• Ingen resultater fundet

60’ernes dilemma. Noget om at skrive historie

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "60’ernes dilemma. Noget om at skrive historie"

Copied!
11
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Inga Floto:

6 0 ’e r n e s d ile m m a

N o g e t o m a t s k r i v e h is to r ie

D et følgende rep ræ sen terer en delvis om arbejdelse af et foredrag, h o ld t den 10. decem ber 1975 i H isto risk Sam fund. N å r jeg h a r fulgt C laus B jørns o pfordring til a t pu b licere m ine overvejelser p å d ette tidlige og ufæ rdige stade, skyldes d e t m it ønske om a t væ re m ed til a t rejse en positiv d ebat om disse p roblem er. Som universitetslæ rer m å m an erkende, a t d et såkaldte u n gdom soprør h a r bety d et et »bevidsthedsskred«, hvis konsekvenser fort­

sat er vanskelige a t bedøm m e. P å d en an d en side er d et en betingelse for overhovedet at få greb om disse ting, a t vi begynder a t d iskutere dem , ikke følelsesladet og engageret - fo r så k o m m er vi ingen vegne - m en som et historiografisk problem .

Som e t m iddel til a t rejse en såd a n d eb a t h a r jeg valgt a t præ sentere nogle sy nspunkter frem fø rt af d en am erikanske historiker, G ene W ise, i b o ­ gen A m erican H isto rical E x p lan a tio n s,1 h v o r h a n analyserer en ræ kke

»forklaringsform er« i am erik an sk historieforskning og sam tidig frem sæ tter et forslag til en forskningsstrategi fo r historiografer, som jeg m ener m ed held også ville k u n n e anvendes p å d anske forhold - naturligvis m ed nødvendige m odifikationer. D e t vil jeg prø v e a t gøre til sidst.

W ise er stæ rkt p åv irk et af d en am erikanske videnskabshistoriker T hom as K uhns bog o m T h e S tru ctu re of Scientific R evolutions,2 h v o rfra bl. a. hans p aradigm e-begreb er hentet, m en også ny k ritik eren K enneth B urkes over­

vejelser o v er T h e P hilosophy of L itera ry F o rm 3 h a r spillet en sto r rolle fo r ham , d e t vigtigste m etodiske b id rag er dog så vidt jeg k an fo rstå hans eget.

W ise’s m ere langsigtede form ål er a t lægge g runden til en historie-sociologi (» a sociology of h istorical know ledge«), og h a n h a r til den ende søgt a t give e t u d k a st til en »grounded strategy« fo r historiografisk arbejde og p rø ­ vet a t anvende denne strategi i p rak sis gennem en analyse af en overgangs­

situ atio n fra én »forklaringsform « til en anden. D et spæ ndende ved hans frem gangsm åde e r efter m in opfattelse den, at h an ikke som historiografer

(2)

plejer, tag er sit ud g an g sp u n k t i kildeanalysen, m en derim o d i væ rkets frem ­ træ delsesform u d fra d en betragtning, a t d en frem træ delsesform og d e fo r­

klaringsm ønstre, en fo rfa tte r væ lger n å r h a n skal frem lægge sit sto f i sig selv e r u d try k fo r nogle til g ru n d liggende væ rdier, d er m å form odes at afspejle fo rfatteren s egen holdning, fo r h v o rfo r skulle h a n ellers vælge ju st denne form ?

R æ sonnem entet er m eget g ro ft o p tru k k et dette: en h v er h isto rik er er et p ro d u k t af og v irk er i en b estem t tid og e t bestem t forskningsm iljø m ed en bestem t forskningstradition. D isse ting b estem m er tilsam m en d et »p ara­

digm e«, d en »forklaringsform «, d et »erkendelsesbur« in d en fo r hvilket h an o pererer. M en d eru d o v er e r h a n jo også e t selvstæ ndigt individ, d er »inde­

fra« skal fylde disse ra m m e r u d . D e n »forklaringsform « h a n vælger a t stru k ­ tu re re sit sto f om kring k a n d erfo r også anskues som en slags »situations­

strategi«: d et e r d en m å d e a t fo rk la re tingene p å, d er p å d et pågæ ldende tidspunkt, i d en givne situation, fo rek o m m er fo rfattere n a t give d e t m est trovæ rdige billede af, eller d en m est hensigtsm æssige fo rtolkning af d en

»virkelighed«, h a n søger a t genkalde. N å r fo rfattere n væ lger a t benytte sig af en b estem t forklaringsform , e r d e t altså ik k e blot, fo rd i h a n er »vokset«

ind i en b estem t v id enskabstradition, en bestem t »norm alvidenskab«, m en også fordi d en »forklaringsform « d en stiller til h an s rådighed stem m er over­

ens m ed grundlæ ggende elem en ter i h an s egen »virkelighedsopfattelse«, hans egen »om verdensoplevelse«. D e r e r m ed an d re o rd ingen konflik t m ellem fo r­

fatteren s »selvforståelse« og hans »virkelighedsopfattelse«, n å r h a n b enytter d en pågæ ldende »forklaringsform «.

M en d ette e r naturligvis en idealsituation, selve b eg reb et »forklarings­

form « er jo e t k u nstgreb. D e t e r i sig selv en fo rm h istoriografen p resser n ed o v er sit stof, fo r a t finde en ad æ k v at g ru p p erin g af forskellige fo rfat­

tere, p å e t givet tid sp u n k t, og d en d æ k k er altså aldrig helt, e r i virkelig­

h ed en u n d e r langsom , m en k o n stan t om form ning. D e r findes im idlertid tids­

p u n k ter, h v o r så m ange fo rfattere p å een gang b egynder a t finde d en frem ­ hersk en d e »forklaringsform « utilstræ kkelig, a t et »paradigm e-sam m enbrud«

synes overhæ ngende. W ise læ gger sig p å d ette sted i sine overvejelser m eget tæ t op ad T h o m as K uhns ideer, ikke b lot i valget af term inologi, m en også n å r h an b eskriver denne situation som en revolutionæ r tilstand, d er k an m edføre e t »paradigm e-skifte«, dvs. overgangen til en anden »forklarings­

form «, d er stem m er bed re overens m ed fo rfatteren s »virkelighedsopfattelse«.

M en d et k a n også ende m ed, at flertallet fald er tilbage i d et gam le fo rk la­

ringsm ønster, og »kæ tterne« stødes ud. N eto p p å d ette p u n k t k an W ise’s teori m åske forekom m e m eget rigid, isæ r hvis m an fo k u serer p å o rd som

»paradigm e-skifte« og »videnskabelig revolution«. M a n k a n im idlertid også

(3)

sige d e t sam m e p å en anden m åde, id et m an ikke lægger vægten p å det revolutionæ re, m en p å d en fo rtlø b en d e om støbningsproces, og bru g er beteg­

nelsen »bevidsthedsskred« fo r a t beskrive en situation, h v o r denne om støb­

ningsproces fo reg år h astig ere og m ed flere aktive deltagere end i an d re p e­

rioder. U n d e r alle om stæ ndigheder er d et afgørende ved en teori ikke nød­

vendigvis om d en er »rigtig«, m en om d en e r »frugtbar«, om d en evner at form idle ny indsigt, og d e t m ener jeg, denne gør.

D e t W ise gør, er nem lig, a t h a n foreslår, a t historiografen i sin analyse af en bog, e t fo rfattersk a b eller eventuelt en hel forklaringsform tag er sit u d g an gspunkt i en situation, h v o r »forklaringsform en« b ry d e r sam m en. Vi m å i tek sten lede efter »brud«, eller m ed d en af W ise benyttede m etafor:

en »forkastning«. V i m å led e efter e t sted, h v o r fo rfatteren s »»experience«

an d »explanation« go in sep a rate w ays«, h v o r »[his] m ind m ay teil [him]

o n e thing, b u t [his] eyes see an o th er« . A ltså e t sted, h v o r h an s »selvforstå­

else« og h an s »virkelighedsopfattelse« ikke læ ngere stem m er overens. D et e r nem lig i såd an n e konfliktsituationer, a t »forklaringsform ens« til grund lig­

gende v æ rdier og id eer lægges blot, d et e r d erfo r her, m an m ed held kan begynde optrevlingen af en bog. D en n e optrevling tag er i W ise’s regie form af en indgående tekstanalyse, d er søger a t klarlæ gge tekstens grundlæ ggende stru k tu r og i øvrigt også h a r ideologi-kritiske elem enter i sig. A ltså en an a­

lyseform , d e r e r o v ertaget fra litteratu rv id en sk ab en . W ise betegner også disse

»bru d « -situ atio n er som »pivotal-m om ents« eller »tæ rskel-steder«.

W ise’s m eto d e egner sig b åd e til analyse af en enkelt bog, et fo rfatter­

skab og en h el »forklaringsform «, hvis grundlæ ggende væ rdistruktur, m an søger klarlagt. D e n er et forsøg p å en h ån d fast løsning p å historiografens evige dilem m a: sam m enhæ ngen m ellem »tidsånden« og historikeren. E t for­

søg p å a t »tøjre« d en n e underlige størrelse gennem en analyse af et konkret tek ststed h o s en b estem t fo rfa tte r i en k o n k re t situation, u d fra den b etragt­

ning, a t forklaringsform en ikke er en given ting, m en en strategi, sk ab t i fo r­

fatteren s m øde m ed en b estem t situation, og a t d et er i dette m øde, den m å findes og analyseres. C en tralt fo r W ise’s opfattelse er videre, a t d er for h am ikke er noget skel m ellem »intellectual history« og historiografi, ud fra d en m eget rigtige betragtning, a t histo rik ern e i deres arbejde jo ikke le­

v er og fu n g erer løsrevet fra d en om givende k u ltu r og fra an d re intellektuelle su b k u ltu rer. M en d et vil a tte r sige, a t »m any of th eir signals com e from outside th eir profession«. D vs. at m an, n å r m an skal lede efter »tæ rskelste­

der« fo r at få en indgang til v æ rdistrukturen i en forklaringsform p å e t gi­

vet tidspunkt, m ed held k an søge o v er i f. eks. den sam tidige k u lturdebat.

H a r m an fø rst få et ho ld p å ideerne og de indre konfliktm om enter i »for­

klaringsform en«, k an m an ben y tte d en herigennem erhvervede indsigt i en

(4)

analyse af selve historieskrivningen. N u ved m an nem lig, hvad d et er, m an skal lede efter.

G ene W ise h a r i sin frem stilling analyseret 3 »forklaringsform er«, som efter hans - og m ange andres - m ening h a r afløst h in an d en i am erikansk h i­

storieskrivning i lø b et af d ette årh u n d red e, m en h an h a r især beskæ ftiget sig m ed overgangen fra d en første til d en an d en »forklaringsform «. D en »pro­

gressive forklaringsform « v ar den frem herskende i hele årh u n d red e t frem til 2. verdenskrig. D e progressive h isto rik ere så v erd en i k o n stan t udvikling, de an så d et fo r historikerens opgave a t træ nge frem til virkeligheden m ed sto rt V, og d e m ente, de kunne. D e anskuede sam fu n d et som et klassesam ­ fund og så økonom ien som den drivende kraft. D et v a r d erfo r historikerens opgave a t afsløre dette, således a t d et ikke skulle fortsæ tte frem over. U S A ’s historie v a r fo r dem een lang k onflikt m ellem o n d t og godt, so rt og hvidt, rige og fattige, lan d og by, besiddende og besiddelsesløse osv. M en de så m ed optim ism e p å frem tiden.

I p erio d en efter 2. v erdenskrig afløses denne »forklaringsform « af en ny, d er anlæ gger et h elt a n d e t syn. D e n grundlæ ggende holdning hos disse hi­

storikere er pluralistisk, de ta le r ikke om virkeligheden, m en om forskellige p erspektiver af tilværelsen. D e oplever v erd en som uigennem skuelig, ja, m å­

ske absurd. S am fundet anskues ik k e u n d e r synsvinklen klasser, m en g ru p ­ per, og m an ta le r om k ultur. N øgleord er b egreber som ironi, parad o k s, tvetydighed og kom pleksitet. D e in teresserer sig fo r holdninger, ik k e facts, de led er efter underliggende m otiver. O g d e tro r ik k e m ere p å ideologier. - M an h a r betegnet denne »forklaringsform « som »konsensus«-form en, W ise fo retræ k k er betegnelsen d e »m od-progressive«, m ens jeg selv i det følgende vil anvende u d try k k et »holdningskom pleksitet« om denne »forklaringsform «.

I lø b et af 60 -ern e e r d en n e »forklaringsform « b levet anfæ gtet af en så­

k a ld t N ew -left-fortolkning, d er dog p å ingen m åde k a n siges at have præ ­ sen teret nogen sam m enhæ ngende »forklaringsform « endnu. M en generelt k a n d et siges, a t konfliktanskuelsen og virkelighedstroen synes p å vej ind igen, om end u n d e r an d re form er. D et cen trale elem ent fo r disse histo­

rik ere er deres ønske om »a usable p ast« , d e vil b ruge historien, og de vil bl. a. bru g e d en til a t afdæ kke tingenes virkelige sam m enhæ ng. D e vil finde frem til de s tru k tu re r og system er, d e r »i virkeligheden« bestem m er m enne­

skets tilværelse, u d fra den betragtning, a t hvis m an k a n afdæ kke disse sy­

stem er, k a n m an m uligvis også æ ndre dem . D e r ligger altså h eri en kritisk holdning til b åd e fo rtid og nutid. M en d e r er en u n d erto n e af pessim ism e.

Som ydre fa k to re r b ag disse »forklaringsform er«s opståen og udvikling næ vner m an jo sædvanligvis fo r »konsensus-form en«s vedkom m ende dels erfaringen fra d en 2. verdenskrig, dels d en kolde krigs m iljø; m edens V iet-

(5)

nam -krigen er b levet »N ew -left«-form ens vartegn. E n lang ræ kke an d re fak ­ to re r spiller naturligvis også ind. D e t er m åske i d en n e forbindelse væ rd at nævne, a t W ise - m ed stø tte bl. a. i R ich ard H ofstadters fo rfattersk ab - også frem drager et helt an d e t elem ent, nem lig generationsskiftet. Ik k e blot forskellen i livserfaring, som d en k a n udledes af ovenstående, m en også n o ­ get ren t psykologisk:4 »If we are to have any new thoughts, if we are to have a n intellectual identity of o u r own, w e m ust m ak e the effort to dis- tinguish ourselves fro m those w ho p roceeded us, an d p erh ap s preem inently from those to w hom w e once h a d the g reatest indebtedness.« D et er bl. a.

d erfo r W ise selv fo retræ k k er betegnelsen »m od-progressiv« frem fo r »kon­

sensus«. D et er im idlertid ikke årsagerne til disse »forklaringsform er«s opstå­

en og eksistens, d er skal analyseres her. V o rt æ rinde er a t anskue p roble­

m et »indefra«, a t se h v o rd an d en æ ndrede virkelighedsopfattelse afspejler sig i d en m åde, histo rik eren skriver på.

D e r er fo r m ig a t se ingen tvivl om , a t denne m åd e a t anskue historie­

skrivningen p å m ed held vil k u n n e overføres p å studiet af dansk historio­

grafi i det 20. århundrede. F. eks. vil E rik A ru p stå ce n tralt p laceret i en d an sk »progressiv forklaringsform «, og Povl Bagge vil indtage en nøglepossi- tion i d en »holdningskom plekse forklaringsform «, m edens en »N ew -left for­

klaringsform « endnu ik k e k an siges definitivt a t hav e m anifesteret sig, selv om d e r e r tilløb fra flere sider. A t eftervise d ette e r im idlertid e t sto rt og o m fatten d e p ro jek t, m it æ rin d e h er e r e t an d et og lan g t m ere ydm ygt: jeg vil søge gennem nogle analyser af »tæ rskelsteder« i d an sk k u ltu rd eb a t i 1960-erne a t vise, a t en »holdningskom pleks« tankegang re n t faktisk lad er sig påvise ved årtiets begyndelse, m en at d en i løbet af årtiet g eråder i et dilem m a; jeg vil diskutere, hvori d ette dilem m a består, og endelig søge a t lede læ seren in d p å nogle overvejelser over, hvilke konsekvenser d ette even­

tu elt k an få fo r historieskrivningen.

V illy S ørensen tegnede i sit essay fra 1957 om D en tavse generation det klassiske p o rtræ t af d en generation, d er voksede op m ed og ind i den

»holdningskom plekse« tæ nkning i D anm ark. D en afgørende oplevelse v ar fo r dem besæ ttelsen, krigen: de v a r gam le n o k til a t forstå, m en fo r unge til a t væ re m ed. D e rfo r v ar befrielsen heller ingen befrielse fo r dem , de b ræ ndte inde m ed deres heroism e og sam tidig dukkede atom truslen op. R e­

su ltatet blev »blasert skepsis« og »uvis katastrofestem ning«, alting v a r egent­

lig ligegyldigt. M an overlod d en y d re verd en til sig selv og vendte b lik­

k e t indad. O g nogle fa n d t i eksistentialism en en etisk holdning, d er kunne vendes m od nihilism en. D en følgende passus er central: »U ngdom m ens ån­

delige udvikling k a n ik k e h e r forfølges sk rid t fo r skridt fra 1945 til 1957. M en d e r e r alt anty d et en m ulig genetisk forklaring p å, a t d en synes

(6)

at svinge æ ngsteligt frem og tilbage m ellem en nihilistisk og en etisk ho ld ­ ning, m ellem hovm odig selvopgivelse og ydm yg selvudfoldelse. D e n taler m ere om holdninger end om h andlinger og h a r lettere ved a t foretage psy­

kologiske end politiske analyser. E n sagligt forsvarlig h andling eller m ening fo ru d sæ tter en etisk forsvarlig holdning, m en så er d e t jo form asteligt at handle! V ed d et som de h ø jrø sted e fo rstå r ved »personlig stillingtagen«, fo r­

stå r d e tavse gerne lige d et m o d satte . . . « D et er denne optagethed af ho ld ­ ninger, af p ro b lem ern e om kring m agtens n atu r, af m otiverne til han d lin ­ gerne sn arere end handlingernes virkning, vi også genfinder i den sam ti­

dige historieskrivning og i 60-ernes m ed. D et e r m agtkam p, »realpolitik«, politisk strategi og tak tik (indenfor alle tidsafsnit), d er op tag er en ræ k k e af periodens frem træ dende d anske historikere.

H vis vi igen b ru g er k u ltu rd eb a tten som b aro m eter, k a n vi m åske sige, a t d en »holdningskom plekse« m å d e at tæ n k e p å sto d i sin fu ld e blom st også i D a n m a rk o m kring 1960, m en a t d e r nu sam tidig k a n fornem m es visse o pbrudstendenser. D en tavse generation v a r begyndt a t rø re p å sig. Disse tendenser k o m m er m eget k la rt til u d try k i d en d ebat, d er u d sp an d t sig om ­ krin g d e t såk ald te K rogerup-L ouisiana-m øde, d e r afholdtes i dagene 30.

septem ber til 2. o k to b er 1960 m ed deltagelse af en ræ kke frem træ dende po­

litikere, fo rfattere og k u ltu rd eb a tø rer. B jø rn P o u lsen p u b licerede siden sit indlæ g u n d e r titlen »Ideernes krise i åndsliv og p o litik « ,6 m edens V illy Sø­

ren sen satte »frigørelse«7 som o verskrift fo r sine overvejelser. F in n M ethling k o m m en tered e d et hele i sit essay »D et tvæ rpolitiske m enneske«,8 og hvis d et er d e til g ru n d liggende v æ rdier vi søger a t fastlægge, så e r d e t n o k her, vi skal søge. B jø rn P oulsens b o g v a r en kritisk sam tidsdiagnose, m en d et er især væ rd a t m æ rke sig, a t h a n fo rn em m er e t o p b ru d , m en ikke h v o r det b æ rer hen. O g d e t er m åske også væ rd a t m æ rke sig, a t de tendenser, h an analyserer og hvorigennem h a n d iagnosticerer b ru d d e t peg er væ k fra den sociale virkelighed og fra m en n esk et i d et h ele taget. M edens p å d en anden side titlen p å bogen synes a t indicere, a t p ro b lem e t efter h an s m ening netop ligger i k u ltu ren s m anglende politiske engagem ent.

F in n M ethlings essay er m eget m ere indforstået. D et, d er o p tag er ham , såd an som det også o p to g B jø rn P oulsen (om end kritisk), er O le Sarvigs fo r­

tolkning af d en m oderne k u n st fra im pressionism en og frem ad: h a n (Sarvig) fin d er et farvel til d en om givende sociale verden og en van d rin g in d i noget, d er hidtil h a r væ ret m en n esk et frem m ed. M ethling k æ d er denne »virkelig­

hedsopløsning« sam m en m ed de fun d am en tale æ ndringer i d en n atu rv id en ­ skabelige tæ nkning, d er fø rst betø d frem kom sten af d en ikke-euklidiske geo­

m etri og siden relativitetsteorien. O gså k u n sten h a r n u b ru d t m ed d e t abso­

lutte, »ikke fo r a t opløse, m en fo r a t udvide og fuldkom m engøre«. H a n taler

(7)

om at leve i en overgangstid, og o m et bevidsthedsskred stø rre end over­

gangen m ellem m iddelalder og renæ ssance; og h an finder, at det generelle ko d eo rd er frihed. K unsten ek sperim enterer m ed alle m ulige fo rm er og ind­

hold, det m an søger er ikke d et entydige, m en d et m angfoldige, m en sam ­ tidig viger d en b o rt fra d en sociale virkelighed, fordi den h e r k u n finder indsnæ vring og totalitaritet. F in n M ethling taler også om »det vesterlandske intellekt, d e r h a r fø rt os så v idt som til m uligheden fo r en sådan overbæ ­ ren d e bredde, h v o r form og indhold veksler indenfor sam m e tidsrum og ikke b lo t som tidligere tvinges til eentydig form m ed eet bestem t indhold, h vor­

efter alle gerne h av d e a t re tte sig . . .« M an k u n n e godt kalde ovenstående fo r holdningskom pleksitetens apoteose, m an k u n n e også sige, a t indgangen til 6 0-erne stå r i d en optim istiske relativism es tegn. F rigørelsen er m ålet, og selvrefleksionen accepteres som erstatn in g fo r d et tidligere givne norm sy­

stem .0 O g i de følgende år, blev d e t d a »den tavse generation« d er u n d er n avn af »kultureliten« talte h ø jt fo r a t opløse foræ ldede frontholdninger og kunstige skillelinjer.10

H vis vi springer frem til 1967 og standser ved Jo h a n F jo rd Jensens artikel i K ritik nr. 4 om D et litteræ re, det videnskabelige og d et kritiske væ rdipro­

b lem ,11 stå r vi a tte r ved et »tæ rskelsted«. V i m ø d er h e r den fuldm odne

»holdningskom plekse« tæ nkning m id t i brudsituationen. O g denne situation e r vel a t m æ rke erk en d t af fo rfattere n selv. V i k a n k lart udskille nogle nøgle­

ord, d e r p lace rer h am i d en »holdningskom plekse« sam m enhæ ng: h a n taler om frigørelsen, om frigørelsen som livsm ulighed, om holdningskom pleksitet, om tvetydig og h øjspæ ndt tvivl, om fo rm behersket spænding, om organiseret tvivl og inklusivitet. M en h a n ta le r også om noget andet, h a n taler om en »følelse af m isforhold m ellem »behov« og »opfyldelse«, en oplevelse af sin egen situ atio n som »væ rdispaltet«. O g denne følelse af a t befinde sig m id t i et b ru d fø rer h am in d i en ræ kke overvejelser om d e præ m isser, h an hidtil h a r dy rk et videnskab på.

H a n tag er sit udgangspunkt i en gennem gang af n orske d isputatsoppo­

sitioner i litte ra tu r, pu b liceret i E d d a 1 9 5 3 -1 9 6 7 , og h an påp eg er som noget karak teristisk , a t d e r ikke fin d er nogen egentlig th esek ritik sted: m an k an disp u tere p å alt b lo t d et la d e r sig verificere. D et, vi m øder, er efter hans m ening et væ rdisystem , d e r h a r sit centrum i sikkerheden, b eskyttet b ag en b estem t sandhedsopfattelse. »M en a t stå i forhold til sikkerheden er at h en ­ give sig til d et bestående. S ikkerheden søger ik k e sit grundlag, d en h a r det«, siger h an i et ce n tralt citat. D et problem , d er optager ham , er forhol­

d et m ellem videnskab og p o litik; d et pro b lem d er fo r alvor accentueredes m ed det såkaldte »ungdom soprør« året efter. F jo rd Jensen n å r ikke til n o ­ gen afklaring, m en h an s overvejelser k aster lys over b åd e d et d er gik forud,

(8)

og det d er ko m efter, d erfo r skal d en n e cen trale passus citeres i sin helhed:

»Sagen h a r bl. a. a t gøre m ed åbne væ rdisystem er o verfor lukkede. Spillet m ellem d e t åb n e og d et lukkede giver sig til kende i d en åbne holdning til d isputatsernes teser og d en lu k k ed e til disses realisation. M en k u n i een fo rstan d er d en fø rste åben: d en a t in te t sy n spunkt p å fo rh ån d udelukkes og in tet (litteræ rt relevant) stof p å fo rh ån d afskæres. L u k k e t er den derim od i d en forstan d , a t h v ad d e r frem drages og h v ad d e r underkastes et syns­

p u n k t og selve synspunktet, frem lægges p å det lukkede system s vilkår, nem ­ lig, a t d e t s k a l k u n n e d o k u m e n te r e s ig s o m o v e r in d iv id u e lt g y ld ig t. D ette v ilkår e r betingelsesløst, skønt d e r ofte n o k dispenseres fra d e t u n d er h a n d ­ lingerne. P å dets fasth ed b ero r det, a t trad itio n en tø r forholde sig toleran t

til d isputatsernes hensigter. V e d k ra v et om disses overindividuelle ac­

cep tabilitet h a r videnskabslivet sik ret sig m od det vilkårlige og m od po liti­

sering. P å d ette k ra v b e ro r det, at m an h a r k u n n et d an n e et skel m ellem den objektive og d erv ed videnskabelige holdning og d en subjektive og d erfo r vi­

denskabsfrem m ede. O g p å d ette b e ro r d a endelig d en opfattelse, a t d en vi­

denskabelige udfoldelse i sin a rt er væ rdineutral, a t d en i forskydningen m o d det overindividuelle h a r m ag tet a t skyde sig b o rt fra væ rdierne.« D er h v o r h a n især sæ tter sin k ritik in d o v er fo r d e t i disputatssystem et eksem ­

p lificerede videnskabssyn, er, at d et afskæ rer sig fra situationen. D e n these- opfattelse, d e r ifølge h an s m ening h e r repræ senteres er, at d e t d er frem træ ­ d er som disputatsens hensigt, alene m å hav e sit k o rre lla t i m aterialet selv.

»D en sandhed, d er blev til gennem tesens bekræ ftelse, v a r en sandhed i stoffet.« D et bygger im idlertid p å d en fejlslutning, »at sandheden alene h ar sin instans i stoffet. D e t h a r d en ikke. D e n h a r d e t også i s itu a tio n e n .«

H a n fo retag er d erefter en analyse a f væ rdibegrebet, som h a n sæ tter i rela­

tio n til behov: »en given tings væ rdi o p står v ed dens evne til at blive bru g t, altså til a t opfylde behov.« D e t e r behovet, d er væ kker skaberev­

nen, m en beh o v et er b etinget af bevidstgørelsen om væ rdien: »at leve m ed lav væ rdibevidsthed er at leve k onservativt«, hæ vder han. O g h a n m ener d ette også gæ lder forskningen.

T il sidst følger så h an s analyse af d et k ritisk e væ rdiproblem . H a n s o p fat­

telse e r in d eh o ld t i d ette nøglecitat: »at fo rsk e e r som a t fo rh o ld e sig til stole. D et k a n ske ved tilpasning eller ved original udfoldelse. D e t k an ske gennem væ rdibevidsthed eller uden, og d e t k a n ske m ed lav bevidsthedsgrad eller m ed høj. D e t sk er derim od ikke ved a t stille sig uafhæ ngigt af væ r­

dierne, d et k a n ingen. D et valg, d er m eld er sig, er også fo r forskeren: at sæ tte sine vilk år og sin virkelighed i d et system givne eller m ed væ rdibe­

vidstheden som in stru m en t at sk ab e sin virkelighed i system bruddet. K an h a n i fø rste tilfælde k ald e sig f o r s k e r , v irk er h a n i d et a n d e t som k r it ik e r

I d et følgende giver F jo rd Jen sen et eksem pel på, h vad h a n k ald er »sy-

(9)

stem kritik«, ved a t beskrive, hvad h an selv gjorde i sin egen Turgenjevbog.

S ådan som h an beskriver sin frem gangsm åde, synes jeg im idlertid ikke, den opfylder h an s egne k ra v til en såk ald t »kritisk« analyse: fo r d et første står d et overhovedet ikke klart, h vad det er i »situationen«, d er g ør et studium af T urgenjevs indflydelse p å dansk åndsliv relevant. D ernæ st forekom m er d et mig, a t h a n netop ikke h en ter sit væ rdigrundlag u den fo r system et, m a­

terialet, erkendelsesburet, i h v ert fald ik k e som h a n selv beskriver sin frem ­ gangsm åde: » h a n k an i lyset af den frem m ede digtning tillægge sider af v or digtning, d er ikke tidligere h a r væ ret tillagt betydning, væ rdi . . .« Så vidt jeg k an se, er d e r h e r ikke tale om system kritik, eller o m system ned­

brydning, m en om en situation, h v o r fo rsk eren bevidst solidariserer sig m ed een side af sit m ateriale. D e t h a n beskriver er en eksistentiel, personligt engageret forskning, ik k e d en politisk-bevidste, k ritiske forskning, der nu om ­ fattes af begrebet k ritisk forskning. H ans overvejelser såvel som hans løs­

ningsforsøg ligger stadig p å d et p riv ate plan.

H a n k red ser længe og indæ dt om problem et, m en nogen afklaring n år h a n ikke, m åske k a n følgende citat antyde i hvilken retning hans overve­

jelser går: (eksem plet er C arl Plougs digtning) »hvor forskeren i sin søgen efter d en overindividuelle san d h ed en ten fasth o ld er genstanden i sin 100- årige ab strak tio n eller søger tilbage til d en oprindelige situation fo r genstan­

den b in d er k ritik ere n genstanden såvel som sig selv til den nutidige situa­

tion. In d e u n d e r d e p o lariteter, d e r u d g år fra situationen, k o n fro n terer h an sit em ne m ed et væ rdisyn, i d et ko n k rete tilfælde: d et nedvurderes. M en d en n e ned v u rd erin g v irk er tilbage p å situationen som et bud sk ab til denne.

E n udsoning er p å v e j . . . «

V i h a r således h e r m ø d t en forsker, d e r står m idt i bru d d et. H a n h a r er­

kendt, »et m isforhold m ellem »behov« og opfyldelse«. H a n befinder sig i en situation, h v o r d et videnskabelige ap p arat, d er hidtil h a r stået til hans rådighed ikke m ere fo rek o m m er h am tilfredsstillende, m en h an h a r endnu ik k e fundet et nyt. O g d et h a n bl. a. søger er en videnskab, d er k an bruges. V i h a r desuden, og d ette m en er jeg er væsentligt, lokaliseret en b ru d ­ flade, d e r om kranses af begreberne »holdningskom pleksitet« og »kritik«, og d e t er en b rudflade, jeg vil tillade m ig a t betegne som »60-ernes dilem m a«.

T h i d ette v a r ju st F jo rd Jensens problem : h an opdagede, at h an ikke kunne væ re b å d e holdningskom pleks og kritisk, h an m åtte vælge. M en h vad h ar n u a lt d ette m ed historieskrivning at gøre?

H vis vi k an acceptere - og det m en er jeg analyserne af Villy Sørensen og F in n M ethling h a r vist, at W ises’ rids af grundelem enterne i »konsensus«- tæ nkningen (i det foreg åen d e kaldet »holdningskom pleksiteten«) også er gæ ldende fo r sam m e tidsrum i D anm ark, så k an m an også begribe h istorie­

skrivningen h eru d fra. H vis det e r holdninger, ikke facts; psykologi ikke

(10)

p o litik; m enneskelige m o tiver; m oralske og etiske konflikter, m agt versus ret osv., d er o p tag er h isto rik ern e som m ennesker, så er det klart, at disse in­

teresser sty rer deres em nevalg. E m n et vælges ikke p å grund af sit k o n k rete indhold, m en fordi dets p ro b lem a tik er dæ kkende fo r historikerens interes­

ser, m en derm ed er d et også i aller højeste grad relev an t og h a r neto p sit u d spring i situationen, situ atio n en er b lot en anden, end d en F jo rd Jensen n u vil tag e h ø jd e for. D e t h a n nem lig pludselig oplever p å sin egen sjæl og k ro p er, at d en tilvæ relsesfortolkning, h a n hidtil h a r identificeret sig m ed, ikke læ ngere tilfredsstiller ham . D e t er n u an d re ting, d er fo rek o m m er ham væsentlige, an d re spørgsm ål h a n vil have sv ar p å, og den videnskabelige

»forklaringsform « h an hidtil h a r b en y ttet sig af fo rek o m m er h am ikke læ n­

gere dæ kkende, d en tilfredsstiller ikke h an s nuvæ rende behov. H a n erken­

d er nem lig, a t hans situation, hans virkelighedsopfattelse m å betinge hans videnskabssyn, h a n fo rstå r b are ikke, at nøjagtig d et sam m e m å h av e væ ret gæ ldende fo r h an s forgæ ngere (og fo r hans tidligere jeg). D eres situation v ar b lo t en anden, d erfo r søgte de sv ar p å an d re spørgsm ål, d er v a r rele­

v an te fo r dem , fo r d eres situation. D e rfo r m en er jeg også, a t hans dispu­

tatsk ritik er forfejlet.

Jeg m en er desuden, a t vi neto p ved a t tag e vores udgangspunkt i den b ru d flad e vi h a r lo k aliseret via analysen af F jo rd Jensens k ritik og i de væ rdier, vi h a r k u n n et fastlægge v ia d en n e og d e foregående analyser af V illy Sørensen og F in n M ethling h a r få et en væ rdifuld indfaldsvinkel til forståelsen af efterkrigstidens d an sk e historieskrivning. H vis vi k a n accep­

tere tan k en om e t fælles g ru n d m ø n ster fo r h ele d et kulturelle m iljø, hvoraf histo rik eren er en del, så k a n vi p rø v e a t efterspore d ette g rundm ønster i deres p ro d u k tio n og fo rstå deres m åd e a t skrive p å og deres em nevalg h er­

udfra. I en an d en sam m enhæ ng h a r jeg forsøgt a t analysere Jens Engbergs bog om D a n sk G u ld ald er u d fr a denne synsvinkel.12 H an s situation er ef­

te r m in m ening d en sam m e som F jo rd Jensens, b lo t m ed d en forskel, at den indtræ ffer seks år senere. H an s dilem m a er fu n d am en talt d e t sam m e: også h an h a r h a ft en oplevelse, i d ette tilfælde af fortiden, d er b rin g er hans

»virkelighedsopfattelse« og hans »selvforståelse« i konflikt, og h a n g ør den sam m e erkendelse som F jo rd Jensen: at d et m å få konsekvenser fo r hans videnskabssyn. M en h eller ik k e h a n k a n løse p ro b lem et o m kring en forening af »holdningskom pleksitet« og kritik. H a n g eråd er i en konflikt, som h a n - efter m in m ening u d en held - søger a t skrive sig u d af.

M en h vad er d e t d a fo r en oplevelse, d e h a r haft? D e to - og m ange an ­ d re m ed dem . T ag e S kou H an sen h a r fo rta lt om d et således:13 »I 1949 forsøgte jeg a t skrive nogle drengehistorier. Jeg m ente b a re ikke, jeg kunne få nogen til a t tro p å dem , hvis ik k e jeg v a r m eget dybsindig. O g d et v ar

(11)

jeg så. D et gik alligevel ikke. M en 20 å r efter kom jeg i tan k er om histo­

rierne igen, fo rd i rad io en b ad om et b idrag til en som m er enquete, som hed M in skolevej. O g så skrev jeg dem u d en dybsindigheder. N u duede de fak­

tisk, og de tra k en hel ro m an m ed sig, nem lig T re d je halvleg. H istorierne han d led e slet ikke om m enneskets problem atiske n a tu r p å godt og ondt, som jeg havde tro e t i 1949. P o in ten i d em v a r dels a t drengene, n å r de spillede fodbold og b oksede og lavede hæ rvæ rk, opdagede, a t d er v ar forskellige vurderingssystem er til. D e blev politisk bevidste. O p p e hos m o r og fa r gjaldt et sæ t regler. N ede i g ård en et andet. H en n e i skolen et tredie sæt. D ren ­ gene læ rte a t h o p p e fra d en ene h ak k eo rd en til den anden og a t holde kæ ft til de rigtige tid spunkter, og de ta b te noget ved det. M en d et perspektiv v a r d e r ingen, d er havde sans fo r i 1949, så tæ t p å krigen og besæ ttelsen. D en ­ gang interesserede m an sig fo r arvesynden, som v ar k om m et fo r dagen igen m ed kz-lejrene. M an interesserede sig ikke k o n k re t fo r politik eller fo r børns lege, og d erfo r k u n n e jeg altså h eller ikke få fo rta lt m ine egne historier.

Jeg forstod dem ikke endnu.«

T ilbage e r k u n eet eneste spørgsm ål: E r d et nødvendigt a t sæ tte en væ­

sentlig indsigt over sty r fo r a t erhverve en anden?

(Manuskript afleveret februar 1976).

Noter

1 Dorsey Press, 1973.

2 University of Chicago Press, 1962, 2. udv. udgave 1970. Dansk udgave: Videnska­

bens revolutioner med indledning af Knud Haakonssen, Fremad 1973.

3 The Philosophy of Literary Form: Studies in Symbolic Action, Knopf, Vintage Book, 1957 (1941).

4 Richard Hofstadter, The Progressive Historians, Jonathan Cape 1968, s. XIV, citeret i Wise, s. 243. Om Hofstadters bog se iøvrigt min anmeldelse i Historisk Tidsskrift, bind 74, 1974, s. 572-573 og Niels Thorsen, Nyere tendenser i amerikansk historio­

grafi: Debatten om »konflikt« og »konsensus«, samme sted s. 342-363.

5 Her citeret efter uglebogen: Mellem fortid og fremtid, Gyldendal 1969, s. 13.

6 Gyldendals uglebøger, 1961.

7 Frigørelsens stadier i essaysamlingen Hverken-eller, Gyldendal 1961, s. 76-110.

8 Vindrosen 1961, s. 231-244.

9 Om selvrefleksion og normopløsning se Villy Sørensens artikel: Kritikkens og Bjørn Poulsens dilemma, oprindelig i Information oktober 1959, siden i Hverken-eller, s.

124-125.

10 Jævnfør 2. del af Villy Sørensens essay Den tavse generation, forfattet 1963 og trykt i essaysamlingen Mellem fortid og fremtid, s. 14-18.

11 Kritik 4, Fremad 1967, s. 106-142.

12 I en anmeldelse af bogen i Historisk Tidsskrift 76, 1976, s. 194-198.

13 Meddelelser fra Dansklærerforeningen 3, 1974, s. 364-365.

25 Fortid og nutid

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

o Opbygning af teksten i helstøbte og fokuserede afsnit: emnesætning o Markering af hvad der er sætningens centrale information: syntaks o Tydeliggørelse af logikken i og

For togene er differencen m ellem k ontrolg ruppen og rejsehjem m elg ruppen næsten

I et konkluderende kapitel diskuteres forholdet m ellem den nordiske og den europæiske kronologi (kap. 13), ligesom der gives en glimrende sammenfatning af

geringen for herved at sikre den politiske borgfred, opstod der pludseligt et behov for at føre protokol over, hvad der blev aftalt m ellem de politiske partier.. Med

I afsnit 11 inddrages kvindernes stratifikationsgrad, ligesom forholdet m ellem mænd og kvinder undersøges.. D et relative forhold

en ikke ubetydelig opbakning, og Engberg kan fremlægge indicier (interessante, men spinkle) for en forbindelse m ellem de socialrevolutionære og de ufaglærte

M ellem Stolperne vare hverken Løsholter eller Stiber, men blot nogle Stænger eller Staver reiste fra Jorden til mod Remmen og m ellem disse noget Flettevæ rk

1) Det vilde sikkert være urigtigt at skelne m ellem firsidede og afrundede Pinseboder og deri se to stedbestemte Typer. D ertil er M aterialet for lille,