Anmeldelser
Bondefrigørelse. D ansk landbrug i fo r tid, nutid og fre m tid . Redigeret a f Jø rg e n Andersen, Tønnes Bekker-Nielsen og Ole Fenger. Acta Ju tla n - dica LXV:3. N aturvidenskabelig Serie 8.
A arhus Universitetsforlag 1989, 255 s., ill.
Kr. 238.
S tav n sb ån d sju b ilæ et blev i 1988 fejret på A arh u s U n iv ersitet ved en offentlig forelæ sningsræ kke på 9 enkelt- eller dobbeltforelæ sninger, a rra n g e re t i sam arb ejd e m ed S tav n sb ån d sju b ilæ ets Lokalko
m ite i Å rhus. 1 d en n e bog er foredragene sam let og udgivet, rigt illustreret.
Ideen m ed foredragsræ kken v ar ikke så m eget at fortælle om sta v n sb å n d e t og dets løsning som at fortælle om la n d b ru g e t m ere generelt. O g specielt hvad A arh u s U n iv ersitets forskere fra m ange for
skellige fag kan byde på i denne forbindelse. Bogen bliver derved en u sam m en h æ n g en d e række a f en- keltartikler, hvor det eneste fælles u d g an g sp u n k t er la n d b ru g e t, m ed en m ere eller m in d re historisk an la g t synsvinkel. D erved får bogen egentlig lige så m eget k arak ter a f et reklam eskrift for det jyske u n iv ersitet, for de forskningsprojekter, som ved
rø rer la n d b ru g e t - og hvilke gør ikke det, n å r m an tæ nker på, hvilken b ety d n in g la n d b ru g e t h a r haft tidligere, og hvilken rolle det spiller i dag i for
valtn in g en a f vores k u ltu rlan d sk ab .
N å r d et er sagt, skal det også siges, at det er en række in teressan te enk eltartik ler, d er er sam let, som kan give land b rugshistorikere spæ ndende tvæ rfaglige indfaldsvinkler til stoffet.
A rkæ ologen Søren H. A ndersen beskæ ftiger sig i det første indlæ g m ed den altafgørende indførelse a f la n d b ru g e t i sten ald eren . M o d sat hvad m an tidligere antog, ser ag erb ru g et nu ud til at være indført i løbet a f 100 å r om kring å r 4000 f.K r.. og en dvidere at det er den sam m e befolkning på den sam m e lokalitet og ikke in d v an d red e folkeslag, der h a r b rag t det nye erhverv m ed sig. H v ad årsagen (- rne) til innovationen kan have væ ret, kan d er kun gisnes om. H a r d er væ ret tale om overbefolkning i den forudgående E rteb ø llek u ltu r, som frem tvang et pres p å føderessourcerne? V ar d er tale om m il
jø æ n d rin g e r, som drastisk æ nd red e fiskebestan
den, så m an var nødsaget ti! at søge an d re fødekil
der?
I nogle retshistoriske b etra g tn in g e r over b o n d e
sam fundet før 1788 gør O le Fenger op med retsb e
g reb er som frihed og ejendom , d er h a r faet deres b ety d n in g sin d h o ld netop i tiden om kring lan d b o reform erne, og som er blevet u m id d e lb a rt p ro jic e re t ned på m id d elald eren s sam fund. Ligeledes
frem hæ ver Fenger ju riste rs traditionelle b rug a f love som norm ativ e kilder og en (m edfødt?) væg
ring ved at se på f.eks. udskiftningslovgivning, som jo i p rin cip p et kun skulle bruges én gang. Sam tidig opfordrer Fenger til stu d ier a f tin g b o g sm aterialet, hvor vi fra 1551, hvor tingbogspligten indførtes, får rige m ulig h ed er for a t belyse bondens dagligdag, især i de trykte u dgaver a f udvalgte h erred ers tin g bøger.
H istorikeren Erik U lsig g en n em g å r stru k tu re rn e i la n d b ru g e t fra vikingetid til lan dboreform er. D et bon d eb ru g , som vi kender om kring 1800, og som lan d b o refo rm ern e sikrede udviklingen af, blev egentlig g ru n d lag t ved sen m id d elald eren s a g ra r
krise, som tvang godsejerne til at o m stru k tu rere deres fæstegods.
Steen Busck, også historiker, g ennem går land- boreform lovgivningen, set ret befriende m ed n u ti
dens begreber. H an belyser sam tid ig m o d sæ tn in gen mellem det feudale, p atriark alsk e syn på b o n desam fundet og det borgerlige syn, som h a r præ get eftertidens bedøm m else. Busck lægger dog ikke sæ rlig megen vægt på den tidlige reform lovgivning før 1 780, hvor g ru n d lag et for de senere reform er som udskiftning og hoveribestem m else - og af
løsning blev lagt, og hvor den eneste reform lov om selveje kom i 1789. H an s konklusion er, at 1784- regeringen v ar den dygtigste regering, D an m ark nogensinde h ar haft, fordi den evnede på fredelig vis at lave et »blidt« kom prom is m ellem den id ea
listiske tid sån d s krav om frihed og lighed og de økonom iske interesser, som staten og godsejerne havde. På trods a f at der - som Busck selv frem hæver - blev skabt kum m erlige kår for husm æ n- dene.
Som økonom gen n em g år H olger G ad den øko
nom iske udvikling i la n d b ru g e t fra reform erne til i dag og frem hæ ver den vækst og de kriser, det h ar væ ret igennem . G ad ser to d o m in eren d e forhold, der g år igen i lan d b ru g ets vanskeligheder, nem lig kom bination a f afsæ tningskrise og rentekrise. A r
tiklen u n d erstreg er, h v o rd an la n d b ru g e t siden re
form erne h a r pro d u ceret m ere og m ere og er blevet m ere og m ere afhæ ngig a f u d lan d et som aftager a f pro d u k tern e. J o n V ibe Pedersen følger linien op og g en n em g år som økonom den aktuelle situ atio n i lan d b ru g et og dets frem tidsudsigter. De g en n em førte stru k tu rfo ra n d rin g e r i løbet a f de sidste 30 år h a r væ ret nødvendige, for at la n d b ru g e rn e kunne o p reth o ld e en rim elig indtæ gt i forhold til an d re in d k o m stg ru p p er, selv om han v u rd e re r det høje generelle lønniveau i forhold til eksp o rterh v erv e
nes in d tjen in g sm u lig h ed er som årsagen til vore økonom iske problem er. V ibe Pedersen m ener, at højere la n d b ru g sp rise r inden for EF vil være en
Anm eldelser fordel for det d anske sam fund som helhed, da eks
portkvoten er relativ høj, og d a en del a f la n d b ru gets øgede in d tæ g ter kom m er tilbage som skatter.
F ra den m ere æ stetiske side belyses lan d b ru g et også. V iggo Sørensen, der er a n sa t på Jy sk O rd bog, giver eksem pler på bondens sprog, d er selv
følgelig er præ get a f h ans h verdag og dens be
greb er og de v æ rd ilad n in g er, der ligger herinden- for. Beskæftigelse m ed bondens sprog bliver i vid udstræ k n in g identisk m ed dialektforskning, men sp æ n d er over de fælles træk i dialekterne inden for lan d b o sam fu n d et. L itteratu rfo rsk eren O le B ruhn belyser d et kulturskifte, d er skete ved land b o refo r
m erne, specielt stav n sb ån d slø sn in g en . Bønder,'.?
overgik gradvis både m aterielt og åndeligt til en in fo rm atio n sk u ltu r, hvor de sam m en m ed by sam fundene ønskede oplysning og frem skridt, og forlod en feudalt præ get erfarin g sk u ltu r, d er var baseret på trad itio n en . O le B ru h n m ener dog, at rester a f den gam le k u ltu r levede videre i andelsbevæ gelsen og højskolebevæ gelsen i slutningen a f 1800-tallet.
S anghistorikeren K irsten Sass Bak belyser udvik
lingen i b øndernes sa n g tra d itio n e r siden lan d b o re
form erne. S a n g tra d itio n e rn e forud havde først og frem m est væ ret præ get a f m u n d tlig overlevering, hvor der blev sunget ved givne lejligheder, både til h verdag og fest. G ård m æ n d en e udviklede efter 1800 deres sa n g trad itio n i tilknytning til højsko
lebevægelsen og und erstreg ed e g årdm andsklassens selvforståelse. P å den an d en side udviklede hus- m æ ndene også deres egen san g trad itio n , således at d et åndelige kom ti! a t afspejle den sociale u d vikling i 1800-tallet.
Sporene a f m enneskenes konkrete udnyttelse a f lan d sk ab et er tem aet for liere artikler. G eologen K ristia n D alsg aard beskriver fo ran d rin g ern e i kul
tu rla n d sk a b e t siden lan d b o refo rm ern e i fire for
skellige o m råd er, hvor d ræ n in g og o p d yrkning h ar betydet, a t v å d o m rå d e r og overd rev sarealer er sv u n d et ganske kraftigt ind. 1 de san d ed e dele a f Jy lla n d er d er sket sk o v tilp lan tn in g er på de tid
ligere h ed earealer og p å sent dyrkede la n d b ru g s
arealer, der nu igen er opgivet. S andede jo rd e r m ed ringe n æ ringsindhold og sto rt vandingsbehov vil frem over væ re oplagte em n er i spørgsm ålet om m arg in aljo rd . D ette em ne lægges d er også op til i geologen Per N ø rn b erg s artikel om vegetationens bety d n in g for forsuring a f jo rd b u n d en . H er vil sa n dede jo r d e r være lan g t m est påvirkelige a f v egeta
tionen i sp ø rg sm ålet om jo rd e n s om sæ tning a f o r
ganiske stoffer. Således vil egetræ er have en gavn
lig effekt på jo rd b u n d e n s næ ringsindhold, mens derim od g ran , d er lukker lyset ude, vil betyde, at d e r udvikler sig et større m orskjoldlag på over
fladen, og a t podsoljorden n ed en u n d er forøges.
Biologerne O le C h risten sen og Ja n ic e G lenna M a th e r d isk u terer i deres artikel sprøgsm ålet om bio-indikatorer: om forskellige form er for fauna, f.eks. regnorm e, kan fortælle os noget om jord
bun d en s tilstan d . P åvirkningerne kan kom m e fra jo rd b e h a n d lin g , sp rø jtem id ler og gødningsstoffer.
K ollegaen M ogens G issel N ielsen b eh an d le r em net økosystem er. L an d b ru g e t er som et m enneske
skabt økosystem åb en t (påvirkeligt og afhæ ngigt a f om verdenen) og sim pelt (lå p ro d u k ter i stor m æ ngde), m en sam tid ig som følge h e r a f r e t u sta bilt og så rb a rt. D er bør satses m ere på v irk n in gerne i økosystem et a f b rugen a f sp rø jtem id ler og gødningsstoffer.
Biologerne Lise B ru n b erg N ielsen og Boy O ver- g aard N ielsen b e h a n d le r i hver deres artikel insek
ters a n g reb på hhv. p la n te r og kvæg. Især i den første artikel lægges der en historisk synsvinkel ind, idet tidligere tiders sene så-tid sp u n k ter gjorde kornet særlig u d sat for fritfluens an g reb på de sp i
rende p la n te r i slutningen a f maj m åned. E fter at C arl von L inné v ar den første, d er i 1750 beskrev fluen og dens bety d n in g for ringe k o rn u d b y tte, h ar m an fundet m eto d er til at bekæ m pe dens negative sider.
Fra lægelig side beskæ ftiger m an sig også m ed p roblem er, d er ved rø rer lan d b ru g et. Peder H elm s belyser kosten før og nu. T idligere v ar kosten m ere sparsom og ensform ig; i d ag er den rigelig, fødeval
get er frit, m en kosten er sam tid ig ret fedtholdig m ed de risici det ru m m e r for h elb red et. M a rtin Iversen beskriver aktuelle arb ejd sm iljø p ro b lem er i la n d b ru g e t i form a f lungesygdom m e og allergi.
Endelig belyses i bogens to sidste artik ler et frem tidsaspekt, som allerede h a r laet en vis be
tydning, nem lig den nye D N A -teknologi. J e n s Pe
ter H jo rth belyser, h v o rd an m an kan bekæ m pe sygdom m e og forbedre husdyrs produktionsegen- sk ab er ved hjælp a f gensplejsning, m ens C arsten Poulsen b e h a n d le r det tilsvarende for plan tefo ræ d lingen.
Per Grau M ø lle r
Finn Stendal Pedersen: Den ulige frihed. Studier i myten om stavnsbåndsløsningens betydning. Odense Universitetsforlag 1990, 144 s., ill. Kr. 138.
D et er altid et taknem m eligt em ne for en historiker at gøre op m ed m yter. Ved at skildre m ed R ankes ord, » h vordan det egentlig var«, er det h isto ri
kerens opgave at sæ tte sig ud over sam tidens og især eftertidens opfattelser og - i væ rste fald - fordom m e a f bestem te begivenheder.
Det em ne, som lektor, dr. phil. Finn S tendal Pedersen her h ar kastet sig over, ru m m e r gode m uligheder for at kom m e en kraftig m ytedannelse til livs, nem lig den at stav n sb ån d slø sn in g en v ar den vigtigste a fla n d b o re fo rm e rn e , som skabte den fri b o n d estan d , d er fik økonom isk frem gang, og som er g ru n d stam m en i vort dem okratiske sam fund. Egentlig b u rd e bogen jo være kom m et for 1 /-i å r siden i 200-året for stav n sb ån d slø sn in g en , m en ved at udkom m e på n uvæ rende tid sp u n k t
A nm eldelser
ru m m e r bogen også en beskrivelse og v u rd erin g a f m yten, som den kom til u dtryk ved d ette ju b i
læum . D et bliver så sp æ n d en d e at se, om m o n o g ra
fien h a r æ n d ret så m eget ved den alm indelige o p fattelse, d er h a r ført til m y tedannelsen, at der ikke bliver et næ ste stav n sb ån d sju b ilæ u m , m en et
» lan dboreform -jubilæ um «. For selv om opgøret m ed m yten i de sidste 10-20 å r h a r fundet sted i fagbøgerne, skal d er m eget til, før m yten bare n u anceres i skolebøger og i den alm indelige o p fat
telse. D erfor er bogen a b so lu t ikke overflødig, den er velskrevet og letlæ st, velillustreret og fortjener derfor at lå stø rre udbredelse.
F orfatterens u d g a n g sp u n k t er a t se på, hvilken del a f landboreform kom plekset d er h ar haft be
ty d n in g for b o n d estan d en , her forstået som økono
misk og social b e ty d n in g for b øndernes situation og udvikling. Den trad itio n elle tilgangsvinkel til lan d b o refo rm ern e h ar væ ret ideologisk, at se på hvilke n y b ru d d er v ar i lovgivningen, n år det gjaldt individernes re ts s tillin g - et typisk u d g an g s
p u n k t for en gængs historieopfattelse i 1800- og begyndelsen a f 1900-tallet. På fo rh ån d er d er såle
des lagt op til et helt a n d e t syn på lan d b o refo r
m erne.
Stendal P edersen g rib er opgaven an m ed en fir
delt disposition. F ø rst skildres opbygningen a f m y
ten om sta v n sb ån d slø sn in g en i 1 788 og ved ju b ilæ erne m ed 50 års m ellem rum frem til 1988. D et sker både gennem stu d ie r a f sam tidige avisartikler (m ed eksem pler fra fynske aviser) og fag litteratu r.
I 1788 er d et m a rk a n t, at lovens udstedelse næ sten blev fulgt a f larm en d e tavshed i de tå m edier, der var, og ligeså i b o ndedagbøger. R ejsningen a f F ri
hed sstø tten i 1797 blev finansieret a f em beds- m æ nd, borgere, hånd v æ rk ere og reform venlige godsejere. Et g en n em g å en d e træk i skildringen er, at stav n sb ån d slø sn in g en brugtes a f både regering og oppostion til at frem hæ ve lu e r sine sy n sp u n k ter. I 1838 fandt d er ingen officiel højtidelighol
delse sted, d a regeringen frygtede for lovprisning a f stav n sb ån d slø sn in g en s indhold a f frihed - som k u n n e bruges i 1 788 - m ens oppositionen netop frem hæ vede, at reform en kun v ar en begyndelse til flere reform er, f.eks. pressefrihed. T ilsvarende b ru g te H øjre og V enstre 100-års ju b ilæ e t m idt u n der provisorietiden til at frem m e hhv. tilfredshed med tingenes tilstan d og yderligere reform er. I 1938 frem hæ vedes i lan d b ru g e ts store udstilling på Bellahøj, at la n d b ru g e t selv v ar i stan d til klare kriser, efter at staten havde givet det friheden - ven d t m od oppositionen inden for la n d b ru g e t sa m let i LS. 1 1988 v ar det egentlige form ål m ed den store festivitas om kring ju b ilæ e t i form a f et optog gennem K ø b en h av n til F rih ed sstø tten at henlede befolkningens og politikernes øjne på la n d b ru g ets aktuelle økonom iske situation.
B landt de faghistoriske væ rker, som jubilæ erne affødte kom d e r især i 1888 liere betydningsfulde væ rker a f bl.a. Jo h s . S teen stru p , E d v ard H olm og V. F alb e-H an sen . Isæ r sidstnæ vntes værk om
»Stavnsbåndsløsningen og landboreformerne set f r a natio
naløkonomiens synspunkt« h a r fået stor b ety d n in g ved at understrege, at stav n sb ån d slø sn in g en var den b la n d t landboreform erne, d er fik stø rst betydning for b o n d estan d en s økonom iske udvikling i 1800- tallet.
Stendal Pedersens konklusion v edrørende lag- historikernes holdning i 1988 er, at m an erkender, at m yten er falsk, m en at m an ikke tag er stilling til berettigelsen i at afholde et stav n sb ån d sju b ilæ u m . K onsekvensen a f denne holdning m å væ re, a t m an som historiker ikke d eltag er i ju b ilæ u m sh ø jtid elig - hed ern e og heller ikke p røver at give oplysning om, hvorfor m an m ener, at m yten er falsk, og p røver at fortælle, hvad stav n sb ån d slø sn in g en egentlig be
tød. D et kan dog ikke væ re en rigtig løsning at isolere sig m ed sine »rigtige« ho ld n in g er - det bliver m yted an n elsen ikke m in d re af.
I an d en del a f bogen skildrer forfatteren stav n s
b ån d et, dets virkning i sam tid en sam m en h o ld t med an d re frihedsbegræ nsende forholdsregler sam t virkningerne a f stav n sb ån d slø sn in g en . G en n em gående understreges stav n sb ån d ets ringe be
tydning i forhold til l.eks. den generelle forpligtelse til at bæ re gyldigt pas, undersk rev et a f sin tidligere arbejdsgiver (godsejer) og m ed præ stens påførelse a f skudsm ål. Det betød så også, at stav n sb ån d slø s
ningen fik m indre reel b etydning, og slet ikke al
lerede Ira 1 788. S tav n sb ån d et o p h ø rte kun gradvis med de pågæ ldendes ald er og først fra 1800 v ar alle
»fri«. M eget b etegnende b rin g er forfatteren eksem pler på stav n sb in d in g en og øvrige m obilitetsbin- din g er efter 1 788. D er v ar således ikke m eget at fejre for b ø n d ern e i 1788.
I bogens tredie hovedafsnit gives en skildring a f refo rm d eb atten fra 1720 til 1788. H ovedform ålet er at vise, at den offentlige d e b a t, som først tog fart efter den officielle opfordring til at indsende af
h an d lin g er om at frem m e lan d ets flor til overhof
m arskal A. G. M oltke i 1755, stort set ikke drejede sig om stav n sb ån d ets ophævelse. D erim od drejede indlæ ggene sig om dyrkningsfæ llesskabets op h æ velse, forbedrede driftsform er m ere generelt, ho
verispørgsm ålet, tiendeafløsning, hovedgårdsjor- ders udstykning og b ru g sstø rrelser sam t besiddel
sesform er (arvefæste - selveje). S tav n sb ån d ets løs
ning krævedes kun a f to g ru p p er: dels godsejere, der ønskede en d n u friere d ispositionsret over fæ
stegodset til f.eks. krav til indfæ stning, landgilde m .m ., dels a f e n gru p p e, d er ønskede at sikre b ø n d ern e m od godsejerens økonom iske u d n y ttelse og urim elige fæstevilkår. D ette blev o p n ået m ed loven af 8. ju n i 1787, hvorfor stav n sb ån d slø sn in g en fak
tisk blev uden reel betydning. S ten d al P edersen giver derfor H an s J e n s e n ret i, at d en n e lov var langt m ere væ sentlig for b o n d estan d en s retslige udvikling end stav n sb ån d slø sn in g en .
I den fjerde og sidste del g ennem går forfatteren la n d sb ru g sstru k tu re n i 1700-tallet, k o n cen treret om de to hovedelem enter, landsbyfæ llesskabet og godssystem et. In d irek te lægger afsn ittet også op til
Anm eldelser yderligere forskning i 1700-tallets økonom iske
la n d b ru g sstru k tu re r, hvilket an m eld eren kun kan bifalde. F orm ålet m ed afsn ittet er at understrege, at d et v ar reform er in d en for disse økonom iske sektorer, d er v ar a f b ety d n in g for d e b a tte n i sa m ti
den og for b o n d estan d en s udvikling frem over.
V en d ep u n k tet i lan d b o refo rm ern e ser forfatteren om kring 1789, hvor d er kom en forordning, der op fordrede til selveje, en lidt m ere v idtgående ud- skiftningslov og rad ik ale tiltag i hoverispørgsm å
let, selv om de blev tilb ag ek ald t m ed Struensees fald. Provokerende slu tte r bogen m ed at sige, at
»udviklingen på godt og o n d t indenfor lan d b ru g et i åren e frem til andelsbevæ gelsens sta rt ikke kunne have fundet sted uden udskiftningen, sikringen a f fæ stebøndernes retsstilling og bevarelsen a f de m ellem store danske b ø n d erg ård e som driftsen h e
der, m en nok uden stavnsbåndsløsningen«. D ette kan selvfølgelig ikke bevises, m en bogen er et spæ ndende opgør m ed en sejlivet m yte.
Per Grau M ø ller
Esther Petersen: Fra k a ld til f a g - kampen om statsautorisation. Dansk Sygeplejeråd, 1989.
203 sider inkl. illustrationer og bilag. Kr. 121.
M ed denne bog h a r D ansk Sygeplejeråd udsendt den tredje i rækken a f historiske publik atio n er, h v o ra f n u m m e r to blev a n m eld t a f u n d erteg n ed e i Fortid og N u tid , bd. 36, 3, 1989. F o rfatteren er også i det foreliggende tilfælde E sth er Petersen, og de to bøger h a r m ange lig h ed sp u n k ter, både hvad an g å r kilder, m etode og lay-out.
Bogen o m h a n d le r D ansk Sygeplejeråds og til dels sygeplejegerningens udvikling fra dan n elsen af D ansk S ygeplejeråd i 1899 og frem til loven om sta tsa u to risa tio n a f sygeplejersker i 1933.
For D ansk S ygeplejeråd som for m ange an d re a f tidens kvindeforeninger v ar det u d d an n elses
spørgsm ålet, d er stod i cen tru m . T æ t vævet sa m m en m ed kravet om bedre u d d an n else v ar ønsket om at blive en agtet g ru p p e i sam fundet. D ansk S ygeplejeråd satsede derfor både på at æ ndre u d dan n elsen og på at skabe større disciplin og sa m m enhold in tern t b la n d t sygeplejersker.
N år k am pen for sta tsa u to risa tio n varede for
holdsvis længe, skyldtes det flere forhold. For det første indgik sygeplejerskernes bestræ belser i den også d en g an g aktuelle d e b a t om, i hvor høj grad det offentlige skulle varetag e diverse funktioner, der tidligere havde væ ret klaret privat. N avnlig p a rtie t venstre gav u d try k for, at sygepleje hørte hjem m et til, og at sta te n ikke skulle involveres yderligere på d ette felt. Forestillingen om sygeple
je n som en del a f de hjem lige om sorgsopgaver gik hånd i h ån d m ed den opfattelse, at evnen til at pleje syge næ rm est v ar m edfødt hos kvinder. I
hvert fald v ar det noget, en h v er kvinde kunne klare uden den store treårige u d d an n else, som D ansk Sygeplejeråd forlangte.
For det an d et stødte D ansk S ygeplejeråd på m o d stan d hos læ gerne. De havde lige siden den første ud d an n else a f den ny tids sygeplejersker frygtet, a t kontrollen m ed sygeplejen skulle glide læ gerne a fh æ n d e . D ansk S ygeplejeråd ønskede, at sygeplejerskernes ud d an n else skulle ledes a f en kvinde, en fo rstan d erin d e, ligesom d et v ar tilfældet i E ngland. Læ gerne v ar også im od et alt for teore
tisk indhold i sygeplejerskernes u ddannelse, idet de frygtede, at sygeplejerskerne skulle udvikle sig til at blive en slags a n d en ran g s læger. D et lykkedes efterhånden at gøre u d d an n elsen m ere teoretisk betonet; m en fo rstan d erin d esy stem et blev ikke gennem ført i den her b eh an d led e periode.
N år D ansk Sygeplejeråd i 1933 havde n ået m ange a f de satte m ål, skyldtes det ikke m indst, at foreningen gennem sin praksis så at sige u n d e r
m inerede det gam le system indefra. D er synes at være tale om et dygtigt og eksem plarisk stykke o rganisatorisk arb ejd e fra sygeplejerskernes side.
D ansk Sygeplejeråd stillede krav om , at kun sy
geplejersker m ed tre års u d d an n else kunne blive m edlem a f foreningen. S ygeplejerådets m edlem m er blev herm ed blåstem p led e og skulle gennem deres dygtighed overbevise tvivlerne om , at tre års u d d an n else skulle være obligatorisk. F rem træ dende m edlem m er a f S ygeplejerådet fik etab leret sygeplejeskoler på enkelte hospitaler, og også dette bredte sig ved eksem plets m agt. D ansk Sygeple
je r å d begyndte at udgive læ rebøger for at lå indført teori i u ndervisningen, og endelig o p retted e for
eningen en forskole på T estrup H øjskole for de elever, d er ikke fik d ette tilb u d p å et hospital.
D ansk Sygeplejeråd fik langsom t æ n d ret forhol
dene på det ene hospital efter det andet. O gså inden for hjem m esygeplejen søgte foreningen at gøre sit ud d an n elsesk rav gæ ldende. D a loven kom i 1933, v ar forholdene m ange sted er væ sentligt bedre, m en først nu kunne sygeplejerskerne fa det offentliges blå stem pel. F ra da a f skulle alle sy
geplejersker have gennem gået en treårig u d d a n nelse for at o pnå statsau to risatio n . U d d an n elsen skulle dog stadig foregå på det enkelte hospital, da det ikke blev ved tag et at o p rette egentlige fælles sygeplejeskoler. H eller ikke kravet om en fo rstan d erinde som leder a f sygeplejen gik igennem , m en loven blev alligevel b etrag tet som en stor sejr a f D ansk Sygeplejeråd.
Bogen holder sig snæ vert til D ansk Sygepleje
råd, m en giver tillige et in d try k a f de forhold, som den tids sygeplejersker arb ejd ed e u n d er. Sam m en m ed læ rerindeerhvervet v ar det en a f de m est a l
m indelige beskæftigelser for pæ ne unge piger, som ikke kunne gå på fabrik.
In d en for de valgte ram m er er der tale om en om hyggelig og redelig frem stilling, m en som det var tilfældet m ed den foregående bog, savnes der en p erspektivering i forhold til sam tiden. For ek
A nm eldelser
sem pel gen k en d er m an b la n d t m o d stan d ern e af kravet om sta tsa u to risa tio n nogle a f de personer, som lige så stæ rkt talte im od a n d re fo rbedringer for kvinder i m ellem krigstidens store diskussioner v ed rø ren d e befolkningsspørgsm ålet. F rem stillin
gen ville vinde ved i højere grad a t blive relateret til tidens sociale og erhvervsm æ ssige udvikling.
M etodisk og kildem æ ssigt befinder bogen sig på afprøvet g ru n d ; til gengæ ld er m aterialet for en sto r dels vedkom m ende ikke tidligere blevet u d n yttet. F o rfatteren kunne m åske i forbindelse med en senere udgivelse forsøge at kaste lidt lys over de m enige sygeplejersker, n å r nu den o rganisatoriske og lovgivningsm æ ssige ram m e er lagt.
D er er m ange in teressan te fotografier i bogen, m en desvæ rre er kvaliteten m in d re god. D et skyl- des vist, at d er er en del a m a tø ro p tag elser sam t enkelte, d er er rep ro d u ceret fra trykte p u b lik atio ner.
B irte Broch
S ø re n M ø r c h : D a n s k e r n e s b ille d e r f ø r f je r n s y n e t.
Billedredaktion K n u d Ryg Olsen. Hans Reit- zels Forlag, 1989. 192 s. Kr. 248.
Bag titlen gem m er sig en k avalkade a f billeder b ra g t i billed b lad en e fra de begyndte at udkom m e i 1938 og frem til 1960. T itlen er såd an set raffi
neret, hvad Søren M ørch, ikke p o in terer, derved at den er sandfæ rdig i kraft af, at den viser, hvilke billeder d an sk ern e så. Bogen er derim od ikke n ø d vendigvis et billede a f d anskernes liv i perioden.
D er m an g ler em ner som u d d an n else, sport, be
tydelige dele a f den tekniske udvikling, teater og film, forbrydelser, arbejdsløshed for at nævne nogle tem aer. D et havde væ ret en god ting, om udgiverne havde redegjort lid t næ rm ere for deres udvælgelse a f billeder, eller om d er ikke er fore
taget noget em nevalg, m en at m iseren er den, at billed b lad en e v ar skæve i deres valg a f em ner.
D et, der er, er im id lertid godt. Et v id tsp æ n dende billedudvalg ledsaget a f gode tekster, der sæ tter illu stratio n ern e i en sikker historisk ram m e.
Søren M ørch begynder m ed at lade land-by være en led etråd i udviklingen; p åfald en d e er dog, at provinsbyerne næ sten er borte. D et er K ø b en h av n , der d o m in erer su p p leret m ed indslag om b ondeli
vet. O gså d ette skyldes sikkert for en væ sentlig del bladenes redaktionslinier.
B ortset fra, at d et er en u n d erh o ld en d e og vel
skrevet bog, stå r det im idlertid fast, at den kan være en god hjæ lp for lokalhistoriens dyrkere. Bil
lederne og teksterne vil være en støtte, n å r der bruges billeder fra lokalsam fundet. D et vil også kunne inspirere til i øget grad a t u d n y tte det rige stof, d er ligger ru n d t i de lokale sam linger.
Vagn D yb d a h l
K i m K a r m a r k : L a u g og z u n ftig h e d . D e ty s k e h å n d v æ r k e r sk ik k e , deres a n k o m s t, e ta b le r in g og f o r s v in d e n b e ly st g e n n e m d et k ø b e n h a v n s k e s n e d k e rla u g s h is to rie, 1 5 7 7 - 1 8 0 0 . A arhus Universitetsforlag 1989. 116 s. Kr. 85.
Siden C am illus N yrop i 1903 udgav sit storvæ rk
»H åndvæ rksskik ] D an m ark « er d er ingen, d e r for alvor h ar givet sig i kast m ed en system atisk be
h an d lin g al d ette em ne. Det er derfor m ed spæ ndt forventning, m an å b n e r den foreliggende bog m ed den am bitiøse titel »L aug og zunftighed« på o m slaget. F o rv en tn in g ern e d a le r dog en kende, d a det på titelb lad et viser sig, at d et ikke d rejer sig om en sam let analyse af em net, m en om en g ennem gang a f håndvæ rkerskikkenes - ziinftens - udvikling in den for et enkelt laug, K ø b en h av n s snedkerlaug.
Et laug, der bestem t ikke h a r nogen typisk, om end dog en ganske in teressan t historie.
Bogen er stort set identisk m ed forfatterens uni- versitetsspeciale i historie. Som såd an h a r den sin styrke i en solid p ræ sen tatio n a f stoffet, hvor speci
elt forfatterens g rundige g ennem gang a f snedker- laugets righoldige arkiv h a r givet pote i form a f m ange in teressan te oplysninger fra historiens græ srodsplan. O g efter at have læst bogen sidder m an tilbage med et godt overblik over elem enterne i den ziinftige k u ltu r og denne k u ltu rs opkom st, op b lo m strin g og afvikling inden for D an m ark s m est ziinftige laug.
F rem stillingsteknisk havde bogen v u n d et ved en yderligere gennem skrivning og en stram m ere d is
position. Lidt flere, velvalgte illu stratio n er ville også have frisket godt op.
A lt i alt er d er tale om en sym patisk p u blikation al et u d m æ rk et stu d en tersp eciale. M en bogen er ikke det nye hovedvæ rk om em net. H er m å m an stadig ty til N yrops og R asm us Bergs væ rker fra begyndelsen a f dette å rh u n d re d e - og så supplere m ed den teoretiske in sp iratio n , der kan hentes i Sverige og T yskland, hvor der virkelig er grøde i laugsforskningen.
Thom as Bloch R avn
D a n m a r k s K ir k e r . H o lb æ k a m t. Udgivet a f N a tionalmuseet på Poul Kristensens Forlag. Re
digeret af M arie-Louise Jørgensen og Hugo Jo h an n sen . Hefte 19. 128 s., ill. Kr. 122,—
(indb.) og 94,50 (uindb.). Hefte 20. 148 s. Kr.
122,- (indb.) og 94,50 (uindb).
Disse hefter a f kirkeværket afslu tter kirkebeskrivel
serne fra Skippinge herred og er sam tid ig afslu t
ning p å bind 3 a f d et gam le H olbæ k am t. K irk ern e i O d sh e rre d og k øbstadskirkerne er i sigte, og v æ r
Anm eldelser
kets afslutning for H olbæ k a m t og hele D an m ark øst for Store Bælt n æ rm er sig. D et d rejer sig her overvejende om kirkerne i den sydlige del al Skip- pinge h erred , den skovrige egn, som indtil be
gyndelsen a f d ette å rh u n d re d e bl.a. var do m in eret a f L erch en b o rg og D ragsholm godser. H efte 19 om fatter B jergsted, H o lm stru p og V iskinge; hefte 20 Avnsø, Værslev, Jo rlø se og Sejrø. Sidstnæ vnte kirke h ø rte i m id d elald eren til O d sh erred , m en kom senere u n d e r S kippinge herred. D en h a r også ejendom sm æ ssigt sæ rstatu s ved ikke at have væ ret u n d e r nogen a f de ovennæ vnte godser, m en fulgte øens skiftende ejere, indtil overgangen til selveje i
1808.
D er er fælles træk ved liere a f kirkerne, f.eks. de særlige vestsjæ llandske g avlblæ ndinger fra gotik
ken; m en m ed kirkeværkets g rundige beskrivelser afsløres også store forskelle, n å r det gæ lder de m ange om - og tilbygninger op igennem å rh u n d re derne. H er skiller den store H o lm stru p kirke sig m a rk a n t ud, og dens beskrivelse fylder ikke m indre end 70 sider. Ikke m in d st på g ru n d lag a f nogle v eldokum enterede am atørarkæ ologiske un d ersø gelser oprulles en fantastisk bygningshistorie, der begynder med en lille rom ansk kirke, kaldt Læsø
holm efter det næ rm este sto rm andssæ de, og ender med en m eget stor treskibet valfartskirke a f m u n kesten fra årtiern e før reform ationen. En hellig
kilde viet til Skt. Søren v ar b a g g ru n d en for det store byggeri, d er også o m fattede en udvendig præ dikestol til b ru g ved de store kildem arkeder.
Det er ikke blot bygningshistorien, d er gør denne kirke til noget særligt. V elstanden og blom stringen lige op til reform ationen h a r betydet bevaring af m eget fornem t in v e n ta r fra gotik og renæ ssance.
D er er f.eks. altertav len fra slutningen a f 1400- tallet m ed K orsfæ stelsen og helgener, som i væ rket kan følges i næ rbilleder.
De fleste a f L erchenborgs kirker blev tem m elig h å rd t re sta u re re t om kring 1870, og i den bedste m ening forsynedes de m ed m oderne inventar. M en u n d e rtid e n nøjedes m an som i Jo rlø se med at lægge de v æ rk b ru d n e m iddelalderlige stykker op på kirkeloftet, og i liere a f kirkerne findes derfor sm ukke m iddelalderlige figurer.
Isæ r M ariab illed ern e var m an efter reform atio
nen på vagt over for, og angsten for den katolske tids billeder holdt sig længe. K alk m aleriern e i V i
skinge kunne således kun delvis afdækkes i slu t
ningen a f forrige å rh u n d re d e , idet præ sten næ g
tede at have en d ekoration med M arias him m el
kroning i kirken (s. 1869). N u er alle billederne frit til skue, og V iskinge er sam m en m ed Sejrø kirke p erler, n å r det gæ lder stu d iet a f kalkm alerier fra sen m id d elald eren . Sejrøs er bygget op over Det gam le T estam entes J o s e f og Salom on-fortæ llinger, og som sæ vanlig er alsn itten e om billedtolkningen sp æ ndende og spæ kket m ed henvisninger til den aktuelle ikonografiske forskning.
Det m useale aspekt ved de gam le kirker er i stigende grad blevet en selvfølge, og d a m enig
heden i Avnsø i begyndelse al 1930’erne fik lov ti!
at lukke den m iddelalderlige kirke og bygge ny et m ere bekvem t — og m in d re fugtigt sted — v ar b e
tingelsen, at den gam le kirke skulle holdes vedlige efter synsloven. 1 d ag kan m an desvæ rre forstille sig flere ødekirker i lan d d istrik tern e, og det er også i det perspektiv um ådelig vigtigt, at de v idenskabe
lige undersøgelser kan fuldendes og fremlægges som her. Hvis bygningernes a f den ene eller anden gru n d trues, vil det være a f stor betydning, at kultu rv æ rd ien er d o k u m en teret som an d et og m ere end nydelig pynt i landskabet.
M a rg it M ogensen
Finn 11. Lauridsen (red.): For ethvert H jem . A rhus i avisannoncer 1900-1960. Lldgivet af Århus by
historiske Udvalg, 1989. 136 sider. Kr. 215.
Å rhus byhistoriske U dvalg, d er begyndte sin v irk som hed i 1956, h a r m ed »For eth v ert H jem « u d sendt sin p u b likation nr. 69. D et årh u sian sk e u d valg h a r i hele sin virksom hed sigtet mod at for
tælle byhistorie »på en ny m åde«, som det hed i de tidlige salgskam pagner. Det vil sige social- og kul
turhistoriske em ner, m ed hovedvæ gt på perioden fra å rh u n d red sk iftet og nogle å rtie r frem og m ed en frem stillingsform og et teknisk u dstyr, d er ap p el
lerede til et b re d t p u blikum , som næ ppe på for
h ån d v ar indstillet på at investere i historisk lit
teratu r.
»For ethvert H jem « er i god overensstem m else med d en n e trad itio n . Bogens ide er at lade av isan noncer fra ca. 1900 til 1960 fortælle lokal h v erd ag s
historie. Bogen er bygget op a f en række en k eltstå
ende artikler, d er kom m en terer og perspektiverer de u dvalgte annoncer.
A rtiklerne sp æ n d er over et b red t register: fra ejendom shandel og boligudlejning over boligens in d retn in g og o p v arm n in g til ernæ ring og p åk læ d ning. D ertil kom m er legetøj, ure, de nye elek tro n i
ske m edier, hotel- og re sta u ra tio n sb ra n c h e n , den begyndende rejseindustri. Ingen væ sentlig b ra n che synes glem t, selv bedem æ ndene er kom m et med.
Bogen afsluttes m ed en m ere o m fattende artikel,
»Gift dig aldrig O lo f...« , der træ kker nogle ge
nerelle linjer op i reklam ens og reklam eb ran ch en s udviklingshistorie m ed dagspressen som det bæ rende m edium .
V u rd e re t ud fra det byhistoriske udvalgs egne in ten tio n er er det blevet en vellykket bog. M an hygger sig u n d er læ sningen. De m ange annonce- illu stratio n er er u dvalgt med om hu og sikker sans for såvel det historiske perspektiv som det u n d e r
holdende. Den tekniske gengivelse er god og i kraft a f bogens ret store form at kom m er de til deres ret.
A rtiklerne er velskrevne, og læseren får god og
A nm eldelser
n yttig vejledning undervejs m ed hensyn til tek
nologiske n ydannelser, de enkelte b ran ch ers u d vikling og generelle træk i den økonom iske og soci
alhistoriske udvikling.
E n afgørende om kostning ved den valgte form er den m anglende helhed og sam m enhæ ng. Bag de gode læ seroplevelser lurer d et kalejdoskopiske. Det er karakteristisk, a t det eneste bud på en rød tråd gennem bogen er gem t til sidst. (»Gift dig aldrig O lo f...») D et er m åske u d try k for en forståelig angst for a t virke belæ rende. M en havde m an taget u d g an g sp u n k t i avisreklam en som m edium og fast
holdt det som overo rd n et tem a gennem artiklerne, havde m an nu nok alligevel u d fo rd ret læseren på en fru g tb a r - og sæ rdeles n u tid sre tte t - m åde. Så v ar resu ltatet ikke blot blevet en række gode histo
rier m ed tilh ø ren d e visuel oplevelse a f skiftende tiders v a re u d b u d og salgsteknik, m en m åske også en ny historisk bevidsthed. O g d et m å d a være oplevelse på et højere plan! Behovet for at skabe egentlig sam m en h æ n g og udviklingsforståelse m å være stort i en tid, hvor klassiske d an n elsesid ealer - h e ru n d e r historisk viden - stort set er gået fløj
ten, og hvor d et stadige m ed ieb o m b ard em en t - også m ed m eget historisk sto f - d irekte m o d arb ej
d er en helhedsforståelse. M åske er d er en d n u en
g ang b rug for a t »skrive byhistorie på en ny m åde«, som det hed i Å rhus byhistoriske U dvalgs effektive salg san n o n cer fra 1950’erne?
K n u d H olch Andersen
M orten H ahn-Pedersen: Fanø i sejlskibstiden - et overblik. F iskeri- og Søfartsmuseet, S a l tv ands akva
riet, Esbjerg, 1989, 48 s., ill. K r. 85.
M orten Hahn-Pedersen og H olger M unchaus Peter
sen: Prinsen og Prinsessen - to storsejlere f r a Fanø.
Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet, Esbjerg 1989, 48 s., ill. Kr. 65.
N iels Frederiksen: Sønderho. E n skipperby i Vade
havet. Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg 1989, 168 s., ill., indb. Kr. 298.
F anø in d tag er en sæ rstilling i dansk søfartshistorie.
I 1871 v ar D an m ark s næ ststø rste provinsflåde h jem m eh ø ren d e her, i 1897 v ar Fanø hjem sted for provinsens største handelsflåde kun overgået a f K ø b en h av n . Blot 15 å r senere, i 1913, v ar flåden red u ceret til '/20, fra 45.421 n rt. til 2.275 nrt. 11919 bortsolgtes det sidste store sejlskib. O gså p å an d re o m rå d e r v ar øen noget særligt. Fanø-sejlskibsflå- den v ar førende, n å r d et gjaldt benyttelse a f den m oderne aktieselskabsform ; og F anø-kvindedrag- ten levede læ ngere end alle a n d re egnsdragter.
D en sæ rpræ gede V adehavsø kan således nok for
tjene opm æ rksom hed. M o n u m en tale væ rker er u d givet a f N .M .K ro m a n n i 1933-36, og F. H olm -
Petersen h a r b eh an d le t enkeltskibes historie. T ak
ket være Fiskeri- og S øfartsm useet i E sbjerg fore
ligger d er nu tre nye bøger, som på en overskuelig m åde træ kker lange linjer i øens historie, m ed be
nyttelse a f den nyere forsknings tilgangsvinkler.
Fanø i sejlskib stiden er - som u n d ertitlen siger - et overblik. Efter et kort rids a f betingelserne for øens erhvervsliv berettes øens søfartshistorie fra o. 1770, opdelt i 4 faser: 1700-årenes næ rtrafik i fragt m el
lem hjem øen, de vestjyske købstæ der, N orge, H am b o rg og H olland; de vanskelige å r u n d e r Eng- landskrigen og den følgende lav konjunktur; en be
tydelig frem gang fra 1840’erne, hvor »kornsalgs
perioden« gav m ange fragter til og fra E ngland, endelig kulm inationen frem til 1897, d a øens re
dere satsede på store jernsejlskibe i fragt på de syv have. Skibene blev m ere og m ere finansieret affolk uden for hjem øen, og m an blev helt afhæ ngig a f et enkelt m æ glerfirm a i H am b o rg . D a red ern e ikke fulgte m ed 1 om stillingen til d am p , blev n ed tu ren brat. I 1919 v ar det endelig slut.
Efter kapitler om skibsbyggeriet, finansieringen og om livet om bord gør bogen op m ed det ro m a n ti
ske billede a f sejlskibstiden. Forlis og overdødelig
hed b la n d t m æ ndene havde brede virk n in g er for øens befolkning. K o rte rids al livet d erh jem m e og erhvervsfordelingen ru n d e r bogen af. D et er en sæ rdeles velskrevet og letløbende oversigt - m eget pæ dagogisk tilrettelag t, og m ed frem ragende illu
stratio n er i so rt/h v id og farve. Den sæ tter enkelt
fæ nom enerne i sam m enhæ ng, og fo rtab er sig ikke i enkeltheder uden perspektiv.
De to a n d re bøger tager på forskellig m åde en kelttræk fra denne oversigt ud til særlig b ehand- ling.
»Prinsen og prinsessen« går tæ t på to a f de store je rn b y g g ed e sejlskibe, som v ar med til at skabe Fanøs kulm in atio n som søfartscen tru m i 1890’erne, og som også oplevede sam m en b ru d e t.
De to skibe blev bygget på H elsingør J e rn s k ib s værft i 1892 og 1893. Bag begge stod aktieselskaber med F anø-redere i spidsen for bestyrelsen. M en ellers v ar den lokale tilknytning beskeden. K u n en lille del a f besæ tningen var fra Fanø, skibene kom næ sten aldrig til dansk havn, m en sejlede især på S ydam erika og A ustralien. H am b o rg -m æ g lere tog sig a f befragtningen. Da frag tm a rk ed et svigtede fra sidst i 90’erne, og dam p sk ib en e blev en overm æ g
tig ko n k u rren t, v ar skibene ikke læ ngere rentable.
På b ag g ru n d a f flittigt indsam lede reg n sk ab er over skibenes bygning og drift, b eretn in g er om livet o m b o rd og fine fotos skildres de stolte sejleres odyssé lige til det triste endeligt: prinsessens forlis i 1910 og prinsens salg i 191 1 sam t dets vanskæ bne som akvarium i M iam is havn frem til o. 1950.
Anm eldelser
D et er en god og farverig b eretning, som sa m ti
dig giver m ange typiske træ k om Fanøs sidste sto r
hedstid - byggende på et sjæ ldent reg n sk ab sm a
teriale. Vi får her to eksem pler som viser, hvorfor og hvo rd an Fanø satsede på de store sejlskibe, og hvorfor det gik så galt.
N ie ls Frederiksens bog om Sønderho er et b a rn al forskningsprojektet »V adehavets kulturhistorie«, som på in itiativ a f Ribe og S ønderjyllands am ters a m tsm u seu m sråd blev søsat i 1981. Bøger om M an d ø og Røm ø udkom i 1983 og 1986, og en undersøgelse a f B allum sogn blev p åbegyndt i 1988. Sønderhobogen bygger på undersøgelser i åren e 1982-84.
M ed u d g a n g sp u n k t i livsform sbegrebet viser bo
gen, h v o rd an den vældige op- og ned g an g for ho
vederhvervet - søfarten - påvirkede skipperbyen m ellem 1850 og 1900. Først gives en bred skildring a f skip p ersam fu n d ets vilkår, lige fra den u d p ræ gede arb ejd sd elin g m ellem m æ nd og kvinder til den specielle fødselsrytm e og stedets no rm er og tankesæ t. Befolknings- og erhvervsudviklingen, især tilbagegangen og fraflytningen efter 1890’erne, analyseres, og vi lår en bred gennem gang a f den økonom iske udvikling frem til de store jernsejlskibes tid. På b a g g ru n d a f bevarede regn
sk ab er og protokoller fra flere skibsaktieselskaber kan forfatteren tegne et d etailrig t billede a f red eri
ernes og investorernes vilkår i denne slutfase.
Søfartens afvikling p åvirkede den gam le skip
perbys k ultur. O m stillingen belyses i bogens sidste store kapitel, hvor der også redegøres for forhol
dene før »det m oderne forfald«. U tallige forhold v ar præ get a f søfartens påvirkning. Vi h ø rer om bolig in d retn in g en , spisevaner, skik og b rug, hver
dag og fest, og om hvorfor F an ø d rag ten levede så længe - kunstigt ganske vist. M aleren J u liu s Ex- ners d ep rim ered e afsked i 1909 m ed den by, som d a v ar helt fo ran d ret og ødelagt a f tidernes ugunst - og a f E sbjerg ! - d a n n e r et effektfuldt afslutnings- billede.
Bogen er fint illu streret m ed tegninger og m ange, delvis hidtil ukendte fotos, og den træ kker på et b red t, trykt og utrykt k ildem ateriale i offent
lig og p riv at eje. M an g e c ita te r fra kilderne gør frem stillingen levende, om end dispositionen er lidt flim rende. T il gengæ ld er d er et kortfattet og præ cist engelsk resum é. A lt i alt er d er frem lagt et båd e sp æ n d en d e og på m ange m åd er nyt m a te ri
ale, og bogen giver kød og blod til den ovennæ vnte
»oversigts« lange linjer.
D er er således et fint sam spil m ellem bøgerne i trilogien fra Fiskeri- og Søfartsm useet.
L ars N . Henningsen
Troels F in k: Landsbyfællesskabet i Rinkenæs 1550- 1769. Skrifter udgivne a f Historisk Samfund
for S ø n d e r j y ll a n d , n r . 69, A a b e n r a a 1989, 104 s., ill. K r . 112,50.
E th v ert dansk b a rn - og dets foræ ldre - kender sangen om R asm us fra R inkenæ s sogn. F ra histo
risk tid foreligger et særlig in teressan t dokum ent fra sognet. D et d rejer sig om en forligsaftale af 11.
juli 1550 m ellem h ertu g H an s den Æ ldre og b rø d rene G regers og F ran tz A hlefeldt til Søgård. D en indeholder en bestem m else om indførelse a f dyrk- ningsfæ llesskab i Rinkenæs. D et er ganske en estå
ende, a t vi kan lå oplysninger om indførelsen a f dyrkningsfæ llesskab, fordi det sker så sent. N år lan d sb y ern e første gang d ukker frem i skriftlige kilder i m iddelalderen, vil dyrkningsfæ llesskab være indført, således at vi n o rm alt kun h a r o p lysninger om pro b lem er m ed dets d rift eller dets opløsning ved udskiftningen.
M ed u d g an g sp u n k t i d ette d o k u m en t h a r fhv.
professor og generalkonsul, dr. phil. Troels Fink forfattet en velskrevet bog om R inkenæ s sogn i landsbyfæ llesskabets periode indtil udskiftningen i 1769. Fæ llesskabets indførelse og ophæ velse er k n u d ep u n k ter, også rent kildem æ ssigt, d a m ange forhold fra fæ llesskabet som sæ dvanlig først kan belyses ved dets opløsning. D et b ety d er så, at en retrospektiv m etode m å anvendes.
D en centrale sæ tning i 1550-dokum entet er »Ef
ter som Rinkenæ s m ark fra gam m el tid og til alle tider h a r væ ret gribsjord og ikke tidligere h a r væ ret rebet, og det nu a f høj bem eldte h ertug H an s af nåde er blevet tilladt, at Rinkenæs m ark rebes og deles efter lan d sret, så skal ...« . Betegnelsen gribs
jo rd dæ kker over tilstan d en før dyrkningsfælles- skabet; m en hvad ligger der egentlig i betegnelsen, som i de lleste tilfælde bruges om m in d re dele a f en bym ark, m en her om hele bym arken? Troels Fink gennem går b rugen a f o rd et i forskellige (konge- rigske) recesser og love op til C h ris tia n V ’s D anske Lov og næ vner A rent B erntsens om tale h e ra f i sin
»D anm arckis og N orgis fru ctb are H erlighed« fra 1600-tallet. Ligeså næ vner han forskellige lokale o m taler a f begrebet og stednavne, d er er afledt a f ordet at gribe, dvs. tage jo rd ind til individuel dyrkning. M en intet fører egentlig frem til en funk
tionel bestem m else a f in d h o ld et i begrebet: h v o r
d an h a r d yrkningen a fjo rd e n fundet sted, indtil al jorden blev rebet, dvs. fordelt efter den gæ ldende fordelingsnorm og afgiftsgrundlag. Fink beskriver det blot som kaotisk og individuelt.
O m k rin g bebyggelsen i R inkenæ s er der in te r
essante forhold at iagttage. D en gam le rom anske kirke ligger isoleret i den nordlige del a f sognet.
P laceringen sam m en m ed m a rk n a v n e t Bakkensby gør, at Troels Fink rim eligvis an tag e r, a t d er en sket en bebyggelsesflytning, d a te re t til sen m id d el
alderen. M en kan denne bebyggelsesflytning og indførelsen a f m arkfæ llesskabet i 1550 ikke kom bi
neres? A llernordligst i sognet ligger enestegården Buskm ose. D en kendes fra ca. 1475, hvor den in d
A nm eldelser
gik i skiftet efter den store nordslesvigske godsbe
sid d er Em m ike E sbernsen. I 1548 solgte de to ejere jo rd (ager, eng og græ sgang) fra g ård en til den an d en store gård i sognet, frigården B ennichsgård.
1 1550 fik Buskmose d et m este jo r d ind h eg n et for sig selv som sæ rm ark, således som den havde haft inden da, og indgik således ikke i dyrkningsfælles- skabet i R inkenæ s. Buskm oses jorder kan være blevet forøget frem til 1550 ved en flytning a f be
byggelsen om kring kirken. At d et kan være sket u m id d e lb a rt in d en bekræftes af, a t der i et tillæg til 1550-aftalen også er tale om nedlæ ggelse a f alle h u sm an d sh u se p å R inkenæ s m ark, bl.a. om tales et hus i K irkem aj. H usene kan være rester a f den tidligere bebyggelse - hvorfor skulle de ellers ligge m id t på m arken? O m d er er sket en flytning a f bebyggelsen fra o m rå d e t om kring kirken til den sydlige del a f ejerlavet, eller om d er kun er tale om en flytning eller m åske en nedlæ ggelse a f e n m in dre bebyggelse fra o m rå d e t syd for Buskm ose o m kring B akkensby, vides ikke.
1 d et hele taget er væ gten i bogen ikke lagt på dyrkningsfæ llesskabet i R inkenæ s, som v ar det k o n stitu eren d e funktionelle elem ent i bebyggelsen, og som ifølge bogens titel og u d g an g sp u n k t skulle væ re d et centrale. D er er selvfølgelig kildem æssige p ro b lem er m ed f.eks. at belyse de kaotiske forhold før dyrkningsfæ llesskabets indførelse, men forfat
teren vover ikke at løfte sig over kilderne og frem sæ tte an aly ser a f m ulig h ed ern e re n t dyrknings- m æssigt. D et næ vnes, a t d riftsm åd en var et græs- m ark sb ru g m ed 4 års drift og 4 års hvile. D esvæ rre er d er heller ikke b ev aret nogen fuldstæ ndig lands- bvvedtæ gt fra R inkenæ s, kun en enkelt p a ra g ra f om præ stens jo rd og græ sningsret. D erfor sam m enligner Fink med en vedtæ gt for nabosognet og m ed Jy sk e Lovs generelle bestem m elser.
Troels Fink giver i sted et en - i øvrigt interessant og læ sevæ rdig - skildring a f forskellige lokale for
hold i sognet. D et gæ lder de indviklede besiddel
sesforhold, afgifts- og skatteforhold, h u sm æ nd og deres beskæ ftigelsesm uligheder, skolen og endelig en strid m ellem sognets pietistiske præ st, p asto r F.
C. B ruhn og hele m enigheden. D enne holdt i u tro lig grad sam m en m od øvrighederne og indgik bl.a.
et såk ald t »vilkår«, hvori de forpligtede sig til at stå sam m en. D ette h a r ikke d irekte noget at gøre med landsbyfæ llesskabet, d a det o m fattede hele sognet og også h u sm æ ndene, m ens dyrkningsfæ l
lesskabet kun o m fattede g ård m æ n d en e i selve R in
kenæs; men det h a r selvfølgelig styrket sam m en holdet, at en del a f sognet var v an t til et tæ t s a m a r
bejde om kring dyrkningen.
Troels Finks æ rinde er - som det u nderstreges i bogens sidste kapitel - Perspektiver - at trække linier m ellem tilstan d en e før og u n d er dyrknings- fæ lleskabet, m ellem en »m ere individualistisk holdning, som kendetegnede vikingetiden [og] en følelse a f so lid aritet m ellem lan d sb y b eb o ern e ....
[i] fæ llesskabet«. Fink ser jo rd fo rd elin g en efter de relative andele som u d try k for retfæ rdighed. M en
d er er unæ gtelig et stort spring m ellem vikingetid og tilstan d en e i 1500-tallet, som Fink beskriver dem for R inkenæs. låg eså beskriver h an også kon
gerigets 1688-m atrikel, hvor al jo rd o pm åltes og vurderedes i skatteøjem ed, som u d try k for et fuld
stæ ndigt b ru d m ed de retfæ rdige fordelingsm ål, der lå i de relative andele i dyrkningsfæ llesskabets begyndelse, baseret på skatteansæ ttelsen. M en der kan peges på, at allerede i Skånske lov fra tidlig m id d elald er er d er en konflikt m ellem den n o rm a tive, på fordelingsm ålene baserede jo rd b esid d else og den faktiske jo rd b esid d else, n å r det gæ lder hævd på jo rd e n og beskatningsforhold (Skånske lov § 75 + 76 sam t A nders Sunesens p arafrase § 35).
Alt i alt er det et sp æ ndende em ne, som Troels Fink med sin bog h a r kastet sig over; m en den b rin g er egentlig m ere nyt om forholdene i R inke
næs sogn end om dyrkningsfæ lleskabets kom pli
cerede historie.
P er Grau M ø lle r
Svend Falkner Sørensen: Faneflugt? Dansksindede soldaters f l u g t f r a tysk krigstjeneste 1914-18. Skrif
ter, udgivne a f Historisk Samfund for Sønder
jylland, nr. 68, A ab en raa 1989, 128 s., ill. Kr.
120.
»Faneflugt?« er et o m arb ejd et speciale fra A arhus L niversitet. D er er tale om et g ru n d ig t arbejde, hvor forfatteren h a r an v en d t kildem ateriale fra en række arkiver og h a r fundet m eget væ sentligt og sp æ ndende m ateriale om de ca. 2500 dan sk sin d ed e nordslesvigere, d er valgte ikke at kæ m pe en krig, d er ikke var deres.
De 2500 so ld ater svarede til ca. hver 13. v æ r
nepligtig fra N ordslesvig. F orfatteren forsøger at forklare årsag ern e til deres flugt. Den væ sentligste forklaring var selvfølgelig deres n atio n ale tilh ø rs
forhold. De væ grede sig ved at udkæ m pe en krig for et land, som u n d ertry k te dem . De fleste kom fra H aderslev kreds, som også v ar den m est d an sk sin dede. M en forfatteren h a r haft succes m ed y d erli
gere at indkredse m otiverne bag flugten.
T ræ theden over krigens ræ dsler v ar således et væ sentligt m otiv. Den træ th ed eksisterede selvføl
gelig også hos resten a f den tyske hæ r, m en de nordslesvigske so ld ater havde bedre m ulighed for at desertere til en egn, h vor de var i skjul for de tyske m yndigheder. D et viser sig også tydeligt ved.
at jo læ ngere n o rd p å m an kom m er inden for H a derslev kreds, jo flere d esertø rer var der.
Svend F alkner Sørensen forsøger også a t for
klare, hvem den »typiske« d esertø r var. De fleste v ar ganske unge, d er flygtede før eller i det øjeblik, indkaldelsen kom. Så undgik de nem lig faneeden.
Å rsagen til, at det var de helt unge, d er flygtede, var, at de ikke havde forpligtelser som de ældre.
Anm eldelser
Tyskerne forsøgte ih æ rd ig t at dæ m m e op for deserteringerne. M an an v en d te strenge straffe så
vel over for d esertø rern e som dem , der hjalp dem . Forfatteren frem hæ ver dog, at d er ikke var tale om nogen speciel politik for at ram m e de d an sk sin dede, m en blot om en generel politik for at h indre desertering.
D an m ark udleverede ikke en eneste desertør, selv om m an egentlig ju rid isk v ar forpligtet til det.
M an kan u n d re sig over, a t tyskerne ikke pressede på for at kræve udleveringer. F orfatteren forklarer dette forhold m ed den logik, at tyskerne p rio ri
terede venskabet m ed d an sk ern e højere end d eser
teringerne. D et er m åske et a f de få steder, hvor forfatteren k unne have givet m ere solide forklarin
ger ved a t at u d n y tte arkiverne fra U denrigs- og Ju stitsm in iste rie t.
Endelig belyser forfatteren også et spæ ndende aspekt ved at pege på, at de kredse, d er hjalp d esertø rern e i D a n m a rk havde an d re m otiver end de ren t h u m an itæ re, og at der lå politisk opposi
tionslyst m od den siddende regering bag.
D er er kort sagt tale om et g ru n d ig t og væ sent
ligt arb ejd e som afdæ kker den kom plicerede virke
lighed.
B ent B liid n iko w
Register til Sønderjyske Årbøger 1889-1988.V e d Børge L. Barløse. U dgivet af Historisk S am fund for Sønderjylland, A abenraa 1989, 488 s. Kr. 225.
I 1889 udkom første n u m m e r a f Sønderjyske Å rb ø ger, udgivet a f H istorisk Sam fund for Sønderjyl
land. 100-års ju b ilæ e t fejrede sam fu n d et ved at give sig selv, dets m edlem m er og an d re brugere a f årbø g ern e en m eget fornem gave, nem lig et regi
ster til alle årgange a f årbøgerne. Ikke blot et alm in d elig t bibliografisk register, m en et register, d er ru m m e r både sted- og personregister til alle årbøgernes artikler. H vilket historisk sam fund h a r et så fornem t register? Børge L. B arløse h a r u d arb ejd et de o m fatten d e sted- og personregistre, m ens o v erbibliotekar N. H. K rag h -N ielsen h ar u d arb ejd et den bibliografiske del m ed em nem æ ssig registrering a f artik ler og anm eldelser sam t for
fatterregister. D et er forståeligt, at projektet h ar væ ret seks å r undervejs, sn arere im ponerende, at det er kom m et til tiden.
S tedregistret o m fatter alle sted n av n e o m talt i årbøgernes artik ler - og ikke blot sønderjyske.
Y derm ere er det em neopdelt, så s n a rt der er mere end et p a r o m taler a f lokaliteten, således at m an h u rtig t kan se, om stedet er o m talt med det em ne, m an søger efter. E m neopdelingen er m eget præcis, hvilket betyder, at d er kan væ re m ange u n d e ro p delinger. På den an d en side kan det også betyde, at
em neopdelingen ved sted n av n en e m ed m ange re
ferencer kan virke uoverskuelig, især hvis m an h ar et generelt em ne som u d g an g sp u n k t. 1 så fald m å m an også søge i den em neopdelte bibliografiske del.
P ersonregistret, som udgør over halvdelen a f bo
gen. er m ere ligetil. H e r er d er ingen em neop
deling, hvilket også kun de fæ rreste perso n er vil kræve, m en f. eks. m ed H. P. H an ssen m ed 172 referencer kunne m an m åske have overvejet en u n d eropdeling. Børge Barløse h a r gjort det store arbejde, at h an ganske kort h a r biograferet hver enkelt person m ed fødsels- og evt. d ø d så rsta l og en kort titel - så vidt det h a r væ ret m uligt. D et er i sig selv et ganske im ponerende stykke arbejde, d a der i m ange tilfælde m å hentes oplysninger ud over hvad d er står i den enkelte årbogsartikel. En lille d rå b e m a lu rt skal dog d ry p p es i bæ geret til sidst.
D et u n d re r anm eld eren , hvorfor d er ikke er regi
streret personer, der in d g år i en oprem sn in g , f. eks.
a f k arak teren »i m ødet d e lto g ...« . Ligeså ved gen
givelse a f aktstykker eller breve registreres kun u nderskriveren, m en ikke ad ressaten . D isse perso ner kan dog have spillet en lige så sto r rolle i det historiske begivenhedsforløb, hvorfor de nok b u rd e have væ ret o m talt i registret.
M en alt i alt er det et fornem t register, vi her h ar fået for alle, d er beskæftiger sig m ed sønderjysk historie.
Per Grau M ø ller
K n u d Prange: M i t navn er Jensen. E n bog orn slægtsforskning. D anm arks Radio, 1989. 56 s., ill. Kr. 98.
B landt de m ange em ner, K n u d P range er specia
list i, er slæ gtshistorie. Bogen her blev udgivet som g ru n d b o g til fire tv-udsendelser, m en stå r fint alene. De 56 sider i A-4 form at er rigt illustreret, så tekstm æ ngden er ikke så forfærdelig stor; m en tek
sten er ligesom titel og billeder m eget fornøjelig.
D ette er i sig selv en dyd; helt fortræffeligt bliver det derefter, at bogen giver netop det, der er n ø d v endigt for at gå i gang m ed slæ gtshistorie.
D er fortælles først om , hvad slæ gtshistorie er og derefter om de forskellige cen trale k ildegrupper, der skal bruges. D et er ikke så m eget lister over de forskellige ty p er arkivalier, m en i høj g rad vel
lykkede eksem pler på, hvad m an kan få ud a f dem . D er er også afsnit om den trykte litte ra tu r, om arbejdsteknikken og om, h v o rd an slæ gtshistorie bliver til m ere end stam tav ler.
S am let giver bogen eller hæ ftet lige det, d er skal til. Den store og alsidige viden inden for em net har gjort det m uligt for K n u d P ran g e at vælge v a ri
erede og c en tralt oplysende eksem pler. N år så det hele tilm ed er velskrevet og stim ulerende, skulle
Anm eldelser
alle betingelser være til stede for, at m ange vil have glæde a f den u trad itio n elle bog.
Vagn D ybdahl
D yrekøbte Erfaringer. Overretssagfører Otto Fabri- cius’ Erindringer. Ved L. B. Fabricius. C. A.
Reitzels Forlag 1989, 270 s., ill. Kr. 183.
M an er i godt selskab m ed overretssagfører O tto F abricius. H a n skriver m ed flugt og farve og efter
la d e r ingen tvivl om , at h an havde et spæ ndende liv (1883-1954).
F abricius v ar kø b en h av n er. E fter en m u n te r s tu d e n te rtid og læ reår i R an d ers og O d en se virkede h an som sagfører i K ø b en h av n fra 1915 til sin død.
M ed sin etiske hold n in g til san d h ed og ret kom h an til at gøre d yrekøbte erfaringer, og det er især dem , h an skriver om , m en også fam ilien og m usik
ken far g ru n d ig om tale.
A llerede u n d e r 1. verdenskrig fik han opgaver for de d anske m ejeriorganisationer, og som deres ju rid isk e konsulent og sn a rt chefforhandler kom h an til at rejse over hele kloden. B ru d d et i 1923-24 skildres skånsom t, m en d et kom m er frem, a t an- delsfolkene gik i for sm å sko.
F abricius havde m å tte t forsøm m e sin forretning i de hektiske år, især de processer, han m estrede så vel. I 1924 p åto g han sig en sag, d er skulle give
rigeligt m ed retssager, m en til gengæ ld kostede ham d y rt økonom isk. H an sagde j a til at forsvare den m odige unge m eto d istp ræ st, d e r rejste kritik mod de danske m etodisters m agtfulde biskop, A n ton B ast. Sagen stod p å i fem år, F abricius v a n d t den; m en d erefter m å tte han bygge sin forretning op fra bunden.
Bogen in d eh o ld er skarpe k arakteristikker, såle
des a f Th. M ad sen -M y g d al: »Begavelse er ikke nok, c h a ra c te r is destiny. Pengedjæ vlen sad m ed trum fen i b a g h å n d e n »eller den naziinficerede for
m and for J u ristfo rb u n d e t, Erik Reitzel-N ielsen:
»Et a f de dygtigste og farligste m edlem m er a f den danske sagførerstand«.
F abricius og hans h u stru , den svenskfødte Signe B oberg, skabte et hjem m ed k u ltu r, hvor m usik var livsnerven. De v ar begge udøvende, hu n som s a n ger (i verdensklasse, indtil hun valgte fam ilielivet frem for k arrieren ), han som violoncellist. D esuden gjorde han m eget godt i m usiklivets o rg an isatio n er og foreninger.
I 1947 begyndte F abricius at nedskrive sine erin d rin g er, de sidste dikterede h an kort før sin død i novem ber 1954. U dgiveren er sønnen, den ju rid isk e em b ed sm an d L.B. F abricius, der bekræ f
ter den dygtighed, hvorm ed han udgav b edstefa
derens, J a c o b F ab riciu s’ erin d rin g e r (1975) og skrev den vægtige artikel om B ast-sagen (1986).
F orordet er en velform et biografi, n o tern e m eget givende for læsere, der vil gå i dybden.
S ig u rd Ram busch
