Vi var jo pionerer...

Vi

jo pionerer...

Ishockey i Esbjerg i1940erneog1950erne AfNiels Grinderslev

Ind- oganledning

Den esbjergensiske ishockeys historie er

ganske kort. Ikke kedelig ^- snarere tværti¬

mod - den rummer talrige fortællinger om storeogsmåoplevelserpå isen,op- ognedtu¬

re, sportsligeogmenneskeligesuccésserog

fiaskoer, sorger ogglæder. Den ^erkort fors¬

tåetpå den måde,atdet kun erganske kort

tid siden, man begyndte at spille ishockey i Esbjerg. Særligt i de traditionsrige skøjte¬

klubberiKøbenhavn,menogså iandre jyske byer, havdeman,da esbjergenserne begynd¬

te,spillet ishockeyienkortere eller længere

årrække. Man havde sågar, inden den første kamp blevspillet iEsbjerg, haftetlandshold

med til VM i Stockholm _ogdér indkasseret

storenederlag, eksempelvis 1-25 mod Østrig

og047 (!) mod Canada.

Iflereeuropæiske lande havde man siden århundredeskiftetspilletentenbandy eller is¬

hockey, ^ogi slutningen af40'erne^ogstarten af 50'erne, da ishockey i Esbjerg var noget nytognæstenukendt, havde spilletieksem¬

pelvisSverigeallerede udvikletsigtil^ensto¬

ridræt.

Medudgangspunktienmangeårig fascina¬

tion fordette hurtige, flydende spil,som for migrummeralt hvadmankan ønske sig af^en holdsport, erdetmitønskeatfortælle histo¬

rien omhvorledes ishockeysporten udvikle¬

de sig i Esbjerg fra den spædestart, til ^man

endelig, næstenfemten år efteridéen omat

starteishockeyiEsbjergvarblevet lanceret,

varklar tilattagehulpådenførste sæsonpå Danmarks første kunstfrosneskøjtebane.

Formigatsemarkerer anlæggelsenafden

kunstfrosne skøjtebane i 1959 indledningen påen nyepoke,^ogjeghar derfor valgtatlade

overgangentil denne banesættepunktum for

hvadmankunnekaldeførstekapitel i denes¬

bjergensiskeishockeys historie.Ihele perio¬

den hørerishockeyspillet hjemme underEs¬

bjerg Skøjteklub ogførst i 1960'erne foreta¬

ges en deling mellem ishockeyspillerne ^og kunstskøjteløberne. Klubfællesskabet bety¬

der, at en væsentlig del afartiklen beskæfti¬

gersigmed interne forholdi Skøjteklubben

ogandre aktiviteter, somikke direkte haris- hockeymæssig relevans.

Undervejsvil jeg forsøgeatfinde årsagen til,atmani sintidbegyndteatspille ishockey

iEsbjerg.Hvem^vardet, der startedeoghvor¬

frastammeridéen ? Hvorledesvarspilletog detsvilkår,oghvemvardeførstespillere ?

Det overordnede mål vilvære at søge at vurderepionertidens betydningfor den^sene¬

reudviklingog navnligfordetniveau spillet

ogklubben harnået idag.

Skøjteklubbenstartes

Skøjteklubben Esbjerg blev dannet ved den

stiftende generalforsamling 24. januar 1940.

Baggrunden foroprettelsen afen skøjteklub

var, at en ikke-færdiggjort skøjtebane ved Stormgade skole lå hen udenatværeanven¬

delig til skøjteløb. En flok skøjteinteressere- desatte derfor banenistand,mendet viste sigikkeatværeikommunens interesse fort¬

sat at vedligeholde banen, og skøjteentusia¬

sterne dannede derfor Esbjerg Skøjteklub med det erklærede formål at »...fremskaffe

en Skøjtebane samt at højne Skøjtesporten

her ibyen, da dette^varogefter^vorMening stadigermegetpaakrævet.«

Klubben fik tilladelsen tilatbenytte Storm¬

gade skoles faciliteter, samtbevilling på lys

ogvand, menikke allevartilfredse med ny¬

skabelsen. Selvomskøjteklubben havdefor¬

pligtet sig til at vedligeholde banen ^og kun

havde lov tilattage entréhverdageefterkl.

18 samtsøndag eftermiddag, viste klubbens krav om entré _ogbetaling for medlemskab sigatvække harme hosen del afbyens be¬

folkning. En særdeles ivrig læserbrevsskri¬

bentbeskyldte klubben for ikke alene medsi¬

nekravomentré_ogkontingentathenviseby¬

ensøkonomiskdårligt stillede^ungetil: »...dy¬

be, farligelergrave,sombl.a.Politiet advarer

stærktimod.«

»Den Gammelkloge«, som han valgte at kaldesig, fandt også, atklubben med sin fri¬

villigearbejdskraft undermineredeeti forve¬

jen svækket marked for håndværkeres ar¬

bejdskraft. I virkeligheden forholdt det sig dog sådan, at kommunen i første omgang overhovedet ikke ønskede atistandsætte ba¬

nen, ogatklubben derfor blot udførteetstyk¬

kearbejde, somellers ikke ville væreblevet gjort.

Medhensyn tilspørgsmåletomkontingent

ogentré, såvardissefrastarten satsålavtat

det_næppehar kunnet holdemangefraatbe¬

nytteklubbens bane.

Banespørgsmålet melder sig

Den 14.februar1940varskøjteklubbenparat til atafholdesin første opvisning med delta¬

gelse af løbere fra Esbjerg ogVarde. Forat skabe deretterammerlejedemanFalcks ka¬

tastrofebelysning, samt et højtaleranlæg, ^og

det blev vedtaget at afkræve eventuelle til¬

skuere entré. De således indkomne midler skulle anvendes tilatbetalerejsegodtgørelse

til deltagerne fra Varde, som udover godt¬

gørelsen også skulle kunnebydespåkaffe i forbindelse medopvisningen.

EsbjergSkøjteklubvar enrealitet, men al¬

lerede ved indgangen til klubbens anden

sæson i efteråret 1940 meldte et ganske al¬

vorligt problem sig. Etproblem, som de føl¬

gendeårskulle lægge beslagpåhovedparten

afskøjtebagmændenes kræfter,^{og som}også

18 år senere skulle vise sig atblive medvir¬

kendeårsagtilatklubben midlertidigt måtte nedlægges. Det ^var spørgsmålet ^{om en}

»klubbensegenbane«,somhavde meldt sig.

Af årsager, som det via det forhånden¬

værende kildemateriale ikke er lykkedes at fastlægge,vardet ikkelængere muligtatbe¬

nyttebanen ved Stormgadeskoleogettilbud

fra Esbjerg Tennisklub om at leje banerne

ved Strandskoven viste sig, atvære for stor

enøkonomisksatsningtilatmanturde vedta¬

ge denne løsning. Sagenvar, atTennisklub¬

ben forlangte300kr. for leje afklubbens ba¬

ner. Disse penge skulle betales 15. septem¬

ber, men lejemålet skulle først gælde fra 10.

december.Skøjteklubben kunne således risi¬

kere, atfå en udgift på 300 kr. i en sæson, hvor de slet ikke eller kunganske kortvarigt

kunnebenytte banerne, hvilket sandsynligvis

ville kunne vælte klubbenrentøkonomisk.

Andre tilholdssteder blev foreslået, men

bestyrelsen enedes omat forsøge atleje en

grund i Havnegade, idetmanfandt,atdenne

varden bedstbeliggende. Det kan dog ikke

værelykkedes klubbenatleje denne grund,

forpå generalforsamlingen d. 19. november

1940 udtalte formand Kristen Nielsen at:

»...det ikkevaretsærligt lyst Aar for Skøjte¬

klubben.«Samtidig understregedes det dog,

atder ville blivegjortaltforatskaffeenskøj¬

tebane _ogiførste omgangville der blivesat bænke _op ved Fovrfeldt Sø så: »...Skøjte¬

løberne kunde sidde ned_ogspænde Skøjter¬

nepaa.« Dennebeslutningmedførte, atman

vedtog, ikke atopkræve kontingentijanuar 1941, menistedetventetil november. Samti¬

dig blev det på generalforsamlingen atter drøftet hvorledes mankunne skaffe en »rig¬

tig« bane. Stadion blev foreslået, men det blev vedtaget, alligevel at leje Tennisklub¬

bens baner. Foratskaffe midler tilbanelejen,

blev det nødvendigt, at lade såvel nye som

gamle medlemmer erhverve et særligt ad¬

gangskort til denyebaner. »Gamle« medlem¬

merkunneslippe medatskulle betalefordet¬

te, mens nye medlemmerførst måtte tegne almindeligt medlemskab afklubben. Prisen på det særlige adgangskort siger, isammen¬

ligning med den normale kontingentsatsno¬

getom,atdette kun^varfordevirkeligeentu¬

siaster, kortet kostedenemlig5krforvoksne

og3kr.forbørn.Denrelativt størrepris for børn kunnetyde på,atmanikkevarsærligin¬

teresseredei,athave alt formangebørn^ren¬

dendepåtennisbanerne.

Hvorvidt tennisbanerne nåede at blive

brugttil skøjteløb denne sæson vides ikke,

men detansesforusandsynligt. Påbestyrel¬

sesmødet d.8.januar 1941vedtoges detnem¬

ligatindrykkeen annoncemed følgende ord¬

lyd:

»Skøjteklubben aabner Skøjtebane på Stadion

iMorgen Søndag Kl9!4

Entre Voksne 25 Øre Børn 10 Øre. Medlem¬

mernekanløseAdgangstegn for Sæsonen for

enPrisaf 3 KrforVoksne I Kr for Børn.

Medlemskort_ogAdgangstegn kan faas på Sta¬

dion.Misbrug af MedlemskortogAdgangs¬

tegnvilmedføre Slettelse.«

Modenlejepåindledningsvis100kr.,samtal¬

le entréindtægter indtil 400 kr.,var det såle¬

deslykkedes skøjteklubbenatfålov tilatbe¬

nyttestadion til skøjteløbrestenafsæsonen.

Allerede ved indgangen til den følgende

sæsonmeldtebanespørgsmålet sigdogigen.

Pågrund af klager^over,atfodboldbanen hav¬

de taget skade af de store mængder vand,

mentemaniskøjteklubbens bestyrelse ikke,

at det ville kunne ladesiggørepå ny atleje stadion, og man søgtederfor endnuen gang omtilladelse til atbenytte banen ved Storm¬

gade skole. Denne tilladelsegavkommunen,

mendapladsen på dét tidspunkt^varoptaget af den tyske værnemagt, måtte man, inden

mankunne tagebanen i brug, forespørgety¬

skernes øverstkommanderendeommulighe¬

den foratfå banen ryddetog istandgjortin¬

den vinterens komme. Såledesudstyret med

en bane samt Falcks slanger til overrisling

var »Esbjerg Skøjteklub«, som den nu på grund afblandt andet lokalpressens proble¬

mermed det tidligerenavn var blevet døbt,

klar tilsin 3. sæson.

Defølgendesæsonerarbejdedesstadig vi¬

dere med atfinde andreegnede skøjtebaner

end arealetpåStormgade skole, blandt andet lejedes i sæsonen 4243 sideløbende med

skolen også et areal på tennisbanerne, og

sammen med håndboldklubben fandt man

fællesfodslag om atforsøge at erhverve et arealiStrandskoven mellem den nuværende

Grådybskoleog4. majkollegiet.Denneplads

kunne om sommeren benyttes af håndbold¬

spillerne og om vinteren agere skøjtebane.

Bestræbelserne skullevisesig fornuftige, for

rettentilbrug af Stormgade skoles banevar

ligeså usikker som isen på Forvfeldt Sø og forud forsæsonen194344fandtmandet end ikke værdatforsøgeatansøge ombrugen af skolens areal. Behandlingen af ansøgningen

om området i Strandskoven gik dog endnu ganske trægt, og man valgte derfor at søge omlov til igenatbenytte tennisklubbens ba¬

ner.

Ishockey introduceres

Skøjteklubbens problemersynesidennepe¬

riode ikkeathaveværetaf_nogensærlig vig¬

tighed for kommunen, hvilket^-isærhos klub¬

bens formand-mødteenvisforståelse. Flere stederser maniklubbensforhandlingsproto¬

kol henvisningertil at man »...i en tid som denne...« eller »...under disse omstændighe¬

der...« ikke har kunnet forvente luksuriøse til¬

ståelsersomegenbane ellersågarvandslan¬

ger. Krigens faktum har været erkendt, og derligger i referaterneen nærmestimplicit

fornemmelsefor,atkrigen skulle overstås før det for alvor kunne bliveskøjteklubbens tid.

Indtil videre havde alleegne og merevigtige spørgsmålat tagestilling til.

Forudforgeneralforsamlingen påGrundt-

vigs Hus 29. november 1944 varskøjteklub¬

bens bestyrelse af sine medlemmer blevet opfordret til at »...holde ud til de gode tider kommer«, noget somkun vanskeligt lod sig

gøre. Sæsonen 1943-44 havde været præget afkorte perioder medfrost, ogdesudenvar etselvkonstrueretlæhegn omkring skøjtea¬

realet på tennisbanerne blevet ødelagt i en storm. Gå-på-modetvarderfor ikke stort, og detgjorde ikke tingene bedre,atspørgsmålet

om baneforhold endnu _{engang var} blevet gjorttil bureaukratisk kastebold mellem Es¬

bjergs offentlige instanserogdeinvolverede

klubber. Pågeneralforsamlingen måtte ^man modstræbendeenes omatforsøgeatgener¬

hverve Stormgade Skole, hvilket syntes usandsynligt, elleratfålov tiligenatskøjtepå Fovrfeldtsøen vedHjertingvej.

I alle tilfælde et tilbageskridtfra tidligere

sæsoner.Først efteradskillige dage med fro¬

st ogharmdirrende læserbreve kunne^mani lokalpressen ^annoncere, at kommunen hav¬

degivetlovningpåatklargøre Fovrfeldt Sø til skøjteløb.Søenvarikke uproblematisk, fordi

isensjældentvarsåtyk,atmankunne færdes påden medhestekøretøjerogdermed rydde

den for_{sne, men}fraskøjteklubbens sidevar derstorvelvillighed tilatforsøge^-med skov¬

le-atryddeetområdesåskøjteløb blevmu¬

ligt.

Efter i 1945 - 46 at have oplevet en hel

sæsonhvorskøjtesporten i Esbjerg øjensyn¬

ligt lå stille, kom der i november 1946 igen

gangibestræbelsernepåatfåen skøjtebane,

ogdennegang var manberedtpåatgåtil^sa¬

genmed hævet lanse.I referatet frabestyrel¬

sesmødet 11. november 1946 hedder detat:

»...nu skulde der igen tages fat forat faa^en Bane damanikkelængere kunde finde sig i

det Forhold atSkøjtesporten stadig laa brak fordimaningen Bane havde.«

På samme bestyrelsesmøde drøftedes for første _gangoprettelsen af»...eteller flere Is¬

hockeyhold«, men dette blev henlagt til efter løsningen af det altoverskyggende problem

med at få_egen bane. Allerede i 1946erder

altså tanker fremme om at påbegynde is¬

hockey i Esbjerg,^oghvadman på dette tids¬

punkt ikke vidstevar, atløsningen påbanes¬

pørgsmåletnulå indeforenmegetoverskue¬

lig fremtid, idet kommunen i løbet af en månedvistesigatkunnegodkende planerne

omatlade skøjteklubben overtage etareal i Strandskoven. Aftalenblev,atkommunenfor¬

pligtede sig til at opsætte læhegn omkring pladsen, modatskøjteklubben selv forestod planeringen samt den øvrige klargøring af grunden, såsom opstillingafvandpumpe og

lignende.Dettetilbudtogmanfraskøjteklub¬

bens side imod med fremstrakte _{arme, og}al¬

lerede på klubbens generalforsamling d. 4.

december1946udtrykteformanden sinopti¬

misme i forhold til allerede i indeværende

sæson at kunne tage banen i brug. Senere skulle optimismen vise sig overdrevet, idet banen først stod klaristartenaf 1948.

Pågeneralforsamlingenredegjordes ligele¬

des for planerne »...med hensyn til baade

Kunstløb_ogIshockey...«. Afreferatet^sesdet,

atishockey, omend i uorganiseret form, har

været spillet, og måske allerede har været

merepopulært end kunstskøjteløb, idet det i referatethedder aten inddeling afden kom¬

mende skøjtebane drøftedes: »...saaledes at ogsaa Kunstskøjteløberne ^ogsaa kunde faa deres lille Pletattræne paa.«

Den 25.januar 1948varEsbjerg Skøjtekub

klar tilfor første_gang atkunne tilbyde med¬

lemmerne skøjteløb på klubbens egen, per¬

manente bane. Permanent iden forstand, at det nu var slut med uvisheden _om, hvor

næste sæson mon skulle foregå, og om der

overhovedet ville blivebevilligetenbane. Sta¬

digvardet dog naturkræfterne, sombestem¬

tehvor ofte banen kunnetages i anvendelse

ogsådan skulle det forblive endnu nogle år.

Premieren på den ny bane blev heller ikke

den forventede succes, idet vejret pludselig

skiftede fra frost til _{tø og sne.} Det lykkedes dogatrydde endel af banenogløbe lidt, og allerede weekenden eftervar man merehel¬

dige ogkunne holde banen åben fralørdag eftermiddag til søndagaften.

Ugen før premieren havde ^man på etbe¬

styrelsesmøde fremlagt dennyestedommer¬

bog forkunstskøjteløbsdommere, samt spil¬

leregler for ishockeyspillet og den tidligere omtalteopdeling af skøjtebanenvar nu en re¬

alitet. Endelafbanenvarblevetafspærret til brug som »træningsbane« for kuntskøjte-

løberne. Kun de afforeningens løbere, som trænede ikunstskøjteløb, kunneerhverve de særlige ugekort, som gavadgang til det afs¬

pærrede områdeogbørn kunne kun, såfremt de havde vist»...AnlægoglysttilFigurløb«,få tilladelse tilatbruge dennesærlige delafba¬

nen.Endeligvarklitskøjterpådetstrengeste formentadgang til træningsbanen. Dennety¬

pe skøjter ^var blandt kunstløberne upopu¬

lære, fordi de skardybere i isen end alminde¬

lige skøjter og dermed gjorde den svær at løbefigurløbpå.

Betydningenaf, atskøjteklubbennuhavde

fået sin _egen bane, skal på ingen måde ^un¬

derdrives. Alene detfaktum, atman nu ikke på ethvert bestyrelsesmøde og generalfor¬

samling behøvede at skulle drøfte det lidet

/i

jtø.

sr*

df.

l// /jW tfaflXO&n, ^ jt/<VO>*6t-t>

Jor{

@y <$**(

ty?• ^sifar øoaS/ t$eoo^y/ &*n ø£s t/Jæt

rt/&T<sf

s?7øjf*-~T ø-nocÆ yi o^irlVJt—* ^>ao- <3/^ O^ys&asåittfrfå'

OCj

s^s7>efi

£&~r ^u*ø£ ^/ZC-

,/oa ød* a^i

jyJ?.<dc&

a/l dJ

*\/Jwref

^+***0/%.

j ZX ^{„ ^} ^ ^ ..

/C/OS- rfsi

&JØC& ^s y^aref £** ^0*** rfsrtOs/ aY /éc***ø6f '^T**

//i

s*^-o" _C2ä^~ruf «£<>cjp-*i j^/fér~ ^{2??øa asyt^-tcf J/a~ $//£ /pr} æ/&

/ve/fr øm SZu^r S2-&Y

<y£rtn> øjfy" A/rf

r^stz/'a^&£r s^zc>r4>1

tO/Zar/edr yiéaf^f j/øTiÅ /fø-^^ ^^rac/'

<zyd>#/

_{/3on*i -^JfS 3~~s • ^ø^rvamK ^*r£3&,//{ øk/^e ^7t/

tf'

jfø ^y®' ^Øs S///føtf^Ze'/'

iOj^r^tr-e. sføec*—, tøv»?*" s/r&r-

jø J%£> /W&7-&/

s-2s-7 st'

Sfåi-Qt^y^fø*&

stfatp/r* /^-/^

c¥f^.

^Årn&ø^ o/- /?• &/ft<rt'^ ^/?5~A

Esbjerg Byhistoriske Arkiv. A1382.Esbjerg Skøjteklub. Forhandlingsprotokol 1940-1958.

flatterende spørgsmål om, hvorledes ^man

skaffedesigetstedatudøve sinsport,syntes

at sættesit_prægpåklubben.Nu havde^man

etfasttilholdssted,og mankunnekoncentre¬

resig^omvigtigereopgaver somunionsarbej-

de_oglignende. EsbjergSkøjteklub skulleta¬

gesalvorligt, hvilketsesafformandens beret¬

ningpågeneralforsamlingenforudforsæso¬

nen1948-49.Herbeklagedes medlemmernes manglende deltagelse i klubbens praktiske gøremål^ogdetpåpegedesat: »...naar enfor¬

ening^somEsbjergSkøjteklub selv har Bane

erdernoget atgøreheleaaret.«

Knaphavdeden førsteekstatiske stolthed

over nuatvære enklub medegenbane dog lagtsig,før^manmåtteud iendnu etpolitisk slagsmål. Dennegangomrettentilatkunne

rådeoverbanen i alle årets 12måneder.

Den foregående sommer havde skøjte¬

klubbenlejet banenud tilhåndboldklubben,

ogpåden måde skaffetmidlertil banensved¬

ligeholdelse; en model man også fremover

havde tænktsigatville benytte. Ientidmed ustadige vintre og få»løbedage« varlejen af

banenengodogsolid indtægt tilklubkassen.

Detvistesigdogsnart, atEsbjergsborgme¬

stervilledet anderledes. I august1949mod¬

togskøjteklubbenenanmodning frakommu¬

nen om atfåoverdragetbanen til brugsom

sportspladsfor VestreSkole. Kommunen^var

iensituationmedmangel påfritidsfaciliteter,

og manmente, atnårskøjteklubbenalligevel

ikkebrugtebanen om sommeren, såkunne

man ligeså godt lade andre drage nytte af

den. Herivar manfraskøjteklubbenssidena¬

turligt nokuenig. Skøjtefolkene såklubbens

enestefaste indtægttruet ogvedtog atafslå

kommunens anmodning eller: »...i værste Fald_{at søge}atfaaenErstatning af Kommu¬

nen...«. Klubbens forhandlinger med bor¬

gmesterenogskoledirektørenmundede slut¬

telig ud i, atborgmesteren påpegede, atsa¬

genfraskøjteklubbensside»...ikke kunde af¬

vises...«, ogsåledes endte detmedatbørne¬

nefra VestreSkole,mod erstatning^ogmodat afleverepladsen i ^samme standsom modta¬

get, fremoverfik lov at dyrke skoleidræt på skøjtebanenhvert år fra 1. april til 31. okto¬

ber. De følgende årskulle vise, at aftalen al¬

drigblev tilfredsstillende for skøjteklubben,

da banen aldrig afleveredes i en sådan til¬

stand,atdenumiddelbart kunnebrugessom

skøjtebane.

Med sveller ogsvejsehandsker

1949varåret,hvor Skøjteunionen blev delt i

en ishockeyunion, samten union for kunst-

oghurtigløb. Denne delingblev fra Esbjerg Skøjteklubs sidebeklaget, idetmanmente at

ensådandelingville kunne føretilensplittel¬

seafskøjtesporten. Præcis hvor stor enbe¬

tydning denne splittelse af unionerne havde

fordeproblemer,som senereopstod mellem ishockey og kunstløbsinteresserede i Es¬

bjerg er svært at bedømme. Sikkert ^er det imidlertid,atbekymringenskulle vise sigbe¬

grundet.

Fordeishockeyinteresseredeskøjteløbere

iEsbjerg skete detglædelige,aten ungmand

ogishockeyspiller fraRungsted komtil byen.

IKøbenhavnhavde manquadenogetældre skøjteklubber^somf.eks. KSF^ogRungstedet

større kendskab til ishockeyspillet, og Hr.

Foldmond, som manden ^- der var i Esbjerg

forataftjene sinværnepligt^-hed, tilbødved

sin ankomst sin assistance som ishockeyin¬

struktør, hvilketmanfraskøjteklubbensside

hilste velkommen. Esbjerg havdefået sin al¬

lerførsteishockeytræner.

Samme ^sæson forsøgtes ishockeyspillet

for første_gangiEsbjerg anvendtsommiddel

til socialdisciplinering, dog udenstørreheld.

Vedsæsonensslutning kunneman setilbage påetvellykketårmed stortilslutning fraby¬

ensskøjteinteressede.Kun eetproblem hav¬

de man haft nemlig at: »...en klike afunge Mennesker satte alle Hensyn til side ogfor¬

søgte, alle Reglementer til trods, atgennem¬

føreden evindelige legen Salt...« »Salt«,som varfangeleg på skøjter, synes athave været enhver seriøs, voksen skøjteløbers mareridt,

og fra klubbens side mente man, via tilbud

omishockey,atkunne»tæmme«de^{unge, og}

man indbød derfor til informerende mødepå Parkhotellet Problemet_var,atde ungeikke

sådan lod sigtæmme, ogder mødte således

ikke en eneste optil det ellers velmente ar¬

rangementEnegentlig løsning på problemet

blev derfor udsat tilskøjteklubbensnæstege¬

neralforsamling, hvor man tilsyneladende heller ikke kunne finde nogenkreativ udvej

ogderforistedetsattetrumf påmed forbud

mod »...altlegen Salt...«^-ogindførelse af is¬

hockey for deungeså de »...der kan faa lovat bruge deres Kræfter.« Samtidig fandtmanti¬

den moden tilatkræve,atalle voksnebruge¬

re afbanen nu skulle udskifte de forhadte

klitskøjtermed »rigtige« skøjter. Børn måtte, sandsynligvispågrund afatde ikke vejedeså megetstadiggernebenytte klitskøjterne.

Iløbet afsommeren havde manforetaget

en udvidelse afskøjtebanen med henblikpå anlæggelse afenishockeybane,ogden 31. ja¬

nuar 1951 afvikledes den første ishockey¬

kamp i Esbjerg med deltagelseafetudenbys

hold. Modstanderne var fra Herning, hvor

manpådettetidspunkt allerede havdespillet ishockey siden 1947, og gæsterne vandt da også kampen 9-6 efter omkamp. Den ordi¬

nære kamp var endt 5-5 og i et avisreferat hedder detat: »Herningenserne virkede langt mere rutinerede end esbjergenserne

ogforstod sammenspillets kunstmentiles¬

bjergspillernesrosskal siges, atde gik uim¬

poneret og energisk til opgaven.« Pressens generelle kendskab til regler og materiale vidneriøvrigtom,atishockeyspilletvari sin spæde vår. En episode med stor betydning

for kampens udfald beskrives af referenten således: »- Herning fik dog et mål under¬

kendt, fordi dommeren, Hugo Madsen, Her¬

ning, fløjtede inden pub'en havde fået det sid¬

ste skub ind over målstregen.« Referatet af kampen fortæller endvidereenhistorie, som erkendetegnende for perioden, idet detsom

slutbemærkningnævnes, at: »Herningsbed¬

stespiller^varanføreren, den kendte fodbold¬

spiller Palle Poulsen.«

Pågrund af dårligt vejrblev kampensæso¬

nenseneste,manmåtte lukke banenogfik ik¬

ke åbnetigen førnæstesæson.Alligevelvar

kampen vigtig, idet den markerede, atman, omendpå noget spartanske vilkår, varkom¬

meti_gang. Manvarstartetfraetspillemæs¬

sigt ^og materialemæssigt nulpunkt, og op gennem halvtredserne levede man efter»de forhåndenværende søms princip«. Banen,

man spillede på i Strandskoven, ^var eksem¬

pelvis afgrænset vedhjælp afjernbanesveller,

manhavde_{sat op som}bander. Umiddelbart bag disse sveller,som manhavdepakket med

sne udefra, for at give banderne stabilitet, stodpublikum, ogidag vilman synes,atdet må have været forbundet med stor fare på grund afvildfarne pucke, men dengang for-

jo pionerer...

holdt detsigsådan, atspillerne ikke formåe¬

deatløftepucken de30cm, somskulle til for

atslå den ud blandtpublikum.

Ibegyndelsen^vardet kun de allerfærreste,

somhavdeishockeyskøjter. Manklarede sig med kunstløberskøjter, og nogen havde sågarkun skøjterafentype,somkun bestod

afen løsklinge, som skruedes underet ^par vandre eller skistøvler med en skruenøgle,

etsystemsomaldrigvirkede tilfredsstillende,

fordi klingen hurtigt løsnedes og gang på

gangmåttespændes. Senere fik flereogflere ishockeyskøjter eller det næstbedste - ban- dyskøjter. Bandyskøjter mindermegetomis¬

hockeyskøjter, og så kunne de købes hos Bang-Knudsen,somvardatidens esbjergens-

iske leverandør af de få ishockeyrekvisitter,

det kunne lade siggøre atskaffe. Desværre hørte ishockeystokke i starten af halvtred¬

serne ikke til Bang-Knudsens sortimentogi stedet måtte man derfor bestille stokke di¬

rekte fraSverige.Stokkenevardengangtem¬

melig bløde, og blandt andet derfor kunne

man ikke skyde ret hårdt. Trods kvaliteten

var stokkene dog ganske dyre, og spillerne

måttederfordrage betydelig^omsorgforhver

deres stok, den kunne nemlig ikke uden vi¬

dere erstattes.Dethuskes, atmangjorde sit

for at beskytte stokkene mod at brække,

blandt andet vedatvikle isoleringsbånd om¬

kring »bladet«, og skete det alligevel at en stok brækkede, så viklede man bare endnu

mereisoleringsbånd omkring. Engruppeun¬

ge drenge som startede med at spille is¬

hockey i Esbjerg Skøjteklub i 1954, talte ^en dreng, hvis farvar indehaverafen møbelfa¬

brik. Faderen, Ole Wiberg Jørgensen, som selv senereblevbestyrelsesmedlemiskøjte¬

klubben, lavedeenstok til hver af disse dren¬

ge, og han lavede dem afsengetræ, hvilket gjorde demsåtunge, atknægtene knap kun¬

neløftedem. Tilgengæld^varde robuste, de

holdt 2-3 _sæsoner, og en af »drengene« hu¬

sker, at da de endelig fik en rigtig ishocke¬

ystok, kunne de skyde hårdere end alle an¬

dre, fordi de var vant til de tunge senget- ræstokke.

Når bane, skøjter og stokke var tilveje¬

bragt,^{var man}klartilkamp,oghvad der kom

derudovervarihalvtredserne helt_optil den

enkelte klub_og spiller. Mange ishockeyspil¬

lerevar om sommerenaktive fodboldspillere

ogfandt hurtigt ud af, atskinnebensbeskyt-

terneogså kunnegøre gavnpåskøjtebanen.

Derudoverforsøgtemanefterbedsteevneat stoppesigud med gamletæppereller aviser,

som kunne tage nogle af de stød, som is¬

hockeyspilletogsådengang kunnegive.John Nielsen, som vogtede Esbjergs mål i halvt¬

redserne _og adskillige år frem, var, da han startede, kunbeskyttet afetparsvejsehand¬

sker_ognogle aviseromkring beneneoveret par kunstløberskøjter. Dengang var det al¬

mindeligt,atdet^varden^{som var}dårligst tilat ståpåskøjter,somblevmålmand,ogNielsen

fik altså det ærefulde hverv i Esbjerg. Efter kort tid fik man dog den idé at købe nogle brugte benbeskyttere hos den nærvedliggen¬

de cricketklub, en investering^somgivethar sparetJohn Nielsen for en række knubs og blå mærker.

Frem mod slutningen af halvtredserne blev materialerne en smulebedre, ogblandt

andet fik alle spillerne benskinner. Men da

den kunstfrosne bane kom i 1959 indsåman, atudstyretvarhelt utidssvarende. Halvdelen

afdebenskinner, man havdebenyttet på ba¬

neniStrandskoven,varlavet afpapmachéog

kunne kun bruges i frostvejr. I regnen og smeltevandet på den kunstfrosne bane ^var disse skinner intet værdog manmåtteskaffe

nye.

Planerom enkunstig bane

Sommeren 1951 blev en prøvelse for klu¬

bånden hos entusiasterne i Esbjerg Skøjte¬

klub. Aftalen medVestreSkoleombenyttelse

afbanen tilboldspili sommerhalvåret forløb ikke tilfredsstillende _og endnu i april 1951 havde skolefolkene ikkegjort baneni stand

efter sidste års brug. Banespørgsmålet var

dog foren gangskyld ikke klubbens største

problem.

Den 12. april brændte det klubhus, som medlemmerne vedhjælp af frivillige hænder

havde bygget, ned til grunden, og alt hvad

huset indeholdt brændte med det. Detdreje¬

desigblandtandet^omenafklubbenseneste indtægtskilder, højttaleranlægget samt slan¬

gernetilbrug ved overrislingafbanearealet

Enkortslutning havdeforsagetbranden,som medførteenbetydelig klubmoralskkrisehos

flere afbestyrelsens bærende kræfter. Man

var i tvivl _om, det ville kunne lykkes endnu

engangatskullestartepå^enfriskiforhold til, meden økonomisk ballastpåbare200kr.,at skulle skaffe etnyt klubhus, men hér viste den mangeårige formand, Kristen Nielsen, sit overskud _og overbeviste straks tvivlerne

om,atdet blotvaretspørgsmålomatkomme i _gang. Med formandens smittende gå-på- mod iryggen gikman i^gangmed atskaffe

midler tilbygningen afklubbensnyetilholds¬

sted_ogiløbetafsommerenstodetklubhusi

»forbedret og mere praktisk indrettet skik¬

kelse« færdigt. Trods den foregående

sæsonskortevarighedog sommerens mod¬

gang, så man nu med fortrøstning på den

kommende sæson. Sportsligt ønskede man at satse på såvel ishockey ^som kunstløb og for atgive de seriøse løbere optimale betin¬

gelser, valgte man atdele klubben i to afde¬

linger: een for menige medlemmer på sam¬

mevilkår somhidtil_{og een}for»aktivemed¬

lemmer«. Dissekunne, mod erhvervelse afet særligt medlemskort til 1 kr., fåadgang til at

trænepåenafspærret delafbanen,samtad¬

gangtilomklædningsrum. De grundige for¬

beredelser kunnedog haveværet sparet,for

sæsonen1951-52bød, trodsoverrislingafba¬

nen så snartden mindste lejlighed bød sig,

ikke på en eneste åbningsdag på skøjteba¬

nen.Vejret havdeværetforvarmtogforusta¬

digt, ogidetøvrigeJylland havde tendensen

væretden samme. Heller ikke den følgende

sæson blevnogen succes, ogpå etbestyrel¬

sesmøde 1. december 1953 foresloges for første gang at undersøge mulighederne for anlæggelse af^en kunstig, indendørs skøjte¬

bane. Derhavde tidligere, i Horsens, været gjortforsøg medatskøjte indendørs ibyens frysehus, og trods det yderst begrænsede

baneareal (10gange 14m) havdebanen haft

uovertruffen tilstrømning og idéen om in-

dendørsbaner havde under alle omstændig¬

heder vundet indpas. På den følgendegene¬

ralforsamling fremhævedes derfor alle gode grunde tilatanlægge^enindendørsbanei Es¬

bjerg. Blandt andet havdemanaccepteretdet

sometfaktum,atvintrene påVestkysten sjæl¬

dent stod mål med skøjteentusiasters for¬

ventninger. Hertil kom,atmanandre stederi stigende gradvargåetovertilatbenytte rul¬

leskøjter,hvilket ifølge esbjergensiske skøjte¬

formand varforkasteligt Hanfandt det ikke rimeligt atmanietlandsomDanmark ikke:

pionerer...

»...kundeholdeSkøjtesporteni Arvnaar man i _mangesydlige Lænder havde de bestefor¬

holdatdyrke Skøjteløb^paagrundet deres in-

dendørsbaner.« Nielsen, som var vidende

om, atman i Københavngik med planerom et baneprojekt til 6 millioner kr. (!), havde

endvidere indhentet et tilbud på ^en kunstig

bane medenstørrelsepå 25^gange50^m.An¬

læggelse afensådanbaneville kosteialtca.

320.000kr.plusleje aflokaler til omklædning

osv. Med baggrund i de seneste to isfattige

vintre _og den deraf følgende ^pauvre økono¬

miske situation^vardet ikkevanskeligt forno¬

genatforestille sig, at etsådantprojekt kun¬

ne havelange udsigter. I førsteomgangmåt¬

temani altfald_sørgeforatfåbetalt de 4000 kr., Dansk Idræts Forbund havde udlånt til genopbyggelsen af klubhuset, tilbage, og da

sæsonen 1953-54 viste sig at blive begunsti¬

get med en lang periode med skøjtevejr, skrinlagdes planerneom enkunstig banefor

entid.

En storishockeysæson

Sæsonen 1953-54 var på mange måder den

mestsuccesrigeforskøjteklubben ilang tid,

og på klubbens generalforsamling betegne¬

des sæsonen af formanden i dennes beret¬

ningsom:»...den hidtilstørsteiklubbens hi¬

storie.« Som enfølge af det godevejr havde

banenværetåbeni 4sammenhængendeuger, hvilket havdegivetgode mulighederforsåvel træning^somafholdelseafarrangementer,og klubben havde i begyndelsen af februar

blandt andet sendt 10ishockeyspillere til et såkaldt »instruktionskursus« i Horsens. Ved

samme lejlighed var der blevet spillet en

kamp mellem udvalgte hold fra Jylland og

Sjælland, og esbjergspillerne havde fået de¬

res egen kamp mod Horsens;^en kampsom endte uafgjort 3-3 og derfor var med til at styrke esbjergensernestropåsuccesved det

nærtforestående Jyske Mesterskab i Silke¬

borg.Idet heletagetbød denne februar pået hektisk_program forEsbjergs ishockeyhold.

Dygtigt belært afdesenesteårsalt for milde

ogustadigevintregjaldt detat få afviklet så megetsommuligt,menstidogisvar.Turen

til Horsens havde således fundet stedsøndag

d. 7., ogallerede torsdagen efter, d. 11. ^var

manklar tilattageimod Horsens påegenba¬

ne. Efter at have holdt hviledag fredag, var derafgangmod Silkeborg lørdag,forom søn¬

dagen at skulle deltage i kampen om det Jyske Mesterskab.Påvejen tilSilkeborg lag¬

de man vejen forbi Herning og spillede hér

enkamp lørdag aften.

Angående kampen mod Horsensd. 11. fe¬

bruar, så fikEsbjergs optimismeforud for det Jyske Mesterskab etknæk, da Horsens no¬

get uhøfligt kvitterede Esbjergs gæstfrihed

medetforsmædeligt nederlag på hele 12-5.1

enavisanmeldelse afkampen hedder detom

Horsens, at: »Deres angreb vargode og sat ind de rigtige steder, ligesom selve deres

løbeteknikvarsåglimrende oggennemført,

at Esbjergholdet ikke kunne være med.«

Somet plasterpå det sportslige sår hedder

det endvidereatder blandtHorsensspillerne

var: »...udelt tilfredshed med skøjtebanen,

somimponerede dem.« Horsensspillernevar

formodentlig på dette tidspunkt vante til at spille på Bygholm Sø, ^og i sammenligning

medsøisen,sombenyttedes dér,samti de fle¬

ste andre jyske byer, var banen i Esbjerg sandsynligvis af god kvalitet. Isens beskaf¬

fenhed alene kandog nokikke undskylde det faktum, at Esbjergs ishockeyhold på søerne

Ishockeykamp mellem Esbjerg Skøjteklub^ogethold fra Horsens. Kampen blev spillet på skøjtebanen bag 4. Maj kollegiet på GI. Vardevej d. 11. februar 1954. (Foto: Knud Rasmussen. (Esbjerg Byhistoriske Arkiv. B 1866)

vedSilkeborg ikke formåedeatopnåen pla¬

cering vedJyskMesterskab,ogder skullegå endnuensæson,førishockeyholdet placere¬

des i det mindste i det jyske ishockeyland¬

skab.

Detskete daman d. 23.januar 1955togtil Herning,^og i^enkamp ilandspokalturnerin-

genbesejrede værternemed 64. Sejren var

vigtig, fordi den markerede, at landsdelens yngste ishockeyafdeling allerede ^var på vej

jo pionerer...

Kampreferat fra Vestkysten 1955 daEsbjergforførstegangvandten

kamp ilandspokalturneringen.

Femten års ønske blev opfyldt

for Esbjergs ishockeyspillere

For første _gang lykkedes det holdet at vinde en

kamp i landspokalturneringen

Ishockey-sporten er af ret ny dato i Esbjerg, men alligevel lyk¬

kedes det Esbjerg skøjteklubs hold,

der i går spillede mod Herning i landspokalturneringen, atvindeden første sejr i klubbens historie. Der¬

med blev der opfyldt et gammelt ønske hos de folk, der i de sidste femten år har arbejdet på at skabe et godt ishockey-hold i Esbjerg.

SejrenoverHerning blev på 6—i,

og resultatet var en stor over¬

raskelse for Herning-spillerne, der selv mente, at de spillede bedre, end de har gjort ^en lang årrække.

Men Esbjergs sejr var ikke tilfæl¬

dig. Allerede gennem et par måne¬

der harman forberedt sigtil denne kamp med al den form fortræning, der overhovedet konforetages uden is og skøjter. Der er sikkert ikke ret mange klubber, der har ofret så stort et forarbejde på sæsonen, men det viste sig altså at give resultat. Sejren var fortjent, og nu bliver det interessant _{at se,} hvor¬

dan Esbjergvil klare sig i dennæ-1 ste kamp — mod Silkeborg, der'

sidste år blev jydsk mester.

skar.

ud af rollen som priigelknabe for de mere etablerede hold. Der spilledes på dette tids¬

punkt, foruden iEsbjerg, ishockey i Herning, Silkeborg, Viborg og Horsens, og i Esbjerg

var man indstilletpå atskulle arbejde hårdt

foratkunnefølgemed de øvrige jyske hold,

hvormanikraft afstørreerfaringvarteknisk

mere velfunderet De tekniske mangler hos esbjergenserne betød blandt andetendelan-

sigtsskader, idet spillerne ofte faldt og slog

Etglimt fraishockey-kampen mellemEsbjergogSilkeborg. Es¬

bjerg tabte 2—5. Ca. 300 tilskuerenøddetmorsommeog spxn-

J~" srtU i deL-de.il.inRjmlaJcuuatMir