Havde allerede B e flu tn in g e n om Anklagen havt en meget beroligende In d fly d e ls e , fo rd i den viste, at S to rth in g e t som F o rfa tn in g e n s nærmeste Forsvarer var paa sin P ost, saa fjernede den kongelige R esolution a f^ 3 0 J u l i , hvorved S t o r thinget indkaldtes t i l et overordentligt M o d e d. 15 October,
enhver F ry g t f o r , at den truedes af nogen virkelig Fare.
D e r v a r derfor, allerede forinden Rigsretsproceduren begyndte, in d tra a d t — om ikke et O m slag i den offentlige M e n in g , saa dog en mere koldblodig Opfattelse af alle ved S agen reiste S p o rg s m a a l. Ved Domfældelsen havde N ationen nu ia ltfa ld faaet den Fyldestgjorelse, h v o rtil den meente sig berettiget, og efter denne S e ir folte selv de, som gik videst, Nodvendigheden af ikke at gaae fo r vidt. Baade de, som havde opnaaet hvad de v ild e , og de, som havde en Fornemmelse a f, at her var noget at gjore godt ig je n , modtes derfor i et levende Onske om igjen at komme paa en god Fod med Kongen. M a n er a ld rig forsonligere, end na a r man har faaet sin V illie . M e n ogsaa Kongens Vrede havde faaet L u ft i de heftige U dbrud, hvorigjennem han fom en lu p it e r to n a n s havde slaaet om sig med sine ikke- tcendende T o rdenkiler. Ogsaa han folte nu T ra n g t i l F re d , og lagde dette sit form ildede S in d e la g fo r D a g e n , ved under 19 Septem ber at udncrvne G rev W edel- Ja rlsb e rg -til S ta th o ld e r i Norge. Ved denne kloge F o ra n staltning erholdt Kongen, hvad han uncrgteligen trcrngte t il, en
M a n d , som i Norge indtog en saa hoi S t illin g og nod en saa stor personlig Anseelse, at han var stikket t i l at hcrvde den kongelige M yn digh ed og holde D em okratiet inden de vedborlige S kranker. A t han vilde benytte sin Indflydelse og fine store K rcrfte r i denne R etning, derfor borgede hans stolte Characteer, hans politiske G rundsæ tninger og hans personlige Hengivenhed fo r C a rl Johan. H a n var den fodte Repræsentant fo r F o re ningen med S v e rig e , som han havde tilstrccbt tidligere og a l
vorligere, end nogen Anden. M e n ogsaa det norste Folk saae med stor T ilfre dsstille lse , at G rev W edel blev stillet i Spidsen fo r S ta te n s S tyrelse. D e n svenske S tatholderpost havde stedse voeret N ordm andene en T o r n i O ie t, og deres M istanksom hed, som er saa n a tu rlig hos den svagere P a r t , var i den senere T id bleven opstrammet deels ved den fjendtlige H o ld n in g , som det svenske A ris to c ra ti's reactionare O rg an er havde indtaget, deels ved en M a n g d e svenske Correspondancer t i l fremmede B la d e , som ikke talte om andet, end J n c o rp o ra tio n , A m a lg a
m ation o. desl. H erim od gaves der ingen bedre B o rg e n , end W ede l, th i han var en varm norsk P a tr io t, og medens han tidligen havde fo rt O rd e t fo r Foreningen, havde han kun g jo rt det paa Betingelse af Norges selvstandige S t illin g i F o re n in gen. T i l at hcevde denne ligeoverfor det herskesyge svenske A ris to k ra ti var In g e n bedre stikket, end den stolte norste A de lsm an d, i hvem dette maatte erkjende en joevnbyrdig Lige
mand. Saaledes var W edel i enhver Henseende S itu a tio n e n s M a n d , og selv den Omstændighed var ikke uden B e ty d n in g , at hans imponerende Personlighed og fuldendte Verdenstone gjorde ham velstikket t i l enkeltviis at vinde dem, som hans M id d a g s - og Aftenselskaber samlede om ham ; th i naar N o r - mandene rose sig af deres Fasthed ligeoverfor Hostets og det hoiere S elskabslivs F o rfo re lse r, bor de ikke glemme blandt Grundene d e rtil at medtage den, at de saa sa a re -lid e t have vcrret udsatte fo r Fristelser.
W edel er en saa betydelig M a n d , at jeg v il indlede den nye Epoke, som han indviede, med nogle O p lysn in g e r om ham selv. D a jeg i 1836 var i Norge, var han fravce- rende i en overordentlig M is s io n i E ngland, fo r at udvirke en F o ra n d rin g i T rcrlastto lde n, der haardt trykkede denne Nce- rin g s v e i, hvis Interesser W edel som en af de storste S k o v ejere deelte. D e rim o d saae jeg ham senere i Kjobenhavn kort forinden hans Udnævnelse t i l S ta th o ld e r, og modtog da In d try k k e t af en stolt og frisindet M a g n a t, saaledes som man find er dem i det hoie engelske A ris to k ra ti, med den Sikkerhed og Jevnhed i den hele O p trcrd en , og den idetmindste tilsyne
ladende K ulde og Ligegyldighed fo r A n d re s, iscrr den store H obs D o m , som hei B y r d og lang O m gang med den store Verden giver. D enne T y p u s afspejlede sig ogsaa i hans stor- slaaede Personlighed — kun at dens V irk n in g noget svcrkkedes ved en lid t boiet H o ld n in g og en v is Ustadighed i B likket.
„H a n forenede," siger Welhaven „ i sit Vcesen de mcerkeligste M odsæ tninger: aaben Djcervhed og stille F o rbe ho ld, tiltalende M ild h e d og kold U ndvigen." H a n tilh o rte en af Europas crldste Adelsslægter; th i hans S ta m fa d e r var en af C a rl den S to re s M c rn d , som anforte et Tog ind i det ostlige Europa, , hvor han antog N avnet W edel efter den vendiske S o lg u d , hvis Tem pel i S o ltw e d e l i A ltm a rk han odelagde, og hvis B ille d (en M a n d med S tra a le kra n d s, som med udspilede A rm e holder et H j u l fo r sig) findes ikke blot i hans Fam ilievaaben, men ogsaa i B yvaa bn et fo r flere S tcrder med N avnet W edel, af hvilke en sindes i Holsteen. I A aret 9 2 6 oprettedes et S ta m - ' huns W edel i N e u m a rk, hvorfra F a m ilie n udbredte sig vidt, n a vn lig i P om m ern og Posen. T i l D a n m a rk kom den i sidste H alvdeel af det 17de Aarhundrede, med tvende S o n n e r af en F rih e rre W edel, som havde tjent under Gustav Adolph i Trediveaarskrigen. D e n ene oprettede Grevskabet Wedelsborg af de Godser paa Fyen, som han havde faaet med sin H ustru, en
D a tte r af H a n n ib a l Sehested og C hristian IV's D a tte r C h ri
stine M u n k . D e n A nden, som i tydsk Tjeneste havde fo rt K rige mod Tyrkerne og Franskmandene, blev danst Feltmarskal og kjobte af U lrik Frederik Gyldenlove det fo rrig e G riffe n - feldste Grevskab Tonsberg, som oprettedes t i l Grevskabet J a r ls - berg. D e n her omtalte H erm an W edels Fader var G e sandt ved forstjellige H o ffe r, men stal have vceret en haard
og tyra n n ist M a n d , saa at baade den celdste S o n , H erm an, og dennes yngre B ro d e r flygtede fra ham fra London, hvor
efter han stal have g jo rt forgjceves Forsog paa at gjore dem arvelose. S i n forste Opdragelse havde H erm an W edel saaledes faaet i E n g la n d , men efterat han ved Kjobenhavns U niversitet havde taget juridisk Epamen, blev han S e cre ta ir hos G rev S chim m elm ann og derpaa Assessor i Finantscollegiet. H a n v a r im id le rtid m is fo rn o ie t med den davcrrende danske S t a t s styrelse, og stal endog have havt et personligt Sam m enstod med Frederik V I. H a n sogte derfor bort og blev 1806 A m tm a nd i B u fle ru d A m t, og senere M edlem af den i Norge oprettede P rovideringscom m ission og efter Falsens D o d i 1808 tillig e af Regjeringscom m issionen. D e r er ingen T v iv l om, at han ncrrede lidet venlige Folelser fo r D a n m a rk ,og dets D y n a s ti, og han synes tidligen at have in d la d t sig med flere as de ledende M cend i S v e rig e , saasom A dlersparre og P la te n — maastee ogsaa med Essen og Engestrom , og ved det seneste svenske T h ro n fo lg e rva lg var der endog nogen T a le om ham, som m an forventede vilde kunne bringe Norge i M e d g ift.
E fte r K ie le r Freden indsaae han ia ltfa ld Umuligheden af at stabe et selvstændigt norsk Kongedomme, og han stilte sig derfor fra P rin d s C hristian og dennes P a r ti. Characteristist er en Anecdote fra denne T id . H a n havde med stor Usorbeholdenhed u d ta lt sig om det U nyttige i at gjore M odstand, og da P rin d s C h ri
stian i den A nledning spurgte, om G re v W edel var bange, stal denne have svaret, at kun P rindsens R ang sikkrede ham im od
et praktisk B e v iis f o r , hvem af dem der havde meest M o d . P a a E id s vo ld udgjorde det af W edel anforte saakaldte svenske P a r ti kun et ringe M in d r e ta l; men der kan ikke vce re S p o rg s- m a a l om, at hans svenske Forbindelser jo have havt Andeel i, at
N orge ved Conventionen t i l M o s s opnaaede den » o b e ro sn ^e 6xi5t6N 8,« m an under tidligere F o rh a n d lin g e r havde lovet.
P aa S to rth in g e t af 1 8 1 4 kunde han, understottet af Forholdenes G unst, n u scette de M e n in g e r igjennem, som han paa E idsvold ikke havde kunnet skaffe In d g a n g , knap kunnet ud tale; men det va r ikke cedelt af ham , at han n u , da selve H istorien havde a fg jo rt S a g e n , gav sine lidet venlige Folelser mov D a n m ark U dtryk i det D ie b lik , da det gamle B roderbaand brast — h vo rfo r han da ogsaa strax fik en a lv o rlig T ilre tte v iis n in g og A lle s M is b illig e ls e . F ra 1 8 1 4 — 2 2 var han Norges F in a n s m in is te r, men afgik um iddelbart efterat have feiret sin F r if in
delses T r iu m f , og levede nu med sin skjonne H u s tru , D a tte r af N orges forste S ta ts m in is te r Peder Anker t i l Bogstad og B ccru m , deels paa sine Eiendomme — iscrr det smukke Bogstad i Ncerheden af C h ris tia n ia , deels paa Reiser i E u ro p a , in d til han 1 8 3 6 overtog Statholderposten. H a n var fodt (1 7 7 9 ) i M o n tp e llie r, og dode (1 8 4 0 ) i Wiesbaden — saa at Andreas M u n ch ved hans B a a re kunde synge:
„N o rg e , langt fra D in e Fjcrlde S to d hans Vugge og hans G rav,
M e n sit L iv, sin M anddom s Vcelde T ig han skyldte, D ig han gav.
Kan D u tyde dette B ille d ? S o m en Pagtens Bue stilled
S ig hans Liv fra Hav t i l H a v ."
D e r haves ingen ordentlig B io g ra p h i af denne det nye Norges betydeligste M a n d ; men en smuk M a rm o rb u ste , u d fo rt af G lo s im o d t, er af Medborgere fijcenket t i l N a tio n a lg a lle rie t, og C a rl Johan har paa Ladegaardsoen oprettet „sin V e n " et
B roncem onum ent med hans colossale Buste, ved hvis Fod den norske Love sover. D e t er denne M a n d , som nu blev stillet i S pidsen fo r N orges R egjering.
D e t skyldtes uden T v iv l W edels forstandige R a a d , at Kongen besluttede fo r det overordentlige S to rth in g at fo re lig g e ncesten alle de vigtigere Lovforstag, hvis B eh an dling var bleven a fbru dt ved M o d e ts S lu tn in g . Derved bleve dennes stadelige Folger i a lt Vcrsentligt afh ju lp n e , og m an undgik den S t r id , som ellers ufeilbarligen vilde vcrre reist om overordentlige S to rth in g s M yndighed. Ogsaa dette imodekommende S k r id t gjorde et gunstigt I n d tr y k , og man modtes saaledes fra alle S id e r med de allerfljonneste Hensigter om at udflette S p o rene af den stedfundne S t r id .
Ved S to rth in g e ts A abning fremlagdes der en naadigst Tilkjendegivelse, som giver en u d fo rlig O versigt over F o rh o l
denes U dvikling siden Foreningens Jndgaaelse. Ogsaa med Hensyn t i l N orges materielle Fremgang danner A fslutningen af det andet D ecennium et interessant A fsn it. Jeg stal derfor hidscette nogle af de i det ncevnte Actstykke indeholdte D a ta , som ia ltfa ld kunne afgive et S a m m e n lig n in g sle d fo r senere statistiske O pfgjorelser. Folkemængden var i T id s ru m m e t fra 1 8 1 5 t i l 1 8 3 6 steget fra 9 0 0 ,0 0 0 t i l 1 ,2 0 0 ,0 0 0 Mennesker.
S k jo n d t Agerbruget forsi i de seneste A a r havde begyndt at overvinde de store Vanskeligheder, som Jordbunden og C lim aet lcegge i V eien fo r samme, v a r Jndforselen af K o rn dog gaaet ned fra 1 M i l l i o n t i l 7 5 0 ,0 0 0 T d r ., og dersom ikke 5 0 0 ,0 0 0 T d r . Sced og P o ta to s a a rlig forbrugtes t i l B rcendeviin, vilde den T id form eentlig ikke vcere fje rn , da Norge kunde brsdfode sig selv.
S k jo n d t Trælasthandelen i dette T id s ru m havde maattet kjcempe med ugunstige C onjuncturer, vcrsentligen hidrsrende fra E ng lan ds P o litik med Hensyn t i l C anada, var Udforselen dog steget fra 1 2 0 ,0 0 0 t i l 2 4 0 ,0 0 0 Commercelcester. E ndnu be
tydeligere var T ilgangen i Afscetningen af Fiskevarer, som er
den væsentligste Indtæ gtskilde fo r hele Vestkysten af Landet;
th i uagtet det tiltagende indenlandske F o rb ru g var den voxet fra 2 4 0 .0 0 0 T d r . og 5 5 ,8 0 0 S k Z ' t i l 5 3 6 ,0 0 0 T d r. og 1 5 6 ,0 0 0 S k K . Bjergvæ rkernes Udbytte svarede vel ikke t i l M a lm le ie rn e s R igd om og G odhed, og her aabnede der sig derfor en viid M a r k fo r Frem tidens Bestræbelser. M e n det var dog i jcrvnt T ilta g e n d e , og ved ikke at bringe S to rth in g e ts B eslu tnin g af 1 8 3 0 om S a lg e t af Kongsberg S slvvcerk t i l Udfo'relse, havde Statskassen i 3 A a r havt en reen Jndtcegt af ia lt 7 0 0 ,0 0 0 S p . D a S k ib s fa rte n vcesentligen deelte Trælasthandelens K a a r, havde den lid t under det samme T ry k , som denne; men desuagtet var den steget fra 1 7 0 0 F a rto ie r med 5 3 0 0 0 C om - mercelcester t i l 2 2 0 0 S kibe med 7 2 0 0 0 Lcesters Dræ gtighed, og den beskæftigede, istedetfor 8 0 0 0 , nu 1 2 0 0 0 M a tro se r.
D e t var iscer F ra g tfa rte n i udenrigs H a n d e l, som gav de norske Rhedere et lonnende U dbytte, og tillig e var en Ypperlig Planteskole fo r M a rin e n . Fremgangen i Nceringsbrugene var saaledes i det Hele tilfredsstillende. Norges Pengevæsen var 1 8 1 5 i den fortvivlede S t i l l in g , som maatte folge a f, at S ta te n levede af at fabrikere Seddelpenge. F o r at bringe nogen O rd e n heri, greb m an t i l den m islige Udvei at fundere en B a n k paa tvungne Tilskud af 2 M illio n e r S pecies; men desuagtet kunde m an ikke afvcrrge stcerke F lu ctu a tio n e r i Cursen, som 1 8 2 2 endog var steget t i l 2 2 0 . N u var den uden vo ld somme Rystelser gaaet ned t i l ncer ved P a ri, og Banken, som begyndte med en S edde lcirkulatio n af 2 M illio n e r , havde nu 5 .2 0 0 .0 0 0 funderede S e d le r i O m lo b , og dens A ctiver vare i Lobet af de sidste 10 A a r stegne med henved 2 M illio n e r . E t endnu stcerkere B e v iis paa Velstandens Fremgang sogtes deri, at Toldindtæ gterne, uagtet gjentagne Nedsættelser i T a r i f fe n , vare voxede fra 1 t i l 1 ^ M illio n e r S p . D e n S eddel- gjceld af 22 M illio n e r , som Statskassen ved Bankens G ru n d
læggelse maatte overtage, var fuldstcrndigen a fg jo rt, og det
under trykkende V ilk a a r optagne forste S ta ts la a n var deels tilbagebetalt, deels converteret, og N orges S ta ts c re d it saaledes fast begrundet. G od O rd e n og stor Sparsommelighed i hele S ta ts - huusholdningen havde sat Landet istand t i l med smaa Jndtceg- ter at udrette ikke Lidet fo r mange vigtige S ta ts fo rm a a l, saasom fo r Universitetets Udstyrelse, fo r Skolevæsnets Udvidelse og F o rb e d rin g , fo r Anlcrg af Landeveie, Anskaffelse af Dampskibe t i l Samfæ rdselens Frem m e, Anlceg af F y r , Oprettelse af S tra ffe a n s ta lte r og H o s p ita le r og t i l Grundlæggelsen af et M arineetablissem ent o. s. fr . I S a m m e n lig n in g med Landets tidligere T ils ta n d og dets beskedne Krcefter var saaledes det B ille d e , Kongen havde kunnet udkaste af sin R eg jerin gstid , tilta le n d e , og saa upassende jeg nys har fundet det, naar han flog om sig med tomme T r u s le r , saa berettiget finder jeg det, naar han i S lu tn in g e n af denne F re m stillin g i m ilde O r d m inder sit F o lk om, hvor stor G ru n d det har t i l at takke Forsynet og at paaskjonne Regjeringens Andeel i denne gunstige S t illin g , hvis F ru g te r han beder det at nyde med K logflab og M aadehold. M e n isccr fremhcever han, at det er Foreningen med S v e rig e , hvem disse lykkelige Resultater skyldes. D e n har g jo rt Ende paa alle „de V anfleligheder, som en fo r Norges virkelige Interesser ofte fremmed P o litik opstillede mod dets F rih e d s og dets Virksomheds U d v ik lin g ;" den har givet Norge en anerkjendt P la d s blandt E uropas selvstændige S ta te r, betrygget dets Fred og begunstiget dets Frihed og Velstand. „N o rg e s og S ve rig e s F orening — saaledes ender dette B u d fla b — u d g jo r H a n s Majestcets Hcrder og T ilfre d s h e d , og saa sandt der fo r disse Lande ikke gives Fred, Rolighed, H eld og Hccder uden i E nighed, T i l l i d og broderligt Venskab, saa sandt er dette den eneste A m a lg a m a tio n , H a n s Majestcet eftertragter."
D ette indholdsrige og vcrrdige Actstykke var velflikket t i l at gjenoprette det gode F o rh o ld mellem Kongen og S to rth in g e t.
D e r er megen Sandhed i hvad Kongen deri siger om B e ty d
ningen af den F o ren ing , som han var berettiget t i l at betragte som sin „Hceder og T ilfre d s h e d ," og det var v iis t, baade at minde N ordm andene om dens V crrd og at berolige den F ry g t, som hindrede dem i retteligen at opfatte og benytte den.
H v is dette Actstykke, som jeg antager, er W edels Voerk, saa har han deri viist sig som en god og klog S ta ts m a n d . M e n dette fo rrin g e r ikke Kongens R o s fo r , baade at have angivet den gjennem hans V a lg udtalte R etning og deri at have fu lg t hans R aad.
Kongens forsonlige S k r id t gjorde ogsaa den derved tilsigtede V irk n in g . D e t kan betragtes som et S v a r paa denne T ilta le , naar P rotocolcom iteen, ganske mod de hidtilværende Sced- vaner, slutter sin B e re tn in g om S tatsraadsprotocollernes R e v i
sion med den Erklccring, at „n a a r man betragter R igets S t y relse i A lm indelighed, da har det O m dom m e, Comiteen har kunnet danne sig om de kongelige Raadgiveres Embedsforelse, ikke kunnet vcrre noget andet, end at deres Bestræbelser have vceret rettede paa at befordre Fædrelandets V elvcrre, saavel i dets indvortes som udvortes F o rh o ld ." D e t gaaer med S a m liv e t mellem S ta ts m a g te r, som med S a m liv e t mellem W gte- fo lk : de kunne stundom have godt af at mindes om , at de ikke kunne undvcere hinanden, og derfor ere bedst tjente med at behandle hinanden med hensynsfuld Agtelse. Glemme de dette, da stal der en Rystelse t il, ikke blot fo r at nyde Forsoningens S o d m e , men ogsaa fo r at befcrste den gode Forstavelses I n derlighed og V arighed.
O m selve Arbeiderne paa det overordentlige S to rth in g kan jeg fatte m ig meget kort. D e n vigtigste F ru g t af S t a t s magternes heldige Sam arbeiden var den nye C om m unallov, eller, som den i Norge kaldes, „Loven om Formandstaber paa Landet og i B y e rn e ," som udkom under 14 J a n u a r 1837.
A t- ordne Communernes Selvstyrelse burde n a tu rlig v iis strax ester G ru n d lo ve n s Udstedelse have vceret det ncrrmeste F o rm a a l
fo r alle Reformbestrcebelser, da den er det na tu rlig e G ru n d lag fo r den folkelige S tyrelse af S ta te n . D e n leder den o f
fentlige Interesses befrugtende Vande ud over hele Landet og anviser Virkelysten overalt en Virkekreds, hvo ri de mange D in e see og de mange V illie r udrette, hvad der ellers bliver upaa- agtet og u g jo rt. D e n er tillig e en Afleder fo r alle de gjcrrende Vcrdsker, hvis a ltfo r stcerke T ils tro m n in g t i l de hoiere S t a t s
organer er t i l Skade fo r deres Sundhed. D e n er endelig den bedste S kole fo r Folkets Deeltagelse i den egentlige S e lv re - gjering — vigtig baade som Forberedelse fo r den E nkelte, der skal indtrcrde i samme, og som Prove fo r alle dem, der skulle kalde ham d e rtil. D e t var Omstændighedernes uundgaaelige M e d fo r , at man i Norge maatte begynde fra oven. M a n indforte D em okratiet i S to rth in g e t og, i S tedet fo r at lade B onderne tjene sig op nedenfra, lod m an dem debutere i d e t .
offentlige L iv som uovede og uprovede Generaler. D ette kunde ikke vcrre anderledes. M e n det var en stor F e il, at m an saa lcenge blev staaende derved, og jeg troer ikke, at man kan f r i - kjende Embedsmandene paa de tidligere S to rth in g fo r at have vceret lunkne i at fremme en S a g , som noermest vilde gjore Afbrcrk i deres egen hjemlige M yndighed, medens de dog havde et aabent D ie fo r Nodvendigheden af strengt at begroendse S ta tsre g je rin g e n s Raadighed. N u blev denne M a n g e l im id le rtid a fh ju lp e n , og derved tildeelt Norge et G ode, som
havde saa meget storre B e ty d n in g , som de store F o rs ke l
ligheder imellem de forskjellige Egnes Noeringsveie og L iv s fo rh o ld , samt de lange Afstande og besvoerlige Forbindelser mellem det vidtudstrakte Lands tynde B efo lkn in g udkroeve en stor local A u to n o m i. Ogsaa en anden vigtig Lov — om Haandvoerksdriften — blev vedtagen paa dette S to rth in g . Jeg
har a lt ovenfor bemccrket, at der indkom endeel F e il og F e jl
tagelser i denne L o v , som vilde vcrre undgaaede, hvis S ta t s - raaderne havde deeltaget i S to rth in g sfo rh a n d lin g e rn e , men som
nu gjorde det u m u lig t at stadfa-ste den. Im id le r tid havde den Bearbejdelse, som den fik paa dette S to rth in g , dog saaledes forberedet S a g e n , at den uden stor Vanskelighed kunde gjen- nemfores paa det ncrste S to rth in g . Statskassens uventet gu n
stige S t illin g , som blandt Andet hidrorte fra Udbyttet af Kongsberg S o lv m in e r , satte S to rth in g e t istand t i l , baade at vedtage den
stige S t illin g , som blandt Andet hidrorte fra Udbyttet af Kongsberg S o lv m in e r , satte S to rth in g e t istand t i l , baade at vedtage den