Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Nyegaard, Carl Theodor.; af C. T. Nyegaard.
Titel | Title: Anviisning til Havedyrkning og Træers
Opelskning
Udgivet år og sted | Publication time and place: Tønder : Fr. Dröhses Forlag, 1858 Fysiske størrelse | Physical extent: [6], 84 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
v ^ ^<O^6^l_I6^ 6I6l_IO^»<
130021679047
Anviisning
til
sMedyrkmng og Trceers Speffknmg
as
E . T . K Z e g a L r l l ,
crainineret Gartner, Lcrrer i Havekultur ved det danske Skolelcrrersem inarium i T onder.
T s lider.
Fr. Drohses Forlag.
Aabenraa. D r o h s e cb C a j i r a n i .
Trykt hos P . Larsen i M ogelton d er.
1858.
!
!
!
>>
i
X
?!»,/
» V
>
>
>
l /
ed m in Ansættelse ved det herværende danske Skolelcerer- sem inarium var der e n d n n ikke givet nogen U u d c r v iis n iu g i Havedyrkning eller Trceplantning. M a n g e l e n as et passende Haveskrift, der knnde afgive en Ledetraad ved U n d e r v i s n i n
gen, uden tillige at voere for kostbart, og em fatte urauge T in g , hvorpaa U nderviisningen ikke skulde gaae- ud, bcvoegede mig til at udarbejde deuue lille B o g , hvilken kun o m fa tte r' de almindeligste Kjokkenurters D y r k n in g , Opelskning og B e handling af Trcecr, samt lidt B lo m ste rh a v e -D y rk u in g ; som. et S l a g s I n d l e d n i n g dertil er fsict nogle korte Bemoerkninger
om Vcexterue i Almindelighed..
D e t skulde gloede mig, om ogsaa Havcdyrkere i en videre K r e d s , end de hvorfor d e n n e ' B o g iscer er skrevet, nemlig
S e m in a ris te rn e , m aatte heri sinde nogen Vejledning til en bedre B e h a n d l i n g af H a n e r ag Trceplantning, ag derned m u lig u n d g a a e den sorgelige Tilstand, hnari m a n saa aste seer disse, ligesom ogsaa en m u lig vaagnende Lyst sar denne
S a g s F r e m m e , heri finde fornoden Vejledning.
L. T. Ayegaard
I n d h o l d .
A l m i n d e l i g e B e t r a g t n i n g e r o v e r P l a n t e r n e . . 1
ckorste A f d e lin g . Om Havranlcrg og Kjokkenhavcdyrkning. O m Haver i A l m i n d e l i g h e d ... 8
Om Havevcrxternes In d d elin g ined Hensyn til D yrkningen . i 3 O m K aalarternc og K j o r v e l ... 13
O m S p in a t og S a l a t ... l7 O m S ellerie og P o r r e ... i 9 O m Agurker og G r c e sk a r ... i 9 O m de sorfljellige S o rter L o g ... 29
O m R oer og R o e d d ik e r ... 22
O m G ullerodder, Persille, Pastinakker, Rodbeder, Skorsonerrodder 23 O m W rtcr og B o n n e r ... 24
O m sorfljelliye K r y d d e r u r t e r ... 26
O m Kommen og S e n n o p ... 27
O m Kartofler, Jordcrbler og T o b a k ... 27
O m J n d s a t n in g s p la n t e r ...29
O m sorfljellige fleeraarige H a v e v o e x t e r ... 30
O m H u m l e ' ... 39
O m F roopelflning af H a v e u r t e r ... 37
Om nogle for Kjokken- og Frugthaverr skadelige D y r og Insekter samt TroeerneS S y g d o m m e ... 40
Om Mistbcenkes Anlceg og B eh an d lin g samt M elondyrkning m. m
^ u d e n M k w sin '!.- » s
Om I n v e r s O pelstu ing, P la n tn in g og P a sn in g .
Om T reers O pelstning i A lm in d e lig h e d '...
O m F rostolen og P l a n t e s k o l e n ...
O m Opelskningen af sorskjellige vilde Tra?er og Bnske
O m Opelskning os Frngttrcrcr og B n s k e ...
O m F o r c r d lin g sn ia a d e r n e ...
O m B e s k j c r r i n g ...
O m P la n tn in g i A l m i n d e l i g h e d ...
O m S ted ern e til P la n tn in g . ' ...
N avne paa en D eel gode F ru gtsorter, F rugtens Afplukning og B eh an d lin g, samt T orring og Tilberedning til M ost
Tred le Ffdeting.
O m B l o m s t e r - o g L y s t h a v e r ...
O m B l o m s t e r ...
O m nogle B lom ster, hvilke selv i en mindre Have ikke bor sav
nes o. s. v ...
O m nogle smuktblomstrcndc Buske og R oser . . . .
'-.Oi"- ' : 7.,-^ s.>
>
V ' ' N ^
-Sil
Almindelige Betragtninger over Planterne.
Hensyn til Uundvoerligheden og den udbredte N y tte af P l a n t e r i g e t s Frem bringelser, er Kundskab om P l a n t e r n e udentvivl den vigtigste D e e l af Naturhistorien. Hverken D y r eller M i n e r a l i e r cre saa n sd vendige for vort Livs u m id d e l
bare U n d erh o ld n in g fom P l a n t e r n e . A f P l a n t e r n e faae vi den sundeste og meest forskellige Noering, de forsyne os med M a te r i a l i e r til Kloeder, Huse, Broende og m angfoldige S l a g s M e n b l e r og Nedstaber, ligeledes erholde vi deraf de virksomste Loegemidlcr, kort alt, hvad vi behove til n s d to r f tig U n d e r
holdning, Beqvemmelighed og Fornoielse. D e n stsrste M oengde D y r ernoere sig af P l a n t e r i g e t , og fornemmelig de, hvilke vi
have toemmet for N y t t e n s S k y l d .
T r a n g e n , m a a t t e altsaa meget tidlig gjore M e n n e ste t opmoerksom p aa disse Frembringelser, ogsaa vare de M e n n e skets fsrste Noeringskilde; P l a n t e r n e s Vedligeholdelse, F o r m e ring og D y r k n in g b a n d t forst Mennesket til faste O p h o l d s steder og lagde derved G r u n d e n til selskabelig O r d e n , til V i denskaber og Kunster, hvilke det omflakkende Hyrdeliv ikke kjcndte.
U n d er Menneskets dannende H a a n d blev P l a n t e r n e s N a- t u r foroedlet; sure og stelte F r u g t e r erholdt ved C u l t u r en be
tydelig S to rrc lse og behagelig S m a g , P l a n t e r bragtes fra de
res oprindelige H j e m ijs andre S t e d e r , tilvcennedcs det d e r
værende K lim a og mangfoldiggjorde saaledes, for de dervæ
rende Beboere, Nydelserne af P la n terig et, enten n u disse be- staae i velsniagende F r a g t e r , Seed, U rter eller blot i B l o m ster, hvis P r a g t fryde D iet.
J o r d e n s fortsatte E n l t u r forvandlede golde Drkener, s u m pige M o r a d s e r , med T o r n og T id s le r bevoyede S t e d e r , til frugtb are E n g e og M a r k e r med gylden Seed, til F o d e saa- ve! for D y r jom Mennesker, og gjorde det muligt, at et langt storre A n t a l S k a b n i n g e r kunde finde Opholdet.
D e n fortsatte C n l t n r af P l a n t e r n e ledte ti! bestandig uoiere Kundskab om dem, ligesom denne Kundskab igjen be
fordrede C u ltn r e u og bragte den til en storre F uldk o m m en h ed . D e Iagttagelser, m a n saaledcs har samlet om P l a n t e r nes N a t u r , D y r k n i n g og Nytte, ere blevne ordnede og bragte i cu videnskabelig F o r m under N a v n af P l a n t e l æ r e eller B o t a n i k.
M a n deler denne Videnskab i den theoretisle, som igseu deles i: P l a n t e s y s t e m e t , K n n s t o r d c n e og P l a n t e - p h y s i o l o g i e n , og den anvendte P l a n t e l æ r e , hvilket er det, m a n alm indelig betegner ved G a r t n e r i og Skovdyrkning.
D a det vilde vane u m u l i g t at kjende og overskue den uendelige M cengde P l a n t e r , der findes p aa J o r d e n , har m a n sogt at opstille dem i en vis O r d e n , og denne O r d e n kaldes- P l a u t c s y s t e m.
F o r at knude bestemme P l a n t e r n e s P l a d s i System et, og for noermere at beskrive dem, var det nodvendigt al be
stemme adskjellige Kjendemoerker, og da disse ikke altid knude udtrykkes ved almindelige T alem aad cr, har m a n m a a tte t a n tage endeel K u n s t o r d , for dermed at ridtrykke B la d e n e s , N o d e n s , S t a m g e l c n s eller Blomsternes F o r m o. a. d.
I P la n t e p h y si o l o g i e n betragtes P l a n t e r n e s u d v e n dige og indvendige Dele, for saavidt som de have Indflydelse p a a P l a n t e r n e s Noering, Udvikling, B e f r u g tn i n g o. s. v.
D e n a n v e n d t e P l a n t e l æ r e beskriver os enhver P l a n t e a r t s D y rk n in g s- og B e h a n d l i n g s m a a d e , deus N ytte og S k a d e samt dens Anvendelse til Menneskenes B r u g paa de sorskjellige M a a d c r . — P l a n t e r og D y r have derr Egenskab
lilscelles, gjennem adskillige K a n a le r og N o r at optage frem- ruede Legemer i sig, udbrede dem i det hele Legeme og assi
milere dem, det er at d anne dem til Dele as deres Legeurer;
baade D y r og P l a n t e r kunne forplante deres A rt, men de -Organer, hvilke hos D y r e n e ere bestemte dertil, ere vedvarende saalornge de leve, hvorimod de hos P l a n t e r , der leve flere A a r , fornyes hvert A a r. — D e n væsentligste Forskjel imellem P l a n ter og D y r , er P l a n t e r n e s M a n g e l p a a vilkaorlig Vevcrgelse eller rettere U m u lig h ed en af at kunne forandre P l a d s , og fremdeles P l a n t e r n e s ejendommelige M a a d e at crncere sig paa.
P l a n t e r n e s indvendige B y g n i n g er la n g t mere eensfor- nrig end D yrenes, og bestaaer fornemmelig af R o r (Kar, Aarer) og Eellevcev, hvori P l a n t e r n e s S a f t e r bevcege sig; hos P l a n
ter med troeagtig S t a m m e , finder m a n i M i d t e n M a r v e n , noermest ved V e d d e t , hvortil slutter sig den blodere S p l i n t , det Hele er omgivet af B a s t e n , og derover B a r k e n , hvil
ken ved forfkjellige Trceer bestaaer af m a n g e Lag.
I Henseende til de udvortes D ele og deres Dannelse, fin
der m a n en meget stor Ubestemthed hos P l a n t e r n e , de meest ioinefaldende af de udvendige D ele ere: R o d e n , S t a m m e n . Grenene, Qvistene, Bladene, Blomsterne og F ru g te rn e . — Alle disse Dele ere i indvortes D annelse hinanden lige, og derpaa grunder sig M a a d e r n e at formere P l a n t e r n e ved Stiklinger, N odder, ja endog ved enkelte Blade.
I de organiske (dyriske) Legemers, saaledes ogsaa i P l a n ternes Liv, er F re ni b r i n g e l s e n , E r n oe ri n g e n , F o r p l a n t- n i n g e n og D o d e i ! de meerkeligste Perioder.
H v a d n n F r e m b r i n g e l s e l i a n g a a e r da kjende vi flere M a a d e r , hvorpaa P l a n t e r n e i n a tu rlig Tilstand frembringes, foruden de kunstige M a a d e r , saasom ved Rodskud, Nedsoenkning af Grene, affaldende Grene, hvilke fceste N o d d e r og blive felv- stamdige P l a n t e r , endvidere ved Knopper og ved F r o , Hvilket sidste er almindeligst og den M a a d e , hvorpaa mere eller mindre alle P l a n t e r kunne frembringes; hos P l a n t e r med Log eller Knolde afsondre sig de unge Log eller Knolde under J o r d e n . F r o er et, efter soregaaende B e fru g tn in g , fnldbaaret Kiim, hvil
ket nedlagt i J o r d e n , danner nye P l a n t e r .
Ester F r e m b r i n g e l s e n Icegge vi Mcerke til E r n æ r i n g e n og P lantelegem crnes Vcezt, som bcvirkes herved.
U n d e r passende O m stæ n d ig h ed er voxer F roet, det er Livs- spiren, som det indeholder, svulmer op og sprcrnger Hylsteret;
den forloenger sig forst ned efter som R o d og da op efter som S t a m m e . D e Betingelser, der fremkalde S p i r i n g e n , ere: F u g tighed og en vis G r a d af V a r m e , samt T i l g a n g af den at- mosphoeriske L u f t ; de nodvendige Q v a n t i t e t e r heraf ere hos for- skjellige P l a n t e r tildeels meget forst'jellig.
M a n kjender P l a n t e r hvilke spire ved 2 a 3 " V a r m e , m e d e n s andre behove mindst 20^; vore almindelige H a v e n rte r forlange soedvanlig 8 a. 10"; desuden fordrer F r o e t storre eller m in d re Bedcekning med J o r d og mere eller m indre F u g tig h ed .
P l a n t e r n e hoeve sig forst over J o r d e n med S p ireb lad cn e, og derefter folger S t a m m e , Blade, og Grene, P l a n t e r n e in d suge, ved Hjcelp af R o d d e rn e , os J o r d e n de fineste jordagtige, saltagtige og g jo d n in g sa g tig e D e le i oploft Tilstand, tilligemed B a n d e t ; i Karrene og den hosliggende Cellcvoev bliver Noerings- safterne tilberedte og antag e P l a n t e n s N a t u r ; m a n seersaaledes aldeles forfkjellige P l a n t e r at staae op til hinanden i samme J o r d , og e n d fljs n d t P l a n t e r n e kun i en ringe G r a d , besidde den E v n e at voelge deres Noering, er det dog sandsynligt, at de mere eller m in d re optage i sig forfkjellige Stoffer, ligesom de ogsaa i P l a n t e r n e s I n d r e forarbejdes p a a en forskjellig M a a d e . J o r d b u n d e n s Beskaffenhed, har meget betydelig Indflydelse p a a P l a n t e r n e og som beljendt fordrage ikke alle een S l a g s J o r d eller G j o d n i u g .
S k j s n d t R o d e n er det fornemste Nceringsredstab, indsuger P l a n t e r n e ogsaa Noering af Luften, gjenncm deres hele O v e r flade, isoer ved Bladene, ligesom ogsaa en U ddunstning finder
S t e d , hvilken hos enkelte P l a n t e r er meget betydelig; F o rso g have beviist at en almindelig S o l s i k k e eller S o l v e n d e r , 3 '/ 2 F o d hoi, i en v arm D a g uddunstede 3 0 Unzer.
B e d den Noering, som P l a n t e n saaledes p a a hele sin O verflade indtager, udvider den sig og tiltager i Storrelse.
I Begyndelsen noerer S p i r e n sig af Kjoerncn, hvis indre D e l e ved F u g t i g h e d og V a r m e oplose sig og d anne Begyndelsen til S a f t e n eller det vegetabilske B lo d . — A f R o d d e rn e gaae almindelig een lodret ned og kaldes Hjerteroden eller Poele- ro d e n ; de andre, der straekke sig til S id e rn e , kaldes S id c ro d d e r.
D e t er iscer ved S p id se n af R o d d e r n e at Noeringen indsnges
i P l a n t e n , fores storstedelen op igjennem Barken og fordeles overalt i P lantelegem et. P l a n t e n hviler aldrig, felv om V i n teren, n a a r ikke R o d d e rn c ere frosne, men opsamler hele T i den Ncering. som til den T id P l a n t e n er berovet sine B l a d e ophobes i Karrene og Cellerne, fortcette de celdre D ele og danne tildeels nye; m a n kan overbevise sig herom ved a t maale et n n g t Trce om Cfteraaret og igjen o m F o r a a r e t ; det vil da vise sig at have tiltaget i Tykkelse om V interen.
P l a n t e r n e s F o r p l a n t e l s e eller Frembringelse er alt omtalt, og det er isoer I n d r e t n i n g e n til det frugtbare F r o c s
Frembringelse, hvis N a t n r her ncermere skal beskrives.
N a a r en P l a n t e har naaet den fornodne Alder og O m stændighederne ere gunstige, blomstrer den, boerer F r u g t e r og
F r o , hvilke den udstroer, n a a r de ere m odne og p a a et for de unge P l a n t e r s S p i r i n g beqvemt T id sp u n k t.
F o r at d anne et fuldkomment, spiredygtigt F r o p a a P l a n t e n , er en F o r e n in g af tvende Kjon og en B e f r u g t n i n g n o d v e n d ig ; Soedet for P l a n t e n s Kjonsdele er B l o m s t e n ; de fleste P l a n t e r have H an- og H unkjonsdele i en og sam m e B lo m st og kaldes Tvekjonnede, som s. Ex. Lillien, almindelig H or, Berberisbnfken m. fl.; hos andre finder m a n i hver Blom st kun et S l a g s Kjonsdele, men alligevel begge K jo n samlede p aa een P l a n t e , m a n kalder den Eenboplanter, f. Ex.
Agurker, Groeskar, N oddebnfken; hos atter andre findes H a n - og Hunblomster p a a forskjellige P l a n t e r , disse kaldes T v e b o planter, s. Ex. Pile- og Aspetroeerne, almindelig' S p i n a t ; staacr altsaa en P l a n t e med H unblom ster for langt borte f r a en P l a n t e med H an b lo m ster, til at blive befrugtet deraf, an- soetter den ingen F r u g t eller F r o , m en staa de noer hinanden, henfores Soedstovet deels af Luften, deels as Insekter. — Ved B efru g tn in g e n er det at der opstaaer nye Afarter, i det a t besloegtede P l a n t e r befrugte hinanden, hvorved der as F r o c t opstaaer egne Bastardplanter, hvilke soedvanlig arve nogle af begge F o r a l d r e n e s Egenskaber; dette benyttes oste kunstmoessigt, isoer ved Blomster, og m a n har det at takke for en stor D eel as vore smukkeste Blomster.
F o r at gjsre sig bekjendt med Forskjellen p a a Kjonnene i Planteriget, betragte m a n s. E r . den hvide Lillie, hos denne ere begge S l a g s Kjonsdele forenede i een B lo m s t; H n n k jo n s-
delen eller F r n g t b o r e n staocr lige i M id t e n , og syncS at noere en Fortsættelse of S t i l k e n ; m o n odskiller deri F r u g t k n u d e n , der sidder noermest S tilk en og indeslntter F r o e t i sig, dertil flutter sig den hule G r i f f e l og ti! denne igjen A r r e t , som er den overste Deel of F r n g t b o r e n ; r u n d t uden om stooe Hankjonsdelene, som koldes S t o v n o o l e ; de ere hos den hvide LiUie sex i T o ile t; poo S p i d s e n nf disse sidde S t o v k n o p p c n e , hvilke ere bedoekkede med et g n n l a g t i g t S t o v ; dette S t o v indeholder det egentlige Besrngtningsvcesen, nnor B e fru g tn in g e n skol foregoae, ncrrme S to v k n o p p e n e sig Arret, og lade S t o v e t folde derpao; de fiiie Scedbloerer, hnorof S t o v r t bestoacr, sproekke og udgyde deres livgivende D u f t , hvilken troenger gjennem Griffclet ind i F r u g t k n u d e n , og befrngtcr K i m e t ; n a o r B e f r u g tn i n g e n er foregooet, visne soedvonlig dnode B lom stcrblade og S t o v n o o l e ; Frirgtknuden begynder ot svolme op og d o n n e r n u F r u g t e n , Frohnset, Kopselet, eller hvilken Benoevnelse det ellers hos de forskjellige P l o n t c r
gives.
D e n sidste P e r io d e af P la n te liv e t er D o d e n , do S o f t - korrene stoppes, den indvortes Bevo'gclse ophorer og P l a n t e n s Legeme gives til P r i i s for Ddeloeggclse. Aorsogerne til P l a n ten s D o d ere forfljcllige, dcels foroarsaget of Veiret, deels
ved Beskadigelse of D y r eller Insekter, og deels den P l a n t e r n e af N a t u r e n bestemte A ld e r ; i denne sidste Henseende adskiller m o n P l a n t e r n e i e e n o o r i g c , t o o o r i g e , og v e d v a r e n d e .
— E e n o o r i g e P l a n t e r kalder m on dem, der i een S o m m e r komme frem of F r o . blomstre, bcrre F r o og derpao d o ; t o g a r i g e P l a n t e r , blomstre forst onden S o m m e r , og fremboere F r o . hvorefter de s o e d v o n l i g d o; alle andre P l a n t e r , som leve lcengere, kaldes v e d v a r e n d e , og deriblandt findes Flere der leve over 1 0 0 0 Aar. — M a n fjender ogsao igjen andre P l a n t e r , som nogle S v a m p e og deslige, hvilke kun nyde Livet i faa T i m e r eller D o g e.
P l a n t e r of een og somme Art, kunne undertiden ved K lim a, J o r d b u n d , K u l t u r o. s. v. blive mere eller mindre for- fljellige, disse kalder m a n Afarter, og ofte er det vanskeligt a t bestemme, n a a r de bor kaldes A fa rte r eller virkelige for
skjellige A r t e r ; saoledes ere Moikirseboer, Moreller, B a n d e r- kirsebcer o. s. v.: A fa rte r af een og samme Art.
7 V i henfore overhovedet P l a n t e r n e u n d e r fire A delinger
1) Trceerne og Buskene.
2) Plem ter med nrteagtige Stcengler, 3) Groessene,
4) P l a n t e r med nkjendelige B lo m ste r, som B r e g nerne, M o s s e n e og S v a m p e n e .
M a n har to S l a g s I n d d e l i n g e r as P l a n t e r n e i S y stemer, den k o n s t i g c og deri n a t u r l i g e .
D e t as den detjendte Botaniker L i n n s dannede k u n s t i g e S y s t e m er det almindeligst bru g te; derefter inddeles P l a n t e r n e i 2 3 Klasser, hvoras de sorste 2 0 iscer rette sig efter S t o v d r a g e r n e s A n t a l og den M a a d e , h v o rp a a de ere ordnede. 21de Klasse indbefatter de P l a n t e r , som have soer- skilte H a n - og H u nblom ster paa een P l a n t e . 22de Klasse med H a n - og H unblom ster p a a scerskilte P l a n t e r og 2 3 d e Klasse P l a n t e r med nkjendelige Blomster. H v e r as disse Klasser in d deles iglen i forskjellige O rdener, efter B lom sternes og Be- frngtiiiiigsdelcncs soerlige Dannelse,
D e t n a t u r l i g e S y s t e m er d a n n e t ved Ligheden m el
lem forskjellige P l a n t e r og betegnes ved Bencevnelser som:
s a s t r i g e , e r t e b l o m s t r e d e , k r a n d s b l o m s t r e d e , s k jo e rm - b l o m s t r e d e , s k n l p e d e og r a k l e b l o m s t r e d e , foruden m ange andre. E n h v e r d an n er sig selv, uden at voere P l a n t e - kjender, et S l a g s S y s t e m ; viser m a n s. Ep. En, der aldrig h ar seet den, den babyloniske P iil, vil han dog strax sige a t det er en P iil, og paa samme M a a d e forholder det sig med de andre Slcegter i det n a tu rlig e S y s te m , af hvilken G r u n d det ogsaa bliver temmelig vidtloftigt og nsnldstcendigt.
/orfle W etm g.
Om Haveanlirg og Køkkenhavers Dyrkning.
Om Haver i Almindelighed.
E n H a v e er et indhegnet Jordstykke, hvorpaa med scerdeles F l i d og i en vis O r d e n sorskjellige P l a n t e r dyrkes deels til N ytte og deels til Fornoielse. M a n har saaledes flere S l a g s H a ver, som K j o k k e n h a v e r , F r u g t h a v e r , L y s t h a v e r og B l o m s t e r h a v e r . I Kjokkenhaven dyrkes iscer de forstjel- lige Kjokkenurter, som Kaal, G nllerodder, Persille o.s.v.. frem- deles Krydder- og Lcegedomsnrter, som T i m i a n , M e r i a n , S a l vie, M a l u r t , J s o p o. a. fl.
I F r u g t h a v e r dyrkes de forfkjellige S o r t e r Frngttrceer og F ru gtbuske; disse to S l a g s H a v e r ere meget oste sorenede, idet Frngttrceer og Frugtbuske ere plantede r n n d t om de for- fljellige I n d d e l i n g e r i H a v e n eller spredte p a a de sorskjellige S ty k k er og J o r d e n n n d e r Trceerne dyrket med U rter; m e n den rigtigste M a a d e , er a t beplante et eget Stykke med F r u g t - trceer og ligeledes med Frugtbuske, og andre Stykker igjen alene m ed Urter.
H a r m a n V a lg e t imellem sorskjellige Jordstykker ved An- lceget af en Have, er et J o r d s m o n af god sortmnldet Beskaf
fenhed, der hverken er for tort eller for v a a d t og tillige har lidt S k r a a n i n g mod S y d eller S y d o s t — det Bedste; findes der tillige nogen Lce, er det saa meget bedre. D a m a n imid-
Ud sjeldent finder alle gunstige Omstændigheder forenede ned det til Have bestemte Jordstykke, bor m a n ssge at raade B o d p a a de m nlig sorefindende M a n g l e r ; er J o r d e n snmpig eller vaad, maae m a n ved D r a i n i n g soge at bortlede V a n d e t i tilborlig D y b d e ; er J o r d e n af daarlig Beskaffenhed, m a a m a n ved passende B e h a n d lin g ssge at forbedre den. E r den leret, og bindende blandes med S a n d eller Aste, gjodes med Heste- og F a a r e g jv d n i n g og graves ret ofte og dybt. M a g e r sandet J o r d forbedres ved at blandes med Leer, D y n d af P a rk e vg gjodes stcerkt med K o g jo d n in g ; en siet mose- eller tsrv e a g tig J o r d m a a foest befries fra det overstadige V a n d og da b l a n des med Leer eller S a n d og Kalk, samt gjodes med Heste- gjodning. E n god M e r g e l er gavnlig for alle J o r d a r t e r , og virker fortrinlig p a a alle S l a g s Havevcerter og Troeer.
Efter Jordstykkets F o rb e d rin g m a a m a n sorge for at staffe H a v e n et g o d t H e g n og f o r n o d e n t Lee. H egnet kan voere af m a n g e forstjellige S l a g s , som S ta k it, Planke- voerk, M n n r eller deslige; men for Landboere m a a en lav J o r d v o l d med en, iscer p a a vaad J o r d , forsvarlig dyb G r o v t p a a den udvendige S i d e og med en Hvidtornshcek p a a J o r d
volden, ansees for det bedste Hegn. U d enfor Hegnet plan tes 1, 2 a. 3 R a d e r vilde Troeer af forstjellige hnrtigvoxende S o r t e r , for at give Loe for H a v e n ; ved den sydlige S i d e bor disse aldrig tillades at naae en storre Hvide end 3 a 4 Alen, men hol
des kappede, saa at de ikke stygge for Haven.
I n d d e li n g e n er aldeles vilkaarlig efter C n hvers forstjellige S m a g ; kun bor, som for bemoerket, Kjokken- og F r u g t h a v e n helst voere p aa forstjellige S te d e r, da Urterne ved en mere aaben Beliggenhed bedre trives. G a n g e n e i Kjokken- og F r u g t
haven afsoettes almindeligst ganste lige, og det dertil bestemte Stykke afdeles med G a n g e i 4 eller 6 lige store S tykker;
G a n g e n e gjores bedst 3 — 4 Alen brede, i F o rh o ld til H a v e n s Storrelse, og beloegges med et godt Lag G r n n s , deels for at lette Neenholdelsen, deels for at voere tsrre og faste at gaae paa. Stykkerne kunne la n g s med K anterne beplantes med forstjellige P l a n t e r , som senere omtales. Eet eller to af de afdeelte Stykker plantes til med Frnattroeer og Frugtbuske, og det ovrige benyttes til Kjokkcnurter. U nd er Troeerne i F r u g t
haven dyrkes Kom m en, G ro n k a a l eller S e n n op, medens Troeerne
H
ere mindre, Jordboer; kun m a a I n t e t saaes eller plantes noer- mere ved Troeerne end 2 Alen, og ved G r a v n i n g af J o r d e n m a a m a n vcere meget forsigtig, ikke at beskadige Roddernc.
D e t fornodne V a n d til V a n d i n g i H aven m a a haves i den storst m ulige Naerhed, og bedst i en aabcn staacv.de V a n d - beholdning, da B r o n d v a n d , ligesom det kommer af B r o n d e n , er for koldt for P lan k ern e og bor sorst ndsoettes for S o l og L n f t iiiden det bruges.
D e almindelige Arbeider i H aven ere folgende: at k n n l- g r a v e , at g j o d e . at g r a v e , at r i v e , at s a a e , at n e d h a k k e og n e d r i v e F r o e t , at l u g e , ak p l a n t e , at v a n d e , at s k u f f e G a n g e , foruden m a n g e andre.
A t k n n l g r a v e er at omarbeide J o r d e n 2, 3 o 4 F o d dybt, saaiedes at den overste J o r d kommer nederst og den nederste J o r d overst; det an v e n d e s ikke gjerne uden hvor m a n har enten en bedre J o r d i D y b d e n etter dog iattfald en n o genlunde eensartct med Overfladen, eller ogsaa J o r d e n er stcerkt b e v o g t med Ukrudt og hurtig mistes renset, og in an har den fornodne G j o d n i n g til at forbedre den opgravede r a a J o r d . K u u l g r a v n i u g skeer bedst om Cfteraaret eller forst p a a V i n t e r e n ; for al Troeplantning er den soerdeles gavnlig.
V e d ak g j o d e loegge m a n Moerke til J o r d a r t e r n e og vcelger derefter, saavidt m u l i g t , sin G j o d n i n g . saaledes som forhen o m t a l t 1 o 2 A a r gam m el G j o d n i n g er stedse bedre end frist. E r m a n tvungen til at bruge frist G j o d n in g , bringes den bedst ud om V interen eller Cfteraaret paa den iforveien gravede J o r d , og spredes strax. D a ikke alle Kjokken- urter behove eller taale frist gjodct J o r d . bor m a n bruge en ordnet Scrdfolge, og saaledes dyrke sin Have i 3 eller 4 A f delinger, af hvilke en gjodes hvert A ar. Scedfolgcn er da:
1ste A a r : Kartofler,
2det „ K a a la rtc r m. m., og da gjodes, 3die - „ alle RodvoeU^' mr,
4de „ Erter, B o n n e r m. m . ;
m a n kan ogsaa udelade Kartofler, dersom m a n kun mister 3 A fdelinger; da gjodes 1ste A a r og plan tes K aal m^ m., 2det A a r R o d fru g te r, og 3die A a r Erter og B o n n e r .
A f H a v e n selv kan uran T id efter anden samle'Isig en heel D eel G j o d n i n g , ved p aa et afsides S t e d at samle i
B u n k e alt Ukrudt af Haven, B lad e, Kartoffeltop med andet mere Affald og aarlig I^de det omstikke; i 3die eller 4de A a r er dette da forraadnet og danner en meget mrrende G j o d n i n g .
Alle S l a g s Blade, T a n g , P a rk e d y n d Gadeskarn og A f fald fra S l a g t e r i e r m. a. m. bor m a n ligeledes samle i en Bunke, lade det aarlig et P a r G a n g e omstikke, og faaer da, n a a r det er forraadnet, en udmoerket G j o d n i n g for lin Have.
Ved at blande alt S l i g t med noget nlcedskct Kalk, for- ra a d n e r det bnrtigere.
E n g o d og h e n s i g t s m æ s s i g G r a v n i n g er et af de nodvendigste F o re ta g e n d e r ved Havedyrkuing, og, om m a n saa vil, G r u n d l a g e t sor alle de D vrige.
G ravningeii foretages deels om Efteraaret, dcels oin F o r varet; m a n bor stedse grave til en D y b d e af 12 o, 1 4 T o m mer, vende J o r d e n ordentlig om, ikke tage sor store S p a d e - m aal samt noie afpille U k rn d sro d d e r og S t e e n . Ved F o r - aarsgravningeii m an J o r d e n vel gjennemarbeides med R i v e n og tillige saavel ved G r a v n i n g som R i v n i n g J o r d e n joevneS saa fuldkommen som muligt. A t grave sin Havejord om E f teraaret, bor aldrig forsom m es; at rive den ved Cfteraars- gravningen er nnodvendigt. ja endog skadeligt. P a a let, san
det J o r d er det undertiden rigtigt, ikke at grave om F o r varet, idetmindste ikke til de T in g , der saacs og plantes tid ligt; m an overrive den fra Efteraaret gravede J o r d og be
nytte den; dcii holder da F a g lig h e d e n bedre. G r a v n i n g om F o r a a r e t foretages ikke inden med det S a m m e m a n agter at saac eller plante i J o rd e n .
J o r d e n bor stedse kun graves og behandles n a a r den er i en passende Fngtighcdstilstand, hvilket isoer med Leerjord er af Vigtighed, da den ved at bearbejdes sor vaad, bliver end mere bindende og altsaa ntjenligere for F r o og P l a n t e r .
O m a t r i v e , er allerede talt under G r a v n i n g ; her skal knn tilfoics, at m a n stedse ved R iv n in g e n m a a soge at smuldre J o r d e n saa ffin m u l i g t , samt at danne en joevn og smuk Overflade. T i l at rive efter G r a v n i n g e n , bruges bedst en Rive med Jerntoender, til anden R iv n in g , ved Recngjoring af G a n g e eller deslige, bruges bedst en Trcerive og ved den S l a g s R iv n in g m a a m a n soge at afrive, saavel det lossknffede Ukrudt, som S t e e n og andet.
S a a e n i n g e n foretages p a a den for enhver P l a n t e a n givne T id . saavidt Veiret tillader det. og bedst strar efter G r a v ningen, F r o e t kan enten radsaaes eller brcdsaaes, (E rte r og B s n n e r radsaaes stedse); H vorledes det end skeer, m a a m a n soge at udstroe det saa jcevnt m n l i g t og i den for enhver P l a n t e passende Afstand. B e d e n e s B rede er sædvanlig, til E rte r 1 A len og G a n g e n e 1 '/ ^ Alen, til S t a n g b o n n e r Bedene 1^/4 Alen og G a n g e n e 1 Alen, alle a n d re S o r t e r H a v c n rte r d y r kes p a a B ed e af 2 A le n s Brede med 1 4 a 16 T o m m e r brede G a n g e .
F r o e t m a a strax efter S a m l i n g e n bedoekkes med J o r d , hvilket ved de m indre Frosorter skeer ved at n e d h a k k e det og derefter let j s e v n r i v e Bedene, idet alle S t e e n og J o r d - klnm per afrives.
D e n D y b d e, hvori F r o e t bor nedhakkes eller bedoekkes med J o r d , er noget sorskjellig ved de forskjellige Frosorter, dog b r i n ges F r o e t stedse noget dybere ned p aa let sandet J o r d end p a a fastere J o r d . Ester at F r o e t er dcrkkct med J o r d og Bedene jcevnrevne, rives de smaa G a n g e mellem Bedene, alle S t e e n
og K lu m p e r asrives og bortsores.
L u g n i n g m a a for alt ikke forsommcs og Ukrndet ikke blive for stort, m a n luger bedst i tort V e ir og Bedene v a n des da strax ester L u g n in g e n ; den fornodne V arsom hed ia g t
tages at m a n ikke bortlnger de gode P l a n t e r tillige med Ukrudtet.
V e d L u g n in g e n kan m a n tillige u d ty n d e P la n te rn e , hvor de m n lig e n m a a tte fremkomme for toet.
Alle S l a g s P l a n t n i n g as H a v e n r te r foretages bedst i fugtigt Veir, eller i altsald u m id d e lb a rt efter G r a v n i n g e n ; P l a n terne optages ligeledes strax for P l a n t n i n g e n , de gives den for
enhver S o r t tjenlige Afstand, plantes i lige ordentlige Linier ester S n o r , og i F o r b u n d t , det vil sige een m idt ud for to i den foregaaende R a d , P l a n t e r n e soettes fast og vandes strar;
ved hver P l a n t e gjores en lille F o rd y b n in g , at V a n d e t ved V a n d i n g e n kan blive staaende; ved P l a n t n i n g i tort V e ir er det gavnligt at dyppe, isoer K a a lp la n te n s R o d d e r i en tynd V elling af K ogjo d n in g og Leer.
S t r a r ester P l a n t n i n g e n m a a m a n v a n d e P l a n t e r n e til
strækkeligt, og med den fornodne Forsigtighed, at de ikke kastes omkuld eller overskylles med J o r d . V a n d i n g kan ogsaa til
andre Tider vcere nodvendig i H av en og m a a da ikke forsom m e s ; saadan V a n d i n g skeer bedst m od Aften
G a n g e og andre S t e d e r i H aven, hvor det er anvende
ligt, m a a stedse ved S k n s n i n g og derefter folgende R iv n in g , holdes i reen og ordentlig S t a n d .
D m Havevcerternes Inddeling med Hensyn til Dyrkningen.
D a ikke alle Havevcerter fordre en lige kraftig J o r d for at trives til stsrste F u ldkom m enhed, kunne de inddeles i saadanne som behove seed nygjodet J o r d , de der trives bedst i en god ncerende, dog ikke nygjodet J o r d og de som bedst
lykkes i en m indre kraftig J o r d , alt for at give den bedst m u lige Afgrvde, o v e re n sste m m e n d e med det forstjellige B r u g , der gjorcs af dem.
F e e d n y g j o d e t J o r d
fordre: alle Kaalarterne, K aalrabi over J o r d e n , Selleri, P o r r e , S a l a t , S p i n a t , Kjorvel, T h im ia n , M e r i a n , D ild , P o r tu la k , Agurker, Grceskar, samt ialmindelighed enhver anden H a v e n r t hvoraf iscer B la d e n e benyttes. ' As sleeraarige Vcez'ter end
videre: Asparges, Kommen, H u m l e og Jordboer, foruden flere andre.
E n g o d n o e r e n d e d o g i kke n y g j o d e t J o r d
forlange folgende: G n l l e r o d d c r . Persillerodder, Pastinakker Rodbeder, alle S l a g s Noer, Radiser, Logarterne, Kaalrabi u n
der J o r d e n , samt enhver anden H a v e n rt hvoraf N oden bruges.
F olgende S o r t e r noics med en
m i n d r e k r a f t i g J o r d :
alle S o r t e r Erter og B o n n e r , Kartofler, samt i fornodent F a l d Gronkaal. '
Om Kaalarterne og Kjorvel.
Kaal deles i:
a) H o v e d k a a l , Hvidkaal, S p i d s k a a l , R o d k a a l , S a v o i - eller Vyrsingkaal og Rosenkaal.
d ) B l a d k o o l , Gronkaol, B rnnkaol.
el B l o m s t e r k a o l . Blomkool, Broccoli.
6) K n n d e k o o l , Koolrobi over og Koolrobi under J o r d e n .
M o n har sorskjellige S o r t e r Hvidkoal, som de bedste m o o nnsees B r u n s v i g e r o g P l o t - H v i d k o o l ; de tidligste ere de s o a k o l d t e S p i d s k o a l , hvoraf meest dyrkes den t i d l i g e e n g e l s k e . S p i d s k a o le n er tidligere brugelig end Hvidkoolen, rnen holdes sig ikke soo godt om Vinteren, hvorfor den meest benyttes til S o m m e r b r n g .
D e n tidligste soovel Hvid- R o d - S o v o i - og S p i d s k o o l foaes of overvintrede P l a n t e r ; sidst i A u g u st eller sorst i S e p t e m b e r sooes F r o e t til dem, og noor de hove faoet et P o r B la d e foruden S pireblodene, n d p lo n tes de 1 o 2 T o m m e r fro hinanden, poo et beskyttet S t e d ; n o o r V in te re n be
g y nder, indstilles nogle G ro n g re n e eller siigt mellem P l a n t e r n e , til Doekning for S n e e og F ro st; her blive de stooende til niidt i April noor J o r d e n er tsenlig, do de u d p la n te s hvor de skulle danne Hoveder.
M o n bor ikke bruge overvintrede P l a n t e r til den Kool der er bestemt til V in te rb rn g , do mon ndsottter sig for, ot Hovederne blive for fnldgroede og sproekke inden O p t a g n i n g s - tiden. — Til V i n t e r d r a g sooer mon i M a r t s poo et l n n n t S t e d i kraftig J o r d og nedhokker F r o e t F2 T o m m e r dybt ; n o o r P l a n t e r n e omtrent hove Tykkelse som et Halmstroa, ere de tjenlige til U d plantning.
Alle Hovedkoolorterne m oo hove et Afstand of 1 Alen mellem N oderne og ligesoo indbyrdes.
D e behove nygjodet, ikke for let og fritliggende J o r d . — S i l d i g e r e end m idt i J u n i bor m o n ikke udplante Hvid- eller Nodkool, noor de skulde soette fuldkomne Hoveder. — D e r m o o holdes reent mellem Koolen end S k a f n i n g og fenere n oor den bliver storre, moo der hyppes to Gonge.
Koolen lader m on stoae ude til sidst i O ktober do den optoges, helst i tort Veir, med hele Rodstokken, og de iose B l a d e ofpudscs: den kon do opbevares ved ot ophoenges i en to r Kjoelder, eller ogsoo ilde i K u le r ovenpoo J o r d e n , med et Log H o l m mellem hvert Log Aool og det Hele bedcekkct
med J o r d , senere, ved slcerk Frost, doekkes K ulerne med B l a d e , T a n g eller deslige.
R o d k a a l e u dyrkes og behandles som Hvidkaal. — D e n bedste S o r t er: stor morkrod hollandsk.
As B l a d k a a l haves m ange S o r t e r isoer tjenlige til Dvcegfodring; i H averne dyrkes sorskjcllige saavel h o i s t a m - l u e d e som l a v s t a m i rrede G r o n k a a l s s o r t e r , as hvilke de lave krnsede ansees sonr de bedste.
D e saaes i M a r t s eller April og u d p la n te s n a a r de cre tjenlige med 1 A lens Asstand mellem R a d e rn e og Alen mellem P l a n t e r n e indbyrdes, de holdes rene ved S k n s n i n g , H y p n i n g er ilke nodvendig. — G ro n k aalen bliver storst og krastigst i seed, men lykkes vgsaa i ringere, selv temmelig ° skyggefuld J o r d . — G ronkaalen kan u d p lantes til midt i J u l i
M a a n e d . — S k a l den J o r d graves om Csteraaret, hvori G ronkaalen staaer, optages den sidst i Dklober, og plantes toet sammen i R ader, p a a et noget beskyttet S l e d . — B r n u - k a a l e n . er en S o r t meget haardsor G ronkaal.
As B l o r n s t e r k a a l dyrkes: B l o m k a a l , hvoras haveS baade tidlige og sildige S o r t e r , de bedste ere: stor tidlig en
gelsk og stor sildig asiatisk.
B r o c c o l i , deraf saavel tidlige som sildige, hvide og violette; de tidlige ere incest anbefalelsesværdige her sor bandet.
B eh an d lin g en af saavel B lo m k a a l som Broccoli cre een§, o g .b e g g e disse S o r t e r forlange nygjodet J o r d og helst at den tillige bestaaer af god seed M u l d . — F r o e t saaes sidst i F e b r u a r eller Begyndelsen af M a r t s , enten paa Mistboenk, eller tidligst muligt, paa et v arm t S t e d i det F r i ; n a a r de have passende Stoerclse, u d p la n te s de med samme Afstand som Hvidkaalcii.
H y p n in g er nodvendig. — B lo m k aal til sildig B r u g , saaes i det F r i forst i J u n i og u d p lan tes som de andre, n a a r de ere-tjenlige.
D e n B lom kaal og Broccoli, som sildigt anscette Hoveder, kunne optages med N odderne og plantes i S a n d i en frost
sri. to r og lys Kicelder, p aa den M a a d e kan m a n have dem langt hen i Vinteren. A f alle Kaalarterne ere disse to S o r ter de kjoelnefte og m a n kan kun med omhyggelig Pleie have
overvintrede P l a n t e r deraf. D e saaes da i dette Oiemeed, som der er sagt om Hvidkaalen; n a a r de have faaet et P a r B la d e , u d p la n te s de med et P a r T o m m e r s Afstand paa en kold Mistbcenk, som ved indtroedende Frost m a a dcekkes med V i n d n e r og i stramgere Kulde med M a a t t e r om N atten, i T o v e ir m a a e luftes vel, og derpaa om F o r a a r c t P l a n t e r n e med Forsigtighed voennes til den fri Lnft, inden de udplantes'.
A f S a o o i k a a l eller V y r s i n g k a a l har m a n flere S o r t e r , den g ronne og den gule V inter- og den tidlige S a - voikaal, samt Rosen- eller S prossen k aal. D e behandles alle som Hvidkaalen, dog m a a e Vintersavoikaalen og Rosenkaalen, i det seneste u d p la n te s i M a i , dersom de skulle opnaae nogen F u l d k o m m e n h e d ; begge disse S o r t e r optages i O c to b er og indstaaes som G r o n k a a l p a a et beskyttet S t e d i det F r ie D e n tidlige S a v o i k a a l u d p la n te s til S o m m e r b r n g tidligst m u l i g t ; vil m a n gjemine Hovederne V in te re n over, skeer det bedst i en god t o r Kjelder.
' As K a a l r a b i haves flere S o r t e r , som deles i: overjor
diske og underjordiske. F r o e t saaes m idt eller sidst i A p r il;
P l a n t e r n e u d p lan tes, n a a r de ere tjenlige, med ^ A le n s Afstand baade mellem R a d e r n e og indbyrdes, de holdes rene ved S k u f n i n g , m en hyppes ikke.
Kaalrabierne optages i O c to b e r; T o p p e n og Nodtroevlerne afpndses og de gjem m es i S a n d i Kjcelderen eller ogsaa nde i en Kule, ligesom Kartofler. F r o e t bor ikke saaes tidligere end ovenfor angivet, da de ellers, isoer den underjordiske, let enten flyde Frostcengel eller blive hule; ved U d p la n tn in g e n afstudfes saavel T o p p e n som R o d e n lidt. D e taalc nygjodet J o r d , isoer den overjordiske Kaalrabi, men faae bedre S m a g , i J o r d andet A a r ester G jo d n in g e n .
K j o r v e l saaes saa tidligt m u lig t om F o raaret, og siden hver 14 d e D a g , n a a r m a n vil have den hele S o m m e r e n . D e n ynder god m u ld e t kraftig J o r d , men trives godt p a a flyggefnlde S t e d e r ; F r o e t udsaaes temmelig tykt; Ti! Vinter- b ru g saaes Kjorvelen sorst i S e p te m b e r. D e n n e er en een- aarig P l a n t e , men m a n dyrker desu d en d e n s p a n s k e K j o r v e l , en fleeraarig P la n te , af stcerkere L u g t og S m a g end den alm indelige; den formeres ved at saae F roet, med 1 o 2 T o m m e rs Asstand, i almindelig god J o r d , bedst i O ctober og be-
hover den, engang saact, ingen an den P leie end at holdes reen, og n a a r Frostcenglen viser sig at bortstjoere denne; den vil da, fra tidlig i F o r a a re t, hele S o m m e r e n igjennem fremdrive en temmelig M c r n g d e Blade, der benyttes som den almindelige Kjorvel.
O m S p in at og S a la t.
As den a l m i n d e l i g e S p i n a t , har m a n S o r t e r med r u n d t og pigget F r o . D e n fordrer seed, n y g jo d et J o r d for at trives til F u ld k o m m e n h e d og give brede, tykke B l a d e ; den saaes m id d e lm a a d ig t tykt, saa tidligt som m n lig t om F o r a a
ret og siden hver 1 4 d e D a g , n a a r m a n onsker at have den bestandig. — T il B i n t c r b r n g saaes den forst i S e p t e m b e r .
M e l d e eller M e e l s p i n a t , dyrkes og benyttes som den almindelige S p i n a t ; m a n har heras en A s a rt med rode Blade, der undertiden benyttes som S i i r p l a n t e . — F r o e t m a a saaes med 1 o 2 T o m m e r s Afstand. F o r at have den tidlig, kan m a n saae den i Novem ber. — D e n trives bedst i god m uldet J o r d , som tillige er kraftig.
V i n t e r - E n d i v i e n , er en S a l a t s o r t , hvoraf dyrkes flere sorstjellige Asarter. — D e behandles alle p a a sam m e M a a d e , nemlig ndsaaes t y n d t m id t i J u n i i god J o r d a n det A a r efter G jo d u in g e n , og nedhakkes loselig; n a a r P l a n terne cre en F i n g e r lange, u d p la n te s de med 1/2 A l e n s M e l l e m r u m , og vandes stoerkt; for P l a n t n i n g e n studses bande N o d og T o p lidt.
I Oktober p a a en D a g . n a a r B u s te n e ere ret torre, samles den hele Busk sammen foroven og bindes, en H a a n d s - brcde fra S p id se n , teet sammen, n a a r n n Frosten begynder (forst i November) opgraves de; den ved R o d e n hcengeude J o r d , trykkes med H a a n d e n i en K lu m p , og de henlcrgges nogle D a g e p a a et to r t og luftigt S t e d , hvorefter de in d plantes i en to r frostfri Kjoelder i frist S a n d . — D e m a a fra Tid til an den eftersees, og de r a a d n e B l a d e afpudses, m a n kan have denne S a l a t langt hen p a a V interen. — S o m m e r - E n d i v i e n behandles p a a samme M a a d e . men saaes, u d p la n te s og sam m cnbindes tidligere; de bruges om S o m meren.
A f H o v e d - S a l a t gives der en M c e n g d e forskjelliii!
Afarter, nogle af de bedste ere:
Lille g n n l hollandff, tidlig, iscer brugelig til Mistbcenk. .1 Lille M olltree, tidlig.
G n n l P r a l - , lange H oveder.
G n n l Berliner-, stor, faste Hoveder.
S t o r M o g u l - , stor, sildig.
D e dyrkes alle p a a samme M a a d e . — F r o e t saae^i saa tidligt som m u lig t om F o raaret, og siden hver 14de D a u v u a a r m a n stedse vil have S a l a t h o v e d e r .
D e ynde god seed, m uldet J o r d og F r o e t m a a kun ln^
dcekkes med meget lidt J o r d . — D e u d p la n te s n a a r de e m en F i n g e r lange, med >/2 A le n s Afstand og give da H o v e d e n uden nogen videre Pleie, end at holdes rene.
S n i t s a l a t eller S n i l l a t n k , kan m a n ndsaae til sorst'jellige Tider, sra det tidligste F o r a a r til E fte ra a re t; denb saaes tenuneligt tykt og B la d e n e afskjoeres til F o r b r u g IceN ved J o r d e n . S a a e s F r o e t i N o v e m b e r, vozer det strax tiit om F o r a a r e t og giver en tidlig S a l a t .
K a r s e saaes saa tidligt om F o r a n r e t som muligt,
T o m m e dybt, i let m u ld e t J o r d og siden hver 8de D a g helT S o m m e r e n . F o r at have tidlig S a l a t , kan m a n saae den ti,r hvilken som helst T id om V in te r e n , enten alene, eller bian » det nred S n i t s a l a t i Kasser, som henseettes i en v a rm S t u e n de forlange kun V a r m e , ringe L y s og at holdes fugtige. Dc>(
give en meget sund S a l a t .
F e l d k r o p e l l e r R a p n n z e l , er ogsaa en P l a n t e , deri', benyttes til S a l a t ; den saaes i let m u ld e t J o r d , a n d et Aarri efter G j o d n i n g e n , og uedhakkes loselig. S a a e n i n g s t i d e n eri' sidst i Augus t , og F r o e t saaes med '/2 T o m m e s Afstand.
K o k l e n r e behandles som Feldkrop og giver e n s n n d S a - - i lat om F o ra a re t.
D r a g o n - eller K o n g e s a l a t formeres ved N o d d e lin g i i A u g u s t eller forst i S e p te m b e r, og plan tes med ^ A le n s Af- stand, 4 R a d e r p a a et 2 A len bredt Bed. D e n m a a om i V in te re n deekkes med B la d e , da den let lider af Frosten. D e n i trives bedst i en middelfngtig, ncerende J o r d , gjodet med G jo d - - - ning af Fjederkreature, hvorefter den giver de skioreste og bedste B la d e , der benyttes til S a l a t .
1 9 P i m p e ii i l l e behandles som Kongesalaten. D e n b r u ges som S a l a t .
C i c h o r i e saaes i A pril i god ncerende J o r d , andet A a r ester G jodningen, med 1 T o m m e s Asstand, F r o e t nedhakkes 1/2 T o m m e dybt. N o d d e rn e opbevares i Kjoelderen og give, indplantede i Kasser eller et Mistbcenkevindne, en smid S a lat af deres Blade, som kan haves til enhver T i d hele V in te re n .
Om Selleri og Porre.
As S e l l e r i dyrkes her i L andet almindeligst knn to S o r t e r , den u n d e r j o r d i s k e og den o v e r j o r d i s k e , hvilken sidste bliver storst og hcever sig om trent med en Trediedeel as Knolden over J o r d e n ; begge S o r t e r behandles eens. F r o e t saaes, ikke sor tykt, i F e b r u a r eller M a r t s p a a en Mistboenk, eller tidligst m u lig t p a a F r i l a n d ; n a a r P l a n t e r n e p a a det tykkeste af R o d e n ere saa tykke som et H alm straa, u d p l a n t e s de med 2/4 A lens A sstand; sor P l a n t n i n g e n indstndses N o d e n lidt. D e forlange seed noget sngtig og nygjodet J o r d . I Oc- tober optages de; R o d d e r n e asskjceres glat til Knoldene, noget as den overslodige T o p aspndseS ligeledes, hvorefter de in d plantes i S a n d i Kjoelderen teet sammen. D e kunne og- saa opbevares ude og doekkes da med N i i s og derover et Lag
Blade.
P o r r e deles i to S l a g s , V i n t e r p o r r e og S o m m e r - p o r r e ; F r o e t saaes sorst i M a r t s p a a en Mistbcenk eller p a a et beskyttet S t e d i det Frie, saa tidligt m u l i g t ; n a a r P l a n terne ere as Tykkelse som et Halmstraa, u d p la n te s de i Bede med 8 o, 10 T o m m e r s Afstand, sor P l a n t n i n g e n aspndses baade noget as T oppen og Roden. O m Esteraaret i O c to b e r optages de, aspndses noget og in d p la n te s i S a n d i Kjaelde- ren toet sammen. V interporren kan ogsaa staae ude og holder sig da ogsaa bedre end i Kjoelder; S o m m e r p o r r e n taaler derimod ikke Frosten. Begge S o r t e r forlange god muldet, iniddelsugti'g og nygjodet J o r d .
Om Agurker og Grceskar.
A f A g u r k e r dyrkes flere forskjellige A fa rte r; den bedste til F r ila n d , er: den l a n g e g r o n n e S l a n g e a g u r k . — J o r d e n til Agurker m a a voere stjor og krastsnld, bedst gjodet
med velform adnet Hestegjodning og ligge p aa et l u n n t og solrigt S t e d .
I M a i , n a n r m a n ingen Nattefrost mere har at befrygte, (efter g a m m e l Negel n a a r Kirsebærtræerne blomstre) leegges Kjoernerne (2 o 3 A a r gamle ere de bedste) '/2 Ton'.mer dybt, 1 R a d m id t p a a et 2 A l e n s bredt Bed. med 2 T o m m e r s A fstand mellem Kjoernerne og fordre da ingen anden P le ie end soedvanlig Reenholdelse og i tort V eir at vandes m edens P l a n t e r n e ere smaa.
P a a kold fu g tig , iscer leret J o r d . trives Agurkerne ikke godt og m a n gjor der rigtigt i at anvende folgende M a a d e at lcegge dem p a a : Bedene afsoettes, fom forhen sagt, 2 A len brede; m id t p a a B edene g raves en G r o v t V2 Alen dyb og ligesaa bred. den opgravede J o r d udbredes jcevnt til begge S i d e r p a a Bedet, G r o v t e n fyldes med frisk Hestcgjod- ning, der treedes fast sammen, der oven paa leegges 4 T o m m e r god J o r d , og heri -leegger m a n n n sine Agurker.
I en regnfuld T o m m e r er det godt at lade Agurkerne udbrede deres R a n k e r paa N ils, der leegges p a a Bedet, da F r u g t e r n e derved hurtigere to rres efter R eg n , og folgelig ikke saa let rnadne.
G r c r s k a r , deraf en M cen g d e forskjellige A sarter af meget forskjellig S to rrelse og F o r m ; de meget store S o r t e r fordre kraftig J o r d , men de m indre faakaldte Figurgrcrskar, der mere dyrkes for S i i r , trives til storste F u ld k o m m e n h e d i alm indelig god vegetabilsk M n l d j o r d . — B eh an d lin g en er nleget let og de forlange isoer S o l og hyppig V a n d i n g ; de benyttes passende til at plante p a a J o r d - og G j o d n i n g c b u n - ker, n a a r disse ere udsatte for S o l e n , at de ikke skulde ud- torre formeget. D e kunne leegges i B ed e som Agurker, m en med den dobbelte Afstand. P l a n t e r n e kunne ogsaa tiltrcekkes p a a Mistbcenk og senere u d p la n te s.
F r u g t e r n e benyttes isoer til S y l t n i n g .
O m de forskjellige Sorter Log.
A f L o g har m a n rode, gule og hvide, saavel spanske som hollandske.
D e t hollandske rode Log, som er det, der almindelig dyrkes, saaes med 2 T o m m e r s Afstand saa tidligt som m uligt i
F o r a a r e t i god m u ld e t J o r d audet A a r efter G j o d n i n g e n , F r o e t m a a kun let bedcekkes med J o r d , da m a n ellers faaer eu Mcengde saakaldte H a ls lo g . — b o g e n e s M o d e n h e d tjen- des paa at T o p p en bliver g u u l og falder o m ; de optages d a i tort Veir, og lcegges ty n d t udbredte p a a et luftigt S t e d at torres; Vinteren over gfemmes de p a a et tort, frostfrit S t e d . — D e gule og hvide Log dyrkes p a a samme M a a d e , m an holde sig mindre godt om V i n t e r e n , hvorfor de ikke saa almindelig dyrkes.
D e spanske Log kunne behandles p a a samme M a a d e som de hollandske, kun bor de saaes lidt tyndere. M e n vil m a n vente ret store Log, bor F r o e t udsaaes enten p a a Mistboenk eller tidligst m u lig t p aa F r i l a n d , og u d p l a n t e s n a a r de ere en F i n g e r lange med 4 a 6 T o m m e r s Afstand.
Ved P l a n t n i n g e n m a a ia g tta g e s at de ikke komme dybere end de for have staaet, ligeledes at de u d plantes, inden de have mist mindste T e g n til Logdannelse p a a N oden, da de ellers ikke opnaae nogen S t o r r e l s e ; N o d e n afpndses en S m u l e ved P la n t n i n g e n , men T o p p e n lades urort.
A f S k a r l o t t e r dyrkes en storre og en m in d re S o r t . D e behandles p a a samme M a a d e ; lcegges nemlig 2 T o m m e r dybt 4 a 6 R a d e r p a a et 2 Alen bredt Bed, 6 T o m m e r fra hinanden, i god sandet M n l d j o r d , som ikke er nygjodet.
Lcrggctiden er tidligst m u l i g t i F o r a a r c t , dog kunne de ogsaa lcegges i Dktober. men det m a a vcere p a a et to r t S t e d og af den mindre S o r t . N a a r T o p p en bliver g u n l og Logene overdrages med en tynd b rn n a g tig H u d , optages de og lceg
ges tyn d t udbredte p a a et tort luftigt S t e d . D e opbevares Vinteren over p a a et to rt S t e d , som dog ikke behover at vcere srostfrit.
H v i d l o g formerer sig o m tren t som S k a r l o t t e r i J o r den; de formeres ved at skille de smaa Log fra hin an d en og
lcegge dem enkelte med 4 T o m m e r s Afstand, enten tidlig i
Focaaret eller i Dktober. D e trives bedst i middel seed og to r muldet J o r d . V il m a n opbevare dem om V interen, m a a det mere p aa et tort, srostfrit S t e d , da de let forfryse n a a r de ere ude af J o r d e n .
P n n r l o g voxer bnskeviis og kan om F o r a a r e t optages og deles. D e benyttes enten til I n d f a t n i n g e n om R a b a t t e r n e
eller plan tes i R a d e r med 6 T o m m e r s M e l l e m r u m , p a a egne Bede. D e m a a helst o m p la n te s hver 5te eller 6te A a r . D e n o ie s med ringe J o r d .
Om Roer og Roeddiker.
A f N o e r haves m a n g e S o r t e r ; almindeligst dyrkes i H a v e r n e : M a i r o e r og B o t h s e l d s k e N o e r . — D e R oer, m a n vil bruge om S o m m e r e n , saaes saa tidligt som m u l i g t om F o r a a r e t , temmelig t y n d t , i st'jor, m u l d e t , kraftig J o r d , a n d e t A a r ester G jo d n i n g e n . — T il V i n t e r d r a g saaes de ikke for m id t i J u n i , d a ' d e ved at saaes tidligere blive troeede.
— O p t a g n i n g s t i d c n er i Octobcr. Rodspidsen og T oppen affkjoeres, og N oerne nedloegges i S a n d i Kjcrlderen, eller i K u le r ude med tilborlig Doekning mod Frosten. — F r o e t m a a ved S a a e n i n g e n kun loselig nedhakkes.
T u r n i p s henhorer ogsaa til N oerne og benyttes sced- vanlig kun til O v o e g fo d rin g ; de kunne baadc bredsaaes og radsaaes i M a r k e n , og m a a n d ty n d e s til en Afstand af 4 n 6 T o m m e r ; i E n g l a n d dyrkes de betydeligt i M a rk e rn e og agtes meget hoit til F o d e r stor K oer og F a a r D e fordre kraftig, m u ld e t J o r d .
D e saakaldte R n n k e l r o c r henhore egentlig ikke Ail Noerne, men meget mere til R od eb ed ern e; dog har jeg p a a G r u n d af N a v n e t villet omtale dem her. D e dyrkes sæ dvan
lig kun til K re a tn rfo d rin g i M a rk e n , og er saavel R o d e n som T o p p e n fortrinlig dertil. M a n kegger scrdvanlig F r o e t i R a d e r med V4 A len s Afstand p aa vel gjennemarbeidet J o r d , som ikke er for m a g e r ; P l a n t e r n e n d ty n d es ved l u g n i n g til en Afstand af 12 0, 1 4 T o m m e r . F r o e t ndblodes for S a n k n in g en 12 o, 1 6 T i m e r i V a n d ; S a a e n i n g s l i d e n er sidst i A p r i l ; de kunne ogsaa u d p la n te s ligesom K aalplanter, m e n blive d a sjelden saa store som ved S a a e n i n g p a a S t e d e t . — Runkelroerne optages sidst i O c t o b e r , B lad en e afpndses og bevares til B r u g om V in teren i Kjoeldere eller Kuler ude.
R o e d d i k e r deles i Som m erraeddiker eller Radiser og Vinterroeddiker. A f Radiserne haves igjen forskjellige S o r t e r , som: rode, hvide og gule runde, saakaldte M a a n e d s r a d is e r , hvilke ere de tidligste, og lange, rode G lasradiser. D e trives bedst i en st'jor, muldet, kraftig, ikke nygjodet J o r d ; de saaes
Ri
KK
saa tidligt som muligt, med 1 T o m m e s Afstand og n edluk
kes '/-2 T o m m e d y b t ; siden kan m a n saae dem hver 1 4 d c D a g , for stedse at have dem unge.
As V i n t e r r o e d d i k e r haves hvide og sorte; de saaes sorst i J u l i med 1 T o m m e s A fsta n d , nedhakkcs en T o m m e dybt og optages i' O c to b e r ; de forvares om V in teren i frisk
S a n d i Ksaelderen. J o r d som Radiser.
Orn Gttllerodder, Persille, Pastinakker, Rodebeder, Skorsonerrodder.
G n l l e r o d d e r deles i Carotter, som ere de tidligst b r u gelige, ere korte og bntte til E nden, og G n lle ro d d e r, der ere storre, loengere og mere spidse.
Af Earotter fortjener at anprises d e n t i d l i g e h o r n s k e E a r o t t e . af G n lle ro d d e r d e n s t o r e A l t r i n g h n m s . G nllerodder til V in t e r b r u g saaes bedst sorst i M a i , andet A a r efter G jo d n in g e n , nedlukkes om trent 1 T o m m e dybt, og bor ikke staae tykkere i Bedene end med 1 a 2 T o m m e r s A f stand. T i l S o m m e r b r u g kan m a n enten saae om E ftcraarct
i Oktober, eller om F o r a a r e t tidligst m uligt. D e r bor ikke optroekkes G n lle ro d d e r i de til V i n t e r d r a g bestemte Bede, d a , dette foraarsagcr, at der gaae O r m i de tilbagestaaende; det til V in te rd ra g bestemte Stykke bor lades u r o r t til m idt i O k tober. da det Hele paa engang opgraves og Toppene afpnd-
seS, deretter Icegges R e d d e r n e i H obe i Kjoelderen, lagviis med S a n d imellem; de kunne ogsaa p aa samme M a a d e ned- lceggcs paa et tort S t e d ude, dcekkes med et godt Lag J o r d , og fenere i stcerk Frost med Blade, T a n g o. a. d.
I skfor, d y b tg rav et, kraftig, middeifugtig J o r d , lykkes Gullerodderne bedst.
P a s t i n a k k e r saaes forst eller m idt i A pril i 1 a 2 T o m m e r s A fsta n d , nedlukkes 1 T o m m e dybt i g o d , kraftig, noget fugtigt og dybt gravet J o r d , andet A a r ester G j o d n i n - ' gen. R oddernc kunne optages om E fte ra a re t, afpndscs og bevares som G n lle ro d d e r, men de holde sig bedre og ere be
hageligere i S m a g , n a a r de blive staaende p aa deres Voze- sted om Vinteren og opgraves eftcrhaanden som de fo rdrages.
N o d e b e d e r saaes i April, bedst i R a d e r med 5 T o m
niers Afstand, 1 T a m m e dybt, i kraftig, dybtgravet, let m u l det, ikke fugtig J o r d , andet A a r ester G j o d n i n g e n .
E r J o r d e n til dem f ru g tb a r g ja r t Ned kraftigere J o r d a r ter, er det bedre end G j o d n i n g . D e ganske m o rte ro d e ere d e,
bedste. D e opgraves i O c to b e r, T o p p e n afskjoeres, dog ikke for noer til R o d e n ; eiheller m a a nogen af S i d e r o d d c r n e af
skjoeres, da R o d e n derned taber for megen S a f t . D e opbe- v a r r , som G nllerodder.
S k o r s o n e r r o d d e r saaes i A p r i l , i god. kraftig, lidt fugtig J o r d , andet A a r efter G j o d n i n g e n , 1 T o m m e dybt.
m ed 2 T o m m e r s M e l l e m r u m , bedst i R a d e r ; de ere forst brugelige i andet A a r , men blive bedre i 3die og 4de Aar.
N a a r de ere tjenlige til B r u g , kan i O c to b er saa m ange op
tag es som m a n venter at brnge om V in te re n ; T op p en a f skjoeres og de g je m m e s i S a n d i Kjoelderen; R o d d e rn e bor
ved O p t a g n i n g e n ikke broekkes eller beskadiges, da de derved tabe i S m a g ; T o p p e n m a a hvert A ar, n a a r F r o e t er m o d net, afskjoeres 3 a, 4 T o m m e r over J o r d e n .
Om de forskjellige S la g s Erter og Banner.
E r t e r deles i Sukker- og S k a le r te r ; nogle af de bedste S o r t e r ere folgcnde:
S u k k e r e r t er.
S t o r e S a b e l-S n k k e re rte r, 4 A len hoi.
B n x b o m se rte r, '/2 Alen hoi.
S k a l e r t e r . D e forskjellige S o r t e r :
M a r r o v f a t s e r t e r , 2 a 4 Alen hoi.
M a i d o p p e r , 2 A len hoi, tidlig.
G r o n n e russiske, 2 Alei. hoi, frugtbar.
Tidlige B i s h o p s 1 Alen hoi, den tidligste.
E rter lcegges saa tidligt muligt, bedst i let. muldet J o r d , tredie A a r efter G j o d n i n g e n , 2 R a d e r p a a 1 Alen brede Bede. med 1'/4. A l e n G a n g imellem Bedene, 2 T o m m e r dybt m ed en T o m m e mellem hver; m a n loegger gjerne E r te r hver 1 4 D a g e eller 3 Uger, indtil J u l i M a a n e d , for stedse at have g ro n n e Erter. A f de lave S o r t e r Erter lcegger m a n 4 R a der p a a et 2 Alen bredt Bed.
N a a r Erterne ere 3 T o m m e r hoie, hyppes de lidt og der
