December 1999 DTF f a p p O f t
Douglas McCall og Stine Møller
Gulerødders sensoriske egenskaber
- indflydelsen af sort, dyrkningssted og lagring
The sensory quality of carrots
-
effects o f cultivar, locality and storage
M inisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Danmarks JordbrugsForskning
_
v—'SrussForskning
—.- a r *w - ■ ■ &
Biblioteket
Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse
Nr. 9 • Havebrug
Gulerødders sensoriske egenskaber
- indflydelsen af sort, dyrkningssted og lagring
Douglas McCall
A fdeling fo r Vegetabilske Fødevarer Kirstinebjergvej 10
Postboks 102 DK-5792 Årslev Stine M øller
Dansk Sensorik Center I/S Tørslevvej 31
DK-3630 Jægerspris
Nuværende adresse:
DMRI Consult
Slagteriernes Forskningsinstitut Maglegårdsvej 2
DK-4000 Roskilde
DJF rapport Havebrug nr. 9 • december 1999
Udgivelse: Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50
8830 Tjele
Tlf. 89 99 19 00 Fax 89 99 19 19
Løssalg:
(in c l. m o m s )
t.o.m. 50 sider t.o.m. 100 sider over 100 sider
50,- kr.
75,- kr.
100,- kr.
Abonnement: Afhænger af antallet af tilsendte rapporter, men svarer til 75% af løssalgsprisen.
In dh old
R é su m é... 3
S u m m a r y... 4
In d le d n in g... 5
U dførte u nd ersøgelser... 5
D yrkningsteknikken... 5
K lim a e t... 6
De sensoriske b ed ø m m elser... 6
R esu lta ter... 9
Indflydelsen a f sortsvalg på de sensoriske eg e n sk a b er... 9
Indflydelsen a f dyrkningssted på de sensoriske eg e n sk a b er... 9
Indflydelsen afk ø lelag rin g på de sensoriske egenskaber... 14
Indbyrdes korrelationer m ellem de sensoriske egenskaber... 14
K orrelationer m ellem de sensoriske egenskaber og indholdet a f sukkerstoffer... 16
K orrelationer m ellem de sensoriske egenskaber og tørstofprocenten... 17
K on klusioner... 18
R eferen cer... 19
2
Resumé
Som led i projektet ‘Forbedring a f spise
kvalitet i frugt- og grøntprodukter’, som var støttet a f Strukturdirektoratet under FØTEK- program m et, blev der i 1995 og 1996 under
søgt betydningen a f sortsvalg, dyrkningssted og lagring på spisekvaliteten a f gulerødder (D aucus carota L.).
Elleve sorter blev dyrket på en dyndjord på L am m efjorden og på en sandjord ved Ejstrupholm . G ulerødderne blev bedøm t af træ nede dom m ere for 14 syns-, lugt-, tekstur- og sm agsegenskaber ved høst og efter ca. 4 m åneders kølelagring.
U ndersøgelserne viste, at sorterne er for
skellige m ed hensyn til vigtige sensoriske param etre som farve, lugt, sprødhed, hård
hed, saftighed, gulerodssm ag og bitterhed.
Projektet har derfor kunnet udpege sorter med potentiale for, at kunne udvikle bestem te spisekvaliteter. Hvilken sort man væ lger i en given situation vil afhænge a f hvordan de sensoriske egenskaber skal pri
oriteres. V il m an have en m eget sprød sort?
Eller skal sødm en prioriteres højere? Kan en vis bitterhed accepteres i produktet?
D er blev ikke fundet vekselvirkninger m ellem sort og dyrkningssted eller sort og lagring for nogen a f de sensoriske egenska
ber. U ndersøgelserne viste imidlertid, at gulerøddem es spisekvalitet i høj grad påvir
kes a f m iljøm æ ssige forhold. Å rsvariationen var for m ange egenskabers vedkom m ende, stor. F or egenskaben sød smag, var udsving fra år til år for stor til, at sortsforskellene var statistisk sikre. K lim aet og andre dyrknings
m æ ssige faktorer spiller derfor en vigtig rolle i produktkvaliteten.
U ndersøgelserne viste, at gulerødder dyr
ket på Lam m efjorden generelt havde en bedre spisekvalitet (dvs. mere farve, mindre transparens, m ere gulerodslugt, mere sød smag, mere frugtagtig smag) end gulerødder dyrket ved Ejstrupholm . Lam m efjordsgule
rødder udviklede im idlertid mere bitterhed under lagring end gulerødder fra Ejstrup
holm. U ndersøgelserne kan ikke forklare årsagen til forskelle mellem gulerødder fra Lam m etjorden og Ejstrupholm , da indfly
delsen a f dyrkningssted på de m ålte egen
skaber er en blanding a f flere faktorer (bl.a.
jordtype, dyrkningsteknik og klim a). Sand
jorde kan derfor ikke afskrives, som egnet til produktion a f gulerødder m ed en høj spisekvalitet. En sådan afvisning vil kræve nærmere undersøgelser a f hvorfor gulerød
derne fra Ejstrupholm var knap så gode i den nuværende undersøgelse.
U ndersøgelserne viste, at gulerødder blev mere transparente efter lagring uanset hvor de var dyrket. Lam m efjordsgulerødder var m ere bitre efter lagring end ved høst, m ens bitterheden a f gulerødder dyrket ved Ej
strupholm var upåvirket a f lagring. I be
tragtning a f forskellene i kvaliteten a f gu
lerødderne m ellem de to dyrkningssteder på høsttidspunktet, kan det ikke afgøres om ændringen i bitterheden under lagringen hos Lam m efjordsgulerødderne skyldes deres kvalitet ved høst eller de anvendte lag
ringsforhold.
U ndersøgelserne viste, at der er rige m uligheder for at videreudvikle dyrknings
teknikken som styringsredskab til at sikre en høj spisekvalitet hos gulerødder. Frem tidige undersøgelser bør afdække indflydelsen a f specifikke dyrkningsfaktorer, som planter
nes ernæring og vandingsstrategi på gu
lerøddem es spisekvalitet. Indflydelsen a f gulerøddem es m odenhed ved høst p å de sensoriske param etre bør klarlægges. Ind
flydelsen a f dyrkningsteknik, m odenhed ved høst og lagringsbetingelser på bitterstofud
viklingen under lagring bør ligeledes klarlægges. Sensoriske bedøm m elser bør til
knyttes frem tidige sortsafprøvninger, hvor eventuelle vekselvirkninger m ellem sort og dyrkningsteknik undersøges.
Nøgleord: Gulerod, Daucus carota, senso- rik, smag, sorter, dyrkningssted, lagring.
Summary
The influence o f cultivar, locality and cold storage on the sensory characteristics o f car
rots (D aucus carota L.) was exam ined in 1995 and 1996 as part o f a project entitled
‘Im proved quality o f fruit and vegetable products’, that was financed by the Danish D irectorate for D evelopm ent under the FØ TEK program.
Eleven cultivars w ere grown on a peat soil at Lam m efjorden and on a loam y sand at Ejstrupholm . The carrots w ere evaluated by a trained ju ry for 14 visual, odour, tex
ture and taste characteristics at harvest and after ca. 4 m onths in cold storage.
The results show ed significant differ
ences betw een carrot cultivars w ith respect to such im portant quality characteristics as colour, carrot-odour, hardness, crispness, juiciness, carrot-taste and bitterness. The choice o f cultivar in a given situation will, however, depend on the priority given to the various characteristics. Is crispness more im portant than sw eetness? Can a certain bitterness be accepted in the product?
N o significant interactions betw een culti
var and locality or betw een cultivar and sto
rage w ere found for any o f the sensory cha
racteristics. The results showed, however, that carrot quality is highly dependent on environm ental factors. D ifferences between the tw o grow ing seasons were therefore re
latively large for m any o f the sensory characteristics. In the case o f sweetness, variation from year to year was so great that cultivar differences in this attribute were not statistically significant. Clim ate and other cultivation procedures therefore play an im portant role in product quality.
The results show ed that carrots grown at Lam m efjorden w ere generally o f a superior quality (i.e. had m ore colour, less transpar
ency, m ore carrot-odour, m ore sweetness and more fruity flavour) than carrots grown at Ejstrupholm . H owever, carrots from
Lam mefjorden developed m ore bitterness during storage than carrots from E jstrup
holm. The investigation could not explain the reason for these differences in quality between carrots from Lam mefj orden and Ejstrupholm as the influence o f locality on the recorded characteristics is a com bination o f several factors including soil type, cli
mate and cultivation procedure. Sandy soils should therefore not be w ritten o f f as suit
able for production o f high quality carrots.
Such a step w ould require exam ination o f why carrots from Ejstrupholm w ere inferior in the present study.
The carrots becam e m ore transparent during storage independent o f w here they were grown. Carrots from Lam mefj orden w ere more bitter after storage than at har
vest, while the bitterness o f carrots grow n at Ejstrupholm was unaffected by storage. In the light o f the differences in quality be
tween the two localities at harvest, it was not possible to determ ine w hether the devel
opm ent o f bitterness under storage was a re
sult o f such differences or o f the storage conditions used.
The results imply that there exist good possibilities for im proving the sensory qual
ity o f carrots through developm ents in culti
vation procedures. Future research should exam ine the effect o f such specific factors as fertilisation and irrigation strategies on carrot quality. The influence o f m aturity at harvest on sensory quality should also be exam ined. Effects o f cultivation technique, m aturity at harvest and storage conditions on the developm ent o f bitterness during storage should be clarified. Future variety trials should include sensory evaluation o f the tested cultivars.
Key words: Carrot, D aucus carota, sensory evaluation, taste, variety trials, locality, cold storage.
4
In d led n in g
A f sundhedsm æ ssige hensyn anbefales et stort indtag a f frugt og grønsager med kos
ten. G rønsagernes spisekvalitet spiller im idlertid en vigtig rolle i forbrugernes efterspørgsel for produkterne. Som led i projektet ‘F orbedring a f spisekvalitet i frugt- og grøntprodukter’, som var støttet a f Struk
turdirektoratet under FØTEK-programm et, blev der derfor undersøgt betydningen a f sortsvalg, dyrkningssted og lagring på spisekvaliteten a f gulerødder (Daucus ca
rota L.).
Projektets overordnet form ål var: a t ud
vikle væ rktøjer til styring a f spisekvaliteten a f fru g t- og grøntprodukter i fo rm a f mere objektive og målrettede analysemetoder.
M ere specifikt, var form ålet m ed delprojek
tet om gulerødder: a t øge kendskabet til de sensoriske egenskaber i forskellige sorter, og undersøge hvilken indflydelse dyrkning og lagring har p å egenskaberne.
Udførte undersøgelser
D yrkningsteknikken
I 1995 og 1996 blev 11 sorter a f gulerødder dyrket under kom m ercielle forhold hen
holdsvis på Lam m efjorden og ved Ejstrup
holm. D er blev sået i m idten (Lam m efjor
den) eller slutningen (Ejstrupholm ) a f maj med en ræ kkeafstand på 58 cm (Lam m e
fjorden) eller 50 cm (Ejstrupholm). Begge steder blev der tilstræ bt en plantebestand på 95 planter per løbende m eter række. På Lam m efjordens dyndjord (JB 11) blev der ikke tilført kvælstof, m ens der på den grove lerblandet sandjord (JB3) ved Ejstrupholm blev tilført ca. 100 kg N/ha. G ulerødderne blev høstet begge steder sidst i oktober.
Foruden de dyrkningsm æ ssige egenska
ber (udbytte, frasortering, resistens mod sygdom m e m.m.), som er beskrevet andet
steds (Bjørn, 1998a, 1998b og 1999; Hansen
& Bjørn, 1998), blev gulerøddem es senso
riske egenskaber beskrevet ved bedøm m el
ser udført a f trænede dom m ere. G ulerød
derne blev bedøm t for 14 syns-, lugt-, tekstur- og sm agsegenskaber ved høst og efter ca. 4 m åneders kølelagring ved 0-2°C hos de respektive avlere. G ulerøddem es tør
stofindhold samt indholdet a f sukkerstof
ferne sakkarose, glukose og fruktose blev bestem t både ved høst og efter lagring (Han
sen, 1996 og 1997).
U ndersøgelserne blev udført over to dyrkningssæ soner for at kunne tage hensyn til årsvariationen i fortolkningen a f resul
taterne. Å rsvariationen er en effekt, som er sam m ensat a f m ange m iljøm æ ssige faktorer.
K lim aet er utvivlsom t et vigtigt elem ent i årsvariationen, da faktorer som tem peratur, nedbør og indstråling har stor betydning for planters vækst, udvikling og kem iske sam m ensætning, og klim aet kan være m eget forskelligt fra år til år. D er er også en sted
effekt i årsvariationen, da undersøgelserne ikke er udført i præcis sam m e mark. M ange dyrkningstekniske foranstaltninger (fx kvæl- stofforsyningen og vandingen) kan ligeledes forventes at være forskelligt fra år til år.
Forskelle i gulerøddem es udviklingsstadium ved høst kan desuden påvirke årsvariationen for visse egenskabers vedkom m ende.
I de aktuelle undersøgelser er effekten a f dyrkningssted en blanding a f flere faktorer.
Jordtypen er utvivlsom t en vigtig elem ent i stedeffekten, da forsøgsvæ rtem e er udvalgt for at repræsentere en typisk dyndjord (Lam m efjorden) og en typisk sandjord
(Ejstrupholm ). Effekter a f lokale forskelle i klim a, dyrkningsteknik (herunder kvælstof- og vandforsyningen) sam t m odenhed ved høst kan im idlertid være m edvirkende til eventuelle forskelle mellem dyrkningssted- eme.
Effekten a f lagring er også en blanding a f flere faktorer i de aktuelle undersøgelser.
M ens sam m enligningen a f de to udtagnings
tidspunkter (dvs. ved høst og efter lagring) hovedsageligt er et spørgsm ål om gulerød
derne var lagret eller ej, kan det ikke ude
lukkes, at forskelle i lagringsbetingelsem e de to dyrkningssteder har påvirket resul
taterne. D a gulerøddem es spisekvalitet var forskellig på høsttidspunktet m ellem de to dyrknings- og lagringssteder, kan det ikke udelukkes, at netop disse forskelle påvirkede lagringsevnen.
I de aktuelle undersøgelser blev sorterne afprøvet under kom m ercielle forhold på Lam m efjorden og ved Ejstrupholm . D yrk
ningsbetingelserne har næppe været ens de to steder, m en da vekselvirkning mellem sort og dyrkningssted ikke er fundet, tyder det på, at sortsegenskabem e vil være gæl
dende uanset dyrkningsteknik. Antagelsen er im idlertid kun gældende indenfor visse græ nser og sorternes potentiale kan sand
synligvis ødelæ gges ved en forkert dyrk
ningsteknik.
K lim a et
D er blev ikke indsam let klim adata på selve dyrkningsstedem e. Sam m enlignes klim adata fra Borris (ca. 40 km fra Ejstrupholm ) med data fra R oskilde (ca. 40 km fra Lam m efjor
den) er der ikke noget, som tyder på større klim am æ ssige forskelle m ellem dyrknings
stederne i hverken 1995 eller 1996 (tabel 1).
D yrkningssæ sonen 1995 var lidt varmere
end normal, især i ju li, august og oktober.
Dyrkningssæsonen 1996, hvor gennem snits
tem peraturen var lidt højere end norm al i august og lidt lavere i septem ber, var generelt køligere end sæ sonen 1995.
Der faldt mindre nedbør end norm alt i 1995, hvor især Sjælland havde en tør sommer. Der var m indre forskel i nedbør mellem Borris og Roskilde i 1996 end i 1995 isæ r som følge a f den regnfulde oktober i Jylland.
1995 var en anelse lysere end 1996 men forskellene mellem de to år var små.
Forskellene m ellem de to landsdele var også små, m en globalstrålingen var generelt lidt større i Roskilde end i Borris.
I betragtning a f de forholdsvis store af
stande fra dyrkningsstedem e til henholdsvis Borris og Roskilde, skal det bem ærkes at klim adata, som er vist i tabel 1 ikke nødvendigvis afspejler de faktiske forhold ved selve dyrkningsstedem e. Det bør også bem ærkes, at forskelle i nedbør m ellem de to dyrkningssteder blev forstæ rket af, at der ved Ejstrupholm blev vandet efter fordam p
ningsunderskud mens der ved L am m efjor
den ikke var m ulighed for at supplere den naturlige nedbør m ed vanding.
D e sen so risk b ed ø m m elser
Gulerødderne blev bedøm t med hensyn til 14 syns-, lugt-, tekstur- og sm agsegenskaber (tabel 2) a f trænede dom m ere ved Dansk Sensorik Center I/S. D om m erpanelet, som blev anvendt i analysen havde gennem gået en grundtræning efter ISO/DIS 8586-1 “ G e
neral guidance for selection, training and monitoring o f assessors” og ASTM STP 758
“ G uidelines for the selection and training o f sensory panel m em bers” . Panelet var i forbindelse med analysen specifikt træ net til
6
T a b e l 1. Lufttem peratur, nedbør og globalstråling registreret i Borris (ca. 40 km fra Ejstrupholm ) og Roskilde (ca. 40 km fra Lam m efjorden) i henholdsvis 1995 og 1996 sam t norm alen for perioden 1961-90. Tabellen er baseret på data fra Plauborg et al., 1996 og Jensen et al., 1997.
A ir temperature (°C), precipitation (mm) and global radiation (MJ/m ) recorded in Borris (ca. 40 km fr o m Ejstrupholm) a n d Roskilde (ca. 40 km fro m Lammefjorden) in 1995 and 1996 together with the long term average fo r the p erio d 1961-90. The table is based on data fro m P lauborg et al., 1996 an d Jensen et al., 1997.
1 9 9 5 1996 Normal (1961-90)
Borris Roskilde Borris Roskilde Borris Roskilde
Temperatur (°C)
Juni 13,5 13,9 12,8 13,6 14,1 14,7
Juli 17,1 17,5 14,2 14,9 15,3 15,9
August 17,4 18,7 17,5 17,9 15,4 16,0
September 13,0 13,1 11,5 11,4 12,6 12,7
Oktober 11,3 11,1 9,7 9,4 9,1 9,0
middel 14,5 14,9 13,1 13,4 13,3 13,7
edbør (mm)
Juni 86 44 21 38 57 50
Juli 26 16 26 59 70 66
August 21 26 65 57 77 66
September 88 91 59 35 96 56
Oktober 45 17 96 62 99 53
middel 53 39 53 50 80 58
lobalstråling (MJ/m2)
Juni 525 563 537 562 - * 596
Juli 635 688 559 593 - 557
August 604 594 481 563 - 479
September 262 260 330 359 - 300
Oktober 139 172 152 163 " 166
middel 433 455 412 448 - 420
* Der foreligger ikke normaldata for globalstråling ved Borris.
sensoriske analyser a f gulerødder. Panelet blev rekalibreret um iddelbart før hver ny analyse er startet.
Begge dyrkningssteder og begge år blev hver sort bedøm t ved høst og efter ca. 4 m å
neders lagring. Alle analyser er gennem ført med tre gentagelser.
For gulerødder, som blev dyrket i 1995, blev en del a f de sensoriske egenskaber be
døm t for både bark og marv, m ens gulerød
der, som blev dyrket i 1996 ikke blev adskilt i to dele. F or at kunne analysere datam ateri
alet p å tvæ rs a f dyrkningsårene, er gennem snittet a f bedøm m elserne for bark og marv
fra 1995 brugt. For gulerødderne, som blev dyrket i 1995, blev bedøm m elserne udført a f ni dommere, m ens otte dom m ere bedøm te gulerødderne dyrket i 1996.
T abel 2. Beskrivelse a f de syns-, lugt-, tekstur- og sm agsegenskaber, som blev brugt i de sensoriske bedøm m elser a f gulerødderne. Alle egenskaberne blev bedøm t på et skala fra 0 til 15. Hvor ikke andet er angivet, er 0 lidt a f den pågæ ldende egenskab og 15 er meget.
D escription o f the visual, odour, texture an d taste characteristics that were used in the sensory evaluations. A ll characteristics were ju d g e d on a scale fro m 0 til 15. Where nothing else is stated, 0 is little o f the characteristic a n d 15 is much.
E g e n s k a b B e s k r i v e l s e
C h a r a c t e r i s t i c D e s c r i p t i o n
F a r v e G u l e r o d e n s f a r v e (0=lys, 1 5 = m ø r k )
C o l o u r C o l o u r i n t e n s i t y ( 0 = l i g h t , 1 5 = d a r k )
T r a n s p a r e n s M a r v e n s t r a n s p a r e n s
T r a n s p a r e n c y P i t h t r a n s p a r e n c y
G u l e r o d s l u g t I n t e n s i t e t e n a f g u l e r o d s l u g t
C a r r o t o d o u r I n t e n s i t y o f c a r r o t o d o u r
J o r d / r o d lugt I n t e n s i t e t e n a f j o r d / r o d lugt
E a r t h y o d o u r I n t e n s i t y o f e a r t h y o d o u r
H å r d h e d K raft d e r s k a l a n v e n d e s til at b i d e i g e n n e m g u l e r o d e n
H a r d n e s s F o r c e n e e d e d t o b i t e t h r o u g h t h e c a r r o t
S p r ø d h e d Intensitet a f s p r ø d h e d v e d t y g n i n g ( 0 = b l ø d , 1 5 = k n a s e n d e )
C r i s p n e s s I n t e n s i t y o f c r i s p n e s s d u r i n g c h e w i n g ( O = s o f t , 1 5 = c r u n c h y ) S a f t i g h e d Intensitet a f s a f t i g h e d (0= t ør, 1 5 = s a f t i g )
J u i c i n e s s I n t e n s i t y o f j u c i n e s s ( 0 = d r y , 1 5 = j u i c y )
S ø d s m a g Intensitet a f s ø d s m a g
S w e e t t a s t e I n t e n s i t y o f s w e e t t a s t e
Bitter s m a g Intensitet a f bitter s m a g
B i t t e r t a s t e I n t e n s i t y o f b i t t e r t a s t e N ø d d e a g t i g s m a g Intensitet a f n ø d d e a g t i g s m a g
N u t t y t a s t e I n t e n s i t y o f n u t t y t a s t e
F r u g t a g t i g s m a g I ntensitet a f f ru gtagtig s m a g
F r u i t y t a s t e I n t e n s i t y o f f r u i t y t a s t e J o r d / r o d s m a g Intensitet a f j o r d / r o d s m a g
E a r t h y t a s t e I n t e n s i t y o f e a r t h y t a s t e
G u l e r o d s e f t e r s m a g I n t e n s i t e t e n a f g u l e r o d s s m a g efter a t p r ø v e n e r v æ k
C a r r o t a f t e r - t a s t e I n t e n s i t y o f c a r r o t t a s t e a f t e r s p i t t i n g o u t t h e s a m p l e Bitter e f t e r s m a g I n t e n s i t e t e n a f bitter s m a g efter a t p r ø v e n e r v æ k
B i t t e r a f t e r - t a s t e I n t e n s i t y o f b i t t e r t a s t e a f t e r s p i t t i n g o u t t h e s a m p l e
Resultater
Indflydelsen a f sortsvalg på de sensoriske egenskaber
■/ E r der fo rsk elle i sorternes sensoriske egenskaber?
Svaret er ja. U nder de givne dyrkningsbe
tingelser blev der fundet statistisk sikre sortsforskelle i de fleste sensoriske egenska
ber (figur 1). D en store årsvariation var im idlertid skyld i, at forskelle i egenskaber
ne sød smag, jord/rod lugt og jord/rod smag ikke var statistisk sikre. D en sort m an væ l
ger i en given situation vil være afhængig af, hvilke sensoriske egenskaber der prioriteres højest. Skal produktet være m eget sprød?
Eller prioriteres produktets sødme højere?
K an en vis bitterhed accepteres i produktet?
På basis a f en sådan prioritering, kan egnede sorter sandsynligvis udpeges. Visse egen
skabskom binationer kan im idlertid være svæ re at opfylde.
De enkelte sorters sensoriske egenskaber beskrives i tabel 3. Egenskaberne er kun nævnt, hvor den pågæ ldende sort adskiller sig fra “gennem snitssorten” . Det bør bem ærkes, at beskrivelserne er generali
seringer, som ikke nødvendigvis er statistisk korrekte. Eksem pelvis fremhæves Major, N elson og Y ukon som mørke sorter. Den statistiske analyse viser imidlertid, at M ajor og Yukon ikke med sikkerhed kan adskilles farvem æ ssigt fra N avarre, Turbo, M agno og N ew m arket (figur 1). Adskillelsen af sorternes sensorik bør derfor hovedsageligt baseres på resultaterne, som vises i figur 1.
S B ør dyrknin gssted tages i betragtning når man væ lger sort?
Svaret er nej. Der fandtes ikke signifikante vekselvirkninger m ellem sort og dyrknings
sted for nogen a f de sensoriske egenskaber.
D et vil sige, at sortsforskellene var gæ lden
de uanset dyrkningssted. En god sort er derfor tilsyneladende god, uanset hvor den bliver dyrket. Der kan im idlertid forventes forholdsvis store udsving i sorternes spise
kvalitet fra år til år.
Indflydelsen a f dyrkningssted på de sensoriske egenskaber
S E r det ene dyrkningsted (Lam m efjor
den) bedre en d det andet (Ejstrupholm ) m ed hensyn til gulerøddernes spise
kvalitet?
Svaret er både og. G ulerødder fra L am m e
fjorden havde m ere farve, gulerodslugt, sød smag, frugtagtig sm ag og gulerodseftersm ag end gulerødder fra Ejstrupholm (figur 2). De var også m indre transparente. D er var ikke forskelle m ellem de to dyrkningssteder med hensyn til bitterheden og hårdheden på høsttidspunktet. Efter lagring var Lam m e
fjordsgulerødder im idlertid mere bitre og mindre hårde end gulerødder fra E jstrup
holm. D er var ingen forskelle m ellem dyrk
ningssteder med hensyn til gulerøddernes sprødhed eller saftighed.
U ndersøgelsen kan im idlertid ikke for
klare årsagerne til de fundne forskelle i spisekvalitet mellem Lam m efjorden og E jstrupholm da effekten a f dyrkningssted, som tidligere beskrevet, er en blanding a f flere faktorer (jordtype, lokale forskelle i klima, dyrkningsteknik, kvælstof- og vandforsyning sam t m odenhed ved høst).
Bolero Fancy Magno Major Narmada Navarre Nelson Newmarket Riga Turbo Yukon
Bolero Fancy Magno Major Narmada Navane Nelson Newmarket Riga Turbo Yukon
Bolero Fancy Magno Major Narmada Navarre Nelson Newmarket Riga Turbo Yukon
m m m ° *
mw m m ^
[7 .7
' w a r n
I 8.5
H B B H 8'5
|W — ^
i H H l 7'6
i H B B H 90 Æ m m a sm
0 3 6 9 12 15 0 3 6 9 12 15 0 3 6 9 12 15
Farve (LSD=1,2) Transparens (LSD=1,4) Gulerods lugt (LSD=1,2)
■Hi
H B * 8'3 H I 6'0
■ H H 9'°
b n »
'm m m
Bolero Fancy Magno Major Narmada Navarre Nelson Newmarket Riga Turbo Yukon
110.8
10.6
0 3 6 9 12 15 0
Jord/rod lugt (ns)
3 6 9 12 15 0
Hårdhed (LSD=1,0)
3 6 9 12 15
Sprødhed (LSD=1,1)
Saftighed (LSD=1,0) Sød smag (ns) Bitter smag (LSD=1,2)
1 0
r a 3' s
Fancy Magno
Mai°r I f H B B 5'5
Narmada — 3.9
Navarre
É H H 4'3
Nelson
W /M 42
Newmarket
H H 52
Riga
'-iii’4W 4 3
Turbo
I® # * ? 4'9
Yukon
' a i i H s .5
- J
H 6'4
12 15 0
Nøddeagtig smag (LSD=1,1) Frugtagtig smag (LSD=1,2) Jord/rod smag (ns)
Gulerods eftersmag (LSD=0,7) Bitter eftersmag (LSD=1,1)
F ig u r 1. Indflydelsen a f sort på gulerøddem es sensorik. Alle egenskaberne er bedøm t på en skala fra 0 til 15, hvor 15 er m est a f den pågæ ldende egenskab. Resultaterne er gennem snit a f to år (1995 og 1996), to dyrkningssteder (Lam m efjorden og Ejstrupholm ) og to udtagnings
tidspunkter (før og efter lagring). H vor sortsforskelle er statistisk sikre (P<0,05) vises en LSD -værdi (beregnet for P=0,05) efter egenskabens navn. H vis forskellen m ellem to sorter er større end LSD -værdien, er der en statistisk sikkerhed for, at forskellen er reel og ikke skyldes tilfæ ldigheder. H vor sortsforskelle ikke er statistisk sikre (P>0,05), angives ns (not signifi
cant) efter egenskabens navn.
E ffect o f cultivar on the sensory quality o f carrots. A ll characteristics are ju d g e d on a scale fr o m 0 to 15 where 15 is m ost o f the characteristic in question. Results are the m ean o f two yea rs (1995 a n d 1996), two localities (Lam mefjorden and Ejstrupholm) a n d two analysis tim es (at harvest an d after fo u r months cold storage). A n LSD value (calculated fo r P -0 .0 5 ) is show n after the characteristic 's name where cultivar differences are statistically significant (P<0.05). I f the difference between two cultivars is greater than LSD, then the difference is real and not the result o f chance. Where differences are not statistically significant (P>0.05), ns appears after the characteristic ’s name.
T a b e l 3. B eskrivelse a f de enkelte sorters sensorik. Egenskaber er kun nævnt, hvor den pågæ ldende sort adskiller sig fra “gennem snitssorten” . D et bør bem ærkes, at beskrivelserne er generaliseringer, som ikke nødvendigvis er statistisk korrekte. A dskillelsen a f sorternes sensorik bør derfor hovedsageligt baseres på resultaterne, som vises i figur 1.
C ultivar descriptions. Characteristics are only m entioned where they differ fr o m the
"a vera g e” cultivar. It should be noted that the descriptions are generalisations that are not necessarily statistically correct. Cultivar com parisons should therefore m ainly be based on the data p resen ted in fig u r e 1.
S o r t B e s k r i v e l s e
C u l t i v a r___________D e s c r i p t i o n_________________________________________________________________________________________
B o l e r o S p r ø d sort, s o m o g s å e r h å r d . Kraftig g u l e r o d s l u g t . S o r t e n e r f o r h o l d s v i s s ø d m e d e n g o d fr u gt ag ti g s m a g , m e n d e n e r o g s å bitter. D e n h a r m e g e t g u l e r o d s e f t e r s m a g o g m e g e t bitter e f t e r s m a g .
C r i s p c u l t i v a r t h a t i s a l s o h a r d . S t r o n g c a r r o t o d o u r . S w e e t c u l t i v a r w i t h a g o o d f r u i t y t a s t e b u t a l s o b i t t e r . S t r o n g c a r r o t a f t e r - t a s t e a n d b i t t e r a f t e r - t a s t e .
F a n c y L y s sort, s o m e r m e g e t s p r ø d .
L i g h t c o l o u r e d c u l t i v a r t h a t i s v e r y c r i s p .
M a g n o A d s k i l l e r sig i k k e fra " g e n n e m s n i t s s o r t e n " .
N o d i f f e r e n t t o t h e “a v e r a g e " c u l t i v a r .
M a j o r M ø r k sort, s o m e r h å r d m e n k u n lidt s p r ø d o g lidt saftig. S o r t e n h a r k u n lidt fr ug t a g t i g s m a g m e n h a r f o r h o l d s v i s m e g e t n ø d d e a g t i g s m a g .
D a r k c o l o u r e d c u l t i v a r t h a t i s h a r d b u t n e i t h e r c r i s p n o r j u i c y . S t r o n g n u t t y t a s t e b u t o n l y l i t t l e f r u i t y t a s t e .
N a r m a d a L y s s o r t s o m e r m e g e t t r a n s p a r e n t . S o r t e n e r b å d e m e g e t saftig o g m e g e t s p r ø d . L i g h t c o l o u r e d c u l t i v a r t h a t i s a l s o t r a n s p a r e n t . V e r y j u i c y a n d v e r y c r i s p .
N a v a r r e M e g e t t r a n s p a r e n t sort. S o r t e n e r m e g e t s p r ø d m e n e r o g s å m e g e t bitter, b å d e i s m a g e n o g i e f t e r s m a g e n .
V e r y t r a n s p a r e n t c u l t i v a r . V e r y c r i s p b u t a l s o v e r y b i t t e r , b o t h w i t h r e g a r d t o t a s t e a n d a f t e r - t a s t e .
N e l s o n M ø r k sort, s o m lu gt e r k u n lidt a f g u l e r o d . S o r t e n e r i k k e h å r d o g e r m e g e t saftig.
D e n e r m e g e t bitter m e d m e g e t bitter e f t e r s m a g .
D a r k c o l o u r e d c u l t i v a r t h a t h a s l i t t l e c a r r o t o d o u r . N o t h a r d b u t v e r y j u i c y . V e r y b i t t e r , b o t h i n t a s t e a n d a f t e r - t a s t e .
N e w m a r k e t M e g e t s p r ø d sort. S o r t e n v a r i k k e b l a n d t d e s ø d e s t e i 1 9 9 5 , m e n v a r klart d e n s ø d e s t e so rt i 1 9 9 6 . D e n h a r m e g e t frug tag t ig s m a g o g k u n lidt j o r d / r o d s m a g .
V e r y c r i s p c u l t i v a r . V e r y s w e e t i n 1 9 9 6 b u t n o t i n 1 9 9 5 . S t r o n g f r u i t y t a s t e a n d w e a k e a r t h y t a s t e .
R i g a L y s sort, s o m e r m e g e t t r a n s p a r e n t . S o r t e n e r m e g e t s p r ø d . L i g h t c o l o u r e d c u l t i v a r t h a t i s v e r y t r a n s p a r e n t . V e r y c r i s p .
T u r b o A d s k i l l e r si g i k k e fra “g e n n e m s n i t s s o r t e n ”.
N o d i f f e r e n t t o t h e “a v e r a g e " c u l t i v a r .
Y u k o n M ø r k sort, s o m k u n e r lidt t r a n s p a r e n t . S o r t e n l u gt e r i k k e m e g e t a f g u l e r o d . D e n e r i k k e h å r d m e n e r heller i k k e s p r ø d . S o r t e n h a r m e g e t n ø d d e a g t i g s m a g .
D a r k c o l o u r e d c u l t i v a r t h a t i s v e r y l i t t l e t r a n s p a r e n t . L i t t l e c a r r o t o d o u r . N e i t h e r ________________________h a r d n o r c r i s p . S t r o n g n u t t y f l a v o u r .________________________________________________________
12
Ejstrupholm
Lammefjord
L
Ejstrupholm
Lammefjord
Ejstrupholm
Lammefjord
Ejstrupholm
Lammefjord
Ejstrupholm
Lammefjord
0 3 6 9 12 15
Gulerods eftersmag (LSD=0,3)
1
3,5I 3,8
m Ved høst
■ Efter lagring
1 3,8
■ »
6 9 12
Bitter eftersmag (LSD^0,7)
Ejstrupholm
Lammefjord
0 3 6 9 12 15 0 3 6 9 12 15 0 3 6 9 12 15
Farve (LSD=0,5) Transparens (LSD=0,6) Gulerods lugt (LSD=0,5)
Ejstrupholm
Lammefjord
0 3 6 9 12 15 0 3 6 9 12 15 0 3 6 9 12 15
Jord/rod lugt (ns) Hårdhed (LSD=0,6) Sprødhed (ns)
Ejstrupholm
Lammefjord
0 3 6 9 12 15 0 3 6 9 12 15 0 3 6 9 12 15
Saftighed (ns) Sød smag (LSD=0,6) Bitter smag (LSD=0,7)
Ejstrupholm
Lammefjord
0 3 6 9 12 15 0 3 6 9 12 15 0 3 6 9 12 15
Nøddeagtig smag (ns) Frugtagtig smag (LSD=0,5) Jord/rod smag (ns)
F ig u r 2. Indflydelsen a f dyrkningssted på gulerøddernes sensorik. Resultaterne for de fleste egenskaber er gennem snit a f to år (1995 og 1996), 11 sorter og to udtagningstidspunkter (før og efter lagring). D a vekselvirkningen mellem sted og lagring var statistisk signifikant for egenskaberne hårdhed, bitter smag og bitter eftersm ag, vises resultaterne for disse egenskaber for hver udtagningstidspunkt. H vor stedsforskelle er statistisk sikre (P<0,05) vises en LSD- værdi (beregnet for P=0,05) efter egenskabens navn. Hvor stedsforskelle ikke er statistisk sikre (P>0,05), angives ns (not significant) efter egenskabens navn.
E ffect o f locality on the sensory quality o f carrots. For m ost characteristics, the results are the m ean o f tw o yea rs (1995 an d 1996), 11 cultivars an d two analysis tim es (at harvest a n d after fo u r m onths cold storage). A s the interaction between locality an d storage was statistically significant f o r hardness, bitter taste an d bitter aftertaste, results f o r these characteristics are show n fo r each analysis time. A n L SD value (calculated f o r P=0.05) is show n after the characteristic 's name where locality differences are statistically significant (P<0.05). Where differences are not statistically significant (P>0.05), ns appears after the characteristic 's name.
Indflydelsen a f kølelagring på de senso
riske egenskaber
■S P åvirker kølelagring gulerøddernes spisekvalitet?
Svaret er ja. G ulerødderne bliver mere transparente (figur 3). A fhæ ngig a f dyrk
nings* eller lagringsbetingelser kan de også blive m ere bitre og m indre hårde. Vigtige kvalitetsegenskaber som farve, sprødhed, saftighed og sød smag påvirkes im idlertid ikke a f lagring.
■S E r gu lerøddern es lagringsegenskaber p å virk et a f den valgte sort?
Svaret er nej. D er fandtes ikke signifikante vekselvirkninger m ellem sort og lagring for nogen a f de bedøm te egenskaber og sam tlige afprøvede sorter m å derfor betrag
tes som lige lagerfaste med hensyn til spisekvaliteten.
■S E r gu lerøddern es lagringsegenskaber p å virk et a f h vor de blev dyrket og lagret?
Svaret er ja. G ulerødder fra Lam mefjorden blev m ere bitre og mindre hårde under lagring, m ens lagring ikke påvirkede bitter
heden og hårdheden hos gulerødder fra Ejstrupholm . F or de øvrige egenskaber, fandtes ingen vekselvirkning mellem dyrk
ningssted og lagring.
■S E r gulerøddernes lagringsegenskaber p å virk et a f sortsvalget det pågæ ldende dyrkningssted?
Svaret er nej. Sam tlige afprøvede sorter var lige lagerfaste m ed hensyn til spisekvali
teten uanset hvor de blev dyrket (dvs. der fandtes ingen tre-vej s vekselvirkninger mellem sort, sted og lagring).
Indbyrdes korrelationer m ellem de senso
riske egenskaber
De 14 sensoriske egenskaber er forsøgt korreleret parvis i selvstæ ndige regressioner.
For hver regression blev der anvendt 44 observationer for hvert år (11 sorter x 2 steder x 2 udtagningstidspunkter). D er blev således taget gennem snit a f de 3 gentagelser inden analysen. D a de fleste egenskaber var upåvirket a f lagring (jfr. det foregående afsnit) blev det ikke undersøgt, om korre
lationerne kunne forbedres ved at betragte hver udtagningstidspunkt for sig.
S E r de anvendte sensoriske egenskaber selvstæ ndige?
Svaret er stort set ja. De fleste a f de anvendte egenskaber er ikke indbyrdes korreleret og m å derfor betragtes som selvstændige. Hårdhed er eksem pelvis ikke korreleret med sprødhed. Disse to egen
skaber beskriver derfor to selvstæ ndige sensoriske oplevelser.
A t de sensoriske egenskaber generelt ik
ke var indbyrdes korreleret betyder, at m an ikke kan forudse den ene egenskab ved at bedøm m e en anden. M an kan eksem pelvis ikke sige noget om gulerodens sødme, sprødhed eller saftighed ved at se på dens farve.
Visse egenskaber var im idlertid korrele
ret (figur 4). En god sam m enhæng m ellem sød smag og frugtagtig sm ag blev fundet.
Sød smag var også korreleret m ed gulerods- eftersmag. Bitter smag var korreleret med henholdsvis jord/rod sm ag og bitter efter
smag. En forholdsvis god sam m enhæng
14
Efter lagrin
O 3 6 9 12 15 O 3 6 9 12 15 O 3 6 9 12 15
Farve (ns) Transparens (LSD=0,6) Gulerods lugt (ns)
Efter lagring
■ ■ ■ ■
10,2g g m m i
10,3 Efter lagrin0 3 6 9 12 15 0 3 6 9 12 15 0 3 6 9 12 15
Jord/rod lugt (ns) Hårdhed (LSD=0,6) Sprødhed (ns)
Efter lagring
Ved høst
Efter lagrin
0 3 6 9 12 15 0 3 6 9 12 15 0 3 6 9 12 15
Saftighed (ns) Sød smag (ns) Bitter smag (LSD=0,7)
Efter lagring
i
g g
4,7
„ w 6 8 . V 4 . 4r
m 4 .5
.
7 . 3
P “
Efter lagri
0 3 6 9 12
Nøddeagtig smag (ns)
3 6 9 12
Frugtagtig smag (ns)
3 6 9 12
Jord/rod smag (ns)
Efter lagring
0 3 6 9 12
Gulerods eftersmag (ns)
3,5 Ejstrupholm
I
3,8 ■ Lammefjord■ 3,8
I 5'2 6
9 123 6 9 12 15
Bitter eftersmag (LSD=0,7)
F ig u r 3. Indflydelsen a f kølelagring på gulerøddem es sensorik. Resultaterne for de fleste egenskaber er gennem snit a f to år (1995 og 1996), 11 sorter og to lokaliteter (Lam m efjorden og Ejstrupholm ). D a vekselvirkningen m ellem sted og lagring var statistisk signifikant for egenskaberne hårdhed, bitter smag og bitter eftersmag, vises resultaterne for disse egenskaber for hver lokalitet. H vor lagringsforskelle er statistisk sikre (P<0,05) vises en LSD -værdi (beregnet for P=0,05) efter egenskabens navn. Hvor lagringsforskelle ikke er statistisk sikre (P>0,05), angives ns (not significant) efter egenskabens navn.
Effect o f cold storage on the sensory quality o f carrots. For most characteristics, the results are the m ean o f tw o yea rs (1995 an d 1996), 11 cultivars a n d two localities (Lam m efi orden an d Ejstrupholm). A s the interaction between locality a n d storage was statistically significant fo r hardness, bitter taste and bitter aftertaste, results f o r these characteristics are show n fo r
each locality. A n L SD value (calculatedfor P=0.05) is show n after the characteristic’s name where storage differences are statistically significant (P<0.05). Where differences are not statistically significant (P>0.05), ns appears after the characteristic ’s name.
Sød smag Sød smag
Bitter smag
3 6 9 12 15
Frugtagtig smag
Bitter smag
• 1995 r2=0.35 0 1 9 9 6 r2=0.35
6 9 12
Sprødhed
Figur 4. K orrelationer m ellem sensoriske egenskaber i henholdsvis 1995 og 1996.
C orrelations between sensory characteristics in 1995 an d 1996 respectively. See table 2 f o r translation o f the sensory characteristics.
m ellem frugtagtig smag og gulerods- eftersm ag blev fundet i 1996 m en ikke i 1995. M ens sprødhed ikke var korreleret med hårdhed, var der en vis sam m enhæng m ellem gulerøddernes sprødhed og deres saftighed.
S E r n ogle a f de sensorisk egenskaber overflødige?
tydelig. Bitter smag og bitter eftersm ag er derfor ikke helt to sider a f sam m e sag.
Korrelationer mellem de sensoriske egen
skaber og indholdet a f sukkerstoffer De sensoriske egenskaber er forsøgt korre
leret med data for gulerøddernes indhold a f sukkerstofferne sakkarose, fruktose og glu
kose (Hansen, 1996 og 1997).
Svaret er m uligvis. H vis to egenskaber er korreleret kan m an nøjes m ed at registrere den ene. H vis m an eksem pelvis registrerer bitter sm ag, bør det ikke være nødvendigt, at bitter eftersm ag også registreres. Bittersm ag var im idlertid stæ rkt korreleret m ed jord/rod sm ag m ens sam m enhæ ngen mellem bitter eftersm ag og jord /ro d sm ag ikke var så
S Kan sensoriske egenskaber korreleres til kem iske m ålinger?
For sød smags vedkom m ende er svaret ja.
D er fandtes en forholdsvis god sam m en
hæng mellem sukkerstofindholdet og egen
skaben sød smag (figur 5). D er blev ikke fundet sam m enhænge m ellem gulerøddernes
1 6
sukkerstofindhold og egenskaberne frugtag
tig sm ag eller bitter smag.
•S K an sensoriske bedøm m elser erstatte kem iske analysem etoder?
For sødm ens vedkom m ende er svaret ja.
K orrelationen m ellem sukkerstofindholdet og bedøm m elsen for sød smag viser, at den ene analyse kan erstattes a f den anden.
K orrelationer m ellem de sensoriske egen
skaber og tørstofprocenten
De sensoriske egenskaber er forsøgt korrele- ret m ed data for gulerøddem es tørstofind
hold (Hansen, 1996 og 1997).
■S H a r gu lerø d d em es vandindhold betyd
n ing f o r gu lerøddem es spisekvalitet?
Svaret er ja. G ulerøddem es sødme er i høj grad påvirket a f deres tørstofindhold. Der fandtes således gode korrelationer mellem gulerøddem es tørstofindhold og den senso
riske egenskab sød sm ag sam t gulerødder- nes sukkerstofindhold (figur 6). D er fandtes også en god korrelation m ellem gulerods-
Total sukker (g/100g FV)
Figur 5. Korrelationen m ellem egenskaben sød smag og gulerøddem es indhold a f suk
kerstoffer (sum m en a f sakkarose, glukose og fruktose) i henholdsvis 1995 og 1996.
Correlation between the sensory characteri
stic sw eet taste an d carrot sugar content (sum o f sucrose, glucose a n d fructose) in 1995 an d 1996 respectively.
eftersmag og tørstofindholdet (figur 6). D er fandtes derim od ingen sam m enhæng mellem gulerøddem es tørstofindhold og deres farve, gulerodslugt, frugtagtig smag, bitter smag, sprødhed, saftighed eller hårdhed. G ulerød
dem es spisekvalitet kan derfor sandsynligvis forbedres gennem dyrkningsteknikker, som øger deres tørstofindhold.
Tørstofprocent
5 10 15
Tørstofprocent
5 10 15
Tørstofprocent
Figur 6. K orrelationer mellem gulerøddem es indhold a f sukkerstoffer (sum m en a f sakkarose, glukose og fruktose), sam t de sensoriske egenskaber sød smag og gulerodseftersm ag, og gulerøddem es tørstofindhold i henholdsvis 1995 og 1996.
C orrelations betw een carrot sugar content, an d the sensory characteristics sw eet taste (sum o f sucrose, glucose a n d fructose) and carrot after-taste, and dry m atter content (%>) in 1995 a n d 1996 respectively.
Konklusioner
U ndersøgelserne viste, at sensoriske be
døm m elser kan bruges som et m ålrettet analytisk værktøj til at beskrive gulerødders spisekvalitet, da hovedparten a f de anvendte egenskaber viste sig at være selvstændige beskrivende param etre. D en sensoriske bedøm m else a f sødm e kan betegnes som objektivt, da den kem iske analyse a f sukker
stofindholdet viste god korrelation m ed den sensoriske bedøm m else.
Sensoriske bedøm m elser synes derfor at være et velegnet analytisk værktøj til be
skrivelsen a f gulerødders spisekvalitet i produktions-, forarbejdnings- og afsæ tnings
virksom heders kvalitetskontrol. U dviklings
projekter vil kunne anvende værktøjet til at beskrive indflydelsen a f forskellige dyrk
nings- og lagringsm æssige faktorer på gulerøddernes kvalitet. Ved hjælp a f fak
torer som sortsvalg, gødskning, vanding og lagringsbetingelser kan gulerøddernes spisekvalitet sandsynligvis styres i stor udstrækning.
Projektet viste, at gulerødder dyrket på Lam m efjorden havde generelt en bedre spisekvalitet end gulerødder dyrket ved Ejstrupholm . Projektet har im idlertid ikke kunnet give det fulde svar på spørgsm ålet om årsagen til disse forskelle. Er den ene jo rdtype bedre end den anden? Eller er det
mere et spørgsmål om kvæ lstofforsyningen?
Eller vandforsyningen (der blev ikke vandet ved Lam m efjorden)? Spiller klim am æ ssige forskelle fra sted til sted en rolle? H vilken betydning har gulerøddernes væksthastighed og m odenhed ved høst? H vilken betydning har gulerøddernes størrelse (de var generelt m indre på Lam m efjorden, m uligvis som følge a f utilstrækkelig nedbør)?
Vi kan ikke, på basis a f de foreliggende resultater, afskrive sandjorde, som egnet til produktion a f gulerødder m ed en høj spise
kvalitet. En sådan afvisning vil kræve nærm ere undersøgelser a f hvorfor gule
rødderne fra Ejstrupholm var knap så gode i den nuværende undersøgelse.
Projektet viste, at gulerøddernes bitterhed kan udvikles under lagringen, m en at den ikke nødvendigvis gør det. Frem tidige un
dersøgelser bør derfor kortlæ gge inflydelsen a f dyrkningsteknik og lagringsbetingelser på udviklingen a f bitterhed.
Projektet viste, at gulerødders spisekva
litet i høj grad kan styres gennem sortsval
get. Frem tidige sortsafprøvninger bør derfor indeholde analyse a f vigtige sensoriske pa
ram etre som farve, sødme, bitterhed, sprød
hed, saftighed og gulerodssm ag. Forskelle i sorternes tørstofindhold bør også registreres.
1 8
Referencer
Bjørn, G. K. 1998a. G ulerødder til efterårsoptagning. Grønne Fag 17(2): 8-9.
Bjørn, G. K. 1998b. G ulerodssorter til køleopbevaring. Grønne Fag 17(7): 10-11.
Bjørn, G. K. 1999. Sorter a f gulerod. DJF Rapport Nr. 7, Havebrug, august 1999, D anm arks JordbrugsForskning. 19 pp.
H ansen, M. 1996. K valitetsanalyser på gulerødder høstet i 1995. Afdeling for Levnedsm id
delteknologi, Forskningscenter Årslev. 23 pp.
H ansen, M. 1997. K valitetsanalyser på gulerødder høstet i 1996-1997 (2. år). A fdeling for Levnedsm iddelteknologi, Forskningscenter Årslev. 11 pp.
Hansen, M. & Bjørn, G. K. 1998. Gulerødder fra køl eller halm dækkede? G rønne Fag 17(14):
12-13.
Jensen, T., Plauborg, F. & Sørensen, B. 1997. Jordbrugsm eteorologisk årsoversigt 1996. SP R apport nr. 21, decem ber 1997, Danmarks JordbrugsForskning. 83 pp.
Plauborg, F., Jensen, T. & Sørensen, B. 1996. Jordbrugsm eteorologisk årsoversigt 1995. SP Rapport nr. 21, novem ber 1996, Danm arks JordbrugsForskning. 86 pp.
POSTS- BIRD 701 HRC 50866
6 9 1
Danmarks Jordbru9sForsknir<9 fltd- for P lan teb eskyttelse F!akkebier3
4200 3
j 5 9 8 ! 5 9DJF Foulum
Postboks 50, 8830 Tjele Tlf. 89 99 19 00. Fax 89 99 19 19 Direktion
Direktionssekretariat, Økonomisekretariat Afdeling fo r Animalske Fødevarer Afdeling fo r Husdyravl og Genetik Afdeling fo r Flusdyrernæring og Fysiologi Afdeling fo r Flusdyrsundhed og Velfærd Afdeling fo r Jordbrugssystemer Afdeling fo r Plantevækst og Jord Afdeling fo r M arkdrift
Afdeling fo r Stalddrift Centrallaboratoriet Informationsenhed IT-funktion Biblioteksfunktion International Enhed
DJF Årslev
Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev Tlf. 63 90 43 43. Fax 63 90 43 90 Afdeling fo r Prydplanter
Afdeling fo r Vegetabilske Fødevarer Afdeling fo r Infrastruktur
DJF Flakkebjerg
Flakkebjerg, 4200 Slagelse Tlf. 58 11 33 00. Fax 58 11 33 01 Afdeling fo r Plantebiologi Afdeling fo r Plantebeskyttelse Afdeling fo r Infrastruktur
DJF Bygholm
Postboks 536, 8700 Florsens Tlf. 75 60 22 11. Fax 75 62 48 80
Enheder på andre lokaliteter
Afdeling fo r Sortsafprøvning Teglværksvej 10, Tystofte 4239 Skælskør
Tlf. 58 16 06 00. Fax 58 16 06 06 Askov Forsøgsstation
Vejenvej 55, 6600 Vejen Tlf. 75 36 02 77. Fax 75 36 62 77 Bioteknologigruppen
(Afd. f. Plantebiologi) Thorvaldsensvej 4 0 ,1 . 1871 Frederiksberg C
Tlf. 35 28 25 88. Fax 35 28 25 89 Borris Forsøgsstation
Vestergade 46, 6900 Skjern Tlf. 97 36 62 33. Fax 97 36 65 43 Den Økologiske Forsøgsstation Rugballegård
Postboks 536, 8700 Horsens Tlf. 75 60 22 11. Fax 75 62 48 80 Foulumgård, Postboks 50 8830 Tjele
Tlf. 89 99 19 00. Fax 89 99 19 19 Jyndevad Forsøgsstation Flensborgvej 22, 6360 Tinglev Tlf. 74 64 83 16. Fax 74 64 84 89
Rønhave Forsøgsstation Hestehave 20, 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 38 97. Fax 74 42 38 94 Silstrup Forsøgsstation
Højmarken 12, 7700 Thisted Tlf. 97 92 15 88. Fax 97 91 16 96 Tylstrup Forsøgsstation
Forsøgsvej 30, 9382 Tylstrup Tlf. 98 26 13 99. Fax 98 26 02 11 Afdeling fo r Jordbrugsteknik
Driftsfunktion ISSN 1397-9876
