DE LITTERÆRE KILDER TIL BESÆTTELSENS HISTORIE
Af Albert Fabritins*).
De litteræ re Kilder til Besættelsestidens H istorie er fø rst og frem m est de try k te Bøger, dels dem, der ud kom i Besættelses- aarene baade her h jem m e og i Udlandet, dels de Skildringer af Tidens Historie, a f E nkeltpersoners Oplevelser osv., der er u d kom m et efter Befrielsen, m en dernæ st ogsaa de duplikerede eller paa anden M aade m angfoldiggjorte Periodica, Bøger og P lakater, der udkom illegalt un d er Besættelsen h er hjem m e.
Nu ligger L andet jo saaledes, at de Bøger osv., der u n d e r n o r
m ale Forh old trykkes h er i L andet eller i U dlandet fo r danske Forlæggeres Regning, falder ind u n d e r Loven om Pligtaflevering a f 1927, og saaledes efter bestem te Regler afgives til Det kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket i A arhus og tildels ogsaa til U niversi
tetsbiblioteket. F o rsaav id t Pligtafleveringsloven overholdes — og det gør den jo da heldigvis i det store og hele, støttet som den er a f Bibliotekernes K o n tro lap p arat — saa bliver altsaa den legale og officielle Del a f L itteratu ren afleveret til de tre (respektive to) Biblioteker, og vil saaledes — i h v ert F a ld i Det kongelige B ib
liotek, der jo fu ngerer som L andets N ationalbibliotek og altsaa h a r et Bogm useum s Forpligtelser for Øje — blive opbevaret paa betryggende M aade til sene T ider — forsaavidt dette overhovedet i vor usikre Tilværelse er m enneskeligt m uligt.
Anderledes derim od m ed den L itteratu r, som udkom p aa tysk Foranledning. Tyskerne lod jo frem stille en hel Del P la k ate r og
i) Foredrag ved Dansk historisk Fællesforenings Aarsmøde paa Kronborg den 31. August 1946.
341
Opslag, dels til in tern t Brug, dels til Glæde for Befolkningen i A lm indelighed — Glæden frem kom som Regel navnlig ved det Dansk, de v ar affattet p aa — og endvidere en ikke ringe P ro p a gan dalitteratur, som blev try k t dels herhjem m e, dels i T yskland og und ertiden ogsaa an d re Steder i E uropa, f. Eks. i Norge. Denne L itte ra tu r falder ganske vist for en Dels V edkom m ende ogsaa ind under Pligtafleveringsloven, m en det k an jo ikke nægtes, at en Del af B ogtrykkerierne — ikk e m indst nazistiske Foretagender som Fæ drelandets T ryk k eri og T rin itatistry k keriet — tog sig Af
leveringspligten tem m elig let — overfor dem svigtede jo Bibliote
kets sædvanlige Inddrivelsesm idler i nogen Grad, og Bibliotekerne m aatte derfor nødvendigvis kom m e til a t savne en Del a f denne L itteratu r, som jo ogsaa h a r den største Betydning for Studiet af Besættelsestidens H istorie — og endelig kom m er saa hertil den P ro p ag an d alitteratu r, som frem kom fra den anden Side — trykt i Sverige, i E n g land og i Am erika, som vi jo af gode Grunde ikke fik regelmæssig afleveret.
Ogsaa p aa disse F elter er det im idlertid lykkedes Det kongelige Bibliotek nogenlunde at dække sit og Forskningens Behov. Straks efter K apitulationen beslaglagde jo nem lig den danske Stat -—
dvs. Biblioteket — de h e r i Landet værende tyske Biblioteker og andre litteræ re E fterladenskaber, og jeg tro r at tu rd e sige, a t vi efter de Razziaer, som vi, m ed en ikke ringe personlig T ilfreds
stillelse, foretog p aa D agm arhus, i Bests Villa, i Jernbanegade og i D ronningegaarden, i Inform ationsbiblioteket p a a Trondhjem s Plads og i det videnskabelige In stitu t i Ø ster Allé, er nogenlunde godt dækkede. Hvad den allierede P ro p ag an d a og i Forbindelse derm ed De frie Danskes V irksom hed angaar, saa h a r vi fra Det danske R aad i London faaet en rig Forsyning a f Bøger, Piecer og Blade — de egentlige A rkivalier er jo, som naturligt, gaaet til Rigsarkivet — og ogsaa D ansk Pressetjeneste i Stockholm h a r indsam let m egen L itte ra tu r til os. I denne Forbindelse k a n det nævnes, at det er lykkedes os at bevæge R edaktør Niels G runnet ved Pressens Radioavis til at skænke os M anuskripterne til de danske R adioudsendelser fra Sverige.
Forskningen er saaledes rigtig godt stillet m ed H ensyn til hele
22
342
denne Del af de litteræ re Kilder. Men hvordan n u m ed Hensyn til den saakaldte illegale L itteratu r?
Som A rkivar Iivid tfeld t h a r paapeget i sin — under saa m ange Synsvinkler — væ rdifulde og interessante A rtikel om Besættelses
tidens K ildem ateriale i sidste H æ fte af F o rtid og Nutid, er jo den illegale Presses historiske Kildeværdi ikke den sam m e som den legales, og den k a n naturligvis ikke være det, n a a r m an betæ nker u n d er hvilke Forhold, den er blevet skabt. Ikke desto m in d re k a n der vist næ ppe være Tvivl om, a t Bestræ belserne m aa gaa u d paa i saa vidt O m fang som m uligt at skabe en kom plet Sam ling af den illegale L itteratu r. Det h a r i h v e rt F a ld p aa Det kongelige Bibliotek væ ret det ledende Synspunkt. — Vi havde straks fra første F æ rd gjort os k lart, at det fald t in denfo r Bibliotekets O p
gaver a t sam le og saavidt m uligt bevare, h v ad vi overhovedet kunde fa a fa t i. D erfor havde Biblioteket ogsaa, da K apitulatio
nen kom , en m eget betydelig Sam ling af Bøger som af Blade, paa Trods af, at T yskerne fø rst i Decem ber 1944 berøvede os ti P a k k e r af denne L itte ra tu r — og derfor h a r vi straks efter Befrielsen stadig propaganderet for Indsam lingen a f illegal L itteratu r; saa- vel ved en stor Udstilling — som vi ku n d e aabne allerede m idt i Ju n i 1945 — som ved A visartikler og R adioforedrag h a r vi h e n ledt Befolkningens O pm æ rksom hed paa Betydningen a f at gemme dette M ateriale. R esultatet er heldigvis ikke udeblevet. Vi h a r nu en m eget sm uk Sam ling af illegale Bøger — vel ca. 230 Bind — og jeg m ener nogenlunde a t være k la r over, h v a d der derudover er blevet frem stillet af Bøger, som vi forhaab entlig ogsaa efter- haan d en fa a r fat i. En Fortegnelse herover foreligger try k t i m in Bog: Besættelsestidens illegale Bøger, der udkom ved N ytaarstid i Aar.
Ogsaa af de illegale Blade h a r Biblioteket en virkelig im p o n e
rende Samling, hvis O rdning im idlertid lan g t fra er tilendebragt.
Det er dog im idlertid allerede nu k lart, at den ikke paa lang t nær er kom plet, og den bliver det vel aldrig nogensinde. Jeg anser det dog som et af de vigtigste F o rm aal m ed m in Deltagelse i D iskus
sionen h e r i Dag a t rette en kraftig H enstilling til de lokale h isto riske Foreninger om at have O pm æ rksom heden henledt paa Be-
343
tydningen af at den illegale L itteratu r samles og opbevares — og jeg siger det aabent —• helst hos os.
Det Stof, som vi i særlig Grad kom m er til at m angle, bliver utvivlsom t de sm aa lokale Blade — ofte Blade, der kun er k o m m et i faa N um re og i m eget begrænsede Oplag. Det k a n være f r i
stende for de lokale M useer eller Biblioteker at opbevare netop dette Stof, som m an vil synes h a r størst Interesse og Betydning i Hjemegnen, m en jeg beder om, at m an ikke vil overse, hvor langt m ere betydningsfuldt det er for det alm indelige Studium af T i
dens Historie, at Stoffet er centraliseret. Det kongelige Bibliotek vil i K raft af sin Stilling som L andets N ationalbibliotek og i K raft a f den Sam ling, som vi allerede h a r tilvejebragt, være det n aturlige Hovedsted fo r Studiet a f dette M ateriale. Først, n a a r det er sam let p aa et Sted, vil det være m uligt at faa fastslaaet, i hvor høj Grad, det der skete, var hele Befolkningens Kam p imod Besættelsesm agten, og det forekom m er m ig at m aatte være et af de ledende og m est betydningsfulde Synspunkter, n aar den Tids Bo skal gøres endeligt op.
Jeg gentager derfor Bibliotekets O pfordring til a t indsende Ma
teriale a f denne A rt til os, og jeg ser ikke rettere end at R epræsen
tan terne fo r Provinsm useerne og for de lokale historiske F o ren in ger er det rette F o ru m at appellere til. De h a r K ontakten m ed Be
folkningen L andet over. De h a r Forstaaelsen af, hvor nødvendigt det er, at Stoffet indsam les, m edens T id er, og jeg vil gerne til
føje, at Biblioteket er villigt til i hv ert enkelt Tilfælde at returnere til Afsenderen den Del a f det m odtagne M ateriale, som vi i F o r
vejen m aatte være i Besiddelse af.
De illegale Blade er vel ikke prim æ re Kilder til Oplysning om, h v ad der skete af konkrete Ting ude om kring i Landet — jeg k an i denne Forbindelse nævne, at vi h a r en m eget bedre Kilde i Rigspolitichefens hem m elige E fterretninger, som efter d. 19. Sep
tem ber blev fo rtsat i selve U denrigsm inisteriet -— et M ateriale, som nu beror i Det kongelige Bibliotek — m en til Belysning af Tilstande og Stem ninger er den illegale L itte ra tu r et uvurderligt og uundvæ rligt Hjælpem iddel.
