Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Lazarus, M.; udarbeidet af M. Lazarus.

Titel | Title: Haandbog i Bogtrykkerkunsten tildeels efter

fremmed Kilder

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Immanuel Rée's Forlag, 1873 Fysiske størrelse | Physical extent: 16 s. (kun 1. trykkeark).

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

Ha and bog

Bogtrykkerkunsten.

tildeels efter fremmede K ild e r

udarbejdet af

M . L a z a r u s .

Kjsbcnhavn.

I mmanuel Kee'« Fari ng.

I . C o h e n s Bogtrykkeri.

Grundregler kor Sletning.

Indledning.

( I det Efterfolgende v il enhver M a n d af Faget sinde M eget, der er ham velbekendt; v i begynde derfor med at gjore vore Lcesere opmærk­

somme paa, at dette er uundgnaelig nodvendigt, naar denne B o g skal svare t i l sin Bestemmelse: at tjene som V ejledning ved unge Menneskers Oplcerelse i Bogtrykkerfaget.

Sletning.

Ved „ S c e t n i n g " (at scette) forstaae v i den G je rn in g : at samle de enkelte Bogstaver (T yp e r), der have deres P la d s i „K assen " ( S k r ift­

beholderen), t il Stavelser, O rd , L in ie r, S id e r o. s. v. Ester de for- skjellige Scetterarbeiders Beskaffenhed inddeles disse ig jen i flere for- stjellige Underafdelinger, som v i hver for sig senerehen ville stjcenke vor Opmcerksomhed; at beskrive Fremgangsmaaden ved Udforelsen af disse forskjellige Arbejder, at give Regler for deres rette Udforelse, det er jo nem lig en af dette Vcerks Hovedopgaver.

M e n ihvorvel Ordene „ a t scette" i egenlig Forstand kun betegne Bogstavernes Sammensætning t il Stavelser o. s. v., horer der dog t il det Begreb, de udtrykke, en D e l andre Arbejder, som maae udfores af Scetteren, og blandt disse maae v i i forste Rcekke ncevne „ A f l c e g -

6 Haandbog i Bogtrykkerkunsten.

n i n g e n " eller „ O p r a m n i n g e n " , d. e.: Adskillelsen af de sam­

mensatte T ype r (efter fu ld fo rt T ry k n in g ) og deres Henlæggelse paa de d ertil bestemte Opbevaringssteder.

F o r at vcere istand t il at scette — om det end kun skulde vcere en eneste L in ie — udfordres der fem Gjenstande, n e m lig : S k r i f t , S k r i f t k a s s e , K a s s e r e o l , V i n k e l h a g e og S c e t t e l i n i e .

V i gaae derfor over t i l at omtale disse lid t noermere.

Skriften.

Ved O rdet „ S k r i f t e r " forstaaer man i den typografiske Teknik alle de T ype r, („B o g s ta v e r") som Soetteren benytter t il S a m m e n fa t­

n in g af alle de typografiske Arbeider, der forekomme i Bogtrykkerier.

A lt, hvad der af T yp e r henhorer t i l samme S k rifta rt, kaldes „en S k r ift."

S krifterne ere forskjellige l ) med Hensyn t i l deres sproglige A n ­ vendelse, i hvilken Henseende man skjelner mellem „ F r a k t u r " (der anvendes t i l Danst, tildeels Svensk og T y d st); „ A n t i q u a " (romanste og adskillige slaviske S p ro g , Engelst, Hollandsk, tildeels Svensk); „ K y - r i l l i k a " (Russisk, Serbisk og Rumcenst); „A ra b isk", „Grcest", „H e ­ braisk", „S a n s k rit" osv. — 2) i Storrelse — 3) i Tegning ( „ S n i t " ) , som kan vare mere eller mindre bred eller langagtig — og 4) i Ka- rakteer: mager, halvfeed, seed, kursiv, rekursiv, gothist, cegyptist, for­

siret osv.

D e t enkelte Bogstav har Form af et la ngag tigt, retvinklet Legeme, hvis O m fang Bogtrykkeren kalder K e g e l e n . D e ts Lcengde (eller Holde) er i F rankrig 24 M illim e te r; i Tydskland samt Danm ark, Norge og Sverige er den noget sorstsellig, imellem 23 og 25 M illim e te r * ) .

D e enkelte Bogstavers Brede er meget sorstsellig efter T e g n in ­ gens Udstrækning, saa at s. Ex. Bogstaverne e, i, s, k, l, r, t, z o. s. v. (i Fraktur) nappe ere halv saa brede som Bogstaverne m, ce, w, o. s. v. D erim od er Vreden af den S id e , der vender mod Nabo­

* ) D a dette M a a l, Meteren, rim e lig v iis snart v il blive almindelig bruge­

lig t ogsaa i Norden, er dette i denne B og lagt t i l G rund, hvor M a a l angives. Meterens Eenheder ere: 1 M eter — 1000 M illim e te r — 100 Centimeter; 1 Centimeter — 10 M illim e te r. 1 Meter — 36 danfle Tom m er eller 1^ Alen.

Skriften. 7

bogstavet a ltid eens paa de Bogstaver, der henhore t il en og samme S k rifta rt.

Bogstavets nederste D e e l kaldes Foden, dets overste Deel, paa hvilken Tegningen findes, kalves Hovedet. Noget nedenfor M id te n af Bogstavet, paa dettes forreste S id e (hos franske Skriftstobere dog som oftest paa den bageste) har Skrifistoberen anbragt „ S ig n a tu r e n " , d. e.

et snart rundt, snart kantet In d s n it eller Hak, der viser Scetteren deels yvad der er op og ned paa Bogstavet, deels hvad der er for og bag, og g jo r det saaledes m u lig t for ham at scette Bogstavet i den rette S t illin g , uden at han forst behover at see paa dets Teg nin g, hvilket vilde medtage for lang T id . S ig n a tu re n er forskjellig for de forstjellige S k rifte r, den bestaaer ofte af to eller flere In d s n it og befinder sig ved de forsksellige S k rifte r ikke a ltid paa det samme Sted, hvilken Omstæn­

dighed frembyder den Fordeel, at man ved Hjcelp af S ig n a tu re n kan bestemme, t i l hvilken S k rifta rt dette eller h iin t Bogstav henhorer. S ig ­ naturens Beskaffenhed er ikke uden Indflydelse paa Scetningen. E n storre S ig n a tu r er n a tu rlig v iis lettere synlig og folelig end en mindre.

Ved B e stillin g af en ny S k r ift burde derfor Bogtrykkeren a ltid opgive Skriftstoberen en rig e lig Storrelse af S ig n a tu re n . Denne bor ogsaa befinde sig saa la n g t henimod Foden, at der ikke et O ie b lik for S e t ­ teren kan vcere T v iv l om, hvor Bogstavets Hoved eller dets Fod er.

A n ta lle t af Skrifttegnene belober sig i F ra ktu r-S krifte n , der, fom bekjendt, kun bruges t i l Danst, Norst, Tydst (og tildeels Svensk), t il over tOO. — D e store Bogstaver kaldes i Typo gra fien „ V e r - s a l i e r " .

Foruden selve de store og smaa Bogstaver horer der t i l S krifte n Inte rpu nktionstegn ene: Punktum , Komma, Kolon, Sem ikolon, S p o rg s - m aals- og U d ra a b ste g n ; „ L i g a t u r e r " , d. e. sammensatte eller rettere sammenstobte Bogstaver, altsaa T ype r, paa hvis Hoved der findes B i l ­ ledet af to eller flere Bogstaver, s. E . i F ra k tu r; st, sl, st, si, ll, si, fl, ff, foruden de tydste: h, tz, ch, ck, ss, i A lt 13. I typografist Hen­

seende kan man ogsaa t il Ligaturerne henregne de tydste Bogstaver a, o, u, A , O , U , de svenske A , a, saavelsom alle accentuerede B o g ­ staver. S o m oftest, baade i Tydst og L a tin , bruges dog to enkelte Bogstaver i Stedet for disse, f. Ex. Ae i Tpdst og Oe o. F l. i L a tin , som i L a tin : „L a e liu s " for „L c e liu s ", (i T yd st: „O ekonom ie" for O konom ie ").

Andre Lee se t e g n ere: D e v is eller Bindeteg (-,) S tre g eller Tankestreg ( — ), Parenthes (), Klam mer (s j), S tje rn e ( * ) , Kors (ff), P a ra g ra f (tz), Anforsels-, C ita tio n s-T e g n eller „Gaaseoine" ( „ " ) , ru n d t r (r) og undertiden kommer he rtil Numer-Tegnet ( ^ § ) . S tje rn e

8 Haandbog i Bogtrykkerkunsten

og Korstegn anvendes som Notetegn s*(, ^ ) eller ff), ffffj, dog dette sidste ogsaa som D odstegn (s. Ex. K ristian IV . fodt 1577, -s 1648).

D e t runde r (r) benyttes i Fraktursats t il etcetera (etc.) i Forbindelse med det lille c (rc), medens Le. eller Lcetera er forceldet. V i be­

mærke endnu Appostroftegnet ('), der benyttes, hvor et Bogstav er ude­

la d t (s. E r. Fa'er, M o 'e r o. s. v.)

Foruden disse med en T eg nin g forsynede T yper, gives der endnu nogle t il S k rifte n horende Legemer, der ikke have samme Hoide som de andre Bogstaver, og heller ikke som disse ved Trykningen fremstille noget Bogstav, men kun et hvidt R u m imellem de enkelte O rd . D en typografiske Benccvnelse paa disse er — under Eet — „U d slu tn in g e r" ; men de indebefatte ig jen Kvadrater, Gevierter, Halvgevicrter, Slieser og S p a tie r ( la t.: Spatium o : M e lle m ru m ). Her i Norden, som andet­

steds, passe 2 H alvgevierier paa en G eviert, 2 Slieser paa en H a lv- geviert og 2 S p a tie r paa en S lie s ; men ofte trceffe v i paa M ellem - storrelser, saa at der ikke kan siges, at otte S p a tie r a ltid passe paa en G eviert, og ei heller 4 S lieser, ja, der gives endog T ilfa ld e , hvor selv to Halvgevicrter ikke passe paa en G eviert. Dette M is fo rh o ld har ncermest sin G ru n d i en senere Tilskodning, og derved fremkomne tykke og tynde (H a a r-)S p a tie r, D r itle r og tykke Halvgevierier. K v a ­ d r a t e r n e ere ogsaa storre eller mindre (de mindre kaldes undertiden hoist uegenlig „halve Kvadrater ), og ikke sjceldent traffes to Gevierter stovte sammen og kaldes da „T o -G e v ie rt-S ty k k e r". Dette bemarkes her kun Paa Forhaand om Udslutningernes N a tu r i deres A lm in d e lig ­ hed, da v i senere hen ville faae Lejlighed t il at omtale dem ud­

forligere.

S k rifte n er stovt as en M etal-Kom position, hvis Hovedbestand- dele ere reent B ly og A n tim o n iu m . I den nyere T id har man paa sine Steder tilsa t Skriftm assen noget Nikkel, og det paastaaes i frem­

mede Fagskrifter, at denne Fremgangsmaade har viist sig sardeles anbe- falelsesvardigt, idet den bevirker, at S krifte n bliver haardere og altsaa varigere at slide paa.

Skriftkasse og Kasse-Reol.

S k r i f t k a s s e n , S a t t e k a s s e n eller, som den som oftest slet og ret kaldes, ..Kassen", tjener t il at optage i sig alle de t il S kriften horende Bogstaver, Udslutninger og Tegn o. s. v., og er inddeelt i en Masse smaa R u m eller Fag, hvori de enkelte Bogstaver ligge hvert

Skriftkasse og Kasse-Reol. 9

S la g s for sig. In d d e lin g e n af disse Fag og den M aade, hvorpaa B o g ­ staverne ligge ordnede, er i de fo rflje llig e Trykkerier meget forskjellig, dog i de fleste Tilfcelde eens for hvert enkelt Trykkeri Tidligere an- faae man det for nodvendigt at have to forskjellige Kasseinddelinger for Fraktur og A n tiq u a ; men i den nyere T id har man fundet, at dette aldeles ikke behov es.

D H r r . F e r s l e w L K o m p . s nye Kasse-System (hvoraf omstaa- ende et O m rid s medfolger), yder saavel Scetteren som Bogtrykkeren adskil­

lige Fordele og har sikkert Frem tiden for sig. F o r Scelterens Ved­

kommende er det klart, at det er en Lettelse for ham knn at have een Kasseinddeling i Trykkeriet, og hvad Bogtrykkeren angaaer, da v il det let indsees, at det maa vcere sordeelagtigt for ham at kunne benytte enhver tom Kasse t i l en hvilkensomhelst S k rift, hvad enten den horer t il Fraktur- eller A n tiqua-A rte rn e.

T e storste Fag i Kasserne benyttes n a tu rlig v iis t il de B o g ­ staver, hvoraf der bruges flest nem lig e, a, n, d, o, r, m, i, t, samt Halvgevierter. D e to andre Fag af samme Storrelse benyttes t il Kvadrater og S k yd e lin ie r, de nceststorste Fag ere anvendte t il v, g, s, l, h, b o. s. v. samt t il S p a tie r og Gevierter. D e n tredie og mindste F a g -In d d e lin g er selvfolgelig bestemt til at optage de sjceldnest fore­

kommende Bogstaver og Tegn.

ZZdervceggene samt det indvendige Kors i Kasserne ere omtrent af 25 M iU im e tre s Tykkelse, hvilken Tykkelse er nodvendig, da de skulle afstive hele Kassen. Kassens B u n d har n a tu rlig v iis ogsaa en til- bo rlig Tykkelse og er forsvarlig fastgjort med S kruer og S o m . Trceet maa ikke blot vcere stcerkt og seigt, men ogsaa let. Egetrce er a ltfo r tungt, Bogetrce ligesaa, og dette kaster sig desuden le t; det kan an­

tages, at Fyrretrce i saa Henseende har F o rtrin e t. I celdre T id e r vare Kasserne saavel storre som dybere og altsaa betydelig tungere; men dette forvolder kun Besvcer. V a gte n af en saadan Kasse kunde naae 50 - 60 P u n d , medens den i N u tiden sjceldent gaaer hoiere end t il 10 — 12 P u nd.

D a der, selv med Anvendelse af temmelig stor O m hu fra S n e d ­ kerens S id e , let opstaaer storre eller mindre Sprcekker eller Aabninger imellem B u nden af Kassen og Fagrcekkerne, bedcekkes hvert enkelt Fag med et Lag P a p ir eller P ap, den saakaldte „ F o r i n g " , for at fore­

bygge, at de tyndere Bogstaver flu lle flyde sig ned i andre Fag, og altsaa forvolde B la n d in g e r (Svibelfisk). C r denne F o rin g af tyndt P a p ir, maa dette lcegges flere Gange sammen, og derpaa — som og­

saa T ilfa ld e t bor vcere med P ap — gjores lid t storre end Fagets B u n d , saa at enhver A a b n in g bliver u m u lig g jo rt.

10 Haandbog i Bogtrykkerkunsten.

K a s s e - R e o l e n h a re n dobbelt N ytte at udrette, idet den baade boerer Scetterkassen og tjener som Reol (Gjemmested eller R u m ) for de Scetterkasser, sam ikke blive brugte for Dieblikket. D e n bor vcere

^ L Z Z ^ A, 2: »

- L ' s

^

ASss

^ ^ K°

« ^ M 'o' Z 2 3 -«

-Z' 3'

s

c7^:

r r -

o ! r - -

V > K

- - - i -

§

_

< r v

S r -

G

- xi-o

G

3

!

- -

S

' » ! ^ r

t

-^5 c^d

2S O:

stcerkt bygget og have den for Scetteren nodvendige Hvide. D en er ligesom Kasserne a lm in d e lig v iis af Trce. Deres Hvide er scedvanlig foran l M eter, og bag t il 1 M eter, 2 0 — 25 Centimeter. Forsaavidt den benyttes t il Reol for Broeder eller Kasser, bvr den forsynes med en Bagklæ dning. Afdelingerne eller Rummene t il Kasserne maae vcere

Skriftkasse og Kasse-Reol. i l

lid t storre end disse, saa at Kassen uden Besvcer kan flydes ind, og saaledes, at selv en vel fy ld t Kasses In d h o ld ikke paa nogen Maade kan beskadiges ved Indskydningen.

D a Reolens forreste Been ere henved 25 Ctm . lavere end de bageste, danner dens overste Deel en S kra a n in g opad, omtrent i Form af en P u lt, hvilket frembyder den Fordeel, at Scetteren har lettere ved at see og naae de Bogstaver, der ligge > de overste, lcengst fra ham liggende R u m (Fag), end hvis Kassens Hvilepunkter dannede en vand­

ret Flade.

I det Foranforte have v i givet en Beskrivelse af de almindeligste Reolers Udseende; men der sindes n a tu rlig v iis i de fo rflje llig e T ry k ­ kerier ikke faa Afvigelser fra denne Reolform . Dette er saaledes T i l ­ faldet i de Trykkerier, hvor man har in d fo rt det franske (tveddeelte) Kassesystem. Her danner den Deel af Reolen- der tjener t il S t i l ­ lads for den Kasseafdeling, der optages af de smaa Bogstaver m. m., kun en ubetydelig S kraan ing , medens dens overste Deel har en saa- dan Form , at den derpaa hvilende Kasseafdeling faaer en S t illin g , der ncermer sig noget t il den lodrette.*) M a n har endvidere Dobbeltreoler ( t il to Kasser), tredobbelte ( t i l 3 Kasser ved S id e n af hverandre);

Reoler, paa hvis S id e r der er anbragt R u m , i hvilke der passer- mindre Kasser, som kunne tjene t il Gjemmer enten for T ite lflrifte r, Rammer, S treger o. desl. eller for Kvadrater, S kyd elinie r og U dflut- n in g e r; saadanne Reoler maae n a tu rlig v iis vcere endeel bredere end de almindelige. A tte r andre Reoler, der kun ere bestemte t il at afgive et passende S tilla d s for een Kasse, ere ganske simpelt dannede af 4 Been, der saavel fo rtil og b a g til som paa begge Siderne og m idtveis imellem Sidelisterne foroven ere forbundne ved 11 Ctm . brede Trce- lister, af hvilke den forreste maa vcere saameget hoiere end Benene, at den flraatstaaende Kasse ikke kan glide ned; ved at anbringe lignende Lister m idtveis node paa Benene v il man kunne faae en god og be­

kvem P la d s t il endnu en Kasse i en saadan R e o l; disse Reoler sinde fornemmelig Anvendelse i AviLscetterier og ere forsaavidt behagelige for Scetteren, som de ikke kunne komme t i l at genere hans Been.

Endelig har man i den nyeste T id i T y d flla n d seet P rover paa Kasse­

reoler af Je rn , faldbudne af Fritz Janecke i B e rlin .

*) Om Hensigtsmæssigheden af disse Reoler og de dertil svarende Kasser­

ere Meningerne meget delte; vi troe dog, at de ubetinget bringe de i den Pverste Kasse-Halvdeel liggende Bogstaver ncermere t i l Scetteren, og at Kasserne ere lettere at haandtere og transportere end de hos os alm indelige, h v o rtil kommer, at de uomtvistelig ikke krceve saa stor P lads som disse.

12 Haandbog i Bogtrykkerkunsten.

P a a enhver Kassereol burde der vcere anbragt en Skuffe, hvori Scetteren kan gjemme sit M a n u skrip t, sine Korrekturer, Redskaber 0. desl.

D e n , der skal scette, tager P la d s m idt for den paa Reolen staaende Kasse; denne bor a ltid staae i en Hvide, der svarer t i l S e t ­ terens. S o m M a a l ved O pstilling en kan Scetteren bruge sine A lb u e r;

disse skulle nem lig, naar han har sluttet Armene teet t il Kroppen, vcere i samme Hside som Overfladen af Kassen, hvor denne er ham ncermest.

M a n kan ikke noksom anbefale Scetterne — iscer de yngre — at ia gt­

tage denne Regel, hvis Forsommelse for en ikke ringe D eel er S kyld 1, at der hos mange Scettere viser sig Tendents t il Brystsyge. S taaer Kassen for la vt, kan man bode derpaa ved at scette een eller flere Kasser under den; staaer den for hoit, afhjcelpes M is fo rh o ld e t lettest derved, at Scetteren staaer paa et Brcedt eller en Skam m el af pas­

sende Hvide.

Vinkelhage og Scrttelinie.

V i n k e l h a g e kaldes det Redflab, hvori Scetteren samler de en­

kelte Bogstaver t il Stavelser, O rd og hele L in ie r. Tcenker man sig et Stykke udvalset M e ta l (helst Je rn eller M essing) af en langagtig fiirkantet Form , paalangs omboiet i en ret Vinkel, hvis ene P la n fra V inkel t i l U d e rlin ie er omtrent 5 C tm ., medens den anden kun er 1 6 — 20 M m ., saa har man den forste og vcesenligste Deel af en Vinkelhage. Denne scettes paa den bredeste Flade (G u lv e t) saaledes, at den smallere (Vceggen) er vendt imod Scetteren, og opad fra V in ­ kelen. C t retvinklet Stykke M e ta l (J e rn eller M esing) 5— 6 M m . tykt og as samme Hvide som Vceggen er fastloddet paa G u lve t yderst tilh v ire og giver det Hele tilncermelsesviis Udseende af en lille Kasse, der er aaben fo rtil og paa den ene S ide. E t andet Stykke M e ta l, der har samme Hvide og Tykkelse som det tilh v ire anbragte, og som, idet dets Tykkelse brat tager af tilvenstre in d til 2 — 3 M m ., har en Lcengde af 3 — 5 Ctm ., er bevcegeligt (hvorfor det kaldes Skyderen) og slutter n o ia g tig t baade t il Vceg og G u lv , danner den tredie (ven­

stre) Sideflade as den lille Metalkasse, som nu kun er aaben fo rtil.

Ved Hjcelp af et M etalbaand, der omslynger Skyderen og den egen­

lige Metalkasse og kaldes Snogen spaa T y d fl: der FroschP kan S ky­

deren scettes fast paa et hvilketsomhelst bestemt S te d af G u lv fla d e n ; Jernbaandet er nem lig noget tykkere paa det S ted, der ligger oven­

Vinkelhage og Scettclinie. 13

over Skyderens Forlængelse tilvenstre, end i A lm indelighed, saaledes, at der paa h iin t S te d er P la d s nok t il Anbringelse af en Skruegang, og gjennem denne kan man med en lille Skrue scette Skyderen fast t i l G u lv e t. Hovedet paa denne Skrue maa vcere fladt, saa at man kan skrue den op og t il med Pege- og Tom m elfingeren.

Ved Benyttelse nf de her omtalte Apparater kan Vinkelhagens Lcengdemaal let gjores storre ived at flytte Skyderen tilvenstre) eller m indre sved at flytte den tilh oire). - - S k a l en Vinkelhage vcere god, maae dens indvendige Flader overalt danne rette V inkle r imod hinanden.

V e l har man Vinkelhager, der i Henseende t il Snogen (som flet ikke findes paa nogle) og S kruens Anbringelse ere noget fo rflje llig e fra den her beskrevne; men denne maa dog t i l D a to ansees for at vcere den meest hensigtssvarenoe, ligesom det ogsaa er den, der ncesten udelukkende fabrikeres nuomstunder.

Vilkelhagerne ere enten sorfcerdigede af J e rn , af M essing eller af Troe med Messingbeslag-, paa nogle Jernvinkelhager er Sknderen af Bronce, Kobber eller M essing, og omvendt finder man ogsaa Je rn - flydere paa Messingvinkelhager. Undtagelsesviis har man seet V inkel­

hager af N yso lv; men Jernet er paa G ru n d af dets Haardhed dog det M e ta l, der egner sig bedst t il Fabrikationen af Vinkelhager.

Vinkelhagens Lcengde maa rette sig efter Vreden af de L in ie r, som flu lle scettes i den; t il a lm indelig O ctav- og A vissats er 1 6 — 20 Ctm . Lcengoe den meest passende. Vinkelhagens Brede er h e rtilland s a lm in d e lig v iis 4 — 5 C tm ., medens den i T y d flla n d og F rankrig som oftest ikke er mere end 25 M m .

E n proper Scetter bor holde sin Vinkelhage reen og da n a v n lig fljcerme den mod R u st; er den bleven vaad, s. Ex. ved Ombrcekning af fugtet S a ts , maa man aftorre den omhyggeligt. Rusten aftages lettest ved Hjcelp af S a n d - eller S m ergelpapir, og hvor man ikke kan komme t il dermed, kan en B ly a n ts s p id s nogenlunde erstatte det. J n d - gnidning med G ra p h it er ligeledes et godt M id d e l t il Jernets B e ­ skyttelse mod Rust.

S c e l l e l i n i e n er et Stykke af en M essing, Zink- eller Blystreg, der har S krifthoide, og hvis Lcengde retter sig efter Vreden af de L i­

nier, man fla t scette, saaledes at den uden at klemmes mod S id e ­ fladerne kan scettes tcet op t il Vinkelhagens Vceg, paralelt med denne.

P a a hvert af de overste to H jo rn e r maa den vcere omtrent 3 M m . lcengere, end Formatet er bredt, og der bor Kanterne afrundes. D e saaledes over S cetteliniens Flade udstaaende Smaahager kaldes D rerne og bevirke, at man med Lethed kan tage Scettelinien ud imellem de lige brede L in ie r.

14 Haandbog i Bogtrykkerkunsten.

Scettelinien sattes med den ene Bredeflade op imod Vinkelhagens V a g , saaledes at dens O re r rage ud over Vinkelhagens S idefla der;

den tjener saaledes som S lo tte sor de Bogstaver, der udgjore den forste L in ie , i V inkelhagen; er denne sluttet, tages Scettelinien ud bag­

ved den og lcegges foran den, hvorefter man kan begynde at scette den nceste L in ie og saa fremdeles. Scettelinien bevirker desuden, at de enkelte Bogstaver lettere kunne glide ned t il Vinkelhagens G u lv , og at de sammensatte O rd i en og samme L in ie med Lethed kunne skydes tilh o ire eller tilvenstre, hvilket er nodvendigt ved L in ie n s U d flu tn in g (see senere hen) og endelig yder Scettelinien — som v i senere ville see — en ypperlig H ja lp , naar de satte L in ie r skulle „h a v e s u d ".

S a tte lin ie n maa vare glat, hvorfor de, der skjares af M essing, ere at foretrakke for alle andre, og den maa passe noie t il det F o r­

m at, der skal sattes; er den for kort, kommer et tyndt Bogstav nemlig let i Klemme imellem den og en af Vinkelhagens Sideflader.

A t scet t e.

A t samle de i alle Kassens Fag fordeelte enkelte Bogstaver t il Stavelser, O rd , L in ie r, Colum ner og Forme kaldes — som tidligere an- fo rt — i Typografien a t s a t t e , og dette skeer paa folgende M a a d e :

S a tte re n tager P la d s foran den paa Reolen staaende Kasse og holder Vinkelhagen i sin venstre Haand, saaledes at G ulvet hviler m idt i Haanden, medens Tom m elfingeren berorer S a tte lin ie n , der er sat op imod Vaggen, og de sire andre F ingre ligge opad dennes Aderflade.

M ed O inene soger han S ig n a tu re n paa det B o gsta v, han forst stal satte, hvorefter han med sin hoire Haands Tom m el-, Pege- og Lange­

finger griber det ovenfor S ig n a tu re n , der vendes opad (eller nedad) — saaledes, at den overste D eel af B ille d e t a ltid kommer t il at ligge narmest S a tte lim e n , — og forer det ned paa S a lte lin ie n op imod Skyderens indvendige Flade, hvor Tommelfingeren holder det fast.

Medens Tom m elfingeren et O ie b lik slrpper S a tte lin ie n , for at det forste Bogstav kan sattes op t il denne, have O inene allerede opdaget S ig n a tu re n paa det naste; dette gribes ligesom h iin t og fores ned til S a tte lin ie n ved S id e n af det forste, og saaledes sattes fremdeles det naste Bogstav ved S id e n af det foregaaende, idet S ig n a tu re n stadig vendes mod samme S id e , og Tommelfingeren holdes paa det sidste Bogstav og derved flyttes tangere og tangere tilh o ire . Hvergang S a t ­ teren paa denne M aade har samlet alle de t il et O rd horende B o g ­ staver, fa tte r han en af de tidligere omtalte lavere T yp e r uden B ille d , der i Aftrykket v il komme tilsyne som det ubetrykte M ellem rum mellem

A t scette. — Udslntninger og Kvadrater. 15

det forst satte O rd og det nceste. E fter et Punktum , Udraabs- eller S p o rg sm a a lste g n — hvor disse afslutte en Scetning — scettes to M ellem rum styper.

T e n vordende Scetter kan ikke formeget advares imod at vcenne sig t i l under Udforelsen af sin D o n t at gjore unodvendige, uregelmæs­

sige og urolige Bevcegelser med Arm e, Been eller K ro p ; sindige, af- maalte, men bestemte Armbevægelser ere bedst flikkede t il at fremme Scetterens Arbeide og t i l at bevare hans Produktionsevne.

E r der sat saamange Bogstaver, at der ikke er P la d s t il flere i Lin ie n , gjcelder det om n o ia g tig t at give denne den rette Brede, og dette kaldes at s l u t t e u d . Linierne maae nem lig paa det A lle r- noiagtigste vcere lige brede, og Vinkethagens indvendige Lcengde maa vcere indrettet (stillet) efter det F orm at, der stal scettes. D e t er im id ­ lertid kun sjeldent T ilfa ld e t, at det sidste Bogstav af et O rd eller en Stavelse (med Bindetegnet) netop fylder L in ie n ; der b liv e r som oftest enten en lille P la d s tilo vers eller der kommer t il at mangle P la d s t il det eller de sidste Bogstaver af et O rd eller en Stavelse, og for- at bode herpaa forager man Storrelsen af M ellem rum m ene imellem Ordene i det forstncevnte T ilfa ld e , og formindsker den i det sidstnavnte.

Dette skeer ved H ja lp af U dflutningerne, som v i maae omtale lid t n a r­

mere, for v i gaae over t il at forklare, hvorledes de anvendes.

Udslntninger og Kvadrater.

Udflutningerne inddeles efter deres Storrelse i 1) G evierter:

T yper, der paa alle Flader have samme Forelse (Kegel), som den S k rift, h v o rtil de hore; 2) Halvgevierter, af hvilke to, satte ved S id e n af hinanden, danne en G eviert; 3) D r it le r : tre t il en G e vie rt; 4) S lie s e r: fire t il en G eviert og endelig 5) S p a tie r af forstjellig Forelse;

i velordnede Trykkerier ere disse sidste sorterede efter deres Forelse, strå­

ledes at man efter Onste kan finde 4, ^ eller A G eviert, men i A lm in ­ delighed inddeler man dem hertillands simpelthen i tykke og tynde S p a tie r.

I franske og tildeels i tydste Bogtrykkerier er Udflutningernes F o ­ relse beregnet efter et andet System (Punktsystemet). E t typografisk P u nkt er lig med ^ C tm .; paa Gevierter og Halvgevierter kan dette Beregningssystem dog kun sinde Anvendelse forsaavidt som Kegelen af den S k rift, h v o rtil de hore, er indrettet efter det samme.

S o m allerede anfort, bruges Halvgevierterne a lm in d e lig v iis som M ellem rum styper, undtagelsesviis bruges dog ogsaa D r itle r i dette Oiemed.

16 Haandbog i Bogtrykkerkunsten.

Foruden de her omtalte U d flutn ing er gives der endnu et andet S la g s , der bruges t i l at udfylde saadanne storre R u m i Satsen, der i Aftrykket vise sig som ubetrykte; de have i Reglen en Hvide af 2 Ctm . (4 ^ Cicero) og kaldes med et Foellesnavn Kvadrater. Efter deres Brede inddeles de hertillands i hele K v. (4 Cicero) og halve (3 C i­

cero) — rigtigere store og smaa K v. — ; i Tydskland og Frankrig er Kvadraternes Brede derimod indrettet efter det ovenfor omtalte P u n k t­

system; der har man K v. paa 48, 36 og 24 Punkters Brede og kal­

der dem derefter hele, trekvart og halve „C oncordancer". Kvadraterne benyttes fremdeles som et S la g s typografisk M a a l, idet man i A lm in ­ delighed angiver S a ts -F o rm a te ts Brede (Liniernes Lcengde) og dets Lcengde (S id ern es Hvide) i saa og saamange Kvadrater.

I enkelte celdre Trykkerier finder man endnu Kvadrater, der ad­

skille sig fra de ovenfor omtalte derved, at deres Brede er indrettet efter den Skriftkegel, h v o rtil de hvre, saaledes at den udgsvr 2, 3, 4, 5 eller 6 Gevierter af samme.

D a der, som v i have seet, kun er ^ Cicero Forskjel paa Vreden og Hviden af de almindelige Heelkvadrater, kunne disse ogsaa lcegges saaledes i Vinkelhagen, at deres Hvide og deres Brede flifte M a a l- forhold (liggende K v.), dog bor dette kun flee, hvor det af Hensyn til Form atet er uundgaaeligt.

A t s l ut t e ud.

H a r Scetteren samlet saamange Bogstaver, at det nceste O rd eller den nceste Stavelse (med Bindetegn) ikke kan faae P la d s i L inie n, skal den sluttes ud, d. e. indrettes t il n v ia g tig t at udfylde V inkel­

hagens Lcengdemaal. S o m ovenfor a n fvrt, fleer dette enten ved at forvge eller at .formindske S tvrrelsen af M ellem rum m ene imellem de fo rflje llig e O rd , L in ie n indeholder. G rundreglen for den Fremgangs- maade, der bvr fslges herved, er den, at Forsgelsen eller Form ind­

skelsen saavidt m u lig t skal fordeles tig e lig t paa a l l e i L in ie n forekom­

mende M e llem rum , og fo ro vrig t flu lle fslgende Regler iagttages ved

„U d slu tn in g e n " : S k a l den P la d s , M ellem rum m ene indtage, foroges (Satsen „spcerres" — rig tig e re : spredes), tager Scetteren sin T ilflu g t t i l S p a tie rn e ; disse scettes a ltid paa M ellem rum stypens hvire S id e . Findes der i L in ie n et K olon eller et Sem ikolon, scettes det forste S p a tiu m foran det O rd , der fvlger efter et saadant T e g n ; derncefl foran det eller de O rd , der fvlge efter et Komma, derefter foran saa­

danne O rd , der begynde med smaa Bogstaver, og tilsidst — hvor det ikke kan undgaaes — foran O rd med store Begyndelsesbogstaver (Ver-

''Gr

- ^ 7 ? ^ 7 M W U

^ 7 .,

- - -- -.

- . d - ' W ;

- 7 '.'5 ''7 7 /7 K -- '

7 ^

7'M 7<^

.- -.- '^"--..7 7- - ' ' - ' - E o

7 ' ' 7 - ' -

' "7^ . " " - ^ '7 ^ '- L '-' 7 7 7 7 7 ^ - x

. 7 7 7 '' 7 7'7K-7-

-7P '7^. 7

M A - K K -

i '!-. ^

>.

' ^ ,'7 .-'-7

' . ~ -7. ^ ^ ^

'7 7

.

-

' ' - .

'7 7 7

__

'

' ^ ' ' 7

- .

i L- 7 - .^^7