"Et stykke af mit liv"

»Et stykke af mit liv«

Konfirmation i 1900-tallet

AfKirsten Rykind-Eriksen

Envordende konfirmand fra foråret 1999 skriver omsin opfattelse af kon¬

firmationen, oghvorledes hunmener,den foregår (1).

»Ved konfirmationen bekræftermandåben.Nogentagerdetogsåsomet tegnpåatman ervedatblivevoksen. Denslags tingharmanogså i andre

lande. Nogle lande harman ikke konfirmation, men en form for man-

domsprøver.

Til konfirmationen hører der mangeritualer. F.eks. skalmangå i kirke nogle gange for atlære noget om gudstjenestens mening ogbetydning.

Manfarogsålidt ekstra kristendomslære,oglærer nogle salmer. Det hører sig ogsåtil atmanholder en fest med familien bagefter.Nogletagerpå rejse i stedet for. De fleste købernyttøj. Både tilselve dagenogtil anden¬

dagen.Detkræver^enfyldt tegnebogatkunne købe alt det der^erpå mode.

Manfårjo ogsågavertilensådan fest.Enstordel vil bare havepenge.

Så kan de selvkøbe deting de vil have på andendagen. Nogletænker kun på gaver, gaver og atter gaver. Det hører jo også med til traditionen at

konfirmanden faren salmebog som gave. Det erdesværre ikke alle der følger den tradition.

Tilenkonfirmationsfest bliver der tit læst taler_ogsungetsange.Deter et ritual at konfirmanden skaffer en takkesang. De kan købes i butik¬

kerne.Tagermansig sammenkanmangodt skriveenselv. Nogle skriver ogsåentale.

Andendagen, somogså kaldes Blå mandag, er en festdag for den kon¬

firmerede.Ivirkelighedenerdet egentlig bareenpjækkedag,mendener blevetaccepteretsom en fridag.Deterdagen,hvormanfester med klas¬

sen.MangetagertilÅrhus,hvorfra detagertil Tivoli Friheden. Det hører også til at konfirmanden far ^{en masse}telegrammer. Der står jo typisk:

Tilykke med konfirmationen fra^»eneller anden«.

Nogleføler sigmerevoksne efter konfirmationen. De bliver^meremodne.

Andre meneratden bare er enslagsengangsfødselsdag, hvor det gælder

omat skrabe så mange penge og gaver sammen, somdetnuermuligt.«

Beskrivelsen afspejler, at for de unge indeholder konfirmationen enblan¬

ding af traditioner og en bevidsthed ^om, at de ^ermidtpunktet for dagens

familiefest.

Konfirmationer entradition, der i 2000var264årgammel. Menden er

stadig aktuel, og derfor beskæftigerdenne artikel sig med konfirmation i

1900-tallet. Den bygger på etmateriale, som Egnsmuseet i Egtved Kom¬

mune indsamlede i foråret 1999 ved atkontakte lærerne til 7. klasserne i kommunensfem skolersamtpåenfri-ogungdomsskole.Ideen kom fratradi-

tionsforskerElse MarieKofod, DanskFolkemindesamling,der udarbejdede spørgelisterne (2).Alle 7. klasses eleverfik hver^enspørgeliste,og enspør¬

geliste beregnet til forældre/bedsteforældre. lait indkom 58 besvarelser,

hvoraf fire7.klassertogdet sometsamletklasseprojekt. Desudenindkom

18besvarelser fra de ældre generationer. Detblev således muligtatbelyse

konfirmationsskikke lokalt fra ca. 1910 til 1999 inden for de otte sogne,

somEgtved kommunebestår af. Det indsamlede materialedannede grund¬

lagforenudstilling i foråret 2000 (3).

Konfirmationenerblevet tiletinstitutionaliseret ritual_gennemde mange

år, den hareksisteret. Langt de fleste unge mennesker vælgerat deltage i

den og dermed fa markeret overgangen fra barndom til ungdom. Selvom

konfirmationen harmistet sinjuridiskebetydning, ogderersketændringer

inormerogholdninger,har ritualet alligevel kunnettilpasses de samfunds¬

mæssige forandringer.

Konfirmationen har siden 1736, da den blev indført, haft til formål at dygtiggøredenunge person. Oprindelig vedatdeskulle erhverve siglæse¬

kundskaber _og forståelse for den kristne lærdom, så de gennem prøven, konfirmationen, kunne modtage de borgerlige rettigheder. Samtidig kom

den tilatdanneovergangsritual mellematværebarnog ungtilatblive vok¬

senogkomme udattjene.

Langsomtbegyndte detatspilleenrolle, hvilket tøj^ogpyntkonfirmanden optrådtemed. Ritualer, derer ensfor alle, bevirker^somregel, atydre tegn

ogpragt kommer til at spille en rolle. De bliver symboler for det enkelte

menneskes eller familiesstatus isamfundshierarkiet_ogfor den betydning,

somritualernetillægges.

Iløbetaf 1800-tallet forsvandt delovbefaledekrav, dergjorde konfirma¬

tionen tilennødvendighed. Ved grundloven af 1849sattesnyeregler for^op¬

nåelse afborgerlige rettigheder, i 1880'erne bortfaldt bestemmelsen ^om

konfirmation før vielse ogi 1909 blevpræstensoverhøring i kirken gjort fri¬

villig. Efter 1912 måttepræsten selv vælge delærebøger, han ville bruge i konfirmationsundervisningenoghvorledes, undervisningenskulle foregå. I

1921 forsvandt kravetom skudsmålsbog, hvor først sognepræsten ogsiden arbejdsgivere skrev om personens karakterog opførsel. Med skolelovenaf

Signe fra Egtved. Enty¬

pisk konfirmand, foråret 1999, ikjolefra »Lily«

med den tilhørende

tynde jakke, som mange

pigerbar. Detsamme

gælder plateauskoene.

TilSignesfest^varinvi¬

teret33gæster. Festen

blev holdtiettelt, op¬

stillet ihaven, ogder

varlavetbordplan. »Vi fik oksemørbrad, ^nye

kartofler^ogforskelligt

tilbehør. Børnenefik

sodavand ogde voksne

vin.«»Desidstegæster gik hjemca. kl. 22,30«,

skriverSigne. Fot. pri¬

vat.

1975,hvor det blev lovbefalet med 9 års undervisningspligt imod de tidli¬

gere 7 år, der afsluttedes med konfirmationen, forsvandt konfirmationens betydningsomovergangsritual mellem skoleogarbejdsliv.

Inden for de sidste 100 årer fest og gaver derfor kommet tilatspilleen størreogstørrerolle. I dag iscenesættes konfirmationen af forretninger, for¬

ældre og børn, og den er blevet til en drømmenes fest. Konfirmationens

historie fortællersåledesom ændredeholdningerogopfattelser af de^unges

rolle i samfundet.

Spørgelisternevar opdelt i de erkendte handlingsforløb, og deternatur¬

ligt atfølge dem^og sammenligne dem iartiklen.

Konfirmation

Konfirmationener enproces-etritual^-der altid harværet satsammenaf

enrækkehandlingsforløb. Disse har karakteristisk nok ikke ændret sig i tidens

løb. Deterdesamme forløb,menopfattelsen af, hvad deenkelte forløb be¬

tyder,oghvorstor vægt,de tillægges, har ændret sig.Ældre beretninger (4),

somdogikkeerfra lokalområdet, handlerom,hvorledesdet harværet atgå

til konfirmationsundervisning, om selve konfirmationsdagen ^og anden¬

dagen. Beretningerne rummer de samme handlingsforløb som dem fra 1999, mentidligere skete de på andre vilkårogmåder.

Dadentidligere lovbefalede grund til atblive konfirmeret^erforsvundet,

blev de _unge i 1999-undersøgelsen allerførst bedt om at tage stilling til,

hvorforde ville konfirmeres. Alle svarede_pga.skikogbrug,ogalle 7. klasse¬

eleverneblev konfirmeretundtagenetparstykker, der havdeen andentro.

Enelev skrev detpå denne måde: »Jeg valgteatblive konfirmeret^pga.atjeg

erdøbt og pga. festen, traditionen og gaverne.Alle i min klasse blev kon¬

firmeret ogmin familieerligeså« (5). En andenskrev: »Jeg villegernekon¬

firmeres,fordijegtrorpå,atderer en, derstyrerdet hele. Menjegtrorikke på alle de historier, som fortællesomGud, menjeg harenfornemmelse af,

atderer én, derstyrerdet hele«.

Det erkarakteristisk for de fleste, atde reflektererover Guds eksistens,

mensamtidigerde bevidsteom,atdeerkristne, ^ogatdåb^ogkonfirmation

hørersammen.

Undervisningen

»Inden vi begyndte, havde vi alle sammenpå fornemmelsen, at det skulle

blive bareensmulekedeligt,ogjegsynes,atviramteplet. For deterretkede¬

ligt athøre omGudogJesusi 2 timer,menvi harværetheldige medvores præst, for hanerretsød. Hantogosmed i biografen foretparugersiden.

Godt nokvardeten filmom Gud,mendetvardapæntgjort«. Deungehar

enmegetafslappet holdning til selve konfirmationsforberedelsen.

Jakob skriver: »Vi startede medatlæreomIsraelrentgeografisk. Ogellers

lærte vi nogetomJesus,Gud, Romerriget^ogogså^enhel del fira Det Gamle

Testamente«. Denævnteområder har allepræsternemed i deres undervisning.

I forhold til tidligere beretninger gives undervisningen på^en helt anden

måde. Ica.240 år skulle DetNye Testamente,Fadervor, Trosbekendelsenog salmevers læres udenad forudenden lille katekismus. Dagmar Rasmussen, Tørskind, udtrykte det på denne måde om sin konfirmation i 1921: »Un¬

dervisningen foregik i konfirmandstuen ved, at præsten fortolkede detnye testamente,ogvi lærte salmerogskriftsteder udenad« (6).

Menefterungdomsoprøret^ogbørn, der ikke skulle døbes i 1970-80'erne,

fremkomenrækkeundervisningsmaterialer til brug forpræsterne.Nuskulle

dersamtalesombilleder_ogkunstmed religiøse motiver. Dekristeligesym¬

boler bliver forklaret. Film ogvideoer inddraget. Eleverne udarbejder deres

Udstilling på Egnsmuseet om konfirmation 1736-1999, foråret 2000. På

bordet ses nogle af de bøger, som bruges til konfirmandundervisningen i dag. Desuden to videofilm afAstrid Lindgrens bøger: BrødreneLøvehjerte

ogRonjaRøverdatter. Til højre konfirmationstøj: Renésfra 1995ogHannes fra 1999. Fot. Mogens Bach 2000.

egethefte (7). Deunge lærerometikogholdninger. Derundervisestotimer

omugen og i minimum 48 timer på en sæson. De unge far udleveret Det Nye Testamente, sombruges i undervisningen. Mangepræsterskriver »de¬

resskriftsted« frakonfirmationsdagen i bogen.

I 1700-talletvar dertvungenkirkegang hver søndag. I dag skal konfir¬

mandernedeltage i gudstjenesten 8-10gange, mensde går tilpræst.Dekan

have små_opgaver, der skal svarespå, i forbindelse med gudstjenesten.

Tidligeregavkonfirmationen adgang tilatgå til alters, hvilketvarlovbe¬

falet i 1700-tallet. Senereblev detalmindeligtatgåtil alters søndagen efter konfirmationen, evt.sammenmed sine forældre, hvis denungeikkevarude

attjene. Inden for de sidste 20 årerdet blevet almindeligt,atbørnogunge

går til alters med deres forældre førkonfirmationen.

Ikirken

Forberedelsen slutter med selve konfirmationen ikirken, hvorden afslutten¬

de ogbedømmende overhøring tidligerevaret stortproblem formangeunge.

Gennem deres placering i kirken blev det synliggjort, hvor dygtige de var.

Overhøringen kunnetagemangetimer. Sådanerdet ikke længere,mender¬

for kan de ungegodt føleenusikkerhed vedatskulleværemidtpunktog op¬

trædeetsted, de ikkeerfortrolige med.

Iden forbindelse skriver^en pige omden ideelle konfirmation: »Hospræ¬

sten skulle detvære næsten ligesom, det harværet,ligeså hyggeligt-hvor

vi skiftedes tilathavekage med-menså skulle vi høre lidtmere omselve

konfirmationen(ceremonien i kirken).Ikirken skulle alle have helt tjek på,

hvordan det skulleforegå, ogvi skulle gå i det rigtigetempo op ad kirke¬

gulvet«.

Flere afkonfirmanderne fra dette hold følte sig usikre og nævner det uheldige, atde ikke kom i fælles taktopad kirkegulvet. Ethold i Bredsten

kirke stødtepå densamme form for usikkerhed, da de blev udsat foretritu¬

al, de ikkevarklarover.Martinfortæller:»Søndag den 2. maj skulle vi kon¬

firmeres. Kl. 9,35 skulle vi komme ^omi kirkenogfotograferes. Kl. 10,00 begyndte det hele, ogalt gik godt, undtagen da vi skulle til trosbekendelsen,

fordi vi havdeaftalt,atvi skulle sigeden,menvi skulle syngeden. (Detvar altsåmegetflovt, for det lødnæsten, som omvi ikke kunne den)«.

Endreng fra nabokirken, Nørup, har en fyldig beskrivelse af forløbet i

kirken: »...vi skulle mødes ude i våbenhuset. Da klokkernevarfærdige med

at slå bedeslagene, gik vi ind i kirken. Der var ikke så mange salmer før prædiken, og så holdtpræsten en kort prædiken. Derefter kom vi i fokus.

Præstenprøvede at faen snak i gang. Først skulle vi sigetrosbekendelsen

sammen.Derefterspurgte præstenosudomdet, vi havde lært i løbet af året.

Derefter blev vi konfirmeret _oppe ved alteret. Detforegik på den måde, at hanspurgte os omvi ville konfirmeres i den kristnetro (På det spørgsmål

svarede vi alleja). Derefter sagde hanen massebibelcitater, der passede til

hverenkelt afos. Gudstjenesten blev afsluttetsomsædvanlig. Dakirkenvar tom,blev vi stilletopved alteret,hvor viblev fotograferet. Davivarblevet konfirmeret,vardet tid til festen«.

Fotografering af hele holdet er blevet en fast skik ved konfirmationen.

Sidenfotografiets opfindelse har detværet skik,atholdet blev fotograferet

sammen medpræsten. Indtil midten af 1900-tallet skete det enalmindelig undervisningsdag. I de sidste 50 årer det hele holdet på selve konfirma¬

tionsdagen.

Konfirmationstøj

andendagstøj

Sidenslutningen af 1700-tallet har tøjet indtagetenbetydningsfuld plads i

konfirmandensbevidsthed, både når dervarråd tilnyttøjogisær, hvis kon¬

firmanden måtte stå i lånttøj, der ofteentenvarforstorteller for småt. Det

Udstilling på Egnsmuseet om konfirmation 1736-1999, foråret 2000. På vægplanchen enrække fotosfra Egtved afskiftende konfirmandhold, tageti

kirkensammen medpræsten. Foran tøjfra fire konfirmander: Bentesstrut¬

kjole af broderie anglaise stof 1964; Line, 1990: mamelukker ogoverdel

medskørtfrahendesmorskonfirmationskjolei1959; Finn imørktjakkesæt

ogbutterflymed hvidskjortei1970; Anette i letbomuldsstof, 1992. Bagved fotos afkonfirmandernei tøjet. Fot. MogensBach 2000.

varikkebedre medfodtøjet, sådan somdet^vartilfældet for Helga fra Sød-

ovreMark, der blev konfirmeret i 1913. Hun barsortkjoleogfiketparstøv¬

ler, dervartrenumreforstore.DemvarHelga ked af,menstøvlerne skulle

ikkeblive forsmå, hvis fødderne stadigvæk voksede, fortæller^engammel

veninde(8).

Fraomkring1850til 1910dominerededensortefarve itøjet.Menmellem

1900 og 1910 dukkede den hvide kjoleop.F.eks. blev Helgas veninde, Andrea,

konfirmeret 1912i^enhvidkjole.Dehvide kjolervarsyetaf let stofog van¬

skelige atbruge bagefter. Derfor blev det nødvendigt med ^en andendags¬

kjole, når konfirmandenskulle til alters med forældrene. Samtidig blev den brugt til »Blå mandag«, når deunge gik på gaden ellertogtil den^nærme¬

steby foratvise stadstøjet, ogatde^{nu var}blevetvoksne.

Fraomkring 1910 fik også drengene brug foratfa andendagstøj. Nu skulle

de helst konfirmeres i matrostøj, og dette kunne ikke bruges til hverdag

bagefter. Det havde ellers været således, at drengene med konfirmationen

skiftede fra stumpetrøje ^ogknæbukser til jakkesæt. Påklædningen marke¬

rede, atdevarblevet voksne. Det ^samme gjaldt pigerne, der blev tilunge damer medkorset, lang kjoleoghat.

I 1930'rne vendtejakkesættet tilbage. Emil fra Egtved, der blev konfir¬

mereti 1934,oplyser: »Jegfiket sortjakkesæt med slipsog enskjorte med

stiv hvidflip«. Der^varikke noget, der hed andendagstøj hos Emil.

Både sind og krop skulle være parate til den store højtid. Asta, der

blev konfirmereti BalleKirke, september 1935, skriveromatkomme i kon¬

firmationskjolen: »Vi havde jo ingen badeværelse ^- så jeg må enten ha'

været i Zinkbaljen eller vasket på anden vis;^- for tænk-atmåtte trække

i helt nyt tøj fra inderst til yderst - og i en lang hvid kjole - det var

herligt!« Astas andendagstøj bestod i en grøn kjole i raschelvæv og sorte sko.

På grund af anden verdenskrig blev 1940'rne en periode, hvor det var svært atfå nytkonfirmationstøj. Herom fortæller Johanne fra Egtved, der

blev konfirmereti 1944: »Detvarvanskeligt, men morfik stofved ^{en ma¬}

nufaktur, Edle Platz, i Egtved«. Det skulle have været brugt til en brude¬

kjole. Stoffet blev ^syettil Johannes konfirmationskjole hos familiens faste syerske i Egtved.Hunsyede også Johannes andendagskjole.Derblev mulig¬

hed foratkøbe en frakke iKolding. Konfirmationskjolen blev dog farvet,

såden kunne bruges til fester.

Annalise fraRandbøl blev konfirmeret i 1949. Hendeskjole skulle fun¬

gere sombalkjole efter konfirmationen. »Denblev farvet lysegrøn ogklip¬

petlidt kortere«.

Johanne fra Sdr. Bjertfortællerom sin konfirmation i 1951: »Jeghavde

minstoresøstersfinetaftkjole påogetparfine hvide lærredssko med sløjfe,

sommin far havde købt for5kr. afnogen, som varblevet giftugenfør. Den

hvidekjole kostede 15 kr. at få syethos ^en syerske ^og 12 kr. for at få den syetom.Vivar4søskende i den samme kjole, så blev den for sprødoggik

itu. Jeg fik ogsåandendagstøj til efitergildet af naboer, som skulle komme

overtil kaffe ugenefter, manbestemte ikke nogetselv dengang. Restenaf

familien fik ikke nyt tøj, det blev vasketogstrøget,og skoene blev kridtet

med vand ogkridtrørtop«.

Tiderne blev bedre m.h.t.atskaffetøj,ogvelfærdssamfundet begyndteat gøre sig gældende. I 1960'erne blev pigerne konfirmeret i korte kjoler,

gerne af hvidt blondestofi bomuld, ogmed store strutskørter. Skoene var

spidssnudede oghøjhælede. Andendagstøjet var i samme snit somkonfir- mationstøjet. Bentefik i 1964 begge sine kjolersyethosensyerske i Silke¬

borg. Andendagskjolen var af mørkeblåt strukturvævet bomuld. Til kjolen

hørte sorte højhælede sko, »somjeg styltede af sted på«, fortæller Bente.

JohannafraSdr. Bjert

i1951. Hun vari sin storesøsters taftkjoleog etparhvidekridtede lærredssko, købtbrugt afen brud, som varble¬

vetgiftugenfør. Kjolen

blev båretaffire^søstre,

så gik taftenitu.

Fot.privat.

»Blå mandag« tog hun ogkammeraterne til Århus. De gik strøgtur, shop¬

pede^ogsnoldede. »Om aftenensmed vi de høje hæle hen iethjørne^oggik

ibiografen«.

Jakkesæt varudbredtpåklædning til drenge, indtil ungdomsrøret i 1968 forårsagede opbrud i degængse normer.Hvis drengene overhovedet skulle konfirmeres, kunne detgodt ske i lærredsbukser, rullekravesweater,vestog træsko.

I sammeperiode skiftede pigerne tilbuksesæt. Inger-Marie fortællerom sittøj i 1974: »Jeg havdeenhvidkjole påog dertil hvide lange støvler. Jeg

måtte ikke faenlangkjole på,menmåtte selv vælge den korte kjole. Kjolen

kostede 50 kr. Den blev aldrig brugt igen, og liggergemtpå loftet. Anden- dagstøjet bestemte jeg selvmed vejledning af minmor«.

Vedintroduktionen afteenagemoden i 1950'erne ophørtekonfirmations- tøjet medatdanneetmarkant skel mellem barndomogvoksenliv.Idaggæl-

der detmere om atvise, hvor modebevidst konfirmanden er. Dvs., atbære modetøj ogatvære ung sættesligmed hinanden.

Kommercialiseringen satte for alvor igennem i 1990'erne. Afholdelse af

konfirmationsmessererblevetmereog mereudbredt. IEgtved sker det den

første uge i februar. Forretninger i Egtvedog omegngårsammen om arran¬

gementet, der foregår i forsamlingshuset frakl. 19.30 til 22. Såmange, som salenkan _{rumme, ca.} 200, køberen billet til kr. 50 ogsidder hele aftenen

ved dækkede borde. _{Mad og}betjening foreståsaf de handlende selv, ogdet foregår i en pausemellem ca. kl. 20-21. Ellerserder showogmannequin¬

opvisning, hvor »Birger fra København« erkonferencier. Mannequin'erne

erbådepige-ogdrengekonfirmander i tøj til dagenogandendagstøj. Derer

også tøj til forældre ogbedsteforældre samtmindre søskende. I dag erdet

retalmindeligt, athele familien fårnyttøj. Enguldsmed med værkstedog butik vælger smykker til tøjet, og ved hver konfirmand oplæses bestemte

annoncerfor dehandlende, der både kandreje sigom emnertilgaver,til alt

inden forfestmiddagenoglige til fotograferingen. Med mellemrum trækkes

lodomkonfirmationsrelevantegevinster hos de lokale handlende. I februar

2000 var stemningen i hele salen fornøjelig. Folk hyggede ogmorede sig.

Flere sagde, det var et flot arrangement, ogbemærkede, at de handlende gjorde^enstorindsats foratsikre sig beboernei Egtved kommune ^somkun¬

der, så de ikketagertil Kolding eller Vejle forathandle (9).

I 1999 havde _mange af deunge nu købt deres tøj i Vejle eller Kolding.

Sortjakke ogbenklæder til drengene vendte for alvor først tilbage i 1998- 99,men nuskal detvære»mærke-tøj«. Brian skriveromsine indkøb i 1999:

»Jegblev konfirmeret i hvide Adidasstrømper.Blå,sorteoggråRBair sko.

Sorte Deenz lårlomme bukser. HvidDeenzt-shirt_{og en}sort Deenzblæser.

Tilandendagen brugte jeg desammebukserog enblå Pittbluse, jeg fik også

en grøn og sortFive Season sommerjakke. Jegbestemte selv, hvordan mit konfirmationstøj skulleseud inden for nogle prisrammer. 4 km fra der, hvor jeg bor, ligger en forretning, »Torben klær dig«, i Bredsten. De havde ar¬

rangeret enaften, hvor deres tøjudvalg blev vist frem, oghvis vi købte det der, kom vipåenturtil Hamburgog seHamburg S.V spilleenbundesliga¬

kamp. Alt mit tøj, undtagen den sorte blæser, erjeg sikker på, atjeg kan bruge igen. Deneneafmine tostore søstre fiknyttøj til dagen«.

En anden dreng skriver: »Jeg havde sorte Fila sko på, sorte strømper,

sorte Deenz bukser, Levis bælte, sort Deenz skjorte, sort slips med hvide

striber og enlysebrun cardigan. Og jeg fik ogsånyttøj til andendagen.Den dag havde jegetpartømmercowboybukser på, London 3-stribet T-shirts,en Iceman 3-stribettrøje og enLevis cowboyjakke, menjeg havde de samme sko på som til konfirmationen. Mit konfirmationstøj kostede omkring

2000 kr. _og mit andendagstøj 1700kr.

Konfirmationsmessei Egtved Forsamlingshus

den 9.2.2000. Dehand¬

lendeinviterer og serve¬

rer. Påpodietfremvises andendagstøj^-mærke¬

tøj. Foranseskasser

medsmykker afguld¬

smedensudvalg, som han gavmannequin'er-

nepå. Fot.forfatteren.

Langtde fleste af pigerne køberen»Lily« kjole eller-sæt.»Lily« firmaet,

derprimærterkendt for sine brudekjoler, begyndte i Vejle, hvor det stadig¬

væk haren storforretning. De lancereren ny »konfirmationsmode« hvert

år. I 2000 annoncerede de med: »Lily'skonfirmationsmode anno2000 for¬

vandler satin, crepe, blonde og tyl til frække toppe, lange gennemsigtige jakker, smarte piratbukserog nederdele«. »I kollektionen findes altfra det super-feminine Girly-look til sejesæt,der viser lidtmave«.»Tøjet kankom¬

binerespå krydsogtværsog passerfint ind iden kommendesommers gar¬

derobe«(10).

Det, pigerne købte i 1999, lå tæt på 2000-moden. Navnlig den lange gennemsigtige jakke af blondestofvar populær. Signe fra Ødsted havde

ensådan »Lily« model på: »Det var en lang hvid stropkjole med en lang blomsterjakke ognoglehvide sko«. Andendagstøjet bestod af: »Etpar grå

sko _og bukser, røde benvarmere, en hvid T-shirt, en rød- og hvidstribet stropbluse og enlanggrå jakke«.

Louise fra Bredsten var en af de trepiger i sinklasse, der ville have en

lang hvid kjole på. Den blev også købt hos »Lily« i Vejle og var i satin,

»skåret over lige under brystet. Øverst var der blonde uden på satin'et«.

»Skoenevarhvide sandalermedremme overfoden«,oghåret blevholdt af

etdiadem med perler.Detvar drømmen: »Jeg havde altid villet have kjole på, når jeg skulle konfirmeres«, skriver Louise. »Jeg fikogså blåmandags- tøj. Det var en lang cowboynederdel, en Only T-shirt, ^en hættebluse, en

cowboyjakke,enbøllehatognogle virkelig seje sko«.

Nogle af pigernevarhelt sikre på,atde aldrig ville brugederes konfirma¬

tionskjole igen.Ideneneaf skolerne har de dog den skik,atpigernegår Lucia¬

optogi dereskonfirmationskjoler. Depiger, der valgte hvidebukser,angav

sombegrundelse, atdevar nemmereatgenbruge til fester^{og sommer.}

De unge bestemte foren stor del selv, dog i samråd med deres mødre,

hvilkettøj, der skulle købes,mendetforegik inden for nogle bestemte øko¬

nomiske rammer. Gennemsnitlig lå udgifterne både for piger og drenge

mellem 3.000-4.000kr. forbeggesættøj.

Vedatsammenligne med, hvordanforholdene tidligere ^varomkring køb

eller anskaffelse afkonfirmationstøj, erdettydeligt, atvaresamfundet i høj grad gør sig gældende. Normer og forbrug omsættes direkte til et masse- fremstilletprodukt. Selvom det bærerpræg af, atdersættes fokus på indi¬

videt, såomsættesdenneinteresse ikke anderledes, endatpigersomdrenge

bliver forholdsvis ensklædt.

Forældrenes

fest

de

Konfirmationen er forældrenes fest. De inviterer, arrangerer, bestemmer bordplan, menu ogtøjet. Inden for de sidste 20 år^erdet dog sket i samråd

med konfirmanden. Der sendes ikke mere trykte kort ud. Alle laver deres

egne invitationer påPC'eren, der godt kan bestå afandet end etbillede af

konfirmanden. F.eks. Brians fraNørup, hvor»invitationerne var lavet^som

enfodbold, der kunne åbnes, hvormanså skrevinden i«.

Forberedelser og festmønsterhar ændret sig på flere områder. I dag ryd¬

des hverkenstueeller soveværelse formøbler, såfesten kan holdeshjemme.

Den store hovedrengøring med tapetsering ogvinduespudsning hører også

fortiden til. En konfirmand fra Ødsted i 1964 skriver om festendengang:

»Vi holdt festhjemme [på gården] med50 personeri alt på selve dagen,og

ommandagen [aften] havde vi 45 naboer tilspisning«. Forindenvarder ble¬

vet malet,tapetseret,gjorthovedrentog slagtet engris. »Farog mor arran¬

gerede, mor bestemte maden og far fandt en kogekone og 2 serverings¬

damer. Vi fik_suppemed 3 slags bollerogris, suppekød, kartoflerogpeber- rodssovs, fløderandogkirsebærsovs. Derblev holdt talerogsungetaf Høj-

Konfirmationsmiddag på Vandel Kro den 1.4.1962. Konfirmanden sidder

mellemforældrene. Borddækning med hvide duge og servering af øl ^og

vand. Enfodboldstøvle, der stårforan konfirmanden, blev brugtsom sang¬

skjuler. Den gang som nu ersangskjulerens udformning ^{næsten mere} be¬

tydningsfuld end selvesangen. Fot. privat.

skolesangbogen. Efter middag ^gav 3-4 hold sig til at spille kort, nogle af

damerne strikkede. Der blev serveretøl og sodavand. Til slutvar der kaffe, lagkage ^og småkager«.

Borddækningenogpynten,der udgørendelaf festen,erændret. Både til

konfirmationen i Ødsted_og Hans Peters konfirmationsfest i 1962påVan¬

del kro var der hvide duge, lette blomsterbuketter plukket i naturen eller haven, hvidt porcelæn, hvide lys ^og servietter. Borddækningen i 1999 ^var

mere farverig, og ingen af blomsterdekorationerne bestod afblomster, de

selv havde plukket. De var alle fremstillet afprofessionelle. Menuen på

Vandel kro i 1962svarede til den i Ødsted: Suppe,stegogis, hvortil derblev

drukket øl og sodavand. Indtil flere afgæsterne kom med sange, hvor en pyntetfodboldstøvle ietaf tilfældene udgjorde sangskjuleren.

Dererikke sketændringer med hensyn til, hvem der inviteres tilkonfir¬

mationsfesten. Deterdennære familie medbedsteforældrene, forældrenes søskende_ogderes børn. 1 1999 lå antallet afgæstermellem 30-50,enenkelt

havde inviteret 75.Når festen holdes ihjemmet, kan dettesættegrænserfor,

hvor mange der bliver plads til. Denne voksenprægede fest kunne godt

komme tilatkede konfirmandenensmule. Dette skete for Lene vedhendes konfirmation i 1976,så hun måttegå på besøg hos veninder sidst på dagen.

Hendes fest ^{var som} langt de flestes, dog var der ikke så mange gæster:

»Festenblev holdt i mithjem. Vi var 12personer og mine forældre havde

lavetbordplan. Jeg sad midt for bordet meden forælder på hver side. Bor¬

det varpyntetmed husets fineste porcelænog glas. Midt på bordet stoden

borddekoration, minmorselv havde lavet. Menuen bestod afsuppe, stegog

fløderand, der blev drukket hvidvinogsodavand, til desserten sherry. Senere

varder kaffebord og»skrub af mad«: Rugbrød medmegetforskelligt pålæg

ogtilbehørsamtølogsodavand. Dervarlavettosange. Jeghavde selv lavet

entakkesang, i skolen så vidt jeg husker. Gæsterne gik hjem ved 20-tiden«.

Ikke allevarsåbegejstrede for de^{sange og}taler, der handledeomepiso¬

der fra konfirmandens barndom. Detvarpinligtatblive grinet af!

Deteranderledes i1999.Mangeafdeungehar det godt medatværefestens midtpunkt. »Det var fedt«, skriver én. En anden: »Skønt at være midt¬

punkt«.Deterikke ualmindeligt med 10sangetilenfest.Detvæsentligeer ikke sangenesindhold, menden måde de »serveres«på. Dererstoropfind¬

somhed, hvadangårsangskjulere, eller hvordansangenskal synges.Næsten

alle konfirmander i 1999 rejste sig og sagde tak for fest og gaver, og de

havde skrevetentakkesang, hvilket ofte er enklasseopgave i skolen.

Selvom deteren decideretfamiliefest,og enfest, der i gennemsnit ikke

ersådyr,holderendel festen uden for hjemmet. I 1999varfordelingen så¬

ledes:

30 holdt festen på kro,restaurant, hotel ellercenter 22 holdt festen hjemme

7 holdt festen i forsamlingshus eller sognegård

Festen kostede mellem kr. 2.400 og20.000. Nogle havde sparet op, andre

ikke.

Entypiskfesti 1999 forløbpå denne måde:»Festenblev holdt iÅstBor- gerhus.Vivar56personer, ogvi havde lavet bordplan« ^... »Jeg sad mellem

min mor ogfar. Bordet vardækket med blåt papir oghvide servietter, der

varogså dækket med dekorationer. Til velkomstdrink fik vi Pisangbon^ogvi

fik rejecocktail til forret, til hovedret fik vi dyresteg med kartofler, brun

sovs ogbønner, til dessert fik vi hjemmelavet is, pyntetmed jordbær. Af

drikkelse fik vi rød- oghvidvin og lidt af de dyre flasker. Der var 2 taler,

somblev holdt af min far ogmig. Min fars tale kan jeg ikke huske,menmin

egenkan jeg godt. Jeg rejste mig ogsagde tak forgaverne ogtak, fordi de

ville komme.Dervar4 sange,hvor denene var entakkesang, jeg havde lavet

til minmorogfar. Derblev spillet musik hele dagen«.

Konfirmationsmiddag på VandelKroden 30. april1995. Sammested, hvor faderens konfirmationsfest blev holdt33 årfør. Bordene dækketmedfarvet dug, lys ^ogservietter. Konfirmanden medsin morog morforældrene. Ser¬

veringbåde afvin, ølogvand. Fot. privat.

Egentlig ^varder ikke storforskel på, hvad der blev spist ved de forskel¬

lige konfirmationer. Alle, undtagento familier, havde inviteretgæsternetil

atkomme mellem kl. _{12 og} 14. Ca.halvdelen havde musik under middagen,

menkun fa stederforegik detvedhjælp afenmusikant. Langtde fleste be¬

tjente sig afetmusikanlæg. Efter middagen blevstueneller salen ryddet for

borde ogstole, ogder blev stilletantil kaffe med kransekage. Ud af de 30,

der holdt festenude, togkun enkelte hjem for atdrikke kaffem.m. Nogle

steder blev derseneredanset. Andregiktur,ogde, der holdt festen på Hotel Legoland, gikenturud i parken.Dervaringen, somtidligere, der fandt på

atspille kort. Langt de fleste steder serveredes der »skrub af mad« ved 18-

19 tiden.

Selve festen ogforberedelserne til denerdet handlingsforløb, der har for¬

andretsigmest. Denprivate økonomi erfor folk i landdistrikternegennem¬

gående blevet bedre, ogboligernemererummelige, så der kan vælges mel¬

lem atholde fest ude ellerhjemme. Det har ikke så meget atgøre med, at husmoderen i vore dage ^er udearbejdende, for tidligere tog rigtig ^mange

en kogekone til hjælp. Dagens forløb erændret. Detvarskik, at gæsterne

varinviteret til frokost ogblev der hele dagen. Så^sentsomi 1976 og 1981

19

Toiletsætisølvvaren heltuundværlig^gaveforpigerne.Astasfra 1935.

havdeenfamilie i VesterNebelinviteret dennærmestefamilie til frokost_og 40 gæstertil middagom aftenen. Festen holdtes i hjemmet. Dervarkoge¬

kone. Unge fra nabolaget serverede. Under middagen ^varder^{sange og} ta¬

ler. Disse formerforindslag har ikke ændret sig.

I 1980-90'erne erderbyttet rundt på måltiderne. Den treretters middag indtages midt på dagen, egentlig et gammelt landligt træk, og den lettere

»skrub af mad« serveresefter kl. 18.

Gaver _og

telegrammer

Gaver ogtelegrammerer enmegetvigtig del af hele konfirmationen. I løbet

af 1900-tallet har despillet enstørreogstørrerolle. I 1800-tallet kunne det ske, at konfirmanden fik en bibel foruden salmebogen. I dag får konfir¬

manderneenbibel med det_nyeTestamente af kirken ved undervisningens begyndelse,og heri skrivermangepræsterkonfirmandens skriftsted.

Foruden biblen har det allerede frabegyndelsen af 1800-talletværet tra¬

ditionatgive smykker i konfirmationsgave. De udgjorde envigtig del af pi¬

gernes personlige udstyr ved indgåelse af ægteskab. Mange piger får sta¬

digvæksmykker.

Detsammegælderuret,der blevenalmindeliggavefra slutningen af 1800-

tallet. De ungemennesker skulle udattjene eller i lære,ogi det begyndende

industrisamfund blev tidenenvigtig faktor.

Bestemte skønlitterære bøger kom til ^som populære gaver foruden det nymodens fotografiapparat i håndformat. I 1935kunneAstafra Ballepræ¬

steredennegaveliste: Etsølvgarniture tilatligge på kommoden eller toilet¬

bordet. Det bestod af:Kam,børste,spejlog enskål til hårnåle. Etfotografi¬

apparat,»Borgslægtens historie« af Gunnar Gunnarsson,»HostrupsComedier«

itre bind. Tohalssmykker, 11 kr., somhun købte^enbog for: »De seks« af

Rufolf Bruhn. 70 telegrammer^ogetfotografi af farmorogfarfar.

I 1999 skrev næsten alle ønskeseddel og fordelingen af demest typiske

gaver for60 konfirmanderså således ud:

antal antal

Smykker 20 Kamera 8

Cykel 14 Stereoanlæg 8

Tv ogvideo 13 Sportstaske 4

Ur 9 Computer 3

Hertil kommer, at penge gennem hele 1900-tallet harværet den mest po¬

pulæregave, især fra forældrenesvenner ognaboer.Ilykønskningskortene,

hvoraf der fra slutningen af 1800-tallet kom en stor industri, var der lige plads tilenpengeseddel. Pengebeløbeneerblevetstørreogstørre.Blandt de

60konfirmander i 1999 kunne beløbeneligge fra3.000til 12.000,hvoraf11 havde fåetover 10.000kr.

Lykønskningskort eller telegrammerer enhel mani. Alle konfirmanderne

i 1999 skrev, atdemodtog^ogsendte telegrammer. Deterikke unormalt, at

En samling typiske telegrammer fra 1910-35. Udstilling på Egnsmuseet, foråret2000. Fot.forfatteren.

Det erpopulærtatgive pigerne smykker. EtsætfraAnetteskon¬

firmation i1992.

en konfirmand modtager mindst 100 telegrammer. Konfirmander fra et holdgiver hinanden kort^-ogdet bliver til såmange,athver konfirmand får

enposeellerenplads ikirkens våbenhus, hvor kort, blomsterm.m. lægges.

Deterpudsigt,atkortene stadig kaldes telegrammer, for det^erlænge siden,

der kunne sendestelegrammer ud medpostvæsenetom søndagen.

Telegrammernes motiverer engod kilde til at analysere hvilke drømme

og forestillinger, der knytter sig til tiden og de unge. De ældste lykønsk¬

ningskortvardekoreret medblomster, gerneirelief, fugle elleretlitografi,

der_{gengav en}begivenhed fra bibelen. Kortenefra 1930-50'erneafspejlede

drømmenom enbestemttypeDanmark, der domineredes af idylliske bon¬

dehuse oglandsbyer med kirken i baggrunden. Vandet spillede ogsåenrolle.

Fjorde, åer, havne med sejlskibe eller fiskerkuttere var yndede motiver.

Idyllenvari forgrunden. Konfirmandeneretandet yndet motiv, der stadig

anvendes. Fra 1950-60'ernesesdrenge i mørkt jakkesæt med sjalsreversog

glatkæmmet hår. Fra 1970'erne forandredes drengetypen. Håret blev læn¬

gere og mere viltert, jakken forsvandt, måske også skjorten, der blev til en hvid rullekravesweater. I 1999 havde drengene atter fået jakke på.

Konfirmationskjolernes skiftende udseende afspejles ligeledes i kortenes

motiver. Kort medblomstermotivererlige så yndede somkortmed konfir¬

manden (11).

Gaver oghilsner skal der takkes for.Idet sydjyskeser mangemegetprak¬

tisk på denne ^proces. Der indrykkes simpelthen ^{en annonce} i den lokale ugeavis, hvor der i al sin enkelhed kan stå: »Hjertelig tak. Mine forældreog

jeg takker for opmærksomheden ved min konfirmation«, sign. Christian

Jark Holm. Andre gør lidt mere ud af det: »Tak. Jeg takker for alt ved¬

rørende »dagen«. I kan tro,/atdetvarsagen./Enhilsen også framor ogfar.

Denforsølvedebarnestøvle kanstadigvækforekomme^som

gave. Hererdet Renés fra

1995. Udstilling på Egnsmuseet, foråret 2000. Fot.forfatteren.

/ Vihåber, alleoshørtnuhar«. Sign. ChristianW.Olsen,Rugstedlund. Ons¬

dag den 31. maj 2000var enhel side fyldt med sådanne takkeskrivelser.

Andendagen på landet

Konfirmationen fejres ikke blot på selve dagen. Andendagen er lige så vigtig. Menhererder både sket ændringerog ikke sketnogen. På landeter

festen, andendagsgildet, for naboerne forsvundet, ogbegrebet »Blå man¬

dag«varukendt for deunge, detvarkunnoget, de kendte til i byerne. Poul

Arnefra Ødsted fortællerom andendagen i 1964: »Vi holdtstorfest hjem¬

me med 50 personeri alt på selve dagen,^{og om}mandagen(aften) havde vi

45 naboer til spisning. Vi havde friom mandagen^-dagen blev brugt tilat rydde op eftergæsterne om søndagen og gøre klar til festen omaftenen«.

Det var praktisk med andendagsfest lige efter søndagen. Ofte fik man

sammemenu, ogkogekonenkunne blive i huset.

Hos den føromtalte familie iVesterNebel blev der holdtto andendags¬

gilder lige efter hinanden, hver forca. 40gæster. Detvarnaboer, der havde givettelegrammerog gaver. Serveringenvartil delsresterfra festen, serve¬

retsomplatter med brød til.

Iandendagsskikken indgik ofte,atder blev holdtenungdomsfest foruden

de unges »blå mandag«. Hanne fra Fredsted, der blev konfirmeret i 1967,

fikdet hele. Hunskriver: »Jeg havde fri fra skole dagen efter. Vivarnogle stykker i Kolding. Vi var i midtbyen ogpå indkøb. Der blev holdt anden¬

dagsgilde for venner og naboer. Vi havde gæster 2 aftner, hvor vi fik smørrebrød, ølogsodavand. Kaffeogkage. Vi holdtenungdomsfest i Øster Starup forsamlingshus, hvor vi hver især inviterede noglestykker med. Der

varforældre tilatlavemad_ogholdeopsyn.Vi fik pølser, sodavandogæble¬

skiver. Og vi havde levende musik (et pigtrådsorkester)«.

Blåmandag anno 1999 er et større projekt. Flere begynder dagen med

fælles morgenbord hos en af kammeraterne,inden de unge drager af sted.

FraØdstedtog præstenmedogfraEgtvedenaf lærerne. Turen gårententil Kolding, Vejle eller Århus. Der gåes strøgtur, spises, bowles og eventuelt gårmanibiografen.

Determestpopulærtat tage til Århus. Herkan man ikkeværeforunge mennesker den dag. Steffen fra Bredsten oplevede det sådan: »Vi kom så

alle sammen og spiste god morgenmad (hos Marie kl. 7,45). Bagefter var der nogenforældre, der kørteos ind på Vejlebanegård, hvor vitogtogettil Århus.

Vi gik på gågaden, der delte vi os helt automatisk i pigerog drenge. Vi

aftalteså, hvor vi skulle mødesogtagei Tivoli [Friheden]. Efter nogletimer

mødtes vi så_ogvilletagebusnummer4,for den vargratis for konfirman¬

der. Vi havdenemlig faetenrabatbog. Menda den førstkom, fandt vi hur¬

tig ud af, atdetvar endårlig tingat tagebussen, for den^var såfuld af kon¬

firmander, at manden, der kørte bussen, kørte et stykke længer hen og bremsede op, og der komen stakkonfirmander ud, ogbussen kørte hurtigt igen, så der ikkevar nogen,der nåedeatkomme med. Nogen afos drenge togsåentaxatil Tivoli«. Der ventede vi såpå de andre, så vi kunne komme

ind i Tivoli.Dadetvarvedatværedentid, vi skullehjem medtoget,gik vi

tilÅrhusbanegård^ogtog togettil Vejle. Derefter gik vi ind på Jensens Bøf- hus, ogtil sidst gik vi indogbowlede. Derefter blev vi kørt hjem«.

Sådangik det foretår siden. Traditionerneerunder konstant forandring.

12000kom holdet fraEgtved hjem igen til aften,ogderblev festet i menig¬

hedshuset. Som formanden formenighedsrådet sagde: »Det errartatvide,

hvor de _{unge er}henne^-og så vil vi hellere have dem her end på gaden i Århus«!

Betydningen

Næstenalle 1999-konfirmandernementeikke,atkonfirmationen havdeno¬

gen betydning for, om de følte sig mere voksne eller blev behandlet som voksne. Steffan skrev:»Jeg^varvirkelig gladogstolt af festenogalt det, der

varmed til konfirmationen. Jeg vil ikke sige, jeg fik lov til mere og følte migheller ikkesomvoksen. Dererikkenoget,jegvilgøre om.Detvarmin

ideelle fest ogkonfirmation«. Detvar modsat forenpige, der blevkonfir¬

mereti 1976;hun skriver: »Et eller andet sted betød konfirmationenetskel formig. Dengav adgang til nogle ting, der førvarforbudte. Jeg fik lov til

atværelængere udeom aftenen, fik lov tilatgå til fester. Jeg følte nok også selv, atjeg skulle have lov til flere ting. Jeg ^var faktisk 14 år, da jeg blev

konfirmeret«.