: j o højere i n d tæ gt, des lavere s k a tte p r o c e n t (ta b e lb ila g 37, som p å g r u n d l a g a f d et m e g et o m f a t te n d e t a b elbila g 32 over f o r m u e r ifølge sk ifteregistre
r in g e r s æ tte r f o r m u e r i rela tio n til s k a t t e a n sæ ttelsen). H e r overfor stilles b e s k a tn i n g e n a f h å n d v æ r k e r e og a r b e jd e r e p å b a g g r u n d a f l ø n n in g e r (tabel 85), og O le D egn k a n m e d m e g e n vægt k o n k lu d e re , at d e n tids s k a tte sy stem i uhyggelig g r a d v e n d t e d e n tu n g e en d e n e d a d , hvilket yd erlig ere u n d e r s tr e g e s ved p åv isn in g e n a f de rige sk a tte y d e re s s k a tte s n y d e ri og fiduser, sa m tid i g m e d at »den h jerteløse b e s k a tn i n g a f de u b e m id le d e « k o m m e r til u d tr y k i en ræ kke p e r s o n k a r a k t e ristikker i et m a n d t a l fra ca. 1660 (s. 321 ff).
Til k a r a k te r is tik a f d e n » alm in d e lig e « befolk
nin gs levevilkår s a m m e n s till e r O le D egn h å n d v æ r k e r l ø n n i n g e r og rug- og b y g p r is e r n e og n å r til det (nok noget usikre) re su lta t, at k o r n s p is e r alene la gde beslag p å ca. 4 5 % a f h å n d v æ r k e r n e s løn (s. 304 f).
D et er nogle a f e k s e m p le rn e på, h v o r d a n O le D e g n får b e g r e b e r n e »rig« og »fattig« i Ribe til at tr æ d e k la rt og ta n k e v æ k k e n d e frem ved hjæ lp a f tallene. O g billedet ville - som m e g e t a n d e t i bo g en — h av e stå e t stæ rkere, hvis d e t ikke h a v d e v æ r e t så overlæ sset m e d d e t a lj e r og overflødige og in d ly s e n d e k o n s ta te ringer. H v a d skal d et til at m e d d ele , at b o n d e b e f o lk n in g e n o m fa t te d e selvejere, fæ
stere, la n d h å n d v æ r k e r e , møllere, fiskere og a n d r e (s. 63) eller at » h å n d v æ r k e t f re m b r a g te de h å n d v æ r k s p r o d u k t e r , som d a n s k e h å n d v æ rk ere m e d deres u d d a n n e l s e og teknik for
m å e d e at fremstille« (s. 174) - s a m tid i g m e d a t m a n g e ting, d e r ikke er in d ly s en d e , forbi
gås u d e n forkla rin g. D e t er n æ p p e alle, d e r ved, at s a m ra s k er tø r re d e fly ndere, at skufler, d e r a n d e t steds i bo g en h e d d e r skuld (s. 129 og II, s. 82) er fladfisk, specielt rø d s p æ tt e r , at en sv a rv e r (s. 175) er en dreje r, s a d d e r (s.
188) er græs- eller ly n g tø r v eller a t fin k eb u r (s. 390) v istnok b e t e g n e r r å d s tu e f æ n g s le t i R ibe - for n u at n æ v n e nogle a f de ord, je g selv h a r m å t t e t slå op. D et virk er u n d e rlig t, n å r » ju n k e re n « o m ta le s et p a r g a n g e (s. 139), u d e n a t d et fortælles, at d e t d reje r sig om p r in s C h r is t ia n , som ellers o m ta le s ved navn.
O g hvorfor lave vidtløftige talo p stillin g e r over
312
Debat
d e n in d ly s e n d e ting, a t k ø b m æ n d e n e s b e g r a velser v a r finere og kostede m e re en d h å n d væ r k e rn e s (tabe l 78 efterfulgt a f p r o c e n t b e r e g n in g e r s. 308 f) — n å r s a m tid i g d en n ø je
r e g n e n d e o m h u ikke str æ k k e r til at forkla re d e n m æ rk v æ r d ig h e d , a t p r æ s te n ved én b e grave lse skal h a v e 12 rdl. for sin m e d v ir k e n , m e n ved fire a n d r e k u n fra u n d e r 1 til 4 rdl.
K ild e n til d e n første er k ø b m a n d H a n s F riis ’ in d e n b y s r e g n sk a b sb o g , til de a n d r e begra - ve lse sre g n sk a b e r i skifterne. E r d e r h e r stillet n o g et s a m m e n , som ikke h ø r e r s a m m e n (tabel 79)? R å d m a n d s k r e d s e n s r e k r u t t e r i n g og fa
m il ieforhold er et v æ sentligt p r o b l e m k o m pleks, som m e d re tte ofres m e g e n o p m æ r k so m h e d . Alle r e le v a n te o p ly s n in g e r o m de 75 b o r g m e s t re og r å d m æ n d , d e r kendes 1550—
1660, er stillet op i d et 17 sider la n g e ta b e lb i
lag 64, og m a te r ia le t b e a r b e jd e s efte rtry k k e
ligt i te kste n m e d p r o c e n t b e r e g n i n g e r og spe- cia lta b e lle r — bl.a. ta b el 97 o m r å d m æ n d e n e s al d e r ved i n d t r æ d e n , fu n k tio n stid og m a n d s og kones a l d e r ved 1. æ g te s k a b m e d g e n n e m snit og a n t a l p e r s o n e r som g r u n d la g . V ist er g r u n d ig h e d en d yd, m e n d e t bliver for m eget, n å r fo rfatteren oven i alt d e t te fre m b r in g e r en grafisk opstilling, d e r skal illustrere »et væv a f p erso n f o rb in d e ls e r, d e r er så sa m m e n filtre t, at d e t er vanskeligt a t u d tr y k k e det grafisk«
(s. 348 f). J a , s å d a n er v irk elig h ed e n tit. D et ligner et d i a g r a m til en elektronisk r ø r e m a skine. M a n h a r læ nge fo rin d e n overgiv et sig til h a n s konklusion, som er den, at » m a n får i h v e r t fald et stæ rk t in d tr y k af, at r å d m a n d s - k r e d se n h a r v æ r e t en lille s a m m e n s p i s t g r u p pe, et forhold d e r kende s g a n s k e tilsv a re n d e fra b y e r i u d l a n d e t « (s. 350).
M e n m a n skal ikke i ir rita tio n over at blive tr u k k e t ved næ s en g e n n e m en u e n d e lig h e d a f p e d a n tis k e m p iri, i alt for m a n g e tilfælde u d e n a t m a n bliver ret m e g e t klogere, g le m m e de v æ rd ifu ld e o p ly sn in g e r i bogen, h v o r a f d e r tid lig ere er n æ v n t nogle. De s a m le r sig som sagt o m d e n flere g a n g e g e n t a g n e konklusion, a t d e r v a r tale om et s a m f u n d m e d sto re øk o n o m is k e og sociale forskelle, m e n de k o n k r e ti
se re r og føjer træ k til d e t i forvejen k e n d te billede, som får k la s s e s a m fu n d e t s p r o b l e m e r og in d r e m o d s æ tn in g e r til at tr æ d e frem. De fører frem til en ræ kke sp ø r g sm å l, til ønske
o m fo rkla rin g . D et gør de også for forfatteren, m e n d et er i h a n s forsøg p å a t give disse for
k la ringer, h a n d e m o n s t r e r e r en så b a s t a n t em p iristis k eller o m m a n vil positiv istisk og
» n a t u r v i d e n s k a b e li g « h o ld n in g , at d et bliver afg ø r e n d e for det s a m le d e resu ltat. D e t er i forsøgene p å at give s a m m e n f a t t e n d e forkla
ringer, b o gens stø rste s v a g h e d ligger.
K a p i t l e t »Social uro« in d le d es m e d e n d n u e n g a n g at k o n s ta te re de sto re sociale forskelle, og så falde r d e n helt r e le v a n te b e m æ r k n in g :
» M a n k an u n d r e sig over, h v a d d e r h o ld t et s å d a n t s a m fu n d i b a la n c e « (s. 383). M a n v e n t e r s p æ n d t p å en diskussion a f d e t te f u n d a m e n t a l e sp ø rg sm å l, som g a n t a g e s læ ngere f re m m e i k apitle t (s. 403 f), h v o r d e r tilføjes:
» H v a d h in d r e d e de m a n g e s m å i at beg å o v er g r e b m o d de få store?«
S v a r e t er skuffende. Efter forfatterens m e n in g v a r d et b o r g e r v æ b n in g e n , d e r holdt hele d e tte s a m f u n d i b a la n c e , d e n b o r g e r v æ b nin g, so m form e lt skulle v æ re et v æ r n m od u d e fra k o m m e n d e fjender, m e n reelt også m å t t e k u n n e a n v e n d e s in d a d til i byen (s.
404 f). Det »bevises« m e d et p a r ta b eller over s k a tte b o rg e re m e d og u d e n v å b e n , h v o r a f det fre m g å r , a t d et for en stor del v a r de rige, d er h a v d e våb e n : » E t v æ b n e t b o r g e rs k a b stod over for d e m , d e r stod u d en fo r« (s. 405).
D e t m å siges m e g e t distinkt, at s å d a n er virk e lig h e d e n ikke. N å r m a n ser b o r t fra m e get p rim itiv e m il itæ r d ik t a tu r e r , hold es et s a m fu n d ikke i b a l a n c e blot ved, at en lille g r u p p e m a g t h a v e r e h a r v åb e n . F orestiller forfatteren sig virkelig en t e rr o r b a la n c e i R ib e g e n n e m å r h u n d r e d e r , h v o r en b o r g e r v æ b n in g p å ca. 400 m a n d (s. 422) h o ld t en h e n v e d ti g a n g e så stor befolkning i skak, h e r u n d e r en sto r g r u p p e h å n d v æ r k e r e , d e r levede » h in s i
des s u lte g r æ n s e n « (s. 185)? I b o r g e r v æ b n i n gens m u s k e tte r og p ik e r f a n d t h a n noget, d e r k an kvantificeres, og som h a n øjensynlig føler er » rea lite ter«, d e r b ø r b ru g e s til fork larin g.
M e n d e r er lige så m e g e t rea lite t i en række ikke-m ålelige stø rrelser, som d e t er la n g t m e re re le v a n t a t b r in g e in d i billedet, n å r d et sp litte d e s a m fu n d s til s y n e la d e n d e ligevægt skal forklares. F.eks. tid e n s religiøs-sociale fo
restillin ger, d et ko m p le k s a f b evidste og u b e v id ste h o ld n in g e r til m e n neske live ts vilkår,
som h ø rte s a m m e n m e d d e n lu th e rsk -o rto - do k se ideologi og d e n s ideer o m livets i n d r e t ning og in d iv id ets p la d s i v e r d e n , og som v a r r a m m e n o m de forskellige g r u p p e r s selvfor
ståelse og fo rtolkning a f dere s egen situ a tio n og m u lig h e d e r. Et al de lå ste der, hvor O le D e g n t a n g e r e r te m a e r al d e n a rt, er i o p g ø r e l
ser over b ø g er og billed e r i skifterne (tabel 8 1 - 8 3 og ta b e lb ila g 60). D e t ene ste m e re v id tg å e n d e disse opstillin g e r og p r o c e n t b e r e g n in g e r b ru g e s til er, at d e r — efter at d e t er k o n s ta te re t, at 7 7 % a f d e k e n d te b o g titler er religiøse — k o n k lu d e re s, a t » h o r is o n te n h a r v æ ret snæ ver« (s. 314). Ja, d e t kan vi m e n e i k v a n t e m e k a n i k k e n s og fjernsynets tidsalde r.
M e n i s te d e t for at b e b r e jd e de g a m le rip e n s e re, at de levede i dere s tid, k u n n e O le Degn h a v e stillet s p ø rg sm å l o m s a m m e n h æ n g e m e lle m sine m a n g e o p ly s n i n g e r og h av e r æ s o n n e r e t over fo rb in d e lse n m e lle m d e n id e ologi, d e r k o m m e r til u d tr y k i de religiøse b ø ger og b ille d m o tiv e r n e — l.eks. de g anske m a n g e p o r t r æ t t e r a f kongelige p erso n e r, d e r h a r h æ n g t i b o r g e r h j e m m e n e - og » b a la n c e n « i s a m fu n d e t. O g i d e n fo rb in d e lse o gså over d e m u li g h e d e r, d e r m å t t e h a v e væ ret for den e nke lte for at o v e rsk rid e d e m e n ta l e b a r r ie r e r , d e r blev sa t a f d e n n e fælles b ev id sth e d ssk a - belse, h vori b e g r e b e r n e o m virk elig h ed v a r forskellig fra vore, fordi virk e lig h e d e n v a r en a n d e n .
I d e n n e s a m m e n h æ n g er fo rfatterens b e h a n d l i n g a f tr o ld d o m s p r o c e s s e r n e i Ribe in te re ssa n t. D en b e r ø m t e M a r e n S plids-sag er gjort til en slags le d e m o tiv i b ogen, idet d e n n e in d le d e s m e d b e r e tn in g e n om h e n r e tte l s e n al d e n n e tro ld k v in d e . O le D e g n skriver d erp å :
» M a n kan sp ø rg e sig: h v o r d a n v a r forholde ne i et s å d a n t s a m f u n d « (s. 13). Det lover godt, og fo rv e n tn in g e n sti ger til u a n e d e h ø jd e r på side 385, h v o r h a n v e s n d e r tilbage til hekse
p r o c e s s e r n e og siger, at hvis m a n a n a ly s e re r d e m p å rette m å d e » fo rstår m a n , h v a d disse h ek s e p r o c e sse r i v irk e lig h e d e n v a r u d tr y k for«. D e t er et p r o b le m , som i m a n g e å r h a r v oldt forskere over hele v e r d e n h o v e d b r u d , og m a n g læ d e r sig til at la løst én g a n g for alle.
F o rv e n t n i n g e r n e bliver slet ikke indfriet.
M e t o d e n er den, a t M a r e n S p lid s-sa g e n og
Debat
d ens u d lø b e re ( 1 6 37-1642) an a ly se re s m e d h e n b lik p å at b e s te m m e de im p lic e re d e p e r soners sociale og ø k o n o m is k e position, i h o v e d s a g e n som s k a tte b o r g e r e og efter bopæ l i h o v e d g a d e r eller b a g g a d e r (tabe l 105, 106, ta b e lb i la g 74). D e t væ sentligste r e s u lta t er, at de 39 p e rso n e r, d e r o p t r æ d e r flere g a n g e i p ro ce ssern e, p la c e r e r sig således som s k a tte ydere: 19 »hekseforfølgere« (dvs. at de i s k u d s m å l g å r in d for en hekseforfølger og i n æ v n in g e e d im od hekse) b e t a le r i g e n n e m s n i t 9 skilling i skat, 12 »h e k s e b e sk y tte re « (de g å r i sk u d s m å l in d for hekse og i n æ v n in g e e d im o d en hekseforfølger) b e t a le r i g e n n e m s n i t
15 skilling, m e ns 8 er »in k o n se k v en te« (de g å r ind for b å d e hekseforfølgere og hekse eller b å de for og im o d hekse) og b e ta le r i g e n n e m s n i t 7 skilling i skat.
K o n k lu s io n e n er, a t d e r i sa g e rn e er et m o d s æ tn in g s f o rh o ld » m e lle m overklasse og u n d erk la sse : M a r e n Splids selv tilhørte o v e r klassen, . . . h e n d e s a n k la g e re tilhørte u n d e r klassen« (s. 394 1). E ller som d e t u d tr y k k e s som k o nklusion p å de n æ v n t e s k a tte tal: » D e r synes at v æ re tale o m en m o d s æ tn in g m e lle m d å rlig t stillede og m e re velstillede, m å sk e og
så d å r lig t u d d a n n e d e og uo p ly ste og b ed re u d d a n n e d e og oplyste« (s. 396).
D er er flere tin g at sige til dette. D e n tanke, at t r o l d d o m s a n k l a g e r n e v a r u d s la g a f de fa t
tiges og uoplystes »hævnfølelse m o d b e d r e stillede« (s. 391) a f h æ n g e r bl.a. af, om M a r e n S p lid s-p ro c e ss e rn e er typiskf' som tr o ld d o m s - sager. D e t s p ø rg s m å l stiller O le D e g n ikke, og h a n i n d d r a g e r ikke de a n d r e p rocesser i Ribe.
Flere a f de a n d r e t r o ld k o n e r i R ibe v a r slet ikke p la c e re t socialt som M a r e n Splids, hvis m a n d v a r s k r æ d d e r og v æ r ts h u s h o ld e r . M a ren C h r is t e n s » P r æ k - F a d e r « , d e r blev b r æ n d t i 1577, b etegne s som en »fattig b æ tlerske«, og d et s a m m e u d t r y k a n v e n d e s o m B irth e O lu f s d a tt e r , d e r blev b r æ n d t i 1620. Begge disse to blev a n k l a g e t a f O l u f A n d e r s e n K lo k ker, o m h v e m G r ø n l u n d b e m æ rk e r , at h a n
»viiste en sæ r alv o rlig h ed i at b efo rd re de g a m le sta kle r til bålet«. A n n a L o u ru p s , b r æ n d t 1613, v a r »et fattigt alm isse -lem i G ie s te b o d e rn e « . G e r t r u d Povels ( b r æ n d t 1577) blev an k la g e t, efter at h u n h a v d e u d ta lt en fo rb a n d els e, fordi h u n blev n æ g t e t noget
31 4
m a d -s u p p e , h u n tig g e d e .3 Blot disse tilfældige e k s e m p le r m å m e re en d a n t y d e , a t » o v erk la s
se-heksen« M a r e n Splids ikke er et typisk tilfælde, som eg n e r sig til at d e m o n s tr e r e , h v o r d a n d et hele i v irk e lig h e d e n f o rh o ld e r sig m e d tro ld d o m .
A t M a r e n S p lid s- sa g e rn e er helt aty p isk e h v a d de im p lice re d es sociale s ta tu s a n g å r , ses al d e n ene ste offentliggjorte d a n s k e u n d e r søgelse, som tillad e r s lu t n in g e r a f d e n art, n em lig K a r s t e n Sejr J e n s e n : T r o l d d o m i D a n m a r k 1 5 0 0 -1 5 8 8 .4 H e r er bl.a. unde arsøgt de konflikter, d e r lå b a g tr o ld d o m s p r o c e s s e r- ne, h e r u n d e r - som ét a s p e k t a f sagen - p e r s o n e rn e s sociale og ø k o n o m is k e stilling, sikrest for H els in g ø r. V e d r ø r e n d e 50 a f 134 sig tede og 27 a f 61 a n k l a g e re og v id n e r fre m g å r det, h v o r d a n deres s ta tu s som s k a tte b o r gere var. T e n d e n s e n er g a n s k e klar: an k la g e re og v id n e r v a r a f høje re social og økonom isk sta tu s e n d de sig te d e .5
M a n k a n go d t sige, at tr o ld d o m s p ro c e s s e r- ne bl.a. v a r u d tr y k for sociale sp æ n d in g e r , m e n altså helt o v e r v e je n d e d en a n d e n vej r u n d t end i M a r e n S plids-sagen. Det er blo t ikke ret m eget, d e r er sagt d e r m e d . At forstå, h v a d tr o ld d o m s p r o c e s s e r n e »i vir k elig h ed e n v a r u d try k for« vil in d b e fa tte , at m a n i la n g t h øje re g r a d søger » at lodde d y b d e n i fortidens s a m f u n d og at forstå d a t id e n s m e n n e s k e r og deres å n d e lig e og ø k o n o m is k e p r o b le m e r « — m e d et citat a f J o h a n H v id tf e ld t, som O le D e g n g e n g iv e r s. 383. Disse m e n n e s k e r levede i tæ tte, p a t ri a r k a ls k e s a m f u n d i b y er og la n d s b y e r . M a n h ø r te s a m m e n og v a r a f h æ n gige a f h i n a n d e n , s a m tid i g m e d at m a n v ar splitte t i d y b e m o d s æ tn in g e r . Sociale og reli
giøse konflikter, n a b o s tr i d ig h e d e r , kønsbe- s te m te k o n tro v e rs e r og h v a d d e r i øvrigt k an
k o m m e m e n n e s k e r im e lle m m å t t e udfolde sig p å de ek siste re n d e p r æ m is se r , dvs. ubevidst efter d e n s a m f u n d s b e v a r e n d e logik, som et
hvert s a m f u n d h a r in d b y g g e t i sig, og bc- v id s th e d s m æ s s ig t in d e n for det to lk n in g su n i- vers, d e r v a r r å d e n d e p å d e t te tid s p u n k t, og hvori tr o e n på m a g i v a r en del. Et k a r a k te r i
stisk træk i d e n n e fo rb in d e lse er forestillingen o m o rd e ts m agiske kraft og d e r m e d a n g s te n for injurie n, som bl.a. kom til u d tr y k i at det ju r i d i s k kostede m e g e t m e re i bø d e at u d ta le en injurie e n d at stikke en p e r so n n ed m e d en kniv. D e t o n d e ord h a v d e m e re s k a d e n d e kraft i sig e n d et kniv stik eller a n d e n livsfarlig ko rp o rlig vold. A n g s te n for in ju r ie n og a n g sten for tr o ld d o m h a v d e u b e v id s t en s a m f u n d s b e v a r e n d e fu n k tio n , ved a t m a n hele ti
d en v a r o p m æ rk s o m p å s a m fu n d e ts regler og n o r m e r , h e r u n d e r de religiøse, som v a r f u n d a m e n t e t for d e t hele.
I d e n n e fo restillingsverden stod de fattige over for de rige, som de g jorde det i d en m a t e rielle side a f tilværelsen. I d e t te som i a n d r e s a m f u n d h a v d e de vanskeligere en d de vel
stillede ved at h o ld e sig in d e n for lovens r a m m e r og de u sk re v n e regler og n o r m e r f.eks. for godt n a b o s k a b . De v a r m å sk e n ø d t til at tigge eller lå n e a f deres m e re v e lh a v e n d e m e d b o rg e re , og de ko m i det hele ta get le ttere i situ a tio n e r , h v o r konflikter k u n n e opstå . Blev de k ræ n k ed e , v a r deres eneste m od- ag g re ssio n som oftest a t ønske o n d t, især hvis de som k v in d e r ikke m e n te at k u n n e k o m m e la n g t m e d d en m e re uskyld ige fysiske vold.
O g r e ts s y s te m e t v a r ikke m e d d e m , o p sto d d e r et t r o ld d o m s r y g te o m d em , h a v d e de sv æ rere ved at k o m m e d et til livs en d de v e lb je r g ede m e d m id l e r og indfly delsesrige v e n n e r og s læ g tn in g e .6
Debat
3 ' H a7Vom Gor0 nlr i ? t0nSk efterretning om de i R ibe bye for hexerie forfulgte og b ræ n d te m ennesker (1780), 2. udg. 1973, s. 9, 12, 49, 65.
4' !^ooSt™SeÅr Jen,Sen’ Tr°ldd0m 1
D an m ark 1500-1588, speciale i historie 1980, trykt (forlaget A rken) 1982. O le D egn h a r således ikke haft m ulighed for at u d n y tte resu lta te rn e herfra.5. Sam m e, s. 71-73. E t tilsvarende re su lta t er A lan M acfarlan e kom m et til i en undersøgelse a f tro ld dom sprocesserne i tre n ab o lan d sb y er i Essex. De involverede p erso n er blev b lan d t m eget a n d e t også stu d e re t efter social statu s. D et v ar de m o d erat fattige, d er blev anklaget, m ens tro ld d o m m en som regel var rettet im od de lidt b edre stillede. A lan M acfarlane, W itchcraft in T u d o r an d S tu a rt England.
on on 1970. Se i øvrigt J e n s C hr. V. Jo h a n s e n , T av sh ed er guld . . . En historiografisk oversigt over amerikansk og europæisk heksetros-forskning 1966-1981, Historisk Tidsskrift bd 81 1982 s 401-423 6 . K arsten Sejr Je n s e n , anf. arb ., s. 58 f, 87 ff.
Disse b e m æ r k n i n g e r om tr o l d d o m m e n s b a g g r u n d er fo ra n le d ig e t a f m in d y b e u e n ig hed m e d O le D e g n i hele h a n s h o l d n in g til d e n n e sag og i d e t hele ta g et til hele d e n ikke- m a terie lle side a f R i b e - s a m f u n d e t, sa ledes so m d e n n e h o ld n in g k o m m e r til u d t r y k i de b e m æ r k n i n g e r og v u r d e r in g e r , h a n k n y tte r til sine tal og b ere g n in g e r . H a n ta le r o m » h e k se tro og m y sticism e« (s. 393), hvilket er u p ræ cis o m g a n g m e d b e g r e b e rn e , d e r ville a n b r i n g e skikkelser som D e n Hellige T h e r e s a eller J o h a n n e s A f K o r s e t i s a m m e bås som M a r e n Splids, d e r blev a n k la g e t for magi. M e re f o r s t e m m e n d e er d e t at se hele d e n n e fore
stillin g sv e rd en affæ rdiget som » h e k s e g a l
sk a b « og »forestillinger o m m æ rkelige, u n a tu rlig e ting«. » O v e r t r o e n b lo m s tre d e , og a n d e t k u n n e m a n vel heller ikke forve nte i en befolk ning, h v o r o p ly s n i n g s n iv e a u e t for de fleste var, som d e t var, og d et m æ rk e s i s p r o g b r u g e n . K ir k e n v a r v e jlede re n«, h e d d e r det
(s. 396).
D e r er ikke v u n d e t m e g e t i indsigt ved så le
des at affærdige d e side r a f tilværels en, d er ikke k a n b rin g e s p å ta b elfo rm . E r P e d e r Pal- la dius, H a n s T a u s e n , Niels H e m m i n g s e n el
ler Je sp e r B r o c h m a n d træffende k a r a k te r is e ret som ov ertro isk e folk p å et lavt o p ly s n in g s niv e au ? K ir k e n v a r v ejlede re n, j a , og d et v a r kirken, k r i s t e n d o m m e n i tid e n s his torisk b e ti n g e d e u d f o r m n i n g , d e r h a v d e s k a b t d et s p r o g og de b e g re b e r , hvori tid e n s m e n n e s k e r k u n n e form e dere s t a n k e r og give konflikter og p r o b l e m e r b e v i d s th e d s m æ s s ig t u d tr y k , o g så n å r de o v e r t r å d t e og gik im o d tidens n o r m er. D e t giver O le D e g n en ræ kke u d m æ r k e de e k s e m p le r p å i sine c i ta t e r fra k ilde rne til proce sserne. Vil m a n n æ r m e sig en forståelse a f v ir k e lig h e d e n b a g kilde rne, m å u d g a n g s p u n k t e t v æ re a t tage tid e n p å d e n s egne p r æ mis ser, hvilket vil i n d b e f a tte b å d e d e n s m a t e rielle og ån d e lig e e l e m e n te r — og g a n s k e sæ rlig s a m m e n h æ n g e n im e lle m d e m . O le D e g n h a r m e d sine m a n g e tal g jo rt d et klart, at v e r d e n m å t t e se forskellig ud, alt efter o m d e n blev
Debat
a n s k u e t fra en k ø b m a n d s g å r d i h o v e d g a d e r n e eller fra en a f d e tr a n g e b o d e r i b a g g a d e r n e , og h a n h a r også flere u d m æ r k e d e ia g tta g else r og b e t r a g t n i n g e r v e d r ø r e n d e d e n gensid ig e s a m m e n h æ n g m e lle m m a terie lle m u li g h e d e r og b e v i d s th e d s d a n n e ls e . S åledes s. 358 om d e n lille, v e ls tå e n d e borgerelite, d e r m e d ti
d e n blev sig politisk og socialt bevidst i for
hold til d e n g a m le priviligerede og politisk e n e r å d e n d e adel. H a n k u n n e h a v e givet os et b e d re billede a f R i b e - s a m f u n d e ts virkelighed, hvis h a n h a v d e tøjlet sin t r a n g til a t kvantifi
cere alt og alle og i s te d e t i la n g t højere g r a d h a v d e in d d r a g e t en række e l e m e n te r fra d en del a f virk elig h ed e n , som ikke la d e r sig sæ tte i tabeller. M a n m å h av e m a n g e forskellige bol
de i lu ften sa m tid ig , hvis m a n vil forstå » m e k a n i s m e r n e i s a m fu n d e t« .
D e r er en a n d e n ting, som m å regnes som en hov ed s ag , og d et er de begreber, O le D egn h a r valgt at b e n y t te b o g en ig e n n e m og ganske særlig i forbinde lse m e d det a f s lu tte n d e k a p i tel: » R e n æ s s a n c e s a m f u n d e t: et forklarin gsfor- søg.« De be g r e b e r , m a n væ lger at b en y tte , er i sig selv u d tr y k for te orier o m s a m m e n h æ n g e , og m e g e n u n d e r fo rs tå e t, m å sk e ikke altid helt bevidst, m e n in g er in d e h o ld t i d em .
D er er for d e t første selve u d tr y k k e t » R e n æ ssance«. Efter a t r e n æ s s a n c e - d e b a t t e n h a r kørt i så m a n g e år, s tå r d e t e f te r h å n d e n klart, at de fleste h istorike re h a r o pgive t at b r u g e u d tr y k k e t som s a m le t b e tegne lse for en b e s te m t p eriode, fordi d et ikke h a r v æ ret m uligt at fo rb in d e d et m e d en blo t n o g e n l u n d e fast kronologisk a fg r æ n s n in g og et g en e relt og a l
m e n t historisk in d h o ld , sa m tid i g m e d a t k o n tin u i te t e n fra m i d d e la ld e r e n h a r vist sig at v æ re m e g e t større, en d M ic h e le t, B u r c k h a r d t og dere s efterfølgere tæ n k te sig. M a n g e er til
bøjelige til at o v e rla d e u d tr y k k e t til ku n st- og idé historike re , i hvis b r a n c h e r d et h a r vist sig n y ttig t, f.eks. til k a r a k te r is tik a f b e s te m te m a r k a n t e s tila r te r eller å n d e lig e s tr ø m n in g e r som » R e n æ s s a n c e - h u m a n i s m e « . 7 O le D e g n h a r ikke erk læ re t sig n æ r m e r e o m sin opfatt el-
7. O m R en æ ssan ce-d eb atten , se f.eks. C h arles T rin k a u s, H u m an ism , Religion, Society: C oncepts and M otivation of som e R ecent Studies. R enaissance Q u a rte rly , X X IX , 4, 1976, s. S7^ 71^- O g sa E n Petersen, R en aissan ceh u m an ism en : Nogle træk a f den nyere forskning, H istorisk Tidsskrift 1978, s.
250-263.’
316
Debat
se a f R e n æ s s a n c e - b e g r e b e t s in d h o ld , m e n det synes i b o g e n a t v æ re b r u g t p å » g a m m e l d a g s « vis, a ltså som en k ateg o ri til generel k a r a k t e ristik a f p e r io d e n (f.eks. s. 15, 17, 453, 457).
D e t er fo rm e n tlig i forbinde lse m e d d e n heri im p licitte forestilling o m et s k a r p t og g en e relt b r u d m e d m id d e la ld e r e n , at m a n skal se d en ringe vægt, d e r bo g en ig e n n e m lægges p å for
b in d e lse n b a g u d i tiden.
E t a f bogens b æ r e n d e b e g r e b e r er kla sser - overklasse, u n d e r k la s s e og » m i n d r e klasser«, og i d e t hele ta g et er d e r h e n t e t en række t e r m e r fra m a r x i s m e n , ikke m in d s t i d e t af
s lu t te n d e kapitel, h v o r de i n d g å r i d et m e re o m f a t te n d e »fo rk larin gsforsøg«. O v e rk la s s e n d efin eres således: d e n b e stod a f adel, en del h øje re gejstlige, højere civile og m ilitæ re em - b e d s m æ n d s a m t et la g a f v e ls tå e n d e borgere, k ø b m æ n d , g u ld s m e d e osv. U n d e r d e n n e stod et » m e lle m la g« a f m i n d r e k ø b m æ n d , h å n d væ rkere, j æ v n e p ræ s te r, lavere e m b e d s m æ n d og a n d r e , og d ere fte r ko m d e n sto re s ta n d a f b ø n d e r og n e d e r s t d e t o m v a n d r e n d e p r o l e t a riat. I d e n n e o p r e g n in g a f la g d e lin g e n i s a m fu n d et, som opstilles s. 372, er ikke m e d ta g e t d e n sto re g r u p p e tjenestefolk, m å sk e fordi stykket in d le d e r et afsnit o m social m obilitet, og o m d aglejere og tjenestefolk, som p å in gen m å d e er g le m t i bogen, h e d d e r d e t a n d e t steds, at deres lø n n in g e r v a r så lave, at de ikke h a r haft no g en m u li g h e d for at k o m m e v id e re (s. 192, jfr. s. 16, h v o r de placeres s a m m e n m e d s m å h a n d l e n d e og h å n d v æ r k e re).
D e n n e o p d e lin g a f folket, som ikke er o v e r rask e n d e , b a s e r e r sig p å f o rm e lt-juridiske kr ite rie r (s tæ n d e r) m odific eret ved økono- m isk-sociale kriterier. O le D e g n vil ikke defi
n ere b e f o lk n i n g s g ru p p e rn e u d fra e j e n d o m s f orholde t til p r o d u k tio n s m i d le r n e , for så ville m a n , m e n e r h a n , h a v n e i d e n groteske s i t u a tion, a t m a n p å d e n ene side fik d e n jordbe- s id d e n d e adel og k r o n e n s a m t s tø r s te p a r te n a f h å n d v æ r k e r n e (som j o ejede dere s r e d s k a b e r ), og p å d e n a n d e n side den øvrige del a f befolk
n in g e n , idet do g d e n m e g et vigtige køb- m a n d s g r u p p e i alt v æ s en tlig t faldt helt u d en for d e n n e i n d d e lin g (s. 16 f). J o , hvis m a n o p e r e r e r fo rm e lt og sk e m a tisk og u d e n at tage h e n s y n til de selvfølgelige fo ru d sæ tn in g e r.
H v a d d et d re je r sig o m er n a tu rlig v is det, O le D e g n selv et a n d e t sted k a ld e r »det a fgørende p r o d u k tio n s m i d d e l, jo r d e n « (s. 453), hvis e jen d o m s - og disp o s itio n sfo rh o ld p å f u n d a m e n ta l vis k a r a k te r is e re d e d e t d a v æ r e n d e sa m fu n d . S om O le D e g n n u h a r in d r e t t e t sig, h a r h a n fået en »overklasse«, d e r s p æ n d e r fra d e n rigeste høja del til s k r æ d d e re og v æ r ts h u s h o ld e re (jfr. ovenfor o m M a r e n Splids).
D et f o re k o m m e r mig, at O le D e g n a f sin egen un d ersø g e lse a f de m a terie lle v ilk å r d r i ves i r e tn i n g af, a t d et er tilegnelsen p å d en ene eller a n d e n m å d e a f j o r d e n s u d b y tte , d e r m å pla ce re s som det c e n tr a le i e t h v e rt »for
klaringsforsøg«. L a d m ig forsøge a t præcisere, h v a d j e g m e ner.
» D e n lille b e s id d e n d e overklasse u d n y t t e d e som b es id d e re a f d et a f g ø r e n d e p r o d u k t i o n s m id d e l, j o r d e n , d e n b r e d e a r b e jd e n d e befolk
n in g,« h e d d e r d et s. 453 som k o n klusion p å en u d r e d n i n g af, at d et alen e v a r l a n d b r u g e t, d e r h a v d e en p r o d u k tio n a f b e ty d n in g for hje m lig f o rb r u g og eksport, og at adel og krone ejede p r a k tis k ta g e t hele det opd y rk elig e la n d o m k ring 1650. H e r i lå g r u n d l a g e t for adelens politiske m a g t (s. 202). H e r synes altså » o v er
klassen« at være b e g r æ n s e t til adelen, m e n lidt læ ngere fre m m e k o m m e r d e sto re k ø b m æ n d m e d, » d e r g e n n e m o m s æ tn in g a f g o d s e je rs ta n d e n s l a n d b r u g s p r o d u k t i o n fik del i u d b y t t e t a f d e n d a n s k e p ro d u k tio n , id et de tilsv a r e n d e e r h v e rv e d e yderligere en a n d e l g e n n e m salg a f i m p o r t e r e d e v a r e r til godse jer- s ta n d e n « (s. 453 f). D et f o re k o m m e r mig, at d e r h e r er sagt noget rig tigt og væsentligt:
J o r d e n v a r basis for den p r o d u k tio n , d e r v a r helt d o m i n e r e n d e for o p r e th o l d e ls e n a f s a m f u n d s m e d l e m m e r n e s fysiske eksistens, og k a r a k te r e n og k valite ten a f d e n n e eksistens v a r igen k e n d e te g n e t ved og afh æ n g ig a f i hvil
ket o m f a n g m a n k u n n e skaffe sig del i d ette u d b y tte . O m m a n g e n n e m e j e n d o m s re t til stø rre eller m i n d r e dele a f j o r d e n , g e n n e m ti
en d e og s k a tte r og afgifter k u n n e fa p r a k ti s e ret en stø rre eller m i n d r e del a f u d b y t t e t til sig, eller om m a n som b ø n d e r n e kun k u n n e o p n å en m e g et bes k ed e n a n d e l g e n n e m eget a rb e jd e. »S om en forkla ring p å fordelingen a f u d b y tte t a f p r o d u k t i o n e n i l a n d b r u g s s e k to r e n kan ses d e n n e skæve fordeling a f p ro d u k -
tio n s m id lc t, jo r d e n , d e r tillod en lille befolk
n i n g s g r u p p e at tilegne sig det væ sentligste p r o d u k t i o n s u d b y t t e p å b e k o s tn in g al d e t sto
re flertal,« skriv er O le D egn, og det er så s a n d t, som d e t er sk revet. M e n n å r h a n så f o rts æ tte r, at tils v a re n d e fo rk la rin g ikke kan gives for b y se k to re n , h v o r m a n også ser en m e g e t skæv fo rd e lin g a f in d tæ g te rn e , fore
k o m m e r d et mig. a t h a n h e r er u d e i a t isolere k ø b s tæ d e r n e for m e g e t fra d et øvrige s a m fund, hvilket n æ p p e er u d e n s a m m e n h æ n g m e d m e d b o gens hele a n læ g og den svage væ gt » o p la n d e t« h a r laet i forh old til byen Ribe. B y e rn e v a r en del a f d et feuda le l a n d b r u g s s a m f u n d og kan efter m in m e n in g kun forstås i d e n n e s a m m e n h æ n g . D e t er jo k a rakte ristisk, at de store k ø b m æ n d helt o v e r
ve je n d e sk a b te dere s tilværels e ved at d is t ri
b u e r e dele a f l a n d b r u g e t s p r o d u k tio n , ikke m i n d s t øksne og korn. D et h a r O le Degns a n a ly s e r klart d o k u m e n t e r e t , og d et p r æ c ise res, som citeret ovenfor, også i bo g en s s lu t
nin g. D e n skæve forde ling a f e k s is te n s g ru n d la get i b y e r n e h a r vel p r i m æ r t sin fo rk la rin g i.
at en lille g r u p p e — d e store k ø b m æ n d — h a v d e m u li g h e d for at h æ g te sig p å d e t feudale l a n d b r u g s s a m f u n d s vitale p r o d u k t i o n som fordelere og yd erlig ere u d n y t t e deres m id le r h e rf ra til at u n d e r b y g g e deres p osition ved at sæ tte sig så kraftigt p å by en s a d m in is t r a tio n .
N å r O le D e g n i så høj g r a d b e t r a g t e r b y sa m fu n d e t som p å væ sentlige p u n k t e r adskilt fra d e t »sto re« s a m f u n d , h æ n g e r det s a m m e n m e d , at h a n m e n e r i R i b e - s a m f u n d e t at finde
» v ir k n in g e r a f ø k o n o m is k e kræfter, d e r synes lige så stæ rke som d e m , m a n ser i et senere k apitalistisk s a m f u n d m e d dets skel m ellem ka p ita l og a r b e jd s k r a ft, k a p ita le je re og a r bejdskra ftsæ lgere, k a p i ta l is te r og p r o le ta r e r « (s. 455). D et d r e je r sig om , at h å n d v æ r k e r e , dagleje re , a r b e j d s m æ n d og tjenestefolk a r b e j d e d e p å dag -, tim e- eller å rslø n , altså solgte d ere s a r b e jd s k r a f t, hvilket a n d r e — igen for
trinsvis d e sto re k ø b m æ n d - k u n n e u d n y tte . D e s u d e n m e n e r O le D eg n at k u n n e »påvise talrige træk, d e r er k a r a k te r is tis k e for d et se
n ere k ap italistis k e s a m f u n d , således i f o rb in delse m e d en ræ kke a f de a ktivite te r, d e r u d foldedes a f de store k ø b m æ n d « (s. 455).
» S to r k ø b m æ n d e n e v a r r e p r æ s e n t a n t e r for d en
Debat
f re m v o k se n d e k a p ita lis m e « (s. 143). H a n m e n e r h e r m e d to ting: k a p i t a l a k k u m u l a t i o n og u d n y tte ls e a f lø n a rb e jd e r e , bl.a. h v o r k ø b m æ n d » g e n n e m d e t så k a ld t e forlagssystem h a r forsynet h å n d v æ r k e r e som sne dkere, g u ld s m e d e , vævere, m a ltg ø r e r e osv. m e d r å v a r e r til en p ro d u k tio n , som de selv h a r a f ta get til b r u g i egen o m s æ tn in g « (s. 456). Som m a n ser, er det s y n s p u n k t e r a f ganske v id t
ræ k k e n d e k a ra k te r. V a r R i b e - s a m fu n d e t så
»kapitalistisk«, som O le D e g n vil gøre d e t til?
E r d et o v e rh o v e d e t en give nde p r o b le m s til
ling at ville fre m h æ v e k apitalistiske træ k som noget, d e r a fg ø ren d e p r æ g e d e d a t id e n s d a n ske b y s a m fu n d ?
D e t er igen et s p ø r g sm å l o m b e g r e b e r n e s in d h o ld og deres e g n e th e d i s a m m e n h æ n g e n . M a n h a r i alle tæ nkelige s a m fu n d h a ft folk, d e r a r b e jd e d e for a n d r e m o d en eller a n d e n fo rm for b e taling, m a n h a r haft nogle, d e r sa m le d e s a m m e n og h o b e d e o p og som h a v d e sans for at u d n y t t e a n d r e ved legale eller ille
gale m idler. D e t in te r e s s a n te er, o m d e t fore
gik p å en m å d e , så det v a r noget ved det. V a r d e t noget, d e r førte i r e tn i n g al kap italism e ? V a r d e r d y n a m i k i det?
O m k ø b m æ n d e n e s h a n d e ls o v e rs k u d er det tidligere i bogen blevet påvist, at d et helt ov er v e je n d e blev in v e ste re t i e j e n d o m m e og i gælds- og p a n t e b r e v e (s. 202, 2 16f) og det er d a også tilegnelse a f v æ rd i a f d e n n e a rt, d e r tales o m i k o n k lu sio n e n i forbindelse m e d a n bringelsen a f de f o rm u e r, o m s æ tn in g e n sk a b te (s. 455). D e t giver ikke m e g e n d y n a m ik .
H v a d f o rla g sv irk so m h e d e n a n g å r synes d en ovenfor citerede konklusion a t gå noget vi
d e re e n d p r æ m is s e r n e tid lig ere i bogen b e r e t tiger. S to rk ø b m æ n d e n e k u n n e » vistnok i n o gen g r a d « stå som forlæ ggere for h å n d v æ r k e re, vævere, m a ltg ø r e r e o.a., h e d d e r d et m e d m o d e r a tio n , og d et d r e je r sig om , at k ø b m æ n d e n e le verede r å v a r e r og m a t e r ia le r til by en s og o p la n d e ts h å n d v æ r k e r e , og n å r disse h å n d v æ r k e r e så kom b a g u d m e d b eta lin g e n og nø d v en d ig v is m å t t e h a v e nye forsyninger for at k u n n e fortsæ tte deres v ir k s o m h e d , k u n ne de b e ta le a f m e d dere s arb e jd e , »og i hvert fald i et enkelt tilfælde synes d e t te at have ud vikle t sig til en a k tivite t som d e n , m a n m ø d e r i tidens forlæ ggersyste m « (s. 144 m ed
318
