Iagttagelse, en m undtlig overleveret T radition eller lignende, egner de sig jo ikke til Offentliggørelse, inden de er sam lede og bearbejdede ; m en da v a r det en Opgave for D ansk H istorisk Fæ l
lesforening at sam le dem , og n a a r M aterialet bliver tilstræ kkelig fyldigt at give dem den rette Bearbejdning, hvo r der da baade bliver Tale om Løsning af historiske, arkæ ologiske, geologiske, geografiske og tekniske Spørgsm aal.
H ensigten med disse L injer h a r været at vække Interesse for en efter m in Mening meget vigtig Opgave, der er saa om fattende, a t en nogenlunde fyldig Løsning ikke kan ventes at foreligge i en overskuelig Tid, uden at m an form aar alle In te r
esserede, der i E m beds Medfør eller for deres Fornøjelse færdes ru n d t i T errainet, til at have O pm æ rksom heden henvendt paa disse Ting, eller dem som ved Studier finder Optegnelser, gamle Kort, R egnskaber eller lignende, der kan fortælle noget af In te r
esse for denne Sag, til at gøre O ptegnelser derom og godheds- fuldt henlede den historiske Fæ llesforenings O pm æ rksom hed derpaa. N aar jeg hidtil h a r talt m ed nogen om Sagen, h a r jeg altid m ødt stor Interesse, og det er derfor m it sikre H åab, at m in T ank e m aa faa en god Modtagelse og føre til gode Resul
tater.
STEDN AVN EUDVA EGETS KONTOR.
Af G vi n n a r K n u d s e n.
Stednavneudvalget, hvis V irksom hed tidligere h a r været om talt h er i »Forlid og N utid«, h a r i flere Aar levet u nd er m indre gode Pladsforhold. Udvalget havde i M atrikulsarkivet velvilligt faaet overladt A rbejdsplads og Reolplads, m en de sta
dig voksende Sam linger m aatte m agasineres i P akk er, og det blev mere og m ere besværligt at benytte dette Stof.
Allerede i 1915 begyndte Udvalget derfor at virke for at faa indrettet et særligt Lokale til Arbejdet med Stednavnene.
Hertil blev udset et P a r Værelser i den H arsdorffske Bygning m ellem R igsarkivet og det gamle T øjhus, og Udvalget fik Krigs
m inisteriets T illadelse til at lade anbringe en Dør ud til Tøjhus- porten. R igsarkivet viste os den Velvilje at overlade os L oka
lerne, og til Gengæld skal vore Sam linger, n a a r Udvalget op løses, overgaa til Rigsarkivet.
I F o raaret 1917 blev Lokalernes Indretn ing foretaget, og den S. Ju li fandt Indflytningen Sted. Efter Som m erferien aabne- des Kontoret, og nu arbejder vi der daglig i Tiden 12—4. Jeg skal nu gøre Rede for, hvad vi h a r sam let.
Stednavneudvalgets første praktisk e Opgave er at forberede en ny m inisteriel R etskrivning af vore Stednavne, da der paa dette O m raade h ersk er stor U sikkerhed. Men tillige skal U d
valget forberede en videnskabelig B ehandling og Udgivelse af det danske Stednavnestof, i Lighed m ed, hvad der er foretaget i Norge og Sverige. I Norge foreligger Værket »Norske Gaard- navne« nu om tren t afsluttet i et Værk paa en Snes Bind, og i Sverige h a r den kgl. O rtn am nsko m m ité o m tren t tilendebragt Udgivelsen af Ålfsborgs L ån, m ed et Bind for hv ert H erred, og Arbejdet fortsættes over andre Dele af Sverige, m en vil nu frem tidig blive sim plificeret noget af H ensyn til Bekostningerne og V arigheden. Ålfsborgs L ån h a r h idtil kostet over 120,000
K r., og taget 16 Aar.
F or at afgøre R etskrivningsspørgsm aalet behøves der O p
lysninger om, h vordan m an tidligere h a r skrevet de forskel
lige Navne, og h vord an de udtales paa Stedet, og de før
ste Aars V irksom hed h a r derfor h aft til Form aal at tilvejebringe dette Stof i det for R etskrivningsspørgsm aalet nødvendige O m fang, idet vi sam tidig h a r lagt G rundlaget til den store N avne
sam ling, der helst i F rem tiden skal gøres til G enstand for Be
h an d lin g og Udgivelse til videnskabeligt Brug.
G rundlaget er den topografiske Samling. Den findes n u let tilgængelig i ca. 150 A rkivkasser, en Kasse for hvert Herred.
Stednavnenes Skriveform er er opførte paa K vartblade, trykte og linierede B lanketter. Hvert Sogn ligger i et særligt Læg, og i dette Læg findes en H ovedliste for h vert Ejerlav, og desuden
Tillægslister for Navne paa enkelte Beboelser, N aturnavne, Navne paa Møller og Broer, og V angnavne indenfor samm e Ejerlav. P aa Listerne er opført N avneform erne fra M atriklerne 1844, 1664 og 1688, sam t fra et E k strask attem an d tal fra om kring 1610. Derefter følger N avneform er fra Kortene, de forskellige G eneralstabskort, V idenskabernes Selskabs Kort, Mansas Kort m. m ., og fra Bøger som Postadressebogen, D anske Atlas, T rap o. 11., suppleret m ed G eneralstabens O ptegnelser, som hidrører fra O pm aålingerne, endelig følger N avneform erne fra de m iddel
alderlige Kilder.
Sam lingen kan stadig forøges ved Indsky dn ing af nye Blade, og O rdningen er sikret derved, at hvert 'Blad bæ rer sit særlige Sognenum m er, de sam m e N um re, som anvendes i Dansk Folkem indesam ling, og er aftrykte i »Festskrift til H. F.
Feilberg«, 1911. Selv om et Blad udtages af sin Sam m enhæ ng, kan det m ed Lethed bringes tilbage igen blot efter sit N u m mer.
Den topografiske Sam ling m angler endnu en betydelig Del a f det m iddelalderlige Stof; for Sam m enhæ ngens Skyld h a r det væ ret nødvendigt at begynde med den nyere T id og gradvis gaa tilbage, og de m iddelalderlige F orm er ko m m er derfor sidst paa vore Lister. F or at faa dette Stof udtøm t h a r det været n ø d vendigt at gaa rationelt til Værks. Det m iddelalderlige Brevstof foreligger jo trykt i et meget stort A ntal Bøger, vi savner det sam m enfattende danske D iplom atarium . Vi h a r derfor til Brug i Stednavneudvalget d an n et os selv et saadant.
Dette danske Diplomatarium er tilvejebragt paa G rundlag af den udtøm m ende Fortegnelse over danske D iplom er, der fore
findes i Regesta diplom atica D anica og i Erslevs R epertorium , og er foreløbig ligesom Repertoiret ført op til 1450. P aa store K vartblade h a r vi opklæbet de D okum entuddrag, der findes i Regesta, og dertil føjet de derhen hørende B em æ rkninger i Re
pertoriu m , altsam m en i opklæbede Udklip, og det h a r derfor væ ret nødvendigt at ituklippe 2 E ksem plarer af disse Bøger.
De D okum enter, der for første Gang er trykt i R epertorium , er blevet opklæbede paa særlige Blade. Dette udgør saa R am m erne
10
for Udvalgets D iplom atarium . Men i de fleste Tilfælde h a r vi herved kun faaet et D o k um en tud d rag , og i anden Om gang h a r vi itu k lip p et en Mængde Bøger, hvori der er trykt D okum enter, og opklæ bet disse paa de Blade, h v o rpaa i Forvejen Uddraget var anbragt. D erved naaede vi at faa alle de betydeligste Do
k um enter. Men tilbage bliver en hel Del, som er try k t i Bøger, der er vanskelige at faa fat paa til U dklipning, eller som er a lt
for kostbare til at ødelægge, og dette gælder navnlig de m ange tyske, norske og svenske D iplom sam linger, hvori der findes D okum enter, der lejlighedsvis næ vner D anm ark og danske F o r
h o ld . Alle disse gennem gaas derefter, og i Stedet for at u d klippe, nøjes vi inéd at notere danske Sted- og P erson nav ne paa det tilhøren de Blad u n der det opklæbede Uddrag.
Det saaledes tilvejebragte D ip lom atarium er ordnet k ro n o logisk og h e n sta a r i ca. 70 A rkivkasser. Som det vil ses, ind e
holder det de fleste danske D o k u m en ter i A ftryk, og en Del m ere periferiske Ting i Uddrag m ed Tilføjelse af alle de fore
kom m ende danske Person- og Stednavne. F or Oversigtens Skyld er alle Stednavne understregede m ed rødt, og i D o k u m enterne tillige alle P erso n n av n e m ed blaat.
Det næste S kridt er at faa overført Stednavneform erne fra D iplom ateriet til den topografiske Samling. Det h a r vist sig at være for besværligt at foretage dette uden et M ellemled, og som sa ad a n t h a r Udvalget in d rettet et Kartotek. Stednavneform erne udskrives paa Sedler, der ordnes alfabetisk, og herved faar vi efterhaand en en vis m ekan isk O rden i N avneform erne, saa at Indførelsen i den topografiske Sam ling k a n ske paa én Gang uden den Mængde Spring, som en successiv Indførelse vilde m edføre.
Der findes, baade hvide og gule K artoteksedler. De hvide anvendes ved D okum enter, der er bevarede i O riginal, og hvis Sltrivem aade derfor er særlig væ rdifuld for Stednavneforskningen, og de gule ved Afskrifter. Der tilføjes da paa Sedlens Fod til højre en B em æ rkning om , hv o r gam m el Afskriften er. P aa Sedlerne skrives iøvrigt k u n Stednavneform en sam t Datoen. Da vi h a r et fuldstæ ndigt D iplo m atariu m ved H aanden, kan vi nøjes
med at citere f. Eks. Calundeborgh 8. Dec. 1411, i Stedet for yderligere at anføre Trykkestedet »K irkehistoriske Sam linger 3.
Række, III Bd., Side 376«. P aa Sedlens Fod til venstre sk ri
ves O plysninger om, hv o r Stedet ligger, Sogn og H erred, for saa vidt det efter Sam m enhæ ngen lader sig bestemme.
K artoteket er anb rag t i et Skab m ed 42 Skuffer, der hver kan rum m e ca. 4000 Sedler, m en det er dog langt fra fyldt endnu. Uagtet vi m angler m ange Sedler endnu, kan K artoteket dog allerede gøre stor Nytte. Det er en daglig Begivenhed, at m an i et D okum ent kan træffe et Stednavn, som ikke kan be
stem m es efter Sam m enhæ ngen. Men n aar Sedlerne skal ordnes, viser det sig tit, at vi i Forvejen h a r en eller liere andre Sedler med sam m e N avneform , og ved fornyet Sam m enligning vil Ste
det da ofte k u n n e bestem m es med en til Vished grænsende Sandsynlighed; med andre Ord, Sedlen gaar paa Plads af sig selv i K artoteket. Mange Udgivere af D iplom er h a r til T ider været uheldige i deres Bestem melse af Stednavnene, og K arto
teket h a r allerede bragt m ange Berigtigelser paa disse O m raader eller givet Svaret, hvor Udgiveren h a r m aattet melde Pas. Denne Seddelsam ling, der ellers kun er beregnet som G ennem gangsled til den topografiske Sam ling, h a r derved vist sin E ksistensberet
tigelse, ogsaa fordi der trods alt vil blive en betydelig Rest af Sedler, der ikke med Sikkerhed lader sig indordne topografisk.
H idtil h a r vi udskrevet alle L andsb yn avn e i det egentlige D anm ark, m edens vi m ed K øbstadnavnene h a r ho ldt os til et Udvalg, for ikke at faa flere Skuffer fulde a f Navne som R os
kilde og Ribe. Men i D iplom atariet er alle de Stednavne, som findes paa Sedler, særligt m æ rkede, saa ved en fornyet Gennem gang vilde vi ku n n e udskrive Stoffet kom plet. Hvis dette b li
ver gjort, vil det betyde, at vi her h a r Register — alfabetisk ordnet — til M iddelalderen, og det vil ku n ne blive af stor Be
tydning for det historiske Studium . Allerede nu kan det a n vendes; vil m an vide, hv or en eller anden L andsby om tales i det m iddelalderlige Stof, k a n det oplyses gennem K artoteket i Forbindelse m ed vort D iplom atorium . Af endnu større Betyd
ning vilde Registret blive, om det ogsaa m edtog P ersonnavnene,
10*
m en disse burde saa anbringes i et særligt K artotek — der i Om fang vilde blive flere Gange saa stort som S tednavnekarto
teket. Det vilde være overordentlig væ rdifuldt at have det, men det ligger jo lidt udenfor Stednavneudvalgets næ rm este Opgave, uagtet et saad an t P erso n nav n ek arto tek ogsaa vilde være af den allerstørste Betydning for F orskninger om Stednavnenes Betyd
ning og H istorie, for mangfoldige olddanske og m iddelalderlige P ersonnavne er indgaaet som Led i Stednavne.
I K artoteket findes foruden N avnesedlerne Ira D iplom atariet ogsaa Sedler fra m iddelalderlige Jordebøger, Ira A rkivregistratu
rer o. lign. H ensigten er at faa alt m iddelalderligt N avnestof sam let paa dette Sted.
Ligesaa nødvendige for Stednavnestudiet som de ældre Stavem aader er Optegnelser om Navnenes Udtale paa selve Stedet.
Og h v o r O pgaven i første Række er at tilvejebringe Stof til en Revision af R etskrivningen, kan disse O plysninger ikke u n d væres ; Skriveform en m aa ikke afvige for stæ rk t fra U dtalefor
m en, i saa Fald bliver N avnet let ukendeligt. Der h a r da lige fra Stednavneudvalgets O prettelse været lagt stor Vægt paa L yd
skrivning af Stednavne. Allerede i det første A rbejdsaar (1912) lydskrev Dr. Ussing Stednavnene i B rusk, Elbo og H olm ans H erreder og A. L arsen Dele a f B ornholm , og m indre Prøve
arbejder blev foretaget; i 1913'blev der arbejdet i Roskildeegnen af G. K nudsen og i Ringkøbingegnen af Mag. H. Sandvad, se
nere i Præ stø Amt (G. K nudsen) og Vejle Amt (Lærer J. J.
Ravn). I Begyndelsen lagde vi G eneralstabens M aalebordsblade til G rund og søgte at faa lydskrevet alle de der forekom m ende Navne, og endvidere at opspørge alle andre — brugelige eller halvglem te —- N avne, som ku n de findes, N aturnavne, M ark
n avne, B eboelsesnavne og hvad det nu kunde være, optegne dem og indføje dem p aa Kortet. Med andre Ord, der skulde søges til Bunds. Men det viste sig at gaa ret langsom t paa denne Maade, og vi blev af H ensyn til de praktiske Opgavers Krav til os nødsagede til at forlade denne Frem gangsm aade og tage fat p aa anden Vis. I 1916 paabegyndte U dvalget en In d sam ling, der k u n om fattede alle de »betydeligere« N avne, og
som G rundlag benyttedes 3die Udgave af T ra p ’s D anm ark. Alle de S tednavne, som forekom m er der, blev udskrevet i Herreds- hefter, og disse Hefter blev brugt til Optegnelser. I 1916 fik vi udsendt 15 M edarbejdere, i 1917 havde vi 10, og derm ed naaede vi L andet igennem , fik del »skumm et«, som vi kalder det. I delte store Arbejde h a r Udvalget haft en fortrinlig Hjælp især af Studerende, som anvendte deres Som merferie paa at berejse L and et og a f Interesse for Sagen udførte det store Arbejde for os m od en ringe Godtgørelse, m en ogsaa andre m eldte sig til T jeneste; M edvirkning blev ydet af følgende:
stud. mag. Svend Aakjær, slud. mag. S. K. Amtoft, stud. mag.
E rh a rd Bach-Nielsen, Læ rer N. P. Bjerregaard, Dr. phil. Viggo B røndal, stud. mag. Anton Dein, stud. mag. K-nud H ansen, A djunkt H. M. Jensen, stud. mag. Knud Jensen, stud. mag.
P eter Jen sen , cand. mag. G unnar K nudsen, Dr. phil. M arius K ristensen, Læge L. L und, stud. mag. Holger M adsen, cand.
mag. N. C. Nielsen, stud. mag. Helge Nielsen, stud. mag. Johs.
Pedersen, Læ rer J. J. Ravn, Læ rer E. Skovrup og Dr. phil.
H enrik Ussing.
R esultatet af denne Indsam ling er blevet et Stof, som vil være tilstræ kkeligt til Løsning af Spørgsm aalet om Stednavne
nes R etskrivning, da m an jo h er kun vil faa at gøre med de større Navne, m en det er dog nødvendigt, at den efterfølges af en dybtgaaende, om fattende Undersøgelse til videnskabeligt Brug, vi bør jo før jo hellere se al faa optegnet de uddøende Natur- og M arknavne paa Stedet, m en denne Opgave k a n S tednavne
udvalget ikke i Ø jeblikket magte. Her er dog et O m raade, hvor noget kan udrettes ad frivillig Vej. I Aarenes Løb er der saavel til D ansk Folkem indesam ling som til Stednavneudvalget blevet indsend t m ange Stednavneoptegnelser; m ange, som h a r siddet inde m ed særlig indgaaende Navnetraditionei* for et be
stem t O m raade, h a r optegnet deres Viden, m aaske suppleret med andres, indføjet N avnene paa et Kort og in dsen dt d et; af saad ann e M eddelelser h a r vi ikke saa ganske faa, og de er af meget stor Værdi, selv om de ikke er skrevet med L ydsk rift;
blot O ptegnelsen gengiver Udtalen saa næ r som m uligt med al-
m indelige Bogslaver, vil Stoffet være udm æ rket brugbart. De, der saaledes i Sagens Interesse og af Kærlighed til Stedets Min
der h a r følt sig kaldet til at gøre en personlig Indsats, h a r ofte bragt fortrinlige O plysninger og ikke sjælden saad ann e, som en Besøgende vanskeligt vilde kunne finde frem, selv ved en ind- gaaende Undersøgelse.
L ydskriftm aterialet findes in d o rd n et i den topografiske Sam ling.
Svarende til den topografiske Sam ling med dens O rdning i H erreder og Sogne er der paabegyndt en K ortsam ling, hvori der lindes Kort over hvert Sogn for sig, udsk aaret a f G eneral
stabens M aalebordsblade og opklæ bet sam let paa et Blad. Saa- d a n t M ateriale forelindes dog endnu k u n for fire Am ter, men iøvrigt ru m m e r Stednavneudvalgets K ortskab en meget stor S am ling a f G eneralstabens Kort, af danske Søkort, litograferede Ma
trikelskort, en Del norske og svenske Kort m. m.
Del, der ved O prettelsen af S lednavnekontoret er tilsigtet, et
at faa et A rbejdslokale for Udvalget, hvor hele det nødvendige M ateriale a f Sam linger, Bøger og Kort er til Stede, med and re Ord et L aboratorium , — et »loponom isk« L aboratorium , for al tale lidt Græsk — hvori K ontorets M edhjælpere til daglig kan arbejde, og hv o r Udvalget k an mødes. Det er det første i sin Art i hvert Fald i N o rd en ; end ikke den svenske Kgl. O rtnam ns- kom m ittéen h a r sit eget K ontor. Det burde egentlig være s a a ledes, at alle frit k u n d e faa Lejlighed til at benytte disse Sam linger og arbejde paa egen H aand i hele Stoffet, m en P ladsfor
holdene er ret in d sk ræ n k ed e; vi raad er k u n over lire A rbejds
pladser, og de m aa reserveres for M edarbejderne. Indtil videre vil K ontoret derfor ikke i den F o rstan d blive gjort offentligt tilgængeligt. Adgang til Benyttelse a f Sam lingerne k a n kun faas ved H envendelse til F o rm a n d e n , Hr. D epartem entschef F ran tz D ahl, m en alle, der er interesserede i Stednavnestudier, skal være velkom ne, om de vil se Sam lingerne, og Udvalget besva
rer gerne Forespørgsler om Stednavne og yder beredvillig Hjælp ved Navngivelse af G aarde, H use o. lign. (Adresse: S tednavne
udvalget, T ø jhuspo rten , Kbli. K.). F ast an sat ved Stednavne-
udvalget er Sekretæren cand. mag. G unnar Knudsen, og Dr. pliil.
V. B røndal, og siden K ontorets O prettelse h a r følgende M edarbej
dere h julp et til i det daglige Arbejde : stud. mag. Svend Aakjær, stud. mag. S. K. Amtoft, stud. mag. E rn st F ran dsen, stud. mag.
Knud Jensen og stud. mag. Peter Jensen. O berstløjtnant F.
Bennike h a r besørget Afskrivningen af G eneralstabens Materiale.
Stednavneudvalget vil sætte Pris paa at faa tilsendt Artikler og Avisudklip om Stednavne fra ældre og nyere Tid, og alle O plysninger, som giver Bidrag til Forstaaelsen af Stednavne, især af de yngre Navne, hvis O prindelse til Dels erindres endnu,
m odtages med Tak.
DANSK FOLKEMINDESAMLING.
A a r s b e r e t n i n g 1 9 1 6 — 1 8 .
D ansk Folkem indesam ling ledes for Tiden af to A rkivarer, Cand. mag. Grim er Nielsen og Mag. art. H ans Ellekilde. Denne sidste overtog den Stilling, der var bleven ledig ved M agister T hom as Bangs Overgang til Rigsarkivet 1. F e b ru a r 1917. — E t stort T ab for F olkem indesam lingen v ar Professor Axel Olriks Dod <1. 17. F eb ru ar 1917. Det var ham , der i 1904 gav Stødet til Sam lingens O prettelse, og siden da v ar dens Leder;
h a n h a r grundlagt dens O rdningssystem og ved sin ansporende Kraft bragt et overm aade betydeligt F o lk em indem ateriale til Veje.
Ved A abningen af hans T estam ente viste det sig, at h an havde betæ nkt den Sam ling, som h an havde offret saa meget af sit Arbejde og sine T an k er, m ed rundelige Gaver. H an h a r testa
m enteret D ansk F olkem indesam ling 1) sin vid enskabelige Bog
sam ling, ca. 2000 Bind. 2) Forfatterretten til sine videnskab e
lige Arbejder, baade udgivne og uudgivne. 3) sine efterladte H aandskrifter og Optegnelser. Desuden sk æ nkede han sin E jen
dom »Gammelbo« ved Søllerød Sø og H ovedparten a f sin F o r
m ue til det Svend Grundtvigske Legat paa Betingelse af, at
