Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Møller, P. L.
Titel | Title: Kritiske Skizzer fra Aarene 1840-47.
Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 1
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : P. G. Philipsens Forlag, 1847 Fysiske størrelse | Physical extent: 2 bd.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
v k l X0KI6kl_I6e 6I8l_I075X 1.-2.8 52 8°
1 1 5 2 0 8 0 4 4 8 4 2
i!' .
li
sra Aarene 1840—47,
, >
af 1ii
. >
P. L. Ms«er>
..
'. ^ ,« .'<7-7"
iK.^7s«Li^
Forste Del.
<?
i!
K vv^erchkvn, .
V
M a Boghandler P . G . P h ilip s e n S Forlag.
Trytt hos H. G. B r ill.
'«
! i
kj
/
<
»
sesthetisk Kritik: (Indledning) . . . . . . . . . i D en lille Skuespiller. . . . . I . Gehienschlager: < Drvarodds S a g a ...
^ k D i n a ... . .
Gsaias Tegner (A ctionsin dlceg)... / . . Henr. Hertz:
H C. Andersen:
1
Lyriske og dramatiske D igte . . . l Syvsoverdag (Defenfion) . , . .
i O gsaa „en Sjcel ester Doden"
x ( I n t e r m e z z o ) ...
s Jntelligensblade og malerist Atlas s M u lattxn ... .... . . / En D igters B a za r...
» Nye E v e n t y r ...
Lidt om Calderon: Dorotea og Gomez Arias . . . Tilbageblik paa vor Lsthetiske Litteratur i 1841 og 42 .
(Heiberg. Paludan-Muller. Brondsted, Hauch, Jean Pierre. H. P o. fl. a.)
Mag.r
9 15
I 33
43 72 100 135 139 166 171 175 182 198
. Hvlst
b.eur (les cbefs des generations de^a muries) absence dans la criti^ue litteraire n'a pas pen contribue a rompre toute tradition; ... I'epoyue est bien ricbe en talent, enesprit, en monnaie d'oeuvres; . . . le. kait est c^ue I'ensemble, la eoinposition, a man^ue a d'admirables elements . . . . ?ious sommes nes dans des entre-deux sans eesse coupes, non pas sous un astre eontinu . . . . kendons admiration et ^ustice a ces bommes c^ui ont impose leur nom a leur siecle, kerieles,
^ u g u ste, b.eon X et b.ouis XIV; Ils ont empecbe les genies - e t les talents de s'egarer, de se dissiper: . . . l'anarcbie entre les bommes de talent est complete . . . 6e (jue le talent gagne en gout (lans le moncle, il le perd en originalite, en auclace, en lecondite; . . . on craint (le compromettre desormais une fortune, (;u'on sent tenir un peu (lu eaprice et du basard . . . Il ^ a surtout a dire, a^ repeter, a la decbarge des bommes de talent de nos jours, fsu'tl eireule dans l'atmospbere (juel^ue cbose de dissolvant, et hue la, ou se tient le gouvernail, on n'a rien fait, ni sans doute pu laire, pour ^ obvier . . . M is il s'agit iei de plus que d un delassement de I'esprit; il s'agit de la vie morale et intellectuelle d'un temps et d'un peuple.
(Verites sur la litterature).
Om irsthetijK Kritik.
(S o m Indledning.)
^ e t er bemcerket om vore D ages crsthetifte Kritik, .,at den mccrker Z ntet, lytten til I n te t, lcrser neppe som m an
bor lcrse. D en droeber en B og som om den var en ly s
levende Skabning og ikke noget S lum rende, der skulde voekkes ved Kjcerlighed. Ingensteds trcedes flere H jerter under Fodder, end i Kritiken." D et er sagt, og jeg gjor disse O rd til mine, „at til oeg te Kritik herer et Gemyt, der kan here Grcesset groe." M en for at hsre Poesiens Grces groe, maa man aabenbar selv voere D igter, eller dog et Stykke af en saadan. M an misforstaae mig kun ikke her, som om det var min M ening, at m an, for at voere en god Kritiker, absolut maa have udgivet poetiske P roducter, de voere nok saa gode, eller nok saa slette. N ei, der van
drer maaskee Folk omkring, „som vi ikke kjende", Folk som aldrig have skrevet og aldrig ville udgive et D igt, og
I
som med alt det ere mere D igtere, end M ange, der have foroget Litteraturen med B ind og sig selv med T itel af
P oeter. Ib la n d t hine Folk skulde man maaskee finde de gode Kritikere; de have ikke spildt Tiden med forfængelige F o r-
i
fatterdromme, have havt bedre R o til at troede i fuldstæn
digt og inderligt Bekjendtskab med L itteraturen, omfatte den med levende Kjcrrlighed og med et upartisk B lik be
tragte dens Udvikling i'alle Forgreninger. Maaskee, siger jeg; thi det er ogsaa muligt, at man I n te t fandt, om man end vendte op og ned paa dem. T e t er muligt, at denne T ro kun er en national O v e rtro , en af vore philistrose B arnagtigheder, og a t H r . N . N . som! vi ftaae stille og see efter paa G aden, og hviske betydningsfuldt til hverandre:
„ H a n kunde, hvis han blot vilde," — at han, naar han endelig lod sig formane til at krybe frem under „Skjeppen", siet ikke befandtes at vcere noget „L y s". Ncervcerende F orsi tor imidlertid ikke rose sig af den misundelsesvcer- dige Lod at vcere en saadan ganske forborgen M ulighed;
men vilde vi Alle lcegge Hcenderne i S kjedet, hvorledes skulde det da gaae Poesien hos „vore B o rn , om ogsaa A lt
holder sammen mens vi leve?"
Pjcelder det nu om den cesthetifle Kritik hos os, og bet endnu i hoiere G rad , end hos Tydskerne, til hvilket Folk den ovenfor citerede F o rfatter* ) horer, — at den ingenlunde er et veldyrket Landskab med „duftende Enge og korn
rige V an g e", men snarere en gammel B rakm ark, som M ange vel ei engang ere paa det Rene med, hvorvidt det lonner Umagen at opbryde; saa kan det ikke vcere K ri
tikerens O pgave at trcede ti! sit Vcerk med et A pparat af fcerdige T heorier, og med dette i al dets abstracte N e genhed at kasto sig over et eller andet eor-pus cieiicti. D e t
* ) Gutzkow.
,
Om a'sthetisk Kritik. . 3
/
kan ikke noksom indflcrrpes, hvad Herberg selv bemcrrker i sin Kritik over S vend D yrings H u n s (en A rtikel, der i flere P unkter horer til hans bedre,, medens den i andre lider af stereotyp-systematiskVilkaarlighed), a te n cegte dig
terisk Frembringelse i Almindelighed etablerer en ny D ig t
art, — naturligvis ikke i den vulgcrre B etydning af dette O rd . M eningen er ikke, at den jo skulde kunne formelt henfores under Lyrik, E pos eller D ram a, ja selv under en af disse K ategoriers tidligere bekjendte S pecies, men kun, at den udvikler en ejendommelig, fra forhen fremtraadte Digterværker forskjellig Grundcharakter, hvorved ethvert crldre System meer eller mindre modificeres. S aad an n e Frembringelser ere f. Ex.
G o th e s F a u s t , enten man kalder den det s p e k u la tiv e D ra m a , eller det m y s tis k e , eller det p h a n ta s tis k e ,* ) B e l m a n n s S an g e, O e h le n s c h la g e r s nordiske Digte, uden Hensyn til de forfljellige F orm er, hvori vi have dem.
B y ro n s . lyrisk-episke Vcerker, ja selv H e in e s Lyrik og for en D el Heibergs V audeviller, (nemlig ikke i Littera
turen, men i deres Fremtrcrden paa T h eatre t); havde han faaet det In d fa ld at kalde dem f. Ex. danske Folkekomedier, eller noget Lignende, vilde de maaskee have vundet storre A n
seelse for O riginalitet, skjondt Indflydelsen saavel af F re ja s A ltar og S a n c t H ans-A ftenspil, som iscer af B elm ann, ikke lader sig miskjende, baade i de lunefulde, og i de lyriske P artier. F o r ethvert af disse Phcrnom ener maatte K riti- ken enten flabe en ny Theori, eller ved Anvendelsen af en crldre optage deri den nodvendige Modifikation. Dette lig-
* ) S om George Sand i lievue ttes cteux monNes.
1*
4 I n d le d n in g .
ger ligefrem i S ag en s N a tu r. B etrag t engang disse saakaldte Kunsttheoriers Historie! E re de S o len , der ved sin V arm es Alm agt fremtryller Poesiens S kabninger?
E re de ikke snarere O iets O rg an ism e, hvorved Beskuelse og Opfattelse af en foregaaende poetisk Verden bliver mu
lig, eller et H uulspeil, hvorved den lettes for H iet, der savner faste H vilepunkter? --- E re de G rund eller Folge, ere de ccldre eller yngre, end Kunstværkerne? — A r ist o- te le s skrev forst sin P oetik, da den grcrske Poesi var af-
>sluttet, B a t t e u x 's „Indledning til de skjonne Kunster og Videnskaber" blev forst til, da den gammelfranske Skole havde udlevet sine „sours lete", og H e g e ls W sthetik begrcrndses paa den ene S id e af Kunstens Begyndelse, paa den anden af den Epoke, der fik sin Fuldendelse i Gothe, uden at anvise nogen P la d s for den senere sremtraadte
„unge" Litteratur.
M en med al mulig Respect for den saakaldte speku
lative Erkjendelses Betydning ogsaa paa det crsthetiske G e- beet, saa maa den dog, hvis den skal vinde P o p u laritet og frugtbringende Virksomhed, og ikke indiceres i ufrugt
bar Selvbeskuelse, ligesom overscette sig selv, affore sig sin abstracte Nogenhed, hver G ang den vil gjennemtrcenge en individuel Kunstproduktion. D en m aa, uforandret i sit
O
inderste Vcesen, paatage sig en ny Skikkelse hver G ang den vil bringe os E rts fra en nyopdaget G rube. M en hos hvor -mange har den vel endnu en saadan evig for- yngende Livskilde? --- S aav el det sidste, som alle tidligere System er, staae og falde med deres T id s S m ag , og D an-
Om.wsthetisk Kritik. 5
nelse, men Poesiens Mestervcrrker have en evig N a tu r, en uomskiftelig Gyldighed, og Poesien er, som M o lb e c h , der forresten neppe er trcrngt langt ind i den hegelste P h ilo - sophi, engang har sagt (i M aanedsskrift for L itteratur) en saa, rig og omfattende K unst, idet den slutter sig til det hele uendelige Menneskeliv, „at man ikke nok kan vogte sig for, at ville i theoretiske Lcrrescrtninger og kritisk-afgjorende U
D om m e, indskrænke dens Grcendser meer end tilborligt, eller troede den for noer med de justerede M aal, som ind
rettes efter et vist spekulativt oesthetisk S ystem ."
In g e n troe dog for A lvor, at han giver os et an
skueligt Billede af en D igters G enius med dens F o rtrin og Grcendser, og dette skulde dog vcrre en Hovedside af Kritikerens H v erv , naar han med temmelig Evidents har angivet, paa hvilken S tu e ak en — maaskee antiqveret
— T heoris Hospital den med mindst Ulejlighed kan ind- lcegges! og troer han alligevel herved at lette sig selv og A ndre O pfattelsen; nu vel, men saa lade han tillige den nye Livsaabenbarelse, den selvstændige Individualitet (og , med A ndre behover han jo ikke at befatte sig) komme fyl
dig tilorde, inden han paatvinger den S n o rliv et! — D i leve jo dog i en protestantisk D id, og ligger det ikke i P ro te stantismens P rin cip , at Individualiteterne skulle respekteres?
D et siger idetmindste H r. M artensen, og han maa vel vide det.
Frem for A lt bor dog Kritiken kunne f o r s t a a e s , idetmindste som den selv har forstaaet, og denne F ordring er saa simpel, at den kunde synes unodvendig. M en, for-
»
c
udsat, at den virkelig selv har forstaaet, saa tor den ikke indhylle sig i P h raser, der om end nok saa correcte, let komme til at ligne Abreviaturerne hos en H urtigskriver;
den maa idetmindste for en Deel aflcrgge det dunkle G e
v andt, der kun er gennemskueligt for de Indviede; den maa erindre, at dens F orm aal ikke er at vcrre Enebesidder af sin „hoiere" Erkjendelse. T h i Poesien stal ikke drages op i de enkelte philosophisk D annedes Bevidsthed; der er den allerede, eller burde idetmindste vcrre d e r; men den stal drages ned, eller, rettere sagt, ud blandt de M ange, at den kan varme deres I n d r e med Prom etheusgnisten, og kaste sit L us over deres Livs G jerning. D erfor maa Kritiken ikke vare en haard T ale; den stal ikke selv v are D igter, den stal ikke stabe N oget af I n t e t , men for at forklare og forherlige, hvad der har K rav herpaa, for ei at profa
nere det Hellige, maa den ikke blot have S vcrrd og P ile til at vogle M usernes H a l, men ogsaa D uft og S odm e som Honningen fra H ym ettus, og Klarhed som Kilderne ved P arnasset.
M in Tanke fores her uvilkaarlig tilbage til en lille A rtikel, der engang stod i „Fæ drelandet". D en var af H a u c h , og handlede om B r e d a h l s dramatiske Scener.
J e g kan ikke noksom'anbefale denne Artikel; det er en P erle i vor kritiske Litteratur. B lan d t de mange gedigne T a n ker og sunde Anskuelser, som her findes udtalte, maa jeg iscer fremhcrve den Bemærkning, at den gode K ritiks O p gave ikke saameget er at frxmhccve, hvad der ikke er i et D ig t, hvad der ikke er ved en D ig ter, hvilke Feil han
Deler med sin T idsalder eller skylder tilfceldige A arsag er;
men at S ag en vcrsentligen er, at bringe det Fortræffelige hos ham frem for Lyset, bringe h an s, og netop h a n s , ejendommelige F o rtrin til klar Bevidsthed, det, der er den reelle Gevinst og Udbytte for 'h an s Folk og hans T id.
D ette kan stundom falde noget besværligere. H ertil horer forst og fornemmelig et frift ungdommeligt Gemyt, et frit og livsglad S in d , der kan sympathisere med Poesiens evige Ungdom, et hum ant og liberalt H jerte, der kan og vil op
fatte det Poetiske i alle dets forftjellige Skikkelser. M en naturligvis kan man ikke skride til dette Vcrrk uden om- fattende Forberedelse. Zeg mener kun, at det ikke er nok for en Kritiker at have philosophift,, han maa ogsaa have poetisk, han maa have historisk og navnlig litteratur
historisk D annelse*); thi det er ikke blot i et tilfcrldigj laant, lcert eller postuleret Aggregat af Theoremey, han skal an
vise D igterens P la d s * * ); det er tillige i det menneskelige G e
myt, der ofte kun slumrer, det er tillige i Historien, i T o taliteten af det universelle V erdenslivs Aabenbaring. N a a r
I
Kritiken vil vcere retfcerdia, naar den vil vinde B eretti
gelse til at vcere M entor for P o eter og Publikum , maa den, som M ythen beretter om O d m , stige ned igjennem
* ) Voerst staaer det fig naturligvis, hvor der hverken findes Princip eller Sagkundskab, paa hvilket man i den nyeste Tid hos os oplever daglige Erempler.
* * ) En clasfifl Prove herpaa har man i en norsk Fs., R olf O l
sens Recension af Welhavens „Nyere Digte".
B elgerne til Ssqvabcek, til S a g a s B o lig , vaage der i de stille N crtter, og lytte til hendes R est.
J e g har i mine kritiske Leilighedsarbeider, hvor
af her felger et U dvalg, saavidt muligt segt at an
vende de antydede P rin cip er, hvormed jeg dog ikke vil n a g te , at en strang Overholdelse af dem undertiden kan vare forhindret ved Gjenstandenes saregne Beskaffenhed og F o rh o ld , og den deraf udspringende Stem ning. Disse
Sniaaskizzer slutte sig i Tiden omtrent til. vore egentlige kritiske T idsskrifters O p h o r, og under denne den officielle K ritiks Znsolventsperiode, vil man maaskee dog ikke ugjerne modtage nogle, om end kun fly g tig e.T rak af vor L ittera
tu rs Physiognomie i- de sidste 6— 7 A ar. Skjondt jeg i Almindelighed vasentligst benytter som B asis for B e tra g t
ningen en historisk-asthetifk Sam m enligning af de respective D igterevner, for derefter at bestemme det enkelte Arbeides, eller dets F o rfatters R ang i den poetiske.S tat; maa jeg dag gardere mig m od, at Nogen her fordrer eller venter denne giennemfert med samme bonseqvents som i en Littera
turhistorie, hvor det ene Led uafbrudt iT rd og R um kan knytte sig til det andet, eller i Tidsskrifterfsom man i forrige T ider har seet), hvor man har Taalmodighed og P la d s til foran hver enkelt Kritik i Indledningen at udvikle et helt cesthetisk eller litteraturhistorisk System . O gsaa i denne Henseende maa jeg bede erindret, at det oftest var Lejligheden, som frem
kaldte disse A rtikler, og foranledigede en Behandling af Gjenstanden, der ncrrmest, om ikke udelukkende, maatte slutte sig til denne.
A . O e h le n s c h la g e r .
(Fodt 1779.)
I. Den lille Skuespiller, Lystspil i (5) 4 Acter. 1 8 3 7 .
„ ^ t . Lystspil af Oehlenschlager!" — hed det overalt i et helt F jerdingaar for Opforelsen, og man sagde i A lm in
delighed ikke mere.; thi E nhver lceste p n sin N ab o s Ansigt A lt, hvad ban selv havde paa H jertet; man trak paa S k u l
drene, rystede med Hovedet, og kappedes kun om , hvem der kunde frembringe det mest kritiske M inespil. — D e Edssvorne havde lcrngst fcrldet Dodsdommen i deres H jer- ter, men Delinqventen lod sig endnu ikke tilsyne. Endelig kom den store D a g ; — Huset var propfuldt, Dceppet og Ginene gik op, men til sin store Forbavselse mcrrkede man, at Stykket ikke var daarligt, om end ikke just et Lystspil i O rd e ts scrdvanlige Betydning. E n D el godmodige Folk, der vare gaaet paa Komedie, lig hin fra Rahbek bekjendte holstenske Skipperj med den faste Beslutning at lee, fandt maaskee hertil' ikke det S to f de havde ensket, hvorimod de stundom uvilkaarlig rsrte s til T aarer. Dceppet gik ned efter femte A ct, og nu indtraadte den mærkvær
digste P au se, man lcenge har vceret Vidne til; den store Mcengde, som' i det.H ele havde fundet en behagelig og i mange P a rtie r skjon Underholdning, saae sig om med spor-
.1 0 2l. Oehlenschlagei.
y
gende Blikke, der syntes at sige,- "vi kunde i G runden have Lyst til at klappe, men vi tor ikke, for vi ere bange for at begaae en Dumhed, da vi bedst selv vide, at vi hverken have S m ag eller Dygtighed til at fcelde en uafhcengig D om ." D ette M od skulde man imidlertid finde — hos
„K jernen af Folket ?" — nei! med mindre man dermed vil betegne et P a r unge S tu d e n te r, som paa et Gadehjorne, strax efter Ankomsten til Axelstad, havde hort at Oehlen- schlager ikke kunde skrive Lystspil, og som derfor denne D ag ved fcelles M idler kjobte sig P ib e r og P arterreb il
letter, og droge faa ind i Musetemplet med det glade H aab om at faae „lidt K om m ers". — D e, som ikke havde P ib er, folte sig for ved forst at udsende en sagte, surrende Lyd,
,
som man scedvanlig kalder H y ssen , og da S v a re t herpaa blev et levende og almindeligt Klappechor, mente P ib e r
drengene: „n u var det T id ," og faldt ind med deres Z n - strumenter paa en M aade, der gjorde det sandsynligt, at de ikke vare vante til at tractere noget andet og mere har
monisk. S kjondt de snart, da saa manges Hcender vare imod dem, fandt det hensigtsmccsfigst at stikke P iben ind, havde denne dog alt gjort et saa uhyggeligt In d try k , at
uden T v iv l de Fleste gik forstemte bort.
Indholdet af Stykkel er, som de fleste D ram aer af samme F orfatter, historisk, og fremstiller i en Rcckke friske 'og interessante B illeder, maaskee ikke altid saa sammen- trcengte, som Theatereffecten fordrer, de F a ta , den beromte Skuespiller Schroder som yngling maatte gjennemgaae, og den K am p, hans G eni, der tidlig fandt sit M aal, maatte
' D en , lille Skuespiller.
V
bestaae mod udvortes H indringer, navnlig en i G runden
„skikkelig" S tiffad ers opfarende S trcrnghed, der, dels ved selv at bortfjerne ham , dels. ved at give ham Aarsag til at flygte, lod ham alt i en meget ung A lder giore B e- kjendtskab med en stor Del af Livets Skyggesider. D et Hele kan betragtes som en digterisk Apotheose af det unge ubundne G eni, der med en ofte til Kaadhed stigende S e lv tillid og T ro d s ligger i uafbrudt Feide med crldre Folks prosaiske og philisteragtige Livsanskuelser og andre fjendtlige Forholde, indtil det ved sin uimodstaaelige M a g t, paa en M aade som erindrer om D igserens eget Ungdomsliv, tilfidst tiltvinger sig Anerkjendelse, og udgaaer med luttret og klar
Selvbevidsthed af hin Gjceringstilstand.
- «
M an seer den opvakte sextenaarige yngling paa V an dring med en godmodig S kom ager, der har taget sig af
ham , imod at have Lov til, saa tidt han vil, at foie en forunderlig G rille ved at forelcrse ham sine V e rs, der i dobbelt Forstand ere S kom agervers, da de baade have S te v le r og S p o re r paa Fedderne. H an fristes af nogle M unke (ved hvilken Lejlighed D igteren' heldig har vist os baade den smukke, rerende, og den foragtelige S id e af Munkelivet i de to her fremtrædende Repræsentanter) —
til at gaae i Kloster; men den unge, freidige Livslyst sej
re r, og han forbereder sig derimod til paa en original M aade, der tillige godtgjer hans Skuespillertalent, at over- .raske hans omme M oder i Hjemmet. Forklccdt som Skak- kerjsde trceder han ind, og efter at han lcenge har vedlige
holdt R ollen, gjenkjendes han trods Skjceg og fordrejet
Stem m e af M oderen, hvilket giver Anledning til en af de meest gribende og fvrtrceffeligst udforte Scener, vor Skue
plads kan fremvise*). Sliffaderen, - Skuespiller Akkermann, ytrer uflrom tet G lade ved hans Tilbagekomst; imidlertid komme de snart i Uenighed, navnlig om hans Anlceg til Skuesplllerkunsten, og den lille S chroder, der ikke kan taale nogen T vivl om sit G eni, tilsidesætter sin Respect for Faderen, og flygter, for at undgaae P ry g l, op paa T aget af H uset, hvorfra han truer med at styrte sig ned; men da F aderen, der er gaaet ud paa G aden, omringes af B orgere, som ville tugte ham for at have mishandlet T o n nen, bencegter denne A lt, hvad han forst fra T aget har udskreget med Jam m er og Klage, befrier herved Faderen, og de forsones da igjen. T e t varer imidlertid ikke lcrnge;
Taftenspilleren S t u a r t , der er bleven tilbagevist af Ak
kermann, og til hvis smukke Kone den lille S chroder, skjondt behandlet af hende som et B a r n , allerede tidligere har fattet en hcrftig Tilboielighed, overtaler ham let til at fslge med sig, pynter ham op med P aryk, K aarde og rod Kjole, som andre unge Cavalierer paa den T id , men da han ved at foredrage enkelte Brudstykker af Shakespeare giver ham et Begreb om denne D igter, gaaer der pludse
lig et Lys op for S chroder; han foler sig beaandet og besjcrlet af Kunstens hellige G enius, og opgiver strax sin utilladelige Kjcrrlighed til S tu a r ts Kone, idet ban tilstaaer
* ) Schroder spilledes af Fru Herberg, og Moderen as Madame Nielsen.
D e n lille Skuespiller. 13
ham hele Hemmeligheden. D er folger nu en Scene mel
lem S tu a r t og nogle berusede O fficierer, som bille over
falde ham , fordi havbredder O pbartningspigen i-V certs-, huset fra deres Kjcrrtegn, men S trid e n bilcrgges af en tredie O fficier, en brav K a rl, som ikke er beruset. — M e n s de alle ere borte, insinuerer S ch r. sig hos P igen, og er just i Begreb med at kysse hende, da i det samme D oren aabnes af Akkermann, der har opdaget S o n n e n s S p o r, og nu i Anledning af hans Forsog i det Erotiske atter overfuser ham i Hidsighed. S ch r. giver intet efter i O rdstriden, og trcekker, da han atter trues med P ry g l, blank mod sin F a d e r, der i sin Overilelse overgiver ham til de i det samme indtrcrdende R ettens Folk, og „den lille Skuespiller" fores bort, for, som det synes, at skulle fuld
ende sin Uddannelse i Tugthuset.' — Z sidste Act sees han i Fcrngslet' ganske trostig a t ' studere sin Shakespeare. F o r at vise os Kontrasten mellem det ungdommelige, hceftige men crrekjcere Gemyt, og den cerelose Last, der undertiden kunne komme til at dele Skjcrbne, indfores i samme Fcrng- sel en T y v , som S chr. dog, efter i nogen T id at have' maattet taale hans Underholdning, bliver qvit; den crrlige
Skom ager er tilfældigvis blevet Fangevogter ved dette Fcengsel, og gjor allerede Anstalter til at scette sin yndling paa fri F o d ; da — kommer den uberusede Officier fra 3die Act og overbringer tvende B reve fra Fyrsten, hvoraf det ene giver S chr. Friheden tilbage, og det andet meddeler ham Bestalling som virkelig Skuespiller med fast aarlig Lon. D en lille Schroder ender nu Stykket med en kjaek
S lutningsreplik, (der er kommet til ved den af Digteren efter forste Forestilling foretagne Forandring, hvorved hele 5te Act blev bortskaaret, med Undtagelse af et P a r S ce
ner, der hensattes i forste) — som imidlertid kunde synes, ved sin Lcrngde og umiddelbare Henvendelse til Publicum , at have noget mere af Vaudevillens N a tu r, end der egner sig kor den hoiere Komedie; og hertil troe vi at kunne henregne ncrrvcerende Stykke, da det omtrent bevcrger sig i samme Sphcrre, som f. E r. T o n J u a n af O sterrig og tildeels B oyes W illiam Shakefpeare.
M ed de -i sig selv ikke betydelige F orandringer gjorde det ved nceste Forestilling almindelig Lykke, og er senere stedse blevet optaget med B ifald. V ort theaterdommende Publicum bar herved for den, der seer en S m ule dybere, med en ubevidst, men bitter S a tire , brudt S tav en over sig selv. Stykket har imidlertid fortjent en kjcerlig Modtagelse, og om en straengere Kritik end ikke ubetinget kan rose det som fuldendt Composition, dvceler det sunde, ukritiske Menneskehjerte med sand Glcede ved Enkelthederne og ikke ved dem alene.
D et er et yndigt og tillokkende S to f, som dog maa- skee har D igterens Forkæ rlighed for Skuepladsen og dra
matisk Kunst at takke for, at det er frem traadt under denne F o rm . Zeg skulde tage meget feil, om det ikke, ifelge sin N a tu r, egnede sig mere til den episke og navnlig Novelle
formen, og om ikke denne S toffets Gjenstridighed er A ar- sag i, at.Stykket ikke kan ansees for et f u l d k o m m e n t dra
matisk Kunstvcrrk. D et giver os, som sagt, en Rcckke af
kjcrktudkastede, livlige S cener, hvoriblandt mange fortrinlig skjonne, men den nu engang som theatralsk Betingelse ud
fordrede stigende S pcrnding, en fastknyttet Knude og sam
mes sindrige Losning, er ikke opfyldt ester det meget yndede Scribeske T ilsn it; hele Stykket er som en stor, en herlig Exposition til S chroders virkelige, rige L ivs-D ram a. D et er da at vente, at D igterens fortrinligste K raft har viist sig i Characterskildringen, og det maa tilstaaes, at navnlig alle Hovedpersonerne, Schroder, M oderen, Faderen, S tu a r t og Skom ageren, ere mesterlig tegnede, og naar vi oven
for henregnede Stykket til det hoiere Skuespil, og endog troe, at Digteren har skadet dets Virkning ved at kalde' det et Lystspil, saa bliver det endmere bestemt at henfsre under Kategorien af Charakterstykke, og som saa- dant indtager det virkelig, (isccr hvis man mccrkede lidt mindre til en didaktisk moraliserende T endents), en ingen
lunde ubetydelig P la d s, og i vor Litteratur, blandt denne Klasse af Stykker, endog en meget hoi.
H. D r v a r o d d 's S a g a . E t oldnordisk Eventyr. 1 8 4 1 .
„Finmarken er et Land, som ligger saare hoit oppe mod Nord. Der er meget koldt; thi S olen hcrver fig kun om Sommeren lavt over Synskredsen paa Himlen . . ."
Saaledes begynder Oehlenschlager sin V aulundurs S a g a , dette forunderlige Mesterværk af nordisk Rom antik.
O g er det ikke, 'so m man ved denne Begyndelse med et Trylleslag henscettes i hele den nordiske Eventyrverden, med
dens anelsesfulde Taager, dens kraftfulde, kolde A lnor, dens Kampgny og dens groteske H um or, der glimtviis frembry
der ligesom N o rd ly s i den'mystiske S kum ring? — Alle disse nordiske Eventyr hvilede som en dod Rigdom i S a gaerne lige til det nittenve Aarhundrede. Holberg drev
S p o t med de gamle G uder, Ew ald havde vel en Ahnelse om de G uldm iner, Poesien her engang skulde finde, men han fpemferte kun nogle af hine Skikkelser ligesom med fam
lende H a a n d ; han formanede ikke at opbygge en Verden a f dem. Ligesom S u h m og Sam soe i deres Fortæ llinger fremstillede nogle af N ordens H eroer, saaledes optraadte hos Ew ald baade Helte og G uder med et Anstrog af .den Sentim entalitet, der betegner S lutningen af det for
rige A arhundrede, men som stod i fljcerende S tr id med den kraftig-naive Bevidsthedskreds, hvoraf de i fin T id vare fremgaaede. D et var forst Oehlenschlager, og ham alene, forbeholdt organisk at forene det gamle N ordens a d - ' spredte, men indholdsrige Elementer, at indfore i den mo
derne Poesi et nyt selvstændigt Fundam ent, og saaledes lige- overfor de grcrfle M y th ers og D igteres 3 0 0 0-aarige H erre
domme i visse M aader meer end nogen anden nyere D ig-- ter, at grunde en ny M r a , idet han af det Givne ncesten skabte paa een G ang en ny mythologisk og poetisk Verden.
D et er uden T vivl ogsaa i denne Sphcere, at hans mangesidige Aand viser sig storst og.originalest. Z a, det synes som om denne V erden, dette nordiske Rige, tilhorer ham alene; thi af alle de Efterfolgere, han her fremkaldte, have (naar G rundtvig undtages) faa hcevet sig over M id-
/
Vrvarodds Saga.
P
Delmaadigheden og ingen overvundet Forglemmelsen. D et har en ejendommelig In teresse at see en stor D igter i en n rf ftemrykket A lder at vende tilbage til sin Ungdoms Id e a le r.
v(2 O g dette har Oehlenscblager gjort i sit sidste Vcerk.
H a n s djcrrve og ister for det S to re og Grandiose aabne M D igternatur lod ham kun enkelte Oieblikke fortabe sig i
den egentlige L y r i k s Inderlighed; hans Begejstring formede M sig uvilkaarlig til Charakter, H andling og Begivenhed.
E D en epi s ke D igtning, saavel i V ers jom i P ro s a , har nvg han stedse omfattet med scerlig K raft og Forkæ rlighed.
D en fremtraadte hos ham samtidig med hans forste dig- M i teriske Kaldelse, i Romancerne, i „ T h o rs Reise" og „V a u - nul lundurs S a g a ," da han som en poetisk A n sg ariu s for
nys kyndte den „nye S kole" og nye Id e e r i N orden, og vakte m<L den cesthetiske Bevidsthed til et nyt og fyldigere Liv. Stedse, vvn naar han en T idlang har forfulgt den mere glimrende v7(l dramatiske B ane, er. han efter et vift M ellemrum vendt til- hvck bage til det Episke, det betegner ligesom de Hvilepunk-
M t ler, hvor et betydningsfuldt Afsnit af hans rige D igterliv W afslutter sig, og det synes som om hans M use isser paa M<j dette Gebeet har bevaret sin Ungdom s Friskhed og K raft.
ftN Ester den forste Rcekke af T ragedier fulgte „H elge" og
„ H ro a rs S a g a " , efter den ncrste kom „N o rd en s G u d e r", sftd efter det folgende Decennium „ H ro lf Krake" og atter efter : 1, et Decennium „O rv aro d d s S a g a " .
V i mode her et S to f fra N ordens heroiske T id . V i km mede den ejendommelige F o rm , Di kjende fra V aulundurs
go og H ro a rs S a g a , den simple prosaiske Fortcelling med
2
naiv, objectiv Plastik og tillige med et subjektivt P r a g a f den H um anitetens A and, der raader over det Hele. Denne F o rm er, med Undtagelse af V eriet, ikke vasentlig forskel
lig fra den, der findes i Oehlenschlagers andre episke Digte.
D og er det Metriske ikke udelukket. N a a r S ituationen eller Lidenskaben stiger hoiere, da kan den prosaiske D ig
tion ikke altid strakte til, da fremtrceder Verset og R im et og kraver sin R et.
N a a r der sporges om Forholdet mellem dette og de tidligere til samme Kategori horende N ark er af O ehlen
schlager, saa vilde en tanksom B etragtev, som endnu ikke kjendte det narvterende D ig t. mulig sige: D e r er ingen
T vivl om, at vi ogsaa her have modtaget en skjon og ejen
dommelig G ave af vor store D igter. Maaskee frem trader det Phantastiske med storre Rigdom og G lands i nogle af hans U ngdom svarker, men rimeligvis er Fremstillingen i det sidste endnu mere harmonisk ordnet, Charaktertegnin- gen sikkrere og hele Form en mere klar og gjennemsigtig.
O g saaledes forholder det sig virkelig. D et synes som om D igteren med Villie har holdt tilraade med Phantasien, for desto fuldere at fyldestgjore Kunstens Fordringer. I n tet enkelt Element faaer Lov til. at trad e overvejende frem, men under rolig Fremskriden udvikler sig et agte E pos, som maaskee har sin storste Skjsnhed i den rene og adle Sim plicitet, hvoraf saavel den indre som ydre F o rm belt igjennem b arer P r a g .
V i fores ind i det hedenske N orden med dets ejen
dommelige Liv, dets H um anitet og B a rb a ri. O m V inte-
ren dveele vi i de talrige Sm aakongers gjeestfrie H aller, og naar Ise n toer op, .see vi Kcrmperne paa deres V i
kingstog, deres blodige Holmgange, og i hele dette vilde, bevcrgede L iv, der udgjorde de gamle S o h a n e rs daglige B ro d , deres rette Element, deres Vei til Rigdom og A n
seelse. M en midt i disse larmende Kampe opdukker som en scrlsom Underblomst af den islagte Jordskorpe den n o r
diske Kjcrrlighed, saaledes som fornemmelig O ehl. har lcert os at kjende den, med sit aandeagtige Skjccr, reen og op- offrende, ophoiet og rorende. Denne S rv a ro d d er en norsk V iking, der ved forskjellige B edrifter, isccr ved et T og til B jarm eland (de nordligste Kyster af R usland) allerede som 'HnglinH g ^ ^ r beromt som den drabeligste Kcrmpe over hele N orden. M en hans nccsten overmenne
skelige physiske K raft kan ikke blive uden Indflydelse paa Eharakteren. O gsaa denne har J e rn e ts H aardhed, er vild og egoistisk; han troer ikke paa G uderne, men kun' paa sin egen K raft, derfor kjender han intet hoiere M aal for sin Strccben*, end K am p, B ytte og Blodstromme.
H an bekriger ikke Fjender, men soger S tr id med de S tæ r keste, ligesom for at dcempe og trcrtte det O verm aal af
K raft, som. aldrig lader ham i Ro. M en af denne raa K ra ft, denne Frembringelse af en barbarisk N a tu r, lader D igteren igjennem forskjellige S ta d ie r de cedlere Elem enter udvikle sig til en menneskelig, humaniseret H elt, der som Regent kan gjore et Folk lykkeligt.
D et forste S tadium er Venskabet. P a a et af sine T og redder han en drabelig dansk Gngling (H jalm ar) fra
i'
>
» i .
en forsmædelig D o d , og det inderlige Forhold, som heraf fremgaaer, afsliber allerede N oget af hans H aardhed. E n O rdstrid mellem Vennerne om deres Fædrelandes F o rtrin afbryder H jalm ar meget fornuftig med de O rd :
„Der er visse Ting, som man aldrig burde tale med hin
anden om; thi man kommer ingen Vei dermed; men Sangen gaaer til Hjertet og saaledes bliver man enig i en Haande- vending. Derpaa tog han Harpen ned og sang:
„Danmark er kun et lidet Land,
Men flyder i Havet som Blomst paa Vand.
Nordkysten stor, men uden Blad,
Staaer gold med fin moegtige Klipperad.
Hver har sin egen herlige Skat, S a a sorsijellig som D ag og Nat.
Natten viser fin Stjerneflare;
Norge Fjoeldtinder i Nordlys klare.
S olen staaer op, naar Lcerken flaaer Over Danmarks Urtegaard." o. s. v.
Dette skjonne Kvad og H jalm ars paafolgende Fortæ lling om sit Ungdomsliv og sin Kjcerlighed til Svenskekongens, 'D a tte r, In g eb o rg , forandrer allerede for en D el A r-
varodds Anskuelser. P a a en V andring i en sjællandsk S kov udtaler han selv det Urimelige i hans F o rag t for det lave Land i de O rd (der synes som skrevn'e for nogle af' N utidens N orm cend):
D isse Sammenligninger komme fra de.smaa gjerrige Sjoele, som ikke have Raad til meer end een Henrykkelse. I Grun
den h en rykk es de kun a f d e r e s egen M e n i n g , medens
'ski
N?
nit
-ni
W
Km
W
-NU
de bilde sig ind at forstaae Naturen i dens friherlige Virk
ninger."
F o rst saaledes kan han trccde i R apport til N aturen og dens velgjorende M ag ter; forst saaledes kan „A lfen"
aabenbare sig for ham, modlage hans K ys og stjcenke ham den fortryllede, for S ta a le t uigjennemtramgelige, P antser- skjorte af Spindevcrv. Charakteristiske ere de S tro p h e r, hvori Alfen beskriver dens Tilberedelse, f. Ex.
„Hor mine Terners D ands! — Den lod S o m M yg i Luften surre.
. ^ D e karte Spindevcrven blod Hist paa den skarpe Burre."
D enne B ry n ie foragter han i Forskningen og kroer at den vil stille ham ved hans M andom s W r e , men siden erfa
rer han dens vidunderlige K ra ft, og finder, at den gjor ganske god Tjeneste. M ed andre O r d , den materielle S ty rk e lccrer forst at skatte Tankens M ag t i F o rm af Snildhed og Klogt.
M en Kjcerlighed til en Kvinde har han endnu ikke kjendt. H an yttrer ikke S ym pathi, da H jalm ar med ung
dommelig V arm e fortceller om In g eb o rg ; at Kjccrligheden bragte ham til at vakle og falde med hende i en E lv, for- staaer O rvarodd ikke. „ D e t maa vcere en loierlig T in g , den E lstov", siger han, „men den faaer vist aldrig B u g t med mig." D og hans Tim e kom ogsaa
„Hervor var neppe sytten Aar, granvoren og deilig. Af Ingeborgs yppige Kvindelighed havde hun I n t e t ; --- hen
des Kinder havde kun et svagt rodligt Skjoer, hendes Bryst var hoit hvcrlvet, men ncesten uden Barm. Hendes Hcender
vare.ftcrrke, men overordentlig velskabte og sneehvide.--- Ncrsen og Panden gik ncesten i Eet; Haaret var glat og kul
sort; men Vinene store blaae, og betragtede alle Mennesker med usigelig Stolthed og Foragt."
D enne kolde Skjonhed, en pandserklcedt Skjoldm o med vilde flammende Lidenskaber, gjorde In d try k paa S rv aro d d . O gsaa hun lader haant om E lflo v , og begge blive dog grebne af den.
M en det er kun en flygtlg Flamme, en elektrisk S tro m , som gjennemryster dem, og det er et Trcrk af sand poetisk Dybde, at D rv aro d d , medens han vedbliver at ncegte det for sig selv, dog maa elske, maa onfle sig et K ys af den stolte dcemonifle M o „med en Spodflhed paa Lceben, der stikker som B ien s B raad og smiler som en Ulv der vil bide," — og at H erv o r, uden at yttye det, foler en ul- ' mende Tilboielighed for den M and, der har vceret med til /
at drccbe hendes F ad er (A ngantyr) og hans B rodre.
M en her indtrcrder det store tragiske M om ent i F ortæ llin
gen. H ervor er undergiven en dcrmonifl Shcrbne. D s hun, alene i Verden med sine Lidenskaber, soger D rost i G efions D em ' el, aabenbare Valkyrierne sig for hende og opmuntre hende i nogle hoist charakteristifle S tro p h er til af F aderens G ravhoi at hente S v æ rd et D yrfing, dette S v crrd , hvori al krigerfl B edrift er personificeret, der ikke kunde drages uden at det kostede et Menneskeliv, og som spiller en saa mcrrkvcrrdig R o lle.i den nordiske Sangkreds.
D et hedder her:
„ S o m Suurdeigen i Brodet, Tyrfing krydrer Livet, ,
O g som Blodes til Kjodet Tyrfing blev S a g a givet.
Mennesket, feigt i Slummer, Vocnnes til Trcrllekummer, Hvor ei Tyrfing skrcrkker,
O g til Bedrifterne vcekker.
Skjold i Marken maa brage, Skal ei Sloegterne svage, Kolde, misundeligusle,
Atter som Dvcrrge pusle."
Ved S iden af det Rædselsfulde i Krigen ledes vi saaledes til at erkjende dens B etydning i Verdensordenen.
M en den stal kun vcere et transitorist M om ent, ikke noget Selvstændigt- Blivende, ikke F orm aal, men M iddel. D e r
for gaaer ogsaa dens R epræ sentant, H e rv o r, tilgrunde.
Svcerdet bliver hendes D od. H rv aro d d s Elskov er ulyk
kelig, men han gaaer luttret ud af dens Flam m e.
Fortræffelig har D igteren viist, hvorledes det reent Menneskelige gjor sig gjceldende hos O rvarodd i M odsæ t
ning til det D cem onist-V ilde hos H ervor. M edens hele N aturen er i O p ro r, medens S to rm en hyler, Ulvene tude og Regnen styrter ned, saetter.hun sig rolig til at koge Seiden i sin Hjelm, for at mane F aderens A and frem af H eien , der hcever sig paa fire Zldpiller. „H er er ikke hyggeligt", siger O rv aro d d : „D en Kjcrlne kan let faae S n u e " , svarer hun. „G ak D u hjem paa Skibet, medens jeg og min Terne udeve D aaden". M en O rvarodd tåen-
i
ker, „en Kvinde kan ikke fornocrme mig." -
D et sidste S tadium er nu tilbage. I n t e t fangster ham til N orden. Den samme mystiske T ra n g , som beher
skede saa mange af hans L andsm and, drager nu ogsaa ham til S yden. Under den varme blaa Himmel brister den sidste S korpe af hans nordiske N a tu r. H an gribes sal
somt af Klokkernes K lang, indvies i Christendommen, la rer at lase og bliver et B a rn igjen. *) F o rst nu kan den jordiske Lykke falde i hans Lod, — rolige Dage i patriarchalsk Familieliv. H an folger hjem med Kongen fra H unaland (maaskee et Landskab i Tydskland eller U ngarn)?
agter hans D a tte r, den kjalne, snaksomme Silkefif, bliver Konge efter ham og F ader til herlige B o rn . M en hans K jarlighed har hans H ustru ikke; den er dod med H erv sr.
M ildere og varigere G lad er maae erstatte ham dette T ab . H undrede A a r gammel betages han af Hjemvee. M ed sine to Sonnesenner tiltrad er han Reisen. H an seer igjen Scenerne for sin Ungdoms Heltedaad, men i hans B a rn doms Hjem, hvor alle Zevnaldrende ere uddode, viser den Volve (Spaaqvinde) sig for ham, som han i Drengeover
mod havde handlet ilde med, og han ender fine Dage ved et F ald over Pandeskallen af den stolte G an g er, han en
gang havde m yrdet, fordi det var spaael, at den skulde blive hans B ane.
* ) S om en vistnok tilfcrldig, men; ret curiss Overensstemmelse maa det bemoerkes, a t O e h l e n s c h l a g e r , i Lighed med en mystifl-afletifl Jdee i H e i b e r g s „Sjoel ester Doden", la
der fin Helt fuldende fine Loereaar ved en Vandring igjen- nem det hellige Land.
E nhver, som kjender de to S a g a e r (H erv o rs og O rvarodds S a g a ), a f hvilke Oehlenschlager har ost sit S to f , vil vide, at han ikke S k rid t for S k rid t bar fulgt disse gamle F ortæ llinger, ligesaalidt som det var muligt, paa denne M aade at frembringe et D igtervark. O m trent ligesom ved de Tragedier, hvor han har benyttet den gamle H istorie, har han taget en Anledning eller et M otiv hist og her, udviklet og omdannet det til B ru g for sit D ig ts ejendommelige Tanke. K un i de tre forste Capitler (Expo- sitionen), hvor H eltens Fodsel, B arndom og Hjem m ets Localiteter beskrives, har han med ligesaa megen T act som Fordringsloshed ikke tildigtet M eget. D og er det her en stor Fortjeneste ved D igtet, at O rv aro d d s Fostbroder A sm und ikke som i S agaen voxer op, for siden at del
tage i hans Vikingstog, men doer som B a rn , da -stråledes ved adskillige hoist markelige T ra k A rv aro d d s siden saa glimrende skildrede Charakter allerede her bliver anlagt og forbered,et.. Dette gjcrlder navnlig om den forunderlige nordiske H um or, der ligger deri, at Orvarodd'stedse, naar hans S j a l sonderslides af S m erte, naar- en Anden vilde grade B lod, brister i en Skoggerlatter. Dette T ra k om
tales en enkelt G ang i S a g a e n , men Oehlenschlager har ladet det oftere gjentage sig og saaledes frem tråde i dets indre Conseqvents. D et er som om den nordiste G enius i en T y p u s, hvor den har samlet hele sin K ra ft, maa uvilkaarlig saaledes bryde stem og yttre sin R ingeagt mod Jo rd liv ets Forfangelighed og Usselhed.
S ag aen s torre og tarvelige F o rtallin g er behandlet
med digterifl „Friherlighed". Forstyrrende Episoder ere bortskaarne, den trccttende M onotoni ved Gjentagelsen af en Mcrngde ikke vcrsentlig forskjellige E ventyr er forsvun
den; hvor S agaen kun giver N avne, giver Oeblenschlager Charakterbilleder med Liv og F ylde, nccften H alvparten af Kapitlerne ere helt udsprungne af hans skabende P h a n - tasie, og saaledes forme de episke Elementer sig i det skjon- neste S p ro g til en fuldstændig afrundet Livscyklus, som klart kan overskues. K un en enkelt Episode kunde man maaskee onske ikke a t.b a v e savnet. D et er den om O r- varodds Sam m enstod med Je tte n H ilder og hans Kcrmpe- d atter, som fortcrlles udforlig i en anden Bearbejdelse af S agaen end den, der er oversat af R a f n i Nordisse F o r
tidssagaer 2det B in d , men som ogsaa her findes berort i O rv aro d d 's Levnetslob paa V e rs , der folger med som A nhang.
D ette O ehlcnsM gerske D igt flutter sig saaledes med ejendommelige F o rtrin til den.uskatteerlige Rtrkke af no r
diske Vcrrker, han tidligere har skjamket vor L itteratur, og som ved S iden af saa mange andre af hans F rem bringelser udgjore dens S to lth ed , dens Hcederstegn i de europcriske N ationers aandige Vcrddekampe. D et er en Livscyklus maaskee af endnu storre O m fang, end andre af -e ts Forgamgere. D et er ikke blot de frie M w nds Fcer-
den paa H avet og i Hjem m et, ogsaa Trcrllenes Liv og S tillin g , hele vore Forfcedres Livsanskuelse, deres O v er
tro , med Spaadom skunst, Alfer og D bcrrge, Ven hele K reds af de G am les Liv i Tankens og Sandsernes V er-
- e n , udfolder sig for os i et stort B illede, med faa og tilsyneladende ringe M idler. M en medens D igteren i tid
ligere Vcrrker bevarede Illusionen saa fuldkomment,- at han selv og Laseren syntes hensatte i den graa O ldtid, spores nu meer og meer en bestemt S trå b e n efter at gjore en nyere T id s Livsanskuelser gjaldende. O gsaa i dette D igt synes Kæmpelivet kun fremmanet for a.t gaae over til fredelige S a d e r , og for at lade det Ridderlige og W dle, der i Overleveringerne fra det gamle N orden kun frembyder som enkelte, vel stcrrke, men adspredte G lim t, oplose sig i m ild, christelig H u m a n i t e t . M a n m arker den crldre D igter: Lidenskaben gaaer paa Aecord med Fornuften.
D et er et af de ved et D igterliv psychologisk interes
sante P u n k te r, at Oehlenschlager her- ligesom i de fleste senere Vcerker, synes oftere og mere directe end fornodent at dvcele ved en af de Id e e r (H um aniteten), hvis B etyd
ning er hoiere for Livet, end for Phantasien, og mod Hvis umiddelbare Paakaldelse i Poesien, tilligemed andre fra O plysningsperioden nedarvede T roe^artikler, som D yd, P lig t, N y tte , F o rn u ft o. s. v., han i sin fsrste D igter
periode (f. Ex. i S t. H a n s Aftenspil) med ungdommelig poetisk Vid og Overm od polemiserede. D og er det en S e lv - folge, at h a n s ' naive agte D igternatur stedse bevarer ham mod den vandet-abstrakte, philistros-prosaiske Opfattelse fra Slutningen af forrige Aarhundrede, da selv de bedre P o e ter ofte breve en A rt Fetichdyrkelse med M oralsystemets P arag rap h er.
I et Ncrrk, der udm arker sig ved F orm ens R o og H arm oni, falder det vanskeligt, uden at synes vilkaarlig, at henlede Opmærksomheden fortrinsvis paa enkelte P a rtie r.
Im id le rtid , hvor saa m agtige Charakterer og Lidenskaber tråd e i Conslict, vil der stedse v are S te d e r, som ved Frem stillingens C olorit, Diktionens S ty rk e og fyndige Korthed meer end andre synes skikkede til at gribe og bakke selv de dorskeste Gem ytter. S o m saadanne maa jeg navne D rabet af Hesten Faxe, de phantasirige Beskrivelser af Alfen og D vargene ( S . 3 9 og 75— 8 2 ), Z ngeborgs Elskov og D o d , H erv o rs S am tale med hendes F ad ers Aand og Scenen efter hendes D od. A s denne maa det tillades mig at hid satte folgende Brudstykker. D a hun ikke kan snare O rvarodd med D yrfing, paa G rund af hans Pandserskjorte, og S v a rd e t fordrer B lod, stoder hun det i sit eget H jerte.
„ D a floggerlo Drvarodd og raabte: hvilket usselt Eventyr er Livet! Lutter Dromme, for den lange dybe S o v n kommer, der forst stjcenker Hjertet Ro. Her ligger nu Hervor! den deiligste M o, S o l har skinnet paa, — og snart skulle Orme
og ^Nadiker fortåre denne herlige Skikkelse, i Stank og Morke. - Saaledes dode ogsaa Hjalmar og Ingeborg i Livets Vaar.
Kjarlighev og Had! — begge lige grumme, begge dråbe de
res Dyrkere. Thor og Frei folge den eenoiede O din: den gamle Gjcrst hin Blinde, hvis Gaader Ingen kan lose. — S a a vil jeg da heller ikke bryde mit Hoved med at lose dem, men dromme rast fort, og see at gjore mig Drommcn saa broget og lystig som muligt. — Men forst maa jeg begrave mine Dode! Drvarodd er bleven Liggraver paa Sam so. — Stakkels Hervor! M ig tykkes, min Kjcerlighed til D ig vaag-
ner paany, efter din D od. Der bliver noget S tort jordet med D ig. — D u troede^ D u var en Valkyrie. Kan man jorde Valkyrier? Hvi komme de ikke at hente D ig ? ,J S k o
ven under den store B og vil jeg begrave D ig. Ingen af mine Folk stal hjelpe mig; det morer mig at gjore det ene.
Jeg var saa gjerne i dit Selflab i Livet; men D u kunde ikke lide mig. Jeg seer D ig saa gjerne i de fljonne D ine. D e ere fijonne endnu, fljondt brustne; dine Kinder deilige endnu, stjondt blegere end for; din Mund yndig endnu, fljondt en
blaa Kjcrrminde. — — Han kyssede hende og sagde: det er kolde Kys, Drvarodd faaer af Kvindemund. — Derpaa bar , han hende og Svanhvide hen under Bogen og sagde: Her stal hun ligge med sin kjcrre Terne, de stiltes dog aldrig ad mens de levede. Men ingen Hoi stal vise, hvor Graven er. Jeg vil lcegge Groestorv over den, at de unge Hyrder kunne soette sig der med deres Zoestemoer, spille paa Rorfloite og vcere lykkelige paa Hervors Grav, uden at flroekkes for hendes Lig.
Jeg har moerket, at stige Mennesker nyde storre Fryd i Livet i deres tarvelige Noisomhed, end vi Andre, der ere saa stolte, der ville saa Meget og, udrette saa Lidet. — S a a stal N at
tergalen, Hervor, vaarlig vcere din Skjald. O g spoger D u i de morke, stormfulde Noetter, og besoger dit og din. Faders Gjenfoerd hinanden paa Heden, — saa gid Ingen erfare det!"
— — — D a han havde jordet de tvende unge Piger og lagt Groestorv over Graven, sagde han: nu stal der kun Een be
graves endnu, saa vender jeg tilbage til mit Skib og mine Folk. D et er intet Lig, men den, der g jo r Lig. — Kom nu, D u deilige falste Tyrfing! D u stal ikke forfore nogen oer-
lig Helt til at bruge D ig. Jeg vil begrave D ig , hvor intet Menneske stal finde D ig meer; i Krattets dybe, bundlose Sum p vil jeg kaste D ig. — Derpaa gik han hen med Tyrfing, esterat have stukket den i B algen, til et dybt Kjoer i Understoven, kastede Svoerdet derned, og folte sig let om Hjertet, da han horte det plumpe dybt i Bandet. — Drvarodd var kommen
et'dygtigt Stykke Vei fra Skoven henimod Skibet, da han nr folte en Haand klappe sig stcerkt paa Skulderen. D a han gik U meget rast afsted, begreb han ikke, hvo der saa hurtigt fulgte zj ham i Hcelene. Han undrede sig endnu mere, da han, idet jz han vendte sig, sgae en gammel udlevet Mand staae og hive
ved en S ta v , som om Veiret skulde gaae fra ham. — Tilgiv si min unge Herre! sagde Gubben pustende, at jeg opholder Eder n
et §>ieblik. I gaaer saa stcerkt, at det blev mig vanskeligt at jr folge Eder. — D et undrer m ig, at I kunde det, sagde D r-
varodd; thi det lader ikke til at vore Skibe flyde samme Fart, I mindre at I kan seile mig forbi. Man maa soette alle S e il U til, naar det kniber, sagde Gubben. Hvad vil I mig da? § spurgte Drvarodd. Jeg vil kun sige Eder/ gode Herre! at tr det glcedte mig inderligt at see, hvor menneflekjcerligt I be- -!
grov det fcele, skæbnesvangre Svcrrd i Riiskjocret/ sagde Gub-
ben. Ingen Moders Sjcrl veed det, uden vi To, og jeg svcrr- ^ ger Eder til, at det bliver en Hemmelighed imellem os. —
Ha hvo eft D u , raabte Drvarodd, som kommer her sor at jr spotte og forraade m ig? — D et vcere langt fra, svarede -se Gubben smilende, at jeg skulde vcere saa dumdristig. Jeg er ^ en fattig Fcehyrde. M in hele Rigdom og M agt bestaaer i det jz prcegtig pralende N avn, min Fader gav mig da han vatnede x mig. Han kaldte mig Loke. Men Loke er en deilitz Gud,
veed I nok, og jeg stakkels Olding er kun Skind og Veen.
V il I bare sce! — Med disse Ord afkastede Gubben fin n Kaabe, og Asaloke stod sor Drvarodd, deilig og bleg, med de
store, brune, falske D ine, med det lange, sorte flagrende Haar, ^ med Tyrfing i Haanden. Drvarodd vilde gribe ester Svcrr- r-
det, men Synet forsvandt, og tungsindig- og nedslaaet gik D r-
varodd til Skibet. D eriverer ingen Urt for D oden, tcenkte zj han, der giveS ingen Hjelp sor Ulykken. Mennefleflcrgten maa v seile sin egen S o , og Enhver maa bjerge sig saa godt han kan." ^
Hvilken D ybde, hvilken V erd en s-H u m o r og tragisk z!
S tyrke! D et ^er som -, et Tcrppe gik op og viste os en n
dunkel H vrizont, hvorfra et Uveir drager truende hen imod os. M en dette S v a r d ,,d e r , som ogsaa andre V aa- ben, i vore F o rfa d re s Bevidsthedskreds fik N avn og P e r sonlighed fast som et hoiere V asen, har ikke blot sin B e tydning med Hensyn paa det B lod, det endnu inden D ig- ° tets Gramdser skal udgyde, men det bliver ved D igterens Anvendelse her til O rganet for en stor tragisk Id e e , til et verdenshistorist S ym bol paa de magtige Kampe, der skulle kampes, de Blodstromme, der skulle flyde, inden S v a rd e ts Verden skal styrte og vige for K æ rlighedens. — H v is Nogen havde last denne Scene, uden at vide, af hvem den var, vilde han maastee sige: In g e n uden Shakspeare kan have skrevet den.
K un E et kan jeg endnu ikke forbigaae. Denne B o g ender med et hoist genialt T rak , et af disse agte digteriske G lim t, som paa een G ang . belyse en heel Charakter.
O rvarodd er bleven beaandet af Christendommen, men den har ikke formaaet aldeles at udrydde hans gamle hedenske Nykker. D a han m ark er, at Doden kommer, falder han uvilkaarlig tilbage til dem, hans Blik omtaages, hans S j a l gaaer et Oieblik i B arndom , og han beder sin Sonneson om en P iil, for at marke sig med G eirsodd.
M en da denne siger: „ F a rfa d e r, du er jo en Christen", fatter han sig strar igjen, og svarer: „A k , det er sandt;
Him len vare lovet." T a folder han sine H an d e r og doex.
IH. Dina, tragisk D ram a i 5 Acter (O ctbr. 1842).
- »
„T ragediernes T id er forbi," saaledes lod for nogen m T id siden et bekjendt C assandraord * );' men heldigvis har 7L denne nye C assandra kun det tilfcrlles med sit homeriste -s Forbillede at spaae ilde og ikke ret at blive troet, men ikke
det, at Spaadom m en gaaer i Opfyldelse. „ J a " , vil maa- --v fkee en af vore Scholastikere sige, „der siges jo udtrykkelig hj at det kun er Tragedierne, der ere forcrldede, ikke de tra-"
giste D ram aer, og ved D i n a staaer der jo bevislig paa . un P lacaten : tragist D ra m a ." V i vide ikke, om Nogen fin- -n der Lyst til at hvile ved denne Exception. — D et er godt, ,i<
at der nu er statueret et Eremvel, at Folket — og det er 77 dog snarere Folket, end-enkelte metaphysiste Luftkastelbyg-
gere, der konstituerer Historien — har faaet Leilighed til jjj at vise, om Tragediernes T id virkelig er forbi, om de nu un paa een G ang skulle vaere et tilbagelagt S tadium , et „fo r- -7<
svundet M om ent i Verdenshistoriens Udvikling," og kun nu have Tilværelse som Neliquier, lig den antidiluvianste D y r- ,7,
og Planteverden. M en Folket har vceret saa dristig at tu modsige dette P ostulat, og dette vil det rimeligvis gjore paa uv ethvert S te d og til alle T ider. Folkets Bevidsthed er 77 ikke aldeles en Kastekjep eller en Fjcerboldt, som svede 7^
S pillere kunne slynge hid og did i det Uendelige efter vil- .jj>
kaarlige Luners Indskydelser. D et sindige, i H o l b e r g s hx Skole dannede danste Folk, lader sig ikke imponere af
ccsthetiste Højesteretsdomme fra Zntelligentsens selvreiste -si
* ) Herbergs „Jntelligentsblade."
im HO
»vts ha ' 70f l)7 VM
)7 p
6ol -tztt rD vov
1)7
! B NvL st4<!
707 tzo NV«
0<ju h<ju
»siN
7vst
D i n a . - 3 3
T rib u n a l; det lader ikke sin. sunde S a n d s forstyrre af en misforstaaet eller ufordoiet Philosophis Hexeformularer, og lede ind i Spidsfindighedens Labyrinter.
Den tragiske M use er atter draget ober Scenen som en sommerlig T ordensty. Lynet af M elpom enes Dolk har paa een G ang oplyst H orizontens F jald e og det Skjonne - og R ige i-den N a tu r, som H verdagslivets S kum ring alt
for ofte tilstorer. Hendes T a a re r have som en mild og veldcrdig Regn renset L u fte n ,' og forfristet den ved de mange „indeklemts S tu e - og S ovekam m er-C om edier"
qvalme og trykkende Atm osphare. M a n aander atter frit.
O g det er ham, som i sin Ungdom, i denne „hellige A lder", lod vore F a d re s B ry st svulme ved de forste friste, kraf
tige P u st fra Tilværelsens Hoilande, der endnu vederqvceger S en n ern e med sit uudtemmelige Livsvceld. N a a r vi tanke paa, hvormangen P iil, der her i hans Fcrdreland har v a ret smeddet imod ham, hvem vi af alle danste M a n d dog skylde meest, hvor mangen T o rn man har viklet i hans L au rb ark ran d s, saa maae vi vel fole dobbelt Tilskyn- ' delse til ved ethvert B a rk , han endnu stjanker os, at lade vor T ak og Hylding rigelig tilstromme ham, til at hadre os selv ved at hadre ham den S tu n d , han endnu stal vandre iblandt o s . --- —
D et alvorlige D ram a har i det is d e A arhundrede udviklet sig i tre Hovedretninger, det ty d ske D ram a, som udgik fra G o e t h e og S c h i l l e r , (med en tallos H a r af Efterfolgere), og som, uden at virke meget for T heatret, har frembragt fortraffelige, dybe, poetiske B ark er, det n o r-
. 3
