Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Lehmann, Orla.

Titel | Title: Norge og Nordmændene : Reiseerindringer

1836 og 1865.

Udgavebetegnelse | Edition Statement: 2. Oplag.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : G. E. C. Gad, 1865 Fysiske størrelse | Physical extent: 191 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

r

v k l K0l^I6kI_I6k 6I6l_I0IkX 1.-2.3 41 I 8°

1 1 41 1 8 00180 6

i

§_r

i

/—^ Reiseerin bringer

1836 °g 1865.

A f

O r l a I e k u r a n n .

Andet Gplag.

Kjobcnhavo.

F o r l a g t af G. E. C. Ga d-

V

K

,

L

» ^{. !.}

Kjcrre Lchweigaard.

^ ( a a r dette lille S k r ift udkommer, kan det ikke tangere blive nogen Hemmelighed, hvor hoit jeg fla tte r D ig og hvor kjcrr D u er m ig. T illa d m ig da — paa Gammelmands V iis — at tilegne D ig samme, og tillige at bede D ig derigjennem at modtage Udtrykket fo r m in varme Kjarlighed t i l Norge og Nordm andene, hvoraf det er fremgaaet og hvorom jeg haaber at det v il vidne.

Disse Blade ere nedflrevne i den Tanke, at de fsrst skulde see Dagens Lys efter m in D o d , tilligemed andre Optegnelser, ved hvilke jeg soger at udfylde m in nuvarende overstadige F r itid . M en under Arbeidets Udforelse var baade dets In d h o ld og O m fang voxet udover m in oprindelige P la n , og det blev m ig nu k la rt, at om det end kan vare hensigtsmassigt at vente t i l man kan henvende T alen t i l de Efterlevende, naar man beretter, hvad man selv har oplevet eller hvori man selv har deeltaget, saa gjalder dette ikke, hvor F o rta llin g e n fo r en stor Deel maa blive en Frem stilling paa anden Haand — ikke historist K ild e , men i det Hoieste et historist Forarbeide. Jeg har derfor besluttet m ig t i l strax at lade det udkomme, idet jeg haaber, at det v il kunne gjore N ytte.

D e t er n a tu rlig v iis ikke fo r N ordm and det er bestemt. Maastee kan det interessere - ogsaa dem at see, hvorledes deres Tilstande have viist sig fo r en B etragtning udenfra, fo rd i Afstanden i R um m et kan have samme V irk n in g , som Afstanden i T id e n — at lette Oversigten.

M e n lare kunne de ikke deraf. D erim od troer jeg, at dette lille S k r ift fo r danste Lasere kan vare en Haandsrakning t i l at vedligeholde det fo r-

trolige Kjendfkab t i l N orge, som den politiste Adskillelse ikke bsr afbryde.

S kulle v i fo r A lv o r samarbeide for en fcelles F re m tid , da maae v i ikke blive fremmede fo r hinanden; men der kan saa let „groe Grcrs paa den V e i, som ikke betrcedes". Dette er fo r m ig Hovedsagen: at give et B id ra g t i l at v i — i S m a a t, som i S t o r t — folge med og vide Besked med hinanden.

M en ogsaa i politist Henseende v il Betragtningen af Norges Udvik­

lin g kunne vcrre gavnlig. Lykken har vcrret Eder saa god, at I ikke blot have faaet en Menneskealders Forspring fo r os, men at tillig e den indre G jcrring, hvorigjennem den nye Tingenes Orden skulde vinde Klarhed og Styrke, har kunnet foregaae i en af alle ydre F orviklinger uforstyrret R o.

Den Lykke har ikke vceret os forundt. M en ligesom den norste G ru n d lo v var det B a n n e r, hvorunder v i i D anm ark have efterstrcebt og tilsidst op- naaet et lignende Gode, saaledes er Norges constitutionelle H istorie, og navnlig den K ris is , t i l hvilken jeg i 1836 var V id n e , fuld af Belcrring fo r os. M a n v il i disse Blade ikke finde nogen Jevnforelse med vore tilsvarende F o rh o ld ; men Sam m enligningen v il af sig selv overalt paa- nsde sig den kyndige Lcrser. Den v il fo r ham vcrre r ig , ikke blot paa Advarsel, men ogsaa paa O p m u n trin g ; th i Betragtningen af Norge kan knn styrke Kjcerligheden og T illid e n t i l den folkelige Frihed.

K js b e n h a v n d. 15de October 1865.

O rla Lehmann.

I n l l k o l L l .

Norge 1836.

" S id e

Tilstandene ... 9.

S t o r t h in g e t ... 41.

G ru n d lo v s s p o rg s m a a l... 64.

Forhandlingerne . . . 77.

R ig s re tte n ... ... ... 96.

O verordentligt S t o r t h i n g ... 119.

Fjeldtouren . . . 132.

Norge 1865. G je n s y n e t... 155.

Tilbageblik ... 169.

Norge 1836.

G -^{ri. -^'-.s}

»>'

> «'!.- ^

Tilstandene.

O

1836 gjorde jeg en Reise paa nogle M aaneder t i l N orge, u n d e r.F o rh o ld , som vare meget gunstige fo r m it Driste at toere Landet og Folket at kjende. H iin T id betegner et saa interessant Vendepunkt i dets sociale og politiske L iv , at det ikke v il savne Interesse, dersom det maatte lykkes mig at give et nogenlunde anskueligt B ille d e af de davccrende Tilstande og T ildragelser. D e ere velstikkede t i l at kaste Lys over den foregaaende T i d , af hvilken de fre m g ik, og t i l at lette F o r - staaelsen af den paafolgende U d viklin g . Jeg v il derfor forsoge paa at udvide m ine Reiseminder t i l en noget alm indeligere F re m s tillin g af h iin T id og dens handlende Personer, hvorved jeg n a tu rlig v iis v il opfriske m ine E rin d rin g e r og fuldstcendig- gjore m ine Iagttagelser ved hvad der senere er fremkommet

om de her omhandlede F orhold.

N a a r jeg har betegnet den T i d , paa hvilken jeg gjcestede N o rg e , som et v ig tig t Vendepunkt i dets nyere H is to rie , saa er det, fo rd i Conseqventserne af den i 1814 foregaaende store O m v crltn in g forst da klarligen frem traadte. Norges Adskillelse fra D a n m a rk var nem lig Omstcendighederncs, ikke Folkets Vcerk. D e n gamle Forening havde vcrret saa in d e rlig , at det snarere var af geographiste, end af statsretlige G runde, at Norge vedblivende betragtedes som et eget R ig e , medens omvendt

N ordm andene indtoge en meget betydende P la d s ikke blot i den fcrlles L ite ra tu r, men ogsaa i den fcrlles Statsstyrelse.

N a v n lig havde de i S lu tn in g e n af fo rrige Aarhundrede havt en saa rundelig Andeel i den lykkelige P e rio d e , der gik fo ru d fo r den paafolgende T ræ ngselstid, at Forbindelsen mellem

„T v illin g rig e rn e " ingensinde havde havt et fastere G ru n d la g ikke blot i den offentlige R et, men ogsaa i det norske Folks K æ r ­ lighed. Ganske vist havde den friere aandige Bevægelse, der rorte sig i hele E uro pa , ogsaa hos Nordmcrndene frem kaldt et n a tu rlig t — fo ro v rig t ogsaa af mange Danste understottet — Dnste om enkelte selvstændige In d re tn in g e r, saasom om et eget U niversitet; men der var ingen Tanke om en a d m in istra tiv

og ju d icie l Adskillelse, endsige da om en p o litis t Los- rivelse. D a senere den danst-norste S t a t reves ind i den

kontinentale P o litik , og da K rig e n med E ng lan d ikke blot odelagde N orges H andel og S k ib s fa r t, men endog asbrod ethvert S am qvem med D a n m a rk og bragte det norste F olk t i l Randen af H ungersnod, da kom denne S tatsforbindelses B ro s t vistnok fo r D agen. D e n blev saa ioinefaldende, at den maatte aabne M a n g e s D in e fo r den S a n d h e d , at N ordens

Forening kun da kan vcrre fast og frugtbringende, na a r den om fatter alle tre nordiste R ig e r. M e n stjondt Folkets Lidelser n a tn rlig v iis noget havde svcekket Kjcerligheden t i l den F oren ing , hvori det ikke uden Foie saae deres A arsag, og stjondt senere fremmede I n t r ig e r sogte at blande sig i S agen, va r det gamle B a a n d dog saa fast, at deres T a l kun var rin g e , som ikke af et op rigtig t H jerte sorgede, da det blev sonderrevet. H va d storre B e v iis herfor kan der vel tcenkes, end R igsfo rsam lin ge n paa E id svo ld ? S e lv efterat den fcrlles Konge, uden nogen S k y ld fra Nordm andenes S id e , havde frastrevet sig a l R e t t i l dette Rige, og selv efterat det hele forbundne E uro pa havde overdraget det t i l S v e rig e , hvis Hcer under en stor Feltherre var paa Veien mod det vcrrgelose N o rg e , — selv da var det

i R igsforsam lingen kun et ringe M in d re ta l, som vilde under­

kaste sig, medens det store F le e rta l med en I v e r , som netop Haablosheden gjorde dobbelt talende, strcebte at vedligeholde Udsigten t i l en G je n fo re n in g , skjondt n a tu rlig v iis under fo r ­ andrede V ilk a a r. D e t er m u lig t, at enkelte fremsynede Mcend a lt tidligere have forudseet, hvad der vilde komme; — men saameget staaer fast, at N orges ydre Selvstcrndighed og indre F rihed ikke var Frugten af langvarige og moisommelige Bestræbelser, ved hvilke deres G runde og F o rm a a l vare gaaede over i den alm indelige Bevidsthed. D e kom som en H im le n s Naadesgave, og hvor hoit m an end maae skatte det Fcrdrelandssind og det M o d , hvormed enkelte ledende Mcend grebe og benyttede Dieblikkets G u n s t, og hvor meget man end maa paaskjonne den Understottelse, som disse patriotiske Bestrcrbelser fa n d t baade hos den danske og den svenske K ro n - p r in d s * ) , saa er det dog en historist K je n d s g je rn in g , at det norske F olk i sin Heelhed uden Anstrcengelse og uden Osfre

*) F o r C a rl Johans Vedkommende er dette nu alm indelige« aner- kjendt — og han har da heller ikke forsomt nogen Leilighed t i l selv at minde derom. M e n ogsaa fo r P rin d s Christians V ed­

kommende er det sandt, og det er kun ligefrem Retfcerdighed at indrom m e og at ihukomme det, om end hans senere Fcerd som Konge i D anm ark er skikket t i l at bringe det i Forglemmelse.

Norges Uafhængigheds og Friheds Vcerk vilde neppe vcere kommet istand, dersom ikke han havde stillet sig i Spidsen fo r samme, med den grundfæstede M yndighed, hvis Repræsentant han v a r, og det vilde neppe vcere blevet anerkjendt af B ernadotte, dersom han ikke havde forefundet det som en fuldendt Kjendsgjerning. D e r kan tvistes om, hvorvidt det var dynastisk Egennytte og ung­

dommelig Forfængelighed, eller virke lig t F risind og S ta tsklo g t, som bestemte Prindsens Fcerd; men jeg troer ikke det kan bencegtes, at han var den eneste M a n d i N orge, som kunde samle hele Folket t i l eendrcegtig og ordnet S a m virke n , og at den Raskhed og Resignation, hvormed han gjorde det, har en vcesentlig Andeel i Norges Lykke.

— ja nasten uden at vide eller ville det — har opnaaet, hvad andre F o lk kun have vundet ved et lan gt M a r ty r iu m s sure S t r id og gjennem S tro m m e af B lo d . I n t e t U nder der­

f o r , at den O m voeltning, som fra en P ro v in d s forvandlede Norge t i l et selvstændigt R ig e , og som uden Forberedelse eller O vergang forte det norste F olk lig e fra den starkest formulerede og meest ubestridte Enevcrlde ind i en vccsentligen paa Folke- souveraineteten bygget, demokratist F rihed, gik saa forunderligen stille a f, som om intet v a r foregaaet. D e t norste F olk va r fo r en T id fu ld t op bestjccftiget med selv at komme t i l Krcefter ester den lange K rig s tils ta n d s Udtommelse, og med efterhaanden at forskaffe sig de nodvendigste Betingelser fo r en selvstcendig Statstilvcerelse. D ette skete — tildeels under Ledelse af de fra Enevoelden nedarvede Embedsmccnd — i en ly d lo s Ubemærkethed, som Landets afsides Beliggenhed og den alm indelige europcciste Udmattelse i hoi G ra d begunstigede.

M e n efterhaanden, som det grove Arbeide var g jo rt, og som den under de nye F o rh o ld opvoxede S lc rg t kom t i l B e ­ vidsthed og t i l O rd e , maatte der nodvendigviis heri foregaae en F o ra n d rin g . D e t norste Folk, som i O ld tid e n havde havt en egen og haderfuld H is to rie , havde senere saa fuldstændig fo rliis t sin Selvstcendighed, at denne egentlig kun levede i F o rtid e n s M in d e r og kun bares af dets uforgængelige Fjcelde.

D enne E rfa rin g maatte n a tu rlig e n lede det t i l den Bestrcebelse nu at udvikle den norske N a tio n a lite t med a l m u lig S ty rk e , og at omgjcrrde den med alle de F o rs v a rs m id le r, som det kunde staffe tilveie. M e n netop fo rd i N ordm andene ikke fslte sig tilstrcekkeligen trygge i deres Norskhed, vaagede de over den med angstelig Skinsyge, og henvendte deres Opmarksomhed fo r tr in s v iis paa a lt det, som kunde betegne dens S a rlig h e d , altsaa n a vn lig dens M o d s a tn in g t i l de N a tio n a lite te r, med hvilke en S am m enblanding og F orvexling lettest va r m u lig ,

— den svenske og den danste. D e r fo r finde v i, at de uagtet

den politiske Forening med S v e rig e sogte at vedligeholde den antisvenske S te m n in g , der fo r dem, som fo r os, var en A rvelod fra de foregaaende Aarhundreders dynastiske K rige.

D e r fo r antog deres Fcrdrelandskjcerlighed nu en tidligere ukjendt antidansk Characteer, fo rd i de uagtet den politiste Adskillelse troede, at F aren fo r en aandig Overvccldelse lig e fu ld t truede derfra. Netop fo rd i de i lange T id e r havde vwret saa godt som forglem te og nu skulde indtage deres P la d s i de selv­

stændige N a tio n e rs Rcekke, uden at have vundet den ved nogen stor og ioinefaldende B e d r ift, netop derfor samlede de sammen hvad de kunde opdrive af Adkomster — baade store og smaa.

Netop fo rd i de havde Alverden mistccnkt fo r at ville ignorere dem, netop derfor mcrldte de sig selv og fremviste disse A d ­ komster — itide og i utide. O g som det gik N ordm andene med deres N a tio n a lite t, saa og med deres Frihed. E n stor R e vo lu tio n var foregaaet uden saa meget som en Emeute — ja uden saa meget som et Gadeoplob. D e n gamle Tingenes O rd e n var s triin la g t, og der var i sammes S te d in d tra a d t en n y , men der var ingen S e irh e rre r og ingen Besejrede — jeg troer ikke, at der var steet saa meget som en eneste Embeds- afscrttelse-af politiste G runde. D e r var kommet et S to rth in g og der var kommet et S ta ts ra a d ; men selve Folket var i Begyndelsen kun lidet berort deraf. G ik de t i l T h in g e , saa fa n d t de der de gamle Em bedsm am d, som dsmte ester de gamle Love og R escripter; var der noget at foretage i de communale A nliggender, saa tyede de, som f o r , t i l deres Prcester og F attigforstandere, — kort sagt, den R e vo lu tio n , som var foregaaet fo ro ve n , var ikke trcengt ned i Folket, hverken i de daglige F o rh o ld eller i S indene. M e n var dette ikke steet fo rin d e n , saa maatte det stee bagefter. D ette folte den nye S l< rg t, som n u var opvopet under den nye G ru n d lo v . D e n folte, at skulde Friheden indfores i det virkelige L iv , saa gjaldt det forst og fremmest om at vcekke Bevidstheden derom

' i Folkets H je rte r, — at skulde den folkelige F o rfa tn in g blive t i l en S andhed, saa maatte Folket bringes t i l at elske og be­

nytte den. D ette er den indre Tankegang, som mere og mere bemcegtigede sig den nye S lc e g t; det er G rundaccorden i den nationale og politiske Bevcrgelse, som man maa fastholde, hvis man v il forstaae dens Eensidighed og domme b illig t om dens Udskejelser. S e lv i Sagaerne finde v i mange Trcek af norsk „S to rm o d ig h e d " (hvilket er en norsk Euphemisme fo r hvad v i kalde O verm od) og T ra d itio n e n derom levede s. Ex.

i den seneste T id s patriotiske V iser. H v o r kan man da undre sig over, at den S lc e g t, der en skjon M o rg e n vaagnede op som Jhcrndehaver af et eget R ige og af Verdens frieste F o r ­ fa tn in g , berusede sig i Glcedeu over sin unge Selvstcendighed

og sin unge Frihed og — sin egen Fortræ ffelighed? D e t var n a tu rlig t, og havde derfor en v is Berettigelse; men m an seer le t, at det ogsaa havde sin store Fare.

D e t var ister efter J u lire v o lu tio n e n og under dens P a a - virkn in g at disse F a re r stccrkt kom tilsyne. D e n S e lvtilfre d s h e d , som i en naivere T id og saalccnge der vcrsentlig kun handledes

om S k a a lta le r og D rikkevise r, mere havde vccret morsom, end fo ra rg e lig , antog nu hos M a n g e og stedse Flere af den yngre Slcegt Characteren af en S elvforgudelse, fo r hvis S m itte selv den crldre S lcegt ikke holdt sig f r i. D e n truede med i Selvstccndighedens N a v n at lo srive N ordm andene fra deres n a tu rlig e Sam m enhcrng med de skandinaviske B ro d e rfo lk , hvo ri deres egen N a tio n a lite t forsk find er S ty rk e og Fylde, og i Folkelighedens N a v n at fore Uvidenheden t i l et H e rre ­ domme, som, hvis det havde vceret m u lig t conseqvent at gjennemfore samme, maatte fore t i l Fordcervelse. Jeg har a lt bemcrrket, at den nye Norskhed var intet m indre end nordisk.

Forsaavidt nu dens Berscrrkegang gik ud paa at vcrkke og ncere en fje n d tlig S te m n in g mod de Svenske, var dette vistnok

ikke den rette V e i t i l at opelske den nye F orenings F ru g te r,

men det kunde dog nogenlunde forklares af den Omstændighed, at N ordm andene ligeoverfor dem troede sig stcedte i en N o d - vcergeskamp mod virkelige eller indbildte F a re r fo r deres S e lv - stcendighed og Ligeberettigelse. Vanskeligere bliver det derimod at sorstaae, at dette P a r t i, som m an har betegnet som „de norske N o r d m a n d ," med samme I v e r prccdikede U v illie mod de Danske, uagtet det her kun var det fcrlles S p ro g og den svelles L ite ra tu r, altsaa deres eget K jod og B lo d j hvorim od de rasede. A t de kaldte dette S p ro g norsk, kunde n a tu rlig v iis In g e n formene dem eller engang fortanke dem i. A t de stræbte i

de norske Bygdedialecter at finde et M id d e l t i l at rense og berige Fællessproget, er noget, hvorover v i Danste kun kunde gloede o s, og I n t e t kunde have vccret os mere velkomment, end en oedel Kappestrid om hvem der herefter kunde tilfs re F w lle s lite ra tu re n de rigeste og værdifuldeste B id ra g . D e t er af de K am pe, h vo ri den Beseirede vinder lige saa meget, som S e irh e rre n . K jendsgjerning er det im id le rtid , at de, som i lang T id temmelig uimodsagt havde fo rt det store O rd , sogte at opcrgge den offentlige. M e n in g baade mod „J u te og

G o te ." Saaledes hedder det i den norste M a rse illa ise :

„ O p at kjoempe, I brave N o rm a n n e r!

O p t i l Kamp hver N orriges Geist!

Jydfke S prog herrers Pennefjcersbanner H a r sig frcekt i v o rt Feedreland reist.

H orer I Knaldet af Fjendens Kanoner — Disse Roster fra Herthadals Lund?

S n a r t m vrder han i Eders M u n d H v e rt et O rd , hvori Norge gjentoner.

T i l Vaaben! Pennen g rib ! D e t Aandens G la v in d slib!

F ly v , norske Geist! D i t Vingestag S k a l staae det Aag i Q v a g ."

H vad der ikke lidet fo rh v ie r det Interessante ved dette K a m p - ra a b , der paa M arseillaisens mccgtige V in g e r svinger sig op over D o v re , fo r at kalde alle „brave N o rm a n n e r" t i l — en

Pennefeide mod det danske S p r o g , er den Omstændighed at det selv, paa „G e is te n " noer, er skrevet paa D a n s t — altsaa netop i „det P ludder, som v il forvanske K ra fte n s klingende M e ta lly d t i l Trcrldom m ens loespende P ja t." S o m bekjendt, have de faa indfodte Danske, der 1 8 1 4 forbleve i N o rg e , viist sig som gode Nordm cend, og om en senere danst In d v a n d rin g har man aldrig erfaret Noget. D esuagtet udraaber den an- sorte K rigssang:

„H va d v il disse sjællandske S vcrrm e?

Disse Bander af Trcelle fra T h ye ? "

og P a rtie ts davoerende Hovedorgan, „F olkebladet," er saa f o r ­ strækket derover, at det forestaaer, at „de indtrængende Danste

bor angives scerstilt i Folketalslisterne, ligesom m an g js r med Joderne i P olen og med Zigeunerne i U n g a rn ." V a r Raadet blevet fu lg t, vilde det sikkert have viist sig, at det nwrmest va r de danske Skuespillere, som Theatret i C h ristia n ia havde a n ­ taget, mod hvilke de „brave N o rm a n n e r" skulde „slibe deres

P e n n e "; th i P aro len lyder saaledes: „N o rs te S kuespillere!

Norske S ty k k e r! N o rst M u s ik ! N o rst Theater i N orges Hovedstad! B o r t med Jyde rn e! S progfordcerverne, S m a g - sordcrrverne, Vagabonderne Fanden i V o ld ! " O g hvilken

Skjcebne vilde disse ulykkelige V is n e r i saa Tilfcelde gaae imode? D e t seer m an af det ncevnte Folkeblad, som t i l E fterretningen om en i S jæ lla n d u d b ru d t, fa rlig E pidem i, foier den Bemcerkning „A lts a a ikke alene Sjcelene, men ogsaa Kroppene forraadne under Enevcrldet." D e t var iscer hos B o n d e rn e , i deres Tankegang og T a le m a a d e r, deres Sceder og A ttra a e r, at „det unge N o rg e " sogte M o d g ifte n mod a l den fremmede C u ltu r, som havde undergravet „gam le N o rg e s "

Kcrmpeaand. „M e lle m Fjeldene boer I s r a e l, men Fremmede og F ilis tre i A scalon og Gaza paa Kysten." D e r fo r skulde m an klccde sig, som Bonderne, i V ad m el og H vergarn. I S t a - tuterne fo r en den 17. M a i 1833 stiftet Forening er dette bragt

i L o v s fo rm : „M c rn d og Q v in d e r skulle herefter kun gaae i hjemmevirkede T o ie r ; In g e n maa kjobe S ilkebaand, B o m u ld s - strom per, kostbare K am m e, udenlandske Knapper. D o g have Mamdene Tilladelse t i l at kjobe K aliko t i l H a ls k ra v e r." D e r fo r skulde man ogsaa leve som B onderne. S k ild rin g e n af en ideal Odelsbonde, der opstilles som 'et M o n s te r fo r alle Nordmcend, ender med, at D o ttre n e bringe Punsch. „ V i i d da, at den Punsch, de vakkre P ig e r opvartede med, var lavet af f u ld ­ kommen reen, norsk K o rn s p iritu s ." D ette va r Id e a le t; men Virkeligheden naaer det a ld rig . D e n var ikke fu s e lfri — den norske S p ir it u s , hvo ri denne S kole berusede sig, som ansaae Svedernes Raahed som B e v iis paa K ra ft, og S p ro g e ts Grovhed som en P rove paa O prigtighed. M e n B onderne syntes godt

om at lovprises som „ O d in s odelsbaarne Efterkom m ere."

D e t har t i l alle T id e r vcrret Demagogernes S k ik at bole med den plebejiske A ands onde In s tin k te r, og ved en losagtig O m gang med Sandheden at smigre den Mistænksomhed mod en hoiere Dannelse og M isundelse mod bedre K a a r, fo r hvilke A lm uen har saa ondt ved at frig jo re sig. D ette D em agogi blev drevet med en hensynslos Fripostighed. Jeg har ovenfor givet et P a r P ro v e r af „F o lk e b la d e t", som en T id lang var meget udbredt blandt B onderne. E n langt betydeligere og varigere Indflydelse opnaaede „S ta ts b o rg e re n ", som redigeredes af „en halvstuderet R over, der havde en vis Færdighed i den jo u rn a lis tifle T h in g s tu d e s tiil", ved N a v n S o e lv o ld , in d til denne

i 1835 blev domt Paa sine tre M a rk . I sit P ro g ra m havde han givet det Lofte „u a fb ru d t at efterspore Magtmenneskernes grundlovstridige og egenmægtige H a n d lin g e r", og han holdt det saa g o d t , ' a t en af hans Medarbeidere i selve B la d e t kunde fortcelle: „S ta ts b o rg e re n tager sig en S k ra a , spytter fra den ene Vcrg t i l den anden, og siger: Saaledes v il jeg have det!

D ette S idste er meest n a tio n a lt — derfor sender jeg mine

Anm æ rkninger t i l S ta ts b o rg e re n ". D ette P o r tr a it er lige saa sandt, som o p rig tig t, og faaer B e ty d n in g ved den over­

ordentlige Udbredelse og In d flyd e lse , B la d e t havde overalt i Land­

distrikterne. D e ts F eltraab v a r: „F re m Bondem crnd, O d e ls - mamd, Hcrdersmamd alle t i l H o b e !" D e t blev ikke ubesvaret.

D e t hedder saaledes i et O p ra a b , som „fle re Valgmcend i G udbrandsdalen" udstcrdte i 1 8 3 2 : „ A l t begynde de norske Odelsmamd at fole den R a n g , de indtage i S a m fu n d e t, og den K r a f t , hvoraf de ere i Besiddelse. Enevcrldens G je n - gangere! N orges A risto kra te r! A lt lyder det hule, fjcerne D r o n , som varslende bebuder Eders sidste T im e ." D isse C ita te r maae vcrre tilstrækkelige t i l at vise, hvilke hcrslige K a rrik a tu re r den i sin K ild e saa cedle Kjcrrlighed t i l Fædreland og Frihed og t i l det menige F o lk havde fodt af sig. A l denne Raahed og a lt dette S k ry d e ri, som saa lcrnge havde huseret, var saa meget betænkeligere, som den demokratiske G ru n d lo v aabnede Dem agogiet en saa v iid T u m le p la d s og fristende Adgang t i l M a g t * ) .

D en bedste T y p n s og anerkjendte O rd fo re r fo r denne R etning var H e n rik W ergeland. H a n s Bedstefader, en Bondeson fra S o g n , som efter et meget om tum let L iv forsvandt i — P o rtu g a l, skildres som „e t n r o lig t H oved" og som „en underlig S k ru e , fu ld af alflens P ro je c te r". H a n s Fader havde fra en fo rla d t Hyrdedrengs ydmyge S t illin g arbeidet sig frem t i l at blive P ro v s t, og havde ved sit H ad t i l D a n m a rk

*) De ovenstaaende loea p ro va n tia , hvis T a l letteligen kunde foreges t i l en hvilkensomhelst S to rre lse , ere for en stor Deel laante fra et L tr is t as den ansete L ite ra t H . Lassen, hvis S ym p a th icr tilhore den her skildrede R e tn in g , skjondt ikke dens Udskejelser. Jeg an- forer dette som et B e v iis paa, hvor fuldstcendigen Nordmcrndene felv ere komne ud over det S tandpunkt, som i Folkenes Liv svarer t i l de mindre tiltalende F rem toninger, der imellem det 14de og 16de A a r pleier at komme tilsyne hos de enkelte Mennesker.

erhvervet sig en v is N a vn ku n d ig h e d *). D e t B lo d , der sav­

ledes fls d i stolten H e n riks A a re r, hjcrlper t i l at sorstaae hans Fcrrd. H a n v a r en enthusiastisk — m an har endog kaldt det en „d ith yra m b isk" N a tu r , med en ikke ringe poetisk Begavelse, som robede sig selv i hans monstrose Ungdomsarbeide

„S ka b e lse n , Mennesket og M e s s ia s " * * ) , og hvoraf stundom

* ) H an udgav 1816 et S k r if t , hvis Aand fremlyser af dets T ite l

„D a n m a rks politiste Forbrydelser mod N o rg e "; men det modte strax i selve Norge den alvorligste T ilre tte v iis n in g ist Ex. af C h ri­

stian M a g n u s Falsen, og af den ansete theologiste Professor S . B . H ersleb, som udgav et „ B e v iis for at det fortjener hver retsindig N ordm ands U v illie og F o ra g t") og fandt i det Hele saa liden B illig e ls e , at S k rifte t neppe har g jo rt stor Skade. M e n paa T o n n e n s Opdragelse have den begavede Faders Anskuelser sikkert ikke havt nogen gavnlig Indflydelse.

* * ) D ette D ig t paa ikke m indre end 726 S id e r skrev han i sit 22de A a r paa noget over et h a lvt A a r , og det vidner saaledes i hvert F a ld om stor Dristighed og en forbavsende Frembringelsesevne. Hans Modstandere erklcerede det fo r „e t Chaos, hvori D ra g e r svomme".

S e lv kaldte han det „Menneskehedens E p o s " og „Republikanernes B ib e l" , og da han ved S lu tn in g e n af sit L iv ved en gjennemseet, tildeels af det trondhjemste Videnstabsselstab bekostet, ny Udgave har betegnet det som sit L ivs Hovedvcerk, og da endelig N o rd ­ mandene synes at vcere blevne enige om at betragte det som noget meget B eundringsvæ rdigt — dog paa Betingelse af. at de blive f r i fo r at lcese det — saa v il jeg, som heller ikke har leest det, tilfo ie nogle O rd derom efter den ovennævnte Lassen, som scerlig har helliget sig t i l Udgivelsen og Forherligelsen as W ergelands S k rifte r. Hans D o m er, at det iscer i den forfte D eel indeholder smukke, stundom sublime Enkeltheder; men at det ved sin forfejlede Opfattelse af H istorien, n a vn lig af den classiste O ld tid , og ved sine „D y n g e r af S m a g lp sh e d e r", a lt i, a lt er „e t M isfo ste r, som maastee ikke ti levende Mennesker have leest t i l E nde." M a n b live r derfor uncegte- ligen noget overrasket, naar Forfatteren opkaster det S pe rg sm aal, hvilken P lad s der tilkom m er samme i „V e rd e n s lite ra tu re n ", og be­

svarer dette derhen, at det ikke indeholder nye Id e e r, men at det er det 18de Aarhundredes Deism e og n a v n lig den Rousseauste P h ila n th ro p i, som deri moder os, efterat disse Id e e r forloengst havde

pragtfulde G lim t frembryde selv gjennem hans vcrrste F o r ­ vildelser. M e n Ulykken var, at det hos ham A lt var U m idd elb ar­

afsat deres In d h o ld i den europoeiste C u ltu rs Historie. Ved disse Prcemisser kommer han t i l den S lu tn in g , „a t det er Historiens A and, som er tyet t i l N orge, fo r i W ergelands D ig tn in g at ned­

skrive Aarhundredets poetiske E p ilo g ". Jeg har, som bemcerket, ikke lcest D ig te t og stal folgelig afholde m ig fra enhver egen D o m . M e n jeg tilstaaer, at jeg ikke fa tte r, hvad „V e rd e n s lite ra tu re n " og

„H istoriens A an d" kan have at staffe med et D ig t, hvis In d h o ld kun er „en gammel og for en Deel udlevet V erdensbetragtning", og som i form el Henseende er saa m angelfuldt, at det af selve dets seende B eundrer erklceres for et „M is fo s te r", og af alle dets troende Beundrere betragtes som u fa tte lig t. M a n vilde t i l N yd kunne tale om , at det 18de Aarhundredes N a tu rre lig io n tilsidst havde fundet et T ilflugtssted iblan dt Norges simple N a tu rfo rh o ld , hvis den der havde slaaet Rod i Folket. M e n som bekjendt er lige det M o d ­ satte T ilfc rld e t; der er maastee intet S te d , hvor den selv i sine Velmagtsdage fandt m indre In d g a n g . Hvad der deraf importeredes fra Universitetet, visnede h u rtig t b o rt, og ikke b lo t var og er den norste Kirke streng orthodox, men alle religisse Bevægelser i selve Folkets S kjo d gaae i den stik modsatte R etning. D e t er derfor ikke t i l det norste Folk den tyede, men t i l H r. Henrik W ergeland.

N u kan det for en blot litercrrhistorisk B e tra g tn in g have en v is Interesse at see en A n g lin g paa 22 A a r „debutere" med at „ i m ­ provisere" det, hvormed Andre have endt: „en Apokalypse", som

paatager sig at lose „V e rd e n sh isto rie n s, Livets og Evighedens G aader". M e n efter den sagkyndige og ve lvillig e Fortolkers egne Prcemisser vilde jeg noermest vcrre kommet t i l den S lu tn in g : at det 18de Aarhundredes philosophiste Id e e r, efter andetsteds at have udspillet deres R o lle , i Norge fik fat i et umodent og „fo rflo ie n t"

ungt Menneske, og forledede hans ufnldstcendige Kundskaber og lose Tcenkning t i l at scette et M isfoster in d i V erden, som for den a l­

m indelige europceiske C u ltu r n a tu rlig v iis er uden al B etydning, og som selv for den norste Loca lliteratur ikke kan have nogen -mcerkelig Betydning, siden det foruden H r. H. Lassen kun har fundet hoist 9 Lcesere. Jeg har opholdt m ig saa lcenge ved dette P u n k t, for i et enkelt flaaende Exempel — th i dette D ig t stal jo vcere T o p ­ punktet af W ergelands digteriste S torhed og H . Lassen er den kyndigste af hans Bedsmmere — at paavise den petitio p rin o ip ii, at

hed og Hastvcerk, og at ikke blot grundige S tu d ie r og a lv o rlig S e lv k ritik , men endog Tankens Korrecthed og S m ag en s Reenhed fo r ham fremstillede sig som P ed a n te rie r, der kun sommede sig fo r S m a a fo lk . M edens derfor hans S in d var idealistisk — som m an vittigen har u d trykt det „bestandig paa Veien t i l den syvende H im m e l" , — var hans L iv meget jordisk, og skjondt hans Phantasi var meget r ig , var den dog mere varm end lysende. S e lv hans dristigste T illo b t i l det Ophoiede ere je vn lig dunkle in d til M e n in g s lo s h e d , og synke ofte ned t i l det P la tte eller endog Gemene. M e n istrr har det stadet hans digteriske Virksom hed, at han betragtede og behandlede sin M use — vel ikke som en M a lke ko , men som en T rcrlqvinde i hans politiste M e m e d s Tjeneste. D e r fo r ere ikke blot hans Lejlighedsdigte, men selv hans F rih e d s- og Fædrelandssange i den G ra d tendentiose, at de ideligen blive usande; derfor ere hans m angfoldige E p ig ra m m e r og hans Farcer, fo r hvilke han dog af en v is Undseelse gav sin „H a lv b ro d e r", S i f u l S isadda S kyld e n , skrevne i den S la g s lavkomiske S t i i l , h vo ri det Lave er mere fremtræ dende, end det Komiske. S e lv hans bedste politiste B e d r if t , Ophcevelsen af G ru n d lo ve n s urim elige F o r ­ bud im od Jodernes Bosættelse i N orge, er vcesentligen frem m et ved D ig te , som forresten ere smukke. D e t var forst mod S lu tn in g e n af hans L iv , da han var fo rla d t og forstodt af A lverd en , at han kom t i l den Erkjendelse, at han havde vceret D ig te r og in te t andet, og nu samlede sine ved M o d ­ gangen luttrede Krcefter t i l nogle, selv i fo rm e l Henseende smukke A rbe ide r, f. Ep. Lodsen, og det er forst efter hans

W ergeland er en saa mcrrkvoerdig Person, at han maa vccre ophviet over de alm indelige ethiste, logiste og cesthetiste Love, og et saa overordentligt G e n i, at selv hans F e il og S yn d e r ere forogede Adkomster t i l B eundring. N aar saadant bliver M ode , er der O p fo rd rin g t i l derimod at gjere a lv o rlig Indsigelse.

D o d , der selv var omgiven af en vis poetifl G l o r i e * ) , at hans D ig te rry egentlig begyndte, om end N ordm andenes T ra n g t i l at opvise en Norskhedens S a n g e r og de Danskes U lyst t i l at bestride deres omtaalige F ra n k e rs Duske derved er kommen ham tilgode. Jeg tro e r ikke, at man retscrrdigviis kan sige mere t i l hans P r iis , end P rofessor M o n ra d har g jo rt, naar han strax efter hans D o d betegner ham som „en himmelsk Funke sanket i B je rg e ts morke S k a k t, en A andcrs Konge tanket af en dam onist M a g t " . I hele den tidligere D eel af hans L iv var det efter hans eget Udsagn hans I d e a l, at vare en god norst B o rg e r , og det er da ogsaa hans statsborger­

lige Virksomhed, hvormed jeg her narm est har at gjore. In g e n v il da kunne n a g te , at W ergeland har v a re t en vaklende og oplivende S u u rd e ig i N orges U d v ik lin g ; desto v a rre er der et stort „ M e n " i H a le n e paa denne Anerkjendelse. H a n havde en glodende F a d re la n d s k ja rlig h e d ; men dens sygelige P athos forledede ham t i l at ville lo srive det lille N orge fra det ovrige N orden og i G runden fra hele den orige Verden. H a n folte

*) Han dode ikke blot med. fuldstoendig Bevidsthed om hvad der fore­

stod. men han baade nod og — besang sin egen Hedengang:

„ D e t J is d ry p s R isle n i m in B a rm O g disse S tik af I l d ?

Lad Doden kalde det sin S e ir.

D e t er m in H im m els F o ra a rs v e ir,

D ens V aarfrem brud — snart kold, snart varm — M in S aligheds A p r il."

I denne H im m e l haabede han at gjenfinde den Hest, han havde redet som D reng. „ D i n M oders H je rte ", siger han t i l sig selv,

„ v i l frydes over din F a rt paa B ru n e n ; th i hnn veed, at d it Hjerte fryder sig, naar du sprcrnger op ad Tordenens Bjerge eller over Lynildens S tro m m e ." D e r er uncegtelig F lu g t i dette B illede, som m inder om de gamle Nordboers V a lh a l. D e t er de „ h im ­ melske T a p e te r", om hvilke Gbthes M o d e r ta le r, som med J o r d ­ livets M in d e r skulde bekloede de evige B o lig e r, i hvilke hun endog haabede at gjenfinde sin „B ru d e k jo le ".

v a rm t fo r den menige M a n d , og hans Bestræbelse fo r ved Folkeskrifter og Folkebibliotheker at virke fo r hans O p ly s n in g er al W re vcrrd; men lige saa vist er det, at svulstig S m ig e r ikke bliver m indre uskjon og m indre fladelig, fo rd i den ikke er rettet t i l F y rs te r, men t i l B o n d e r, og at en systematisk F o r - folgelse af „In te llig e n ts ia s " R et ikke bliver mere befoiet, fo rd i den udgaaer fra en in te llig e n t M a n d . D e t dr ikke Sekvfolelse, men H ovm od, en saadan Forherligelse fremkalder hos A lm ue n, som ikke er m indre tilgcengelig fo r Forforelse, end andre M e n ­ nesker*). H a n elskede Friheden; men det var en u fru g tb a r Kjcerlighed, fo rd i den ikke var parret med den D ybde og In d s ig t, som ndkrcrves hos den, der v il stille sig i Spidsen fo r en a lv o rlig L iv s u d v ik lin g . I hans eget L iv indviklede den

ham i nvcvrdige O p to ie r og p iin lig e Processer, og bragde ham mange S kuffelser paa hans lange J a g t efter et lille Præste­

kald. H a n s Forfattervirksom hed som Frihedsprcedikant ravede omkring i hule Fraser om P ole n, Am erika o. s. v ., eller den sugede N crrin g af en drillevoren O p p o s itio n , der ofte endog gjorde Ophævelser over en undladt Tappenstreg eller en ved B e fo rd rin g forbigaaet Extraskriver. H v o r svag W ergelands

Folelse fo r personlig Vcrrdighed v a r, viste han blandt andet, ved efter den berygtede S o e lv o ld at overtage Redactionen af det ovenfor skildrede S m u d s b la d „S ta ts b o rg e re n ". Jeg v il gjerne tro e , at han ved dette ubesindige S k r id t har tcenkt sig at kunne hcrve B la d e t, men det viste sig, at dette ia ltfa ld ikke lykkedes, og m an v il ikke kunne vcrlte Ansvaret fra ham fo r det samvittighedslos^ D em a g o g i, som der dreves deels

* ) Afguderiet med det hjemmegjorte T e i gik saa v id t, at den S te lla , som W ergeland besynger som det ncrsten vcesenlose Id e a l af sublim Q vindelighed og seraphisk Skjenhed — en S la g s Beatrice — fremstilles i „Bcerkenskjole".

af ham selv, deels under hans B a n n e r * ) . Uagtet W ergelands stadige O pposition mod Regjeringen udviklede der sig dog et ncesten rorende Venstabsforhold mellem ham og C a rl Joh an , som endog tildcelte ham en a a rlig Understottelse af sin C ivilliste.

O m dette var af virkelig S y m p a th i mellem G ascogner- og Vikingeblodet eller af B eregning, veed jeg ikke. Uden T v iv l var det et ophoiet Skue at see en „kronet R epublikaner" under­

stotte G eniet selv i den hensynsloseste M odstander af hans R egjering, og det medforte tillig e den Behagelighed, at Kongen derved sikkrede sig mod alle personlige Angreb as en saa be­

sværlig P a tro n . D e rim o d troer jeg ikke, at det fra nogen af S id e rn e kan betragtes som et egentligt K job og S a lg ; men det blev opfattet saaledes af W ergelands T ilham gere, som fra det O ie b lik vendte ham Ryggen. H a n dode saaledes i en vennelos Eensomhed (som Contoirchef ved R ig sa rkive t) i A aret

1 8 4 5 i en A ld e r af 37 A a r.

Jeg har opholdt mig saa laenge ved B etrag tning en af W ergeland, ikke fo rd i jeg anerkjender den B e ty d n in g , man senere har v ille t tilllrgge ham, men netop fo rd i man har v ille t tilloegge ham den. N a tu r lig v iis sogte jeg i m in Egenstab afReisende at blive bekjendt ogsaa med ham. T ro d s sin R ingeagt fo r

* ) B la n d t B ladets mange Dgenavne var et af de almindeligste

„S u m p e n ". Dette accepterede W ergeland:

„ J a vel en S u m p , men ru n d t dens B red G ro r sunde, b ittre Bukkeblad.

D e r er Nymphceens In d lin g s s te d — D en Venusblom i Bad,

O g Heiren gaaer der stolt og stor M ed spraglet S la n g e i sit Nceb, O g i den tyste V ildhed bor

En Aand, man ei begreb."

N aar In g e n begreb den A a n d , som svcevede over S tatsborgerens tyste V ild h e d , maa Skylden vcere — In g e n s (cfr. Polypbcemos's

Anklage mod o'i>Fs,§).

„J y d e rn e " tog han godt imod m ig, og var endog saa tilfre d s med, „a t jeg havde vovet mig ind i den norste V a ru lv s H u le ,"

at han Dagen derpaa sendte m ig flere af sine nyeste S m a a - s trifte r med det H a a b , at jeg deraf vilde see, at „R aggen endda ikke var saa strid paa B crstet". Jeg maa im id le rtid tilstaae, at om der end var noget Overstrommende ved ham, som vel kunde voldtage unge eller udannede Mennesker, var der tillig e noget saa Opskjortet i hans Vaesen og noget saa O pstyltet i hans T a le , at det snarere var i T y d s tla n d , end i N orge, m an skulde have sogt en saadan F ig u r. Jeg saae ogsaa flere Andre blandt „B a m se rn e " eller „S k ru b b e rn e ", som Vederparterne kaldte dem. Jeg var endog i m in Egenskab af danst Liberal t i l G ild e hos dem, hvor jeg da blev per­

sonlig bekjendt med den ovenfor omtalte Punsch af „n o rs t K o rn s p iritu s " , men tillig e gjorde den E rfa rin g , at den S la g s N ektar v a r uforenelig med m in N a tu r. D e r var ib la n d t dem F le re , som senere ere blevne hcederligen bekjendte; men den­

gang vare de endnu slumrende M u lig h e d e r. D ette kan dog ikke siges om Ludvig Kristensen D a a , en meget begavet og kundskabsrig M a n d , der dengang var constitueret som D ocent ved U niversitetet, men maatte forlade det, da M u nch blev foretrukket fo r ham som P rofessor i H istorien og Schweigaard i S ta tis tike n , saa at han forst nu efter M u n ch s D o d er vendt tilbage t i l Universitetet som Lector i H istorien. D e t er im id ­ le rtid kun uegentlig, gt han kan henfores t i l denne L e ir; th i skjondt han baade som J o u rn a lis t ( i „M o rg e n b la d e t" og senere i det af ham udgivne B la d „G ra n d s te re n ") og som S t o r ­ tin g s m a n d stod paa D em okratiets S id e , var han dog a ltid selvstændig, ofte moderat, og havde n a vn lig ingen D e e l i Kampen mod S k a n d in a v is m e n , t i l hvis fasteste S to lle r han tvertim od stedse har hort. (see s. Ex. hans S k r if t mod „P ro fe sso r M unchs antistandinaviste H is to rik ".) S e lv det personlige Fostbroderstab mellem ham og W ergeland stod a lt dengang paa svage Fodder

— de vare i Proces mod hinanden i A nledning af en H u n d , som havde bidt D a a — og det blev senere fuldstcrndigen b r u d t.* ) .

D e n ultranorske og ultrademokratiske R e tn in g , som jeg her har sogt at frem stille i sine alm indelige Trcrk og i sin vigtigste Repræsentant, og ved hvis Bedommelse man ikke over dens Udsvævelser maa glemme dens berettigede G rundtanke, var efterhaanden bleven saa nwrgaaende, at den, som enhver O verdrivelse, maatte fremkalde en R eaction. D e t var den letbevcrgelige S tudenterverden, som tidlig st og stcrrkest var bleven grebet af h iin ku ro r iX o rm a n n o rn m . D e t var fra dens S a m fu n d , at S tikordene og Apostlene iscer vare u d - gaaede; det var ogsaa i dens M id te , at den forste alvorlige M odstand reistes. S la g e t begyndte med en Forpostfa'gtning af E p ig ra m m e r mellem W ergeland og den samtidig med ham (1 8 2 5 ) t i l Universitetet dimitterede S tu d e n t W elhaven, hvori lle troligen efterlignede de gamle nordiske Bersærkers S k ik at kaste hinanden B een i H o v e d e t**). A lle toge P a r ti i denne

*) H vo r noer dette gik W ergeland, viser en B alla de, hvoraf jeg hid- scetter et P a r smukke L in ie r:

„ V i os paa Engen soette,

D ens Grces e r.g u u lt og to rt.

Ak just et L iv som dette H a r jo v o rt Venskab fo rt."

„ V i os ved Fossen scette,

See, hvor den S kum m et slaaer.

S a a , Venskab, knuust din lette Meneed i S ku m forgaaer."

„Lad D ybet Tvende gjemme, S o m vare engang Eet.

Vee m ig, som ei kan glemme!

Vee D ig , som kunde det!

* * ) A t denne Skik ikke er udelukkende nordisk, sees af H om er, idet Ktesippus kyler Benet af et Oxelaar i Hovedet paa Odysseus, med

det Udraab »a'H ' o« F« — hvori Lichtenberg

S t r i d , som efterhaanden blev saa lidenskabelig, at den forte t i l en form elig S kilsm isse . M edens nem lig Jacobinerne ved- bleve under W ergelands B a n n e r at husere i den gamle F orening, dannede deres Modstandere under W elhaven et n y t „ S t u ­ denterforbund", som n a vn lig gjennem det af ham med S chw ei- gaard, .P. A . M u n ch og F l. udgivne B la d „ V id a r " ( 1 8 3 2 — 3 4 ) sogte at gjore M odstand mod h iin t Uvæsen og at indfore et fyldigere In d h o ld og en vcerdigere Tone i Pressen. D ette var dog kun. In d le d n in g e n ; den egentlige K am p begyndte fo rs i, da W elhaven i S lu tn in g e n af 1 8 3 4 udgav sit polemiske D ig t

„N o rg e s D c rm rin g " . D e t har spillet en saa stor R o lle i den G æ rin g s p ro c e s , h v o rtil jeg i 1836 var V id n e , at jeg deraf v il anfore nogle Traek som S v a r paa den Rcekke af C itater, ved hvilke jeg ovenfor har ladet det modsatte P a r ti skildre sig selv.

W elhaven m inder deri med Vem od om,

„H v a d Norges M andom tabte under D valen, D a Landets H jerte slog paa fremmed G ru n d , O g Loven toemmedes t i l Pudelhund,

D e r fik sin G rod og logrede med H a le n ;"

men han veed tillig e , hvor overfladisk Gjenfodelsen var,

— — „ H iin fly fu ld V a a r

D a Slcegten vaktes af sin dybe B lu n d e n ,

O g Friheds D em ant blev faa godt som funden.

O g Tvangen knustes fom et P o tte fla a r,"

saa at

„ T r o d s al den Frihed, her man proclamerer, E r dog den Aand, der egentlig regjerer,

E n P nd derfly fra Foedrenes Parykker." .

i sin „G o ttin g e r Musenalmanach" seer Anledningen t i l , at Gothe og S ch ille r have givet deres E pig ra m m e r, h vo ri det heller ikke er la g t an paa at sige Behageligheder, Navnet „L e n ie n ".

D e r fo r vender han sin hvasse Landse im od de F rih e d s ­ helte,

, „ H v is K ra ft er idel lamme Attentater, O g hvis Begeistring en fo rslid t Fanfare, H vo r Dorskhed griber alle Kam m erater Paa Bunden af et ollet S v o e rm e ri;"

og mod de P a trio te r, hvis Fcrdrelandskjoerlighed er

„ E n H aandfuld S to rm v in d i de trygge Havne, E n Lettelse for S vire b ro d re s Lunger,

E t L ita n i, som Egoisten sjunger,

N a a r han sit eget Contrasai v il favne."

M e n fre m fo r a lt svinger han sin klangfulde K olle mod den hoirostede B ande af „Norskhedens F ilis tr e ,"

„ S o m vrager Aandens Nektar

M o d Tankefinkel fra K a rtoffe lhjerner,"

og som,

„F o rd i man sidder bjerget bag en M u u r, H v o r intet Svcerd og ingen Kugle ram m er, Kroer sig som Fuglen i et snevert B u u r, O g roser sig som Herre i sit K am m er."

D o g jeg to r ikke fordybe m ig i Enkelthederne i denne djcerve S a tir e , der ikke blot adles ved R hytm ernes G ra tie og Rim enes V e l l y d , men gjennemglodes af den varmeste Fcedre- lundskjccrlighed og det freidigste Frem tidshaab:

„ I T h in g e ts S a l og under T em plets B u e r Hvad nu er Larm , stal blive vise Raad,

Hvad nu er G lim t, stal engang vorde Luer, Hvad nu er O rd , stal engang vorde D a a d !"

og slutter med den Forjæ ttelse:

„O g derfor flyver med sit Varselsord D en hoie S a g a over Fjceld og Fjorde, O g Folket undres ved den scere K la n g :

„ D in Hjemstavn, Bonde, er en hellig J o r d !

„H va d Norge var, det maa han atter vorde

„P a a Land, paa Bolge og i F olkerang!"

D isse faa Troet maae vcrre tilstrcckkelige t i l at betegne Aanden i dette D ig t , der n a tu rlig v iis maa bedommes som det, det er og udgiver,sig fo r — som et polemisk D ig t. D e t soer som et rensende T o rd e n ve ir hen over N orge, men vakte tillig e en S to r m af H ad mod „D æ m rin g e n s L u c ife r" fra alle dem, hvis S a m v ittig h e d det havde pidsket op af deres selvgode T ry g h e d .* ) N a tu r lig v iis kcrmpede W ergeland og S i f u l og alle hans K am m erater x ro ars, e t to e is. Ogsaa W ergelands F a d e r, som a lt i 1 8 3 3 havde taget S s n n e n i F orsvar i et

„æstetisk-polemisk" S k r if t om dennes „P oesi og C haracteer", modte igjen paa Kamppladsen med et „F o rs v a r fo r det norske F olk mod N orges D c r m r in g " , hvormed dog hverken han selv eller Norge kunde vcrre tjente. D e r er im id le rtid i hele denne L ite ra tu r intet, som fo rtje n e r scerlig at fremhceves, undtagen et storre D ig t af A rtille ric a p ita in Foss „ T id s n o rn e rn e " , h vo ri han vel soger at indtage et overlegent og upartisk S ta n d p u n k t, saa at han ikke blot angriber dem, „h v is Tyrepandes Landser D og np op ularitete n smukt bekrandser", men ogsaa dem, hvor

„B orgerkrandsen snoer sig kun om — K ra v e n ". M e n i V irk e ­ ligheden stiller han sig paa W elhavens S id e , og at han selv i Udtryksmaaden er dennes L c rrlin g , v il sees af solgende lille

P ro v e :

„J e g veed, at Drenge see kun Frihedssolen I G adeloier og i — „L o v af S k o le n ".

Jeg hader ei en R u s, men jeg b lie r b itte r,

N aar Hver, som fa ld t „fo r Norges B e l" omkuld,

T i l hvilken Hoide Forbittrelscn var stegen, derpaa oplevede jeg et stcerkt B e v iis . W elhaven kom nem lig hjem fra en lille U dflugt t i l Frankrige faa Dage efter m in Ankomst t i l C h ristia n ia ; men blev a lt paa Fjorden i den maaneklare N a t modtagen med H ujen og P iben af svirende S tu d e n te r, som forfulgte „Landsforræ deren"

gjennem Gaderne, saa at han maatte soze T ilf lu g t hos den ncermest boende Ven. D a jeg var dennes Gjcest, fa ld t det i m in Lod at flippe ham in d ; og jeg blev saaledes det forste V idne t i l hans patriotiske Vredes veltalende Udbrud.

V i l tvinge m ig i saadanne M e rite r A t see en P a trio t af cegte K u ld .

K un da jeg spotter Neglebpssens Nysen N aar den in d b ild e r sig at vcekke Gysen."

eller na a r han giver Ungdommen det forstandige R a a d :

„B e d rift, som slum rer end i B a rm nevet, O g Heltekraft, som endnu ei er provet, Kan vcrre stor, men taus den voere ber, S k ju u lt i Beskedenhedens tcette S lo r .

O m hvad D u kan og v il lad H a n d lin g tale, T i l S a g a overlad, D in Daad at m a le ."

D e t er i denne Feide n a tu rlig v iis ikke dens litercrr-cestetiske, men dens social-politiske S id e , der her interesserer o s * ) . D enne havde im id le rtid en stor B e ty d n in g ; th i dette energiste Kam praab v a r ikke en Enkeltm ands P riv a tm e n in g e r, men en ny T id s P ro g ra m , og tro d s a l den ringeagtende Forkjcrttrelse, hvormed m an troede at kunne flaae det t i l J o rd e n , havde det ogsaa gjennemgribende V irk n in g . D e t vakte M a n g e t i l a lv o rlig E ftertanke, og fremkaldte overalt i hele Landet en liv lig F o r ­ handling, hvorunder en bedre Erkjendelse af T id e n s B ro s t og K ra v esterhaanden modnedes. D e n nye S lc e g t, som traadte i S kranken mod a lt h iin t Uvcesen, stillede sig ikke udenfor, end­

sige da im od den stcerke nationale Bevcegelse. Ligesom det er en varm Fcrdrelandskjcrrlighed, der gjennemstrsmmer „N o rg e s D c e m rin g ", saaledes er Begeistringen fo r N orges N a tu r og

* ) M a n v il af de meddeelte Brudstykker af „D cem ringen" have seet, at den uagtet den kunstfærdige S o n e tfo rm , hvis R hytm er og R iim maaskee have lagt Tankens Bevcegelse vel store H in d rin g e r iveien, mere er et Veltalenhedsvoerk, end egentlig Poesi, og at dens S p ro g er stoerkt paavirket af den Baggesen>Heibergste Polem ik eller senest af Hertz's Gjengangerbreve. Ogsaa i D anm ark vakte den megen O p ­ mærksomhed (Anmeldelsen i „M aane dsskrift for L itte ra tu r er af H . C. O rsted, den i „danst Literaturtidende" af m ig) hvilket atter i Norge havde ikke ringe V irk n in g selv paa dem, som deri kun vilde see et n yt B e v iis paa W elhavens landsforrcederste D anom ani.

F olkeliv et stoerkt fremtrædende Troek i W elhavens hele D ig te r ­ virksomhed. D e n S k o le , hvis S a n g e r han var, arbeidede derhos med samme I v e r og la n g t storre D ygtighed, end dens Modstandere, paa at oplyse N orges F o rtid , hvo ri ogsaa den sogte U dgangs­

punktet og S ty rk e n fo r en. ejendommelig F re m tid su d viklin g . P . A . M u n ch gjorde det endog med en saa eensidig Norskhed, at han tilsidst naesten stilte sig fra sine tidligere M e n in g sfæ lle r.

D e stode heelt og uforbeholdent paa G ru n d lo ve n s G ru n d . D e vare de forreste i Forsvarernes Rwkke, naar den paa noget P u n k t syntes truet, og de have bidraget deres rundelige Andeel t i l at gjennemfore dens Conseqventser i den fra F o rtide n ned­

arvede Lovgivning. Fougstad var endog den Forste, som aabent forfccgtede et Bonderegimente som et d e rtil nodvendigt Gjennem gangsled. M e n de bekæmpede det sneverhjertede H o v ­ m o d , som , hvis det havde kunnet det, vilde udelukke Norge fra det aandige S a m fu n d med de nordiske B ro d e rfo lk og fra Deelagtighed i den alm indelige europaeiste C u ltu rn d v ik lin g . D e hcevdede det S p ro g e ts og L ite ra ture ns Fcclleseie, som Norge havde taget i A rv fra Forbindelsen med D a n m a rk , og forte i det Hele O rd e t fo r de hoiere, ideale L iv s fo rm a a ls B e re t­

tigelse, og fo r det F o r tr in i de offentlige Anliggenders S t y ­ relse, som tilkom m er Dannelsen og Dygtigheden. D e vare derfor Modstandere af den Lighed, som gaaer ud paa at skrue hele S a m fu n d e t ned t i l A lm uens L a v m a a l, og det Dem agogi, som truede med at storme Lovgivningens H e llig d o m , fandt i dem en ligesaa ubarm hjertig som overlegen Fjende. S a a v id t var nu efter m in O v e rb e v is n in g denne hele R etning ikke blot berettiget, men i hoi G ra d fornoden; men desværre folger Overdrivelsen a ltid i K jo lva n d e t af det Rette. Saaledes fre m ­ stod nu ogsaa her en g6nn6886 d o rs s , — det saakaldte

„ S a lo n p a r t i" — der stillede sig som Opgave istedetfor D e m o ­ kraternes S v ire g ild e r med norsk Punsch og vilde H y l at scrtte Theesoireer med hvide Handsker og Theaterpjat, og at forfolge

B ondepartiets D um heder med en S p o t, som ofte var mere bitter, end v ittig . S tu n d o m kunde det vel ogsaa hcrndes dem at miskjende A lm uens lovlige Folelser og berettigede F o rd rin g e r, eller endog at veklage over F o rfa tn in g e n s demokratiste G ru n d la g . D e t behover ingen U d v ik lin g , at saadanne Udsteielser ikke blot crggede, men t i l en v is G ra d undskyldte de modsatte A d e rlig - heder.

D ette vare de E lem enter, som ro rte sig i det norste S a m fu n d , da jeg i 1836 besogte det. Jeg behover ikke at sige, hvilket blandt disse P a rtie r var det, som stoerkest tiltra k m ig og mellem hvis M edlem m er jeg fo r tr in s v iis fcrrdedes. D a flere af disse M c rn d , med hvilke jeg dengang kom i n « r B e ro rin g , senere have spillet en betydningsfuld R o lle , stal jeg

forsoge paa her at indfore dem fo r Lceseren.

Jeg har allerede ta lt saa meget om W elhaven, der tid lig st reiste M odstandens B a n n e r, at jeg om ham kun har faa O rd at tilfo ie . H a n s D ig te , som holde sig ind en for en temmelig snever K re d s , udmaerke sig ikke ved noget storartet Aandesyn

eller nogen glodende Phantasie, men ved en gjennem S tu d ie r og S e lv k ritik udviklet Klarhed i Tanken og S kjonhed i Form en.

Ogsaa hans literairhistoriste Arbeider vidne om en aandrig Opfattelse og correct S m a g . D e Forfolgelser, hvis Gjenstand han i mange A a r var, havde givet hans a ltid slagfærdige V e l­

talenhed et stcrrkt polemisk P rc rg , og Omgangen med ham havde noget i hoi G ra d vækkende, skjondt det ikke stal m rgtes, at naar hans rige F o rra a d af attisk S a l t stundom slap op, saa hjalp han sig med Peber. Efterhaanden lagde sig F a n a ­ tism en mod ham. H a n blev S tudenternes I n d l i n g , og iscrr

den hoisindede O rd fo re r fo r deres skandinaviske Lcengsler, der seirrigen have hcrvet sig ud over de Norstheds D u n s te r, t i l

hvis Forsagelse In g e n har bidraget mere, end han.

D e n crldste og bedste af mine norste Venner var den M a n d , under hvis Auspicier jeg har onstet at frem fore ncer-

vcrrende S k r if t . A nthon Schweigaard var under fattige K a a r opdraget t i l S s m a n d i en lille Kjsbstads Almueskole, og det v a r" kun et Sam m enstod af heldige T ilfæ ld ig h e d e r, som fo r ­ anledigede, at han i en A ld e r af sytten A a r kom ind i S kie n s Latinskole, hvis udmcrrkede R ector O r n snart opdagede hans ualm indelige E vner. S y v A a r derefter havde han gjennemgaaet baade S ko le n og Universitetet og taget juridisk Epamen med saadan Udmcrrkelse, at der derom blev g jo rt scrrlig In d b e re t­

ning t i l Kongen. E fte r en med offen tligt S tip e n d iu m fo re ­ tagen Udenlandsreise, var han nu ansat som Lector i Lov-

kyndigheden, og havde begyndt med en Forelæ sning over V id e n ­ skabens alm indelige M ethode, h vo ri han fra sin noget m ateria­

listiske Grundanskuelse med ubarm hjertig D ia le c tik drog tilfe lts mod det V ra n g b ille d e af L iv e t, som den tydske S pe cula tion havde uddraget af den saakaldte Retsidee. H a n har senere holdt Forelæ sninger over de fleste R e ts d isc ip lin e r samt over S ta tis tik og S ta ts o c o n o m i, hvilke have givet dette S tu d iu m ved Universitetet et tidligere ukjendt O p sv in g , og har derover udgivet S k r if t e r , som nyde stor Anseelse. Ligesaa vigtig er hans statsborgerlige Virksomhed. H a n var en af S tifte rn e baade af det ungdommelige B la d „ V id a r " og senere af D a g ­ bladet „den C o n stitu tio n e lle ", som fra 1 8 3 6 traadte i Spidsen fo r den offentlige D ebat i Norge. D e t forste begyndte med et Angreb af Schweigaard paa de gamle S p ro g s Overvcegt i Ungdommens U n d e rv iis n in g og den deraf flydende form elle Uddannelses Eensidighed. H a n var selv en udmcrrket La tin e r og spogte over, at den bedste Fornoielse, han havde deraf, var Berettigelsen t i l at bekcempe Latiniteten. Senere har han baade i Pressen og som M edlem af den store U n d e rv iis n in g s - commission taget levende D e e l i Kampen mellem H um anism en

og R ealism en i Norge. „ D e n C onstitutionelle" begyndte med en A fh a n d lin g af ham om Norges B a n k - og Pengevcesen, og han er idelig kommet tilbage t i l de herhen horende S p o rg s m a a l,

3