• Ingen resultater fundet

Portræt af unge i Ungehuset: Portræt af unge i Ungehuset i Brøndby Kommune

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Portræt af unge i Ungehuset: Portræt af unge i Ungehuset i Brøndby Kommune"

Copied!
26
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Danish University Colleges

Portræt af unge i Ungehuset

Portræt af unge i Ungehuset i Brøndby Kommune Madsen, Lisbeth

Publication date:

2006

Document Version

Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication

Citation for pulished version (APA):

Madsen, L. (2006). Portræt af unge i Ungehuset: Portræt af unge i Ungehuset i Brøndby Kommune.

http://www.brondby.dk/Borger/Job_uddannelse/Arbejdsloeshed/Aktoerer/~/media/Internet/Borger/Job_uddannel se/Arbejdsloshed/Ungehuset/Ungegennemfreruddannelse/Unge%20gennemfrer%20uddannelse-

Ungeprofil.ashx

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

Download policy

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

(2)

PROTRÆT AF UNGE I UNGEHUSET, BRØNDBY KOMMUNENS ARBEJDE- MARKEDSSEKTORS UNGEAFSNIT

UNGE GENNEMFØRER UDDANNELSE

-

En profilbeskrivelse af unge, der i december 2005 og januar 2006 var tilknyttet Ungehuset

Januar 2005 Lisbeth Madsen

(3)

Indholdsfortegnelse

Indledning s. 3

Metode s. 3

Opbygning af spørgeskema s. 3

Generelt om ungegruppen i Ungehuset s. 4 Kønsforskelle og forsørgerrollen s. 6

Etnisk oprindelse s. 8

Opvækst s. 10

Erfaringer fra folkeskolen s. 12

Venner s. 15

Misbrug s. 18

Psykiskbegrænsning s. 21

Boligforhold s. 23

Bilag A

(4)

Ungehusprofilen

Indledning

I forbindelse med analysearbejdet i projekt ’Unge gennemfører uddannelse’ (UGU) blev der udar- bejdet en profilbeskrivelse af unge i alderen 20-25 år, der er bosat i Brøndby Kommune. Formålet med denne profilbeskrivelse var at give et portræt af alle unge i Brøndby Kommune og derved illustrere, hvad det er for en målgruppe, som de unge i projekt UGU er en del af, og i hvilken grad de unge i projektet er repræsentative i forhold til denne generelle ungegruppe i Brøndby Kommu- ne, når det eksempelvis kommer til køn, etnisk oprindelse og uddannelse.

Materialet til denne profilbeskrivelse blev hentet fra Danmarks Statistikbank, hvilket gav mulig- hed for at sammenligne med nabokommuner som Ishøj og Københavns Kommune. Profilbeskri- velsen var derfor yderst velegnet til at få et indblik i, hvordan gruppen af unge mellem 20-25 år er sammensat og på hvilken måder unge i Brøndby Kommune adskiller sig fra andre regioner eller kommuner. Til gengæld er profilbeskrivelsen knap så anvendelig, hvis man ønsker mere specifik- ke oplysninger om de unge, som er tilknyttet Ungehuset, og som der igennem ville kunne få glæde af et projekt som UGU.

For at få et dybere og mere konkret indblik i den gruppe af unge, som man forventer ville have gavn af et projekt UGU, er der derfor blevet taget initiativ til at udarbejde en Ungehusprofil af de unge, som har en rådgiver i Ungehuset i december 2005 og januar 2006. Endvidere er det forventet, at en Ungehusprofil også kan anvendes i det mere generelle analytiske arbejde i forbindelse med projekterne ’Unge gennemfører uddannelse’ og ’Drøm til virkelighed’, i og med denne Unge- husprofil fokuserer mere på specifikke social arvs-temaer så som eksempelvis misbrug, skoleerfa- ring og opvækstforhold.

Metode

Materialet til Ungehusprofilen er indsamlet via en kombination af strukturerede interviews og uformelle samtaler med Ungehusets socialrådgivergruppe, der består af seks socialrådgivere. Til dataindsamlingen var der udarbejdet et spørgeskema (se bilag A) på ca. 15 spørgsmål, som social- rådgiverne blev bedt om at svare på for hver enkelt unge i deres sagsstamme. I forbindelse med gennemgangen af de unge blev en del viden også videregivet i uformelle samtaler, som bl.a. op- stod i refleksionerne om de unge. Det er vigtigt at pointere, at alle svarene dermed er baseret på socialrådgiverens vurdering af den enkelte unge. Det er altså ikke den unges egne udsagn om sig selv, men hans eller hendes rådgiver, der vurderer den unges situation på baggrund af rådgive- rens kendskab til den unge. De gange, hvor socialrådgiverne ikke mente, at han eller hun kendte den unge godt nok (eksempelvis hvis den unge er ny i sagsstammen), valgte de at springe den pågældende unge over.

Opbygning af spørgeskema

Formuleringerne i første del af spørgeskemaet (spørgsmål 1-5) er hentet fra den statistik, som tidli- gere er blevet udarbejdet af socialrådgiverne i ungehuset. Kategorier som eksempelvis boligpro- blemer, misbrug og psykiske begrænsninger er derfor medtaget i forventning om, at det er pro-

(5)

blemer eller begrænsninger, som socialrådgiverne ofte stødte på i deres arbejde med de unge.

Formuleringerne til anden del af spørgeskemaet (spørgsmål 5-10) er inspireret af arbejdspapirer samt den endelig rapport om Social Arv, som er udgivet af Socialforskningsinstituttet i slutningen af 2005, og som selve analysedelen i UGU er funderet på. Disse spørgsmål er medtaget i forsøget på at få indkredset problemer og begrænsninger, som unge i Ungehuset måtte opleve i deres hverdag, og som kan have betydning for deres muligheder for at gennemføre en uddannelse.

Ungegruppen i Ungehuset

I alt svarede de seks socialrådgiver på spørgeskema for 129 unge, hvilket svarer til 93 %1 af de un- ge, som har socialrådgiver i Ungehuset. Det er dermed muligt at konkludere at denne Unge-

husprofil giver et meget rammende billede af den sammensætning af unge, som er knyttet til huset i december 2005 og januar 2006.

Figur A nedenfor illustrerer, hvordan de 129 unge fordeler sig på køn.

Figur A. Fordelingen på køn

Det fremgår af figur A, at der er en overvægt af piger, idet pigerne udgør næsten 60 %, mens dren- gene udgør godt 40 %. I antal af unge svarer disse procenttal til 73 piger, mens der er 56 drenge, som er tilknyttet Ungehuset i perioden december/januar 2005/2006. Tal fra tidligere statistikker over Ungehusets sammensætning viser, at denne fordeling er meget generel for sammensætningen af unge i Ungehuset. Der synes altså i Ungehuset at være en tendens til en overvægt af piger frem for drenge.

1 Jf. nøgletallene for Ungehuset 2006, hvor det frem går at der i december måned 2005 var 140 klienter.

(6)

Hvis man ser nærmere på, hvordan de unge er fordelt rent aldersmæssigt, viser tallene, at den yngste, som er i ungehuset, er født i 1988, mens den ældste er født i 1980. Der er dermed en al- dersmæssig spredning på otte år blandt Ungehusets unge. Tallene viser endvidere, at 3/4 af de unge er fordelt på årgangene fra 1982 til 1986 – altså unge, der er i alderen 20 til 24 år, og at gen- nemsnitalderen blandt de unge er på lige knap 23 år.

Kaster man et blik på, hvordan de unge er fordelt, når det gælder fødselsårstal og køn, vil man kunne konstatere en mindre forskel på drengene og pigerne, hvilket grafen nedenfor skitserer.

Figur B. Fordeling på køn og fødselsårstal

Igen illustrerer grafen i figur B en overvægt af piger. Men yderligere er det bemærkelsesværdigt, at størstedelen af pigerne i Ungehuset er født i perioden 1982-1986 – piger, der altså er i alderen 20 til 24 år. Derimod viser grafen, at drengene er mere jævnt fordelt i aldrene 19 til 26 år. Noget tyder altså på, at pigerne generelt stifter senere bekendtskab med Ungehuset end drengene gør, samt at pigernes relation til Ungehuset er af en kortere varighed end drengenes. Hvis denne antydning, som grafen peger på, er korrekt, kan det måske forklares med, at mange af de piger, som er tilknyt- tet ungehuset, er det i forbindelse med graviditet og/eller barsel, hvilket næste afsnit vil komme nærmere ind på.

Fem

Køn

ale Male

Count10

5

0 15

1980 1982 1984 1986 1988

Årstal

(7)

Kønsforskelle og forsørgerrollen

I de uformelle samtaler med socialrådgiverne, som opstod i forbindelse med spørgeskemarunden, fremkom ofte en forklaringsmulighed for, at der er en overvægt af piger tilknyttet Ungehuset.

Nemlig at mange af pigerne kommer i forbindelse med graviditet eller barsel, da disse piger ikke er berettigede til anden ydelse under barsel end kontanthjælp.

Grafen i figur C underbygger socialrådgivernes forklaring.

ingen børn 1 barn 2 børn 3 børn

Børn

Bars show percents

Female Male

Køn

0%

10%

20%

30%

40%

Percent

Figur C. Antal unge, som har børn fordelt på køn.

Af grafen i figur C fremgår det, at ca. 30 % af Ungehusets unge er piger, der enten har 1,2, eller 3 børn, hvilket i antal svarer til lige godt 40 piger. Mens 25 % af de unge, der er tilknyttet Ungehuset, er piger, som ingen børn har, hvilket i antal svarer til 33 piger. Hvis man ser nærmere på drengene er det tydeligt, at kun et fåtal af disse er forsørger. Ifølge grafen gælder det faktisk kun for 5 % af drengene. Grafen i figur C synliggør altså, at en 1/4 af de unge, som er tilknyttet Ungehuset, er unge mødre samt at over halvdelen af de piger, som er tilknyttet Ungehuset er mødre.

Man har tidligere ikke altid været lige opmærksom på, hvor stor en del af Ungehusets ungegrup- pe, der reelt udgøres af unge mødre. Dette kan skyldes flere faktorer. En af faktorerne kan være, at så længe pigerne er på barsel, bliver der ikke arbejdet konkret med dem og de unge mødre eller vordende mødre er derfor ikke så nærværende i det daglige arbejde i huset. En anden faktor er, at nogle af disse piger selv finder arbejde eller påbegynder uddannelse efter endt barsel og derefter ikke er en del af kontanthjælpssystemet og dermed Ungehusets ungegruppe i en længere tid.

(8)

På den anden side kan det også konstateres, at de fleste af disse unge mødre fortsætter med at ha- ve socialrådgiver efter endt barsel i Ungehuset, såfremt de stadig er under 25 år. Derfor synes unge mødre at kunne betragtes som en kernegruppe af Ungehusets ungegruppe. Denne konstatering har blandt andet været med til at iværksætte projektet ”Drøm til virkelighed” (DTV), der netop har unge mødre som målgruppe. Erfaringer fra arbejdet i DTV viser, at det kan være en vanskelig gruppe at arbejde med, mens tallene her viser, hvor vigtigt det er, at man fortsætter arbejdet med denne gruppe af unge.

Løbende igennem resten af denne Ungeprofil vil der være fokus på kønsmæssige forskelle, da der inden for nogle områder eksempelvis misbrug og boligproblemer kan vise sig at være store for- skelle på drenge og piger, mens der inden for andre områder eksempelvis opvækst og psykiske problemer ikke synes at være nogen forskelle mellem kønnene.

(9)

Etnisk oprindelse

Profilbeskrivelsen over unge i Brøndby Kommune viste, at når det gælder unge mellem 20-25 år2 i kommunen, udgør indvandrere og efterkommere ca. 1/3 af den samlede ungegruppe. I den nær- værende Ungehusprofil, har man valgt ikke at operere med kategorierne indvandrere og efter- kommere, men har i stedet spurgt til den enkelt unges etniske oprindelse for også at få et indtryk af, i hvilken grad de unge med anden etnisk oprindelse differentierer sig fra hinanden.

80,0%

60,0%

40,0%

20,0%

0,0%

Figur D. Fordeling af unge på baggrund af etnisk oprindelse

Grafen i figur D giver et tydeligt billede af, at der er en overvægt af unge med dansk etnisk oprin- delse i Ungehuset: ca. 70 % af de unge har etnisk dansk oprindelse. Endvidere fremgår det klart af grafen, at det er vanskeligt at kategorisere de unge med anden etnisk baggrund under en kategori, eftersom disse unge kommer fra mere end 17 forskellige lande. Skemaet nedenfor beskriver de konkrete tal, som grafen ovenfor bygger på.

2 Som tidligere nævnt er tallene, som profilbeskrivelsen for alle unge i Brøndby Kommune er baseret på, hentet fra Danmarks Statistik, hvorfor denne aldersgruppe ikke er helt sammenfaldende med ungegruppen i Ungehuset.

and

Percent

Dan Tyr Pal Bos So Iran Irak Mar Afg Slo Pak sve kine Syri Pol Tha Tog i

sk kisk æst nisk mal sk s okk ane ven ista nsk sisk sk sk o et ans

inen isk r sk n

k sisk

etnisk oprindelse

(10)

Etnisk oprindelse

Tabel 1. Fordeling på etnisk oprindelse

Af tabel 1 kan man læse, at præcis 70,5 % af de unge har en dansk etnisk baggrund, mens de unge med anden etniske baggrund end dansk udgør 29,5 % og fordeler sig bredt på forskellige lande.

Dog er der en mindre overvægt af unge, der er af tyrkisk etnisk herkomst (ca. 4 %) og af paki- stansk etnisk herkomst (ca. 3 %) blandt de unge med anden etnisk oprindelse. Antal af unge med anden etnisk baggrund i Ungehuset er altså mindre end man kunne forvente, hvis man tager ud- gangspunkt i profilbeskrivelsen over alle unge i Brøndby Kommune.

Antallet af unge med anden etnisk baggrund er dermed ikke repræsentativ i Ungehuset, hvilket er vanskeligt at give en forklaring på. Men en forklaringsmodel kan være, at unge med anden etnisk baggrund ikke har samme behov for hjælp fra det offentlige system, enten fordi de er i uddannel- se, ordinært arbejde eller på anden måde er økonomisk selvkørende.

Selvom de unge med anden etniske baggrund ikke er markant repræsenteret i Ungehuset, er den- ne ungegruppe alligevel interessant for særligt arbejde i Ungehusets uddannelsesrettede projekt

”Unge gennemfører uddannelse” (UGU). Årsagen til dette er, at undersøgelser, bl.a. en analyse foretaget af Integrationsministeriet i 2004, viser, at når det gælder frafald fra ungdomsuddannel- serne, så er frafaldet på landsplan blandt unge med anden etnisk oprindelse dobbelt så stort som frafaldet blandt unge med dansk oprindelse3.

3 ”Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet”, Integrationsministeriet, 2004

91 70,5 70,5 70,5

5 3,9 3,9 74,4

2 1,6 1,6 76,0

3 2,3 2,3 78,3

1 ,8 ,8 79,1

1 ,8 ,8 79,8

2 1,6 1,6 81,4

2 1,6 1,6 82,9

2 1,6 1,6 84,5

1 ,8 ,8 85,3

4 3,1 3,1 88,4

2 1,6 1,6 89,9

2 1,6 1,6 91,5

3 2,3 2,3 93,8

3 2,3 2,3 96,1

1 ,8 ,8 96,9

1 ,8 ,8 97,7

3 2,3 2,3 100,0

129 100,0 100,0

Cumulative Frequency Percent Valid Percent

Dansk Tyrkisk Palæstinensisk Bosnisk Somalisk Iransk Iraks Marokkansk Afganer Slovensk Pakistan svensk kinesisk Syrisk Polsk Thai Togo andet Valid

Total

Percent

(11)

Opvækst

I forbindelse med analysearbejdet i UGU er det blevet klart, at det er interessant at få afdækket, hvilke sociale og kulturelle kompetencer de unge, som kommer i Ungehuset besidder. Sådan kompetencer kan det være vanskeligt at sætte tal på, men det er her forsøgt ved at bede socialråd- giverne om at give deres vurdering af, hvordan den enkelte unges opvækst har været og hvilke erfaringer, de tror, de unge har fra folkeskolen – både når det kommer til sociale og faglige erfarin- ger.

Figur E nedenfor viser, hvor mange af de unge i Ungehuset socialrådgiverne har vurderet har haft en ustabil opvækst4.

Figur E. Den procentvise fordeling af unge, der vurderes at have en ustabil opvækst.

Som det fremgår af diagrammet, vurderes næsten 80 % af de unge at have haft en ustabil opvækst.

Et markant fælles kendetræk ved unge, som er tilknyttet Ungehuset, må altså siges at være, at de har haft en ustabil opvækst, hvilket på forskellig vis kan påvirke de unge i deres hverdag i dag.

Via grafen i figur F har vi ønsket at undersøge, om der er nogen signifikant forskel på pigerne og drengene, når det kommer til opvækstforhold.

Af grafen i figur F fremgår det, at der stort set ingen forskel er på antallet af henholdsvis drenge og piger, der vurderes at have haft en ustabil opvækst. Vanskeligheder i forbindelse med opvæksten,

4 Begrebet ’ustabil opvækst’ var ikke på forhånd defineret. Socialrådgivernes svar er dermed baseret på deres egen vurdering af, hvad det vil sige at have en ustabil opvækst. Dog viste interviewene med socialrådgiverne, at de stort set havde en fælles forståelse af, hvad det vil sige at have en ustabil opvækst; mange flytninger fx i forbindelse med en brudt familie, skoleskift eller bopæl. Endvidere kan en ’ustabil opvækst’ være karakteriseret ved et ustabilt familieliv, eksempelvis hvis forældrene har eller har haft et misbrug, hvis den unge har oplevet et dårligt forløb i folkeskolen, eller hvis der har været en familiekrise i opvæksten eks. dødsfald i familien.

ja

Ustabil opvækst

7,75%

nej ved ikke 13,95%

78,29%

(12)

har altså ikke noget at gøre med, hvilket køn den unge har, men kan i højere grad siges at være et socialt problem.

ja nej ved ikke

Ustabil opvækst

Female Male

Køn

10%

20%

30%

40%

Percent

Figur F. Unge, der vurderes at have haft en ustabil opvækst, fordelt på køn

I de næste afsnit vil vi komme nærmere ind på hvilke faktorer, der kan være med til at påvirke, at de unge opleves at have haft en ustabil opvækst. Eksempelvis peger forskellige undersøgelser på, at et element, som bl.a. kan være med til at forårsage en ustabil opvækst, er, hvis den unge har dårlige erfaringer fra folkeskolen eller grundskolen. Derfor blev socialrådgiverne også bedt om at vurdere, om de troede, at den unge havde oplevet vanskeligheder i forbindelse med sit folkeskole- forløb.

(13)

Erfaringer fra folkeskolen

For at undersøge hvilke erfaringer de unge har haft med folkeskolen, blev socialrådgiverne spurgt om, hvorvidt de ville vurdere, at den unge havde svært ved at følge med i folkeskolen. Diagram- met i figur F nedenfor illustrerer den procentvise fordeling af de unge, der vurderes at have haft dårlige erfaringer med folkeskolen.

ja nej ved ikke

Dårlige erfaringer med folkeskolen

Pies show percents

51,94%

36,43%

11,63%

Figur F. Den procentvise fordeling af unge, som har dårlige erfaringer med folkeskolen

Af figur F ses det, at det vurderes, at lidt over halvdelen af de unge har haft dårlige erfaringer med folkeskolen. Fra de uformelle samtaler med socialrådgiverne i forbindelse med spørgeskemaun- dersøgelsen fremgår det, at denne kategori dækker over mange forskellige former for erfaringer med folkeskolen. Eksempelvis kan en ung være blevet mobbet, en anden har haft svært ved at føl- ge med i undervisningen, mens en tredje fx kommer fra et hjem med mange sociale problemer, hvorfor det har været vanskeligt for den unge både at koncentrere sig om det faglige indhold i skolen og/eller skabe relationer til de andre skolekammerater.

Med begrebet ’erfaringer’ tænkes der altså i denne sammenhæng både på sociale og faglige erfarin- ger. Socialrådgiverne forklarer i de uformelle samtaler, at en ung eksempelvis kan have dårlige socialt baserede erfaringer fra folkeskolen, hvis han/hun er blevet mobbet, eller hvis der har været sociale problemer i familien fx misbrug, vold eller sygdom. Dårlige faglige erfaringer kan den unge for eksempel have oplevet, hvis han/hun er ordblind, har ADHD eller af andre årsager har haft vanskeligt ved at følge det faglige niveau i skolen.

(14)

Diagrammet i figur G giver et indtryk af, hvor mange af de unge, som er tilknyttet Ungehuset, der har haft svært ved at følge med i folkeskolen. Denne vurdering går altså udelukkende på de unges faglige erfaringer med folkeskolen.

ja nej ved ikke

Svært ved at følge med i folkeskolen

49,61%

44,19%

6,20%

Figur G. Den procentvise fordeling af unge, som har haft svært ved at følge med i folkeskolen

Diagrammet ovenfor viser, at det vurderes, at 50 % af de unge har haft svært ved at følge med i folkeskolen, når det kommer til det rent faglige. I antal personer svarer dette til ca. 65 unge ud af 129.

I forbindelse med denne del af spørgeskemaundersøgelsen pointerer flere af socialrådgiverne, at disse to ting – de sociale og faglige erfaringer – tit er forbundet. Fx kan mobning eller problemer i hjemmet sagtens have indflydelse på den unges udvikling af faglige kompetencer eller opbygning af faglige erfaringer. Dette gælder selvfølgelig også omvendt, hvor en ung fx godt kan være blevet mobbet af de andre skolekammerater, fordi han eller hun har haft vanskeligheder ved at følge med i skolen.

Det er værd at bemærke, at socialrådgiverne pointerer, at unge, som de vurderer, har haft fagligt svært ved at følge med i folkeskolen, sagtens kan have haft gode oplevelser i forbindelse med fol- keskolen, fx hvis de har haft et godt forhold til lærer og/eller skolekammerater. Det er derfor langt fra sikkert, at de godt 50 %, som socialrådgiverne vurderer, har dårlige erfaringer med folkeskolen, er sammenfaldende med de 50 %, som er blevet vurderet til at have haft svært ved at følge med i folkeskolen.

Derimod synes det at være klart på baggrund af figur F og G, at over 50 % af de unge, som er til- knyttet Ungehuset, på den ene eller den anden måde har mindre gode oplevelser fra deres tid i

(15)

folkeskolen. Denne konklusion er betydningsfuld i det fortsatte, uddannelsesrettede arbejde med unge i Ungehuset, da disse 50 % i en eller anden form vil medbringe deres oplevelser fra folkesko- len til deres videre uddannelsesforløb.

Hvis man fokuserer på den procentvise fordeling af unge, som socialrådgiverne har vurderet har haft svært ved at følge med i folkeskolen, og samtidig også kigger på den kønsmæssige fordeling, fremkommer der bemærkelsesværdige forskelle på de to køn.

ja nej ved ikke

Svært ved at følge med i folkeskolen

Female Male

Køn

0%

4%

8%

12%

16%

20%

24%

28%

32%

36%

Percent

Figur H. Den procentvise fordeling af unge, som har haft svært ved at følge med i folkeskolen, fordelt på køn

Af figur H fremgår det, at en større procentdel af drengene vurderes at have haft faglige vanske- ligheder i forbindelse med deres folkeskoleforløb. Mere præcist viser tallene, at 28 % eller 36 per- soner af de unge er drenge, som har oplevet faglige vanskeligheder i folkeskolen. Til sammenlig- ning udgør pigerne 22 % eller 28 personer. I den forbindelse kan det være nyttigt at huske på, at pigerne udgør en større procentdel end drengene af det samlede antal. Dette betyder, at en større procentdel af drengene har dårlige faglige erfaringer fra folkeskolen. Mere præcist har ca. to ud af tre drenge, som er tilknyttet Ungehuset, haft svært ved at følge med i grundskolen, mens kun to ud af fem piger, har haft svært ved at følge med i skolen. På baggrund af denne graf kan det derfor konkluderes, at de fleste af drengene har haft svært ved at følge med i folkeskolen, mens de fleste af pigerne ikke har haft svært ved at følge med i folkeskolen.

(16)

Venner

Som tidligere nævnt har en ustabil opvækst ikke kun noget at gøre med de kompetencer, den unge opnår via et folkeskoleforløb, men i høj grad også noget at gøre med de omgivelser og vilkår, som har præget den unges opvækst. Et af de parametre, som i denne Ungehus-profil bliver benyttet til at give indtryk af de unges opvækstforhold, er, hvor mange venner de unge har. Derfor er social- rådgiverne blevet bedt om at vurdere, om den enkelte unge typisk har mange venner eller ej.

Figur I. Den procentvise fordeling af, om de unge typisk har mange venner

Som det ses i diagrammet i figur I, vurderer socialrådgiverne, at godt 60 % af de unge typisk ikke har mange venner.

Hvad det vil sige ’typisk at have mange venner’ kan være svært at definere, dog skelner flere af socialrådgiverne mellem det at have venner og det at have bekendte – uden dog at beskrive for- skellen på disse to størrelser yderligere. Endvidere gør socialrådgiverne det klart, at deres vurde- ring måske ikke passer overens med det, den unge selv ville vurdere. Det er derfor igen her væ- sentligt at understrege, at det er socialrådgiveren, som har foretaget vurderingen og ikke de unges egne udtalelser.

Billedet af de unges sociale netværk i form af venner synes på baggrund af figur I dog at være klart tegnet op. Størstedelen af Ungehusets unge har ikke et særligt stort personligt netværk med mange venner, som de kan støtte sig op ad i gode og dårlige tider. Dette passer meget fint overens med det billede, som kan tegnes på baggrund af interviews foretaget med unge, der er med i projekter- ne ”Unge gennemfører uddannelse” og ”Drøm til virkelighed”. Af disse interviews fremgår det ligeledes, at de unge selv giver udtryk for ikke at have mange ’rigtige’ venner, som de fx kan komme til, hvis de har personlige problemer.

ja nej ved ikke

Typisk mange venner

4,65%

35,66%

59,69%

(17)

Grafen i figur J nedenfor demonstrerer, at når det kommer til venner, synes der også at være for- skel på hvor mange venner henholdsvis pigerne og drengene vurderes typisk at have.

Figur J. ”Hvor mange venner vurderes de unge typisk af have?” - fordelt på køn

Grafen på figur J anskueliggør, at det vurderes, at 37 % af det samlede antal unge er piger, som vurderes til ikke typisk at have mange venner, hvilket i antal svarer til ca. 48 piger eller 65 % af pi- gerne. Mens 15 % eller omkring 20 piger vurderes til typisk at have mange venner. Hos drengene ser tallene anderledes ud. Her vurderes ca. 22 % af det samlede antal til at være drenge, der typisk ikke har mange venner, hvilket i antal svarer til godt 28 drenge eller ca. 50 % af drengene, mens ca.

18 %af det samlede antal unge eller godt 23 drenge vurderes til typisk at have mange venner.

Man kan altså konkludere, at pigerne adskiller sig fra drengene, idet der er markant flere piger end drenge, som vurderes til typisk ikke at have mange venner. Til gengæld er andelen af unge, der af socialrådgiverne vurderes til typisk at have mange venner, næsten lige stor for både pigerne og drengene.

Igen er der mange forskellige faktorer, som kan spille ind på den kønsmæssige forskel, når det kommer til, hvorvidt de unge har typisk mange venner eller ej. En nærmere undersøgelse af talle- ne for pigerne viser, at halvdelen af de piger, der vurderes til typisk ikke at have mange venner, også er mødre. Faktisk viser tallene, at 25 ud af de 40 piger, som er mødre, vurderes til ikke at have mange venner, hvilket er en antydning, som passer overens med de erfaringer, der er gjort i pro- jekt ’Drøm til virkelighed’.

I projekt ’Drøm til virkelighed’ bliver det blandt andet tydeligt i forbindelse med pasning af børn og generel hjælp i hverdagen fx i forbindelse med sygdom, at de unge mødre ikke har et stort net- værk at trække på. I forbindelse med interview til analysedelen forklarer flere af de unge mødre, at det kan være vanskeligt at fastholde venner, når man bliver mor i en tidlig alder. Særligt fordi man som mor lever et anderledes liv med mindre tid til sig selv og sine venner, og fordi det kan være yderst hårdt og krævende at være ung (enlig) mor, hvorfor de ikke har meget overskud til venner i hverdagen.

ja nej ved ikke

Typisk mange venner

Female Male

40%

30%

Percent20%

10%

0%

Køn

(18)

Men hvilke andre elementer end de unge mødres situation kan spille ind på den kønsmæssige forskel?

I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen pointerer flere af socialrådgiverne, at den unge- gruppe, hvor de synes, det er særligt vanskeligt at vurdere, om de unge typisk har mange venner eller ej, er hos de unge, som også vurderes til at have et misbrug. Flere af socialrådgiverne påpe- ger, at misbrugere ofte synes at have et stort netværk eller en stor bekendtskabskreds, men hvor- vidt det består af reelle venskaber er tvivlsomt og i hvert faldt vanskeligt at afgøre udefra. Om der er en sammenhæng mellem de drenge, der har mange venner og de drenge, som har et misbrug er ikke muligt at tolke på baggrund af talmaterialet til denne Ungehus-profil. Men som næste afsnit vil vise, så er der markant flere drenge blandt de unge, som har et misbrug.

(19)

Misbrug

Et af de parametre, som er blevet benyttet i tidligere statistiske undersøgelser af unge, som er til- knyttet Ungehuset, er misbrug. I forbindelse med konstruktion af data til denne Ungehus-profil, blev socialrådgiverne bedt om at vurdere for hver enkelte unge, om de havde et misbrug, og hvis ja, da i hvilken grad det forhindrer den unge i at tage en uddannelse og/eller passe et arbejde. Gra- fen nedenfor illustrerer den procentvise fordeling af, hvor mange af de unge, der er tilknyttet Un- gehuset, som vurderes at have et misbrug eller ej.

a) Han/hun har så stort et misbrug, at det begrænser ham/hende i at arbejde eller tage en uddannelse

Evt. misbrugsproblemer

b) Han hun har et misbrug, men kan godt passe arbejde dog ikke uddannelse c) Han/hun har et misbrug, men kan godt passe arbejde og/eller uddannelse d) Han/hun har ikke et misbrugsproblem

9,30%

3,88%

10,08%

76,74%

Figur K. Den procentvis fordeling af unge i forhold til misbrug.

Som figur K viser, vurderes størstedelen af de unge, som er tilknyttet Ungehuset, ikke at have et misbrug. Man kan dermed sige, at misbrug ikke er det mest kendetegnende for unge, som er til- knyttet Ungehuset. Små 25 % svarende til ca. 30 personer vurderes til i en eller anden grad at have et misbrug. For knap 10 % af de unge vurderes det, at deres misbrug er så stort, at de hverken kan passe arbejde eller job. Andre godt 10 % af de unge vurderes til at have et misbrug, men at det ikke begrænser dem i at passe uddannelse eller arbejde. For denne gruppe af unge nævnte socialrådgi- verne, at der måske nærmere er tale om et forbrug i stedet for et misbrug, idet det fx brugen af hash kan være med til at holde andre smerter – fysiske såvel som psykiske - på en sådan afstand, at det er muligt for dem at koncentrere sig om arbejde eller uddannelse. Endvidere vurderes det, at

(20)

knap 4 % af de unge har et misbrug, som begrænser dem i at tage en uddannelse, men hvor de godt kan passe et arbejde.

Grafen i figur L viser den kønsmæssige fordeling over unge med et evt. misbrug.

a) Han/hun har så stort et misbrug, at det begrænser ham/hende i at arbejde eller tage en uddannelse b) Han hun har et misbrug, men kan godt passe arbejde dog ikke uddannelse

c) Han/hun har et misbrug, men kan godt passe arbejde og/eller uddannelse d) Han/hun har ikke et misbrugsproblem

Evt. misbrugsproblemer

Female Male

Køn

0 10 20 30 40 50 60 70

Count

Figur L. Antal unge, som vurderes at have eller ikke at have et misbrug, fordelt på køn

Det fremgår tydeligt af figur L, at når det kommer til unge med misbrug, så er det i særlig grad drengene, der er tale om. Grafen viser, at 25 drenge ud af 56, altså knap 45 % af drengene, i en eller anden grad har et misbrug. For pigerne gælder det at kun 5 piger ud af 73 piger vurderes til i en eller anden grad at have et misbrug. Man kan dermed sige, at der er en markant forskel på piger og drenge, når det kommer til misbrugsproblemer.

Ud fra datamaterialet er det yderst vanskeligt at forklare denne forskel. Men socialrådgiveren, der har særligt kendskab til arbejdet med unge misbrugere i Ungehuset, påpeger, at forskellen måske skyldes en mere generel forskel på det at være henholdsvis pige eller dreng i puberteten. Eksem- pelvis er pubertetspiger bedre end pubertetsdrenge til at sludre og ”tale for sig”, hvorfor de også er bedre til at skjule et evt. misbrug. En af årsagerne til, at tallene viser, at misbrug synes at være markant mere hyppigt hos drengene end hos pigerne, kan altså hænge sammen med, at drenge, der har et misbrug, er mere i øjenfaldende end piger, som har et misbrug. Det pointeres dog også af socialrådgiveren, at der fx i forbindelse med behandling af unge hashmisbrugere typisk er flere

(21)

drenge end piger. Man kan dermed sige, at den kønsmæssige forskel, som tallene viser, når det kommer til eventuelle misbrugsproblemer, er forventelig.

For at få et mere konkret billede af de unge, som har et misbrug, er det interessant at se på, hvor- dan unge med et misbrug fordeler sig, når det kommer til fødselsår. Hvis man kigger nærmere på tallene, så er der en meget jævn fordeling pr. årgang, som socialrådgiverne har vurderet til i en eller anden grad at have et misbrugsproblem. Hvis man ser på de unge, som er født i perioden 1986 til 1980, og som dermed er mellem 20 og 26 år, er der ca. 4 unge pr. årgang, som har et mis- brug, der i større eller mindre grad påvirker deres hverdag.

(22)

Psykiske begrænsninger

Udover misbrug er psykiske begrænsninger også et parameter, som tidligere statistisk materiale peger på er et kendetegn ved flere af de unge, som er tilknyttet Ungehuset. Dette parameter er derfor også medtaget i denne Ungehus-profil. Med psykisk begrænsning menes der, at den unge pga. psykiske vanskeligheder i højere eller mindre grad er begrænset i deres dagligdag, for ek- sempel når det kommer til arbejde eller uddannelse. Diagrammet i figur M viser hvor mange af de unge, der vurderes til at have et psykisk problemer eller ej.

Evt. psykiske begrænsninger

17,05% a) Han/hun oplever selv at have psykiske problemer b) Jeg overvejer, at indstille ham/hende til behandling c) Han/hun er i gang med behandling

d) Han/hun har ingen psykiske problemer

13,18%

49,61%

20,16%

Figur M. Den procentvise fordeling af unge, der er psykisk begrænsede i deres daglig eller ej.

Det fremgår af diagrammet, at ca. 50 % af de unge, der er tilknyttet Ungehuset, i en eller anden grader er psykisk begrænsede. 20 % af de unge er i gang med behandling, 17 % vurderes til at selv at opleve at være psykisk begrænset, mens socialrådgiverne for ca. 13 % af de unges vedkommen- de, overvejer at indstille den unge til behandling.

(23)

Grafen nedenfor illustrerer forskellen på drenge og piger, når det kommer til psykiske problemer.

Figur N. Den procentvise fordeling af unge, der er psykisk begrænset i deres daglig, fordelt på køn

Grafen i figur N illustrerer, at når det kommer til psykiske begrænsninger, er der ikke den store forskel på pigerne og drengene. Fordi pigerne i alt udgør en større procentdel end drengene, er der nærmest sammenfald mellem det procentvise antal af henholdsvis piger og drenge, der er psykisk begrænsede. Hvis man kigger på antallet af unge, der af socialrådgiverne vurderes at være psykisk begrænsede, gælder det i en eller anden form for godt 36 piger, hvilket svarer til 28 % af det sam- lede antal unge, eller 49 % af pigerne. For drengene viser tallene, at godt 27 drenge i en eller anden grad er psykisk begrænsede i deres hverdag, hvilket svarer til 21 % af det samlede antal unge, eller 48 % af drengene.

a) Han/hun oplever selv at have psykiske problemer

Evt. psykisk begrænset

b) Jeg overvejer, at indstille ham/hende til behandling c) Han/hun er i gang med behandling

d) Han/hun har ingen psykiske problemer 20%

15%

Percent

10%

5%

25%

Female Male

Køn

(24)

Boligforhold

Et tredje parameter, som synes at have en stor indflydelse på unge, der er tilknyttet Ungehuset, er deres boligforhold. Socialrådgiverne blev derfor bedt om at vurdere, om de unge havde et bolig- problem eller ej. Diagrammet i figur N viser resultatet af deres vurderinger.

a) Han/hun oplever selv at have et boligproblem b) Jeg overvejer, at indstille han/hun til en anden bolig c) Han/hun står på venteliste til en ny bolig

d) Han/hun har ikke boligproblemer

Evt. boligproblem

13,18%

5,43%

10,08%

71,32%

Figur O. Den procentmæssige fordeling af unge og deres vurderede boligsituation

Af figur O fremgår det, at godt 71 % af unge, som er tilknyttet Ungehuset, ingen boligproblemer har, hvilket vil sige, at 29 % vurderes til at have et boligproblem. 13 % af de unge oplever selv, at de har et boligproblem, mens godt 15 % enten står på venteliste til ny bolig, eller socialrådgiveren overvejer at indstille den unge til den opprioriterede venteliste.

En af grundene til, at der ikke er en større procentdel af de unge, som vurderes at have boligpro- blemer, kan blandt andet forklares med, at man i Ungehuset de sidste par år har skærpet indsat- sen, når det gælder forbedring af de unges boligforhold. Blandt andet har man oprettet et såkaldt botræningssted for unge under 18 år samt etableret såkaldte akutboliger til unge over 18 år.

(25)

Af grafen nedenfor i figur P ses forskellen på drenge og piger, når det kommer til evt. boligpro- blemer.

60

Figur P. Antal drenge og piger fordelt på vurderet boligsituation

Ud fra grafen i figur P fremgår det, at der er et større antal drenge end piger, som i en eller anden grad har et boligproblem. Som årsag til dette påpeger socialrådgiverne, at de piger, som også er mødre, grundet deres status som mor kommer først frem i boligkøen og derfor hurtigere får et sted at bo.

a) Han/hun oplever selv at have et boligproblem

Evt. boligproblem

b) Jeg overvejer, at indstille han/hun til en anden bolig 50

c) Han/hun står på venteliste til en ny bolig d) Han/hun har ikke boligproblemer 40

30

20

10

Count

Female Male

Køn

(26)

Bilag A

- Spørgeskema til socialrådgiverne

1) Hvilken etnisk baggrund har den unge?

2) Boligforhold – er der et boligproblem?

a. han/hun oplever selv at have et boligproblem b. jeg overvejer, at indstille den unge til en anden bolig c. han/hun står på venteliste til en ny bolig

d. han/hun har ikke boligproblemer 3) Har han/hun et misbrug?

a. han/hun har så stort et misbrug, at det begrænser ham/hende i at arbejde eller tage en ud- dannelse?

b. han/hun har et misbrug, men kan godt passe arbejde dog ikke uddannelse c. han/hun har et misbrug, men kan godt passe arbejde og/eller uddannelse d. han/hun har ikke noget misbrug

4) Er han/hun fysiskbegrænset (alvorlig syg) i deres arbejdsevne?

a. han/hun oplever selv at have fysisk begrænsning b. jeg overvejer, at indstille ham/hende til behandling c. han/hun er i gang med behandling

d. han/hun er ikke fysiskbegrænset 5) Lider han/hun af psykiske problemer?

a. han/hun oplever selv at have psykiske problemer b. jeg overvejer, at indstille den unge skal i behandling for c. han/hun er i gang med behandling

d. han/hun har ikke et psykiske problemer 6) Opvækst, social og kulturel kapital

o Vil du vurdere om han/hun typisk har mange venner?

JA: NEJ: VED IKKE:

o Tror du han/hun er blevet mobbet meget, særligt i de mindre klasser?

JA: NEJ: VED IKKE

o Kommer han/hun fra en brudt familie

JA: NEJ: VED IKKE

o Tror du, han/hun har haft en ustabil opvækst?

JA: NEJ: VED IKKE

’7) Uddannelses

o Tror du, han/hun har haft dårlige erfaringer med grundskolen?

JA: NEJ: VED IKKE

o Tror du, han hun havde svært ved at følge med i grundskolen?

JA: NEJ: VED IKKE

o Tror du, han hun har oplevet mange (mere end 2) skoleskrift

JA: NEJ: VED IKKE

8) Erhvervserfaring

- har han/hun nogen erhvervserfaring, hvis ja, hvilke?

9) Er han/hun forsøger?

- Hvis ja, hvor mange børn skal forsørges 10) Andet

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Det er godt at være sammen med andre grønlændere, uden at man skal tænke over, hvilket samfundslag man selv tilhører, siger en af de unge.... Grønlænderenheden er optaget af at

Man kunne jo spørge gymnasie- lærerne selv hvad de synes om udlægningen – eller blot gøre prøve: Hvis vi bruger ekstrapolationen et par gange mere får vi straks også

Lars Østergaard beskriver i artiklen problemer med et samarbejde mellem lærere og pædagoger idet han selv gennem en nærlæsning af institutioners læreplaner og med afsæt i en

1.6 ISÆR PIGERNE/DE UNGE KVINDER Denne rapport har ikke mindst fokus på piger og unge kvinder, der underlægges ekstrem social kontrol. Dette er ikke ensbetydende med, at drenge

netop de åbenlyst uddannelsesparate i mindre omfang har brug for uddannelsespålægget, fordi de allerede er godt på vej. som negativt Imens kommunerne både internt og på tværs

Alternativt at den unge allerede er visiteret eller kan visiteres til foranstaltninger efter Servicelovens § 52, der kan bidrage til en sådan

I det første kapitel leverer vi et statistisk portræt af de 19-årige og sætter blandt dem fokus på tre grupperinger: Unge piger med emotionelle problemer, unge drenge, der

[r]