211. B. Nissen, T. Vincents (1976): Jordbunden som et levende system. Ugeskrift for Agron., Hort., Forstk. og Lie. 121, 677-678.
R eferat a f internationalt kollokvium : Soil orga
nism s as com ponents o f ecosystem s (U ppsala).
H o vedtem aet var jord b u n d en som et levende system af dynam isk karakter. De indbyrdes rela
tioner mellem jord b u n d sfau n a, jo rd b u n d sm ik ro flora og p lan terø d d er blev behandlet i mange indlæg. D en økologiske forsknings mulighed for at følge påvirkningerne af m enneskets teknologi på om sæ tning og balance i jord b u n d en blev særlig betonet.
212. A. Christensen, H. R. (1927): Jordbundsundersø
gelser i forbindelse med fastliggende gød
ningsforsøg på mineraljorder. Tidsskr. Plante
avl 33, 197-411.
U ndersøgelser, gennem ført med jo rd p rø v e r fra de langvarige gødningsforsøg ved A skov, om fat
tede bl.a. gødskningens indflydelse på jo rd b u n dens m ikrobiologiske aktivitet:
1) F orekom st af A zotobacter.
2) Jordens kvæ lstofbindende evne.
3) Jordens fo rrådnelseskraft (peptonsønderde- lende evne).
4) M anitsønderdelende, 5) S alpeterdannende og
6) K ulsyreproducerende evne sam t undersøgel
ser o v er hum ustallet.
A f resultaterne er det a f interesse at påpege, at staldgødningstilførsel hverken f o r peptonsøn- derdelingens e lle rfo r de øvrige stofomsætningers
vedkommende ha r vist sig at foranledige en stær
kere m ikro b iel a k tiv ite t end alsidig kunstgødning, tvæ rtim od har det omvendte ikke sjældent været tilfæ ldet, form entlig på grund af, at næ ringsstof
ferne i kunstgødning forefindes i særlig let tilgæ n
gelig form . U ndersøgelsen viser bl.a. at fo sfo rsy regødninger u døver en stæ rkt frem m ende indfly
delse på udpræ get fosforsyretræ ngende jo rd e s m ikrobiologiske aktiv itet.
Den ret alm indelige opfattelse, at staldgødning udøver en indgribende indflydelse på jo rd b u n dens m ikrobielle tilsta n d , bekræftes altså ikke a f disse undersøgelser.
213. A. Iversen, K. & Dorph-Petersen, K. (1951): For
søg med staldgødning og kunstgødning ved Askov 1894-1948. Tidsskr. Planteavl 54, 369-538.
I jo rd p rø v e r udtaget i de gamle gødningsforsøg ved A skov i 1948-1949 e r der foretaget en ræ kke u ndersøgelser til belysning af gødningens indfly
delse på jo rd en s m ikrobiologiske tilstand.
U ndersøgelserne om fattede dels en ræ kke kim tællinger, dels nitrifikations- og k u lsy re p ro duktionsforsøg med forskelligt gødet jo rd fra le r
m arken og sandm arken.
I jord p rø ve rn e blev de r påvist en noget større m ikrobiologisk a k tiv ite t (højere kim tal og stærke
re kulsyreproduktion) i de staldgødede end i de kunstgødede jo rd e , men forskellene var små og syntes i hovedsagen a t være betingede a f de staldgødede jo rd e s større indhold a f organisk stof. D erim od kunne d er ikke med sikkerhed p å vises nogen forskel m ellem de ugødede, ensidigt kunstgødede og alsidigt kunstgødede jo rd e .
De m ikrobiologiske forskelligheder synes ubetydelige i sam m enligning med fo rske lle n e i høstudbytte på de staldgødede og kunstgødede p a rce lle r og udviser ingen sammenhæng herm ed.
214. A. Laugesen, K. (1972): Urease i agerjord.
Tidsskr. Planteavl 76, 221-229.
215. A. Laugesen, K. & Mikkelsen, J. P. (1973): Fos
fatase i jordbunden. Tidsskr. Planteavl 77, 352-356.
216. A. Laugesen, K. & Mikkelsen, J. P. (1973): Dehy
drogenase i jordbunden. Tidsskr. Planteavl 77, 516-520.
36
Form ålet med u ndersøgelserne har væ ret at fo
retage orienterende m ålinger a f aktiviteten af en
zym erne urease, fo sfatase og dehydrogenase i forskellige jorde og d ere s afhængighed a f forskel
lige økologiske betingelser.
E nzym et urease sp a lte r u rin sto f til am m oniak, m edens fosfatase k ataly serer sprængning af esterbindingen i organisk bundet fosfat under vandoptagelse. D ehydrogenase spiller en væ sentlig rolle i de fø rste trin ved om sæ tning af organiske stoffer i naturen.
Aktiviteten er u n d ersø g t u nder indvirkning af tilsat glucose og uorganiske stoffer.
R esultaterne v ise r, at glucosetilsæ tning s ti
m ulerer ureaseaktiviteten, mens nitrattilsæ tning sammen med glucose i nogle jo rd e virke r stim ule
rende og i andre hæmmende.
Glucose + am m onium nitrat (C/N = 10/1) for
øger fosfatase- og d ehydrogenaseaktiviteten, og for sidstnævnte d esto m ere jo større jo rd en s hu
musindhold er.
Tilsætning af u o rganisk fosfat i forbindelse med kulstof-kvæ lstoftilsæ tningen virker hæm m ende på fosfatase-aktiviteten i en sandjord, men ikke i en lerjord.
217. A. Mikkelsen, J. P. (1974): Indvirkning af bly på jordbundens mikrobiologiske aktivitet.
Tidsskr. Planteavl 78, 509-516.
E fte r tilsætning a f 0, 100, 1000 og 5000 ppm bly i form a f bly nitrat til 3 jo rd e (2 s a n d -og 1 le ijo rd )e r den mikrobiologiske ak tivitet b estem t ved måling a f kuldioxidproduktionen.
lin g e n a f de anvendte jo rd e fa ndtes signifikant hæmning a f den m ikrobiologiske a ktivite t, ka
rakteriseret ved kuldioxidproducerende evne, f o r tilsæ tning a f 100 og 1000 ppm bly.
Tilsætning a f 5000 ppm bly m edførte derim od en ud ta lt aktivitetshæ m ning a f 10-14 dages va
rig h e d i de to sandjorde, men en tilsvarende hæmning forekom ikke i lerjorden.
Sideløbende kim talsbestem m elser viste, at re
duktionen a f bakterier og svampe efter tilsæ tning a f5 0 0 0 ppm bly va r betydelig større i sandjorden end i lerjorden.
218. A. Nissen, T. Vincents (1974): Mikrobiel aktivitet i jordbunden ved forskellige temperaturer.
Tidsskr. Planteavl 78, 211-216.
U ndersøgelse af m ikrobiel ak tivitet i to forskelli
ge danske jo rd e er foretaget ved måling af kuldi
oxidproduktionen ved hhv. 5°C, 10°C og 25°C.
E n betydelig produktion af C O2 m åltes ved 5°C og 10°C, og denne indtraf hurtigst i frugtbar jo rd . U ndersøgelsen betoner, at d er i milde vintre, i det sildige efterår og i det tidlige fo r å r kan være en betydelig m ikrobiologisk a k tiv ite t i agerjord.
219. B. Nissen, T. Vincents (1980): Kvælstofbindende blågrønalger. Ugeskrift for Jordbrug 125,
178-180.
O versigt over udenlandske erfaringer om kvæl
stofbindende blågrønalger, dels fritlevende dels i sym biose med vandbregnen A zo lla . D er om tales praktisk anvendelse ved podning, isæ r ved dy rk ning af ris og hirse. Om kvæ lstofbinding hos blå
grønalger under danske forhold er der endnu kun ringe viden.
220. A. Nissen, T. Vincents (1981): Om forekomst af kløverbakterier i nogle udvalgte danske land
brugsjorde. Tidsskr. Planteavl 85, 153-157.
K løverbakteriernes forekom st (tæ thed) i nogle udvalgte danske landbrugsjorde er i 1978-79 u n dersøgt i relation til gødskning, forfrugt og brug af 3 herbicider. I 42 jo rd p rø v e r fra 31 lokaliteter fandtes ingen tydelig effekt af gødskning, forfrugt eller brug af 3 herbicider. D erim od fandtes lav tæ thed i to jo rd e, hvor d er i 40 år ikke havde væ ret kløverdyrkning. D et konkluderes, at langvarig m onokulturpraksis i D anm ark med tiden antage
lig kan gøre podning med kløverbakterier nød
vendig.
221. A. Nissen, T. Vincents (1976): Halmafbrændin
gens mikrobiologiske virkninger. Tidsskr.
Planteavl 80, 547-555.
Virkningen af halm afbræ nding på jo rd b u n d en s m ikroflora er i årene 1973-75 undersøgt dels i m arkforsøg, dels ved S tatens P lanteavls-L abo
ratorium . D er sker en tydelig, men kortvarig re
duktion i skim m elsvam pefloraen og en m indre reduktion i bakteriefloraen i m arkjorden, m en til
bagegangen antages at have en m idlertidig ka
rakter. En varig skadevirkning a f halm afbræ n
ding på jordbundens m ikro flo ra er d e rfo r ikke sandsynlig.
222. A. Nissen, T. Vincents (1980): Hvad sker når hal
men nedmuldes? De første faser i halmens ned
brydning. Ugeskrift for Jordbrug 125, 801-803.
Referat a f orienterende forsøg o v er halmned- m uldningens mikrobiologi ved S tatens P lante
avls-L aboratorium s bakteriologiske afdeling.
Den indledende nedbrydning af halm en har tre tydelige faser: 1. Svam pefasen. 2. B akteriefasen.
3. N em atodfasen. D et betones, at et n a tu rlig t fo rlø b a f halm nedbrydningen er a f sto r betydning f o r jo rdbunden og f o r bevarelsen a f naturens
kredsløb.
223. A. Eiland, F., Hansen, J. F. & Nissen, T. Vin
cents (1979): Metodik ved undersøgelser over jordbundsmikroorganismernes biomasse og aktivitet. Beretning nr. S 1442, 1-55. Tidsskr.
Planteavl 83, 94.
Med stø tte fra S tatens jordbunds- og veterinæ rvi
denskabelige F orskningsråd udføres ved Statens P lanteavls-L aboratorium s bakteriologiske afde
ling, L yngby, økologiske undersøgelser over jordbundsm ikroorganism er. F orskningsprojektet o m fatter anvendeligheden af nyere m etoder i en undersøgelse a f m ikroorganism ernes biom asse og aktivitet i danske landbrugsjorde. M aterialet for undersøgelsen er gødningsforsøgene ved A skov forsøgsstation.
Med baggrund i de indtil nu indvundne erfarin
ger gives d er en oversigt over de udvalgte m eto
ders udførelse i praksis ved laboratoriet: B iom as
se: Jenkinsons index; måling af A T P (adenosin- trifosfat); pladespredning; direkte m ikroskopi (fluorescensm ikroskopi). M ikroorganism ernes aktivtet: Måling a f kuldioxidproduktion; måling af iltforbrug (Gilson respirom etri); enzym aktivi
tet (måling a f dehydrogenase).
234. B. Nissen, T. Vincents (1978): Mikroorganismer
nes rolle i fosforkredsløbet. Ugeskrift for Agron., Hort., Forstk. og Lie. 123, 864-866.
F osforkredsløbet i naturen og isæ r i agerjorden gennem gås med vægt på beslaglæggelse a f tilgæn
gelig fosfat, nedbrydning af organiske fosforfor
bindelser og opløsning af uorganiske fo sfater som følge af m ikrobiel aktivitet. P raktiske m uligheder for podning med fosfatopløsende b akteriekultu
rer og med en d o tro f m ykorrhiza næ vnes.
235. A. Eiland, F. (1979): An improved method for de
termination of adenosine triphosphate (ATP) in soil. Soil Biol. Biochem. 11, 31-35.
Forskellige m etoder til at ekstrahere A T P fra jo rd e ru n d e rsø g t. A T P e r en energirig forbindelse, der findes i alle levende celler. Da cellernes indhold af A T P nedbrydes øjeblikkeligt ved celled ø d , kan m ængden af A T P bruges som et u d try k for de levende m ikroorganism er. E k strak tio n sm e to derne blev sam m enlignet med hensyn til e k s tra k tionseffektivitet a f A T P fra jord, og A T P indhol
d et i ek stra k te rn e blev målt med et luciferin-luci- ferase system . D en bedste ekstraktionsteknik blev fu n d e t med en svovlsyreekstraktion .
236. A. Eiland, F. & Nielsen, B. S. (1979): Influence of cation content on adenosine triphosphate de
terminations in soil. Microbial Ecology 5, 129-137.
A denosintrifosfat i jo rd er målt med luciferin-lu- ciferase biolum inescens metoden. K ationbytning i A T P ek straktionsproceduren er brugt til a t re
d ucere indholdet a f f.e k s. Fe, Al, og k a tio n e r i ek stra k te rn e . K ationbytningens effek tiv ete t er b estem t ved at m åle koncentrationen a f F e med X-ray flurescens spectrom etry. L ysem issionens tidsafhængighed a f biolum inescens p ro ce ssen er undersøgt og en m eto d e til at korrelere A T P ind
holdet og lysem issionen er foreslået.
237. A. Nielsen, J . Dissing & Eiland, F. (1980): Inves
tigations on the relationship between P-fertility phosphatase activity and ATP content in soil.
Plant and Soil 57 , 95-102.
L a b o rato rie u n d ersø g e lser af forskellige jo r d e vi
ste, at fo sfatase-ak tiv itet og ATP-indhold v ar p å
virket a f indholdet a f plantetilgængeligt P og rod- intensiteten i jo rd e n .
F o sfatase-aktivitet og ATP-indhold v ar stø rre i jo rd p rø v e r fra forsøgsled tilført P sam m enlignet
med ikke P-gødede forsøgsled.
Tilsætning a f fo s fa ta se til jo rd og sand øgede kun i ringe grad fosfatase-aktiviteten.
238. A. Eiland, F. (1980): The effects of manure and NPK fertilizers on the soil microorganisms in a Danish long-term field experiment. Tidsskr.
Planteavl 84, 447^t54.
38
D en mikrobielle b io m asse, m ikrobielle aktivitet og enzym atiske a k tiv ite t er undersøgt i et fastlig
gende gødningsforsøg, anlagt i 1893 ved Askov forsøgsstation. B åde ugødede, staldgødede og kunstgødede parceller blev gennem årene be
handlet på samme m åde.
Resultaterne a f de m ikrobiologiske undersø
gelser varierede m ed udtagningstidspunkterne fo r jordprøverne. S om et gennem snit af alle jo rd prøveudtagninger gav svam pepladespredninger, A T P indhold, iltforbrug og dehydrogenase akti
vite t de største re su lta te r for den kunstgødede j o r d , lavere resultater for den staldgødede jord og d e laveste resultater fo r den ugødede jo rd (kon
troljord). B akteriepladespredninger og Jenkin- sons biomasse index gav de største resu ltater for d en staldgødede jo rd .
Forskellene m ellem de m ikrobiologiske resul
ta te r fo r ugødet, staldgødet og kunstgødet jo r d va r norm alt små.
239. A. Eiland, F. (1981): The effects of high doses of slurry and farmyard manure on microorga
nisms in soil. Tidsskr. Planteavl 85, 145-152.
D en mikrobielle biom asse, m ikrobielle aktivitet og enzymatiske ak tiv ite t er undersøgt i et fastlig
gende gødningsforsøg, anlagt 1972 ved Askov forsøgsstation. D e gødede parceller blev tilført store mængder en ten a f gylle eller af fast stald
gødning, og alle parcellern e e r i alle andre hense
e n d e r behandlet på sam m e m åde siden forsøgets start.
Resultaterne a f de m ikrobiologiske undersø
gelser ændredes m ed udtagningstidspunkterne for jordprøverne. Som et gennemsnit a fa lle jo rd - prøveudtagninger, gav A TP -indhold, iltfo rb ru g og dehydrogenase a k tiv ite t højere resultater i jo r d tilfø rt gylle og fa s t staldgødning end i de tilsvarende kon tro ljo rd e . Tilførsel a f gylle og fa s t staldgødning hve rt å r eller hvert andet å r gav næsten ens resultater.
De samme v irkn in g e r blev fu n d e t f o r bakterier bestemt på pladespredninger, nå r relative vær
d ie r blev anvendt. A n ta lle t a f svampe var der
im od højere, n å r gylle og fa s t staldgødning blev tilfø rt hvert andet år, end når det blev tilført hvert år, medens der ikke var signifikante forskelle i
svam petallene mellem jo rd e , d er fik tilført gød
ning hvert år og de tilsvarende kontroljorde.
240. A. Eiland, F. (1981): Organic manure in relation to microbiological activity in soil. In: Agricultural Yield Potentials in Continental Climates. In
ternational Potash Institute.
M ikrobiel biom asse og aktivitet e r bestem t i jo rd fra m arkforsøg, og i jo rd p rø v e r inkuberet i labo
ratoriet, for at undersøge effekten på jo rd b u n d s
m ikroorganism erne ved brug a f store m æ ngder fast staldgødning og gylle. Inkuberingseksperi- m entet viste, at store m æ ngder af staldgødning øgede mængden af de aktive m ikroorganism er m ålt ved antal bak terier b estem t på pladespred
ninger, C O2 produktion og A T P indhold. A nven
delse af gylle til jo rd en øgede også den mi
krobielle ak tivitet, men efter inkubering ved 25°C i 20 dage var aktiviteten faldet kraftigt. Tilførsel a f staldgødning og gylle til jo rd en havde ingen indflydelse på de FD A aktive svam pe efter 10 dages inkubering, men efter 20 dage, indeholdt de gødede jo rd e lidt højere biom asse end den ube
handlede kontroljord. M arkjorde, som regel
mæssigt blev tilfø rt store mængder a f staldgød
ning og gylle, viste i alm indelighed højere m i
krobiologisk a ktivite t (A TP indhold) og biomasse bestem t ved fum igering end kontroljorden, d er blev gødet med en norm al m ængde N PK gødning.
M æ ngden af plantenæ ring, som var im m obiliseret i jordbundsm ikroorganism erne i 0-20 laget blev estim eret til 200-800 kg C /ha; 30-120 N /ha; 23-93 kg P /ha og 20-78 kg K /ha.
241. B. Eiland, F. (1981): Staldgødningens betydning for mikrobiologisk aktivitet i jorden. Nordisk Jordbrugsforskning 63, 360.
O versigtsartikel vedrørende m ikroorganism er
nes biom asse og aktivitet i jo rd . D er er om talt forskellige m etoder til undersøgelserne og d e s
uden resu ltater fra m arkforsøg. I flere a f artik ler
ne sam m enlignes forskellige økosystem er i skov og m ark.
242. A. Christensen, S. (1981): Jordluftens sammen
sætning ved staldgødning. Nordisk Jordbrugs
forskning 63, 361-362.
A nalyser a f jo rd e n s luftfase kan give indblik i forløbet a f jo rd b u n d en s m ikrobielle om sæ tnin
ger. D en generelle aktivitet og specielt kvælstof- tabet ved den m ikrobielle denitrifikation om tales for et stald- og kunstgødningsforsøg.
De opnåede resu ltate r har prim æ rt kvalitativ værdi ved at vise, at staldgødning kan medføre større kvæ lstoftab ved d e n itrifika tio n end kunst
gødning. Tabet sker hovedsagelig uden f o r vækstsæsonen. En egentlig kvantitativ bestem melse må afvente bestem m else a f afgivelsen af N2O fra jord o v erflad en sam t en bestem m else af, hvor m eget N2 d er dannes parallelt med N2O produktionen.
243. A. Eiland, F. (1981): The effects of application of sewage sludge on microorganisms in soil.
Tidsskr. Planteavl 85, 39-46.
Den m ikrobielle biom asse, m ikrobielle aktivitet og enzym atiske aktivitet er b estem t i jo rd p rø v e r fra et m arkforsøg ved A skov fo rsø g sstatio n , hvor forsøgsparceller siden 1973 årligt h ar fået tilført spildevandsslam .
R esultaterne viste som gennem snit af alle prø
veudtagninger, at antal bak terier på pladespred
ninger, Jenkinsons biom asse index, A TP ind
hold, iltforbrug og dehydrogenase ak tivitet var højest i jo rd tilført slam med e t højt indhold af toksiske m etaller, lavere i jord tilført slam med et lavt indhold af toksiske m etaller og lavest i ugødet jo rd (kontrol). Til gengæld var antallet af svam pe på pladespredninger stø rst i jo rd tilført slam med et lavt indhold af toksiske m etaller og m indre i jo rd tilført slam med et højt indhold a f toksiske m etaller. R esultaterne fra de forskellige m etoder lå på sam m e niveau som fundet tidligere i gød
ningsforsøg på A skov forsøgsstation. D e r blev ikke fu n d e t en toksisk virkning a f m etalakkum ule
ringen på den m ikrobielle a ktiv ite t i jo rd e n , men det kan ikke udelukkes, at en stigende koncentra
tion a f tungm etaller i jo rd e n fo rå rs a g e t a f genta
gen brug a f h ø jt metalbelastet slam m uligvis kan fø re til skadelige virkninger.
244. B. Eiland, F. (1978): Metodeproblemer i jord
bundsmikrobiologien. Ugeskrift for Agron., Hort., Forstk. og Lie. 123, 362-363.
245. B. Eiland, F. (1978): Nyt fra det nordiske arbejde i mikrobiel økologi. Ugeskrift for Agron., Hort., Forstk. og Lie. 123 , 629.
246. A. Eiland, F. (1978): Undersøgelserover agerjor
dens biomasse og mikrobiologiske aktivitet.
Statens Planteavlsmøde 1978, 15-20.
247. B. Eiland, F. & Nissen, T. Vincents (1978): Snart bedre udtryk forden mikrobiologiske aktivitet i jorden. Landsbladet nr. 50, 16.
248. B. Eiland, F. (1979): Mikrobiologisk biomasse og aktivitet i jordbunden. Nordisk Jordbrugs
forskning 61, 182.
249. B. Eiland, F. & Andersen, C. (1979): Ny forskning i landbrugsjordens økologi. Ugeskrift for Jord
brug 124, 767-769.
250. B. Andersen, C. & Eiland, F. (1979): Reduceret jordbehandling med efterafgrøder kan forbedre jorden. Effektivt Landbrug nr. 21, 10-11.
251. B. Andersen, C. & Eiland, F. (1979): Livsbetin
gelserne for agerjordens organismer ændres med gødskning. Landsbladet nr. 50, 13-15.
252. B. Bååth, E., Dackman, C., Eiland, F., Jansson, H. B., Lundgren, B., Nordbring-Hertz, B., Olsson, S. & Söderström, B. (1980): Nemato- phagous fungi and microbial biomass in ma
nured soil. I »Abstracts of the second interna
tional symposium on microbial ecology«, 7.-12. september, 183.
253. B. Eiland, F. & Andersen, C. (1980): Marken og afgrøden. Forskningen og Samfundet nr. 1,
14-16.
O versigtsartikler, d e r behandler en ræ k k e for
skellige asp ek ter i jordbundsm ikrobiologien.
254. B. Kofoed, A. Dam (1977): Kvæggylle til græs
mark, virkningen på sammensætningen af jordluften. Ugeskrift for Agron., Hort., Forstk.
og Lie. 122, 7-9.
Ved anvendelse a f m eget store mængder gylle kan der forekom m e skadelig virkning. F ra p ra k sis i D anm ark er iagttaget spiringsskader eller v a n skelig spiring af ro e r e fte r anvendelse a f navnlig frisk gylle i sto re m æ ngder.
Udenlandske undersøgelser over jo rd lu fte n s sammensætning tyd e r på, at ætylen kan sp ille en rolle i denne sammensætning.
7 . Uønskede stoffer i jo rd og planter
255. A. Nissen, T. Vincents (1973): PCB i jordbunden.
Tidsskr. Planteavl 77, 533-539.
B estandighed af PCB (Arochlor 1254) er u n d e r
40
søgt i jord, dels ved måling af P C B ’s indflydelse p å C O2-produktionen fra jo rd , dels ved analy
sering af ekstrakter fra usterile, autoklaverede og podede jorde efter forskellig inkubationstid. D er blev ikke i CO2-m ålingerne fu n d e t nogen udskil
lelse a f CO 2, som kan tilskrives PCB. H eller ikke gaschrom atografiske m ålinger af e k stra k te r fra jo rd e n inkuberet o p til 9 uger med P C B , tydede på
nogen biologisk nedbrydning.
256. B. Nissen, T. Vincents (1971): Mikroorganismer og plast - et aktuelt problem. Ugeskrift for Agronomer 116, 15-18.
O versigtsartikel, som om handler m ikroorganis
m ernes mulighed for at nedbryde forskellige plastm aterialer, båd e ud fra e t skadesynspunkt,■
f.eks. ved beskadigelse af slanger, flasker og an
d re plastm aterialer, og ud fra et n y ttesynspunkt, ved nedbrydning a f p la sta ffald . D esuden om tales risikoen ved de forskellige m åder, plastaffald fjernes på.
257. B. Nissen, T. Vincents (1972): PCB - en alvorlig forureningstrussel. Ugeskrift for Agronomer og Hortonomer 1, 460-462.
O versigtsartikel, med 17 referencer, som om fat
te r en gennemgang a f P C B ’s kem iske egenskaber, deres forekomst i vore om givelser, sam t hvilken giftvirkning de udø v er. D esuden diskuteres, hvordan de bliver sp red t i naturen og muligheden fo r en begrænsning i deres anvendelse.
258. B. Nielsen, J. Dissing (1972): Cadmium i jord og planter. Ugeskrift for Agron. og Hort. 1, 953-954.
I artiklen gives nogle eksem pler på, ad hvilke veje Cd kom m er ind i fødekæ den og dets optagelse og koncentration i p la n te r og p lanteprodukter. K un i Japan har man på vist, at næ ringsm idler indehol
der giftige mængder a f Cd. A ndre steder er Cd-forgiftning kun iagttaget i forbindelse med ar- bejdssygdom m e, m en også her er man bekym ret fo r et stigende indhold af Cd i naturen og fødekæ den.
259. A. Sørensen, N. Kr. (1978): Bly og cadmium i jord og afgrøder. Statens Planteavlsmøde 1978, 21-23.
U ndersøgelse a f et større antal prøver af græ s
m arksafgrøder og tilhørende p rø v er a fjo rd fra en ræ kke lokaliteter, viste nogen sam m enhæng m ellem jo rd en e s og afgrødernes indhold a f ca d mium . E n tilsvarende sam m enhæ ng blev ikke fundet for bly. U ndersøgelsen viste tillige, at bly- og cadm ium indholdet i danske jo rd e og afgrøder er på samme niveau som i vore nabolande.
I prøver, udtaget i rabatterne ved stærkt befær
dede veje, fandtes et betydelig fo rh ø je t indhold a f bly og cadm ium i jo r d og p la n te r. Allerede 5-10 m fr a vejbanen, dvs. ved markskellet, er belastnin
gen stærkt reduceret, og 50 m f r a vejen er niveau
et norm alt.
260. A. Kofoed, A. Dam & Damgaard-Larsen, S.
(1976): Slam og andre affaldsstoffer. Deres eventuelle anvendelse i jordbrug. Statens Planteavlsmøde 1976, 11-19.
D er blev givet en oversigt, o v er slam produktion,
D er blev givet en oversigt, o v er slam produktion,