De hellige kilder

De hellige kilder

Af

Høgsbro Østergård

v.

Olga Pedersen

I KnudHøgsbroØstergårds efterladte papirer,

derbefinder sig i Aastrup Sognearkiv, findes

flerefortællinger fra egnen, somaldrigernået længere end til Høgsbro Østergårds skrive¬

bordsskuffe. Ikke alle er færdige, men ligger

mellemendel løse notaterder inogletilfælde

gørdetmuligtatredigere dem, så denuefter

hans dødi 1987alligevel kan blive udgivet.

Høgsbro Østergårdvar så vidtspændende i

sine interesser _ogstoffetderfor såmangeartet

at opgavenikke kan løses udenat manbruger

tidpåat sættesig ind ideforskelligeemner.Det vilværeet stortarbejde,somjeg efter fattigev¬

nevilforsøge migmediårene frem.

Nedenstående artikler er det første forsøg.

Deerskrevet henholdsvis i 1940_og 1958.Jeg harvalgtatbringeenindledning eller, hvordet

ermuligt, ensupplerendeforklaring, ogderef¬

tergengive Høgsbro Østergårdsegneord uden

atredigereret megetheri. I enkelte tilfælde har jegudeladt afsniteller sætninger, somjeg har

fundetuvæsentlige for selveemnet.

Jeg skylderatnævneateventuelleforklarin¬

ger i hovedsagen bygger på oplysninger fra

samme materiale^som artiklerne,ogkun hvor

disse ikke harværettilstrækkelige, stammerde fra mine_egneundersøgelser.

Dehellige kilder

I 1930erne, da Knud Høgsbro Østergård var

teologistuderende, fandt han i sit hjemsogn, Thorstrup,sporefter St. Gertruds kildepå Ka¬

pelbankeni Sig.

Det blevbegyndelsen til hans interessefor de helligekilder,deri oldtidenblevsøgtaf folk i

tusindtal, ikke blotforatfähelbredelseforsyg¬

domme, men også i glæde og fest. I mange tilfælde blev de betragtet som guddomme og havde været søgt længe før kristendommen

kom _ogsattesigpå dem, vedatvie dem til én

eller andenhelgen for dervedatgørede steder legale,somfolk i forvejenikkevartilatrokke

fra. At de inogle tilfældefik tilførtstoreofferga¬

ver, ses omtalt i Vilhelm Bangs Danmarks hellige kilder fra. 1895.

Kilderne besøgtes hovedsageligt ved mid¬

sommerogisær i Jylland mødtesmanValborg¬

aften, der indtilår1700faldt 11dagesenereend

idag,ogaltsåvar 10. maj,ogligesom varslede

sommerenskomme.Både denneaften_{og ca. en} månedsenere,nemlig Sankthansaften, brænd¬

tesbål ved kilderne. Sidstnævnteaftenbrænder

man som bekendtstadig bål, ogflere steder i

landet finder festlighederne midsommeraften endog stadig sted, hvor detaltid har været. I

nærhedenaf^enhellig kilde.

Dadernualligevel omkring dissefaste tider fandtesendel menneskerpåstedet, udviklede sig de såkaldte kildemarkeder. Handelsmænd

fandt på atudnytte situationen og falbød en-

gangskrus idet de proklamerede, at det krus

den _syge havde drukket kildevandet af, ikke

måttebenyttesafnogenanden,menstraks bur¬

de knuses_ogkastes ved kilden.

Erglansen gået helt afSancte Gertrud,

mansigerofte udenret attænke på

det har situdspring altfra dennehelgeninde

hvisbilled stråledeifordums tidihelgenskrud på hvertetherbergogiSt. Gertruds gildeskrål

manfordrede:Forhende drikkes deret»minne«.

Z>eZ /?~(-c/ecfe

/Jrecz/

/. •cYooo

~ ~"~

5A7:'c/. e/'c> /-Yati^x

/£/"•'

)

At drikkeenskål for St. Gertruderaltsåen

glædeshandling, ogetbevis påatSt. Gertruds kildeogsåblevsøgttil festogglæde. Enskål for

denaf allehelgenindernederansåssom særlig beskytteraf de hellige kilder. I Thorstrupsogn

rejstesetkapel ved Gertruds kilde,etbedehus for detilrejsende. Måske rejst forpengedervar ofret til kilden.

Hvadvar merenærliggende endatdesamme midler kunne rejse en kristen kirke. Derved forenedes kristendom_ogovertrooglevedevi¬

derei den lokalebefolkning udenatde gjorde sig særlig storeog mange tankeromhvad der

varhvad.

St.Syllatzkilde ved Vester Starup kirke Artiklen fra 1940omSt.Syllatz's kilde blev al¬

drigoffentliggjort, måske fordi Østergård ikke

synesat haveværet tilfreds medat antageSt.

Syllatzsom enslags lokalhelgen udenatkunne

føreendelig bevis for påstanden.

Isenereundersøgelsersyneshandogathave

fået slåetfast, atSt. Syllatz kan haveværeten af de gotiske martyrer der nævnes i værket

Martshelgenernes livbd. 3,dererheldigt påbe¬

gyndt ogsamlet afJohs. Bolland, medlem af jesuiterordeneni Antverpen i1668.

Ligeledesnævnesi 1719 i Heiligen Leksikon

og Heiligen Caiender fra Køln og Frankfurt,

henholdsvissp.230og2545engotisk helgenog martyrZylas.

Der_synesderfor ikkelængereathersketvivl

om,atden St. Sylatzder hargivetnavntil kil¬

den vedStarupkirke,harværet attælle blandt gotiske martyrer. Her overlader jeg ordet til

KnudHøgsbroØstergård i Aastrup præstegård

d.9.8.1940.

Enlokalhelgen i Sydvestjylland?

I en indberetning til biskopOle Worm i 1638

om StarupSogn skriverden daværende præst

for Aastrup og Starup Sogn, Niels Baltsersen følgende:

Intet antiqvitet met rune bogstaffer, steene, billeder^ocandetdisligefindes der udisognene,

mensdetsigesajfde gamle,atudipaffuedom-

mens tid her udi riget hauffer der været en

synderligt helligdomskilde uden ved kirkegår¬

den, som haffde sit naffn udaf den helgen S.

Syllatzockaitis S. Syllatzis kilde, til hvilken de suigeockrøblingesøgte, toedesig met vandet derafocfick deris helbredigen, ocofrede derfåre

til St.Syllatz deres gaffuerocskenck, mensder findesnuingenrudera ellervestigiumafsamme

kilde.

Ifølge indberetningen,som erdetenestested

denne kildeomtales, siges det,atder harværet

en synderligthelligdomskilde uden ved kirke¬

gården iStarup. Ifølge Molbechs ordbogsiger

ordetsynderligtatkilden harværet betydelig,

og at betegnelsen uden ved kirkegårdsdiget,

menmeget tætopad denne.

Dajegkomhersompræsti 1936 undrede jeg migoverathøreomenkilde i nærheden afden¬

nekirke da densbeliggenhedersådan,atman ikke _synesder kan være vandtryk i terrænet.

Kirkenliggerpå^enlille bakkeø^ca.20fod^over engdraget,der omslutter denpå detresider. På

denfjerde sideerterrænetogså lavetom. Hol¬

men erikke meget større end selve kirkegår¬

densareal. Ude i_engen sydøstfor kirken, øst forvejen, underen bakkeskråning af lignende højde, menstørrei omfang,erder dognuivor tid^enkilde medbetydeligvandføring,somdri¬

veretlillemøllehjul, der trækkerendynamotil

etelektriskhegn. Der kanderforhaveværeten kilde vedkirken,menhvor?

PræstenNiels Baltsersensiger i 1638 atden

eruden vedkirkegården efter hvad de gamle be¬

retter, resterellerspor af den findes ikke ^{. . .}

Niels Baltsersen har altså ikkeset kilden. Det enestested, derermulighed for,atden harvæ¬

ret er ved kirkegårdens sydvestligste hjørne.

helligekilder herstår endnu dendagi dag^etelletræ ovenpå

kirkegårdsdiget. Deteneste vildetræ i kirkens nærhed.Nedenfor hvortræetstårerengen,selv imeget tørresomre,fugtigogsumpet.

Deteretspørgsmålom manskaltageudtryk¬

ketuden vedkirkedigetaltfor bogstaveligt,eller

om man skal antage at kirkegården er blevet udvidet siden 1638.1 sinbogomStarup sogn skriver O.Jespersennemligi 1920 på side33:

Skøntberetningen fra 1638 sigeratderintet

spor eraf kilden, harmandog indtil forendel

år siden kunnetpåvisedens pladsidetsydvest¬

lige hjørne afkirkegården, omdetermedrette ellerurettekan ikkeafgøres, menvandet stodi alfald på dette stedopmod overfladen. Ved ud¬

grøftning og opfyldning erdetteforandret så

man numedfuldretkansige,atethvertsporaf

kilden^erforsvundet.

Ietbrev dateret 8.8.1940 skriver dentidlige¬

repræstvedStarupogAastrup kirker, Henrik

Laursen (1898-1912), Om kilden kanjegkun sige, atderi min tidvaretbrøndlignende hul (velca.1alenidiameter)ikirkegårdens sydvest¬

rehjørne nærved diget. Detbrugtes til kalk til

kirkenshvidtning. Jegharsetvandiden påen

tid, da derhøjstvar enlille kalkrest på bunden

ogspurgtmigselvomdetvarmuligt hvis der ik¬

kevaretvæld,eftersom dens bund lå betydeligt

overjordniveauet uden for kirkegårdsdiget.

Denneoplysning har jeg også fäet af flere af

degamle i sognetaltså må denne plads, deri

1638 betegnes som værende uden ved diget,

væredetsamme somsenerebruges tilkalk.

Den30.7.1940trafjeg tilfældigtenmand, der i 1915 havde fået anvistengravplads, deridet sydvestligste hjørne af kirkegården. (Manden

vardennuværende mølleriStarup,Christian SørensenNielsen),kilden kenderjeggodt,sag¬

dehan,denvaridet sydvestlige hjørne. Jeg har

selvfjernetstenenedajegfikanvistgravplads til

to afmine børn, (hans børn døde i 1915 ^og 1920). Jegfjernedeendel kampesten, der sadi

Linoleumssnitudførti1981afKnud HøgsbroØstergård. Så¬

danforestillede hansigSt. Syllat: kilde.

en rundkreds, indtilca. 1 meterdybt. Omjeg fjernede dem alle husker jeg ikke, eller^{om re¬}

stenblevjævnetud. Jeg undredemigoveratder

kunne stå vand_opiden højdepå det sted. Hullet

varnogetsammenskredetogmåtte planeresfor

gravens skyld. Stenene var ikke størreend at

man kunne løfte dem. Dervaringengravepå stedet, deligger lige norden for.

At hullet har været sat op med kampesten tyder på, at det erkilden. Deteren gammel kendtmådeat sætteenbrønd på. Den har da

væretjævnet før 1638,men ersunketsammen så vandetigenertrængtfrem til overfladen.

Påkirkegårdenerderfundetendel mønter, bl.a. 6i 1916somantages atværeudmøntedei

Ribe omkring 1150-1154 da Ribe bispestol havde halvpart i møntindtægten under Sven

Grade.BiskoppenvardaElias (1142-66) kendt fra Sakso. Mønterne er kendt fra et tidligere

fund vedVejen. Andremønterer:1stk. fra Erik

Menvedstid, 1stk.fra Erik afPommernstid. 1 stk.fra Kristoffer den Andens tid_og 1 stk. fra

Frederik den Førstestid, alleer indleveretog

opbevaresidenkongelige møntsamling påNa¬

tionalmuseet. Disse_mangemønter,allefundet på kirkegårdenersikkertatsættei forbindelse

med de_{gaver og}skænkmanofrede tilSt. Syl-

latz.

Tilbage bliver så spørgsmålet omhvem St.

Syllatzer.I KunstlersIkonographie des heiligen

harjeg ingen fundet afdet navn. Den danske almanak_ogEllen JørgensensHelgendyrkelsen

i Danmark nævner heller ikke nogen afdet

navn.

Det synesatværeforvansket, ellerstavetno¬

get ubehjælpsomt. Det synes nemlig som om mankanskimtenavnetSilasbagveddeni 1638 angivnestavemåde. Det bekræftes vedatlægge mærke tilslægtsnavnetpå beboeren afdobbelt¬

gården i Hesselho, i denøstlige del af Starup

sogn. Her er navnet Syllatz anvendt som mandsnavn iflereslægtsled.

1645, kun 7 år efter præsteindberetningen,

boedeenenkepå HesselhogårdvednavnKa¬

ren Silluses, i 1651 staveshendesnavn Karen Sylladtz. 1660 bebos sammegård antagelig af

hendes_søn,der hedderSøffren Zillesen.

Skikken medatanvendeethelgennavn, der

er knyttet til stedet, som personnavne i en

slægt, måske som tak foren helbredelse eller lignende, synesjeg ogsåathavesporetiThor- strup sogn, hvor man i folketællingslisterne

ofte finder navnet Gertrud anvendt, måske i forbindelse med St. Gertruds kilde i samme sogn.

Erder her taleomenlokalhelgeniSydvest¬

jylland med navnet Sillas, Silles eller Silas,

antaget efternavnet på Poulus rejseledsager i apostolsk tid. Aet. 15.22 Zilas, af^{en nu}ukendt mand fra tidenomkring kristendommens før¬

ste tid i disse _egne. Deter det spørgsmål der uvilkårligt melder sig i forbindelse med det mærkeligenavnSt.Syllatz.

KnudHøgsbro Østergård Aastrup præstegårdd.9.8.1940

Set.Folmers kilde ved Alslev HVEMlyste herforførstegang.

Gudsfredivore egne oglæretosden salmesang

somaldrig mer'skal blegne?

Set. Folmer.

Hvemnævnteførst detJesunavn

på Jyllands hedesletter

somsiden hen tilsjælesgavn gørlystimørkenætter Set. Folmer.

Komdu hertilfra fierne land

til dinebarndomsegne for heratplante korsetstegn

imellem dineegne?

Set. Folmer.

Detdybe dunkle kildevand

kaningentingfortælle

ogbankens lysegule sand

ertavsafårogælde

Set.Folmer.

Jegspørger, menfårintetsvar tavsrugernattensmørke

menkildens vanderend så klar oggiverliviørke.

Set. Folmer.

VersiHøgsbroØstergårds papirerudenforfat¬

ternavn.DekanværeHøgsbrosegne.

ISigfred Svanes bog fra 1979 100danske hel¬

ligkilder kan man kort læse om Set. Folmers

kilde iAlslev,atenpræsteindberetning fra 1639

nævnerenvældkilde, somfindes mellem Alslev

mølle_{og en}landsby, Toftnæs vednavn, udi Al¬

slevSogn,somkaldes Set. Pholmers kilde, har

væretforenrumtid sidenenhelligdom, hvortil

manfor adskillige sygdommeogafbræk har til¬

søgt. Kilden havde et hus med et billede der sikkert forestillede Set. Folmer samt et højt kors,dervistevej tilstedet.Endvidere tilføjede

præsten atenbonde skal omkring 1500 have til¬

vendtsigdegaver, desygehavde efterladtsom tak. Ved kilden harværetafholdt de førnævnte

kildemarkeder, ogsluttelig skriver Sigurd Sva¬

ne atderer enegen vemodigstemning iengen

omkring stedet, hvortilkun fåidagfindervej.

Énafdem,derfandt vej varKnud Høgsbro Østergård.Detvar endagi 1958.Enmuseums¬

mandfraKøbenhavn skullesestedet iforbin¬

delsemed, atHistorisk Samfund for Ribeamt havde ønsketatfrede kilden_ogrejseet nytkors,

til afløsning af de sikkert utallige, dergennem århundrederne har ståetpåstedetforatvise vej

til dethellige kildevæld.

Høgsbro Østergård blev museumsmandens ledsager til stedet, ogdet eregentligmere om denneturfor tredive årsiden, oggenerelle be¬

tragtninger omkring de hellige kilder, denne beretning handler.

Knud Høgsbro Østergård beklagede at det

ikke blevetirskringkorsderrejstes påstedet, dahan forbandt den ukendte helgen Set. Fol¬

mer medén af de irske munke han varover¬

bevist om, havde forkyndt kristendommen i

Danmarkflere år førAnsgar,uden athan dog havdefundetnavnetSet. Folmeri dennesam¬

menhæng,men pegedepåatkildedyrkelsevar forbudtaf Knud den Store i det romersk katol¬

skeSydengland,mensdetvarmegettypiskfor

denkeltiske kirke.

Iåret 1959 blev stedetfredetogetkors,tegnet

hellige kilder af nationalmuseets arkitekt Marinus Ander¬

sen, København, og udført afsnedkermester NielsThomsen,Esbjerg, blev rejst. Afsløringen

fandt sted ved Historisk Samfunds sommer¬

stævneden 13.6.1959_ogpastorKnud Høgsbro Østergård fra Aastrup,derogsåvarmedlemaf bestyrelsen, holdt indvielsestalen.

Men forud varaltså gået dette forårsbesøg

ved denhellige Folmers kilde:

Etforårsbesøg vedSet.Folmerskilde iAlslev

En formiddag kom deren museumsmand fra

København_ogbesøgtemig. Hanvarpå vejud til Alslev til Set. Folmerskilde, somHistorisk Samfund for Ribeamtgernevillehavefredet.

Dajeghørteom det,spurgtejegomjeg kunne

køre med til Alslev_sogn,tætved Varde.

Så kørte vi. Ved Varde kørte viforbi densto¬

renyekaserneogkomtil Alslev by, drejede til

venstreogkomnedgennemnogle dybe hulve¬

je, som må være blevet udhulet ved tunge vognes møllekørsel gennem mange hundrede

år.

Pludseligholdtvi på gårdspladsenforanden gamle møllebygning. Det hele havde et meget gammelt præg, meget forfaldent men meget idyllisk. Vandmøllenvar nunedlagtogetmo¬

derne ørreddambrug indrettet i forbindelse

med dengamle mølledam.

Foran husetstodetparmegetgamle elle- el¬

lerpiletræer. Husetvarito etager.I den lange

smalle forstuegang stod deren gammel drag¬

kiste, oginde i stuensad mølleren i singynge¬

stol med et uldent tæppe om benene. Han havdeåbenbartsovettilmiddag. Vi fremførte

vort ærinde. Han kunne vel ikke vise os Set.

Folmerskilde. Det kunne hanlet, og sammen kørte viover dæmningen vedfiskedammene,

op gennem en megetsandethulvej, tilvenstre ad smallemarkveje,som vardelvisødelagtaf

atploven ogharvenvarkørtfortætudtil vej¬

banen. Hertog manikke det så nøje, for hvor

4

s£ H ^4

^ _*

A

* 5

> S *- -N Q

V" v> ^ >

N VjX A\ £V VK

<-\$

£

- vi ^ SV

s

t *

^

derikkevarriller fraplov eller harve,varder

storedybe hulleriveje/i,såkørselenlignedeen

turmed rutschebanen i Tivoli i København.

Tæt vedetgranhegnvardersåetærter,lagde jeg mærke tilogsad ogtænktepåatde sikkert

varfoder til skovduerne i efteråret. Efterærter¬

ne kom vi til ^en fyrreplantage. Det vil sige, fyrrenevarlangeogtyndeogforstørsteparten

udgåede, men herfra snoede vejen sig ned iet engdrag med gamle mosegrave, lyng, pors og

kogleaks. Hernede gik storken og snakkede

med sig selv. Den kiggede lidt på bilen, ^men flyttedesig ikkenævneværdigt.Detvartydeligt

atdenslags havde densetfør,ogførst da vi kom den så nær, atden vari fare forat blive kørt

over,togdenetparlange hopogstegtil vejrs i

den blåluft,slogetparslagtil sidenogtogkurs

mod nordøst. Hvormonden skalhen, spurgte

magisteren.Åh, den skal til Varde Sønderport,

svarede den gamle møller, og ganske rigtigt,

den forsvandt i retning afVarde kirkes tårn,

somkunnesesi detfjerne.

Dervar såfredeligt herude, ikkeethus eller

en gårdat se. Etafde fåuberørte steder i den

modernetrafik_ogtravlhed. Ovre på denanden side_engen,hævedeterrænetsig igen,derligger æskoelbank,sagdeformanden.Detfortalles,at væltede_{engang en}storgryde med skoldhedsup¬

pe,det skoldede jorden så der sidenintetkunne

gro.

Detgamlesagnsigernogetomstedets særlige

karakter. Det vidnerom at det harværet mere

kendt_engangend deteridag, sagde han.

Men hvor var kilden. Der^var ikke noget i landskabet, som tydedepå dens nærhed, men dengamlemøllervidstebesked. Vi måtte skræ¬

ve over et pigtrådshegn, gå gennem en græs¬

fenne, videreovertilnogle pilebuskesomstod midt ilyngen,ogsåstodvived denhellige Set.

Folmerskilde. Jeg undrede mig såre. Mellem

de lange lysegule græsstrå såman faktisk ikke

andet end noget,derlignedeetmosehulogved

siden af detvarderen tørvegrav, hvortørve¬

skæremaskinen lå_ogblev rødogrustenisolen.

I vandoverfladen lå en termoflaske, og flere

andresmå flasker låpåstedetogflød.

Menpiletræerne stod med storegulegæslin¬

gerpå. Lige bagved iengrøftsmuttedeenækel

vandrottevæk mellempiletræets rødder.

Kunne detvirkeligvære enhellig kilde. Det

varetmosehul. Ganskevistvarderetpar me¬

ter mellem mosehullet _og tørvegraven, så kilden varikke forstyrret elleropgravet, men

alligevel. Havdeman nogengaranti forat her havdeværet ethelligt sted?

Magisteren såmegettvivlende ud,ogjeg der ifølge mitembedemåtte sigesat repræsentere

helligheden, stod usikker og tvivlende. Men formanden varikke i tvivl omatstedet burde fredes. Kunstmaler Niels Holbak har maletet billede herfra, sagde han,stedeterkendtisog¬

netogharværet valfartssted heltop til midten afforrigeårhundrede.Dervaret lille skureller kapelinærheden.Deter vorestanke^atrejseet korsafcement her ved siden afstedet. Det sidste sagde han sådan ligesom forat understrege,at deregentlig ikkevarnoget atdiskutere.

Magisteren grundede lidt og spurgte, hvor¬

danmandogville fåetkors tilatstå fast i den blødemosejord.

Det var formandens ord _og overbevisende optræden, mere end selve stedet, der til slut overbeviste magisteren omat det ^varværd at frede.

Jeg lagde mærketil,atdengamle møllerstod lidt ibaggrundenmedetudtryk iansigtet, der tydeligtudtrykte undrenover,atdenhøje intel¬

ligenskunnetvivle om ensådan overleverings rigtighed. Han havde historien fra slægterne

dervargået forud.Ingenbeviserogsådanno¬

get, menetord fra slægt til slægt. Detvarnok forham. Hanpegede medsinstraktepegefinger på mosehullet.Hererstedet.

Ved atfølge retningen afhans fingerkunne

jeg også se atder nok varnoget om snakken.

Vandeti mosehullet varikkesort ogplumret,

menfuldstændig krystalklart,og en svagkrus¬

ning ioverfladen visteatdetvarrindende.Jeg giknærmere ogsånuatmandybt nede kunne skimte hvidt sand. Kildens vand løb ganske langsomt ud mellem lyngrisog pors og i grøf¬

ten, hvor vandrottenvarforsvundet, stod der joenvandpil, magetilde gamlepiletræerved kildenpå Starup kirkegård.

Hvorstort etstykke vilDehavefredet,spurgte

magisteren, derogså havdesetdet klare vand

ogden hvide sandbund, deter vist nokmed 2

meter. Jeggikogkiggede efteromder dogikke

vartabteteller andetpåstedet,etpotteskårel¬

lerlignende,menfandtingenting.

Dajegkomhjemspurgteminkone, hvorjeg

havdeværetogjegfortalteomkilden,derikke lignedenogenkilde,omhulvejene, piletræerne,

termoflasken_ogtørveskæremaskinen.Ingenaf

delene havdesethelligeud.

Jeghar lige læstnogetkøntietblad, nogle ord afSigrid Undsetomdet hellige,sagde hun. Det

ercitater fraenbiografi SigridUnset har skre¬

vet afA. H. Winsnes (udkommet Ashehoug, Oslo 1949). Degamlehedenske religionervar ellers langt mereforbundne med kristendom¬

menendvortids hedenskab.Dethelligevarikke

bortefra deres liv.

Pludselig slogdetmig. Denne Set. Folmers kilde^varjoetvidnesbyrd^omdet gamle heden¬

skab. Denhedenskab, derså dethellige midt i

derestilværelse,som enkildes klarerenerislen¬

de vandmidt ien mosesplumredestillestående vande.Dervarnogetdervarhelligt for dem.

Vikansmile_{ad det og}detgør manogså,men Set. Folmers kilde taleretstærkt ogstillesprog

omnoget, som erglemtogborteforvortid:At

der ernogetdererhelligt, Derernogetderer

helligt midt i tidens plumrede lunkne^{sure mo¬}

sevand, der samlersig hvoregennyttens tørve¬

gravning har efterladt et hul med rustent og

1 f- -

i

Mil

Kors,rejstaf HistoriskSamfundfor RibeAmt,ved Set. Fol¬

merskilde, Linoleumssnit afK. HøgsbroØstergaard.

slidt kasseret affald fra teknikkens kolde år- sagsbestemtetankeverden.

Dekilder, hvori menneskesjælen har slukket

sin tørst, sigerSigrid Undset, kan blive tilsvi¬

nede_oggrumsede, Gud alene vedhvor længe,

menjegtrorikke, de kantørreudforevigt.

Jegtænktepåkildevandet,somgled rislende

ogklart mellem tuerne. På solen, derspejlede sig i overfladen og fik kilden til at glitresom sølv. Tørvemosset truede med at dække hele

fladen, men det rindende vand holdt det til¬

bage.

Jo, tænktejeg, nedenfor æSkoelbank, hvor

engryde med kogendevandengangvæltede så intet kan_gro, skalderståetsynligt mindeom tider_ogslægter,sommidt i tilværelsen sånoget

helligt i en kildesklare kølige rene vand. Det

sted skalfredes_ogher børståetkors, netop et kors, detsynligesymbolpådet hellige.

Lad livetskildeflyde,

atingenstopperden^...

KnudHøgsbroØstergård Aastruppræstegårdd. 4.juni 1958.

KnudHøgsbro Østergård (1900-1987) modtogi 1985 H. K.

Kristensen Prisen. Mangeartikler i »Fra Ribe Amt« især af kirkearkæologiskart.

Olga Pedersen, f. 1935, gårdejer, leder afÅstrupsognearkiv.

Boldingvej 16. 6752 Glejbjerg. Modtog i 1990 H. K. Kristen¬

senPrisen.Hartidligereskrevet i »Fra Ribe Amt«,ogudgav 1985»Aastrupsognfra enevælde tiludskiftning1660-1790«.