General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain
You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 24, 2022
De indvendige overfladefarvers betydning for energiforbruget
Madsen, Thomas Lund
Publication date:
1990
Document Version
Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit
Citation (APA):
Madsen, T. L. (1990). De indvendige overfladefarvers betydning for energiforbruget. Technical University of Denmark, Department of Civil Engineering.
De indvendige overfladefarvers betydning for energiforbruget
Thomas Lund Madsen
PASSIVE SOLAR COMPONENT UNDER TEST SERVICE RQOM
Partition Door
I______
Mineral Wool
Meddelelse n-, ""4 August 1990
Laboratoriet for Varmeisolering
Danmarks Tekniske Hajskole
VENDIGE OVERFLmEFARVEW BETYDNmG FOR ENERGJIFORBRUGW
Thomas Lund Ma&en Laboratoriet for Vamekolerhg
Baggrunden for dette lille pilot-fors~g er et EF-projekt - Bassys Projebet - som har til form2 at undersrage og evaluere forskellige faadekonstrukeioner med henblik på en optimal passiv udnyttelse af solvarmen [l]. Fmste fase i dette projeb beseai i opbygningen af en rz&e ens testceller i 8 EF-lande, to - fire celler i hvert Imd. S ~ n e l x og form (ihemgår af fig. 1,
PASSIVE SOLAR COMPONENT UNDER T E S T SERVICE ROOM
Parlition Door
Fig. 1.
s
Slyropor 640 m )
Mineral Wool
Skitse af Passys testbox, fra [l].
Lidt overraskende har vi liconsQteret, at den indvendige overfladefane er morrkeblå på vzgge, gulv og loft. Dette medf~rer, at der ved xbejde inde P testcellen - et rum på 5,O x 2,8 m? - altid skal anvendes temmelig meget Eslansbgt lys, fordi der nzesten ingen reflehion e r fra rummets overflader.
Det er ikke l y l k d e s at få en foruaping på eller en begmndelse for denne mmke f m e . En mulig årsag kan vzre, at det. fowentes, at solvxmen udnyttes M r e , nalr den kortb~lgede stråling ikke refleberes fra de indvendige overflader.
Malinger u d f ~ r t i Belgien, Hollmd og TysUanid viser, at absonpsionsevnen for den valgte maling for kortbmlget strhiling er ol,, = 0 , 8 3 5 , medens emissionsevnen for lanigbm1get strkling er E
,,,
= 0 , 835.For at unders~ge, om blå er en fornuftig farve til indvendige ovedader i bygninger, er der foretaget nogle simple malinger af lysstyrke og temperatur i to små modeller af Passys test- cellerne.
Der er opbygget to ens mgeboxe i skala l 16 (indv. mål I, x B x H = 0,82 x 0,45 x 0,45 m3).
Boxene bese%r af 100 mm PoXysQrenplastshm adv ven dig beMc%ardt med bIm& aluminium, indvendig er den enae box mdet med Passys-fanen (b%%), den anden box er mdek hvid. 1 hver af boxene er der anbragt en k r m o f ~ l e r ti1 registrefing af luftternpraturen midt i bcpxen, en sort globe til måling af o ~ r a ~ v ternpratur, samt et luxmeter til ma%ing af %ysintensitetena p&
en vmdret flade P bordhsjde. Luxmetrene kan flyttes udefra, & d e s at der h u d g t og
=meldigt i de to boxe h forek-s: maling af Iysintenciteteaa i forskellige d s h n d e fra vin- duet. F m og efter m ~ n g e m e e r de to luxmetre Mibreeet efter et pr~cisionsinstmment, (Brlael & K j ~ r , Pr~cisiorasfobmeter, type l l05),
Der er fore&get mal4nger m& et gl pha henholdsvis 18 % og %O% af g u l v x d e t , og der er målt temperaturer og Bysintensiteter g& savel skyfri som overs%cy&e dage men dtid med glasfacaden mod syd.
Dagslysf&oren i gravejr er m a t E forskellige afstande fra vinduet i de to boxe med vin- d u e w a l p% 18% af g u l v a d e t . ResulQtet fremgh af fig. 2.
DAGSLYSFAKTOR procent.
V
O . 5 1.3 2.1 2.9 3.7 4.5
afstand f r a vindue
(m).
I
hvid boksm
bl& boksFig. 2, Dagslysfaktoren målt i forskellige afstande fra vinduet, 18% glasareal, gravejr.
Nok så interessant er nok de absolutte lysintensiteter 8. de to mm.
DIS= er mål& i bAde so%, i s%&grgge og i gråvejr, der er forebget mainger
med
savel 118 som 10% glIvsstvrke (kilo-lux) DIREKTE SOLINDFALD
6 6.5 '8.3 2.4 2 9 3.7 4.5 5
afstand til vindue (-n).
iyssty rke (kilo-lux 1 DIFWUaT SOLLYS.
2.6
O 0.5 4.3 2.4 2.9 3.7 4.5 6.8
afstand til vindadie (m).
lysstyrke (kilo-lux) GRAVEJR.
3 r 1
0 0-5 1.3 2.1 2.9 3.7 4.5 5 afstand tli vindue (m).
hvid box
m
blA boxFig. 3 Lysintensitet malt i de to boxe i afhamgighed af afstand til vindue. 10 % glas- areal.
procent
100 r
.
0.6 1.3 2.7 2.9 3.7- 4.6 5
afstand
fravindue (ml
Fig. 4. Lysintensiteten m 3 t i Passysboxew i procent af lysintensieeteai i den hvide box målt midt i de to boxe på en Har sols~nsdag ved
BO
prment og v& 18 p r m n a glasard.dansk normaltid
---- hvid box
--"Ib!& box
Fig, 5. Lysintensiteten m&& midt i de b boxe gennem en Har ssols&nsdag ved 18 p r w n t glasard.
1 [ko] angives, at dagslysfakoren helst skal vzre s@ne end 2 %. Dette er opfyldt oversiat i den
hvide box, men h n i foneste hdvdel af den bla box ved 31 8 % g l a w d , (Fig. 2).
En tegnelampe giver ca. 500 lux pil bordfladen, den vil dedor blive wndt, hvis belysningen bliver mindre. Det betyder v i g . 31, at der i den bla box vil v ~ r e bmg for lys det meste af tiden, hvorimod man i den hvide box
h
nklrjes med d-slyset om dagen. D e ~ i l kommer, at bl~ndingen i den hvide box er langt mindre end i den blå.(passiv solvume)
På fig. 6 er for 18 procent g l a w d vist forskellen mellem inde- og udetempmtear gennem en s o l s ~ n s d a g i de to boxe.
klokkeslet
dansknormaltid.
[7-3 hvid box blB box
Fig. 6. Forskellen mellem laafttempmtaaren ude og iride i de to boxe gennem en so%- skinsdag, 1. aug. 1990,
På fig. 7 ses den opratave ternpram- miilt m& sorte glober midt E boxene gennem en sol- s%gansdag. For begge figurer gmlder, at t e m ~ m t u r e n i den hvide box er lidt hdere end i den bla om formiddagen, m d e n s det er o~nvendt om eglermiddagen. Dette rnA sQ%des, at den hvide box står lige ost for den bla og derfor m m e s af forfiddagssolen og omvendt. S m - rnewllignes middelforskellen mellem lukternpraturen inde og ude E de to boxe f&s en middelove&empmtur i den blA box som for 18 % g%aayl& er 3 % s t m ~ e end i den hvide box.
For 10% g l a s a r d er forskellen ca. 2%. Som det fremgk af fig. 7 er der ingen m3elig forskel p2 middelv~rdien af' de o p m ~ v e tempmturer.
t e m p e r a t u r ( C )
70 !-.---- P.-
klokkeslet dansk n o r m a l t i d .
-- u d e t e m p e r a t u r s o r t globe bl5. bone
s o r t globe hvid boxv blA boa
-
hvidbox
Fig. 7. Den operative ternprahir malt med en sort globe midt i de to boxe gennem en sols&ansdag , 18 procent g l a m d .
Dette resultat er måske ikke s& overnaskende, når mm tznker på, hvor Ilille en de% af den kortb~lgede sollinds&&ling der ved diffus refiekGon k m r m m e glasset i en vinkel, så den kan s E p p ud igen.
A. Når der anvendes mmke ovedadefmer vil der d~orgnet mndt vzre brug f o h n s t i g belysning i nzsten helle -Lammet.
B. Der opnas ikke nogen målelig ekstra ops;amling af passiv solvxme ved bmg af mmke overfladefarver.
1. The Passys Test Cellls. A coanmon Euro Butdoor Test Facility For %hermal and Solar Building Research. BBM-Bmssels 1998,
2- Vindu, Rom og Dagslys. Dagsllysgruppn Sintef 62. Publihsjon nar. 4, 1980. Norges Tehiske Hmjskole.