n Statens Planteavlsforsøg
Beretning nr. 1307
Planteproduktion og miljø
Resuméer af publikationer fra Statens Planteavlsforsøg
2. reviderede udgave
København 1983
Statens Planteavlsforsøg
S tatens P lanteavlsforsøg skal m edvirke til at sikre den b ed st muli
ge planteproduktion i landet, og det gæ lder, hvad en ten d e r er tale om strengt erhvervsorienterede in te resse r eller om p rivathave
brug og andre rekreative arealer. D er bliver navnlig lagt vægt på at stø tte rådgivningsarbejdet. Forudsæ tningen h erfo r e r et om fat
tende forsøgsarbejde. Det e r henlagt til en snes institu tio n er for
skellige ste d er i landet (se om slaget side 3).
A dm inistrationen a f virksom heden varetages a f S tate n s Plante
avlsudvalg, d er er sam m ensat a f rep ræ se n tan ter fra D en Kgl.
V eterinæ r- og L andbohøjskole, D et kgl. danske L andhushold
ningsselskab, De danske L andboforeninger, D anske H usm ands
foreninger, D ansk E rhvervsgartnerforening og De sam virkende danske H aveselskaber.
D er sker store æ ndringer i virksom hedens stru k tu r i disse år.
H vor den enkelte forsøgsstation før havde sit eget selvstæ ndige om råde, e r arbejdet nu centraliseret u nder 3 ce n tre, d e r dæ kker henholdsvis landbrug, havebrug og plantevæ rn. F orm ålet med om organiseringen e r i første ræ kke at sikre bedst m ulig udnyttelse a f bevillingerne, idet udviklingen har gjort en stæ rk e re sam ord
ning a f opgavernes løsning nødvendig.
V irksom heden beskæ ftiger om kring 450 personer. H e ra f har ca.
135 m edarbejdere en videnskabelig uddannelse, fortrinsvis som agronom er eller hortonom er.
R esultaterne a f S tatens Planteavlsforsøgs arbejde offentliggø
res bl.a. i T idsskrift for Planteavl og i m eddelelser fra Statens Planteavlsforsøg.
Ved det årlige S tatens P lanteavlsm øde frem læ gger m edarbej
dere aktuelle resu ltate r af forsøg fra de forskellige grene af for
søgsvirksom hedens arbejde.
n Statens Planteavlsforsøg
Beretning nr. 1307
Planteproduktion og miljø
Resuméer af publikationer fra Statens Planteavlsforsøg
2. reviderede udgave
København 1983
Forord
Jordbruget forvalter og udn y tter vor vigtigste naturressource, agerjorden. D et er tillige leve
randør af planter, d e r h a r interesse i m iljøsam m enhæng - både æ ste tisk set og i landskabsple
je n . Dermed kom m er jo rd b ru g e t til at indtage en central placering i d e b a tte n om de risici, som en stedse mere intensiv planteproduktion kan tæ n
kes at indebære, bl.a. fo r det om givende miljø.
I publikationer fra S tate n s P lanteavlsforsøg : findes et meget b etydeligt m ateriale, der direkte eller indirekte kan indgå i en vurdering a f oven
næ vnte spørgsmål. I erk en d else af, at d ette m ate
riale burde samles for a t kom m e til nytte, blev der nedsat en arbejdsgruppe u nder S tatens P lante
avlsforsøg vedrørende økologi og planteproduk
tion.
G ruppens arbejde blev afsluttet i 1976 med ud
sendelsen af beretning nr. 1307, en oversigtspub
likation med korte resu m é e r med kildeangivelser a f de beretninger og artik ler, d er om taler resulta
terne af forsøgsvirksom hedens m iljørelevante forsøg.
E t 2. oplag blev u d se n d t som fotografisk gen
optryk i 1980.
I de senere år har S tatens Planteavlsforsøg prioriteret de opgaver højt, d er søger at belyse planteproduktionens indflydelse på m iljøet. N ye resu ltater d ukker derfor op i en jæ v n strøm , og behovet for en ny ajourført udgave h ar længe væ ret til stede.
Da forsøgsvirksom hedens interne udvalg for P lanteproduktion og Miljø blev nedsat sidst i 70’erne blev en af dets opgaver at følge beretning nr. 1307 op med resum éer af nye resultater.
De tre centres rep ræ se n tan ter h ar stået for ind
samlingen og bearbejdningen af m aterialet (for
stander A . Dam K o fo e d lvid. ass. K . E. Larsen, vid. ass. P. E. B rander og vid. ass. Peter Esbjerg).
Den foreliggende 2. udgave e r helt om arbejdet i forhold til 1. udgave, d er frem stod i to adskilte dele. De fleste af resum éerne fra 1. udgave indgår i uæ ndret form , men med konklusioner frem hæ vet. D esuden er anført, om de enkelte resum éer e r fra originalarbejder eller oversigtsartikler o.l.
R edigering og sam m enskrivning e r foretaget af fo rstan d er O. Wagn, Inform ationstjenesten.
Indsam ling af m aterialet slu ttet som m eren 1982.
I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1.G rundlæ ggende produktionsforhold
Side 5
1.1 Jorden 5
1.2 Klima 8
2. L andskabsplanter 11
2.1 Læ hegn o g -hække 11
2.2 R ekreative funktioner 12
2.3 E tablering 13
3. K ulturteknik 13
3.1 Afvanding 13
3.2 K alkning 14
3.3 Jordbehandling 16
3.4 Læ virkning 18
3.5 Sædskifte 19
3.6 Vanding 20
3.7 V æ kstregulering 23
4. G ødskning 23
4.1 H usdyrgødning 23
4.2 A ndre organiske gødninger 25
4.3 K unstgødning 25
4.4 O rganisk gødning co n tra kunstgødning 27
4.5 T ab ved anvendelse af gødning 29
5. Jo rd en s kulstof - og kvæ lstofindhold 35
6. Jo rd en s m ikroflora 36
7. U ønskede stoffer i jo rd og planter 40
8. A nvendelse af affaldsstoffer 42
8.1 Ensilagesaft 42
8.2 Industrispildevand 43
8.3 D agrenovation og spildevandsslam 43
8.4 A ndre affaldsstoffer 45
9. P esticidanvendelse 45
9.1 Pesticiders indflydelse på flora og fauna 45
9.2 B estandighed og nedbrydning af pesticider i jord 55
9.3 N edvaskning, fordam pning og adsorption af pesticider i jo rd 62
9.4 P esticid rester i planter 63
10. Begræ nsning af pesticidanvendelse 65
10.1 R esistente so rter og kontrolleret plantem ateriale 65
10.2 Biologisk bekæ m pelse 68
10.3 Varsling og oplysning 69
10.4 Æ n d ret kulturteknik 72
10.5 In tegreret bekæ m pelse 73
11. In d høstede afgrøder 80
11.1 K onservering og forarbejdning 80
11.2 N æringsindhold 80
12. F o rfatterreg ister 82
13. S tikordsregister 85
- A angiver nye resu ltate r (originalafhandlinger) B angiver oversigtsartikler o.l.
1. Grundlæggende produktionsforhold 1.1 Jorden
1. A. Hansen, Lorens (1976): Jordtyper ved Statens forsøgsstationer. Tidsskr. Planteavl 80, 742-758.
P å alle statens p la n teavlsforsøgsstationer er fo
reta g et beskrivelse a f jo rd p ro filer og udtaget jo rd p rø v e r til en m eters dybde.
F o r hvert jordlag e r b estem t tek stu r, volum en
væ gt, vandretention og hydraulisk ledningsevne.
D e r er foretaget en jo rdklassificering, beskrivelse a f porefordeling og opgørelse a f plantetilgænge- ligt og utilgængeligt vand i planternes rodzone.
Sammenholdt m ed oplysninger om plantepro
d u ktio n og klim a fo rh o ld på forsøgsstationerne danner undersøgelsen grundlaget f o r vurdering a f danske landbrugsjordes dyrkningsværdi.
2. A. Bondorjf, K. A. (1962): Jordbundsundersøgel
ser i Tøndermarsken. Tidsskr. Planteavl 66, særnummer, 1-39.
2a. A. Hansen, Lorens (1967): Jordbundsundersøgel
ser i marsken. Tidsskr. Planteavl 71, 70-89.
I m arksom råderne e r udtaget jo rd p rø v e r i ca.
1.800 jordprofiler til en m eters dybde. I jo rd p rø vern e er bestemt reak tio n stal (pH), fosforsyretal (F t), kaliumtal (K t), sam t natrium tal (Nat).
Prøverne re p ræ se n terer ca. 13.000 ha land
brugsjord i m arsken m ellem E sbjerg og grænsen.
M arskjorderne e r landets m est lerrige jo rd e med lerindhold v arie re n d e fra 15% til 50%. U n dergrunden er af vekslende k ara k ter og kan være sv æ r ler, finsand, tø rv eller grovsand.
De ældre m arskom råder ha r meget lave reak
tio n sta l - ofte p H 5 -6 . De yngre marskdannelser nær kysten har høje re a ktio n sta l med p H 7,5-8.0 og ofte overskud a f kalk. F osfortallene varierer en del og er ofte re la tiv t høje. K alium tallene er o ve ra lt meget høje m ed K t 15-40. På en del are
a le r er natrium indholdet h ø jt - specielt i under
grunden, hvilket g iv e r strukturproblem er.
3. A. Hansen, Frode (1928): Undersøgelser over kvælstofomsætningen i ageijord. Tidsskr.
Planteavl 34, 741-777.
U ndersøgelser a f kvæ lstofom sæ tningen i løbet af som m eren viser, a t d e r sker en stærk stigning a f nitratindholdet i lø b e t a f fo rå re t og forsom m eren.
Tiden for denne stignings begyndelse har i u nder
søgelserne v arieret fra sidst i maj til begyndelsen a f juli. S tø rst indhold blev fundet fra m idten af juni til m idten a f juli og androg i brakjord, som ingen gødning var tilført det pågæ ldende år, mel
lem 15 og 25 mg n itratk v æ lsto f pr. kg tø r jo rd (ca.
40-70 kg nitrat-N pr. ha).
I bevoksede jo rd e r faldt nitratindholdet, når afgrøden var kom m et godt i væ kst, ned til om kring 1-3 mg kvæ lstof pr. kg tø r jo rd , d ette lave indhold bevaredes, så længe afgrøden stod på jo rd en .
4. A. Poulsen, E. & Hansen, P. (1961): Undersøgel
seroverjordens nitratindhold. Tidsskr. Plante
avl 65, 206-234.
U ndersøgelserne o m fatter bestem m else af ni
tratindhold i jo rd p rø v e r udtaget på 11 fo rsø g ssta
tioner hver 14. dag igennem 2 år, i en ubevokset og en bevokset parcel i dybderne 0-20, 20-40 og 40-60 cm.
Resultaterne fr a ubevokset jo r d viste en årsva
ria tio n i n itra tin d h o ld fo rs k e llig fr a sandjord og lerjord. I perioden ja n u a r-m a rts lå indholdet i sandjordene på mellem 5 og 20 kg nitrat-N pr. ha for 0-60 cm og i m aj-juli på ca. 40 kg pr. ha. I m odsæ tning hertil var indholdet i lerjordene på 25-40 kg nitrat-N om vinteren og på ca. 80 kg pr.
ha i ju li-se p te m b er.
5. A. Lind, A.-M. & Pedersen, M. Brink (1976): Ni
trate reduction in the subsoil I, II, III and IV.
Tidsskr. Planteavl 80, 73-118.
De fire beretninger om handler undersøgelser over nitratreduktion i jordlagene fra d ræ nvands
dybde og til grundvandsdybde.
D et stigende forbrug af kvæ lstofgødninger og den d era f følgende mulighed fo rø g e t nedvaskning af nitrat, eventuelt til grundvandsdybde, h ar væ ret baggrund fo r undersøgelserne. En yderligere baggrund har v æ ret en teori om , at kem isk n itrat
reduktion ved hjælp af jordlagenes indhold af fer
rojern kan forhindre en sådan nedvaskning og kan være årsag til, at d et m este grundvand i D anm ark er nitratfrit.
M ateriale til nitratreduktionsundersøgelserne er frem skaffet ved boringer til 20 m eters dybde på
tre forskellige landbrugsarealer og optagning af intakte jo rd p rø v e r, fordelt ned gennem hele pro filen.
K em iske analyser a f b oreprøverne har givet et billede af sam m enhæ ngen mellem profilernes indhold a f ferrojern og nitrat, som viser, at højt indhold af ferrojern betinger et m eget lavt eller slet intet nitratindhold.
N itratreduktionsforsøg i lab oratoriet med jo rd p rø v e r fra profilerne i flere dybder har be
kræ ftet, at en nitratreduktion finder sted, og har givet et indtryk af de enkelte jordlags evne til at reducere nitrat til elem entæ rt kvæ lstof og kvæl- stofforilte. F ysiske undersøgelser af jo rd p rø v e r
ne har givet oplysninger om jo rd v an d e ts bevæ gelseshastighed og -veje i profilerne.
På grundlag af de om talte analyser og forsøg kan de tre profiltypers evne til at reducere nitrat i grove træ k beskrives således:
1. H erlufm agle, en homogen lerjordsprofil.
P ro file r a f denne type yder en effektiv beskyttelse m od nedvaskning a f n itra t, dels på grund af sit høje indhold af ferrojern, og dels fordi vandbevæ gelsen foregår så langsom t, at der er rigelig tid til n itratreduktionens forløb. Grundvandet under en sådan p ro fil vil a ltid være n itra tfrit.
2. Bram m inge, en lagdelt sandjordsprofil.
P ro file r a f denne type yder ikke særlig god be
skyttelse mod nitratnedvaskning. Profilen inde
holder kun ringe m æ ngder ferrojern, og vandgen- nem træ ngeligheden er stor. Im idlertid bevirker nogle tæ tte, van d rette lerlag, at vandbevæ gelsen i visse dybder bliver horisontal. På sådanne jo r d typer vil små mængder n itra t ofte kunne fin d e s i det øvre grundvand.
3. Skæ lskør, en inhom ogen lerjordsprofil.
D enne profiltype y d er re t god beskyttelse mod nitratnedvaskning. Profilen har et højt indhold af ferrojern, men vandbevæ gelsen nedad foregår overvejende i revner og spræ kker med grovere m ateriale, hvilket forhindrer, at profilens reduk
tionskapacitet udnyttes fuldt ud. På et a real a f denne type v il grundvandet a f og til indeholde spor a f n itrat.
6. B. Lind, A.-M. (1977): Nitrate reduction in the subsoil. Prog. Wat. Tech. 8, 119-128.
7. B. Lind, A.-M. (1978): Nitrate reduction in the root zone. The 1 lth. Congress of the ISSS.
O versigtsartikler m ed beskrivelse a f undersøgel
sesteknik og -re su lta ter.
8. A. Lind, A.-M. (1980): Denitrification in the root zone. Tidsskr. Planteavl 84, 101-110.
B eretningen o m h a n d ler undersøgelser o v e r de
nitrifikation i nogle danske jorde. F o rsø g e n e blev gennem ført med jo rd p rø v e r placeret i lukkede anaerobe kolber og om fattede bestem m else af de luftform ige nitrogenforbindelser, d er e r p ro d u ce
ret i løbet a f 30 dage. Ved denne m etode er vari
ationen i denitrifikationskapacitet med jo rd ty p e og jord d y b d e und ersø g t. Det er fu n d e t, a t det øverste lag a f de undersøgte lerjorde besidder dobbelt så sto r d e nitrifikationskapacitet som det øverste lag a f sandjordene, og zxdenitrifikations- kapaciteten fa ld e r k ra ftig t fra øverste til nederste lag a f en rodzo n e -p ro fil. Variation i denitrifika
tionskapacitet m ed tem peratur og tid e r blevet undersøgt. D enitrifikationens afhængighed af biologiske eg e n sk a b er, såsom kuldioxidproduk
tion og antal denitrificerende bakterier, e r u n d er
søgt.
9. B. Lind, A.-M. (1980): Nitratreduktion i rodzone og undergrund. Ugeskrift for Jordbrug 125, 78-82.
N itratred u k tio n en er e t af de led i k v æ lsto fk red s
løbet, som har vold t stø rst problem er at kvantifi
cere. A rtiklen g iver en oversigt over u n d ersø g el
ser til belysning h eraf, som siden 1972 e r gen
nem ført ved S tate n s P lanteavls-L aboratorium . F o rtsatte un d ersø g elser og disses koordinering til andre p rojekter vedrørende kvæ lstofbalancen om tales.
10. B. Christensen, S. (1980): Percolation studies on denitrification. Acta Agric. Scand. 30,225-236.
K væ lstoftabet ved denitrifikation, og de fak to rer som ø v er indflydelse herpå, er undersøgt i jo rd søjler i laboratoriet. D et konkluderes, a td e n itrifi- kationens om fang er korreleret med jo rd e n s vandindhold, h v o rim o d der ikke fa ndtes nogen k la r sammenhæng m ed antallet a f denitrificeren- 6
de bakterier eller in d h o ld a f let opløseligt orga
nisk stof.
Undersøgelsen o m fa tte r tillige en række af de problem er, som e r fo rb u n d e t med kvantitativ b e
stem m else af denitrifikationens om fang, såvel u nder laboratorie- som m arkforhold. R esultater
ne er sammenlignet m ed tilsvarende fra 8 nyere udenlandske u ndersøgelser.
11. B. Christensen, S. (1980): Jordbundens atmosfæ
re. Ugeskrift for Jordbrug 125, 82-85.
Inden for det sidste 10-år er analyse af luftkom ponenter i meget sm å k o n ce n tratio n er blevet m u
lig ved hjælp af gaskrom atografi. A rtiklen om taler hidtil gennemførte u n d ersø g elser i udlandet, hvor denne mulighed e r u d n y tte t. E ndvidere et forsk
ningsprojekt med titlen: Jordluft, som i 1979 er startet ved S tatens P lanteavls-L aboratorium .
H ovedform ålet m ed forskningsprojektet er at udvikle en teknik, som muliggør om fattende ind
samling og analyse a f jo rd lu ftp rø v e r fra forsøg, i første række til belysning af denitrifikationens størrelse under m arkforhold. P å læ ngere sigt for
ventes, at jo rd lu ftan a ly se r kan indgå i k arakteri
seringen af forskellige dyrkningsforhold, og d er
med på linje med an d re analyser bidrage til for
ståelsen af jord m iljø ets dynam ik.
12. A. Dorph-Petersen, K. (1954): Jorden som fosfor
kilde for planterne. Tidsskr. Planteavl 57, 553-677.
Afhandlingen g iver en oversigt over danske og udenlandske u n d ersø g elser og forsøg, d er belyser fosforets forhold i jo rd e n ud fra et dyrkningsm æ s
sigt synspunkt.
Med store v aria tio n e r indeholder dansk ager
jo rd gennemsnitlig 0,04% P svarende til 1000 kg P pr. ha i et 20 cm pløjelag. D enne fosform ængde findes i såvel u o rganiske som organiske forbin
delser oftest med om kring halvdelen i hver g rup
pe.
De organiske fo rb in d e lse r udgør en bestanddel afjo rd en s hum usindhold. N edbrydning a f orga
niske fo rfo rfo rb in d e ls e r sker meget langsomt.
Å rlig tilførsel a f 1 -5 kg P i organiske fo rbindelser i staldgødning og pla n te re ste r kan vedligeholde en humusmængde m ed 400-500 kg P pr. ha.
K alkning kan forøge m ineraliseringshastighe- den og derm ed nedsæ tte jo rd e n s indhold af orga
niske forbindelser.
De uorganiske fosforforbindelser, d er set ud fra et planteavlssynspunkt e r af in teresse, kan ind
ordnes i 3 grupper.
1. Tungtopløselige fosfater a fje rn , aluminium og calcium udfæ ldet på jo rd en s partikler.
2. F osfat bundet ad sorptivt til eller absorptivt i jordkolloiderne.
3. F osfat opløst i jo rd væ sken som fosfationer.
F o sfatet i de 3 grupper d anner et ligevægtssy
stem . S ystem ets ligevæ gtstilstand og derm ed koncentrationen af fosfat i jo rd væ sken er afhæ n
gig af en ræ kke fak to rer som f.ek s. m ængden af fosfat i sy stem et, jo rd e n s a rt (ler eller sand), dens indhold afje rn -, alum inium - og calcium forbindel
ser og system ets reaktion.
På grund af jo rd v æ sk en s lave fosfatindhold sk er der kun m eget sm å bevæ gelser i jo rd sk o r
pens fosfatforbindelser, og tab a f fo s fa t fr a jo rd e n med dræn- eller grundvand er meget lille i alm in
delige jo rd e r, oftest under I kg P p r. ha å rlig t.
13. A. Damsgaard-Sørensen, P. (1941): Kationom- bytning i jorden. Tidsskr. Planteavl 46, 1-150.
Afhandlingen beskæ ftiger sig med kaliums for
hold over for jo rd b u n d og plantevæ kst, som i høj grad er betinget af de fæ nom ener i jo rd b u n d en , som benæ vnes kationbytningsprocesserne. S tu
diet af disse p ro cesser er af største vigtighed for at kom m e til forståelse af de problem er, som er k n yttet til en bestem m else af jo rd e n s kalium be
hov.
Jordens kalium indhold kan deles i 3 grupper:
1) det, der findes som k ationer i jo rd væ sken, 2) de om byttelige kalium ioner på jord k o llo id er
ne, og
3) det ikke om byttelige kalium , der for stø rste
delen er bundet som bestanddele a f krystal
gitre i jo rd e n s silikatpartikler.
D et, d er tilhører de to første grupper, må anses for tilgængeligt for planterne, m ens den tredje gruppe må regnes for utilgængelig. Ved forvitring sker d er stadig en overgang fra gruppe 3 til gruppe 1 og 2.
En jo rd s indhold a f om byttelige kalium ioner kan d e rfo r betragtes som et m ål f o r dens indhold a f »tilgæ ngeligt« kalium .
14. A. Henriksen, Aage (1964): Om danske land
brugsjorders magnesiumtilstand og afgrøder
nes magnesiumforsyning. Tidsskr. Planteavl 67, 733-783.
Pløjelagets totale m agnesium indhold varierer fr a 575 til 9000 kg pr. ha under forudsæ tning a f en jordvæ gt a f pløjelaget (0-20 cm) på 2,5 m ill. kg pr.
ha. S erm an bort fra hum usjord, udgør om byttelig m agnesium 2-10% , og syreopløseligt magnesium 19-37% a f totalindholdet. Den sidstnævnte stø r
relse er et m ål f o r de reserver, som må skønnes at repræsentere de plantefysiologisk mest betyd
ningsfulde reserver. I 52 p rø v er af hedesand va
rierede indholdet fra 70 til 330 kg med ca. 175 kg pr. ha som m iddel. 1 123 øvrige undersøgte prøver fandtes en sikker korrelation mellem lerindhold og indhold a f syreopløseligt magnesium, således at en forøgelse a f lerprocenten med 1,0 svarer til en forøgelse a f de syreopløselige magnesiumre
server på ca. 140 kg pr. ha. D et gennem snitlige indhold af syreopløseligt m agnesium varierede i jo rd ty p e r med 2,0-9,9% lerindhold fra 233 til 1735
kg pr. ha.
15. A. Jensen, Jens (1970): Jordens svovlindhold.
Tidsskr. Planteavl 74, 385-390.
Jo rd p rø v e r fra forskellige danske jo rd ty p e r er an alyseret for organisk bundet svovl-, sulfat- svovl-'og totalt svovlindhold.
A f det totale svovlindhold udgør organisk svovl hovedparten.
Sandjord har gennem gående det laveste ab so lutte og relative indhold a f organisk bundet svovl, og dette ty d e r på, at sandjordens hum usindhold er af m indre værdi som svovlreserve for planterne end et tilsvarende hum usindhold i le rjo rd . D et må antages, at svovlm angel fø rst vil vise sig på disse jo rd e, såfrem t der sker en form indskelse af den sam lede svovltilførsel til jo rd en .
Resultaterne tyder ikke på, at svovl er en be
grænsende produktionsfaktor.
16. A. Jensen, H. L. & Lamm, C.-G. (1963): Den danske jords zinkstatus. Tidsskr. Planteavl 66, 781-801.
Det frem går af jordbundsanalyser, at et fo rh o ld s
vis lavt zinkindhold e r frem herskende i danske landbrugsjorde, idet d e r fandtes m indre end 1,0 ppm (mg/kg lu fttø r jo rd ) am m onium acetatoplø- seligt og m indre end 4,0 ppm kom plexonopløse- ligt og biologisk tilgængeligt zink i n æ sten halv
delen af de und ersø g te prøver.
Indholdet af to ta lt syreopløseligt zink v arie re r med jo rd ty p e n og e r i lerjord fra 10,5-94 ppm (gns. 42), sandjord 6 ,3-20 ppm (gns. 13) og hum us 9,4-58 ppm (gns. 28).
Under d rifts fo rm e r, hvor hele avlen e lle r det meste a f denne opfodres, vil der næppe være ris i
k o fo r zinkmangel, da det meste vender tilb a g e til jo rd e n i staldgødning. Anderledes vil pro b le m e t være i husdyrløst landbrug, hvis en jo rd m ed et lavt zinkindhold p erm a n en t gøres til gen stan d for en sådan driftsform , idet der her vil væ re m ulig
hed for, at det poten tielle zinkproblem kan blive aktuelt.
17. A. Nielsen, J . Dissing (1969): Coboltindhold i en række danske jorde. Tidskr. Planteavl 72, 610-617.
A f del totale c o b o ltin d h o ld i jorden u d g ø r det plantetilgæ ngelige kun en ringe del. In d h o ld et af plantetilgængeligt co b o lt i pløjelaget (0-20 cm) varierede i 53 jo rd p rø v e r udtaget på sta te n s fo r
søgsstationer fra 0,95 ppm til 0,02 ppm, h ø je st i lerjord med et gennem snitsindhold på 0,391 ± 0,241 ppm og m indst i sandjord med 0,078 ± 0,046 ppm.
D et totale coboltindhold varierer i d anske jo rd e ifølge Schamby og Jacobsen (K V L -årsskrift 1955) fra 5,66 ppm til 3,04 ppm (0-20 cm d y b d e) og fra 4,00 til 0,96 ppm (25—40 cm dybde).
1.2 Klima
18. A. Hansen, Frode (1931): Undersøgelser af regn
vand. Tidsskr. Planteavl 37, 123-150.
M ånedlig b estem m else a f indhold af am m onium - og nitratkvæ lstof i regnvand opsamlet ved A skov forsøgsstation i åren e 1922-1927 og klorindhold 1925-1927. D en årlige gennemsnitlige m æ ngde
k væ lstof androg: 7,9 kg pr. ha med et forhold på 2:1 mellem am monium og nitratkvæ lstof.
Klorindholdet lå på 30-40 kg pr. ha årligt.
19. A. Jensen, Jens (1962): Undersøgelse over nedbø
rens indhold af plantenæringsstoffer. Tidsskr.
Planteavl 68, 894-906.
R egnvand opsam let på 15 steder i D anm ark 1955-1961 blev an a ly se re t for indhold af plante
næringsstoffer. Ved 10 lo k a lite te r blev der over en 4 -å rig periode ved en gennem snitlig nedbørs
mængde på 607 mm fu n d e t følgende indhold i kg p r. ha lår:
S vovl: 12,9 N itr a t: 2,3 K a liu m : 3,1 N a triu m : 16,1 N H i- N : 4,6 M agnesium : 3,0
C h lo r: 26,0 C alcium : 6,5
Borindholdet var ved 6 lokaliteter i gennem snit a f 2 år 30 g pr. ha.
20. A. Jørgensen, V. (1972): Nedbørens indhold af plantenæringsstoffer. Statens Planteavlsmøde 1972, 7-15, og Statens Planteavlsforsøg, Med
delelse nr. 1168.
F o r de fleste stoffer gæ lder, at d er fr a 1970-1972 h a r været større in d h o ld a f kvæ lsto f natrium , kalium , magnesium, ch lo rid og svovl i nedbøren end i perioden 1957-1961, og der anføres årsager til, at koncentrationerne er stigende.
21. A. Jørgensen, V. (1979): Luftens og nedbørens kemiske sammensætning i danske landområ
der. Tidsskr. Planteavl 82, 633-656.
B eretningen indeholder resu ltater fra luft- og nedbørskem iske u n d ersø g elser gennem ført i pe
rioden 1970-77. U nd ersø g elsern e blev gennem fø rt på 15 lokaliteter i d anske landom råder. N ed b ø r og luftprøver blev opsam let o v er en måned og d ere fte r analyseret. I nedbøren blev analyseret fo r natrium , chlorid, nitrat- og am m oniakkvæl- stof, kalium, m agnesium , calcium , suJfatsvovl og pH . De samme an a ly se r blev foretaget på luftens partikler. Efter opfangning a f luftens partikler på e t filter blev luften suget videre gennem en ab
sorptionsopløsning. I absorptionsopløsningen blev bestem t sulfatsvovl og am m oniakkvæ lstof.
I fo rh o ld til en ældre dansk undersøgelse (1957-61) var der sket en betragtelig stigning i
nedfaldet a f de fle ste sto ffe r undtagen f o r kalium og magnesium. F o r såvel nitrat- som am m oni
akkvæ lstof var d er sket en fordobling af væ r
dierne til henholdsvis 4,9 og 7,1 kg pr. ha.
Svovlim m issionen med nedbøren steg fra 12,9 til 15,6 kg pr. ha.
22. B. Nielsen, J. Dissing (1972): Svovlforurening og dens virkning på omgivelserne. Ugeskrift for Agron. og Hort. 1, 549-551.
A rtiklen belyser S -forureningens virkning på om givelserne især med henblik på dens betydning for jo rd og vegetation. Den bygger på en række of
fentliggjorte undersøgelser og afhandlinger. 5 transporteres i atmosfæren fr a de vesteuropæiske industriom råder til Skandinavien. Under trans
porten iltes S til H2SO4, som blandes med nedbø
ren. I det skandinaviske om råde er der de senere år sket en forurening af isæ r søer og vandløb.
23. A. Jørgensen, V. (1979): Planternes vandforbrug, klimaforhold og planteproduktion. Tidsskr.
Planteavl 83, 287-304.
I beretningen er klim aet ved Jyndevad forsøgs
station k arak teriseret ved tem p eratu r, dugpunkt, vindhastighed, globalstråling, nettostråling, dif
fusstråling, reflektion, nedbør sam t potentiel og aktuel fordam pning.
Forskellige klim afaktorers indflydelse på planteproduktion og evapotranspiration blev un
dersøgt.
K un i den sidste del a f vækstperioden fandtes en sammenhæng mellem g lobalstråling og stof
produktion, men resultaterne viste, at langt stør
stedelen a f variationerne i stofproduktionen kun
ne fo rkla re s med variationer i den relative f o r dam pning.
24. B. Storm-Møller, N. (1972): Kan luftforurening uskadeliggøres af jordbunden? Ugeskrift for Agron. og Hort. 1, 664-668.
O versigtsartikel med 22 referencer, som gennem går jordluftens sam m ensæ tning, dens naturlige om sæ tning og udskiftning. D esuden diskuteres jo rd b u n d en s evne til at ljerne forskellige luftfor
mige forureninger som kulilte, kvæ lstofilter, m ethan og svovlilte fra atm osfæ ren.
25. A. Mikkelsen, S.A. (1981): Jordbrugsmeteorologi.
Rapport fra Jordbrugsmeteorologiprojektet 1980. Statens Planteavlsforsøg, Beretning nr. S 1538, 94 pp.
26. A. Mikkelsen, S. A. & Olesen, J . E. (1982): Nor
maldøgn. »Normale« døgnforløb for årets 36 dekader for lufttemperatur, relativ luftfugtig
hed og vindhastighed ved Karup og Kastrup.
Statens Planteavlsforsøg, Beretning nr. S 1601, 124 pp.
Jordbrugsm eteorologi er en tvæ rvidenskabelig disciplin, som kom binerer m eteorologers viden om miljøet med jord b ru g sfo rsk eres kendskab til miljøets betydning for jo rd , planter og dyr.
F or jordbrugsm eteorologiske studier behøves biologiske og m eteorologiske ob serv atio n er, fo
retaget sam m e tid og sted. I mange tilfæ lde kan b ehovet for m eteorologiske o b serv atio n er dæk- kes a f M eteorologisk Instituts net af standard m ålestationer.
I forbindelse med projektet er d er o p rettet en klim a-databank b estående af 10-døgns-middel- væ rdierne for nogle af de observationer, som fo
retages for M eteorologisk Institut af S tatens for
søgsstationer. D atabanken o m fatter o b se rv a ti
onerne for årene 1940-79.
På grundlag af datab an k en s m åneds-m iddel
væ rdier for te m p eratu r og nedbør i væ kstsæ sonen og de n o rm aludbytter for byg, som hvert å r opgø
res for forsøgsstationerne, er udviklet a fg rø de-vejr m odeller for bygudbyttet.
Med E D B -korttegningsprogram m et SYM AP er tegnet klim atologiske D anm arkskort, som vi
ser den geografiske fordeling af væ kstsæ sonens varmesLimmer med fo rske llig e basistem peratu
rer. V arm esum m erne e r udregnet for ca. 90 loka
liteter.
F or årets 36 d ekader er for de m eteorologiske synop-stationer K arup og K astru p udregnet
»normaldøgn« for de klim atiske param etre luft
tem peratur, vindhastighed og luftens relative fugtighed.
Med ildsot som eksem pel vises det, hvordan jordbrugsm eteorologisk varsling im od angreb a f
plantesygdomme og -skadedyr fu ngerer.
27. A. Hansen, Poul (1975): Fruit Trees and Climate I. Tidsskr. Planteavl 79, 303-310.
V æ ksten hos ’G olden D elicious’ blev i 1971 un
dersøgt i væ kstkam re med og uden C O2-tilførsel sam t med og uden overbrusning. 1 1972 blev virk
ningen af C O2-koncentration, lystilskud og for
skellig te m p eratu r undersøgt. I begge å r blev der sam m enlignet med e t hold træer på friland. Både træ er med og uden frugt indgik i forsøgene.
Skud- og bladtilvæ ksten var ringest h o s træ e r
ne på friland, hvor tem peraturen også v a r lavest.
D er var en m indre sam let skudlængde, m en ty k kere skud, når dagtem peraturen i dyrk n in g sru m m ene blev sæ nket fra ca. 24.5 til 22°C. Skudtil
væ ksten blev øget ved lystilskud og C O2-tilførsel (3-4 gange norm al-koncentration i gennem snitlig 8-10 tim er daglig). O verbrusning gav kun hos ik- ke-bæ rende træ e r en lidt øget skudtilvæ kst.
F rug tu d b y ttet variered e især på grund a f forskel i frugtsæ tningen. R odtilvæ ksten var stø rst hos træ er på friland. D en samlede tørstofproduktion pr. træ var ikke signifikant forskellig m ellem kli
m abehandlingerne i 1972. I 1971 var den (excl.
blade) stø rst hos træ erne på friland og ved C O2-tilførsel i dyrkningsrum m ene.
D et konkluderes, a t forskelle i klim a fa k to re r i højere grad har virke t på fordeling og omsætning a f assim ilater i træer end på den samlede p ro d u k
tion a f assim ilater i bladene.
28. A. Hansen, Poul (1975): Fruit Trees and Climate II. Tidsskr. Planteavl. 79, 311-316.
T ræ er af ’G olden D elicious’ blev o v e rb ru se t med en tåge af regnvand h v er 10.-30. m inut, n år luf
tens relative fugtighed var under 85, 70 og 55% for væ kstsæ sonerne i henholdsvis 1971, 1972 og 1973. T ræ er med og uden frugt og træ e r ved for
skellig jordfugtighed indgik også i forsøgene.
O verbrusning havde ingen større po sitive ef
fe k te r på vækst og frugtudviklin'g, heller ikke ved lav jordfugtighed. Tværtimod medførte overbrus
ning i de 2 å r et fo rø g e t bladfald. Blade og frugter fik et kedeligt gråt sk æ r, og forekom sten a f skrub, lenticelplet og soddug blev i nogle tilfæ lde for
øget. F rugtens syreindhold blev øget.
Lav jo rd fu g tig h e d gav en ringere sam let til
vækst og mindre, men mere gule fru g te r, end hvor karrene blev van d m æ ttet dagligt.
29. A. Hejndorf, Frank & Kristensen, Kristian (1978):
Undersøgelser af vækstfaktorer ved produk- 10
tion af potteplanter (Hedera) i vækst. IV.
Sammenligning af indstråling i og uden for et væksthus. Tidsskr. Planteavl 82, 165-172.
Gennem en som m er- og en vinterperiode måltes kortbølget global indstråling sam tidig uden for og inden i et v æ ksthus, i hvilket Hedera canariensis Willd. blev d y rk et i p o tte r anbragt på borde.
Mellem 40% og 60% a f indstrålingen udenfor nå
ede planterne i v æ k sth u set. D en procentdel, som planterne m odtog, var i gennem snit større om vinteren end om som m eren og i gennem snit større 1 gråvejr end i solskin.
Om sommeren sam t i solskin om vinteren blev der målt en m indre in d strå lin g ved planterne end over varmerørene. D erim od var indstrålingen de 2 steder stort set ens i grå ve jr om vinteren. På grund af planternes o p rette væ kst m odtager f r i t stående pla n te r im id le rtid en større indstråling end angivet ved m å lin g med en horisontalstillet indikator. D ette e r illustreret ved beregning på grundlag af en kegleform et model af en Hede- ra -plante: Ved en solhøjde på 12° m odtager denne model en indstråling, som kan væ re op til ca. 7 gange større, end en beregning baseret på plan
tens grundflade.
30. A. Friis-Nielsen, Bodil (1977): Undersøgelser af vækstfaktorer ved produktion af potteplanter (Hedera) i væksthus. III. Vækstperiodens længde i relation til lysmængde og lystid.
Tidsskr. Planteavl 81, 431-438.
Resultater a f dyrkningsforsøg med Hedera cana
riensis Willd. ’G loire de M arengo’ førte til frem stilling af en årsk u rv e for produktionstidens længde fra tid sp u n k tet for blivende afstand i væksthuset til begyndende salgstjenlighed.
Store variationer i væ kstperiodernes længde og lange væ kstperioder ved som m erkultur i mod
sætning til små v aria tio n e r og korte væ kstperio
d er ved forårskultur viste m ere eller m indre ska
delige virkninger a f o verskudslys om som m eren.
Rigtigheden af den foreslåede hypotese om nært sammenhæng m ellem planteproduktion og produktet a f akkum uleret indstråling og indstrå
lingens varighed blev bekræ ftet f o r perioder, hvor lyset var en begrænsende fa k to r.
Se også afsnit 3.4 L æ virkning, nr. 107-110.
2.1 Læhegn og -hække
31. A. Olsen, Carl Chr. (1976): Træer og buske i læ
hegn. Tidsskr. Planteavl 80, 642-650.
E n ræ kke a rte r er afprøvet for deres vindførhed og egnethed til læhegn. A rter, d er fandtes veleg
nede, var: A c e r pseudoplatanus, Ulmus glabra, S p ira e a xva n h o u tte i, Philadelphus coronarius, Physocarpus opulifolius.
M indre egnede var: Crataegus arnoldiana, Lonicera tatarica ’Rosea’ og Tilia cordata.
32. A. Olsen, Carl Chr. (1978): Sideplantning ved æl
dre læhegn og gødskning af lætræer. Tidsskr.
Planteavl 82, 280-288.
M ed det form ål at undersøge m ulighederne for sideplantning ved gam le læhegn og virkning af forskellig gødskning til læ træ er, blev der i 1969 anlagt forsøg til belysning af disse forhold.
R esultaterne tyder på, at afhugning af rødder så tæ t som muligt på de gam le læ træ er, sam t et til
skud af gødning, er foranstaltninger, der frem m er et heldigt udfald af en sidebeplantning.
G ødskning a f læhegn kan begræ nses til et sta rt
tilskud , idet resultaterne fra forsøg med forskellig gødskning viser, at kun kvæ lstof, udbragt enten fo rår eller efterår, kan forøge planternes væ kst og trivsel.
P la n tn in g på åben m ark sam m enlignet med en sideplantning, giver en betydelig større og h u rti
gere vækst, især hos de høje og kronedannende træer.
2. Landskabsplanter
33. A. Brander, Poul Erik (1981): Lonicera ledebourii
’Vian’ til læplantning. Statens Planteavlsfor
søg, Meddelelse nr. 1585.
Lon ice ra ledebourii ’V ian’ er en kraftigtvoksen- de, løvfæ ldende, 4-5 m høj og lige så bred busk.
D en er vindfør, tø rk eto leran t og tåler en del skyg
ge, og har en betydelig frostresistens.
’ V ia n ’ er udvalgt til anvendelse som under- vækst under store træer, specielt til indblanding i 2-3 ræ kkede læhegn, idet den store, kraftige busk k ræ ver en del plads. D erfor er den uegnet til min
dre haver.
2.2 Rekreative funktioner
34. A. Brander, Poul Erik (1980): Muligheder for at erstatte elm (Ulmus) med andre træer. Statens Planteavlsforsøg, Meddelelse nr. 1546.
M eddelelsen opstiller i tabelform den viden, der findes om m uligheden for, at elm kan ersta tte s af andre træ a rter, hvilket er særlig aktu elt efter, at elm esygen er registreret i D anm ark.
35. A. Clausen, Grethe (1978): Bunddækkeplanter.
Vurdering af 125 stauders, halvbuskes og lave buskes egnethed under forskellige lysforhold.
Tidsskr. Planteavl 82, 433-480.
I årene 1967 til 1976 er undersøgt 125 forskellige stauder, for egnethed som bunddæ kkende planter under forskellige lysforhold: V æ kstform , som tæ ppe-, pudedannende eller med lav fri væ kst er registreret, ligesom antal planter pr. arealenhed for hurtig dækning, tålsom hed over for fæ rdsel, grenslid på overstan d ere, tø rk e og vinterkulde.
36. A. Brander, Poul Erik (1979): Sortsforsøg med Calluna vulgaris (L.) Hull. 1968-71. Statens Planteavlsforsøg, Meddelelse nr. 1485.
Forsøgene viste store dyrkningsforskelle mellem sorterne, såvel hårdførhed, blom sterrigdom og andre dyrkningsegenskaber.
37. A. Anon. (1965): Sortsafprøvning af Chrysanthe
mum lacustre Brot. 1963-65. Statens Plante
avlsforsøg, Meddelelse nr. 764.
38. A. Anon. (1966): Sortsafprøvning af Monarda 1963-65. Statens Planteavlsforsøg, Meddelelse nr. 766.
39. A. Clausen, Grethe (1968): Sortsafprøvning af Helianthemum 1963-66. Tidsskr. Planteavl 71, 512-517.
40. A. Clausen, Grethe (1969): Sortsforsøg med ve
getativt og frøformerede Viola cornuta 1965-68. Tidsskr. Planteavl 73, 434-450.
41. A. Clausen, Grethe (1970): Sortsforsøg med Heu- chera 1964-69. Tidsskr. Planteavl 74, 111-116.
42. A. Clausen, Grethe (1971): Arts- og sortsforsøg med Veronica 1966-69. Tidsskr. Planteavl 75, 183-190.
43. A. Clausen, Grethe (1972): Sortsforsøg med ja
panske anemoner 1965-70. Tidsskr. Planteavl 76, 13-21.
44. A. Clausen, Grethe (1972): Sortsforsøg med Eri- geron 1969-71. Tidsskr. Planteavl 76, 511-518.
45. A. Clausen, Grethe (1973): Forsøg med sorter af Aster amellus 'L.,AsterdumosusL., Aster eri- coides L., Aster novi-belgii L. Tidsskr. Plante
avl 77, 19-36.
46. A. Clausen, Grethe (1973): Sortsforsøg med Iris sibirica L. 1969-71. Tidsskr. Planteavl 77,
156-160.
47. A. Clausen, Grethe (1973): Sortsforsøg i 1966-70 med frUands-chrysanthemum til gruppe.
Tidsskr. Planteavl 77, 289-308.
48. A. Clausen, Grethe (1973): Sortsforsøg med Trol- lius 1968-72. Tidsskr. Planteavl 77, 429-438.
49. A. Clausen, Grethe (1973): Sortsforsøg med Aubrieta adans 1970-72. Tidsskr. Planteavl 77, 587-607.
50. A. Clausen, Grethe (1974): Sortsforsøg med He- liopsis 1969-71. Tidsskr. Planteavl 78,429-434.
51. A. Clausen, Grethe (1974): Sortsforsøg med He
lianthus 1969-72. Tidsskr. Planteavl 78, 435-440.
52. A. Clausen, Grethe (1974): Arts- og sortsforsøg med Geranium 1971-73. Tidsskr. Planteavl 78, 441-468.
53. A. Clausen, Grethe (1974): Sortsforsøg med Geum 1971-73. Tidsskr. Planteavl 78, 1-9.
54. A. Clausen, Grethe (1976): Sortsforsøg med Cam
panula 1970-74. Tidsskr. Planteavl 80, 443-461.
55. A. Clausen, Grethe (1977): Sortsforsøg med fri-
\ands-chrysanthemum til afskæring. Tidsskr.
Planteavl 81, 385-396.
56. A. Clausen, Grethe (1978): Arts- og sortsforsøg med Sedum 1973-76. Tidsskr. Planteavl 82,
145-164.
57. A. Clausen, Grethe (1979): Dyrkningsværdi af nogle prydgræsser og bambus. Tidsskr. Plante
avl 83, 213-254.
Forsøgene er udført m ed det fælles form ål, at afprøve dyrkede k loner og sorter, for at finde frem til de m est dyrkningsvæ rdige so rter med hensyn til overvintring, sundhed, blom string og andre egenskaber.
De m est dyrkningsvæ rdige er anerkendt, og er m ark eret med et tilføjet S og årstal til so rtsn av n et.
58. A. Thuesen,A. (1964): Forsøg med plænegræsser.
Tidsskr. Planteavl 68, 604-622.
F orsøgene har haft til form ål at undersøge fo r
skellige græ sfrøblandingers egnethed til plæ n er u nder varierende jo rd b u n d s- og væ kstforhold.
K onklusionen var, a t båd e jordbunds- og v æ k s t
forhold har sto r b etydning for valget af blanding, men de fo rske llig e blandingsplæner blive r mere og mere ensartede m ed tiden.
12
59. A. Thuesen, A. (1974): Forsøg med græsarter og -sorter til plæne. Tidsskr. Planteavl 79, 209-226.
F orsøgene har om fattet 12 g ræ sarter med tilsam m en 121 sorter, h v o ra f de 37 var danske. På grundlag af væ rdiafprøvningens resultater er de b ed ste sorter tildelt an erk en d else.
D er e r anerkendt 7 s o rte r aim. rajgræs, 5 sorter engrapgræ s, 12 so rter rød svingel, 3 sorter stiv
b lad et svingel, 2 so rte r aim . hvene og 2 sorter k ry b en d e hvene. D esu d en 2 so rter kam græs og 4 so rte r vild timothe.
60. A. Anon. (1971): Afprøvning aiLigustrum vulgare L. ’Atrovirens’ typer. Statens Planteavlsfor
søg, Meddelelse nr. 1000.
F o rsø g e t viste, at d e r u n d er sam m e sortsnavn blev dyrket forskellige kloner, og at det var m u
lig t at selektere kloner m ed værdifulde dyrknings
egenskaber,
61. B. Brander, Poul Erik (1970): Sortsafprøvning og udvælgelse af træagtige prydplanter. Horti- cultura 10, 88-92.
62. A. Brander, Poul Erik (1980): Gode Forsythia til haver og anlæg. Statens Planteavlsforsøg, Meddelelse nr. 1547.
63. A. Brander, Poul Erik & Bøvre, Odd (1981): Chi- liotrichum diffusum ’Siska’. Statens Plante
avlsforsøg, Meddelelse nr. 1600.
F orsøgene er udført m ed d et fælles form ål at selek tere værdifulde k lo n e r og sorter af land
skabsplanter til forskellige funktioner i anlæg, p a rk e r og haver.
Forsøgene har b l.a. haft til form ål at selektere de m est hårdføre og sunde kloner under danske klim aforhold.
64. A. Bøvre, Odd &Brander, Poul Erik (1976): Hype
ricum ’Hysan’. Statens Planteavlsforsøg, Meddelelse nr. 1274.
E n ny, hårdfør klon a f H yp e ricu m er selekteret til anvendelse i anlæg og h av e r på grund af dekorativ virkning, især af fru g tern e.
2.3 Etablering
65. A. Bøvre, Odd (1982): Udplantning af eg som bar
rods- og containerplanter. Statens Planteavls
forsøg, Meddelelse nr. 1670.
Selv om eg anses for vanskelig at få i gang efter udplantning, kan man med held plante egetræ er året rundt, hvis planterne har gode rødder, og jorden er løs.
B eskæ ring eller udtørring a f egeplanters rødder før plantning, sæ tter væ ksten kraftigt tilbage.
P lanterne kan gå helt i stå det første år efter ud
plantning.
Eg med gode rødder ved plantning, har de 3 første å r efter udplantning haft en årlig højdetil
vækst på o v er 50 cm i gennem snit.
Som containerplanter giver eg større tilvækst end barrodsplanter, specielt n år d er p lantes uden for den traditionelle plantesæ son.
Eg bø r plantes 5-6 cm d ybere, end de har stået i planteskolen.
3. Kulturteknik 3.1 Afvanding
66. A. Christensen, C. J. (1926): Forsøg med vand
standsregulering på mosejord. 1911-1922.
Tidsskr. Planteavl 32, 505-559.
67. A. Hansen, Josef (1923): Forsøg med afvanding, mergling og kalkning, jordbelægning og gødsk
ning på højmosen ved Askov. Tidsskr. Plante
avl 29, 1-27.
68. A. Jacobsen, L. P. (1923): Forsøg med forskellig afvanding og sandbelægning på højmosen.
Tidsskr. Planteavl 29, 28-55.
U ndersøgelser vedrørende afvanding i højm ose viser, at højmose til høslæt kan afvandes f o r holdsvis svagt, men til afgræsning og korndyrk
ning kræves en k ra ftig afvanding.
Lavmose kan afvandes k ra ftig t uden udbytte
nedgang.
69. A. Pedersen, E. Frimodt (1978): Tørvelagets sammensynkning og mineralisering i Store Vildmose. Tidsskr. Planteavl 82, 509-520.
D er er sket en betydelig sætning a f tørvelaget i Store Vildm ose siden opdyrkningen i 1925-30.
Tørvelaget er svundet fra ca. 380 cm ved opdyrk
ningen til 160 cm i 1974.
U ndersøgelsen har vist, at d er er to hovedårsa
ger til det konstaterede svind:
1. M ekanisk sam m ensynkning af tørvelaget som
følge a f kultivering og en stadig forøgelse af afvandingsdybden.
2. M ineralisering af de uom satte plantedele som følge af m ikrobiologisk aktivitet.
M å lin g a f C O2-produktionen viste en å rlig f r i gørelse a f k u ls to f på 4.000 kg p r. ha. M ineralise- ringen har ligeledes bevirket, at råaskeindholdet i pløjelaget er fo rø g e t med ca. 0,4% om året.
D en k onstaterede m ineralisering vil fortsæ tte i den kultiverede højm ose, og med samme inten
sitet som hidtil vil hele tørvelaget forsvinde i løbet af 200-250 år.
70. A. Nielsen, Viggo (1952): Dræningsforspg på marskjord. Tidsskr. Planteavl 55, 621-644.
71. A. Hansen, Lorens & Rasmussen, K. (1968):
Dræningsforsøg på marskjord. Tidsskr. Plan
teavl 72, 335-355.
72. A. Kjellerup, C. M. (1973): Drænings- og struk
turforsøg på marskjord 1957-71. Tidsskr.
Planteavl 77, 471-494.
D yrkning af m arskjord med korn eller andre af
g røder kræ ver afledning af overfladevand og dræ ning for at sæ nke grundvandstanden. U dbyt
tet stiger, og dyrkningssikkerheden øges ved ef
fe k tiv afdræning.
P å lettere m arskjorde bør tilstræ bes en dræ n
dybde på 100-200 cm , hvor d et er teknisk muligt.
P å svæ r m arskjord opnås bedre afvanding ved dræning i 60-90 cm dybde med dræ nafstand 10-15 m og dræ ngrøfter fyldt op med porøst m ateriale.
P lanterødderne u d tø rre r kun jo rd en til 40-60 cm dybde, og planterne kan u d n y tte en del ka- pillært hæ vet vand. Dyb dræning giver h urtig a f
strøm ning, bedre jo rd s tru k tu r i dybden og betin
gelser f o r dyb rodudvikling, samt udnyttelse a f plantenæ ringsstoffer.
73. A. Pedersen, E. Frimodt (1977): Dræning og grundvandstand på marskjord. Tidsskr. Plan
teavl 81, 325-345.
F orsøg med dræning af m arskjord viser, at valg a f afgrøde og d riftsfo rm er afgørende fo r, hvor in
tensivt det er nødvendigt at dræne.
Byg og havre k ræ ver e t godt såbed og tidligst mulig såning, og det er i disse afgrøder, der høstes de stø rste m erudbytter for den m est intensive dræning. B ederoer, majs og vårraps giver kun
beskedne m e ru d b y tte r for den stø rste afvan
dingsintensitet. O vervintrende afg rø d er som hvede og k løvergræ s tåler den m est ekstensive afvanding, fo ru d sa t a t overfladevandet bliver ledt bort. D et er dog fælles for alle afg rø d er, at den bedste afvanding giverden mindste å rsvariation.
E n grun d v an d stan d på 40-50 cm hele året re
sulterer i udbyttenedgang i alle afgrøder. Det drejer sig om 20 og 40% i henholdsvis byg og havre og 5-9% i de øvrige afgrøder.
74. A. Hansen, Poul (1974): Afvandingsdybde til æb
letræer. Tidsskr. Planteavl 78, 46-52.
T ræ er af æ b leso rten ’L obo’ blev 1962-1972 dyr
ket i 240 cm dybe betonbeholdere med afløb hen
holdsvis 90, 130, 170 og 210 cm u n d e r jo r d o v e r
fladen.
De første 4-5 å r var der ikke nogen tydelig forskel på træ e rn e s væ kst. D erpå v o k sed e træ er
ne m ere, jo dy b ere afløbet sad. Sam tidig træ ngte også rødderne læ ngere ned. Til slut v ar rødderne nået til bunds i alle k ar, men der var nok m ere rod i de dybeste jo rd la g ved stor end ved lille afvan
dingsdybde.
De første år af forsøgsperioden p åv irk ed e træ erne ikke v an d sp ejlet i større omfang. M en alle beholdere blev tø m t fo r grundvand de sid ste som re af forsøgsperioden.
F ru g tu d b ytte t p r. træ var lid t lavere ved a jlø b i 210 cm dybde end ved de øvrige dybder. F ru g t
størrelsen blev m indre, jo dybere a flø b e t sad.
M en det er ikke g iv et, at udbytte og frugtstørrelse ville være blevet p åv irk et på samme m åde under tilsvarende m arkforhold.
3.2 Kalkning
75. A. Christensen, C. J. (1930): Forsøg med forskel
lige former og mængder af kalk samt forskellig gødskning og kultivering af højmosen. Tidsskr.
Planteavl 36, 238-290.
K alkning er en n ødvendig foranstaltning ved kul
tivering af højm ose, m en bør foretages m ed må
de.
M e rg ling er den fo r m f o r kalktilførsel, som i det store og hele har g ive t bedst resultat. V ed m erg
ling tilføres sam tidig re t store m æ ngder m ineral
jo r d , d er er af bety d n in g som fysisk g ru n d fo rb ed 14
ringsmiddel og utvivlsom t også m odvirker en eventuel skadelig virkning af kalken.
76. A. Dorph-Petersen, K. (1947): Forsøg med stigen
de mængder kalk og mergel. Tidsskr. Planteavl 51, 1-113.
Undersøgelsen om fatter: 1. K alktrang og kalkbe
hov. 2. Afgrødernes forhold o v er fo r forskellig reaktion. 3. H vilket reak tio n stal, d er bør tilstræ b es ved kalkning. 4. Jo rd b u n d san aly ser. 5. Plan
tesygdomme. 6. K alkform er. 7. K alkudvaskning.
Faren for overkalkning og den større udvask
ning ved anvendelse a f store kalkm æ ngder er b e
grundelsen for, at man må anbefale ikke at kalke t il højere reaktionstal end nødvendigt f o r at opnå o ptim al udnyttelse a f tilfø rte næringsstoffer. Ved kalkning a f sur jo r d er der størst p o sitiv virkning f o r den fø rs t tilfø rte kalkm æ ngde.
77. A. Dorph-Petersen, K. (1953): Kalkningens virk
ning på sure jorders fosfattilstand. Tidsskr.
Planteavl 56, 177-221.
Fastliggende forsøg 1943-1951 på s a n d -og lerjord med 2-5 forskellige kalkm æ ngder kom bineret med 3-4 mængder superfosfat.
Disse undersøgelser h ar vist, at kalkning kan fo rø g e afgrødernes m uligheder f o r at optage fo s fa t, så længe d er ikke kalkes til højere reaktion end den, der gennem kalkforsøg har vist sig p as
sende for vedkom m ende jo rd ty p e .
78. A. Tind-Christensen, C. J. (1936): Forsøg med kunstgødning, kalk og mergel til marskjord.
Tidsskr. Planteavl 41, 1-64.
79. A. Tind-Christensen, C. J. (1951): Gødnings- og kalkforsøg på dynd- og klægjorder. Tidsskr.
Planteavl 54, 318-335.
80. A. Dorph-Petersen, K. (1958): Forsøg med kalk og mergel på marskjord. Tidsskr. Planteavl 62, 420-452.
Ved tilførsel af m ergel eller kalk vil den botaniske sammensætning a f gam m elt græsleje æ ndres i gunstig retning.
De mest frem træ dende forhold ved forsøgene med kalk og m ergel på m arskjord er den store udbyttestigning fo r kalkning. På marskarealer, der skal anvendes i agerkultur, er det nødvendigt at kalke stærkt til re a ktio n sta l m ellem 7,5-8,0 f o r at opnå en rim e lig næringsstofudnyttelse.
Ved m ergling og kalkning a f m arskjord frig ø re s navnlig fo s fo r i jo rd e n , og det ha r givet sig udslag i stærkt stigende fo rfo rs y re ta l.
81. A. Jessen, Th. (1975): Kalk og superfosfat til lav
bundsjord. Tidsskr. Planteavl 79, 517-535.
82. A. Jessen, Th. (1977): Kalk, superfosfat og kvæl
stof på svær klægjord. Statens Planteavlsfor
søg, Meddelelse nr. 1353.
83. A. Jessen, Th. (1982): Kalk, gips, superfosfat til klægholdig lavbundsjord i Skjernådalen og i det vestjyske fjordområde. Tidsskr. Planteavl 86, 107-118.
L avbundsjorde langs den jy sk e vestkyst er gene
relt sure og kalktræ ngende, o g jo rd e n s indhold af tilgængeligt fosfor er lille.
Ved tilførsel af kalk opnås på alle jo rd ty p e r en højere jo rd b u n d sreak tio n . På de stive klægholdi- ge jo rd ty p e r opnås sam tidig en bedre jo rd s tru k tu r og øget dyrkningssikkerhed.
K alkdoseringen bør ske under hensyntagen til jo rd e n s sam m ensæ tning. På humusholdige jo r d
typer m edfører overdosering med kalk en øget nedbrydning a f organisk m ateriale med tendens til, at der vil opstå uheldige stru k tu reg en sk ab er i dyrkningslaget og forringede dyrkningsvilkår.
På fosforfattige jo rd e ses ofte en vekselvirkning mellem kalk og fosfor. D er opnås stø rst m erud
b ytte for tilført fosfor på den ukalkede jo rd . M er
udbyttet for fosfortilførsel m indskes ved sam ti
digt at tilføre kalk.
84. A. Hansen, Lorens (1969): Strukturforsøg på marskjord. Tidsskr. Planteavl 73, 25-37.
M arskjordene har norm alt et højt indhold af na
trium og m agnesium og et lavt calcium indhold.
O m bytning a f jordkolloidem es N a og Mg med Ca vil skabe bedre og m ere stabil jo rd stru k tu r.
M ed tilfø rse l a f store mængder gips eller su
p e rfo sfa t kan der opnås en h u rtig og ret betydelig nedgang i jordens natrium - og m agnesiumind
hold, hvilket m edfører en bedre jo rd s tru k tu r og forøgelse a f afgrødeudbytterne, uden at reak
tio n sta lle t ændres. Ved kalktilførsel opnås tilsva
rende virkning, men desuden en stigning i reak
tionstallet.
F orbedring a f m arskjordens stru k tu r forud
sæ tter, at afvandingsforholdene er i orden.
85. A. Jessen, Th. (1973). Kalkning og gødskning af veldrænet mosejord. Tidsskr. Planteavl 77, 547-567.
I forbindelse med S kjernådalens afvanding er der på hidtil ikke opd y rk et lavm osejord gennem ført forsøg med varierende kalkm æ ngder og varieren
de tilførsel a f næ ringsstofferne kvæ lstof, fosfor og kalium.
F orsøgsresultaterne viser, at d er ved dyrkning af denne m osejord i videst muligt om fang bør tages hensyn til jo rd ty p e n s specielle dynam ik.
Tilførsel a f kalk og næ ringsstoffer bø r ske under hensyntagen til såvel planternes behov som til jordens stru ktu rsta b ilite t og dynamiske fo rh o ld
over f o r kalk og næringsstoffer.
D yrkningssikkerheden har på den velafvande- de lavm osejord med hensyn til en frodig vegetativ udvikling af afgrøderne væ ret stor. Tilførsel af kalk har m edført en forøget m ineralisering af mo- sejordens organiske kvæ lstofbeholdning. D ette har for kornm arkernes vedkom m ende m edført kvælstofrigelighed og en fo rtsat vegetativ u dvik
ling på bekostning af en fruktativ afslutning af væ ksten, en udvikling, som i mange tilfælde har m edført høstbesvæ r og udbyttedepression.
86. A. Fogh, H. Th. (1972): Ændringer ijordens pH og kalkbehov efter anvendelse af kalksalpeter, flydende vandfri ammoniak eller urea. Tidsskr.
Planteavl 76, 316-330.
Sammenlignet med anvendelse a f kalksalpeter (kvælstofgødning på nitratform ) m edfører anven
delse a f flydende am m oniak (kvæ lstofgødning på N H3-f0rm) og i m indre g ra d urea (kvæ lstofgød
ning på urinstof-form ) et fa ld i jo rd e n s p H . På sandjord var pH efter 10 års am m oniaktil
førsel 0,5 lavere end efter kalksalpetertilførsel.
Forskelle,n var dog allerede etab leret efte r 4 års forløb, hvorefter den var nogenlunde konstant.
5 års forsøg på lerjord viste tilsvarende forskel i pH mellem disse gødningsform er.
3.3 Jordbehandling
87. A. Hansen, L. (1971): Pløjedybde og furebunds
løsning. Tidsskr. Planteavl 75, 47-56.
88. A. Iversen, K. (1935): Forsøg med forskellig plø
jedybde og undergrundsløsning på lermuld.
1908-1931. Tidsskr. Planteavl 40, 529-569.
89. A. Nielsen, N. J. (1936): Forsøg med forskellig pløjedybde og undergrundsløsning på sand
jord. 1922-29. Tidsskr. Planteavl 41, 189-209.
D et e r en alm en antagelse, at dybere bearbejdning ø ver gavnlig indflydelse på jordens y deevne. Dyb jordbehandling skulle således give ty k k e re d y rk ningslag med s to r p o rø sitet, som under de fleste forhold forventes at give bedre væ kstbetingelser for planterødderne.
R esultaterne a f såvel gamle som nyere forsøg viser im idlertid, at udslagene fo r en fo rø g e t p lø jedybde eller en furebundsløsning er små og ikke
signifikante.
D er kan på grundlag af de gennem førte jo r d bundsfysiske u ndersøgelser ikke drages generelle slutninger om dy b ere jordbehandlings indflydelse på de jo rd b u n d sfy sisk e forhold. De gennem førte målinger peger dog i retning af, at der u n d er n o r
male jord b u n d s- og dyrkningsforhold næ ppe skal forventes, at furebundsløsning eller større pløje
dybde fører til bed re jordbundsfysiske forhold.
90. A. Stokholm, Egon (1977): Undergrundsløsning på lerjorde. Tidsskr. Planteavl 81, 271-292.
91. A. Stokholm, Egon (1979): Undergrundsløsning og -gødskning. Tidsskr. Planteavl 83, 537-542.
E ffekten af undergrundsløsning afhæ nger af jord ty p en o g jo rd e n s fugtighed ved løsningen.
Løsning a f jorden t il s to r dybde kan under tø rre fo rh o ld give en øje b likkelig og stor virkning.
U ndersøgelser 4 år efter løsningen viste, a t d er på visse jo rd e stadig k unne m ålesen e f f e k t- d e ls i form a f højere p o rø site t, og dels ved en stø rre andel af store porer.
L øsningens indflydelse på udbytteniveauet vil være afhængig af, om d er er behov for løsning.
Jordens totale p o rø site t - evt. kom bineret med måling a f p o rer > 30 /xm - kan give vejledning om sandsynligheden for positive udslag ved løsning.
Placering a f N P K -g ø d n in g i løsnesporet g iv e r de fø rs te å r en gunstig virkning på afgrøden, men der er ikke opnået en varig forbedring a f jo r d strukturen.
92. A. Nielsen, Carl (1974): Dybpløjning og kalkning på marskjord. Tidsskr. Planteavl 78, 313-330.
16
93. A. Hansen, B. & Kjellerup C. M. (1977): Afvan
ding, kalkning og behandlingsdybde af marsk
jord. Statens Planteavlsforsøg, Meddelelse nr.
1318.
D ybpløjning af m arskjorde til 35-50 cm giver un
d e r de fleste forhold dårlig jo rd stru k tu r og øger b eh o v e t for kalkning.
K un under specielle forhold kan dybpløjning øge udbyttet og dyrkningssikkerheden.
På velafvandede svære lerjorde bør pløjedyb
de n maksimalt være 20 cm.
94. A. Jessen, Th. (1978): Kalkning og dybpløjning af klægjord i Skjernådalen. Statens Planteavlsfor
søg, Meddelelse nr. 1405.
95. A. Jessen, Th. (1979): Dybpløjning og kalkning af lagdelt klægjord. Tidsskr. Planteavl 83,
123-128.
96. A. Jessen, Th. (1982): Dybpløjning og kalkning af lagdelt klægjord med sur undergrund. Tidsskr.
Planteavl 86, 119-126.
P å klægholdige jo rd ty p e r med et højt lerindhold e r d er ofte en dårlig jo rd stru k tu r. Disse forhold forstæ rkes, når d er sam tidig er et højt indhold af natrium og m agnesium .
H vor klægjord e r aflejret oven på tørv, kan der opnås en bedre jo rd s tru k tu r ved en passende iblanding af den underliggende tørvejord.
Ved tilførsel af kalk opnås en bedre jo rd stru k tur. D er sker en om bytning af jordkolloidernes N a og Mg med C a, og d er opnås et højere reak
tionstal. Afvanding a f organogene, pyritholdige jo rd e m edfører en iltning af de pyritholdige lag.
D ette giver ekstrem t lave reaktionstal. Hvis dette pyritholdige lag fo rek o m m er i rodzonen, hindres en normal rodudvikling. Ved en form indsket rod
zonekapacitet kan d e r blive vandm angel under svigtende nedbørsforhold.
Ved en passende dybpløjning i fo rh o ld til den sure fro n ts beliggenhed i jo rd la g e t og en afstemt kalkningsteknik med henblik på at opnå den bedst m ulige iblanding i hele behandlingsdybden kan reaktionstallet hæves, og der opnås en større roddybde og derm ed et mere sikkert dyrknings
grundlag.
97. A. Rasmussen, K arl J. (1976): Jordpakning ved færdsel om foråret. I. Vækstbetingelser og ker
neudbytter af byg. Tidsskr. Planteavl 80, 821-834 og II. Jordfysiske målinger. Tidsskr.
Planteavl 80, 835-856.
98. A. Rasmussen, Karl J. & Møller, Erik (1981):
Genvækst efter fortørring af græsmarksafgrø
der. II. Jordpakning i forbindelse med høst og transport. Tidsskr. Planteavl 85, 59-71.
I enårige forsøg på tre jo rd ty p e r er vinterpløjet jo rd om foråret pakket med traktorhjul under for
skellige fugtighedsforhold forud for såbedstilbe
redning til byg. F orsøgene er kom bineret med tre N-m ængder.
Jordens fugtighed på pakningstidspunktet, sam t det efterfølgende klima øvede væsentlig indflydelse på udviklingen og kerneudbyttet.
En fugtig væ kstperiode forstæ rkede den ska
delige virkning af pakningen, m ens en tø r væ kst
periode ofte gav m erudbytter for pakning. In ten siv pakning forsinkede skridning og modning nogle dage, og tørstofprocenten i kerne blev lidt lavere på grund af uens udvikling - isæ r ved pak
ning under våde forhold.
E k stra tilførsel af N kunne i enkelte år kom pen
sere for uheldig virkning af pakning.
Stigende antal pakninger, sam t stigende speci
fikt tryk på jordoverfladen reducerede pløjelagets porerum fang, luftindhold, andelen af store dræ n
bare porer, sam t jo rd en s hydrauliske ledningsev
ne.
Stigende belastning på trak to r og tra n sp o rt
vogne og stigende antal o v erkørsler i forbindelse med høst og tran sp o rt af græ sm arksafgrøder gav i 1. brugsår udbyttetab, som udgjorde 21-54% af tørsto fu d b y ttet i 2.-4. slæt. I 2. brugsår måltes u dbyttetab på op til 29%. Udbyttetabene skyldes hovedsagelig knusning a f stængler, blade og rød
der, mens skaden på jo rd stru k tu re n synes at have m indre indflydelse, selv om fæ rdslen reducerede porøsiteten og øgede skæremodstanden.
99. A. Rasmussen, Karl J. (1973): Minimal jordbe
handling. Statens Planteavlsforsøg, Meddelel
se nr. 1104.
100. A. Rasmussen, Karl J . (1978): Reduceret jordbe
arbejdning til byg. Statens Planteavlsforsøg, Meddelelse nr. 1385.
101. A. Hansen, Lorens, Rasmussen, KarI J. &
Nielsen, C. (1980): Reduceret jordbehandling, efterafgrøde og nedmuldning af halm ved byg
