Forfatter(e) | Author(s):
Titel | Title: Foreningen til Lærlinges Uddannelse, dens
Formaal og Virksomhed : udg. af Foreningens Bestyrelse.
Bindbetegnelse | Volume Statement: 1883
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kbh., 1883-1888 Fysiske størrelse | Physical extent: 2 bd.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author
i' i ! 1
dens Formal og Virksomhed
U d g i v e t a f F o r e n i n g e n s B e s t y r e l s e .
K J Ø B E N H A V N .
T r y k t h o s O. C. O lse n & Co.
1883.
I
I I
I
i
.I
§
■
;
IT T "] MBLIOTHECAI REGIA j HAPNIENSIS
D a for omtrent 30 Aar siden Spørgsmaalet om Laugenes Ophævelse kom paa Dagsordenen herhjemme, rejste der sig i en stor Del af Haandværkerstanden en stærk Uvilje herimod, og denne gav sig tilkjende ved en talrig Mængde rundt om i Landets Kjøb- stæder afholdte Møder, paa hvilke Adresser om Laugenes Bibehol
delse vedtoges og indgaves til Rigsdagen. Det erkjendtes vel, at adskillige af Laugsvæsenets Institutioner stode i tildels uløselig Kontrast til vor Tids Fordringer, og at mange af dets Regler og Vedtægter vare bievne til haarde Lænker, som hindrede Kræfter
nes Udvikling, og som det var en Nødvendighed at afkaste; men man nærede paa den anden Side ogsaa Frygt for, at den bratte Overgang fra Tvang til fuldstændig ubunden Frihed foruden at indvirke skadelig paa den Kollegialitetens og Samdrægtighedens Aand, der sammenknyttede Datidens næringsdrivende Borgere, vilde virke hæmmende paa Haandværket selv, idet den vilde til
føre Standen en Del Elementer, Laugsvedtægterne tidligere havde formaaet at holde ude, og som hverken i moralsk Henseende eller med Hensyn til Faget gjorde den Ære.
Til Trods for den rejste Modstand lykkedes det dog at gjennemføre Sagen, og N æ r i n g s l o v e n af 29de D e c e m b e r 1857 udkom. Da herved Laugene ophævedes i alle deres Organi
sationer, maatte der selvfølgelig fremkomme helt andre Forhold i Haandværk og Industri; thi dels overgik mange Haandværksfag til Fabriksindustri, og dels deltes enkelte Haandværksfag i flere
særskilte Næringsbrug. Naar hertil kom, at Loven hjemler vid Adgang for Enhver til at løse Borgerskab uden at vise noget Vid
nesbyrd for, at han besidder Kjendskab til eller Dygtighed i det Fag, som vælges til Erhverv, var det, som forudset, en naturlig Følge, at den egentlige Fagdannelse maatte vige Pladsen for Kapi
talens Indflydelse, idet Haandværket drives som Plandel, og Op
gaven nu mere end tidligere er ikke at gaa under i Konkurrencens Malstrøm. — Med Afskaffelsen af de gamle Haandværkerforbindel- ser fratog man utvivlsomt Arbejderstanden en Ordning af stor Værdi for denne. Den tidligere Sondring i Korporationer, højere og lavere Stillede, er fuldstændig ophævet og udslettet, og til Gjengjæld derfor er i Haanværkerstanden opstaaet et helt Hav af enkelte, sig indbyrdes bekjæmpende Bølger, som kun lejlighedsvis forene sig for at danne en ødelæggende Kraft, istedetfor den ro
lig flydende Strøm med sine Forgreninger af Bivande; en broget, ustyrlig Hob, istedetfor en velordnet Armé, og et uophørligt Tab af Kræfter i det Indre, med Rivninger og Modstrømninger, og endelig en ødelæggende Kamp imellem den store Masse og Organismens øvrige velordnede Dele. — Kan man forbauses over, at den uordnede Del af Haandværkerstanden rotter sig sammen for i sin Lidenskabelighed at lade sig give den Gruppering, som Socialismen har tiltænkt den ?
At gjenoprette de gamle Laug paa samme Maade som tid
ligere vilde være ligesaa uklogt som umuligt; men hvad Haand
værkerstanden maa ofre al sin Kraft paa, er at søge at gjenvinde de mange Goder, Laugsordningen ejede, og søge at bevare disse, hvorsomhelst de findes. Disse Goder bestaae i det store Hele i to Ting: i) d en d y g t i g e H a a n d v æ r k s d r i f t s O p r e t h o l d e l s e og P l e j e med alle sig dertil knyttende Konsekven
ser, og 2) O r d n i n g e n a f d e t d i s c i p l i n æ r e F o r h o l d i H a a n d v æ r k e t , eller med andre Ord en anden Ordning mellem Mester og Lærling. Medens det enkelte Haandværksfag, med den skarpe Begrændsning af Næringsretten, tidligere vaagede over, at alle Fagets Udøvere samvirkede til dets Udvikling og Frem
gang, og der gjennem Lauget vistes Tilsyn med, at Lærlingen
undervistes paa en saadan Maade, at de lærte Faget, er nu Lær
lingenes Uddannelse ofte traadt i Baggrunden og deres Benyttelse som Medhjælp bleven Hovedsagen. Da derhos Kontraktforholdet er blevet saa løst, at Lærlingene frit kunne skifte baade Mester og Beskjæftigelse, og ingen Prøve paa deres fagmæssige Uddan
nelse er paabudt, bliver det stadig vanskeligere at faa Haandvær- ket forsynet med den Tilgang af gode Kræfter, hvoraf dets Frem
gang er betinget. Men ogsaa for de Unge, der skulle oplæres, er den nuværende Løshed meget skadelig; thi deres Arbejdskraft opslides ved Misbrug, deres aandelige Udvikling tilsidesættes; og Evnen til at løfte sig til en selvstændig Stilling gaaer tabt. Skal Haandværkerstanden paa en sund og kraftig Maade gjenoplives, da maa man paany henlægge Lærestedet til Værkstedet, som er og bør være Uddannelsens Hovedsted, saa at de unge Menneskers fagmæssige og disciplinære Oplæring atter bliver Hovedsagen i Lærlingeforholdet. Kræves hertil end baade Udholdenhed, god Vilje og Ofre fra Arbejdsgiverens Side, vil dette sandsynligvis til
falde opvejes ved de dygtigere Kræfter, der ad denne Vej ville blive tilførte hver enkelt industriel Virksomhed.
Men for at noget betryggende for begge Parter — Mester og Lærling — kan være tilstede, vil det atter blive en Nødven
dighed, at Lærlingen bindes til det Fag, han i Ungdommen væl
ger, saaledes at Uddannelsen i dette er mulig. Af denne Grund er det ligeledes af Vigtighed, at de gjensidige Rettigheder og Forpligtelser blive bestemte ved skriftlig Kontrakt, idet de Ydelser, der ske af Mesteren, først i den sidste Halvdel af Lære- aarene kunne ventes erstattede; og ligesom Mesteren derfor bør have Sikkerhed for, at Lærlingen ikke forlader Læren inden Kon
traktens Udløb, saaledes maa der ogsaa leveres Lærlingen Betryg
gelse for, at der i Læreaarene gives ham Oplæring og Kundskab i Faget, og at hans Tid og Arbejde hovedsagelig anvendes for at skaffe ham denne. — De løse Forhold som de senere Aars Ud
vikling har ført ind i de fleste Grene af vort Samfund, har des
værre i særlig Grad forplantet sig til de unge Haandværkslærlinge.
Medens i Laugstiden Lydighed, Flid og Ordenssands blev paaset
baade af Mestre og Svende, er nu Fordringsfuldhed og Hang til slet og daarlig Adspredelse — ikke sjældent næret i Lærlingens Hjem — tilstede i rigeligt Maal. Ungdommelig Letsindighed, Lyst til For
andring, Lokkemidlet at kunne tjene lidt mere Løn andetsteds, fører nu med sig, at det er ganske almindeligt, at Lærlingen, naar den halve Læretid er udløbet, i hvert Fald naar han selv tror at kunne noget, forlader Læren for enten at arbejde paa egen Haand eller som Forbundter søge Arbejde hos en anden Mester.
I dette Forhold maa ligge en vis Undskyldning for, at en stor Del Mestre fra Læretidens Begyndelse søge at faa det meste Ud
bytte af Lærlingen, uanset dette sker paa Uddannelsens Bekost
ning, idet det viser sig, at det bliver den hæderlige, samvittigheds
fulde Mester, der mest er udsat for Tab og Ærgrelse ved saa- dan Misligholdelse af indgaaede Forpligtelser.
Skal Haandværk og Industri ikke vedblivende gaa tilbage, da maa dette Onde angribes fra Roden, og det nytter ikke i saa Henseende at henvise til en fjærnere eller nærmere Fortids Fejl
greb ; lægger man Hænderne modløs i Skjødet ville de truende Farer blive større og større, indtil de voxe os over Hovedet, og Bestræbelser, der i deres yderste Konsekvenser bryde Staven over Samfundsordenen, ville stadig suge Næring og høste Fremgang, naar man ikke i Tide med den Ro, Besindighed og Kraft, som en lidenskabsløs, uhildet og uegennyttig Betragtning af Forholdene bærer i sit Skjød, rejser et sundt og kraftigt Værn mod de usunde Bevægelser, et betryggende Dige mod Tidens ildevarslende Strøm
ninger. Væn den unge Arbejder til Flid, Paapasselighed og Be
skedenhed, lær ham, at der i alle Livets Forhold maa væie Disci
plin, og at kun den er værdig til at byde, der selv har lært at lyde, bibring ham Interesse og Kjærlighed til det Fag, hvori han er oplært, og som skal ernære ham, gjør ham det begribeligt, at »Ar be i det adl er Ma nde n«, og det skal da snart vise sig, at man har berøvet Socialismen og andre Fjender af et ordnet Samfund en ligesaa giftig som farlig Braad!
I Erkjendelsen af Nødvendigheden af at gjøre Noget til Ord
ningen af Forholdet mellem Mester og Lærling, fremkom Regje-
7
ringen ved Rigsdagssamlingens Begyndelse i 1881 i L a n d s t h i n - g e t med Forslag til en L æ r l i n g e l o v . Endskjøndt Loven her blev vedtaget i en Skikkelse, der i væsentlige Punkter afveg fra en Mængde Arbejder-, Haandværker- og Industriforeningers Ønsker og Forhaabninger, var den dog et saa stort Fremskridt, at man med Tilfredshed kunde have set den træde i Kraft. Alle Illusioner om denne Sags Ordning ved Lovgivningsmagten ere imidlertid for et længere Tidsrum bristede, idet F o l k e t h i n g e t , da Sagen der kom til Behandling, nedsatte et Udvalg, hvis Flertal, efter hvad der er meddelt i Pressen, kom til det Resultat, at Lær
lingesagen kun bør ordnes ved to forskjellige Love, en for Kjøbenhavn og en for Landets øvrige Kjøbstæder; men overhove
det syntes de i dette 1 ing om Sagen førte Forhandlinger at bære Vidnesbyrd dels om Flertallets ringe Sympathi for Haandvær- kerstanden i det Hele, og dels om følelig Mangel paa faglig Re
præsentation i industriel Henseende.
For om mulig ad privat Vej at forsøge paa at skaffe en bedre Ordning og Forstaaelse i Haandværkets forskjellige Grene, sammentraadte i Aaret 1874 en Del Haandværksmestre, hvis For
handlinger efter Afholdelsen af nogle Møder førte til Dannelsen af
Foreningen til Lærlinges Uddannelse i Haandværk og Industri for hele Landet,
der stiftedes den 17de November 1874, med følgende Formaal:
1, at fremkalde en bedre Uddannelse for Lærlinge i Haand
værk og Industri;
2, at støtte de Udlærte i deres videre Uddannelse;
3, at samle Oplysninger om Arbejdsforholdene i Ind- og Ud
landet til Vejledning for Arbejdsgiveren og Arbejderen, og 4, at tilvejebringe en nærmere Sammenslutning mellem Ar
bejdsgiveren og de ved Foreningens Bistand uddannede Lærlinge.
Disse Formaal søges navnlig opnaaet:
a, ved Ordning af Forholdet mellem Arbejdsgiverne og deres Lærlinge;
b, ved Belønninger og Rejseunderstøttelser til de Udlærte, og c, ved Arbejdsanvisning.
Endelig bør Foreningen virke ben til, at Tvistigheder mellem dens Medlemmer og disses Arbejdere afgjøres ved Foreningens Bistand.
De Mænd, der fra Begyndelsen traadte i Spidsen for Foreningen, vare fuldt vidende om, at den flersidige Opgave, man her havde stillet sig, især naar man saa hen til den Vanskelighed, hvormed alt Nyt baner sig Vej i vort Fædreland, kun kunde vir- keliggjøres efter længere Tids Forløb og ved stadigt og ihærdigt Arbejde; men man troede paa den anden Side ogsaa at turde gjøre sikker Regning ikke alene paa Støtte fra Haandværkerstanden, men ogsaa paa Deltagelse fra Medborgere fra andre Samfunds
klasser, Legater o. s. v., idet man formente, at enhver Bestræbelse til Gavn for og Fremvæxt af FIaandværk og Industri maatte være en for hele Folket særdeles vigtig Samfundssag. Med Taknem
meligbed maa det erkjendes, at Forhaabningerne i en betydelig Grad ere overtrufne.
Ved at give en Oversigt over den Virksomhed, der er ud
foldet af » F o r e n i n g e n til L æ r l i n g e s U d d a n n e l s e « siden dens Stiftelse (lidt over 8 Aar), kan man ikke undlade særlig at fremhæve det om Foreningens heldbringende Virken talende Vid
nesbyrd, at Tallet af Mestre og Lærlinge, der benytte Foreningen, er i stadig Stigen, ligesom dens Virksomhed paa alle Omraader mere og mere trænger igjennem og vinder Anerkjendelse. Den Omstændighed, at Foreningens Assistance til Mægling ofte paa
kaldes saavel af Mestre som Værger og Lærlinge, ikke sjældent i Sager, der kunne siges kun at staa i fjærnere Forbindelse med
9
dens specielle Formaal, kan vel ogsaa anses som et glædeligt Tegn paa, at Tilliden til dens Kjendskab og Upartiskhed i Haand- værkerspørgsmaal mere og mere rodfæstes.
Foreningen tæller over 1200 Medlemmer i Kjøkenliavn og i Filialer i adskillige Provindsbyer ca. 700 Medlemmer.
Af skriftlige Kontrakter mellem Mestre og Lærlinge har Foreningen oprettet over n o o foruden de med Fattigvæsenet og forskjellige udenbyes Kommuner oprettede Kontrakter. Den store Tilgang heri er et godt Vidnesbyrd for, at alle Parter (Mestre, Forældre eller Værger og Lærlinge) føle sig tilfredse med Ord
ningen af Kontraktforholdene, og mange Exempler haves paa, at Forældre og Lærlinge selv tilbyde at betale Ydelserne til Forenin
gen, for at gjøre sig meddelagtige i dens Goder. Af Syende
prøver ere siden Stiftelsen ca. 400 aflagte for Foreningen i Kjøbenhavn. De aflægges saaledes, at der udnævnes 2 Skuemestre, der have at indestaa for og føre Tilsyn med, at Lærlingen selv udfører Svendestykket, og bliver dette derefter bedømt af disse i Forening med Fagets Repræsentant i Foreningen. For Provindsaf
delingernes Vedkommende formenes Tallet af afsluttede Kontrak
ter at være ca. 300 og de aflagte Svendeprøver noget over 100.
Ved velvillig Imødekommen fra » H a a n d v æ r k e r f o r e n i n - gen« i Kjøbenhavn, kunne de Lærlinge, der have aflagt Svende
prøve i Lærlingeforeningen, naar disse maatte befindes fortrinligt udførte, derfra indstilles til at erholde Haandværkerforeningens Medailler, naturligvis paa Betingelse af, at de samme Bestemmel
ser opfyldes, der gjælde for andre Laug eller Laugsforeninger.
I Legater og anden Understøttelse udenfor Kontingentet har Foreningen modtaget ca. 20,000 Kroner, der hovedsagelig ere anvendte til Kost, Logis og Beklædningshjælp til fattige af deres Mestre velanbefalede Lærlinge, samt til teknisk og elemen
tair Undervisning.
I Sygekassen, der begyndte sin Virksomhed i April 1877, er siden den Tid udbetalt omtrent 6000 Kr. i Sygeunderstøttelse.
Mod et Kontingent af 1 Kr. fjerdingaarlig er hver Mester, der benytter Foreningens Medvirkning til Oprettelse af Kontrakt med
sin Lærling, forpligtet til at lade denne indskrive i Sygekassen;
i Sygdomstilfælde erholdes fri Indlæggelse i et af Byens Hospita
ler i 26 Uger eller — forsaavidt Lærlingen ligger hjemme — 50 Øre daglig i et Tidsrum af 13 Uger. Omtrent 500 Lærlinge ere Interessenter. — At Foreningen organiserede denne Sygekasse skyldtes talrige Anmodninger fra Mestrene, der igjennem dette ringe Offer (den billigste Syge-Assurance i Danmark) følte sig betryggede ligeoverfor de Forpligtelser, Tyendeloven paalægger dem ved Lærlinges Tilskadekommen og lignende Uheld.
I hvert Vinterhalvaar er afholdt en Række Foredrag af belærende og underholdende Indhold af Kjøbenhavns bedste Kræfter; hertil have Medlemmer med Familie, samt Lærlinge og Værger med deres Slægt g r a t i s Adgang. I Vinteren 1881-82 var Besøget over 5000 Personer, hvoraf den ene Tredjedel Lærlinge.
— Baade K a s i n o s og F o l k e t h eat r ets Direktører have vist For
eningen den Velvillie i Vintersaisonen ugentlig at tilstille Forenin
gen et større Antal Fribilletter; da disse kun uddeles til Lærlin
gene paa Forlangende af Mestrene, maa denne Nydelse betragtes som en Belønning eller Opmuntring for Flid og god Opførsel.
Paa forskjellig Maade har Foreningen ligeledes støttet de Lærlinge, der have faaet Kursus i d e t t e k n i s k e S e l s k a b s Skoler og H a a n d v æ r k e r s k o l e n af 1859, ligesom endelig S n e d k e r n e s T e g n e s k o l e har vist den Velvillie at tilstaa 4 af Foreningens Lærlinge fri Undervisning.
Til Rejse- og Beløimingsfonden, der for Øjeblikket ejer en i Sparekassen indestaaende Formue paa omtrent 7000 Kr oner , betaler Mesteren 4 Øre ugentlig for hver Lærling. Af denne Kasse kunne unge Haandværksvende efter endt Læretid erholde Duelig
hedsbelønning for Svendeprøven; ville de uddanne sig i Udlandet, kunne de erholde Rejseunderstøttelse, dog kun, naar de have Mesterens Anbefaling for Flid og god Opførsel i Læreaarene. Det er imidlertid Hensigten, naar Formuen har naaet en Størrelse af 10,000 Kroner, da at fritage Mestrene for denne Ydelse. Intet Andragende om Understøttelse af denne Kasse er afslaaet, naar Andrageren har opfyldt de foreskrevne Betingelser.
1 1
Dels for at de Lærlinge, der ere indmeldte i Foreningen, uden Udgift kunne have en gavnlig og adspredende Underhold
ning i deres Fritid, og dels for Medlemmernes Skyld, paabegyndte Foreningen i 1878 Anskaffelsen af en Bogsamling. Endskjøndt Bestyrelsen ikke ser sig i Stand til at give et større Tilskud end 300 Kr. aarlig til Vedligeholdelsen og Indkjøb af nye Bøger er det dog lykkedes, især vedVelvillie fra forskjellige Medlemmer
— deriblandt en større Gave fra Hs. M a j e s t æ t K o n g e n s Haand- bibliothek —- at skaffe Bogsamlingen op til en Størrelse af over 2000 Bind, næsten alle gode Bøger af saavel danske som frem
mede Forfattere. Bogsamlingen har i det sidste Aar i langt større Maalestok end tidligere været benyttet af Lærlingene, og har Udiaa
net været ca. 400 Bind ugentlig.
For at den flittige men fattige Lærling ikke strax, naar han bliver Svend, skal begynde med at gjøre Gjæld, men have en Sum til Hjælp til Sveiideklædning, ydes der — d o g som f r i v i l l i g Sag, o g k u n na a r Me s t e r og L æ r l i n g u d t r y k k e l i g d e r o m e ne s — et Bidrag af 2 Kroner 8 Øre fjerdingaarlig, der indsættes i »Dansk Arbejderbank« og med paaløbende Renter udbetales, naar Lærlingen efter endt Læretid har aflagt Duelighedsprøve. Det bemærkes, at Retten til at erholde disse Penge fortabes, naar oven- staaende Bestemmelser ikke opfyldes.
I Foreningen er oprettet en Voldgiftsret til Bilæggelse af Tvistigheder og Misforstaaelser, der maatte opkomme mellem Mester og Lærling eller disses Værger. At denne Institution har staaet sin Prøve og stiftet Gavn ligger i den Kjendsgjerning, at der under hele Voldgiftsrettens Virksomhed kun har været faa Tilfælde, hvor ikke Uoverensstemmelserne ere bievne bilagte til gjensidig Tilfredshed. Af de ca. 200 Sager, der i Aarene 1876- 82 ere indtrufne, ere de fleste ordnede eller bilagde paa Forenin
gens Kontor af Bestyrelsens Medlemmer, og kun i 30 Tilfælde har man anseet den samlede Rets Undersøgelse og Dom for nød
vendig; af disse bleve 16 forligte og 14 paadømte (11 Kjendelser gik Lærlingen og 3 Mesteren imod.)
Endelig turde man ligeledes fremhæve Foreningens Virksom
hed som Arbejdsanvisnings-Kontor. Paa alle saavel skriftlige som mundtlige Henvendelser angaaende Arbejdsomraadet i Haand- værk og Industri, baade fra Provindserne samt Hovedstaden og Udlandet, meddeles Svar og Vejledning uden nogensomhelst Ud
gift fra de Søgendes Side, og har Foreningen ved sine Forbindelser i Udlandet skaffet mange unge Haandværkere Ansættelse og paa anden Maade ydet dem Medhjælp og Raad.
Medlemskontingentet er for saavel ordentlige som over
ordentlige Medlemmer 4 Kroner aarlig. For Medlemmer af Filialerne svares 1 Krone 40 Øre aarlig.
Det vil ikke være uden Interesse her at fremdrage nogle enkelte Exempler paa Foreningens Arbejde i Veldædighedens Tjeneste, samt dens Bestræbelser og Opofrelser for at skaffe ind- gaaede Kontraktforhold mellem Mestre og Lærlinge haandhævede, og Voldgiftsrettens Kjendelser bragte til Udførelse.
i. En i Kjøbenhavn bosiddende tydskfødt Haandværksmester blev paa Grund af sin Hustrues Død, religiøst Sværmeri og vel ogsaa nogen Lidenskab for spirituøse Drikke kjed af Opholdet i Danmark, endskjøndt hans pekuniære Forhold ikke vare slette.
En 15-aarig Søn vilde imidlertid ikke rejse med Faderen, men ønskede at blive i sit Fædreland og lære en Profession; han hen
vendte sig til Foreningen, der, uagtet Faderens stærke Modstand, beholdt Drengen, anbragte ham i Kost og Logis paa et af Foreningens daværende Plejesteder og satte ham i Lære. Med hædrende Vidnesbyrd om Flid og god Opførsel aflagte han i 1882 sin Svendeprøve, og har siden arbejdet hos sin Læremester, stadig til dennes Tilfredshed. Kort efter at være bleven Svend betroede han Foreningen, at han, der hverken var døbt eller konfirmeret, følte en levende Trang til at optages i Kirkens Skjød. Medens han med stor Velvilje, efter vor Anmodning, forberedtes hertil af en af Hovedstadens Præster, underholdtes han af Foreningen, og hans højtidelige Daab og Konfirmation fandt Sted i Frue Kirke.
Den betydelige Sum, ca. 700 Kroner, dette unge Menneske har kostet Foreningen, opvejes nu fuldt ud ved Tilfredsheden over
! 3
hans roesværdige Opførsel, ligesom han selv aldrig forglemmer, naar Lejlighed gives, at lægge sin Erkjendtlighed og Hengivenhed for Dagen.
2. En tidligere agtet og velstaaende Borger, for hvem det paa Grund af Lediggang og Hang til Værtshuslivet var gaaet meget tilbage, havde en Søn paa 15 Aar, der havde nydt en mangelfuld Opdragelse, idet Faderen, der var Enkemand, stadig tog Drengen med paa Værtshuse og andre offentlige Steder.
Efter Konfirmationen var Faderen sjælden hjemme, og Drengen var overladt til sig selv uden andre Subsistentsmidler, end hvad gode og medlidende Naboer lejlighedsvis gav ham. Hvad Under da, at han — som det viste sig fristet dertil af Nød og Sult — fandt paa at gjøre Indbrud i en Høkers Kjælder, hvor han bort
stjal nogle tomme Flasker, som han solgte og kjøbte Fødemidler for. Tyveriet opdagedes; men paa Grund af Motivet dertil, Om
stændighederne i Hjemmet og hans unge Alder resolverede Politi
direktøren, med den Hensynsfuldhed, der os bekjendt i mange lignende Tilfælde er udvist af ham, at Drengen ikke skulde blive straffet, naar Foreningen vilde sørge for, at han kom bort fra Faderen og anbragtes i Fære. Foreningen tog sig da af ham, klædte ham op, anbragte ham i Kost og Pleje og skaffede ham i Lære hos en stræng men dygtig og retskaffen Læremester. End- skjøndt nogen Haardhed i Begyndelsen var nødvendig for at vænne ham til Lydighed og Pligtopfyldelse, har efterhaanden de slette Vaner saaledes tabt sig, at han nu — efter ca. 2 Aars Læretid — har de mest hædrende Vidnesbyrd om sin Flid og gode Opførsel, ligesom ogsaa Faderen selv er glad over, at hans eneste Barn sandsynlig er reddet for Samfundet.
3. En ié-aarig Lærling boede hos sin Moder, der var Enke. Foruden Sønnen havde hun en Haandværkssvend i Logis, og med denne kom hun efterhaanden til at staa i et intimt Bekjendtskab. Af Jalousi til en anden Kvinde, til hvem hun troede hendes Forlovede stod i Forhold, begik hun mod denne en grov Forbrydelse, for hvilken hun arresteredes og senere inddøm
tes i Tugthuset. Ved hendes Anholdelse stod Sønnen hjælpeløs og uden Slægt, der kunde tage sig af ham, og Resultatet vilde være blevet, at han havde maattet forlade sin Fære for i en tjenende Stilling at erhverve saa meget, at han paa egen Haand kunde er-
nære sig. Foreningen kom ham til Hjælp; han blev i sin Lære og skal nu snart aflægge Svendeprøve. Mesteren roser ham for Flid og god Opførsel.
4. Ved Foreningens Foranstaltning anbragtes en Dreng i Lære i en af Sjællands Kjøbstæder. Hans Fader var en stræb
som og honnet Arbejder, for hvem det var gaaet tilbage paa Grund af, at han i et Par Aar havde været sengeliggende af en Kræftskade. Efter et Par Maaneders Læretid — just som Mesteren tilskrev Foreningen, at han var meget fornøjet med Lærlingen og snarest ønskede Kontrakten oprettet — modtoges et Brev, hvori troværdige Borgere underrettede Foreningen om, at Drengen ofte mishandledes af Mesteren uden Aarsag. Da Drengen ikke selv havde skrevet noget om Overlast, sendte Foreningen øjeblikkelig en af sine Funktionærer til vedkommende Provindsby for paa Stedet at undersøge Forholdet. Ved Undersøgelsen konstateredes det, at Mesteren, der var af meget hæftig og opfarende Karakter^
jævnlig havde mishandlet Drengen, endskjøndt han selv gav ham det Vidnesbyrd, at han i alle Maader opførte sig roesværdigt og var mere opvakt og lærenem end Drenge i Almindelighed. Han slog ham kun, naar han var i daarligt Lune, men angrede det strax derefter. Ved Politiets Mellemkomst afgjortes Sagen saale- des, at Lærlingen strax forlod Læren, og Mesteren betalte en klækkelig Bøde. Drengen blev derefter gjennem Foreningen anbragt hos en kjøbenhavnsk Mester, der, som det kunde ventes, ytrer megen Tilfredshed med hans Flid og ypperlige Evner.
5. En Haandværksmester havde i et Aarstid havt en Lær
ling og var særdeles tilfreds med ham. En Dag henvendte Meste
ren sig paa Foreningens Kontor med Anmodning om at faa Lærlingen undersøgt af Lægen. Grunden dertil var, at Drengen hyppig under Arbejdet fik ondt og undertiden i besvimet Tilstand kunde henligge flere Minuter. Endskjøndt Kontrakt var oprettet og Lærlingen flink til Arbejdet, var det Mesterens Mening, for- saavidt Lægesynet godtgjorde, at Drengen, trods sin stærke Legems
bygning, led af indre Svagheder, da at give Slip paa ham og søge ham anbragt ved en mindre kraftanstrængende Beskjæftigelse. En omhyggelig Undersøgelse bragte det Resultat, at Lærlingen intetsomhelst fejlede, men at Besvimelserne kun vare en Følge af M a n g e l p a a n æ r e n d e og t i l s t r æ k k e l i g Kost , i s ær v a r m
i 5
Mi d d a g s m a d . — Sagen var nemlig den, at naar Drengen Lør
dag Aften kom hjem til Moderen, hos hvem han havde Ophold, med de 3 Kroner, der det første Aar af Læretiden var hans Uge
løn, vare disse opbrugte i Løbet af et Par Dage, saa at han næsten aldrig fik varm Mad, men maatte nøjes med utilstrækkelig tør Kost, tynd Kaffe eller The. Ved Foreningens Foranstaltning skete øjeblikkelig en Forandring i dette Forhold, og Lærlingen arbejder nu munter og ufortrøden, medens samtidig Besvimelse og al anden Svaghed er ophørt.
6. Det har truffet sig saa mærkeligt, at Foreningen har antaget sig tvende i sin Tid meget fremtrædende Socialistføreres Sønner. I begge Tilfælde har Faderen unddraget sig Forsørgel
sespligten, den ene ved at forlade Hustru og en talrig Børneflok og begive sig til en fremmed Verdensdel; den anden ved at und
drage sig Samlivet med Hustruen, uden senere at bekymre sig om, hvorledes det gik hans Børn. Begge de unge Mennesker — den ene er nu Svend — opføre sig godt.
7. Efter 11/2 Aars Læretid til gjensidig Tilfredshed forlod en Lærling sin Lære efter at have underrettet Mesteren om, at han ikke kom mere, uden dog at angive nogen Grund. Da Kon
traktforholdet var ordnet ved Mellemkomst af Foreningen, overtog denne Sagens Forfølgelse. Ved de gjorte Forsøg paa mindelig Afgjørelse — hvilke dog ikke lykkedes — fremgik det klart, at Lærlingens Moder, hos hvem han opholdt sig, havde overtalt ham til at forlade sin Lære for at træde i Forbund hos en anden Mester, der vilde give lidt mere ugentlig Løn. Foreningens Vold
giftsret dømte Lærlingen til ufortøvet at vende tilbage [i Læren, samt til at give Mesteren en Erstatning for den Tid, han havde forsømt Arbejdet, og paalagdes det Moderen, der som Sønnens Værge havde underskrevet Kontrakten, at sørge for, at Voldgifts
rettens Kjendelse opfyldtes i alle Punkter. Efter adskillige Ud
flugter fra Moderen, der ved sin Uformuenhed troede sig sikret mod enhver Forfølgelse, besluttede Foreningen at lade Sagen for
følge ved Domstolene. Da hun ved Underretning herom fik Følelsen af, at der kunde blive Tale om at afsone Bøderne med simpelt Fængsel, vendte Lærlingen tilbage til Mesteren, og afbetaler nu hver Uge et lidet Beløb som Afdrag paa den Erstatning, Mesteren blev tildømt. Han skal nu snart være Svend, og har hans Opførsel siden været saa god, at Mesteren har kunnet anbe
fale et af ham til Foreningen indgivet Andragende om Hjælp til Beklædningsgjenstande.
8. For Misligholdelse af Kontrakten har for ganske nylig Faderen til en Lærling, ifølge mindelig Overenskomst afsluttet
paa Foreningens Kontor, udredet en Erstatning til Mesteren af kontant 300 Kroner. Lærlingen, der havde 2 Aar tilbage af Lære
tiden, havde med Faderens Vidende og Billigelse uden Grund forladt Læren og vægrede sig ved at vende tilbage.
9. En Lærling, der var fyldt 18 Aar, forlod uden Grund sin Mester.
For Voldgiftsdomstolen blev en Overenskomst indgaaet, hvorefter Lærlingen atter vendte tilbage for at udstaa sin resterende Lære
tid, og skulde han, der ikke var uformuende, hvis han atter brød Kontrakten og forlod Læren, give Mesteren en Skadeserstatning af 200 Kroner. Kort Tid efter meldtes det, at han igjen var bort- gaaet. Foreningen lod ham eftersøge, og da der var Grund til at formode, at han ved hemmelig Bortrejse fra Landet vilde unddrage sig de indgaaede Forpligtelser, fik man Autoriteternes Medhold i ved Arrest at sikre sig hans Person, til Forholdet var ordnet.
Vi troe det rigtigt til Slutning nærmere at omtale endnu et Foretagende — maaske det smukkeste og mest velsignelsesrige — der er iværksat af Foreningen, nemlig dens
Lærlinge-Plejehjem-
Medens det inden Næringsfrihedens Indførelse var en al
mindelig Skik, at Lærlingene havde Kost og Ophold i Mesterens Hus og vare under hans stadige Tilsyn, finder dette nu kun i sjældne Tilfælde Sted i Hovedstaden og gaaer ligeledes mere og mere af Brug i Provindsbyerne. Det nuværende Forhold er, at
Lærlinge paa samme Maade som andre Arbejdere erholde L ø n , i Almindelighed 2 å 3 Kroner ugentlig det første Aar, og senere 1 Krones Paalæg ugentlig for hvert af de følgende Aar, Læretiden varer. Da imidlertid Kost, Bolig, Vadsk og de allernødvendigste Klædningsstykker til en Lærling næppe kan skaffes for et mindre Beløb end 7 å 8 Kroner ugentlig, bliver Resultatet, at mange Drenge, trods deres Lyst og Anlæg for Haandværk, ikke kan anbringes i dette, fordi deres Forældres eller Værgers pekuniaire Omstændigheder ikke tillade at yde dem nogen Hjælp i Læreaarene.
At herved mange Kræfter, der under andre Forhold kunde blive til Ære og Prydelse for Haandværk og Industri, desværre gaae tabte for disse, er en Selvfølge. Hertil kommer, hvad der i For
eningens Virksomhed ofte er sket, at Lærlinge, der paa Grund af Dødsfald, ulykkelige for dem demoraliserende Omstændigheder i Hjemmet, at Forældre eller Værger, hos hvem de have Ophold, komme under kriminel Tiltale eller fast Fattigforsørgelse o. s. v., uden synderlig Varsel og uden Hjælpemidler komme til at staae ene i Verden, uden Hjem og uden Tilhold, ere bievne anbragte for Foreningens Regning i Kost og Pleje paa forskjellige Steder, hvor Tilsynet med deres moralske Vandel og øvrige Færd kun vanskelig lader sig gjennemføre.
Det var Overbevisningen om disse sørgelige Kjendsgjernin- ger, der ledede Bestyrelsens Tanke hen paa Opførelsen af »Lær
linge-Plejehjemmet«. — Ved Ha n s M a j e s t æ t K o n g e n s aller- naadigste Interesse opnaaedes til Fordel for en saadan Pleje- Stiftelse Koncession til at drive et Industri- og Vare-Lotteri.
Siden 1877 har dette været i Gang under Navn af »Lærlinge-, Pleje- og Arbejderhjemmets Yare-Lotteri«, og har Publikums Velvillie i Forening med billig Administration og sparsom Økonomi bragt det smukke Resultat, at der, foruden at flere Hundrede Haand- værkere og Industridrivende have havt Beskjæftigelse som Leve
randeurer af Gevinster, er opsparet en Formue af ca. 1 3 0 , 0 0 0 K r o n e r , der nu tildels ere anbragte i Bygningen og Inventariet.
Efter Byggeplanen er der i Hjemmet Plads til 108 Lærlinge;
men da Foreningens Pengeomstændigheder ikke har tilladt Opta
gelsen af det fulde T al, har man maattet begynde med Halvdelen;
det er dog Bestyrelsens faste Formening, at Hjemmet vil have sit fulde Antal Beboere inden Udløbet af dette Aar, og har Begjæret om Optagelse været saa stort, at man har været nødsaget til foreløbig at henlægge adskillige Andragender, hvor baade Trang og Værdighed vare tilstæde. Fortrinsret til Optagelse have de Lærlinge, der enten ere f o r æ l d r e l ø s e , u d e n S l æ g t n i n g e i H o v e d s t a d e n el l er u n d e r u h e l d i g e O m s t æ n d i g h e d e r i d e r e s n u v æ r e n d e O p h o l d s s t e d e r . Der bliver intet Hensyn taget til, hvad Troeslbekjendelse Lærlingene have, ej heller hvor de ere fødte eller forsørgelseslberettig’ede. For Øjeblikket findes optaget i Hjemmet baade svenske, norske, tyske samt i finsk Lærling.
Ved Driften og Ledelsen af Lærlinge-Plejehjemmet vil Bestyrelsen stadig have den Opgave for Øje, at ved Siden af den Orden, Renlighed, Punktlighed og Disciplin, der nødvendig maa findes i en Institution af den Natur, vil Tilsynet dog blive ført i en saa human og velvillig Aand, at Hjemmet kan gjøres saa tiltrækkende for de Unge, at de efter endt Arbejdstid længes derefter; det er Meningen her at yde dem Erstatning for det Hjem, de ved Skjæbnens Omvexlinger i saa tidlig Alder have tabt eller maaske endog aldrig kjendt — altsaa paa en Maade en Fortsættelse af O p f o s t r i n g s h u s e t s s mukke og v e l s i g n e l s e s r i ge Gj e r n i n g . Det maa her bemærkes, at ligesom Lærlinge
foreningen aldrig har undladt paa enhver Maade at bistaa og vejlede de unge Haandværkere, der have været under dens Pro
tektion som Lærlinge, saaledes vil det ogsaa blive betragtet som en kjær Forpligtelse for Hjemmet ikke paa senere Stadier i Livet at forlade sine Myndlinge; dette gjøres saa meget hellere, som det ved mange Lejligheder har vist sig, at Foreningens Vejled
ning, Mellemkomst og Støtte har bevirket Forbedring og Oprejs
ning, hvor ungdommelig Letsindighed, Lediggang og slet Selskab havde afstedkommet Udskejelse og Fald.
Lærlinge-Plejehjemmet er opført paa en smuk og i sani- tair Henseende heldig beliggende Plads i Boulevardkvarteret; for
19
uden de 4 store rummelige Sovesale, hvor hver Lærling har sin Seng og eget Aflukke til Klædningsstykker, findes interimistisk Sygestue, Lægeværelse, fælles Spisesal, Forsamlingssal, hvor Lær
lingene i deres Fritid kunne have Adspredelse ved Læsning (Biblio- thek findes i Lokalet) Domino-, Skak- og andre Tankespil, Festsal, der kan rumme 5—600 Mennesker, og som benyttes til Foredrag, Oplæsninger o. s. v., forskjellige Arbejdsværelser med Maskiner og Værktøj til Øvelse og Arbejde, Badeværelser med kolde og varme Bade, Desinfektionsanstalt, Rengjøringsværelse til Fodtøj o. s. v. — Alt foruden passende Lokaler til Hjemmets Funktionærer.
For om muligt at skaffe »Lærlinge-Plejehjemmet« en forøget Indtægt, er i 1882 paabegyndt Udgivelsen af en illustreret Kalender
»Danmarks Almanak«. Det er Bestyrelsens Medlemmer, der p r i v a t hæfte for Dækningen af mulige Tab ved dette Foretagende, medens h e l e O v e r s k u d e t uden Formindskelse tilfalder Hjemmet.
Den gode Modtagelse, Almanakkens iste Aargang har fundet hos Befolkningen, lader formode, at denne Indtægt ad Aare ikke vil blive ubetydelig.
Ved at fremsætte ovenstaaende Meddelelse om »Foreningen til Lærlinges Uddannelse« og »Lærlinge-Plejehjemmet«s Formaal og Virksomhed kan man ikke undlade at tilføje, at Foreningens Bestyrelse endnu troer at have en Tanke at realisere, en Opgave at løse, nemlig Opbyggelsen af et »Arbejderhjem«, hvor den h o n n e t t e og æ r l i g e H a a n d v æ r k s s v e n d paa sine gamle Dage, naar Arbejdskraften er slappet og Haanden mat, kan finde et tarveligt, men venligt Ly, paa en Maade en Præmie for Pligtop
fyldelse og lang og tro Tjeneste til Haandværkerstandens Veteraner.
Def er vel saa, at alle disse Foretagender ikke fuldtud kunne erstatte Savnet, men kunne siges kun at være »Draaber i Havet«, efter den store Trang, Erfaringen viser der er tilstæde;
men her er anvist en Vej, ad hvilken der baade fra offentlig og privat Side kan arbejdes i større og mere fuldkommen Udstræk-
redde adskillige unge Mennesker fra Fald og Fortabelse, og op
drage dem til hæderlige og nyttige Medlemmer af Statssamfundet.
Det er en Selvfølge, at Foreningens mangesidige Virksom
hed maa medføre meget betydelige aarlige Udgifter. At desuagtet Medlemskontingentet, i Forhold til de Rettigheder og Goder, der bydes, er lavt (som ovenfor bemærket kun 4 Kr. aarlig), skyldes naturligvis først og fremmest Overskudet af » L æ r l i n g e - , Pleje- o g A r b e j d e r h j e m m e t s V a r e l o t t e r i « , et Overskud, man vedblivende troer at kunne gjøre Regning paa. Den Medfølelse for uforskyldt Nød og Trang, den Redebonhed og Lyst til at støtte, hvad der er godt og gavnligt, som er et Særkjende for det danske Folk, vil heller ikke svigte her, især naar dertil kom
mer , at det har været Lotteriadministrationens stadige Opgave ved p u n k t l i g F o r r e t n i n g s f ø r e l s e og s m u k k e G e v i n s t e r t i l a l m i n d eilige P r i s e r at erhverve sig og vedligeholde Spil
lernes Tillid og Velvillie. Endvidere de betydelige Bidrag, der af Kjøbenhavns Sparekasse, de Spannjerske Legater, det Rejersenske Fond, det Classenske Fideikommis, Vallø Stiftsmidler og det mo
saiske Præmieselskab ydes eller ere ydede til Foreningens Formaal eller enkelte af disse, og endelig den store Tilslutning af o v e r o r d e n t l i g e M e d l e m m e r : Medborgere af alle Samfundsklasser, deruden selv at være Flaandværkere have Interesse for Haandværkerstanden, og i dens Fremvæxt og Trivsel se en for Folk og Stat lige vigtig Sag.
Ogsaa ved denne Lejlighed har det vist sig, at det d a n s k e K o n g e h u s , hvis Veldædighed staaer som lysende Exempel for Fol
ket, er gaaet i Spidsen ved Alle at tegne sig som Medlemme med be
tydelige aarlige Bidrag. — L æ r l i n g e - P l e j e h j e m m e t har for
uden en større Del Gaver i Arbejde og Inventariegjenstande til Bygningen modtaget Legater til en Værdi af ca. 15,000 Kr o n e r , og fra flere Sider er der tilsagt Understøttelse paa et senere Tidspunkt.
I Erkjendelsen af den store Medhjælp og Velvillie, der fra alle Sider og paa mange Maader er vist Foreningen, og i hvilke dens Bestyrelse ser et Vidnerbyrd om, at den rolige og besindige Maade, hvorpaa den har søgt og vedblivende ønsker at lede
21
»Foreningen til Lærlinges Uddannelse« og de til denne knyttede Institutioner, vinder mere og mere Paaskjønnelse, benytte vi Lej
ligheden til at bringe en hjærtelig Tak til Alle, der har bidraget til, at saa store Resultater i saa kort Tid ere naaede. Vi bede dem bevare Interessen usvækket i kommende Tider, efter Evne og Lejlighed arbejde for, at Medlemstallet kan voxe til en saadan Størrelse, at det staaer i Overensstemmelse med det smukke og gavnlige Form aal, og forsikkre vi, at den Energi og Udholden
hed, som god ærlig Villie og Kjærlighed til Sagen kan give, ikke skal fattes os, og være da hermed vor Gjerning anbefalet til Høje og Lave, Kvinder og Mænd, Alle, hvem rolig Fremadstræben og den danske Haandværkerstands Ære og Fremtid maatte ligge paa Hjerte.
Henvendelse til Foreningen sker under Adresse:
»Foreningen til Lærlinges Uddannelse«, Nørrevoldgade 19, Kjøbenhavn.
Kjøbenhavn, i Bestyrelsen for »Foreningen til Lærlinges Uddannelse«, 1883.
B.
E. Beste. J. H. Elholm,
Bagermester. Tøm rermester.
L. Larsen,
Kapt., Hof-Møbelfabrikant,
Formand.
C. E. Nielsen,
Snedkermester,
Sekretær.
P- Hansen,
Tøm rermester.
C. C. Petersen,
Skorstensfejermester,
Kasserer.
Laur. Rasmussen,
Zinkstøber,
Næstformand.
C. P. Sørensen,
Skrædermester.
Wm. Winther,
Maskinfabrikant.
Vi Undertegnede, der ere Medlemmer af »Foreningen til Lærlinges Uddannelse« og kjender dens Virksomhed, kunne i Hen
hold til Ovenstaaende erklære, at ligesom den Opgave, Foreningen har stillet sig, er en Samfundssag af stor Betydning, saaledes har ogsaa den Virksomhed, der alt er udfoldet, paa mange Maader virket til Gavn og Velsignelse for den opvoxende Slægt.
Vi opfordre derfor vore Medborgere til paa bedste Maade at støtte Foreningen.
F. W. Barnstein, B. Bloch, W- S. W. Faber,
Grosserer & Hørkræmmer. Overretsprocurator. Sparekasseinspektør.
Augustin Gamél, Benny M. Goidschmidt, A. H. F. C. Goos,
Grosserer, Fabrikejer. Grosserer. Professor, Dr. juris,
Folkethingsm and,
F. W. A. Haxthausen, A. Hein. C. 8. Henrichsen,
Kammerherre, Ordensmarsk alk, D irektør for Kjøbhv.
Overstaldm ester hos Hs. Maj. K ongen Kreditforening
H øjesteretsadvokat, Form. f. Borgerrepræs.
J. A. C. Holbech, H. P. Ingerslev, H. A. W. Knudsen.
Professor, Skoledirektør. Godsejer.
F olkethingsm and.
Etatsraad, Borgmester.
Rud. Koefoed, C. A. Lerche, Fr. Meldahl,
M askinfabrikant. Lelinsgreve, Kammerh. Etatsraad Professor, D irektør f. Kunstakad.
J. Chr. Mygind, S. J. Paulsen, Søren Pedersen,
Maskinfabrikant. K apitain i Flaaden, Kapt., Grosserer & Hørkræmmer.
Folkethingsm and,
O scar Prior, E. Emil Rosenørn, P. C. Rothe,
Grosserer, Dampm øller. Kammerherre, Overpræsident, Landsthingsm and.
Dr. theol.. Stiftsprovst.
B. Ruben, C. F. R. Greve Scheel, V. Schierbeck,
Grosserer, Fabrikejer. Kammerherre. Stam husbesidder, Folketliingsm and.
Overretssagfører.
Philip Schou, P. A. J. Stiirup, J. F. Willian,
D irektør, Folkethingsm and. Konsul. A gent, Bænderiejer.
Formand for „Industriforeningen.14
P. Wørishøffer, H. P. Ørum,
Læge.
General.
Kjælderetage.
2 3
1. Brænde- & Tørvehus.
2. Inspektørens Brændsel.
3. Portnerens do.
4. Opvask.
5. Køkken.
6. Spisekammer.
7. Pigekammer.
8. Husholderske.
9. Vaskeri.
10. Linnedkammer.
11. Tørrestue.
12. Rum til Støvlepudsning.
13. Styrtebad.
14. Badeværelser.
15. Værkstedsrum.
16. Kulrum under Porten.
Iste Etage.
y///i I w7k \ v//>
n / i m ' l ' i i * * ! r h ~ p T
1. Elevator.
2. Spisestue.
3. Garderobe.
4. Vestibule.
5. Kontor.
6. Portnerboiig.
7. Bolig for Inspektøren.
8. do. - do.
indeholdende 4 Sovesale med hver 27 Senge.
2''i" Elaye..
wa Va
1. Vaskerum.
2. do.
3. Sygeværelser.
4. Vaskerum.
5. Vestibule.
6. Vaskerum.
Tag-Etage.
To<j Es-aj«-.
1. Fest- & Foredragssal.
2. Garderobe.
3. Repræsentantværelse.
4. Archiv.
