Centralhotellet
-hotellet på Esbjerg Torv
Af Kirsten Bjerg
Deter en varm sommerlørdagog efteren tur
på Esbjergs gågade, Kongensgade, nårjeg frem
til Torvet, der summer af liv. Der er opstillet
små boder, hvor man kan købe antikviteter, brugte bøgerogtøj.Folk sidder vedsmå borde
foranFlannigans, Jungle JimogCafé Chr. IX.
Imenneskemængden kanterjeg mig indpå
Café Chr. IX. DeterEsbjergsstørstecafé, indvi¬
et den 15. marts 1989 ogopkaldt efter rytter¬
statuen af Christian IX midtpå torvet. Caféen
er afstemt efter firsernes café-kultur. Interiør med spejlvæggeogglas hængende overserve¬
ringsdisken. Dererdelvis selvbetjening,ogjeg
balancerer med mit glas hvidvin ud på terras¬
sen,hvorjeg finderetledigt bord, hvorjeg sid¬
der og nyder tilværelsen og udsigten til det
smukke nyrestaurerede posthusogfølger med i, hvad der skerpå Torvet.
Café Chr. IX harenudsøgt placering midt i byens travleste hjerte. Ikke for ingenting hed¬
der denbygning, dener endel af, Midt I.
Medensjeg sidder og venterpå frokosten, jeg bestilte, kommer jeg tilattænke på, atjeg
har siddet her, omtrent på samme sted, for
mange, mangeår siden. Da hed bygningen her
Centralhotellet og varbyens fineste hotel med
restaurant, bar, selskabslokaler og ud mod Kongensgade caféogkonditori. Der findes vist
ikke et hus i Esbjerg, der har gennemgået så
mangeforandringer i tidens løbsomdette. Det
vakte minnysgerrighedogblev anledning til,at jeg dykkede ned i Centralhotellets historie.
Mineundersøgelser bragte mig hurtigt tilba¬
getil 1880, hvor dervar 1.554 indbyggere i Es¬
bjerg, dervarendriftig by i udvikling. Havnen
havdegivet arbejdspladserogder kom mange
tilrejsende arbejdere, som boede mere eller
mindre fast rundtomkring i byen.
Nogle boedepå hoteller eller herberge. Det
kunnevære nede ved havnen, hvor Tutten lå,
etberygtet sted med skænkestue, butikog so¬
vesal. Ved havnen fandtes ogsåendel knejper
ogsmugkroer.
Andre afdemangetilflyttere boedepåmere respektable kroer og hoteller som Eskesens Gæstgiveri i Havnegade, Strandby KroogHotel Esbjerg, somlå overfor den gamle banegård i Exnersgade.
Handelpå Torvet
Allerede i 1875havde bystyretopsaten uund¬
værlig vandpumpepådenåbneplads midt i by¬
en. Det afstedkomnaturligt nok,atstedet blev
etsamlingssted, hvorfor detogsåblev her, der
undertiden blev afholdtmarkeder,ogda Jerne Sognerådgavtilladelse til en fast ugentligtor¬
vedag, blev pladsen og stedet anerkendt som
byens midtpunkt-Torvet.
Detblevnødvendigt medenbrolægning,da
både handlende og markedsgæster på regn¬
vejrsdage vadede rundt i det bare søle.
En livlig handel fandt sted. Bønder fra Es¬
bjergs omegn kom kørende i hestevogn eller
kom gående med deres varer i kurve eller på
O.NTRAI.HOTKl.l.KT-HoTHJ.KTPAl'.SK[lK(■Tt>RV
Partifra Kongensgadesetfra Tonet modJernbanegade. På billedetsesCentralhotellet med conditirriogcafé. Foto: Esbjerg ByhvitoriskeArkiv. B 2820.
trækvogne, det kunnevære kartofler, grøntsa¬
ger, kødog æg. ligeledes stod fiskernepå Tor¬
vetogsolgte friskfangede fisk.
En af markedskunderne var AneJohanne Jensen. Hunvarindehaver af Eskesens Gæstgi¬
veriiHavnegadeoggik hverugepå Torvet for
atkøbe kødoggrøntsagertil gæstgiveriets køk¬
ken.
Endag fik hunenlys idé.Detvarjoegentlig her, på Torvet, hvor så mangemennesker fær¬
dedes, man skulle have et gæstgiveri. Hun fik øje på grunden på hjørnet af Torvet og Kon¬
gensgade,somvarubebygget. Det villevære en
velegnet plads tilenbeværtning.
Parcellen, der havde matrikel nr. laø Es¬
bjerg ejerlav, havde imangeårværetejet afen kendt hestehandler fraHunderup, H. P. Han¬
sen. Han havde imidlertid i 1884 solgt til den
én af de mangejordspekulanter, der fandtes i Esbjergpåden tid. Mange rejste til dennyeby
foratgøreengod handel. Købeengrund den
enedagogsælge dennæste,forhåbentlig med god fortjeneste. Hos en af disse spekulanter
kom AneJohanne tilatbetale 1.500 kr. for den eftertragtede grund. Kort efter begyndtes byg¬
geriet af gæstgiverioghestestald.Herbegynder
Centralhotellets historie.
AneJohanne Jensen
AneJohanneJensenvarfødti Varde i 1830 og døbt AneJohanne Andersdatter. Hendes foræl¬
dre havde etgæstgiveri i Varde, og her havde
hunsammenmed sinesøskende hverdagmåt¬
tethjælpe til med driftenoghavdepå den må¬
de lærten masse omrestaurationsdrift.
Hun giftede sigsom ung medvåbenmester
N.P.Jensenogflyttedesammenmed ham først
til Gottorp Slotog seneretil Glucksborg i Sles¬
vig, hvor derbådevarkaserneogmilitærdepot.
Ægteparret havde her nogle spændende år,
hvor de mødte en række af datidens promi¬
nente personer.Ja, selv FrederikVII var ofte gæstpå slottene.
N. P.Jensen døde imidlertid tidligt, og en¬
ken måtte nu sørge for sig selv og sine børn.
Hunblev uddannetsomjordemoderogernæ¬
rede familien dervedetparår.Menhendes hu
stod til hoteldrift.
I førsteomgangblev det Eskesens Gæstgive¬
ri i Havnegade i Esbjerg. Her begyndte hun i
1886 ogdeterikke helt klart,omhun fortsatte
driften af dette sted, efter hun i 1888 åbnede det nyeudskænkningsstedpå Torvet.
Det år stod bygningen forså vidt færdig. I fløjen ud mod Kongensgade blev der istueeta¬
genindrettetenbutik til Tugthusudsalg. Enså¬
dan butik fandtes i næsten allebyer dengang.
Varerne, dersolgtes,varfabrikeret af fangerne
ilandetsfængsler.
Fløjen ud mod Torvet stod ligeledes færdig.
Hervarhestestald og enlille beværtning. Gæst¬
giverietkom tilathedde Hotel Skandinavien.
Rejsestalden var det næste, der opførtes.
Den blevflittigt benyttet aftorvegæster og sta¬
deholdere, der kunne gå herindogkøbe kaffe
ellerøl,ogidårligt vejr kunne de rykke inden¬
dørs medendel af handelen.
Rejsestalden benyttedes også til andre for¬
målsomf.eks. gymnastiksalog til afholdelse af
Of.ntrai.h()teij.kt-Hotellet påEsbjerg Torv
baller. Endvidere afholdtes her auktionerover
fallitboer,udpantede genstandeoghittegods.
Gæstgiveriet søgte og fik spiritusbevilling.
Detvar ikkesålet atopnå dengang. Byen øn¬
skede ikkeatfåsitrygteødelagt,somdet havde
været tilfældet under havnebyggeriet med de
mangesmugkroerogdetmegetdrikkeri.
Nyeejere
Esbjerg Havn, som var påbegyndt i 1868 og kunne tages i brug 1874, tiltrak mange men¬
nesker. Folk kom hertil foratsøgearbejde,an¬
dre kom for som emigranterat forlade Dan¬
mark via Esbjerg. Togforbindelsen fra Køben¬
havn blevsåledes i mangeår kaldt Emigranteks¬
pressen.
Ølhandler Bejer med kone og børn kom dog ikke fra København, men fra Skærbæk i Søndeijylland. Detvarplanen,atfamilien ville
udvandre til Australien og mensde ventedepå skibslejlighed indlogerede de sig,somsåman¬
ge andre, på Hotel Skandinavien. Ventetiden
for familien Bejerblev dog længere end bereg¬
net, ogdet kom fuldstændigt tilatændre deres planer.
Dadervargåeten uge, varBejernemlig ble¬
vetsåinteresseret ihotellet,athanforhandlede med AneJohanneomforpagtningaf gæstgive¬
riet-medforkøbsret. MåskevarAneJohanne
blevettrætaf detstorearbejde med Skandina¬
vien,elleromdetvarenstorprisder lokkede,
vides ikke, men i 1890 solgte hun til familien Bejer. Selv blev hun boendeentid i lejligheden
i Kongensgade, der senere blev indrettet til gæsteværelser.
AneJohanne flyttede som 61-årig til Tjære¬
borg og lejede en lille ejendom, hvor hun
holdtenko og mangehøns. Æggenepræserve¬
rede hun og solgte til købmænd i Esbjerg,
mens hønsene blev solgt til hotellerne. Øl-
handler Bejer synes at have været en urolig
Centralhotellet-HotelletpAEsrikrc Torv
Pågårdspladsen bag Centralhotelletseshotelvognen. Tjeneren tilvenstreerJohannesJascobsen. Foto: Esbjerg Byhistoriske
Arkiv. B 28184.
sjæl,ogallerede efter toår solgte han Skandi¬
navien og flyttede med familien til Aalborg,
hvor han forpagtede en sommerrestauration Kilden, dersenereblevetlandskendt etablisse¬
ment.
L. Dunweber
Bejer solgte Hotel Skandinavien til L. Dunwe¬
ber for75.000 kr. Detvar enspændende tidat komme til Esbjerg i. I 1890'ernevar byen i en rivende udvikling, som så mange byer i Dan¬
mark. Dette skyldtes industraliseringen og an¬
delsbevægelsens fremstød. I nybyggerbyen Es¬
bjerg havde man dog nok særlig travlt, hvilket
utvivlsomt skyldtes Esbjerg Havn og de mulig¬
heder, den gavbyen. Detvar en periode, der
blev kaldt Den Amerikanske Periode, fordi al¬
ting gikså hurtigt.
Omkring Torvet var der kommet nye byg¬
ninger til som f.eks. Ting-ogArresthuset, der
blevopført 1890- nærmestsom en borg. Der
holdt politi og domstole til. En tid havde Es¬
bjergByråd byrådssalher. I dag huser bygning¬
enbl.a.Esbjerg Turistkontor.
Skandinavien havde endviderefåetennabo, Torvet 19. HerbyggedemurerChr. Thomsen i
0:NrRAI.HOTKl.l,F.T- HOTELLET PÅEsBJERC; ToRV
Centralhotellets orkester 1923. Fravenstreses:Janitchar AndreasJocobsen, stående musikdirektør Poulsen, Ribe, siddende musikdirektør L. Rostrup,pianist Poulsen, Ribe. Foto: EsbjergByhistoriske Arkiv. B 25970
1890etspændende hus,som han muligvis selv tegnede. Mange husker det sikkert bedstsom
Køkkenmagasinet.
Den nye hotelejer Dunweber havde store
planer med sit nyerhvervelse. Gæstgiveriet skul¬
le rives ned- nuskulle der byggeset stortflot
hotel. Han kontaktede Esbjergs dygtige og kendteste arkitekt C. H. Clausen. Denne om¬
bygninggavhotellet den udformning, mange husker. Der blevføjetenetagepåud mod Tor¬
vet, og den kendte hjørnebygning med tårn
somvartegnblev opført. Detvarikke blotetflot
hotel i det ydre. Interiøretvar smukt og mo¬
derne meddyretapeterpåvæggene, enflot ud¬
styretmusiktribuneogmønstretparketpå dan¬
segulvet. 11895 stod det færdigt. Det blevetho¬
tel, Esbjergvarstolt af, ogdet blev vedsamme
lejlighed omdøbt til Centralhotellet.
Trods detstorearbejde med hoteldriften fik
Dunweber ud tilatdeltage aktivt i Esbjergs kul¬
turliv. Han blev formand forEsbjerg Musik-og
Sangforening, der stiftedes1897,oghan deltog ivrigtsomdilettantskuespiller.
En dag stod han uden for sit hotelog kom
datilfældigt i snak med toungebrødre. Devar
på vej hjem til Fyn efterathave malet detnye
CIfntrai.hotki.lft-Hotkllft pAEsr|kr<; Torv
tinghus. Nu skulle de finde nytarbejde enten
på Fyn eller ude i denstoreverden, hvor de al¬
lerede havde rejst omkringogernæretsigsom malere. De blev overtalt til atflytte ind på det
nyehotelogmale det.
Deblev i Esbjerg restenaf deres dage. Den
ene »lange« Niels -som håndværker, den an¬
den »lille«Jørgensomkunstmaler. De blev beg¬
ge en storgevinst for byen. Jørgen Hansen ud¬
smykkede Centralhotelletog mangeandre byg¬
ninger,og mangeaf byens borgere ejereteller
flere af hans malerier.
Alt tegnede lyst for det nye hotel. Esbjerg voksede, nyevirksomheder flyttede til byen,og nye restauratører fik lyst til at prøve lykken.
Denstørste konkurrent til Centralhotellet blev
Eegs Palmehave i Torvegade. Hervar en hyg¬
gelig og intim atmosfære, og palmehaver var
den helt store mode omkring århundredskif¬
tet. Detendte med, at Centralhotellet blevsat tilsalg i 1896. Det blev omdannet tiletaktiesel¬
skab ogkøbt aftømrermesterJens Rasmussen
med flere.
Centrum
Torvet var, som nævnt, blevet centrum i Es¬
bjerg. Mange havde forestillet sig,atdetskulle
væreomkringbanegårdsbygningen i Exnersga- de, dervaropført 1876, menTorvetvandt det¬
te kapløb. Her kom Esbjergs første bank til at ligge-lige overfor Centralhotellet. Esbjerg-Fa¬
nøBank hedden,ogden fikstorbetydning for Esbjergs erhvervsliv i slutningen af forrige og
begyndelsen af detteårhundrede. Banken gik
fallit i 1913, men blev derefter overtaget af
Landmandsbanken og er i dag Den Danske
Bank. Bygningen er i dag stadig lige markant
ogflot, tegnetaf C. H. Clausen.
Esbjergensernevarstolte af deres by. Daden længe ventede ophøjelse til købstad blev kendt
den 17. marts 1898 med virkning fra 1. januar
1899 mentemange, atdenne skelsættende be¬
givenhed burde markeresmedenstatue, helst
en rytterstatue af Chr. IX, udført af Ludvig Brandstrup. Kongen var nu ikke særlig begej¬
stret og mente, atsådant kunnevente til efter
hansdød.
Nogle huskede alt om havnebyggeriet og fremførte,atdetvarkonseilspræsident Estrup,
vi kunne takke for havnens placering her. Da forslagetom eneksporthavnvarblevettagetop i Folke-ogLandsting,mente mange,atdetvar uforsvarligt atinvestere 600.000 rigsdaler i så
ødeenegn, menEstrup rejstehertil foratsepå
forholdene ogblevenivrig forkæmper forek¬
sporthavnen og kom senere til at lede slaget
omplaceringen.
Estrups lokale tilhængere, der ønskede en
statue af ham på Torvet, talte dog for døve
øren.EfterprovisorietidenvarEstrupikkesær¬
lig populær i Danmark.
Valget faldt altså på en rytterstatue af Chr.
IX. Esbjergs borgere kunne skrive sigpåen li¬
ste ogtegne sig foretbeløb tilformålet,ogde
var ikke smålige. Kun socialdemokraternevar modstandere afprojektet.
Inden statuen var færdig, varEsbjerg såvel
som det øvrige land blevet inddraget ien om¬
fattende konflikt på arbejdsmarkedet. Det be¬
tød, at den murer at der skulle støbe funda¬
mentet til statuen, måtte lockoute sine murer¬
svende.
Deforhindrede,atafsløringen kunne finde
sted i 1899.Først i 1900, da derattervar ro på arbejdsmarkedet, fandt afsløringen sted.
Statuekommiteen havde dog endnuetpro¬
blem. Detvar ikke afgjort, hvilken vej kongen
skulle ride. Nogle mente, at hesten skulle stå
med siden til Kongensgade, så den kunneses
fraEnglandsgadeogKirkegade. Andre mente,
at monarken skulle skue mod det tabte Søn-
deijylland.
Gumtralhoihu i-Hoth.iftpAEsb|fr<; Torv
Der blevopnået eniglied omatlave en prø¬
vestatue i naturlig størrelse og dermed prøve
mulighederne af. Ludvig Brandstrup fandt ide¬
engod, men tidenvarknap, statuenskulleop¬
stillesdagen efter.
Heldigvisvar»Den lille maler« bosat i byen,
og sammenmed nogle tømreregik han igang medatløseopgaven.Inattensløb skabte deen statueaftræoggips. Modellen blev anbragtpå
Torvetsamtvendt ogdrejet. Efterathave prø¬
vetalle tænkelige muligheder besluttede man
sig: Statuen af Chr.IXskullestå midt på Torvet
ogskue ned mod havnen, Danmarksportmod
vest. Afsløringen fandt sted den 28.juni 1900
medstorpragt.Esbjergvarsmykket af tusindvis
afflag. Husene var behængt med guirlander,
ogdervarblomster overalt. Uden for Central¬
hotelletvarderrejstenoverdådig tribune. Det
var kongetribunen med plads til alle honora¬
tiores meddamer,men kongen selv kunne des¬
værreikkeværetilstede. Hanvarpå kurophold
i udlandet. Kongehuset var derfor repræsen¬
teretved kronprins Frederik (senere Frederik VIII) og hans tre sønner. Over 8.000 mennes¬
ker overværede afsløringen, og Esbjerg blev
omtalt i flere af landets aviser.Esbjergvarvedat blive kendt i detøvrigeland.
Efter festlighederne blev det hverdag igen,
ogden økonomiske nedgang omkring århun¬
dredskiftetramte ogsåEsbjerg. Mange firmaer gik fallit i de år, ogi 1902 blev det Centralho¬
tellets tur, ogdet blev efter fallittenovertagetaf
etkonsortium med grossererPagh i spidsen.
Konsortietsolgteåret efter til Chr. Thygesen
fraÅrhusfor 127.000 kr. Thygesen havde flere
hoteller og var kendt som en dygtig mand
inden forhotelbranchen, men hansolgte dog
allerede 1911 hotellet til C. Mogensen, dervar indstilletpåattagekonkurrencenopmed Eegs Palmehave, dervarblevet en strålende forret¬
ning.
Centralhotellet måtte have en palmehave,
der skulle tegnes af C. H. Clausen. For at få plads dertil måtte man ofre den gamle heste¬
stald, derefterhånden blev mindrebrugt.
Centralhotellets palmehave stod færdig i
1912. Den var fint og smukt indrettet, men mangesyntes, dervarstiftogkedeligtogfore¬
trakden intime atmosfære iEegsPalmehave.
Dettemedførte,athotelletigenstfiftede ejer.
Første Verdenskrig var brudt ud. Danmark
kunne holde sig neutral under hele krigen,
menundgik ikke arbejdsløshedogsparetid.
Tiden var ikke til luksussom restaurations¬
besøg.
Opgangstid med Schelde Bang
Centralhotellets ledelse måtte træde tilbage i 1918, ogH. Schelde Bang købteen større ak¬
tiepostogblev den egentlige leder af hotellet.
Schelde Bang var uddannet i udlandet, men kom til Esbjerg under Første Verdenskrig og blev overtjener på Centralhotellet. Efter han
var blevet direktør, blev hotellets drifthurtigt
stabiliseret. En af hansgode ideervaratbygge bageri ogkonditori, der hurtigt blevet popu¬
lærtsamlingssted. Her mødtesmantil kaffe for¬
middag, eftermiddag og aften. Konditoriet
blev kandt CentralhotelletsHjørne.
Shelde Bang fik Centralhotellet på fode igen,og i 1929 blev hotel Kongen af Danmark på Fanø købt til.
Nyekrisetider
Tredivernes kriseramtemangemed arbejdsløs¬
hed og fallit. I Esbjerg var indbyggertallet i
1935 steget til 30.435. Byen varstadig i udvik¬
ling. Forretninger og virksomheder voksede,
og nyekom til.På Torvet lå stadig Flensborgla¬
geret,og sombarnvardeten meget storople¬
velse at komme på indkøb her. Ved indgangs¬
døren stod selveste direktør Blichfeld og tog
Centralhotfi.lf.t-Hotkm.kt pAKsr|fr<;Torv
imod alle med en venlig bukken. Selv når vi
blot skulle ismåtingsafdelingen, blev der hilst påos.Denne afdelinglåligetilvenstrefor ind¬
gangen og bød på spændende ting såsom knapper,bånd,flæsero.s.v.Vivarfortrylletaf al
denherlighed, der fandtesi den tidsstormaga¬
sin.
Uden forFlensborglageret holdtCentralho¬
tellets taxa,somskullekøre med hotellets fine gæster.
Børge Jensen, dererforhenværende tjener på Centralhotellet, fortæller: »Jegkomtil Cen¬
tralhotellet i 1934.Trods krisenmangesteder i
landet var det et velbesøgt sted med mange gæster.Endel af Esbjergs kendte borgerekom
herofte,ogvihavdemangestamkunder. Vivar
enstabpå 50-60 medarbejdere. Visled hårdt i
det, detvar en lang arbejdsdag, isærfor dem,
der skulle møde kl. 7 morgen,detgikpåskift.
Men arbejdetvaraldrigkedeligt. Jegvartjener
i denstorerestaurant,ogjegkomefterhånden
til at kende mange af byens borgere og ville
gerne opfylde deres ønsker. Serveringenskulle
væreperfekt. Det havde vilærtmegetgrundigt
ivorestoårige læretid. Som billeder fra den tid viser, havde vi altid flotte stivede damaskduge påalleborde. Altbordpynt skulle vi selvlave af silkepapir. Schelde Bangvar endygtig lederog havde et godt overblik over alle ting. Ja, han
formåedeogsåat udvide det med BangsHotel på samme side af Torvet. Schelde Bang var kendtsom en dynamisk direktør, altid påjagt
efter spændende underholdning. Trods travl¬
hed kunnehanhurtigt bestemmesig forenrej¬
se til København for at besøge National Scala
eller andre kendte steder for athøre interna¬
tionale kunstnere og straks engagere dem til
Centralhotellet. Detvar enspændende tid med
hårdtarbejde,ognoglegangetruedevi medat strejke. Detvaretkendt fænomen i Esbjerg,og¬
så dengang, men så kikkede Bang meget be¬
stemtpåen ogsagde:»Dubliver hertil dine da¬
gesende«.Alligevelrejste jeg efter 24år til Ho¬
telEsbjerg, hvorjegblev overtjener.«
Underholdning
Måske var detunderholdningsprogrammet af
internationale kunstnere og artister, Central¬
hotellet blev kendt oghusket for. Schelde Bang
var enmesteriatgøre enstoraftenud af f.eks.
Mortensaften eller Nytårsaften. Der blevogså fejretnationalebegivenhedersomChr. Xsfød¬
selsdag. Netop i årene under Anden Verdens¬
krigvarvimegetdanske,sådenneaftenvarder
ensærlig stemningpå hotellet. Manhuskersta¬
digmangeafmelodiernefra dengang.
Traditionen med musik og underholdning
dateredesig doghelt tilbagetil Skandinaviens
tid. I 1890'erneblevder afholdtgrundlovsfes¬
ter påTorvet med sang og musik, og inde på
hotellet fandtes en spillemaskine, der kunne frembringe musik, når man puttede mønter i
den. Seneredansedesder til tonernefraBrød¬
rene Poulsen fraVejen eller til Kirchners Or¬
kesterfra Varde.
Det erumuligtatnævnealle dekunstnere,
der har underholdt på Centralhotellet, men blandt de kendstevar to italienere Luigi Por- toghese (violin) ogMichellBonnachi (klaver),
somdogkunvarher korttid.
I 1923 fik hotelletegetorkesterbeståendeaf
seksmedlemmer,ogsenereoptrådte den kend¬
teviolinistSchäfer der inogleår. Hos hamvar
ViggoNørbo elev.
Mest kendt af dem alle blevdog pianisten
CarlEmil Hestbæk fraFanø.Hanvaruddannet hosen professor i Leipzigog fortsatte senere
påDetKgl.Danske Musikkonservatorium i Kø¬
benhavn. Efterathaveturneretsomklassiskpi¬
anistrundt i landetvendte hantilbagetil Fanø,
og i begyndelsen af 1930'erne spillede han i Harry HansensOrkester,derogså havdeenga-
gement på Centralhotellet. Han dannede selv orkester, der foruden ham selv bestod afBørge
Kerte (violin), Frede Kriiger (trompet), Knud Schreiberg (cello), Vagn Nors (janitshar). Der
sketedogjævnligt udskiftninger,ogblandtnav¬
ne findes også Lancia (violin), Graubert (cel¬
lo),Jarworski (trompet), Høstrup (janitshar)
også naturligvis Hestbæk selv (klaver).
Nogle annoncer fra Dagbladet Vestkysten
fra 1920'erne, 193'erneog1940'erne viser lidt
om hotellets spændende arrangementer med underholdning af danske og internationale
kunstnere. En ganske almindelig aftenvarder
salonmusik til spisningen de første par timer,
hvorefter der blevspillet populær dansemusik,
der islutningen af 1930varjazzogswing.
Gæsternevarofte helefamilier,ogflere hav¬
de til fastvaneatdrikkeaftenkaffepåCentral¬
hotellet.Påklædningenskullevære pæn og or-
dendig, og mødte man f.eks. op i arbejdstøj,
kunne man risikere at få en skriftlig besked
overraktpå en sølvbakkeom, at man ikkevar
ønsketpåetablissementet.
Lyntoget
Ibodegaenogdet udbyggede konditorivarder også underholdningomeftermiddagen. 11935
blev konditoriet renoveret med storevinduer mod Kongensgade. Hele facaden fiken stærk
rødfarve,så det mindedeomdennye togtype Lyntoget, dervarblevet indsat efter åbningen
af Lillebæltsbroen.
KonditoriLyntogetvarnok denmestpopu¬
lære café iEsbjerg i deår. Dervarnæstenaltid
fuldt hus, især når Svend Stub (violin), Carl
Emil Hestbæk (klaver), og Ole Dalby (bas)
underholdt. Man gik direkte ind i bagerietog
udpegede de kager, man ønskede serveret i
konditoriet tilteeneller kaffen.
De fleste af eftermiddagsgæsterne var da¬
mer, der mødtes tilenvenindesnak. I 1940'er-
(<FNTRALHOTFLI.F.T-HoTF.LI.FTPAESBJFRd TORV
ne vardet moderne medspadseredragtoghat,
og manbeholdt altid hatten på,mens mansad på café. Vi unge piger gik aldrig alene påres¬
tauranteller café. Detvarikke velsetpådentid
ogda slet ikke under besættelsen.
Besættelsestiden
BangsHotel blevsom mangeandre bygninger
besat aftyskerne, mensCentralhotellet gik fri.
Under besættelsen var Torvet flere gange
samlingssted for alsang,som varden førstespæ¬
deprotestmodvorebesættere.
Første gangdette fandt stedvar allerede d.
20. august 1940, hvor mere end 10.000 men¬
nesker samledes foratsynge fædrelandsange.
Kommunen havde trykt 3.000 sanghæfter ul
stævnet, og sangeneblevpræsenteret af lærer Holmberg. Der blevsungetsangeaf stærktna¬
tionalt indhold ognaturligvis også sangen Es¬
bjerg, Lykken, Eventyret, der var forfattet af Viggo Stuckenberg ved Esbjergs overgang til
købstad i1898/1899.
Den 5.maj 1945mødtesmangespontantpå
Torvet ogfejrede befrielsen,ogdet blevenstor aften forCentralhotellet. Altvardog ikke,som
man kunne ønske sig, idet hotellets direktør,
Schelde Bang, lå alvorligt syg og den 26. sep¬
tember 1945dødehan, 60årgammel.
Nye tider
Den 1.oktober 1945 blev Centralhotelletover¬
taget af Yngve Olafsen. Han havdeværetover¬
tjenerpåstedet i1930'erneoghavde siden dre¬
vetHotelRingkøbing i nogleår.
YngveOlafsen gik straks igang meden reno¬
veringogmodernisering af hotellet. F.eks. blev
der i 1950 indrettet en ny bar til de mange stamgæster. I baren residerede bartender Eg¬
gert Schøtt, kaldet »Smile«. Mange vil sikkert huske,atder i baren fandtestosmå nicher med
en lille gipsfigur i hveraf dem. Den ene fore-
Of.ntrai.hotkllkt-Horn.i.tTpAEsii|kr(. Torv
Gæster i Csntralhotellets bar den sidsteaften pr lukningen afhotellet. Bartender Eggert Skøtt skåler medgæsterne.Foto: Es¬
bjerg byhistoriske Arkiv. B3739.
stilledeDyden, den anden Lasten. Mange følte sighjemme her, mødtevenner og nød musik¬
ken,som hver aften blevspillet afen hyggepia¬
nist. En af disse var Edith Greger, som også
havde spillet på National Scala i København,
inden denne restaurationvar blevet lukket og købt afFDB, der havde opførtetstormagasin
vednavnAnvapå grunden.
Farvel til Centralhotellet
FDB havde også fået lyst til at oprette et stor¬
magasin i Esbjerg, ogassisteret af lokal kræfter
havde defåetøje på Centralhotellets grundog bød Yngve Olafsen 1,4 millioner kontant for
hotellet.
Derom fortalte han den 19. august 1959 til Dagbladet Vestkysten: »Esbjerg kan sagtens undvære os. Derfor sælger jeg hotellet...« Ti¬
derneerugunstige forvoresbranche. Deterik¬
ke rentabelt idag medsådantet hotel,ogvier nok de sidste iJylland, der har levende musik i
restaurationen«.
Detvarettidsskifte, da detgamle hotelmåt¬
tevigepladsen for Esbjergs første stormagasin.
Den sidste aften hotelletvaråbent,var lørdag
den 12.marts1959 ogafskeden blevenbegiven¬
hed af format.Flere hundrede mennesker med
borgmesterHansNissen i spidsen spiste afskeds- middag-hummersalatogandesteg,ogder danse¬
des til denlysemorgentil Hestbecks orkester.
Cf.ntrai.hotf.ii.kt-Hotki.ietpaF.sbjf.rg Torv
Nedrivning afCentralhotellet 1959. På grunden opførtes i 1960-1961 stormagasinet Central-Magasinet. Foto: Esbjerg By-
historiske Arkiv. B. 3753.
Dagen eftervarder opbrudsstemningpåho¬
tellet,ogiugenefter blev indboet solgt stykvis.
YngveOlafsen skænkede flere kostbare maleri¬
er og akvareller til skolerne. F.eks. fik Dan- marksgades Skole 84 smukke akvareller Fra
DanmarksFugleliv. Derafholdtes auktion over indbosomporcelæn, møbler, vinogspiritus.
Den 29. april bragte dagbladet Vestkysten fotografier af nedbrydningen af bygningen.
Torvetskiftede karakter.Mangeglædede sig til
atfået stortvarehus tilbyen,menblev noken smuleoverraskede,efterhåndensombyggeriet
skred frem. Man havde ikke forestillet sig et montagebyggeri, rationalisme hed det. Esbjer¬
genserne talte om brutalisme, idet man fandt
nybyggeriet for dominerende ogikke tilpasset
Torvetsomgivelser. Lidt forbindelse til det for¬
gangneblev dog bevaret derved,atstormagasi¬
netblev kaldtCentralmagasinet. Jeg blev aldrig
selvstamgæst på Centralhotellet. Mine foræl¬
dre kom herikke, de havdeen gård i Gjesing
og varstærkt bundet til andels-oghøjskolebe¬
vægelsen,ogdevarskeptiskeoverfor bylivet. Vi
hørtehjemmepå Højskolehjemmet i Skolega¬
de ogude i forsamlingshuset i Gjesing. Dervar størreforskelpå byogland end i dag.
Jegvardog flere gangeinviteret til Central-
hotellet afen veninde oghendes familie. Her
mødtejeg byenogdens liv. Damernevar smar¬
teitøjet,og enaf dem havdeenguldlænkeom
Ckntrai.hotkij.kt-Hotki.lkt påEsbikrc; Torv
ankelen. Hun fortalte os, at hun altid tog til Odense, når hun skulle havde håret perma¬
nentet.Jo, detvar mere spændende end Høj¬
skolehjemmet.
Nu, hvorCentralhotellets historieerfortalt, viljeg slappe lidt afogbesøge CaféChr.IX, der
siden 15. marts1989 harværetejetogdrevet af
Kalle Spangsberg. Jeg ynder at sidde ved et bord ved vinduet og se på mennesker og det
travle liv ibyen. Akkuratsomførerstedetfuldt
afgæster,mensåvelinteriørsommusikog me¬
nukorter forandret. Atmosfæren er mere af¬
slappet og påklædningen tvangfri. I dag kom¬
meralleher,unge somgamle, turisterogbyens forretningsfolk. Detpassermig godt, atderer
endejligmangfoldighed.
Kilder
Verner Bruhn.Esbjerg byogborger.Esbjerg1972
Verner Bruhn. Enby bliver til. Esbjerg 1994
Per Gunter.MusikiEsbjerg. Esbjerg 1996
TobiesenKragelundssamling. Esbjerg ByhistoriskeArkiv.
KirstenBjerg, født1926. Kildevej28,6710Esbjerg.
Pens. Lærer ogskolebibliotekar.
