Bøger om Folkehøjskolen i dens Jubilæumsaar (1944)

BØGER OM FO LK EH Ø JS K O LEN I DENS JU BILÆ U M SAAR (1944)

Af Fridlev Skrub beltrang.

D

skole. Det begyndte med G rundtvigs H ø jsk o le s k rifte r fo r mere end 100 A a r siden, men Tanken om Skoler fo r den voksne Ungdom, især Bondeungdom m en, blev ogsaa taget op fra anden Side. D erfor er den ældste »H øjskolelitteratur« m indre ensidig end Skrifterne fra en senere Periode, da den grundtvigske H ø j­

skole ubetinget var blevet den førende. I det 20. Aarh. vokser Strømmen a f Levnedstegninger, E rin d rin g er, E le v sk rifte r og S kildrin ger a f de enkelte H øjskolers H istorie, men der er ogsaa frem kom m et en Ræ kke sam m enfattende S k ild rin g er a f H ø jsko ­ lens Historie. A f grundlæggende Betydning var Askovforstande- ren Lu d v ig Schrøders F re m stillin g i »Den nordiske Højskole«

(1905), og en kyn dig Værdsættelse af H øjskolens Indsats i det danske F o lk e liv m øder m an i den tyske D r. A. H. H ollm anns

»Den danske Folkehøjskole og dens Betydning fo r U d \ik lin g e n a f en fo lk e lig K u ltu r i Danm ark« (oversat a f Anders Vedel, 1909). D er er senere udkom m et ad skillig e S krifter om H øjskolens Historie, saaledes 1939— 40 de to store B in d »Den danske F o lk e ­ højskole gennem hundrede Aar« (forberedt af And. Vedel, re d i­

geret a f E rn st J. Borup og Fred. Nørgaard). Dette første J u ­ bilæ um sskrift indeholdt A fsn it af betydelig Væ rdi, men blev i betænkelig Grad udstykket i Sm aaskildringer af de enkelte H ø j­

skolers H istorie (jfr. Anm eldelse i F o rtid og N u tid X IV , S. 177 f.).

I Folkehøjskolens H undredaar forelaa der en hel Række Bøger om H øjskolens U d v ik lin g siden 1844. F ø rst og frem m est en Disputats, Roar Skovmand: F o l k e h ø j s k o l e n 18 4 1- 1 8 9 2. S t u d i e r o v e r e n O p l y s n i n g s b e v æ g e l s e i d e t 19. A a r h u n d r e d e (Det danske Forlag, 1944).

A t et saa betydningsfuldt k u ltu rh isto risk Em ne som den danske Fo lk eh øjskole og den Oplysningsbevægelse, der b ar den frem , først nu er taget op til videnskabelig Behandling, er maaske ret fo rk la rlig t. Opgaven vilde bedst kunne lykkes fo r en Mand, der stod m idt i H øjskolens Gerning, og ganske vist h ar mange af Folkehøjskolens Mæ nd h aft Sans fo r videnskabeligt Arbejde, men i Reglen tog Skole- og Foredragsvirksom hed de fleste af deres Kræ fter. E n alsidigt udrustet H øjskolem and som H olger Begtrup (1859— 1037) naaede ud over sin G rundvigforskning navnlig at skrive »Det danske F o lk s H isto rie i det 19. Aarhundrede«, hvor O plysnings- og Væ kkelsesstrøm ningerne fik en fremtrædende Plads, men en v irk e lig Analyse a f Folkehøjskolens T ib liv e lse og U d v ik lin g gav hverken han eller andre. O versigter over H ø jsk o ­ lernes H isto rie foreligger i betydeligt T al, men først med H ø j­

skolelæ rer R oar Skovm ands dybtgaaende Undersøgelse, hvis Re­

sultater forøvrig t frem træ der i mere fo lk e lig Fo rm end D o kto r­

afh andlinger i Alm indelighed, har vi faaet den velunderbyggede S k ild rin g a f H øjskolens Grundlæggelses- og Gennem brudsperiode, som v i længe h a r h aft K ra v paa.

Æ ld re B ehandlinger a f Folkehøjskolens H istorie har ret en­

sidigt h o ld t sig til trykte K ild er: B iografier, Brevsam linger, S k il­

dringer a f enkelte Skolers H istorie, M in d eskrifter m. v. A f utrykt M ateriale var det væsentlig kun Breve fra Højskolem æ nd, der blev udnyttet efter Fortjeneste. I K irk e - og U n d e rv isn in g sm in i­

steriets A rk iv e r har Skovm and fundet et Kildem ateriale, der kaster et nyt og sikrere Ly s over vigtige Sider a f Højskolernes L iv . Det gælder n avnlig Skolernes Indberetninger til M inisterierne efter 1851. Ogsaa Tilsynets A rk iv og en Ræ kke Fo rh a n d lin g s­

proto koller fra Rigsdagsarkiver er i rig t M a al udnyttet. E n d ­ videre h a r Skovm and system atisk gennemgaaet et stort Antal P rivatarkiver, der indeholder Breve fra og til Højskolem æ nd og

højskoleinteresserede Politikere. A f trykte K ild e r er navnlig Rigsdagstidende, statistiske M eddelelser samt en Ræ kke Aviser og T id ssk rifte r blevet udtom t fo r højskolehistorisk Stof.

Skovm and arbejder dels paa en in dre L in je : H øjskolern es V ir k ­ somhed og de mere fremtrædende Højskolem æ nds Arbejds- og Idéverden, dels paa en ydre: Folkehøjskolens F o rh o ld til det o f­

fentlige, Rigsdagens og Regeringens S tillin g til H øjskolerne, hvor- de to springende P u n k te r var S tatstilskuddet og T ils y n e t med Skolerne. Ret n a tu rlig t slutter F re m stillin g e n med H øjskoleloven s T ilb liv e ls e i 1892, om trent sam tidig m ed S tiftelsen a f Fo ren in gen fo r H ø jsk o le r og Landbrugsskoler, der betegnede en ny E p o k e i det Iiøjskolesam arbejde, som efterhaanden havde u dviklet sig.

Paa den ydre L in je ligger ogsaa S kildringen a f Folkehøjskolen og den politiske U dviklin g, navnlig i Provisorieaarene, da en Række Skoler som Følge a f Ledernes po litiske In d stillin g blev udelukket fra Statstilskud. E n U dstraaling fra H øjskolens sær­

lige Idéverden er derim od D røftelsen a f den a ld rig realiserede

»Skole i Soer« og Virkelighedens Sidestykke hertil, den udvidede H øjskole i Askov.

Gennem liv lig Udnyttelse a f gam m elt og nyt K ildem ateriale lykkes det Skovm and at give en H e lh e d sfre m stillin g a f H ø js k o ­ lernes H istorie med kla rt B lik fo r Særegenheder og Sam spil.

Uden at stræbe efter mere O m vurdering, end K ild ern e hjem ler, karakteriserer han en Ræ kke a f H øjskolens ledende Mænd, deres Forudsæ tninger og deres Plad s i Tidshistorien. E n central S k ik ­ kelse som Lu d v ig Schrøder har saa at sige staaet i Skygge af sin egen Frem stillin g , men hos Skovm and træder han skulder­

bred og m idtsam lende frem i Lyset. Om vendt kan det vel siges, at den næsten m yteom spundne Chr. K o ld ved Siden a f sin pæda­

gogiske Storhed havde Egenskaber, der ik ke frem m ede Sam vir­

ket indenfor Højskolekredse. E lle r m an kan nævne den friske, men stridbare M orten Pontoppidan, hvis Indsats her ses netop som den skal, nem lig i Sammenhæng med de mere moderate Højskolemænds.

I Overensstemmelse med H øjskolens Væsen sp iller det person­

lige Elem ent en fremtrædende R o lle i denne S kildring, men mest

iøjnefaldende er dog de mange faktiske O plysninger om H ø j­

skolearbejdets K arakter og H øjskolens F o rh o ld til det offentlige.

Ikke m indst i Lys af Sam spillet m ellem H ø jsko lefo lk (især de mange Breve) viser Skovm and os, hvad H øjskolen var i sig selv, mens Bladudtalelser, Rigsdagsreferater m. v. giver fy ld ig O p ­ lysning om, hvordan H øjskolen og dens Gerning blev opfattet i denne Periode. E t P a r a f Værkets bredeste A fsn it om handler H øjskolernes F o rh o ld i den p o litisk bevægede Periode 1877

— 92. H er m øder m an bl. a. et Stykke dansk »Kulturkam p«, som er et Studium værd, hvad enten m an h a r mest Sym pati fo r de m oderate eller de mere ra d ik a le Kræ fter, der her hævdede sig overfor konservative H øjskolefjender. Meget tid lig t havde F o lk e ­ tingsflertallet taget sig a f H øjskolens Sag, og disse A a r viste, at H øjskolerne, hvor »upolitiske« de end kunde være, dog blev et betydningsfuldt Le d i den dem okratiske U dviklin g.

D er er form entlig en Ræ kke Punkter, hvor Skovm ands K a ra k ­ teristik ik k e ram m er, dels fo rd i M aterialet er utilstræ kkeligt, dels vel ogsaa som Fø lg e a f en vis traditionel O vervurdering a f H ø j­

skolens Betydning paa enkelte Felter. H isto rikeren tør næppe underskrive Lu d v ig Schrøders O rd om H øjskolen som »et B o l­

værk m od den positivistiske Retning«. A t Askov efter Skovmands Opfattelse var et saadant Bolvæ rk, motiveres tem m elig uviden­

skabeligt med, at »denne Skoles ledende Mæ nd gennemstrømme­

des a f en K raft, som de ik k e havde fra sig selv, og som fo rp la n ­ tede sig til Eleverne« (S. 422). Uden at undervurdere Askov og

andre grundtvigske Skolers aandelige Indflydelse, v il jeg hævde, at naar Brandesianism en »i det væsentlige blev begrænset til H o ­ vedstaden og dens Overdrev«, skyldtes det ganske simpelt, at der ik k e var naturlige Væ kstbetingelser fo r nogen »europæisk« R et­

ning paa det danske Bondeland. Desværre var det ganske u tv iv l­

somt snarere Fordom og Uvidenhed end vaagen Reaktion, der standsede »den positivistiske Retnings Sejrsgang«. (Skovmand og jeg er iø vrig t ganske enige om, at H øjskolens T a le var mere tiltræ ngt, ja mere »realistisk« i sit Syn paa Landbefolkningen end Georg Brandes’ Program ). Om vendt mener jeg, at Skovm and gør fo r lid t ud a f Højskolem æ ndenes Interesse fo r sociale og økono-

77

m iske Problem er (S. 470) og derved fristes til at undervurdere deres Indsats paa dette Felt. E n Gennemgang a f Landbrugsblade fra 1880’erne vilde have korrigeret hans Opfattelse, ligesom et mere in tim t Kendskab til Landbrugets F o rh o ld vilde have gav-

net K a p itle t om Fo lkeh øjskolen s S tatistik 1872— 91, der dog som Helhed er udmærket oplysende.

M an har fra anden Side kritiseret Værkets Afgræ nsning, der levner saa lid t Plads fo r Grundtvigs H øjskoleidéer og F o rb in d e l­

sen med den kirkelig e G rundtvigianism e. Det kan forsvares med, at disse Em ner tidligere er behandlet ret indgaaende. M ere be­

tænkeligt er det, at Skovm and beskæ ftiger sig forholdsvis lid t med H øjskolens F o rh o ld til den øvrige K u ltu ru d v ik lin g blandt Landbefolkningen, bortset fra de po litiske Hovedstrøm ninger.

D er er alt fo r mange Faktorer, hvis V irk n in g e r og Sam spil med H øjskolens Oplysningsbevægelse, S. ik k e mener at kunne be­

dømme, saa det skal ik k e lægges ham til Last, at Vurderingen af Bevægelsens Resultater b liv e r meget forsigtig og ret sum m arisk.

E fte r den unge Georgeist Jak. E. Langes træ ffende Bem æ rkning i 1890 havde Arbejderne langt bedre end H øjskolens Mæ nd B lik fo r det sociale Onde og dets Aarsager (den uretfæ rdige F o rd e ­ ling). Skovm and refererer Langes Udtalelser, vistnok med Sym ­ pati, men m an kunde have ønsket en nærmere Redegørelse fo r Højskolens Begrænsning. Den skyldes jo nem lig ik k e just, at H øjskolerne mere var Vækkelses- end Kundskabsskoler (selv om mange var det), snarere en O vervurdering a f »Oplysningen« i dens grundtvigske »oplivende« Form , der paa sin V is kunde blive lige saa skæbnesvanger som den rationalistiske Tidsalders upersonlige Kundskabsspredning. Dom m en over H øjskolens In d ­ sats i denne og senere Perioder afhænger af, h vo rvidt den skæ r­

pede sine Elevers Evn e til af opfatte og tænke selvstændigt (og handle derefter) eller væsentlig ku n udviklede deres Sans fo r Højskolens egne V irkem idler. H e rtil kom m er dog — mere i Væ kkelsesskolens A and —- H øjskolens M u lig h ed fo r at lære sine Elever at leve saadan, at L iv e t blev dem kærere og mere betyd­

ningsfuldt.

Saa uhaandterlig fo r Videnskaben V irkeliggørelsen a f disse

m enneskelige U dviklingsm u ligheder end kan synes, giver Skov­

m ands indholdsrige Disputats dog mange overbevisende Træ k som B idrag til en mere objektiv V u rd ering a f det centrale i O p ­ lysningsbevægelsens Virksom hed.

Det egentlige Festskrift, udgivet af Foreningen fo r H øjskoler og Landbrugsskoler, er »Danm arks Fo lkehøjskole 1844— 1944«

(Det danske Forlag), et stateligt Væ rk, der skild rer alle Sider af Folkehøjskolens vidtstrakte V irksom hed i de 100 Aar. I fem store A fsn it behandles H øjskolens aandelige Forudsæ tninger, dens Idé og H istorie, Folkehøjskolens V irk n in g e r i K irke, Skole og Fo lk e liv , dens F o rh o ld til andre Skoleform er og endelig H ø j­

skolevirksom hed udenfor D anm ark. Væ rket er redigeret a f H ø j­

skoleforstander J. Th. Arnfred, La rs Bæ khøj og C. P. O. C h ri­

stiansen, med E rn st J. Borup som B illedredaktør, og det h ar ikke m indre end 28 Medarbejdere. D a den historiske Sans altid har været stærkt u d viklet hos H øjskolens Ledere og Lærere, kan ingen undre sig over dette mandsstærke O pbud af Forfattere, der alle h a r (eller har haft) nær T ilk n y tn in g t il Fo lk eh ø jsko len s A r ­ bejde og er særdeles sagkyndige hver paa sit Felt. M en som h i­

storisk Væ rk vilde Festskriftet sikkert have vundet ved en m indre vidtdreven A rbejdsdeling. D er var da blevet Plad s fo r længere U d v ik lin g slin je r og et mere frem trædende Helhedssyn, mens en D el Gentagelser fo rm e n tlig vilde være undgaaet. Og blandt det store A n tal M edarbejdere savner man i nogen Grad de mere k r i­

tiske Iagttagere, der — som et P a r andre Jubilæ um sskrifter viser

— ogsaa findes i betydeligt T a l in den for Folkehøjskolens E n e ­ mærker.

Den stærke O pdeling gælder ogsaa Frem stillingen a f H ø jsko ­ lens alm indelige H istorie. T re Forfattere skild re r de aandelige Forudsæ tninger fo r H øjskolens Gerning, idet J. T h. A rn fre d be lyser de tidsmæssige og C. P. O. Christiansen de mere personlige Forudsæ tninger fo r G rundtvigs Skoletanker og H øjskolens T il­

blivelse, mens E jn a r Skovrup karakteriserer Chr. Koids særpræ­

gede Indsats, der iø vrig t var langt mere tidsbestemt end G rundt­

vigs. Hovedafsnittet »Højskolens Idé og H istorie« er fordelt mel-

79

lem Hans Lu n d (Perioden 1844— 64), La rs Bæ khøj (1864— 94), Ern st J. Borup (1894— 1919) samt Helge Skovm and (1919—-44), mens U ffe Grosen i et indskudt A fsn it behandler »Strøm ninger udefra«. H e rtil slutter sig S k ild rin g er af Indre M issions H ø jsk o ­ ler (E. Pagh Petersen), H øjskolen og Byerne (Ib Koch-O lsen), Foreningen a f H øjskoler og Landbrugsskoler (Fred. Nørgaard^, Højskolernes og Statens T ils y n (Arnfred) og H øjskolen i T a l (Roar Skovm and).

Med en trænet H isto rik e r som Hans L u n d i Spidsen har H ø j­

skolernes egne Mæ nd skrevet dens H isto rie i klare og oplysende Hovedtræk, ik ke uden Fa re fo r nu og da at b liv e stikkende i E n ­ keltheder (de over 150 Skoler og endnu flere nævneværdige Højskolem æ nd og -kvinder!), men med æ rlig V ilje og v irk e lig Evne til at beholde O verblikket. Den vanskeligste Opgave er utvivlsom t S kildringen af den sidste 25-aarige Periode, der er rig paa B rydninger og nye T iltag , hvis Betydning endnu næppe helt kan vurderes. Men i Helge Skovm ands F re m stillin g er dette A f­

snit blevet et a f Bogens bedste. Næppe nogen nulevende E n k e lt­

m and har et mere alsidigt Kendskab til Højskolebevæ gelsen i nyere T id (selve Undervisningsarbejdet m aaske undtaget) end den Mand, der i over 35 A a r h ar redigeret H øjskolebladet, som i sig selv er en a f de vigtigste K ild e r til H øjskolens H istorie. K logt og velafstem t skild re r Red. Skovm and dette Kvartsekels H istorie.

M an kan ik ke sige, at han søger at fo rlig e Modsæ tninger, men med en indtræ ngende Sans fo r personlig Æ gthed søger han med Forkæ rlighed det positive hps enhver H øjskoleretning og fre m ­ hæver det »glade Fællesskab«, der i mange Henseender rakte længere, end udenforstaaende havde Øje for, og de stridende Parter til enhver T id vilde erkende.

D er er naturligvis ik k e nogen v irk e lig A d skillelse m ellem H ø j­

skole og Højskolebevægelse. D erfor er H øjskolens V irk n in g e r i det kirk elig e og fo lkelig e L iv og dens Betydning fo r andre Skole­

form er ret ofte om talt i den alm indelige historiske Frem stillin g , og Festskriftets mange Sæ rafsnit tjener mere som Oversigt end til egentlig Fordybelse i disse Em ner. M en den Slags Oversigter kan blive misvisende. I S kildringen a f H øjskolens Indflydelse

paa det k irk e lig e L iv (Fr. Schrøder) fa a r de mange Teologer i H øjskolens Tjeneste og de ret talrige frie kirk elig e Kredse (Valg­

m enigheder og Frim enigheder) en frem træ dende Plads, og det er n atu rlig t nok. M en de langt flere Sognepræster, Læ rere og Læ g­

fo lk, der uden at have fast T ilk n y tn in g til H øjskolerne var med til at føre Højskolebevæ gelsen videre ud i det kirk elig e og folkelige Liv , fa a r ik ke en tilsvarende Anerkendelse. Det er dog givet, at uden disse Oplysningsm æ nd i det skjulte vilde Højskolebevæ gel­

sen langt fra have faaet saa mange fo lkelige Arnesteder i Hjem , Skoler og Forsam lingshuse. Paa tilsvarende M aade om handler Afsnittet »Højskolens Betydning fo r det folkelige Arbejde« (Th.

Laursen) lid t fo r ensidigt det stærkt opblom strende Foren in gsliv og de fo lkelig e T id ssk rifte r. Og i »Højskolen og Digterne« (Jør­

gen Bukdahl) fa a r m an vel et interessant R ids af, hvad Digtere (Jak. Knudsen, H. Pontoppidan, Aakjæ r, Nexø, G unnar Gunnars- son m. fl.) h a r m ent om Højskolen, men meget lid t O plysning om, hvad H øjskolefolkene fik ud a f Digterne, og det turde dog være det væsentlige. Ogsaa H øjskolens Indflydelse i Erh vervs­

livet og i dansk P o litik illustreres i fo r høj G rad ved de iøjne­

faldende Resultater, men paa alle disse Om raader gælder det, at der ik k e h a r været Le jlig h ed til en dybtgaaende Undersøgelse af det om fattende Problem , som H øjskoleindflydelsen tilvisse er.

Festskriftet er ik ke nogen udtøm m ende H aandbog i Højskolens H istorie, men som H elhed en god fo lk e lig S kildring, rig paa fa k ­ tiske O plysninger, h v o rtil kom m er det U d try k fo r Højskolens Aand, som mange a f disse A fh a n d lin g er giver. M an kan ikke vente, at et Væ rk a f denne K arakter skal glim re ved nye, over­

raskende Synspunkter eller vigtige Forskningsresultater. I Høj- skolemændenes F re m stillin g forenes det nøgterne og det hjertelige ofte paa bedste Maade, men der er lid t rigeligt med fin A nerken­

delse a f nulevende M edarbejdere i H øjskolens Tjeneste, og der ødsles ik k e med K ritik k e n s Salt. Den væsentligste saglige In d ­ vending m od et S krift, der overvejende er skrevet a f praktiske Højskolem æ nd, maa dog blive, at det i forbavsende ringe Grad om taler H øjskolens D aglig liv: U ndervisningen og Elevsamværet paa Skolerne, saa centralt dette end m aa synes. I Skildringen af

81

Perioden 1894— 1919 kalder Forfatteren uforbeholdent «del jævne, daglige Arbejde« det vigtigste i Højskolegerningen, men alligevel ofrer han det kun I V2 Side — udelukkende et R ids al' egne E rfa rin g e r som Højskoleelev i Vinteren 1913— 14. I Fest­

skriftets sidste Afsnit, Udtalelser af gamle Højskoleelever, faa r man — foruden en D el mere traditionel »Festlyrik« — glim tvis et stærkt Indtryk af, hvad et H øjskoleophold kunde betyde fo r Unge med m odtagelige Sind.

Sune Andresen: H u n d r e d e A a r . H øjskolen 1844— 1944 (Hagerup) er, som Forfatteren selv siger, »ikke saa meget et ju b i­

læ um sskrift, som den er et k ritisk tilb ag eb lik og en personlig t il­

egnelse a f de grundtanker, som bar frem gennem det svundne aarhundrede«. Herm ed er antydet, at H øjskoleforstander Andre- sens lille Bog ik ke som det store Festsk rift indeholder en historisk Redegørelse fo r H øjskolens U d v ik lin g og Betydning gennem 100 Aar. D erim od er den et K ild e sk rift, naar det gælder Opfattelsen af en ny Retning, der navnlig i 1930’erne fik sit Gennem brud indenfor H øjskolen, og véd sin K ritik a f den U d viklin g slin je, der repræsenteres af Flertallet, b liv e r den et interessant Supplem ent I il »Danm arks Folkehøjskole«.

Om denne saakaldte »grundtvigske Renæssance« in den for H ø j­

skolen faar man mere at vide i Ju b ilæ u m sskriftet » N y a a r s- g a v e i A n l e d n i n g a f H ø j s k o l e n s H u n d r e d a a r « , udgivet a f Sune Andresen (ASA’s Forlag, Slagelse) og skrevet af yngre og ældre Bidragydere til dennes T id s s k rift »Dansk Tunge«

(et Navn, der maa opfattes gam m elgrundtvigsk og ik k e filo lo ­ gisk) . Som alm indelige jordbundne H istorieskrivere kan de fæ r­

reste i F lo k k e n indpasse sig, til Gengæld har de en udpræget universalhistorisk Opfattelse og megen Fo rkæ rlighed fo r Myten.

Hovedm anden er her den tidligere H øjskolem and, Valgm enigheds­

præst Aage M øller, der genopfrisker Grundtvigs gamle Syn paa H istorien som »et guddom m eligt Eksperim ent«, og som siden 1927 » frig jo rt fo r Videnskabens Herredøm m e« har søgt, hvad han opfatter som den sande F rih e d under Aandens Ledelse. I »Ny- aarsgave« m øder m an ogsaa H isto rikeren Forstander G. P. O Christiansen, der har ført en Kam p fo r at virkeliggøre G ru n d t-

6

vigs nordiske H øjskoleidé (»Gøteborgtanken i den levende N u ­ tid«), og H øjskolelæ rer P o u l Engberg, der i sin Bog »R om antik­

ken og den danske Folkehøjskole« (1940) har villet se Poesien som det første og det sidste i H øjskolens Verden. Synspunkterne i »Nyaarsgave« er værd at stifte Bekendtskab med, men m an kan ik k e vente afklaret og m etodisk H istorieskrivn in g af denne nye Retnings Tilhæ ngere, fo r hvem »Aand«, Poesi og historisk V irk e ­ lighed ofte synes at gaa op i en højere Enhed.

F ra anden Side h ar højskoleinteresserede Læsere faaet, hvad de kunde have rim elig t K ra v paa i Jubilæ um saaret: en kortfattet, fris k og k la r Redegørelse fo r H øjskolens U d v ik lin g siden 1840’erne og hvad den har betydet fo r det danske F o lk . Roar Skovmand: H ø j s k o l e n g e n n e m 1 0 0 A a r (i H istoriker- gruppens Serie »Vi og vor Fortid«, Schultz Forlag) giver paa 160 smaa Sider et overm aade alsidigt og sam tidig meget fængslende B illede a f Folkeh øjskolen og dens frem trædende Personligheder.

H vad de første 50 A a r angaar, kan dette ikke overraske, da Skovm and gennem Arbejdet med sin D oktorafh an d lin g har k u le ­ gravet denne Periodes H øjskolehistorie, men det maa siges, at han med H eld fortsæ tter til Vejs Ende. Det mærkes, at han lever med i Tiden, men hans V ilje til retsindig V u rdering er stærkere end hans A ntipatier. E r der Slagside en enkelt Gang, skyldes det k u n Forfatterens stærke, men saa fuldkom m en oprigtige Sym pa­

tier. Og det skal sam tidig siges, at hans levende Optagethed af F o rtid og N u tid h a r gjort Bogen langt fornøjeligere, end saglig V iden alene kan præstere. M an mærker sig især de mange træ f­

fende Citater, der ofte fører Læseren lige in d i Højskolelæ rerens eller -elevens Arbejds- og Oplevelsesverden. Paa L in je med den K ritik , der afslutter m in Om tale a f Festskriftet, maa jeg dog mene, at ogsaa Skovm ands Bog fortæ ller meget mere om, hvad Højskolem æ ndene var og hvad de gav, end hvad Eleverne (og H øjskolebefolkningen) m odtog og omsatte i fo lk e lig Vækst og U d viklin g . M en det skal v illig t indrøm m es, at den sidste Opgave er langt vanskeligere og ik ke kan løses med samme Sikkerhed.

Arne F o g Pedersen: D a n m a r k s f ø r s t e H ø j s k o l e o g d e n s M æ n d (Nyt n o rd isk Forlag) er en letlæ st F re m stillin g

83

af Rødding H øjskoles U d v ik lin g gennem Tiderne. Hovedvægten er lagt paa en K a ra kte ristik af de Mænd, der virkede i de første 20— 30 Aar, mens der kun gives et ganske kort R ids a f den nye H øjskoleperiode efter 1920. Meget i Bogen er Gentagelse af, hvad H. Rosendal frem lagde i sin mere u d førlig e S k ild rin g a f vor æld­

ste Højskoles H istorie, men F o rf. har dog benyttet flere K ilder, ogsaa utrykt M ateriale. O plysningerne om selv Skolearbejdet er fyldigst hos Rosendal. D erim od giver Fog Pedersens velskrevne B iografier paa flere Pu n kter andet eller mere end Rosendals Bog.

» A s k o v o g N o r d e n « hedder et Jubilæ um s-Sæ rtryk af det kendte A sko vtid sskrift »Dansk Udsyn«. Forstander A rn fre d og Statskonsulent N ovrup belyser her i korte A rtik le r den grundt­

vigske H øjskoles M uligheder fø r og nu (og i Frem tiden). F o rfa t­

terne J. B u k d a h l og B ja rn i M. Gislason skild rer henholdsvis den norske og den islandske Folkehøjskoles Forbin delse med Askov, mens H olger Kjæ r og U lric h Balslev sam m enligner Sveriges og Fin la n d s H ø jsko leforh o ld med danske — A rtik le r, der med U d ­ bytte kan læses ved Siden a f de Frem stillinger, nordiske H øj-

skolemænd h ar givet i H øjskolefestskriftet. L id t udenfor den udpræget nordiske Sammenhæng fald er F ru Ingeborg Appels u d ­ fø rlig e S kild rin g af Faderen, Lu d v ig Schrøder, og hans Ungdom s­

venner; den afsluttes med en Ræ kke personlige E rin d rin g s b il­

leder.

I »M i n d e r f r a F o l k e h ø j s k o l e n«, udgivet a f N. Olav Nielsen (Aug. Olsens Forlag), fortæ ller seks H øjskolekvinder, fra grundtvigsk Side Ingeborg Appel, B o d il Lange, M argrethe Breds- d o rff og Charlotte Ingerslev Lindbæ k, fra indrem issionsk Side Andrea D avidsen og M a rie Sandbæk. Om alle disse E rin d rin g e r gælder det, at Hverdagen og H jem livet paa H øjskolerne kom m er bedre til deres Ret end i de øvrige S kildringer.

I Jubilæ um saaret h a r Forstander E jn a r Skovrup udsendt 2. U d ­ gave a f sin Bog om G h r . K o i d s S k o l e t a n k e r (Andels- bogtrykkeriet) , og »A f C h r i s t e n K o i d s D a g b o g p a a S m y r n a r e j s e n , m e d d e l t a f H a r a l d H o l m « (Har.

H olm s Forlag) foreligger ligeledes i 2. Udgave, med F o ro rd og T illæ g ved E. J. Borup. Sidstnævnte Bog giver , et ganske godt

B illed e af den kantede, noget selvretfæ rdige og alligevel følsom m e Menneskeiagttager, som den vordende Folkeopdrager allerede i sine unge Dage var.

E n d e lig m aa nævnes en interessant K ildesam ling, nem lig V a l­

demar Stenkilde: D e n g r u n d t v i g s k e F o l k e h ø j s k o l e belyst ved Højskolem æ nds A rtik le r og T a le r 1844— 1944. Med Indledning a f E. J. B orup (Jul. G jellerups Forlag). Selv om U d ­ valget er fy ld ig t (over 400 Sider), savner m an Navne som Ghr.

F lo r, Sofus Høgsbro og P o u l la Cour. M en navnlig kunde man ønske Talernes Strøm suppleret med kortere Indlæg, O rdskifter om H øjskoler, hvor ogsaa andre end Skolemænd førte Ordet.

Jubilæ um slitteraturen efterlader desværre det Indtryk, at F o lk e ­ højskolen næsten udelukkende er blevet fejret af de mange dyg­

tige Talere og Skribenter i dens egne Rækker.