Lennart Lynge Andersen
Begunstigelse i bankpension
Lov om visse civilretlige forhold m.v.
ved pensionsopsparing i pengeinstitutter
THOMSON REUTERS
1. u d g a v e /1. op lag
© Forlaget T h om son A /S, K øbenhavn 2008 IS B N 97 8 -8 7 -6 1 9 -2 2 9 7 -7
O m slag: Torben L undsted, K orsør S ats og tryk: A K A -P rin t A /S , Å rhus M ekanisk, fotografisk eller anden gengivelse a f denne bog eller d ele a f den e r ikke tilladt ifølge g æ ldende d an sk lov om ophavsret.
A lle rettig h ed er forbeholdes.
Forord
Forsikringsaftaleloven har siden 1930 reguleret en ræ kke spørgsm ål om begunstigelsesindsæ ttelse i livsforsikringer, og i 1996 blev der gennem ført en tilsvarende lovgivning for pengeinstitutter, nem lig »lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter« – efterhånden af de fleste om talt som pensionsopsparingsloven. O rdene dæ kker over, at der blev givet regler om kontohavers indsættelse af begunstigede på en pensionskonto, kontohavers råden over kontoen sam t om kreditorernes retsstilling.
Jeg har tidligere udarbejdet en kortfattet kom m entar til 1996-loven med 1. udg. 1996 og 2. udg. 1999 på Forlaget Thom son. Daværende forsk
ningsassistent Lisbeth Faurdal var m edforfatter på bogens 3. udg. fra 2004 på G jellerups Forlag. H un arbejder nu på en ph.d-afhandling om opsparing til alderspension.
D enne bog er først og frem m est nødvendiggjort af, at de to love er ændret på væ sentlige punkter i 2007 (i sam m enhæ ng med arveloven).
Bl.a. som følge af lovens ikrafttrædelses- og overgangsregler vil en række livsforsikringer og opsparingsordninger dog stadig være om fattet a f de gam le regler.
Ved denne frem stilling er jeg vendt tilbage til dispositionen for 1. udg.
(og revisionen i 2. udg.), hvor jeg i alt væsentligt skrev om opsparings
ordningerne i pengeinstitutterne, dvs. om rådet for 1996-loven. E rfarin
gerne har vist, at d er i de relationer, jeg skriver om, i alt væsentligt er sam m enfald m ellem reglerne for livsforsikring og for opsparingsordnin
gerne. D er er derfor ikke anledning til at behandle begge regelsæt, ud over i enkelte tilfælde at pege på nogle væ sentlige forskelle, sam t – som m eget centralt – at dokum entere, at man med stor sikkerhed kan progno
sticere resultaterne på bankopsparingsom rådet, fordi der har væ ret til
svarende regler på forsikringsom rådet i m ange år. Da m it sigte sam tidig navnlig har væ ret at om tale de væ sentlige ændringer, der skete i 2007, har jeg valgt at lade bogen være en 1. udgave og kalde den »B egunsti
gelse i bankpension«.
D er er ikke taget hensyn til m ateriale, der er kom m et efter den 15. okto
ber 2008.
Jeg takker Lisbeth Faurdal for vort hidtidige sam arbejde, der også har om fattet fire fyldige artikler i T:FA og talrige diskussioner om konse
kvenserne af den nye lov.
M ondragon, oktober 2008 Lennart Lynge Andersen
Indhold
Forord 5 Forkortelser 9
Lov nr. 293 af 24. april 1996 om visse civilretlige forhold m.v. ved pen
sionsopsparing i pengeinstitutter (som ændret ved lov nr. 516 af 6. juni 2007) I I
Særligt om ikrafttræden af 2007-loven 16
Bestemmelser i 1996-loven, der fortsat gælder for aftaler indgået før den 1.
januar 2008 17 Indledning 18
1. Forholdet til reglerne om ægtefælleskifte 18 2. Den parlamentariske gang 19
3. Hvilke problemer har man løst? 21 4. Udviklingen 1996-2004 23 5. 2007-loven 23
6. Overgangsproblemet 25 Kommentar 29
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde 29 Kapitel 2
Indsættelse af begunstigede 35
Kapitel 3
Kreditorforfølgning 109 Kapitel 4
Ikrafttræden m.v. 117
Bilag 1. Justitsministeriets brev af 12. maj 2008 til Forsikring &
Pension 133
Litteraturfortegnelse 143 Afgørelsesregister 147 Stikordsregister 150
Forkortelser
Lennart Lynge Andersen og Lisbeth Faurdal 2005: Hvem får mine pensi
onsmidler, hvis jeg dør – Et debatoplæg (T:FA 2005 s. 183 ff)
Lennart Lynge Andersen og Lisbeth Faurdal 2006: Arvelovsudvalgets for
slag til ændrede begunstigelsesregler i personforsikring og pensionsopspa
ring (T:FA 2006 s. 267 ff)
Lennart Lynge Andersen og Lisbeth Faurdal 2007: Hvomår gælder de nye begunstigelsesregler? (T:FA 2007 s. 505 ff)
Lennart Lynge Andersen og Lisbeth Faurdal 2008: Pensionsarveret – nogle bemærkninger om forsikringsaftalelovens § 104 (pensionsopsparingslovens
§ 4) (T:FA 2008 s. 423 ff)
A: Assurandør-Societetets responsa (nu Forsikring & Pension) B: Byretsdom
Bogudgaven: Kommentarer til danske højesteretsdomme 1950-1962 (1964) A. Drachmann Bentzon og Knud Christensen: Lov om forsikringsaftaler (2.
udg. 1952-1954)
FED: Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling
Lyngsø Forsikringsaftaler: Preben Lyngsø: Forsikringsaftaleloven med kommentarer (4. udg. 1992)
Munksgaard Nielsen: C.C. Munksgaard Nielsen: Begunstigelsesinstituttet (2002)
NJA: Nyt Juridisk Arkiv RT: Norsk Rettstidende
Jørgen Nørgaard Afltandlinger: Jørgen Nørgaard i Studenterafhandlinger til Ugeskrift for Retsvæsen (1967)
Arveret: Irene Nørgaard: Arveret (5. udg. 2008)
SH: Sø- og Handelsrets dom
T:FA: Tidsskrift for Familie og arveret TfR: Tidsskrift for Rettsvitenskap U\ Ugeskrift for Retsvæsen V: Vestre Landsrets dom 0 : Østre Landsrets dom
Lov nr. 293 af 24. april 1996 om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter
Loven gælder fo r opsparing i pensionsøjemed og rateopsparing i pensionsøjemed i pengeinstitutter, når opsparingsordningen opfyl
der betingelserne fo r skattemæssig begunstigelse i afsnit I, kapitel 1, i lov om beskatningen a f pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven).
Stk. 2. Ved et pengeinstitut forstås i denne lov et institut, hvori der kan oprettes pensionsordninger som nævnt i stk. 1, jf. pensionsbeskatningslo- vens §11 A og §12.
<? ^ Kontohaveren kan ved opsparingsordningens oprettelse eller senere Vj Z * indsætte en anden som begunstiget. Ved kontohaverens død udbeta
les de opsparede midler umiddelbart til den begunstigede.
Stk. 2. Kontohaveren kan tilbagekalde indsættelsen, medmindre konto
haveren over fo r den begunstigede har givet afkald på dette. Kontohaverens ret til at tilbagekalde indsættelsen går ikke over på den pågældendes ar\’in- ger eller dødsbo.
Stk. 3. Pengeinstituttet skal senest samtidig med underretningen a f den begunstigede om kontohaverens dødsfald underrette den skifteret, der behandler kontohaveren dødsbo, jf. § 2 i lov om skifte a f dødsboer, om begunstigelsesindsættelsen, det opsparede beløb og om, hvorvidt udbetaling er sket. Skifteretten skal herefter underrette kontohaverens ægtefælle og livsarvinger og vejlede om indholdet a f § 4.
§
0 Indsættelse a f en begunstiget og tilbagekaldelse a f sådan indsæt- J telse er kun gyldig, såfremt den skriftligt meddeles pengeinstituttet eller optages i eller påtegnes pensionsopsparingsaftalen a f pengeinstituttet.(som ændret ved lov nr. 516 af 6. juni 2007)
Kapitel I
Lovens anvendelsesom råde
Kapitel 2
Indsæ ttelse a f begunstigede
S tk. 2. Kontohaveren kan ved testamente eller ved indsættelse efter stk. I bestemme, at de opsparede midler skal være den begunstigedes sæ r
eje.
Stk. 3. Kontohaveren kan ved indsættelse efter stk. 1 bestemme, at de opsparede midler skal båndlægges. Arvelovens §61 finder tilsvarende anvendelse. Hvis kontohaveren ikke i forbindelse med beslutningen om båndlæggelse har bestemt, hvilken fo rvaltningsafdeling der skal forvalte de båndlagte midler, bestemmer den skifteret, der behandler boet efter konto
haveren, jf. § 2 i lov om skifte a f dødsboer, hvem pengeinstituttet skal udbe
tale de opsparede midler til.
Q A Hvis indsættelse a f en begunstiget må anses fo r urimelig i forhold ø ■ til kontohaverens ægtefælle eller en livsarving, kan det ved dom bestemmes, at de opsparede midler helt eller delvist skal tilfalde ægtefællen eller en livsarving i stedet fo r den begunstigede. Beløbet kan ikke overstige, hvad der ville være tilfaldet den pågældende som boslod og tvangsarv, jf.
arvelovens § 5, § 10, og § 11, stk. 2, hvis de opsparede midler i stedet var til
faldet kontohaverens solvente bo.
S tk. 2. Ved afgørelsen efter stk. 1 skal der navnlig lægges vægt på 1) baggrunden fo r indsættelsen a f den begunstigede,
2) ægtefællens, livsarvingernes og den begunstigedes økonomiske behov og 3) omstændighederne i øvrigt.
Stk. 3. H ar ægtefællen eller en livsarving inden udbetaling a f de opspa
rede midler til den begunstigede gjort indsigelse over fo r pengeinstituttet mod udbetalingen, må pengeinstituttet ikke udbetale de opsparede midler til den begunstigede, fø r det ved forlig eller dom mellem den begunstigede og de efterladte er afgjort, hvem der har ret til de opsparede midler. Pengein
stituttet kan dog altid udbetale indtil en tredjedel a f de opsparede midler til den begunstigede, og, hvis den pågældende sørger fo r kontohaverens begra
velse, et passende beløb til afholdelse a f udgifterne herved.
Stk. 4. En sag efter stk. 1 skal anlægges a f ægtefællen eller livsarvin
gerne mod den begunstigede inden 1 år efter, at kontohaveren er afgået ved døden.
Q ^ Ved fortolkningen a f bestemmelser om indsættelse a fe n begunstiget
>5
«_/ anvendes stk. 2-4, hvis ikke andet frem går a f omstændighederne,når de opsparede midler skal udbetales ved kontohaverens død.
Stk. 2. Er kontohaverens ægtefælle indsat som begunstiget, anses den ægtefælle, som kontohaveren ved sin død levede i ægteskab med, som begunstiget.
Stk. 3. H ar kontohaveren indsat sine børn som begunstigede, anses den pågældendes livsarvinger, herunder den pågældendes adoptivbørn og dis
Lov nr. 293
ses livsarvinger, som begunstigede, hver fo r den andel, arveloven tildeler den pågældende.
Stk. 4. Er kontohaverens arvinger indsat som begunstigede, få r arvin
gerne del i de opsparede midler efter det forhold, som de pågældende i hen
hold til testamente eller loven er arveberettiget efter kontohaveren.
(? r n Medmindre andet frem går a f omstændighederne, anses som Vj ( X nærmeste pårørende kontohaverens ægtefælle, en samlever, der opfylder kravene i stk. 2, børn eller arvinger i nævnte rækkefølge.
Stk. 2. For at være omfattet a f stk. 1 skal en samlever leve sammen med kontohaveren på fæ lles bopæl og
1) vente, have eller have haft et barn sammen med kontohaveren eller 2) have levet sammen med kontohaveren i et ægteskabslignende forhold på den fæ lles bopæl i de sidste 2 år fø r dødsfaldet.
Stk. 3. En fæ lles bopæl som nævnt i stk. 2 anses ikke fo r ophørt ved mid
lertidigt ophold i anden bolig eller ved ophold i institution.
Q ^ 1_ H ar kontohaveren ikke indsat en begunstiget, og skal de opspa-
U
rede midler udbetales ved kontohaverens død, tilfalder de opsparede midler kontohaverens nærmeste pårørende, j f § 5 a. Er der ikke nogen nærmeste pårørende, tilfalder de opsparede midler kontohaverens dødsbo.
Stk. 2. De opsparede midler tilfalder kontohaverens dødsbo, hvis konto
haveren har bestemt, at der ikke skal være indsat en begunstiget.
Q S ' Er en bestemt person indsat som begunstiget, bortfalder begunsti-
U
gelsen, hvis de opsparede midler skal udbetales ved eller efter kontohavers død, og den begunstigede ikke overlever denne.
Q n Skal efter aftalen de opsparede midler udbetales, enten når konto- / haveren dør, eller mens den pågældende lever, anses indsættelse a f en begunstiget som kun gældende fo r dødsfaldet.
Q Q Indsættelse a f en begunstiget medfører ingen indskrænkninger i O kontohaverens ret til at forlange værdien a f opsparingsordningen udbetalt.
Stk. 2. H ar kontohaveren over fo r den begunstigede givet afkald på at tilbagekalde begunstigelsen, anses den pågældende også fo r at have fr a skrevet sig retten til uden den begunstigedes samtykke at råde således over opsparingsordningen, at den begunstigedes ret derved indskrænkes eller forspildes.
Så længe pensionsbegivenheden ikke er indtrådt, kan den begunsti
gede, selv om begunstigelsen er gjort uigenkaldelig, ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over sit krav.
Fremgår det a fe n rateopsparingsordning, at de opsparede mid
ler ikke skal udbetales umiddelbart ved den pågældendes død, men først på et senere tidspunkt, indtræder den begunstigede, såfremt intet andet frem går afforholdet, ved kontohaverens død i dennes ret efter aftalen.
Kapitel 3 K reditorforfølgning
Hverken kontohaverens eller den begunstigedes ret over fo r pen
geinstituttet kan gøres til genstand fo r retsforfølgning fra deres kreditorers side, jf. dog § 12.
Kommer kontohaveren under konkurs, og findes det, at den pågældende i løbet a f de sidste 3 år inden fristdagen til betaling a f indskud på en opsparingsordning omfattet a f denne lov har anvendt et efter den pågældendes form uetilstand på det tidspunkt, betalingen fandt sted, uforholdsmæssigt stort beløb, kan konkursboet over fo r pengeinstitut
tet forlange, at det fo r meget erlagte indbetales i boet, fo r så vidt det kan udredes a f opsparingsordningens værdi.
Stk. 2. Er de opsparede midler forfaldne uden at være udbetalt inden fristdagen, eller forfalder de under konkursbehandlingen, kan konkursboet under de i stk. 1 nævnte betingelser forlange en tilsvarende del a f de opspa
rede midler indbetalt til boet.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder, uanset om der er indsat en begunstiget, og uanset om kontohaveren har forpligtet sig til ikke at tilbagekalde begunstigelsen. Har den begunstigede betalt vederlag fo r indsættelsen, erden pågældende berettiget til a f boet at kræve dette tilbage. Såfremt den begunstigede har fået udbetalt de opsparede midler, kan boet gøre kravet gældende mod denne.
Kapitel 4
Ikrafttræ den m.v. (se ndf. om ikrafttræ den a f 2007-loven)
Loven træder i kraft den 1. ju li 1996.
Stk. 2. § 12 finder kun anvendelse på pensionsaftaler, som er indgået efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 293
Stk. 3. § 15 finder kun anvendelse på pensionsaftaler, som er indgået fø r lovens ikrafttræden, når udbetalingstidspunktet er fastsat til den 1. ju li 1996 eller senere.
Q 1 A I lov om beskatningen a f pensionsordninger m.v., jf. lovbekendt- J- i gørelse nr. 683 a f 9. august 1995, som ændret senest ved lov nr.
1106 a f 20. december 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 11 A, stk. 1, nr. 6, affattes således: I)
»6. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste pårørende«, jf. § 5 a i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller konto
haverens ægtefælle eller fraskilte ægtefælle, kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger eller en navngiven person, der har fæ l
les bopæl med kontohaveren ved indsættelsen eller dennes livsarvinger.«
2. § 12, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste pårørende«, jf. § 5 a i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller konto
haverens ægtefælle eller fraskilte ægtefælle, kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger eller en navngiven person, der har fæ l
les bopæl med kontohaveren ved indsættelsen eller dennes livsarvinger.«
(? 1 ^ I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 a f 10. novem- -L ber 1992, som ændret senest ved lov nr. 903 a f 29. november 1995, foretages følgende ændring:
1. § 512, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Reglerne om fritagelse fo r retsforfølgning i lov om tilsyn med pensionskas
ser samt i lov om forsikringsaftaler og lov om visse civilretlige forhold m.v.
ved pensionsopsparing i pengeinstitutter berøres ikke heraf.«
1) B estem m elsern e fik en æ ndret affattelse ved lov nr. 143 a f 17. m arts 1999 om æ ndring a f boafg iftslo v en og pension sb esk atn in g slo v en (m ed virkning fra den 1.
ju li 1999), ved lov nr. 457 a f 9. ju n i 2004 om æ ndring a f pensio n sb esk atn in g slo v en (m ed v irk n in g fra den 1. ju li 2004) sam t ved lov nr. 516 a f 6. ju n i 2007 (m ed v irk ning fra den 1. ja n u a r 2008).
Q 1 A Loven gælder ikke fo r Færøerne og Grønland, men kan med Vj X U undtagelse a f § § 14 og 15 ved kongelig anordning sættes i kraft fo r disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønland
ske forhold tilsiger.
Særligt om ikrafttræden af 2007-loven:
Lov nr. 516 a f 6. juni 2007 har følgende ikrafttrædelses- og overgangs
bestem m elser:
§ 9. Loven træ der i kraft den 1. jan u ar 2008.
§ 10. Lov om forsikringsaftaler § 102, stk. 3, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 1, lov om forsikringsaftaler § 104, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 3, lov om visse civilretlige forhold mv. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter § 2, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og lov om visse civilretlige forhold mv. ved pensionsopsparing i pengeinstitut
ter § 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, finder ikke anvendelse på en begunstigelsesindsæ ttelser, der er foretaget før lovens ikrafttræden, hvis
1) indsæ ttelsen er uigenkaldelig, eller
2) den begunstigede er forsikringstagerens eller kontohaverens tvangs
arving.
Stk. 2. Lov om forsikringsaftaler § 105 a og § 105 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, og lov om visse civilretlige forhold mv. ved pensi
onsopsparing i pengeinstitutter § 5 a og § 5 b, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 5, finder anvendelse på begunstigelsesindsæ ttelser, der fore
tages efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. ... (vedrører anden lovgivning).
Stk. 4. ... (vedrører anden lovgivning).
Lov nr. 293
Bestemmelser i 1996-loven, der fortsat gælder for aftaler indgået før den 1. januar 2008 (se også §§ 9-10 gengivet på forrige side og se kommentaren til de enkelte bestemmelser)
N år ingen begunstiget er indsat, og de opsparede midler skal udbe
tales ved kontohaverens død, tilfalder midlerne dødsboet.
Stk. 2. H ar kontohaveren indsat en begunstiget, som ikke er tvangsar
ving, og efterlades ægtefælle, livsarvinger eller arveberettigede adoptiv
børn eller disses livsarvinger, skal de opsparede midler fo r så vidt angår de nævnte personers ret til boslod og tvangsarvelod behandles som tilhørende dødsboet og som tillagt den begunstigede ved testamente. Dette gælder dog ikke, såfremt kontohaveren har givet afkald på sin ret til at tilbagekalde ind
sættelsen a f den begunstigede.
Stk. 3. H ar nogen, forinden de opsparede midler i medfør a f § 2 er udbetalt til den begunstigede, over fo r pengeinstituttet ved forevisning a f vielsesattest, skifteudskrift eller lignende behørigt godtgjort at høre til de i stk. 2 nævnte efterladte og i denne egenskab gjort indsigelse mod, at sådan udbetaling sker, må pengeinstituttet ikke udbetale de opsparede midler, fo r inden det ved forlig eller retslig afgørelse mellem den begunstigede og de efterladte er afgjort, hvem der har ret til de opsparede midler. Dog har p en geinstituttet altid ret til at udbetale til den begunstigede indtil en tredjedel a f de opsparede midler eller, såfremt den pågældende sørger fo r kontohave
rens begravelse, et passende beløb til dækning a f udgifterne herved.
Ved fortolkning a f de bestemmelser, hvorved en begunstiget indsæt
tes, gælder, hvis ikke andet frem går a f omstændighederne, reglerne i stk. 2-5, når de opsparede midler skal udbetales ved kontohaverens død.
Stk. 2. Er kontohaverens ægtefælle indsat som begunstiget, er det den ægtefælle, med hvem kontohaveren ved sin død levede i ægteskab, der anses som begunstiget.
Stk. 3. H ar kontohaveren indsat sine børn om begunstigede, anses den pågældendes livsarvinger, derunder adoptivbørn og disses livsarvinger, som begunstigede hver fo r den andel, arveloven tildeler vedkommende.
Stk. 4. Er kontohaverens arvinger indsat som begunstigede, tager enhver a f dem del i de opsparede midler efter det forhold, hvori den pågæ l
dende i henhold til testamente eller loven er arveberettiget efter kontohave
ren.
Stk. 5. Har kontohaveren indsat sine »nærmeste pårørende« som begun
stigede, anses den pågældendes ægtefælle som indsat, eller hvis sådan ikke efterlades, den pågældendes børn, eller hvis ej heller sådanne efterlades, den pågældendes arvinger, jf. reglerne i stk. 2-4.
R etsreglerne vender ikke det blinde øje til, at nogle kontohavere vil afgå ved døden inden pensionsalderen. D er gæ lder derfor regler om, at konto
haver har ret til (men ikke pligt til) at indsætte en eller flere fysiske per
soner som begunstiget. En gyldig begunstigelsesklausul indebærer, at udbetalingen tilfalder den begunstigede uden om kontohaverens dødsbo.
1996-loven om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter tager stilling til nogle spørgsm ål, der har væ ret drøftet siden 1960’erne. Loven om fatter kapitalpensioner og ratepensioner i pengeinstitutter, og den drejer sig navnlig om pensionskontohavers adgang til med bindende virkning over for kreditorer (og næ rstående) at indsætte begunstigede, kontohavers adgang til at råde over pensionskon- toen samt kreditorernes retsstilling.
Loven er i det væ sentlige en overførsel af tilsvarende regler i forsik
ringsaftalelovens §§ 102-110 og §§ 116-117, der har eksisteret siden 1930, og da loven sam tidig er tæt knyttet samm en med pensionsbeskat- ningsloven, har man fra lovens første dag haft et erfaringsgrundlag om, hvorledes lovens enkeltregler skulle fortolkes. Om de overvejelser, der er gjort i tiden op til 1996 – navnlig i pensionsbeskatningsloven, der på principielle punkter har væ sentlig betydning for den lov, der kom m ente
res – henvises til Lennart Lynge Andersen og Lisbeth Faurdal: B egunsti
gelse i pension og forsikring s. 15 ff.
1. Forholdet til reglerne om ægtefælleskifte
1996-loven indeholder en civilretlig (pensionsretlig) regulering af visse forhold ved pensionsopsparing i et pengeinstitut. Loven behandler ikke den skifteretlige stilling ved en pensionsopsparers/kontohavers separa
tion eller skilsm isse, eller hvor der foretages bosondring. D ette spørgs
mål har ofte været kæ det sam m en med de spørgsm ål, som 1996-loven behandler, herunder i skatteretlig henseende.
Den parlamentariske gang
I 1998 nedsatte Justitsm inisteriet Æ gtefæ llepensionsudvalget, der i 2005 afgav Betæ nkning nr. 1466/2005 om ægtefællers pensionsrettigheder.
D ette arbejde gav grundlaget for lov nr. 483 og 484 af 7. juni 2006 om æ ndring a f bl.a. lov om æ gteskabets retsvirkninger. Lovkom plekset er navnlig behandlet a f Irene N ørgaard i Pensionsrettigheders behandling ved separation, skilsm isse og død (2007), Sys Rovsing Koch & Grethe Opstrup: Deling af pensionsordninger ved æ gtefæ lleskifte (i Lennart Lynge A ndersen og Flem m ing B. Søgaard: Tolv perspektiver på pension (2006) s. 127 ff), D orrit Sylvest N ielsen & M alene Vestergaard: Æ gte
fæ llers rettigheder (sst. s. 160 ff), Lisbeth Faurdai. Sondringen m ellem
»rim elige« og »urim elige« pensionsrettigheder ved separation og skils
m isse (T:FA 2007 s. 54 ff), og D orrit Sylvest Nielsen'. En pensionsretlig kom m entar (T:FA 2007 s. 83 ff).
M ed denne regulering kan det konstateres, at der produktm æ ssigt er sam m enhæ ng m ellem henholdsvis 1996-loven (m ed senere æ ndringer) og 2006-lovgivningen, men at delingsspørgsm ål er reguleret a f retsvirk- ningsloven (og i øvrigt af parternes aftale), m edens begunstigelsesreg- lerne har fået sin egen lov. Om retsstillingen for den ægtefælle, der ved et separations- eller skilsm isseskifte helt eller delvis overtager den anden æ gtefæ lles kapitalpension eller ratepension, henvises til Lennart Lynge A ndersen i U 1989 B s. 144 ff. De relevante bestem m elser findes i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2-4, der blev revideret i 1996. Se hertil også U 2003.2576 V (T:FA 2004.50 V), der er om talt i kom m enta
ren til § 7 (under punkt 3).
2. Den parlamentariske gang
2.1. 1996-loven
Lovforslaget blev frem sat af justitsm inisteren den 17. jan u ar 1996 (lov
forslag nr. L 163), Folketingstidende 1995/96, tillæg A, sp. 3318-3344.
1. behandling af forslaget fandt sted den 1. februar 1996 (Folketingsti
dende 1995/96 sp. 3501 ff), hvorefter R etsudvalget afgav betæ nkning den 12. m arts 1996, jf. tillæ g B sp. 384. D er blev ikke stillet æ ndrings
forslag. D er var kun stillet få spørgsm ål, og ingen a f svarene blev trykt.
2. behandling fandt sted den 26. m arts 1996 (Folketingstidende 1995/96 sp. 4878), og 3. behandling skete den 28. m arts 1996 (Folketingstidende 1995/96 sp. 5013). Ved ingen af disse behandlinger blev der bedt om ordet. Lovforslaget blev vedtaget med 97 stem m er mod 3.
De få spørgsm ål til justitsm inisteren under Folketingets behandling reflekterer enten, at m an har fundet loven harm løs eller ikke forstået den. D a ingen a f svarene er trykt, kan følgende oplyses:
Spørgsm ål 1 vedrører et (irrelevant) stem pelspørgsm ål.
I spørgsm ål 2 spørges, om det ikke ville være nok at kalde forslaget:
Forslag til lov om pensionsopsparing i pengeinstitutter. D ette afvises i svaret, da forslaget (loven) ikke indeholder en generel regulering a f afta
leforholdene ved pensionsopsparing i pengeinstitutter.
Spørgsm ål 3 opfordrer til høring a f D ansk Sprognæ vn med henblik på beregning a f lixtallet og forslagets sproglige karakter. I svaret oplyser Justitsm inisteriet, at lixtallet er 55, og at man har anvendt forsikringsaf
talelovens form ulering, således »at der ikke efterfølgende skal opstå tvivl om , at de foreslåede regler skal forstås på sam m e m åde som de vel
kendte regler i forsikringsaftaleloven.«
I spørgsm ål 4 spørges, hvad forslagets § 7 betyder. Svaret er gengivet i kom m entaren til § 7.
Spørgsm ål 5 er en anm odning om Justitsm inisteriets kom m entar til et brev fra Finansrådet. D er var ingen bem ærkninger.
E fterfølgende bad R etsudvalget om Justitsm inisteriets kom m entar til en henvendelse fra Linda N ielsen om m uligheden for at begunstige sam le
vere. Svaret – der kom fra Skattem inisteriet – er gengivet s. 88 f i 1. udg.
a f denne bog (1996).
Det kan med sikkerhed siges, at kun det sidstnæ vnte spørgsmål og svar har interesse ved lovens praktisering. Det er udeladt i denne udgave af kom m entaren, da lovgivningen nu er blevet ændret.
2.2. 1999 og 2004-lovæ ndringerne
Æ ndringerne i 1999 og 2004 vedrører lovens § 14, der er pensionsbe- skatningslovens regulering af, hvem der skatteretligt kan indsættes som begunstiget på en kapitalpension eller ratepension.
Forarbejderne til æ ndringen i 1999 findes i Folketingstidende 1998/99, tillæg A, sp. 3376 og tillæg B sp. 340. Forarbejderne til æ ndringen i
Hvilke problem er har man løst?
2004 findes i Folketingstidende 2003/04, tillæg A, sp. 1960 og tillæg B sp. 1497.
2.3. 2007-loven
Ved lov nr. 516 a f 6. juni 2007 æ ndredes 1996-lovens §§ 2, 3, 4 og 5.
Forarbejderne findes i Betæ nkning nr. 1473/2006 om revision af arve- lovgivningen m.v. s. 561-601 sam t i Folketingstidende 2006/07, tillæg A, s. 3414 f og tillæg B s. 1141.
3. Hvilke problemer har man løst?
D et er en væ sentlig ledetråd ved fortolkningen a f pensionsopsparingslo- ven, at sigtet har væ ret at skabe parallelitet til forsikringsaftalelovens §§
102 ff, i det om fang spørgsm ålene kan opstå ved pensionsopsparing i et pengeinstitut. H erom hedder det bl.a. i de indledende bem æ rkninger til lovforslaget:
»3.1. L ovforslagets anvendelsesom råde.
D er er i det væ sen tlig e tale om en o verførsel a f reg lern e i forsik rin g saftalelo v en s
§§ 102-110 og §§ 116-117 vedrørende k ap italfo rsik rin g til p en sio n so p sp arin g i p engeinstitutter. H erved sikres parallelitet m ellem de gæ ldende reg ler fo r p en si
o n so p sp arin g i fo rsik rin g sselsk ab er og reg lern e fo r p en sio n so p sp arin g i p en g ein stitutter.
B aggrunden for, at m an i 1930 indførte regler om forsikringsaftaler, var, at man bl.a. øn sk ed e i lovform at sam le d e retsregler, d er er sæ rlige fo r fo rsik rin g safta
len i m o dsæ tning til andre fo rm u eretlig e aftaler. S elv om de a lm in d elig e forsik- rin g sv ilk år regulerede m ange forhold m ellem fo rsik rin g stag er og fo rsik rin g ssel
skab, in d eh o ld t de langt fra reg ler om alle de spørgsm ål, som retsfo rh o ld et m el
lem p artern e kunne foranledige, lig eso m vilkårene ikke altid var lige tydelige.
D er var d e rfo r behov fo r reg ler i forsik rin g saftalelo v en , som ville virke u d fy l
d ende og fo rtolkende p å om rådet. M an fandt en d v id ere, at sociale hensyn, h e r
u nder fo rsø rg elsesm æ ssig e hensyn, talte for at sikre liv sfo rsik rin g ern e m od k re d ito rfo rfø lg else, og at d enne besk y ttelse skulle gæ lde, lige indtil fo rsik rin g en var udbetalt.
Ju stitsm in isteriet har fundet det h en sig tsm æ ssig t og i ov eren sstem m else m ed g æ ld en d e ret på om råd et i v idest m uligt om fang at sikre parallelitet til fo rsik rin g saftalelo v en s regler.«
I sam m e afsnit hedder det im idlertid også:
» L ovforslaget æ n d rer ikke pensio n sb esk atn in g slo v en s reg ler om kapital- og rate- p e n sio n so p sp arin g so rd n in g er bortset fra, hvad d et følger a f lovforslagets § 14, jf.
nedenfor. L ov fo rslag ets bestem m elser er p arallelle til forsikringsaftaleloven.
F o rsikringsaftaleloven ved rø rer både frad rag sb erettig ed e og ikke-fradragsberet- tigede ordninger. D ette forhold gør, at m an ikke a f lo v forslagets bestem m elser kan udlede, h vilke krav til de frad rag sb erettig ed e ordninger, der stilles i p en si
o nsbesk atn in g slo v en .«
Den m angeårige erfaring, der er indhøstet på forsikringsom rådet, kan herefter anvendes ved fortolkningen a f den nye lov, men m an kan ikke overføre forsikringspraksis ukritisk. 1996-lovens § 1 præciserer, at loven om fatter opsparingsordninger, hvor der er fradragsret efter reglerne i pensionsbeskatningslovens afsnit 1, kapitel 1, og der er således indbyg
get en kobling m ellem skattereglerne på om rådet og de civilretlige reg
ler. Forsikringsaftalelovens §§ 102 ff om fatter også forsikringer, hvor der ikke er fradragsret, og dette forhold m å tages i betragtning ved 1996- lovens fortolkning. – Sagt på en anden m åde får ikke m indst lovens § 14 (æ ndringerne i 1996, 1999, 2004 og 2007 a f pensionsbeskatningsloven) en frem træ dende placering ved fortolkningen af 1996-loven.
Skem atisk er der tale om følgende overførsel:
1996-loven Forsikringsaftaleloven
§ 2
§ 3
§ 4
§ 5
§§ 5 a-b
§ 6
§ 7
§8
§ 9
§ 10
§ 11
§ 12
§ 102
§ 103
§ 104
§ 105
§§ 105 a-b
§ 106
§ 107
§ 108
§ 109
§ 110
§ 116
§ 117
2007-loven
4. Udviklingen 1996-2004
Folketinget fulgte i 1999 fulgte den kritik, der allerede i 1996 var frem sat vedrørende den m anglende m ulighed for at indsætte en sam lever som begunstiget. D ette m åtte ske under klausulen »næ rm este pårørende«, således at hverken kontohaver eller sam lever reelt kunne være sikker på, at det blev løsningen ved kontohavers død. Problem stillingen – og kon
kurrencen med børn – illustreres a f U 1998.1715 V, der er kom m enteret under § 5, og – på det principielle plan – af U 1998.799 H, der er kom m enteret flere steder. U 1998.799 H, der vedrører fortolkningen af for
sikringsaftalelovens § 105, stk. 5, jf. stk. 1 (og derm ed 1996-lovens § 5, stk. 5, jf. stk. 1), er i det hele taget af central betydning, når der skal laves en prognose over, hvorledes uløste problem er kan forventes hånd
teret ved dom stolene. Sam tidig er dom m ens noget urim elige resultat et vigtigt bidrag til den legislative debat, smh. Lennart Lynge A ndersen i U 1998 B s. 419 ff og hertil Camilla N euenschw ander m.fl. i U 1999 B s.
433 f. D og varsler U 2007.2815 H en m ere nuanceret holdning fra H øje
sterets side.
Fra den 1. ju li 2004 blev det m uligt at begunstige sam leveres livsarvin
ger, jf. lov nr. 457 af 9. juni 2004.
5. 2007-loven
Et sagkyndigt udvalg afgav i 2006 Betænkning nr. 1473/2006 om revision a f arvelovgivningen m.v. Kom m issoriet om fattede også forsikringsaftale- og pensionsopsparingslovens regler om begunstigelse, se nærm ere bet. s.
561-601. Betæ nkningen er behandlet af Lennart Lynge Andersen og L is
beth Faurdal 2006, 2007 og 2008. Loven er om talt af Anne Kristina A xelsson og Ib H ounsgaard Trabjerg i Juristen 2008 s. 24 ff.
Det hedder i regeringens bem æ rkninger til lovforslaget:
» A rvelovsudvalget p eg er i b etæ n k n in g en på, at reg lem e om arv og reg lem e om indsæ ttelse a f beg u n stig ed e i fo rsik rin g so rd n in g er fø lg er to forskellige spor, selvom reg lem e i vidt om fang tjen er sam m e form ål. F or arv g æ ld er således reg lerne i arveloven, og fo r b eg u n stig elsesin d sæ ttelser i fo rsik rin g so rd n in g er g æ l
d e r re g le m e i fo rsikringsaftaleloven. U dvalget h a r d erfo r overvejet, om reg lem e i højere grad, end det er tilfæ ld et i dag, bør u d fo rm es ens.
D ette k u n n e f.eks. ske ved at æ ndre forsik rin g saftalelo v en således, at fo rsik rin g sb elø b , d e r k o m m er til u dbetaling som følge a f et dødsfald, skal fordeles i
ov eren sstem m else m ed arvelovens fordelingsregler, m ed m in d re d e r er foretaget en sæ rlig begunstig elsesin d sæ ttelse.
En sådan g en n em g rib en d e æ nd rin g a f reg lern e om begu n stig elsesin d sæ ttelser m å im idlertid e fte r udvalgets o pfattelse forudsæ tte, at de g æ ldende reg ler har rejst g ru n d læ g g en d e p ro b lem er i praksis, og det h ar efter udvalgets opfattelse ikke væ ret tilfæ ldet.
U dvalget fo reslår derfor, at den o verordnede struktur i de g æ ldende reg ler beva
res.
I lyset a f bl.a. de æ ndrede fam iliem ø n stre siden v edtagelsen a f fo rsik rin g saftale
loven i 1930 sam t fo rsik rin g sselsk ab ern es nuvæ rende praksis på o m råd et fo re
slår udvalget im idlertid en ræ kke æ n d rin g er og udb y g n in g er i de g æ ld en d e reg ler.
U dvalget fo reslår for det første en regel om , at fo rsik rin g sselsk ab et senest sam ti
dig m ed un d erretn in g a f den b egunstigede om dødsfaldet o g så skal underrette skifteretten herom , jf. pkt. 2.2.1. F or det andet foreslår udvalget en lovfæ stelse af adgangen til at træ ffe b estem m else om , at en u dbetalt forsik rin g ssu m skal være sæ reje e lle r skal b åndlæ gges, jf. pkt. 2.2.2. For det tredje fo reslår udvalget, at reguleringsregien i forsik rin g saftalelo v en s § 104 æ ndres, således at b estem m el
sen i højere grad ko m m er til at afhæ nge a f et skøn, jf. pkt. 2.2.3. E ndelig foreslås d er for det fjerde nogle m indre æ n d rin g er i forto lk n in g sreg lern e i fo rsik rin g saf
talelovens § 105, jf. pkt. 2.2.4.
A rvelovsudvalget foreslår, at pensio n so p sp arin g slo v en s §§ 2-5 æ ndres på tilsv a
rende m åde som forsik rin g saftalelo v en s §§ 102-105 (lovforslagets § 1, nr. 1-5), således at reg lern e o g så frem o v er har det sam m e indhold. D er henvises i øvrigt til pkt. 2.
Ju stitsm in isteriet kan tiltræ de udvalgets forslag, og lo v forslaget er u d fo rm et i overen sstem m else herm ed.«
Særligt om de økonom iske og adm inistrative konsekvenser for erhvervs
livet m.v. er der grund til at fæste sig ved følgende bem æ rkninger til lov
forslaget:
»L ov fo rslag et skønnes ikke at have øko n o m isk e kon sek v en ser fo r erhvervslivet.
F orslaget h ar væ ret sendt til E rhvervs- og S elsk ab ssty relsen s C en ter for K valitet i E rh v erv sR eg u lerin g (C K R ) m ed hen b lik på en v u rdering af, om fo rslag et skal forelæ gges Ø konom i- og E rh v erv sm in isteriets virk so m h ed sp an el. C K R vurderer
Overgangsproblemet
at indberetn in g sp lig ten til skifteretten e fte r lovforslagets § 1, nr. 1 (fo rsik rin g saf
talelovens § 102, stk. 3) og § 2, nr. 1 (pen sio n so p sp arin g slo v en s § 2, stk. 3) jf. § 102, stk. 3 og § 2, nr. 1 (pen sio n so p sp arin g slo v en s § 2, stk. 3) vil have b eg ræ n sede løb en d e adm inistrative k o n sek v en ser fo r de om fatten d e fo rsik rin g sselsk a
ber og pengeinstitutter. Indb eretn in g sp lig ten til skifteretten vil således efter o m stæ n d ig h ed ern e k unne opfy ld es ved, at fo rsik rin g sselsk ab et e lle r p en g ein sti
tu ttet sen d er skifteretten en kopi a f det brev, der sendes til den beg u n stig ed e i ordn in g en . Sam let set vurderes det ikke, at b estem m elsern e i lovforslaget in d e
h o ld er adm inistrative k o n sek v en ser for erhvervslivet i et om fang, d er berettiger, at d et bliver forelagt virk so m h ed sp an elet. F orslaget h ar d erfo r ikke væ ret fo re lagt Ø k o n o m i- og E rh v erv sm in isteriets virkso m h ed sp an el.«
6. Overgangsproblemet
Ved læ sningen af denne bog er det vigtigt at have for øje, at den i første ræ kke handler om de regler, der gæ lder efter den 1. jan u ar 2008. Visse af de tidligere regler finder dog stadig anvendelse, hvis begunstigelsesind- sæ ttelsen er sket før denne dato, og det har vist sig, at forarbejderne til overgangsreglerne ikke tager højde for nogle relevante situationer i det praktiske liv, jf. Lennart Lynge A ndersen og Lisbeth Faurdal (2007).
O vergangsproblem erne er behandlet i kom m entaren ndf. til 2007-lovens
§ § 9-10 og i bogens bilag 1.
K apitel 1
Lovens anvendelsesområde
Loven gælder fo r opsparing i pensionsøjemed og rateopsparing i pensionsøjemed i pengeinstitutter, når opsparingsordningen opfyl
der betingelserne fo r skattemæssig begunstigelse i afsnit I, kapitel 1, i lov om beskatningen a f pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven).
S tk. 2. Ved et pengeinstitut forstås i denne lov et institut, hvori der kan oprettes pensionsordninger som nævnt i stk. 1, j f pensionsbeskatningslo- vens § 11 A og § 12.
Folketingstidende 1995/96, tillæ g A, sp. 3324 f og sp. 3337 f.
1. B estem m elsens funktion er at fastsæ tte lovens anvendelsesom råde, herunder hvad der forstås ved et pengeinstitut.
2. Efter § 1, stk. 1, gæ lder loven for opsparing i pensionsøjem ed (kapi
talpension) og rateopsparing i pensionsøjem ed (ratepension) i pengein
stitutter. D et er en forudsæ tning, at opsparingsordningen opfylder kra
vene til skattem æ ssig begunstigelse i pensionsbeskatningsloven, idet m anglende opfyldelse a f kravene i pensionsbeskatningsloven – i væ rste fald – vil kunne m edføre, at loven ikke kan anvendes. M an kan f.eks.
forestille sig en ratepension, hvor pensionsaftalen ikke opfylder form kravene og derfor kan blive m ødt med kreditorforfølgning. P engeinsti
tutterne bør derfor sikre sig, at alle pensionsaftaler opfylder pensionsbe- skatningslovens bestem m elser.
2.1. Ved lovens titel »pensionsopsparing i pengeinstitutter«, kom m er fire opsparingsform er på tale, kapitalpension, ratepension, selvpensionering og indekskontrakter.
Ved valget af lovens anvendelsesom råde har man ifølge forarbejderne lagt vægt dels på at opnå en præ cis afgræ nsning af lovens om råde, dels at inddrage »langt den overvejende del a f de i praksis forekom m ende pensionsordninger.« R esultatet er blevet, at selvpensioneringskonti og indekskonti (indekskontrakter) fa ld e r u d e n fo r loven. Herved fastholdes den hidtidige regel, at der ikke m ed civilretlig virkning kan indsættes en begunstiget i aftalen m ellem pengeinstitut og kunde vedrørende disse to
pensionsform er, men m an kunne have valgt at lade 1996-lovens § 11 (om kreditorforfølgning) og – navnlig – § 15 (der æ ndrer retsplejelovens
§ 512, stk. 3, jf. kom m entaren ndf. til bestem m elsen) gæ lde for selvpen
sion og indekskontrakter, således at der m ed hensyn til vigtige (og prak
tiske) spørgsm ål var givet fælles regler. Dette synes man ikke at have haft øje for ved udarbejdelsen af 1996-loven. For indekskontrakternes vedkom m ende gæ lder dog praktisk taget tilsvarende regler under fo r lø bet, smh. § 11 i lovbekendtgørelse nr. 724 a f 15. septem ber 1999, m edens reglerne om selvpensioneringskonti skal findes i en bekendtgø
relse (nr. 302 a f 2. maj 2000). Selvpensioneringskontoens karakter af pensionskonto – form ålsbundetheden – gør, at kreditorforfølgning må anses for udelukket under fo rlø b et, smh. U 1986.364 V, Lennart Lynge Andersen og Tanja Jørgensen: B ank og særlige indlån (2. udg. 2008) s.
72 ff og Jens Paulsen: Insolvens G æ ldssanering (2006) s. 165 ff. En m odsæ tningsslutning fra 1996-lovens § 11 kan således ikke anses for holdbar.
2.2. R esultatet a f de legislative overvejelser er blevet, at § 1, stk. 1, – og derm ed loven – om fatter opsparing i pensionsøjem ed (der er pensions
beskatningslovens betegnelse for kapitalpensioner) og rateopsparing i p ensionsøjem ed (ratepensioner), i det om fang ordningerne opfylder
pensionsbeskatningslovens kap. 1.
Reglerne om kapitalpension findes i lovbekendtgørelse nr. 1120 a f 10.
novem ber 2006 om beskatningen a f pensionsordninger m.v. m ed senere ændringer. Efter pensionsbeskatningslovens § 12 skal opsparingen som hovedregel væ re påbegyndt før kontohaveren når efterlønsalderen, og det skal ske i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er m eddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksom hed her i landet, eller et udenlandsk kre
ditinstitut, der er m eddelt tilladelse til at udøve virksom hed inden for De Europæ iske Fæ llesskaber eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle om råde, udøver virksom hed her i landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10 i lov om finansiel virksom hed, eller m ed told- og skatteforvaltningens godkendelse i en anden institution her i landet. D er oprettes en (standardpræ get) kontrakt m el
lem pensionskunden og pengeinstituttet. Før 1987 kunne en kapitalpen
sion kun oprettes m ellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, men med skattereform en af 1986 blev der åbnet m ulighed for egenordninger. De opsparede m idler indsættes løbende på pensionskonto i det pågæ ldende pengeinstitut og investeres typisk i værdipapirer eller i såkaldte »puljer«
efter kontohaverens valg. Det frem går tillige a f § 12, at der skal være
§ 1
truffet bestem m else om udbetaling i tilfælde a f kontohaverens død, lige
som der til kontoen skal være knyttet bestem m else om, at udbetaling til kontohaveren sker tidligst på det tidspunkt, hvor kontohaveren når efter
lønsalderen, m edm indre lavere aldersgræ nse er godkendt af Skatterådet, og senest 10 år efter dette tidspunkt.
D er gælder særlige regler med hensyn til, hvor store beløb der med skatte
mæssig virkning kan indsættes på en kapitalpension, for indkomståret 2008 44.500 kr. og for indkomståret 2009 46.000 kr. Beløbet reguleres årligt.
Efter pensionsbeskatningslovens § 11 A skal en ratepensionsopsparing som hovedregel væ re påbegyndt, før kontohaver når efterlønsalderen.
O psparingen skal ske i et pengeinstitut m.v. som nævnt ovf. under kapi- talpensionskonti. Vilkårene for ordningen, herunder indbetalingsperio- den og størrelsen af det årlige indskud, fastsættes i en aftale m ellem pen
geinstituttet og kontohaveren sam t dennes arbejdsgiver, såfrem t arbejds
giveren bidrager til ordningen. A dgangen til at foretage indskud til en rateopsparing i pensionsøjem ed ophører m ed udgangen af det kalen
derår, der ligger forud for det år, hvori første rateudbetaling vil finde sted. Det frem går tillige a f § 11 A, at der til ordningen skal være knyttet en bestem m else om udbetaling i tilfælde a f kontohaverens død, ligesom der ikke kan aftales senere udbetaling for sidste rate end det kalenderår 25 år efter, at kontohaveren når efterlønsalderen. Rater, der kom m er til udbetaling, m edens kontohaveren lever, skal udbetales til kontohaver.
D esuden skal tidspunktet for udbetalingsperiodens start og udbetalings
perioden frem gå af aftalen.
For både kapital- og ratepension gæ lder den pensionsretlige anom ali, at ordningernes karakter af pensionsopsparing ikke hindrer, at kontohaver væ lger at ophæve ordningen i utide, d.v.s. inden opsparingen kom m er til norm al udbetaling. D enne hidtil skatteretlige regel gentages i 1996- lovens § 8, stk. 1, idet stk. 2 dog gør en undtagelse, hvor begunstigelses- indsættelsen er gjort uigenkaldelig. D er henvises til kom m entaren til § 8 samt ndf. under 4.
Efter gennemførelsen af lov om finansiel virksomhed findes reglerne om anbringelse a f de pensionsm idler, som pensionsopsparingsloven omfatter, i denne lovs §§ 50-51, smh. Merete Hjetting, Thomas Kjøller, Marianne Simonsen og Malene Stadil: Lov om finansiel virksomhed (2007) s. 243 f.
Investeringsmæssige spørgsmål har ikke betydning ved fortolkningen af 1996-loven. Sagt på en anden måde har en person, der er indsat som begun
stiget, ikke via denne lov indflydelse på, hvorledes pensionsopspareren investerer midlerne, smh. herved tillige komm entaren til § 8, stk. 2, ndf.
2.3. Lovgiver har således truffet det valg, at pensionsopsparingsloven skal om fatte de to hovedtyper af pensionsordninger i pengeinstitutterne.
Uden for loven falder private ordninger, der aftales m ellem en kunde (eventuelt med deres arbejdsgiver) og et pengeinstitut, og hvor ordnin
gen aftales uden for ram m erne af en kapital- eller ratepensionsordning.
Sådanne aftaler forekom tidligere, men det m å antages, at kapital- og ratepensionerne har overflødiggjort nye aftaler. Der er intet, der hindrer, at Viggo Elm ersen og en bank aftaler, at Viggo Elm ersen hvert år skal indsætte et vist beløb på »Viggo Elm ersens pensionskonto«, men even
tuelle bestem m elser i aftalen om begunstigelsesindsæ ttelse og udeluk
kelse af kreditorforfølgning kan ikke antages at have retsvirkning over for Viggo Elm ersens kreditorer eller arvinger. Den præ cise afgræ nsning i § 1 har form entlig sparet retssystem et for en del retstvister om, hvor
vidt en opsparingsordning var om fattet a f loven eller ej. M an kan godt forestille sig, at det ville have været fordelagtigt at søge ly under lovens kreditorbeskyttelsesregler og begunstigelsesregler ved at forsyne konti m ed en påtegning om pensionsform ål.
3. K apitalpensioner og ratepensioner er (kun) om fattet af loven, hvis opsparingsordningen opfylder betingelserne for skattem æ ssig begunsti
gelse i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., se hertil kritisk Lennart Lynge Andersen og L isbeth Faurdal (2005 og 2006), der peger på, at båndet m ellem den civilretlige og den skatteretlige regulering bør ophæves. Efter pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., skal der i aftaler om opsparing være truffet bestem m else om udbetaling i til
fælde af kontohavers død, smh. kom m entaren til § 2. D ette suppleres i § 12, stk. 1, nr. 4, med, at der ikke kan træffes bestem m else om udbetaling til andre end kontohavers ægtefæ lle (herunder fraskilt æ gtefælle), en navngiven person (“sam lever”), der har fælles bopæl med kontohaver ved indsættelsen og dennes livsarvinger, eller livsarvinger, stedbørn eller disses livsarvinger. Ved 1996-lovens § 14 blev bestem m elsen udvidet, således at også »næ rm este pårørende« kan indsættes som begunstiget, jf.
kom m entaren til bestem m elsen og kom m entaren til §§ 5a-b, jf. § 5.
Der gæ lder tilsvarende regler for ratepension, jf. pensionsbeskatningslo
vens § 11 A, stk. 1, nr. 6.
§1
§ 12, stk. 1, nr. 4, og § 11 A, stk. 1, nr. 6, er ensbetydende med, at kontoha
veren ikke står fr it m ed hensyn til, hvem kapitalpensionen eller ratepensio
nen skal tilfalde ved død. Valget er begrænset til den personkreds, der udtrykkeligt er nævnt i nr. 4, og loven gør forskel på, om en person lovligt kan indsættes ved navn eller ved artsbetegnelse – kontohaver kan eksem pelvis ikke indsætte sine forældre eller en søster ved navns nævnelse, m ed
mindre han bor sammen med vedkommende, og der kan kun indsættes én
“samlever” . Hvis kontohaver har foretaget en “ulovlig” begunstigelsesind- sættelse, falder ordningen som sådan uden for pensionsbeskatningsloven og dermed også uden for § 1, stk. 1. Det er herefter spørgsmålet, hvad der så er retsstillingen. Spørgsmålet uddybes i kommentaren til § 14.
4. Som næ vnt ovf. har kontohaver som hovedregel adgang til at ophæve kontoen. Han kan ikke i øvrigt råde over kontoen ved salg eller pantsæ t
ning, således som det er m uligt ved livsforsikringer. Sker dette alligevel, skal der efter pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, ske en afgiftsbe- rigtigelse m ed p.t. 60 % til staten, og opsparingsordningen falder heref
ter uden for kapitel I i pensionsbeskatningsloven.
Det kan forekom m e, at kontohaver kun ophæ ver en del af kontoen eller kun pantsæ tter en del a f denne. I forarbejderne til § 1 (Folketingstidende
1995/96, tillæ g A, sp. 3341-3342) hedder det herom følgende:
» S åfrem t k ontohaveren o v erd rag er eller o verfører en del a f rate- eller k ap italp en sionen til eje eller pant, fø lg er det a f pensio n sb esk atn in g slo v en s § 30, stk. 4, at d er u n d er visse næ rm ere angivne b etin g elser alene skal fo retag es afg iftsb erig ti- gelse a f det beløb, som disp o sitio n en vedrører. D en del a f pen sio n so rd n in g en , som d e r ikke er d isp o n eret over, og som derm ed ikke er afg iftsb erig tig et, fo rtsæ t
ter m ed at væ re om fattet a f kapitel I i pensionsb esk atn in g slo v en . D en del a f o rd n ingen, som d er ikke er disp o n eret over, vil således fortsat væ re om fattet af dette lovforslag, jf. lovforslagets § 1.«
5. § 1, stk. 2 ’s, funktion er at definere begrebet pengeinstitut. O gså på dette punkt henviser loven til pensionsbeskatningsloven, nem lig sidst
næ vnte lovs § 11 A og § 12. Stk. 2 m edfører, at en pensionsordning som altovervejende hovedregel vil væ re etableret i en dansk bank, sparekasse eller andelskasse.
S kattem yndighederne har ikke foretaget godkendelser i henhold til den bem yndigelse, der er givet i bestem m elsen.
Indsættelse af begunstigede
Q ^ Kontohaveren kan ved opsparingsordningens oprettelse eller senere Vj indsætte en anden som begunstiget. Ved kontohaverens død udbeta
les de opsparede midler umiddelbart til den begunstigede.
Stk. 2. Kontohaveren kan tilbagekalde indsættelsen, medmindre konto
haveren over fo r den begunstigede har givet afkald på dette. Kontohaverens ret til at tilbagekalde indsættelsen går ikke over på den pågældendes arvin
ger eller dødsbo.
Stk. 3. Pengeinstituttet skal senest samtidig med underretningen a f den begunstigede om kontohaverens dødsfald underrette den skifteret, der behandler kontohaveren dødsbo, jf. § 2 i lov om skifte a f dødsboer, om begunstigelsesindsættelsen, det opsparede beløb, og om, hvorvidt udbeta
ling er sket. Skifteretten skal herefter underrette kontohaverens ægtefælle og livsarvinger og vejlede om indholdet a f § 4.
Folketingstidende 1995/96, tillæ g A, sp. 3327 ff og sp. 3338 og Folke
tingstidende 2006/07, tillæg A, s. 3414. B etæ nkning nr. 1473/2006 om revision af arvelovgivningen m.v. s. 577-579.
1. § 2, stk. 1 og 2, blev sprogligt æ ndret ved 2007-loven, men der er ikke sket nogen realitetsæ ndring. B estem m elsens stk. 3 blev indføjet.
2. § 2 er en a f lovens m est centrale bestem m elser. Den fastlæ gger (1) kontohavers principielle adgang til at indsæ tte begunstigede på en opsparingsordning, der er om fattet a f loven, og til at tilbagekalde en begunstigelse, (2) en af retsvirkningerne af, at der foretages begunstigel- sesindsæ ttelse, sam t (3) en sondring m ellem genkaldelige og uigenkal
delige begunstigelsesindsæ ttelsen I stk. 3 – der kun gæ lder begunstigel- sesindsæ ttelser foretaget efter den 1. jan u ar 2008 – pålæ gges det konto- førende pengeinstitut at underrette dels de(n) begunstigede dels den skif
teret, der behandler kontohaverens dødsbo.
3. Loven definerer ikke begrebet en begunstiget, men den fastlæ gger i §§
2-10 en række retsvirkninger af, at en pensionsopsparer (i loven betegnet
»kontohaver« som følge a f bankordningernes karakter) har udnyttet m uligheden for at indsætte en eller flere begunstigede i pensionsordnin
Kapitel 2 Indsættelse a f begunstigede
gen. På denne baggrund kan en begunstiget i denne lovs forstand bestem m es som en fysisk, kontohaver næ rstående person, som kontoha
ver har udpeget til at få udbetalt m idlerne fra en kapital- eller ratepen
sion, hvis kontohaver dør, før kontoens indestående kom m er til normal udbetaling. I afgræ nsningen til fysiske personer ligger, at lovens begun- stigelsesbegreb hæ nger nøje sam m en med, hvem der efter pensionsbe
skatningsloven indsættes som begunstiget, smh. kom m entaren ovf. til § 1 og ndf. til § 14. – K ontohaver er således ved bankproduktem e afskåret fra at begunstige skakklubben »Springeren« i Skanderborg, »Stilling Pigekor« eller andre juridiske personer, f.eks. et aktieselskab eller anpartsselskab, som kontohaver kontrollerer.
R etligt er begunstigelsesindsæ ttelse en form for gave, d.v.s. at der tilfø
jes den begunstigede en vederlagsfri fordel på opsparerens bekostning, smh. H enry Ussing: A ftaler (3. udg. 1950) s. 14 og Eigil Lego Andersen:
G avebegrebet (1988) s. 34 f. D er er tale om en gaveform sui generis, der har stærke lighedspunkter m ed en arv eller et legat. Ved “alm indelige”
gaver er der ofte ikke lang tid m ellem gavegiverens beslutning og m od
tagelsen af gaven. Ved begunstigelsesindsæ ttelse kræves, at “gavegiver”
er død, og at den begunstigede er i live, ligesom der oftest går m ange år m ellem begunstigelsesindsæ ttelsen og m odtagelsen af de opsparede midler. En begunstigelse er også speciel derved, at kontohaver til enhver tid kan om gøre sin beslutning, m edm indre begunstigelsen er gjort uigen
kaldelig.
En faktisk forskel m ellem de bankprodukter, der er om fattet a f pensions- opsparingsloven, og livsforsikringer ligger i, at der m eget sjældent knyt
tes vederlag til en begunstigelsesindsæ ttelse på en kapital- eller ratepen
sion. V ederlagsspørgsm ålet ligger dog latent, hvor eksem pelvis to æ gte
fæ ller ved separation eller skilsm isse aftaler, at den anden part skal ind
sættes som uigenkaldelig begunstiget på en pensionsordning. Se tillige U 2003.2576 V (T:FA 2004.50 V), der er om talt i kom m entaren til § 7 (under punkt 3).
Et fælles træk ligger i forsørgelseselem entet. Kontohaver står ikke frit, idet § 14 (der indeholder ændring af pensionsbeskatningsloven, se kom m entaren til bestem m elsen) begræ nser kontohavers adgang med hensyn til, hvem der kan indsættes som begunstiget. Forsørgelseselem entet ses også tydeligt i §§ 4-5 og §§ 5 a-b, der har klare fam ilie-/arveretlige over
toner: Hvis kontohaver væ lger at indsætte en anden end den nuvæ rende æ gtefælle eller livsarvinger, har de forbigåede mulighed for en dom stols
prøvelse af, om kontohavers disposition var urim elig, jf. kom m entaren til § 4.
Forsørgelseselem entet og dets betydning ved de enkelte regler kan ikke alene ses som en begræ nsning i kontohavers m uligheder for at begun
stige, hvem han vil. D er er tale om en afvejning, hvor hensynet til konto
havers kreditorer (og i et vist om fang arvinger) m å vige for begunstigel
sen. D a der er tale om begunstigelsesindsæ ttelse i en pensionskonto, kan der argum enteres for at begrænse kontohavers udfoldelsesm uligheder.
Se herved også Udkast til lov om forsikringsaftaler (1925) s. 142 og legislativt Lennart Lynge A ndersen og Lisbeth Faurdal i T:FA 2005 s.
183 ff.
4. Den væ sentligste retsvirkning af, at der er sket en begunstigelsesind
sættelse, er, at m idlerne ved kontohavers død udbetales til den begunsti
gede uden om kontohavers dødsbo. D ette nævnes udtrykkeligt i § 2, stk.
1. M idlerne på pensionskontoen er således tinglig beskyttet over for kontohavers arvinger og kreditorer, se dog m ed hensyn til forholdet m el
lem begunstigede og visse næ rstående (æ gtefæ lle og livsarvinger) den ovennæ vnte m ulighed for dom stolsprøvelse a f dispositionens rim elig
hed i § 4.
Den begunstigede har principielt ikke nogen rettigheder over m idlerne, m edens kontohaver lever. I m ange tilfælde ved den begunstigede m åske ikke, at han er indsat som begunstiget. Han kan ikke blande sig i, hvorle
des m idlerne investeres, og § 8, stk. 1, fastsæ tter direkte kontohavers adgang til at ophæ ve kontoen og derved gøre en begunstigelsesindsæ t
telse illusorisk. K ontohaver kan også ophæ ve/æ ndre begunstigelsesind- sættelsen.
Det retlige billede æ ndrer sig, hvis begunstigelsesindsæ ttelsen er gjort uigenkaldelig. Som nævnt ndf. under 10 er det tvivlsom t, hvilken rolle uigenkaldelige begunstigelser har spillet i pengeinstitutternes pensions
ordninger, men det kan selvsagt blive m oderne, når det går op for konto
havere og pengeinstitutterne, at der er kom m et m usik på om rådet. Det ligger i selve uigenkaldelighedsprincippet, at begunstigelsesindsæ ttelsen er (bliver) definitiv – forudsat at den begunstigede overlever kontohaver - og loven giver også i øvrigt den uigenkaldeligt begunstigede en stær
kere retsstilling, smh. den dagæ ldende § 4, stk. 2, 2. pkt., der i et vist om fang stadig finder anvendelse på begunstigelsesindsæ ttelser foretaget før den 1. jan u ar 2008, smh. kom m entaren til 2007-lovens overgangsbe
Kapitel 2 Indsættelse a f begunstigede
stem m elser, og § 8, stk. 2. Efter den sidstnæ vnte bestem m else har konto
haver ved uigenkaldelighedsbeslutningen også fraskrevet sig retten til uden den begunstigedes sam tykke at råde således over opsparingsord
ningen, at den begunstigedes ret derved indskræ nkes eller forspildes.
Det reelle indhold af bestem m elsen er, at kontohaver ikke (længere) er berettiget til at ophæve opsparingsordningen i utide.
5. Efter stk. I kan kontohaveren ved opsparingsordningens oprettelse eller på et senere tidspunkt indsætte en begunstiget. Loven overlader således til kontohaver, om der skal foretages indsæ ttelse af en begunsti
get, og hvornår dette skal ske. D et er efter loven kun kontohaver, der kan foretage begunstigelsesindsæ ttelse. I praksis er det im idlertid sjældent, at der ikke indsættes en begunstiget, da alle pengeinstitutter har en
“standardbegunstigelse” indført i pensionsaftalerne, hvorefter den »næ r
m este pårørende« er begunstiget, m edm indre andet er aftalt. Kontohaver skal foretage noget aktivt for at undgå standardbegunstigelsen. Det hører derfor med til god skik på pensionsom rådet, at pensionsrådgiver og kun
den under en pensionsrådgivningssam tale taler om, hvilke m uligheder for begunstigelse, der findes, herunder m uligheden for ikke at foretage en begunstigelse. Kontohaver skal have m ulighed for at træffe et valg.
Spørgsm ålet er ikke blevet m indre aktuelt efter gennem førelsen af § 5 b, se kom m entaren til denne bestem m else og Lennart Lynge Andersen og Lisbeth Faurdal 2008 s. 427 f.
D er er i den forsikringsretlige litteratur enighed om, at forsikringstager kan give en anden person fuldm agt til at foretage begunstigelsesindsæ t
telse (m en vel næppe tilbagekaldelse a f begunstigelsen?), jf. A rveret s.
298 m ed note 15, Ivan Sørensen: Forsikringsaftaleloven (2000) s. 265 f, U 1980.436 V og U 1998.799 H (der vedrørte en gruppelivsforsikring).
Ved bankprodukter om fattet af pensionsopsparingsloven vil lovens alm indelige udgangspunkt om overførsel af de forsikringsretlige regler føre til, at der kan ske indsættelse a f begunstiget ved fuldm æ gtig, men det kan ikke antages, at der er behov herfor. B ankpraksis vil form entlig m edføre, at spørgsm ålet kun er af teoretisk interesse.
A fgørelsen U 1980.436 V, hvorefter en forening, der havde tegnet grup
pelivsforsikring på m edlem m ernes vegne, kunne foretage begunstigel
sesindsæ ttelse på m edlem m ernes vegne, har ikke betydning på det om råde, som 1996-loven dækker, idet denne kom bination ikke kan fore
kom m e på bankom rådet. Se også H øjesterets præ m isser i U 1998.799 H
