Debat: Populær arkæologi

(1)

Debat

Populær arkæologi

I g e n n e m de seneste tr e - f ire å r h a r d et p o p u læ ra rkæ ologiske b o g m a r k e d f o r a n d re t sig betydeligt. F o r d et første er u d b u d e t øget og for d e t a n d e t h a r en ny og y n g r e g e n e r a tio n a f ark æ o lo g e r v ide re ført a r v e n efter d e n æ ldre g e n e r a tio n a f p o p u læ ra rk æ o lo g is k e s k r ib e n ter: J o h a n n e s B r ø n d s te d , P. V. G lob, T h o r kild R a m s k o u , m.fl. O g de h a r ikke blot v a n d r e t a f g a m m e l k e n d t e og n e d t r a m p e d e stier, m e n h a r f o r m å e t at b r y d e helt nye veje in d e n f o r g en re n . I F ortid og N u tid er tidligere a n m e l d t J ø r g e n J e n s e n s første b in d i soc ialhi

storien, som r e p r æ s e n t e r e r et forsøg p å i p o p u læ r form at overføre en række a f d e nyere h y p o te s e r o m d e n forhistoriske s a m f u n d s u d vikling p å et a rkæ ologisk m a te r ia le . V i er og

så ig e n n e m d e sidste tre-fire å r blevet p r æ se n te r e t for en ny sa m le t frem stilling a f D a n m a r k s old tid i » S esa m s« serie, h v o r a f d et sid

ste b in d , o m v ik in g e tid e n , n e to p er u d k o m met. H e r i h a r m a n forsøgt at gengive o ld ti

d e n s levevis og livsvilkår u d f ra de nyeste f o rs k n i n g s re s u lta te r og, h v a d d e r ikke er m in d s t vigtigt, m a n h a r d e s u d e n forsøgt at udvikle illu s tr a ti o n e r n e således, at de spiller en ligeså a f g ø re n d e og fo rm i d le n d e rolle som te k ste n - en ikke ringe bedrift, som vil blive a n m e l d t i et se nere nr. a f F ortid og N utid. I det følgende vil en ræ kke p o p u læ ra rk æ o lo g isk e bøger, som er u d k o m m e t i de sidste to å r -tr e å r kort blive a n m e ld t .

D e n første i r æ k k e n er b o g e n D anefæ, som N a t i o n a l m u s e e t u d g a v som et festskrift til d r o n n i n g M a r g r e t h e I I p å h e n d e s 40 års fød

se lsdag i 1980. D e n n e p u b lik a tio n er u n d t a gelsen fra d e t d e r er sa g t ovenfor, idet d en n e t o p vid e re fører og b y g g er p å nogle a f de m e st u d b r e d t e va n e fo re stillin g e r om h v a d a r kæologi er. M e n la d os b e g y n d e m e d g anske kort at beskriv e bo g en og d e n s in d h o ld .

L a d d e t v æ re sa gt straks, d e r er tale o m en o v e r o r d e n tlig s m u k og v e l p ro d u c e r e t bog, K r i s t i a n K r i s t i a n s e n :

hvori d e r p r æ s e n te re s 85 e k s e m p le r p å d a n e fæ fund gjort in d e n fo r de sidste 40 år. H v e r t fund o p t a g e r to sider, en billedside og en tekstside, som g å r s m u k t h å n d i h å n d . Et in d le d n in g s k a p ite l gør n æ r m e r e r ed e for d a nefæ lovgivningen, d e n s historiske udv ik lin g og d e n s a d m i n i s t r a t i o n i dag. H e r er d e t ikke m i n d s t vigtigt, at d e r bliver gjort op m e d d en m yte, a t d an e fæ u d e l u k k e n d e er fund a f guld , sølv og bronze. T v æ r t i m o d lægges d e r væ gt på, a t d a n e f æ b e s te m m e ls e r n e og r e tn i n g s lin j e r n e for dere s a d m i n i s t r a t i o n h a r æ n d r e t sig og fo rts at æ n d r e r sig i takt m e d fagets v i d e n skabelige udvik ling. D e r gives også ek s e m p le r på n e to p d e n n e type a f d an e fæ f u n d : en s tr id s økse fra V r o u e h e d e , en g r a v fra j æ g e r s t e n a l d e re n , et d e p o t f u n d a f flintøkser fra d e n yngre s te n a l d e r og en u d s m y k k e t b e n d o lk fra d en æ ld re ste n a ld e r. D e r er således n æ p p e tvivl om , at bo g en ikke blo t b i d r a g e r til a t øge for

stå elsen og resp e k te n for d a n e f æ b e s te m m e l

serne, som jo i forvejen er a l m in d e lig k e n d te n å r d e t d r e je r sig o m guld, sølv og a n d r e æ d e lm e ta l g e n s t a n d e , m e n at d e n også p å v æ sentlig m å d e b id r a g e r til at u d v id e o p fattelse n af, h v a d d e r falde r in d u n d e r d a n e f æ b e s t e m m elserne. I en tid h v o r a m a tø r a r k æ o l o g e r s ak tiv ite te r og a n v e n d e l s e n a f m e ta l d e te k to r e r er i s ta d ig vækst, tje n er bo g en således u tvivl

so m t et ny ttig t formål.

D e t skal do g p å d e n a n d e n side ikke være no g en h e m m e l ig h e d , a t jeg h a r et noget a m b iv a le n t forhold til en p u b lik a tio n a f d e n n e art. D et skyldes nok, at d e n m e d sin p r æ s e n ta tio n a f ov e rv e je n d e e n k e lts tå e n d e og e n e s tå e n d e fund er m e d til at c e m e n te r e en o p fattelse a f arkæ ologi som s k a tte ja g t og s a m l e r m a n i a f sjæ ldne og v æ rd ifu ld e g e n s ta n d e fra o ld tid en . Selv o m d e t te e le m e n t utvivl

so m t i n d g å r i de fleste m e n n e s k e rs in te resse for o ld tid e n , også hos fagarkæ ologer, så er d et en h o ld n in g , d e r s tå r i m o d s æ tn in g til arkæ -

(2)

Debat

ologicns k u ltu rh is to ris k e og vid e n sk ab e lig e m å ls æ t n in g , som n e t o p u n d e r o r d n e r de e n kelte fund i en kollektiv h e lh e d so p fa tte lse a f k u ltu r u d v ik lin g e n . Selv o m en ofte ta len tfu ld og velskrevet le d sag e tek s t i et vist o m f a n g r å d e r bo d h e r p å , så k a n jeg ikke la d e v æ re m ed a t synes, a t d a n e f æ b o g e n egentlig er en lidt u n d e r lø d i g h y ld e st til en m o n a rk , som dog h a r d y r k e t ark æ o lo g ien , ikke blo t som s a m le r og a m a t ø r , m e n o g så i p e r io d e r som e n g a g e ret, professionel arkæolog. De festskrifter som svensk arkæ ologi h a r tilegnet d e n afdøde svenske konge v a r i h v e rt fald a f en helt a n de rle d e s v id e n s k a b e lig k ara t.

M e d b o g e n Nordens G u ld, - en bog om oldtidens rav, mennesker og myter - a f m u s e u m s in s p e k tø r ved N a t i o n a l m u s e e t J ø r g e n J e n s e n , u dgive t p å G y ld e n d a ls forlag i 1982, er vi fre m m e ved en bog, d e r h a r tr æ k tilfælles m e d d an c fæ b o - gen i sit eksotiske em n e v a lg , m e n som i sin b e h a n d l i n g a f d e t te p å a f g ø ren d e vis p la c e re r sig i en helt a n d e n kategori. S o m N o rd e n s g u ld h a r ra v e t spillet en a fg ø r e n d e rolle ig e n n e m d e t m e ste a f v o r oldtid, b å d e som h a n d elsv are og som r å m a t e r i a l e for sm y k k e r og a m u le t te r .

I bogen gives d e r først en beskrivelse a f b a g g r u n d e n for d a n n e ls e n a f ra v e t og u d b r e d elsen a f rav fo re k o m ste rn e , dere fte r bliver d e r givet en k u ltu rh is t o ri s k beskrivelse a f r a vet, dets a n v e n d e ls e og b e ty d n in g i o ld tid e n s s a m f u n d fra ste n a l d e rjæ g e re n og op til v ik in gerne.

D e t d e r p å a f g ø r e n d e vis skiller d e n n e bog fra en b a n a l beskriv else a f o ld tid e n s ra v s k a tte er n e t o p fo rfatteren s evne til a t beskriv e r a vets b e t y d n i n g for d e forskellige o ld tid ssa m - fund. D e r m e d bliver bo g en o m o ld tid e n s r a v i v irk elig h ed e n også en beskrivelse a f s a m f u n d s u d v ik lin g e n og h e r u n d e r ikke m in d s t u d v ik lin g e n a f g av e u d v e k s lin g og h a n d e l i o ld tid en . F r a j æ g e r s t e n a l d e r e n f re m g å r d et a f kap itelo v ersk rifter som: » F ra h å n d til h å n d « d e r bes k riv e r g a v e g iv n in g e n , at dele og at eje.

F r a d e n y n g r e s te n a l d e r bliver ra v e t en vigtig del a f g r a v u d s t y r e t og bliver et e fte rs p u rg t s ta tu s s y m b o l. D et afspejles i k a p itle r som:

» E ft e r s p u r g te v a r e r« - » s ta tu s i livet og i d ø d e n « — » k o n k u r r e n c e n o m prestige og m a gt«.

E t s p æ n d e n d e kapitel er rav e ts a n v e n d e ls e

som in te r n a tio n a l udvekslings- og gavegiv- n in g s m id d e l ved b eg y n d e lse n til b r o n z e a l d e ren, som er beskre vet i kapitlet: » d e n første store sp r e d n in g « . M e n s a m tid i g gøres d e r og

så o p m e d tr a d itio n e lle m y te r o m en egentlig r a v h a n d e l, som basis for d e n b ro n z e d e r h a n d l e d e s op til N o r d e u r o p a i kapitlet: » m y te n om ravvejen«. P å d e n a n d e n side å b n e d e s d e r m e d b r o n z e a ld e r e n op for en i n t e r n a t i onal k u ltu r u d v e k s lin g og d et gøres d e r le v en de og velskrevet red e for i k ap itle t o m ægæer- have ts r a v og rav e t d e r s a m tid i g fo rs v a n d t fra N o r d e u r o p a . D e n logiske forkla ring er n a t u r ligvis, a t d e t i d e n n e p erio d e fo rs v a n d t sy d p å , og i kap itle t o m » n a t u r v i d e n s k a b e n og ravet«

bliver vi p r æ s e n te r e t for n a t u rv i d e n s k a b e n s sv a r p å s p ø r g s m å le t o m d et ægæiske ravs o p rindelse.

S a m m e n h æ n g e n og sa m sp ille t m ellem N o r d e u r o p a , C e n t r a l e u r o p a og d et m e d ite ra - ne o m r å d e fastholdes i de fø lg ende kapitler.

U n d e r o verskriften » d et sto re s p rin g f re m ad « , rede gøre s d e r for k u ltu ru d v ik l in g e n i Italien og d et m e d i t e r a n e o m r å d e fra d et 8. å r h u n d rede, udv ik lin g en a f de etruskiske b y s ta te r og i C e n t r a l e u r o p a udv ik lin g en a f f y rs t e d ø m m e r u n d e r overskriften: »et n y t E u r o p a o p stå r« . I k ap itle rn e : » o v e r h e rre r og vasaller«, og: » tri

b u t og g a ve givning«, føres vi ind i de c e n tr a l

eu ro p æ isk e s a m fu n d s udvikling h c n im o d egentlige ark a isk e s t a t s d a n n e ls e r og ravets b e ty d n in g og a n v e n d e ls e som sm ykke i d e n n e p eriode, h v o r N o r d e n s r a v h a v d e laet k o n k u r rence fra d e n y o p d a g e d e ravlejer bl.a. p å Si

cilien. R a v e ts u d b re d e ls e og an v e n d e lse k n y tte s således hele tid e n til en beskrivelse a f d e n øko n o m is k e og politiske udv ik lin g ikke blo t i N o rd e n , m e n også i hele d e t C e n t r a l eu ro p æ isk e og m e d i t e r a n e o m r å d e , h v o r rav e t e f te rh å n d e n fra b r o n z e a ld e re n og frem efter f a n d t anve ndelse. D e tt e h e lh e d s p e rs p e k tiv fastholdes også i d e t sidste kapitel, d e r fo rm e r sig som en beskrivelse a f d e n keltiske bycivili

sa tio n i C e n tr a l- og V e s t e u r o p a , in t r o d u k t i o n e n a f m ø n t e r n e som b eta lin g sm id d e l, ro- m e rrig e ts g ru n d læ g g e lse , s a m h a n d e l e n m ed g e r m a n e r n e og u d v ik lin g e n a f en r o m e r s k r a v i n d u s t r i b a s e r e t p å d e rige ravlejer o p p e ved øste rs ø k y sten i d et n u v æ r e n d e østlige Polen.

(3)

Debat

I d e t a f s lu t te n d e k ap itel som h a r overskrif

ten: »d en nye v e r d e n s o r d e n « beskrives g r u n d læ g g e ls e n a f b y s a m f u n d e n e i N o r d e u r o p a , d e r ses so m led i u d v ik lin g e n a f et nyt sa m fu n d : vik in g e tid e n s s t a ts m a g t, som s a m tidig b e t e g n e r o p lø s n i n g e n a f d e t g a m le s a m f u n d ssy ste m og d e n ø k o n o m i som rav e t i å r t u s i n d e r h a v d e v æ re t en vigtig del af. D e r m e d er vi m e d fo rfatteren s o rd n å e t til s lu tn in g e n a f vor historie.

S o m m a n vil k u n n e forstå, er b o g e n Nordens g u ld et f re m r a g e n d e eksem pe l på, hvorlede s m a n p o p u læ r t k a n frem stille og beskrive en enkelt fu n d k a te g o ri fra o ld ti d e n ved at sæ tte d e n in d i d e n k u ltu r h is t o ri s k e og s a m f u n d s m æ ssige udvikling, som d e n h a r v æ r e t et led i.

P å d e n n e m å d e er b o g e n o m » N o rd e n s guld«

blevet en bog o m h a n d e l og s a m f u n d s u d v i k ling fra de første jæ gere og frem til v ik inge ti

d e n s b y d a n n e ls e , u n d e r o p r u l n i n g a f hele det k u ltu r s y s t e m fra S k a n d i n a v i e n til M i d d e l h a vet, som ra v e t e f t e r h å n d e n blev en væsentlig del af. I d e t te p e r s p e k tiv er r a v b o g e n en i m p o n e r e n d e p o p u læ r- a r k æ o lo g is k p ræ s ta tio n , og u d o v e r a t v æ re v e lo p la g t og velskrevet, b e t e g n e r d e n en v æ sen tlig fornyelse a f d e n del a f d e n p o p u læ ra rk æ o lo g is k e genre, som b e skæftiger sig m e d e n k e ltte m a e r .

D e n i 1982 u d k o m n e b o g Søfolk og kentaurer, mennesker og myter i yngre bronzealder al a r k æ o  logen S ø re n N a n c k e - K r o g er ligeledes et ek

sem pel p å en p u p u læ ra rk æ o lo g is k nyfortolk

n in g a f en epoke i v o r forhis to rie, som er rig p å fund, såvel h je m lig t frem stillede som i m p o r te r e d e fra C e n t r a l e u r o p a . I m o d s æ t n i n g til J ø r g e n J e n s e n s bog b æ re s S øren N a n c k e K r o g s forto lk n in g a f d e n y n g re b r o n z e a ld e rs m e n n e s k e r, søfolk og k e n t a u r e r ikke a f noget s a m f u n d s m æ s s ig t h e lh e d ssy n . D e r er tale om en egentlig his torisk to lk n in g a f b e g i v e n h e der, h a n d e l s t o g t e r og k u ltu r f o rb i n d e ls e r fra R u s la n d s s te p p e r til B o r r e m o s e n s folk i N o rd j y lla n d . S o m s å d a n r u m m e r d e n m a n g e s p æ n d e n d e og til tid e r p r o v o k e r e n d e nye ia g tta g e lse r og fo rtolkninger, m e n også en del

»skæ vere« og d ire k te fejl.

H o v e d s i g te t m e d bo g en er, a t belyse s a m spillet m e lle m N o rd e n s b r o n z e a ld e r og ø s t

eu ro p æ isk e, skytiske rytte rfold som ig e n n e m la n g å r r æ k k e h a r v æ r e t en a f S øre n N an c k e-

K ro g s h o v ed in te r e s se r . D et a n d e t u d g a n g s p u n k t for b o g en er d a t e r in g e n til yngre b r o n ze a ld e r a f en ræ kke a f m oseligene, som for forfatteren bliver u d g a n g s p u n k t for en delvis n y to lk n in g a f livsvilkårene i d e n y n g re b r o n zealder. I et a f de i n d le d e n d e k a p itle r »søslag, strejker og s a m m e n b r u d « ridses o p t a k t e n til d e n y n g re b r o n z e a ld e r op, s a m m e n b r u d d e t a f d e n m y k e n sk e k u l t u r og øvrige h ø jk u lt u r e r i o rie n te n , d e r falder s a m m e n m e d nogle m a r k a n te æ n d r i n g e r i de c e n tr a le u r o p æ is k e b r o n z e a ld e rk u ltu r e r .

D et er sta d ig væk o m d i s k u t e r e t i hvilket o m f a n g c e n tr a le u r o p æ is k e b ro n ze ald e rfo lk delto g i de p ly n d r in g s to g t e r og slag som fulgte i k ø lv a n d e t på, og m å sk e v a r en m e d v ir k e n d e å r s a g til de d r a m a t i s k e b e g i v e n h e d e r o m k r in g å r 1200 før v o r tidsre gning.

I efterfølg ende k a p itle r far vi en n o g et r o d e t beskriv else a f d e fjerne k o n ta k te r og k u l t u r im p u lse r , som fulgte i k ø lv a n d e t p å de just n æ v n t e store o m v æ ltn in g e r, h e r i b l a n d t de første ryttere. D e r træ kkes fo rb in d e lse r helt over til R u s l a n d og K i n a , hv o rfra steppefolk i d e n n e p e rio d e skulle v æ re træ n g t vesto v er for der e fte r at sæ tte deres p r æ g p å d e n y n g re b r o n z e a ld e rs k u l t u r fra o m k r in g 1100 før vor tid s re g n in g . S ø re n N a n c k e - K r o g forsøger at eftervise i m p u l s e r fra s te p p e n o m a d e r n e i den y n g re b r o n z e a ld e r i en la n g række k u ltu r e le m e n te r , d e t g æ ld e r bl.a. h e s te u d s ty r, m e n og så i ta to v e r in g s k u n s te n s f re m træ n g e n , som belyses i et s p æ n d e n d e kapitel. S øre n N a n c k e K ro g s teori er d en , at en k lim a æ n d r in g p å s te p p e r n e i o m r å d e t fra K i n a til E u r o p a førte til en æ n d r e t livsførelse fra h a l v n o m a d e r til r y tte re , som e f te r h å n d e n tr æ n g te m e re og m e re vest over og in d i E u r o p a .

H e r e f te r v en d e s d e r tilbage til B o r r e m o sens folk og en tolk n in g a f m oseligene. I et efterfølg ende kapitel beskriv es bebyggelsen, h u s e n e og livsvilkårene i d en y n g re b r o n z e a l d e r i H i m m e r l a n d p å basis a f d e m a n g e nye u d g r a v n i n g e r i de senere år. I k a p itle t » s å d a n bo ed e de« får vi en g a n s k e s p æ n d e n d e d is k u s sion og to lkning a f hv o rled e s b ro n z e a ld e re n s hu se h a r set ud, bl.a. m e d b a g g r u n d i h u s u r n e rn e og d e se nere års u d g r a v n i n g e r a f h u s to m te r. O g s å k ap itle t » k u n s te n a t sæ tte tr å d e s a m m e n « b y d e r p å en s p æ n d e n d e n y to lk n in g

(4)

Debat

a f b r o n z e a ld e r e n s v æ v e te k n ik m e d b a g g r u n d i p r a k tis k e e k s p e r im e n te r. D e r im o d er d e r ikke så m e g et n y t at h e n t e i k a p itle rn e om b r o n z e s tø b n i n g og søfart. O g d et s a m m e g æ ld e r k a p itlet om k u n s t og k u l t u r »de d ø d e s rige«.

B oge n r u n d e s a f m e d et kapitel d e r h e d d e r

»et nyt rytterfolk «, n e m lig sk y te rn e som t r æ n g te ves to v er o m k r in g 600 å r før K ristu s, og d e r m e d efter fo rfatteren s m e n in g a lb rø d h a n d e ls f o r b in d e ls e n s y d p å og sa tte p u n k t u m for b ro n z e a ld e re n .

S a m m e n f a t t e n d e k a n det siges at bogen falder i to dele som h a r sv æ rt ved a t n å s a m m e n. P å d e n ene side de sto re u d s y n og tolk n in g e r a f ste ppefolkenes v a n d r i n g e r i Asien og E u r o p a g e n n e m n æ s te n et å r tu s i n d e . P å d e n a n d e n side en m e re k o n k r e t to lkning a f boli

ger, l a n d b r u g , væ v n in g , b r o n z e s tø b n in g etc. i D a n m a r k m e d u d g a n g s p u n k t i H i m m e r l a n d . F o r b in d e ls e s le d d e t bliver h e r to lk n in g e n a f H i m m e r l a n d som h je m s te d for k im b r e rn e , som skulle n e d s t a m m e fra ste ppefolket k im brierne.

F o rtæ lle tek n isk ta g e r fo rfatteren u d g a n g s p u n k t i enkelte fund og h æ n d e ls e r og træ kke r h erf ra de sto re linier op - en god teknik a n v e n d t m e d m å d e . F o r u n d e r t e g n e d e bliver s lu t r e s u lta te t do g et noget kaotisk billede p r æ g e t a f m a n g l e n d e s a m m e n h æ n g . U n d e r vejs far vi besked o m a lv e rd e n s ting fra jule

m a n d e n s historiske o p r in d e ls e og J o m f r u M a rias jo m f r u fø d se l til jø d e r n e s oprindelse.

D e b edste dele er så afgjo rt de k onkrete to lk n in g e r a f bl.a. l a n d b r u g og væ v e te k n ik b a s e r e t p å de o m f a t te n d e p ra k tisk e e k s p e ri

m e n te r som fo rfatteren le d ed e i s lu t n in g e n a f 70’erne. M a n m å se frem til en n æ r m e re frem læ ggelse og d o k u m e n t a t i o n heraf.

D e svageste dele er to lk n in g e n a f r ytte rfol

kenes indflydelse p å d e n senere del a f b r o n z e a ld e r e n s k u ltu r h isto rie . De b æ r e r tydeligt p r æ g a f a t fo rfatteren h a r efte rs p o re t nogle fa u d v a l g te k u ltu r e l e m e n t e r so m tolkes y d e r st b a s t a n t og u d e n tilstræ kkeligt k e n d s k a b til d e t arkæ ologiske m a te r ia le i øvrigt. D er sp rin g es fra K i n a og Æ g y p t e n til D a n m a r k u d e n s m å lig sk e lnen til kronologi og k u l t u r g r u p p e r . D e t er m e re fan ta si en d forskning vi p r æ s e n te re s for i disse afsnit.

S øre n N a n c k e - K r o g v id e re fø rer en k u l t u r

his torisk f o r s k n in g s tr a d itio n h v o r lig h e d er i arkæ ologisk m a te r ia le tolkes som u d tr y k for v a n d r i n g e r a f fo lk e s t a m m e r eller a f enkelte h a n d e l s m æ n d . D e n n e fo rs k n in g s tr a d itio n blev d e r gjort v id e n sk a b e lig op m e d i 1950’ern e og 6 0 ’erne. D et blev fre m h æ v e t, at m a n m å tte udforske de enkelte k u ltu r e rs in d r e o p b y g n in g og s t r u k t u r som en f o r u d s æ t

n in g for a t tolke k u l tu r p å v ir k n i n g e r . D erfor h a r m a n i d e sidst 1015 å r k o n c e n tre re t sig o m d e n side a f sagen. S øre n N a n c k e - K r o g g å r im id le r tid flere s te d e r i sine to lk n in g er la n g t ud over h v a d selv de m e st r a b ia te og højt flyvende ark æ o lo g e r k u n n e finde p å at skrive for 4 0 - 5 0 å r siden in d e n kritikken s a tte ind.

H a n er u d e n k e n d s k a b til de m e st e le m e n tæ r e kritiske og m e to d isk e f o ru d s æ tn in g e r for s å d a n n e tolkningsforsøg. D e tte i k o m b in a tio n m e d en sine s te d e r n o g et svagt f u n d e r e t b a g g r u n d s v id e n b e t y d e r at bogens h o v e d te s e r om d irek te r y tte r k o n t a k t e r til D a n m a r k m å afvi

ses. D et b e t y d e r im i d le r tid ikke at de p r o b le m stillin g e r d e r peges p å kan afvises. D e r er m a n g t og m e g e t i bo g en d e r fortjene r n æ r m e re a f p r ø v n in g og d e r er m a n g e friske to lk n in ger. M e n in d im e lle m også det rene vås. D et er d erfor en bog d e r p å s a m m e tid in sp ire re r og irriterer.

F a n t a s i og id é ri g d o m er fo ru d s æ tn in g e n for al original forskning, m e n u d e n fordybelse i m a te r ia le t og m e to d is k disciplin e n d e r d e t i de v ild s k u d som vokser så frodigt i d e n n e bog, ib l a n d e t gode in d fald og to lk ninger.

T il slut en kritik som ikke alene gæ ld er d e n n e bog, m e n m a n g e a n d r e p o p u l æ r a r k æ ologiske bøger: d e t er en h å n b å d e overfor den in te r e sse re d e læ ser og overfor arkæologiske kolleger at m a n ikke giver l i t te r a t u r h e n v is n in g e r til de ofte nye to lk n in g e r d e r p r æ s e n t e res og som ikke findes i de fa s t a n d a r d v æ r k e r d e r som regel henvises til.

M e d bogen Landskab og O ldtid - atlas over Søllerød og Lyngby-J'årbæ k kommuner fra 1982 a f a rk æ o lo g en S v en d Åge K n u d s e n er vi ovre i en helt a n d e n genre. D e t er en k o m b in e r e t arkæ ologisk k o r tlæ g n in g og to pografisk b e skrivelse a f en lokalregio ns oldtidsbebyggelse.

D e n adskille r sig im id le rtid m a r k a n t fra alle tid lig ere s å d a n n e udgiv elser, b å d e i sin m e to diske o p b y g n in g og i sin p r æ s e n ta t io n a f d e n

(5)

forhistoriske bebyggelses historie. D e r er s å ledes tale o m en b å d e v id e n s k a b e lig og p o p u læ ra rk æ o lo g isk nyskabelse. J e g vil d erfor i n d le d e m e d en beskriv else a f b o gens m e to d i

ske o p b y g n in g .

D e t er b o gens h o v ed s ig te at belyse s a m spillet m e lle m l a n d s k a b og bebyggelse. Som u d g a n g s p u n k t for d e n arkæ ologiske ko rtlæ g n in g h a r f o ra tte r e n ta g e t u d g a n g s p u n k t i de kilder d e r findes r e g is tre re t p å N a t i o n a l m u s e et og i de lokale m u se er. D e tte m a te r ia le er im id le rtid fortrinsvis tilv eje b ra g t efter de sto

re la n d b o r e f o r m e r, d e t vil sige fra b e g y n d e l

sen og m id t e n a f forrige å r h u n d r e d e og frem til i dag. S p ø r g s m å le t er de r f o r h v o r r e p r æ s e n ta t iv t d e t er? I h v o r høj g r a d h a r f.eks.

æ ld re tid ers slø jfnin ger a f f o rti d s m in d e r i for

b in d e lse m e d n y o p d y r k n i n g e r n e i s lu tn in g e n a f 1700-tallet, eller læ ngere tilbage, d e s tru e r e t f o rti d s m in d e r som vi i d a g ikke h a r k e n d s k a b til? F o r at afklare disse for en bebyggelses- historisk a n a ly s e væ sentlige p r o b le m s till in ger g e n n e m f ø r t e f o rfatteren en o m f a t te n d e historisk-arkæ ologisk k ilde ana lyse . S am tlig e k e n d te historiske kilder og g a m le u d skift

n in g s k o r t blev g e n n e m g å e t p å R igsarkivet for o m m u lig t d e r a t finde h e n v i s n in g e r til for

tid s m in d e r. D e tte k u n n e b å d e væ re i form a f s te d n a v n e , i form a f a f b il d n in g e r p å ga m le kort og i fo rm a f beskrive lse r a f sløjfninger.

R e s u lta te t a f d e n n e o m f a t t e n d e a r b e j d s i n d sats viste sig a t v æ re over al forv e n tn in g . I det o m ta lte o m r å d e forøgedes a n t a ll e t a f lu n d lo k alite ter m e d flere h u n d r e d e p r o c e n t, og det viste sig a t d e n n e forøgelse ikke blo t faldt in d e n for d e allered e k e n d t e b e b y g g e d e o m r å d er, m e n i m e g e t væ s en tlig o m fa n g udfyldte hidtil hvide p le tte r p å d e t arkæ ologiske b e byggelseskort. U n d e r s ø g e l s e n gav således et a f g ø re n d e k o rre k tiv til de k e n d t e arkæologiske kilder.

F o r d e r n æ s t at tilveje bringe et to pografisk k o r tm a te r ia le til d e n b e b ygge lse shistoriske a n a ly s e a n v e n d t e fo rfatteren flere forskellige k o rtty p e r. S om b a s isk o r t u d a r b e j d e d e s et kort m e d in d te g n e d e h ø jd e k u r v e r og v an d s k e l h v o r p å sa m tlig e v å d o m r å d e r , s ø o m r å d e r , g a m le ålø b in d e n m o d e r n e d r æ n i n g etc. blev in d te g n e t fra de æ ldst b e v a r e d e u d s k iftn in g s kort fra slu t n in g e n a f 1700-tallet og b e g y n d e l

Debat

sen a f 1800-tallet. D e tte b as isk o rt r e p r æ s e n t e rer d e n b e d s te tiln æ rm else til et forh istorisk la n d s k a b . D et su p p le re s e n d v i d e r e a f et g e

ologisk kort. O g s å u d a r b e jd e ls e n a f d e tte k o r tm a te r ia le r e p r æ s e n te r e en origina l og b e ty d n in g s f u ld in d sa ts, id et d e t giver d e n ar- k æ ologisk-bebyggelsehistoriske a n a ly se la n g t m e re d y b d e en d m a n ellers er v a n t til.

S a m m e n f a t t e n d e m å m a n k ara k te r ise re b o g en s m e to d isk e u d g a n g s p u n k t , k o m b i n a t i o n e n a f arkæ ologiske og historiske kilder, som et origina lt og v æ s en tlig t n y t b i d r a g til d a n s k a rkæ ologisk bebyggelsesforskning. H e re fte r vil jeg kort beskrive b o gens o p b y g n i n g og i n d h o ld .

I n t r o d u k t i o n e n bes k riv e r k o r tlæ g n i n g e n a f d e t forhistoriske l a n d s k a b og f o rk la rer de a n v e n d t e kort s å d a n som je g h a r bes k re v et d et ovenfor. D e rn æ st g e n n e m g å s egne ns l a n d s k a b s fo rm e r geologisk og topografisk, illu stre

ret a f et geologisk kort og et a f d e o m ta lte la n d s k a b s to p o g ra fis k e g r u n d k o r t m e d søer, m oser, å e r og v å d o m r å d e r s o p r in d e lig e u d str æ k n i n g in d e n d r æ n in g e n . I et efterfølgende kapitel får vi b es k re v et h v o rled e s e g n e n fik sin oldtid sh isto rie , h e r u n d e r slø jfnin gerne, o ld t id s m in d e r n e s r e g is tre rin g og de arkæ ologiske u d g r a v n i n g e r — et v æ sentligt kildekritisk b i

d rag.

I d e n r e s te r e n d e del a f b o g e n p ræ s e n te r e s en kronologisk f o rtlø b e n d e g e n n e m g a n g a f o ld tid s b e b y g g e ls e n fra j æ g e r s t e n a l d e r til vi

kin getid, og b o g e n afslu ttes m e d en række helt m o d e r n e d e t a il k o rt over f o r ti d s m in d e r n e i e g n e n s skove, h e r u n d e r også o ld tid s a g r e og hulveje. På d e n n e m å d e kan d e n inte re sse re d e læser m e d k o r te n e i h å n d e n let og b e k v e m t g enfinde f o r ti d s m in d e r n e i forhold til d e t m o d e r n e t e rr æ n og d e n m o d e rn e bebyggelse - en virkelig g e n n e m a r b e j d e t p æ d a g o g isk hjælp.

De enkelte k a p i tle r er rigt illustreret. Basis er n a tu rlig v is d e topografisk arkæologiske g r u n d k o r t for hele o m r å d e t , som u n d e r v e js i teksten su p p le re s a f en la n g række d etailiere- de k o r tu d s n it d e r illu s tr e r e r særlige træ k i b e byggelsen. D e rtil k o m m e r en la n g række f re m r a g e n d e fotografier og o ld sa g ste g n in g e r, s a m t e k s e m p le r p å f o r ti d s m in d e rn e p å de g a m le u d sk iftn in g s k o rt. J e g skal ikke gå n æ r m e re in d p å de enke lte kapitle r, m e n vil nøjes

(6)

m e d a t fasts lå at hele b o g e n er o v er o r d e n tlig velskrevet og let forståelig, ligesom d e r f re m lægges en la n g ræ kke nye origina le ia g tta g e l

ser over bebyg g c lse su d v ik lin g en . E n d v id e r e vil d e f r e m r a g e n d e arkæ ologisk-topografiske k o rt k u n n e d a n n e u d g a n g s p u n k t for videre b e b y g g e lse shistoriske a n a ly se r. H v e r t kapitel afsluttes m e d en v e jle d e n d e litteratu ro v e rs ig t.

S a m m e n f a t t e n d e m å bo g en k a ra k te rise re s som u s æ d v a n lig g e n n e m a r b e j d e t , grafisk og illu str a tio n sm æ s sig t, ligesom d e n v a r en k o n s t a n t fornøjelse a t læse. I fore ning m e d d e n o rig in a le m e to d isk e in d s a ts som ligger b a g r e p r æ s e n te r e r d e n et b e t y d n in g s f u ld t n y t b i

d r a g til d e n p o p u læ ra rk æ o lo g is k e t r a d i tio n i D a n m a r k .

M e d bogen Fortidens spor i Århusskovene a f ark æ o lo g en J e s p e r L a u r s e n b ev æ g er vi os vi

d ere in d e n for s a m m e p o p u læ ra rk æ o lo g isk e tra d i tio n , blo t m e d d e n forskel, at de o m r å d e r d e r h e r er u d v a l g t er v æ sentligt m in d re , idet de u d g ø re s a f skovene o m k r in g Å rh u s , som er nogle a f de m e st besøgte i la n d et. Det er d e r for n a t u r l ig t a t frem stille en h å n d b o g for d en arkæ ologisk in te resse re d e, d a sk ovene r u m m e r m a n g e sp o r efter fortiden.

O g s å d e n n e bog r e p r æ s e n te r e r på m a n g e m å d e r et o rig in a lt n y t b i d r a g til g en re n . Det nye er h e r a t f o rfatteren ikke h a r nøjedes m e d at beskæftige sig m e d forh istorien, m e n tv æ r ti m o d h a r b es k re v et skovenes k u l t u r h i storie helt op til vor egen tid og alle de fysiske s p o r d e r e n d n u kan ses som r e s u lta t heraf.

Som S vend Åge K n u d s e n h a r også J e s p e r L a u r s e n fore tage t o m f a t te n d e s tu d i e r i såvel p u b lic e r e t som u p u b lic c r e t historisk kilde

m a te r ia le for a t k u n n e s a m le alle b r ik k e rn e til d e t te m e g e t s p æ n d e n d e stykke skovhistorie og k u ltu rh isto rie .

Bogens styrke ligger e n d v i d e r e i ill u s tra ti

on e r n e , id et d e t er lykkedes fo rfatteren at f r e m d r a g e en la n g ræ kke æ ld re fotografier b å d e a f beb y g g e lse n i slu t n in g e n a f forrige å r h u n d r e d e og a f nogle a f de ak tiv ite te r d e r fa n d t sted i skovene. D e tte s p æ n d e n d e foto

grafiske m a te r ia le er s u p p le r e t m e d en række m a lerie r, stik og te g n in g er. M e n også d e n a r kæologiske d o k u m e n t a t i o n er o v er o r d e n tlig s m u k og g e n n e m a r b e j d e t . D e n b e s tå r a f en k o m b in a tio n a f gode foto grafier fra de senere

år, s a m t en ræ kke m e g et sm u k k e old sagste g- ninger. E n d e lig er bogen u d s ty r e t m e d nogle fine og illu strativ e r e k o n s tr u k tio n s tc g n in g e r . De viser f.eks. h v o rle d e s o ld ti d s a g r e n e o p stod, h v o r d a n m a n kløvede sten, hvorlede s tø r v e sk æ rin g e n og te glvæ rksdriften fan d t sted. E n d e lig r u m m e r bogen nogle o v e rs k u e lige k ort over skovene m e d alle de beskre vne loka lite te r a n g iv e t og n u m m e r e r e d e .

I beskriv elsen a f de enkelte s k o v o m r å d e r in d le d es m ed en g e n n e m g a n g a f e jerforholde

ne og skovens a n v e n d e ls e g e n n e m tid e r n e til f ritidsbrug. D erefte r følger en g e n n e m g a n g a f skovens k u ltu r h is t o r i e b e g y n d e n d e m e d o ld tiden. Skovenes u d n y tte ls e til l a n d b r u g g e n n em tid e r n e og s p o r e n e here fte r beskrives, efterfulgt a f k a p itle r o m sp o r e n e efter skov

b rug, jagt og fiskeri, r å sto fu d n y tte lse , v a n d k r a f tu d n y tte lse , m ø lledrift og sam fæ rdsel. Alt er som n æ v n t o v e r d å d ig t illustreret, tekste n er velskrevet og u n d e r h o ld e n d e .

M e d forti dens s p o r i Å rh u s sk o v e n e er det for første g a n g lykkedes at give en sa m le t k u ltu r h is to ris k beskriv else a f alle de historiske v id n e s b y rd en la n g række a f vores skove r u m m e r - fra o ld tid en , h v o r o m r å d e t e n d n u ikke v a r sk ovbevokset, og frem til de forskelli

ge m å d e r skovene senere h a r været u d n y t t e t på. M a n g e a f disse k u ltu rh isto risk e levn fin

des i d a g k u n b e v a r e t i vore g a m le s k o v o m r å der. Bogen b i d r a g e r således til at øge b å d e befolkningens og sk ovejernes forståelse af, at de g a m le løvskove er e n e s tå e n d e væ rdifulde k u ltu r la n d s k a b e r .

D e to sidste b ø g er d e r vil blive o m ta lt er hen h o ld sv is Bornholm i oldtiden - Oldtidsminder og deres kulturhistoriske baggrund a f L isb e th P e

d erse n , o g Bornholm i historisk tid-forsvarsvæ rker og deres politiske baggrund. Tur-forslag og en kort beskrivelse a f de gam le kystskanser, a f H . E.

S k a a r u p og L is b e th P ederse n. Disse to s m å b ø g er p å h v e r 80 og 65 sider er et n y t regi

o n a l t b id r a g til g e n re n » m e d arkæ ologen D a n m a r k r u n d t « og »348 o l d ti d s m in d e r i J y l l a n d og p å øern e « som tidligere er u dgive t a f h e n h o ld sv is P olitikens F o rla g og G y l d e n dal. Begge b ø g er b e s t å r a f to dele. F ø rs t en k u ltu rh isto risk g e n n e m g a n g a f o ld tid s h is to r i

en og historisk tid, rigt illustreret m e d foto

grafier, farv eb illed e r og te g n in g e r a f såvel

Debat

(7)

f o rti d s m in d e r so m fund. D ere fte r en ark æ o lo gisk og historisk vejviser til de m e st sevæ rdige m o n u m e n t e r , m e d til h ø re n d e d etailoversigts- k ort og fotografier. B a gest i bogen findes et k o rt h v o r d e r henvises til de o m ta lte nr.

D e r er således tale o m en u d v id e t a r k æ o l o gisk og historis k vejviser for d e n m e re in te re s

se re de besøgende. O g som s å d a n f u n g erer b ø g e r n e godt. D e n k u ltu rh is to ris k e g e n n e m g a n g er velskrevet, m e n b r in g e r i øvrig t ikke væ s en tlig t nyt. D e n giver en k o r tfa tte t og overskuelig u p to d a t e indføring. V ejv iseren til fo rti d s m in d e r n e og d e historiske lo ka lite te r skal d e r im o d fre m h æ v e s for sin gode b es k ri

velse a f h v o r d a n m a n fin d er fo rti d s m in d e rn e og for de gode s u p p l e r e n d e illu stratio n er. Det skulle synes e l e m e n tæ r t a t en arkæologisk-historisk vejviser o gså virkelig er i s ta n d til at vise vej, m e n h v e r k e n G y ld e n d a ls to b ø g e r om o ld t i d s m i n d e r n e i D a n m a r k eller Politikens

» M e d a rk æ o lo g e n D a n m a r k r u n d t « lever op til d e t te e l e m e n tæ r e krav. M e d d e m i h å n d e n er m a n faktisk ilde s te d t og vil m ø d e m a n g e æ rgrelser. F a k tis k er de u a n v e n d e l ig e til deres form å l, selv o m » M e d a rk æ o lo g e n D a n m a r k r u n d t « er væ s en tlig b e d r e e n d G y ld e n d a ls.

Alt i alt m å m a n altså hilse d e to s m å bøger velk o m n e. De b r in g e r ikke a f g ø re n d e nyt, m e n tje n e r deres fo rm å l sm u k t.

Debat

Litteraturliste

P. V. Glob (red.): Danefæ. T il hendes M ajestæ t d ro n n in g M a rg re th e II. 16. april 1980. N a ti

onalm useet. 1980. 200 s. ill. kr. 225.

Jørgen Jensen: Nordens guld - en bog om oldtidens rav, m ennesker og m yter. G yldendal. 1982. 186 s. ill. kr. 158.

Søren Nancke-Krogh: Søfolk og kentaurer - m ennesker i yngre bronzealder. N yt N ordisk F orlag. 1982.

149 s. ill. kr. 99,50.

Svend Aage Knudsen: Landskab og oldtid. A tlas over Søllerød og L y n g b y -T aarb æ k kom m uner. H i

storisk sam fund for Søllerød og Lyngby- T a a rb æ k kom m uner. 1982. 146 s. ill. kr. 150.

Jesper Laursen: Fortidens spor i Århus skov ene. En h ån d - bos;. lysk A rkæ ologisk Selskab. 1983. 175 s. ill.

k r .'85,40.

Lisbeth Pedersen: Bornholm i oldtiden & H . E. Skaarup:

Bornholm i historisk tid. D e sam v. bornholm ske tu ristforeninger. 1983. 80 s. og 64 s. ill. kr. 45 pr.

stk.

Alex Wittendorff:

Da al Ribe blev skrevet i m andtal

O m tal, tr o ld d o m og k a p ita lis m e i d a n s k e b y s a m fu n d i d et 16. og 17. å r h u n d r e d e - f o ra n lediget a f Ole Degn: Rig og fattig i Ribe. Ø k o n o m is k e og sociale forhold i R i b e - s a m fu n d e t

1560-1660. Bind I og II. S krifter u d g iv e t a f J y s k S elskab for H is to r ie nr. 39. U n i v e r s i

tetsforlaget i A a r h u s 1981. 458 + 402 s., ill., kr. 231,80.

M a n k an ikke p å s tå , at de d a n s k e k ø b stæ d e rs historie i d e t 16. og 17. å r h u n d r e d e er et sæ r

lig f o rsø m t o m r å d e , lige så lidt som l a n d b o fo rh o ld e n e er det. N å r d e n bog, d e r h a r givet a n l e d n i n g til de følgende sider, alligevel m å siges at være noget n y t i d a n s k h isto rie sk riv n in g h æ n g e r det s a m m e n m e d d e t m e g e t o m f a tte n d e sigte, fo rfatteren h a r m e d den. H e n sigten m e d d e t sto re v æ rk er » u d fra en h el

h e d s b e t r a g t n i n g at give en s a m le t an a ly se og frem stilling a f de ø k o n o m is k e og sociale for

hold i et k o n k ret s a m f u n d i dets h elhed«. O le D e g n vil p å em p irisk g r u n d l a g a n a ly s e re de enkelte e l e m e n te r i s a m f u n d s s t r u k t u r e n , b e s te m m e dere s p la c e rin g i h e lh e d e n , dere s i n d v irken p å og sa m sp il m e d de øvrig e e le m e n te r og til sidst forsøge at forkla re d e n sa m le d e s a m f u n d s s t r u k t u r og u d v ik lin g e n i d e n b e h a n d l e d e p eriode. D e tte løfterige p r o g r a m o m d e t a lj e r og h elh ed , a n a ly s e og syntese, s t r u k tu r og d y n a m ik , so m fo rfatteren opstiller side 14 lf, skal g e n n e m fø re s u n d e r en m ikrohisto- risk synsvinkel m e d a n v e n d e ls e a f d e n m e t o de, L a w r e n c e S to n e h a r d ø b t d e n p r osopo- grafiske: g e n n e m i n d s a m li n g a f d a t a p å i n d i

v id n iv e a u skabes d e r basis for an a ly se og b e skrivelse a f d e m o g ra fisk e forhold , in d tæ g ts- og fo rm u e fo rh o ld , boligforhold, s k a t t e b e t a ling og forbrug, social og geografisk m o b ilite t osv. O g m e d in d iv id e t som e n h e d skal d er d ere fte r in d v in d e s his torisk v id e n om de for

skellige b e fo lk n i n g s g ru p p e r og s t r u k t u r e r n e i f o rb in d e lse r m e lle m in d iv i d e r - i slægt og æ g tesk a b , i ø k o n o m is k e re la tio n e r, i retss ag e r og sociale u r o lig h e d e r og m e g et m ere, alt s a m m e n m e d hen b lik p å a t forstå s tr u k t u r e n og m e k a n is m e r n e i s a m fu n d e t.

Bogen, d e r er a n t a g e t som d i s p u t a t s ved