Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Rimestad, C. V.; af C. V. Rimestad.

Titel | Title: Pekings Erobring og den nordamerikanske

Unions Ophævelse : To Verdensbegivenheder populært fremstillede

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Fr. Wøldike, 1862 Fysiske størrelse | Physical extent: 176 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

<

V

v k l K0k16kI_I6k 6I6l_I0IkK v/^ 1.-2.8 30 I 8°

1 1 Z0 1 8 00468 O

^ M - c

. . i

i - '

k

i

r

. s

L

-

' O

kl »

s

i

!

>

S

« .

!

« -

og

den nordamerikanske Unions Ophoevelse.

T o Ve r d e n s b e g i v e n h e d e r ,

p o p u l E r t f r e m s t i l l e d e

C. V. R im cstad.

Kjsbenhavn.

! '

Fr . W g I d i k e s F o r l a g s b o g h a n d e l .

1^

> .

f *

I . Co hen s Bogtrykkeri

l a n g t f r a vort Land, i det ydersteDsten, er den fransk-engelste Hcer i Aaret 1860 rykket ind i den gamle chinesiste Keiserstats Hovedstad P eking; og i det fjerne Vesten, i „den nye V e rd e n ", have S la ve rie ts Modstandere samme A a r sat deres K andidat paa de nordamerikanske Fristaters Prcesidentstol.

D e r er In g e n , som kan forudsige alle de O m væ ltninger over store S tr ik n in g e r af Jorden, som disse Begivenheder, der um iddelbart angaa V? af a lt L a n d , ville medfyre, men der er Folk, som have forudseet, at de maatte in d ­ trå d e ; og der er kun F a a , fo r hvis B lik det er skjult,

at de ere af den styrste B e tyd n ing .

D e r er paa Jordens Kreds ikke to N a tio n e r, der i den G rad ere forstjellige, som den chinesiste og den n o rd ­ amerikanske. C h in a er en ild g a m m e l S t a t ; F r i s t a t e r n e i N o r d a m e r i k a er en af de yngste, kun to Menneske­

aldre gammel. C h i n e s e r n e have en sire g e n , fra den evropiiste i h yi G rad forstjellig K u lt u r ; N o r d a m e r i ­ k a n e r n e have ikke alene den evropiiste C iv ilis a tio n , men

de have den paa en M aade heldigere end selve E v ro p ie rn e

— fra et andet S tan d pu nkt rigtignok meget uheldigere

— de have dens Resultater uden at v ir e bebyrdede med de M a n g le r, dens historiste U d vikling har m edfyrt D e have en e v ro p iis t S ta ts fo rfa tn in g uden at have Evropas

i

Stcender og S tan d sfo rske l. D e have arvet Evropas Statsbestyrelse, men ere slupne f r i fo r B u re a u k ra tie t;

de have kunnet tilegne sig den L ovg ivn in g, som det har kostet E vropa saa mange Aarhundreder at komme t il, og de have kunnet kaste de af dens F e il og Fordomme b o rt, som man i Evropa endnu ikke ganske tp r bryde med. D e have overfprt den evropceist'e In d u s tri uden at have Laugsvcesenet og T vang i andre Henseender at be- kjcempe o. s. v. D e n c h i n e s i s k e K u ltu rs Vcesem er Stillestaaen, Bevaren af det Nedarvede og F ry g t fo r det N y e ; den n o r d a m e r i k a n s k e s er rastlps Fremadskriden, Kuldkasten af hvad der staaer iveien og a ld rig Seensig- tilbage. C h i n e s e r e n har ingen N u tid og i A a r- hnndreder' — nu v il maaste en stor F orandring in d ­ tråde — har han ingen F rem tid h a ft, han lever sig

af a l M a g t ind i F o rtid e n ; N o r d a m e r i k a n e r e n har ingen F o rtid — hverken som S tatsb org er eller som Menneske — ja han har ncesten heller ingen N u tid , i det M indste bruger han den kun t i l at gribe efter Fremtiden. C h i n e s e r e n lever i den allerstørste per­

sonlige Afhæ ngighed; han har en Keiser, der er „ H im ­ lens S p n " , og hvem han viser mere end menneskelig ZErbpdighed; han har en efter de strcengeste Regler- ordnet, aldeles almcegtig Embedsstand, han selv har ligeoverfor Herskerne stel ingen personlig Ret. N o r d ­ a m e r i k a n e r e n — jeg undtager n a tu rlig v is Neger­

slaven — har den stprst m ulige personlige F rih e d ; en saa stor Frihed, at den ncesten synes uforenelig med B e ­ grebet om S ta te n s Overhpihed. Begge S ta te r have et overordenligt O m fa n g ; F r i s t a t e r n e ere ikke meget m indre end E vro p a , og C h i n a s Keiser kaldes endnu Herre over en S trcekning, der er langt stprre end denne

Verdensdel. Befolkningens A n ta l er derimod hpist fo r- s tje llig t: fo r hver N o r d a m e r i k a n e r findes der mindst 13 C h i n e s e r e ; der er flere Chinesere, end der er M e n ­ nesker i Evropa, A frika, Amerika og Avstralien tilsa m m en ; mellem hvert andet og hvert tredie Menneske paa Jorden er en Chineser. M e n saa stort er M is fo rh o ld e t mellem A n ta llet og K ra fte n , at de 4 0 0 M illio n e r Chinesere In te t have onstet mere end at kunne afsondre sig fra den evropceiste V erden, h vis Overlegenhed de tid t nok have fp lt, stjondt de npdig ville indrpm m e den; medens de 30 M illio n e r Nordamerikanere have i den sidste Menneske­

alder stuet dristig ud over hele Amerika — Aankeen be­

tragter Nordam erika som sin retmæssige Eiendom , S y d ­ amerika som sin V asal — ; de have kastet begjcerlige D in e

t i l den avstraliste Overden, ja det er om trent 15 A a r, siden de tcenkte paa at erobre — China. D a E ro b rin g s -

aanden vaagnede i Fyrgetyverne, forestog man i N yyo rk at danne et Aktieselstab, hvis Opgave hverken skulde vcere M ere eller M in d re end Udrustelsen as en t i l Chinas E r ­ obring tilstrækkelig Flaade og Hcer. H vad et engelsk Ak­

tieselskab havde udrettet i In d ie n , det maatte et n o rd ­ amerikansk n a tu rlig v is lige saa godt kunne gjpre i China.

Landets store Rigdom m e lokkede, dets M a g t foragtede m a n ; hvad brod en M a n d fra M issisip p is S le tte r med sin R iffe l i Haanden og med B oviekniv og Revolver i B e lte t sig, om der var et Hundrede M illio n e r Chinesere mere eller m indre i Verden? S e lv det E ventyrlige og S torartede i P lanen gjorde et dybt In d try k paa M a n g e ; saadant Noget, som kaldes Folkeretten, ansaa Amerikane­

ren sig fo r hcevet over — idetmindste lige overfor C h i- neseren; og hvad „det gamle E vro p a " vilde sige, be­

kymrede man sig dengang ikke synderlig om i N y y o rk —

nu har man faaet andre Tanker ved at se, hvilke K r a ft­

anstrengelser England og iscer F rankrig ere istand t il.

Planen b lev, kortsagt, optaget som N oget, der i og for sig var fo rn u ftig t om end lid t ubetimeligt.

S a a forskjellige ere de Folk, som uu i den G rad have tildraget sig den civiliserede Verdens Opmcerksomhed, at man en T id va r i det M in dste lige saa spcendt paa den ostindiste og den transatlantiske Posts Efterretninger, som paa I n d ­ holdet af Telegrafdepescher fra Neapel og Palerm o.

2 .

D e t var i Aaret 1 6 4 4 , at den F a m ilie kom paa T ronen, som nu behersker C h in a , og hvis Repræsentant har maattet flygte fra Peking fo r B arbarernes Vaaben.

D e t var mere end en simpel O m b ytn in g af en Fyrste­

fa m ilie med en anden; det var M anshurerne, en med M ongolerne beslcegtet S ta m m e , der, henved 2 0 0 ,0 0 0 Krigere i T a lle t, strommede fra deres Bjerge ned i China og bemcegtigede sig Herredømmet over den ta lrig e , men ukrigerste B efolkning. Saaledes fortcelle de chinesiste

Historieskrivere:

M o d den sidste Keiser af H ersterfam ilien M in g op­

stod der et O p ro r, og Anforeren fo r dette, Li-tshui-tshen, rykkede osterfra mod Peking. Hoffet manglede M o d , Penge, T ropper og Levnetsmidler og var tilm ed opfyldt af Forrcedere. Forgjceves gjorde Keiseren de storste Lofter t i l Folket fo r at bevcege det t i l at gribe t i l Vaaben.

O prorerue kom bestandig ncermere, men man skjulte det fo r „H im le n s S o n " , saa at han troede dem langt borte, da de stode i Hovedstaden. D a P olitim inisteren endelig vilde underrette ham derom, blev han vist bort as H o f­

folkene og Vagten, fo rd i hans Klceder vare skovede. D a

Aftenen kom, stak O prsrerne S taden i B r a n d ; fra sit uhyre P alads betragtede den ulykkelige Fyrste den um aa- delige I l d ; da kunde han ikke skjule fo r sig, at A lt va r tabt. „H a n gik da ind t i l Kejserinden, med hvem han havde levet i 18 A ar, og tog Afsked med hende, hvorpaa hun bersvede sig Livet ved at hcenge sig. H an lod sig derpaa bringe sin celdste D a tte r , et B a r n paa 15 A ar.

„H v o rfo r er D u saa ulykkelig at vcere fs d t i m it H u s ? "

sagde han t i l den grcedende P ig e , bedcekkede sine O in e med Haanden og hug med sit Svcerd t i l hende. H u n vilde afbsde Hugget med sin A r m , som Faderen hug a f hende. D a han saa B lo d e t flyde, kastede han fo rtv iv le t Vaabnet fra sig, ^og gik ind t i l sin anden G em alinde, hvem han befalede at begaa S e lv m o rd . H u n hcengte sig; men Strikken gikU tn, og Keiseren maatte slaa hende ihjel med egen H aand. H an lod saa sit Harem komme og drcebte den ene af Kvinderne efter den anden. N u forssgte han at flygte sydefter; men, da Portvagten var lsbet bort og havde lukket P orten, kunde han ikke komme igjennem den og maatte vende tilbage t i l sit P a la d s.

Han flog paa S ignalklokken, hvormed Hoffets Tjenere sammenkaldtes, men In g e n viste sig — A lle vare de lsbne deres V ei. M orgendæ m ringen noermede sig, og Keiseren var ene i sit store S lo t . D a skrev han med sit B lo d en Seddel, som man senere fandt ved S id e n af hans L ig , h vori han bad O prsrerne om at skaane det uskyldige Folk. D a han havde g jo rt dette, hcengte han sig i et Trce foran et Lysthus i H aven."

Li-tshui-tshen m isbrugte sin S e ir t i l den skrække­

ligste Blodsudgydelse og de skjcendigste Udpresninger, men hans M a g t tog en brat Cnde. U -ts h a n -h u j, en tro Tilhcenger af Huset M in g , havde kaldt M anshurerne

j'- I

I

i«

sp

k-

k - I4

!

7 > ^

f.

18"

M

7

tilh jc e lp ; der var allerede mpdt 140,000 M a n d ; det kom t i l et stort S la g udenfor Hovedstaden, h vori M anshurer­

nes svcertpantsrede Rytterskarer tilkjcempede sig en a fg jo rt S e ir . Li-tshui-tshen blev efter to M aaneders Regjering ihjelslaaet paa Flugten af det forbitrede Folk, og M a n s h u ­ dynastiet besteg Thronen.

D e r er nogen Lighed men stprre Ulighed mellem de her skildrede Begivenheder og dem, der i Oieblikket fore­

falde i China. Ogsaa nu er der O p rp r mod det herskende Kongehus, ogsaa nu bar en fremmed — „b a rb a ris i" sige Chineserne — Hcer betraadt Hovedstaden.

F o r

8

t i l 9 A a r siden opstod der en Kamp mellem O pium ssm uglerne og de chinesisie Embedsmand i T s in - tshen, en lille B y vest for K a n to n , og af denne ringe Begyndelse opstod en saadan Bevcegelse, at Oprprerne inden 5 A ars F o rlp b stode kun 16 M ile fra Peking

— th i T ide n s Fylde var kommet. Negeringen var C h i­

neserne forhadt som udenlandsk, foragtet som svag — hvad en S a m m e n lig n in g mellem Mandarinhcerene og Evropceerne tilstrcekkelig maatte vise — , og hpist besvcerlig ved de Udpresninger og Undertrykkelser, som den aldeles sordcervede Embedsstand tillo d sig. Bevcrgelsen antog under sin Fremadskriden paa en Gang en n a t i o n a l og en r e l i g i p s Karakter. Nanking (Sydstaden) er- klceredes for Hovedstad i Modsætning t i l Peking (N o rd ­ staden), Scedet saavel fo r det tidligere som fo r det nuvcerende Fremmedherredpmme. Religionen gaves et Anstrpg as den celdre B uddhaism e, der ved sin Lighed i flere Punkter med de christelige Lcerdomme bevoegede de christue M is s io n e re r t i l med en forhastet Gloede at tro paa O p rp re t, som paa Begyndelsen t i l Christendommens S e ir hos den talrigste af alle Jordens S tam m er. D e

r -

s

>7

>i.

i'

si

celdgamle Skikke dels gjenindfprtes dels holdtes i V æ rd ig ­ hed. M e n ip v rig t var der ligesaa meget P ra le ri paa O p rp re ts S id e som paa Regseringens, og man vilde tage scerdeles feil, om man — hvad Uegennytte og Begejstring angaaer — vilde stille den nationale R e isn in g ved S id e n af selv den maadeligste, v i have seet i Evropa.

D e t var iscer i Provindserne H u p o , Nanghoei og Kiangsi — P rovindser, der have lige saa mange J n d - vaanere som R n sla n d og Osterrige tilsam m en — , at O prprerne havde deres Hovedmagt. H e r, i den rigeste D e l af Landet, omringet af det O vrig e som en Node- kjerne af S k a lle n , forsvarede de sig mod alle Angreb.

Grundene angav en brav chinesisk O ffic ie r klart nok t i l en Engellcender, der har skrevet om disse F o rh o ld .

„V o re E m bedsm and," sagde h an , „have ingen S a m ­ vittighed. M a n leverer os ubrugelige Kanoner, th i M a n ­ darinerne skulle tjene Penge paa dem. I Kampen kunne v i ikke holde S ta n d , fo rd i vore O ffic ie re r sidde i deres Telte og spille og ryge O p iu m , mens S oldaterne kjcempe.

V i ere strap i Uorden, og et lille A n ta l O prvrere slaaer derfor en hel Hcer af Vore. O prprerne derimod blive i Rcvkke og paa deres P la d s ; Anfpreren kjcemper a ltid i Spidsen."

I 1856 rykkede Rebelhovdingen H u n g - t s a i l ­ t s h y n mod Peking, men 16 M i l syd fo r S taden blev han slaaet af den gamle tapre G eneral H e a n g - t s h n n g , der drev ham tilbage t i l N anking og beleirede ham der. Kampen gik tilsidst de Keiserlige im o d ; deres General og bedste O fficierer sogte og fandt D o d e n , og Modstanderne rykkede atter mod Peking. D a maatte Keiseren kalde Bjergfolkene — M o n g o le r og M a n ­

s h u re r*) — tilhjcelp trods hans Finantsers flette T i l ­ stand. D isse vilde Rytterskarer seirede over O prprerne, der trak sig tilbage t i l deres egentlige Arnested. H e rfra have de ifjo r , som bekjendt, angrebet den store og vigtige H andelsplads S h a n g h a j, men ere med blodige Pander drevne tilbage af Evropceerne. D o b b e l t f a r l i g e b l e v e O p r p r e r n e f o r H o f f e t i P e k i n g p a a G r n n d a f d e t t e s S t r i d i g h e d e r m e d R u s l a n d og V e s t ­ m a g t e r n e .

3.

Forbindelsen mellem C hina og Evropa er kun 3 — 4 00 A a r gam m el, og de E fterretninger, som Evropceerne fp r den T id havde om det vidunderlige Land i det yderste Osten — - ved S o le n s Opgang — vare kun sparsomme og bleve ikke engang troede. D e skyldes saa godt som alle den cedle Venetianer M a r c o P o l o , s o m i d e n sidste Fjerdedel af det 13te Aarhundrede var en meget betroet M a n d hos den udmcerkede M ongolfyrste K u b la i Khan, der herstede fra S ib irie n s Is m a rk e r t i l B agindiens Floddale paa den ene S id e og t i l M iddelhavet paa den anden, og fra det store Ocean pst fo r Asien t i l Veichselfloden i Evropa.

Hjemkommen t i l sit Foedreland fortalte M a rc o P o lo , at der hinsides de frygtelige M o n g o le rs og T atarers pde K lipper fandtes et stort, overordentlig fru g tb a rt og befolket Land med en K u ltu r, der langt overgik den evropceiske, og med Stceder paa M illio n e r Mennesker. Allerede dette fa ld t det Evropas

*) I vore Aviser kaldes de „ T a r t a r e r" og Landet „ T a r t a - r i e t " . E t saadant Land og Folk existerer ingensteds, men vel Tatarer og T atariet. M en dette Land ligger ikke nord for det egentlige China, men o v e r 5 0 0 M . vest for Peking.

Lcerde vanskeligt nok at gaa ind paa, men hvad de aldeles ikke vilde t r o , v a r, at Beboerne af hine Lande brcendte S te n i deres Kakkelovne og brugte Penge af P a p ir — man kjendte dengang hverken S ten ku l eller Femdalersedler.

M a rc o P o lo blev spotvis kaldet „M e ste r M illio n " og hans Beretninger bleve skrevne i Glemmebogen.

Noget over 2 0 0 A a r senere kom P ortugiserne, der dengang vare Havets Beherskere, fra In d ie n t i l den store Handelstad Canton, og de efterfulgtes snart af S p a n ie rn e .

Disse Folk pryvede paa at bcere sig ad i China ligesom i In d ie n : de vilde drive Handel med Beboerne og tillig e vinde fast Fod ved at anlcegge befcestede Handelspladser.

D e r maatte bruges M a g t, og to Gange bleve de F re m ­ mede fordrevne fra Chinas Jordbund, inden det M o d e s Portugiserne at scette sig fast paa den lille D M aca o i Cantonflodens M u n d in g , dog under chinesisk Overhvihed, som stedse er bleven hcevdet med K ra ft. Chineserne havde fra Begyndelsen af kun ringe Tanker om de nyankomne

„B a rb a re r" , langt ringere end om Araberne, der fp r dem havde haft Handelen paa Chinas sydlige Havne. E v ro - pceernes indbyrdes Fjendtligheder og deres Havesyge gjorde dem foragtelige i Chinesernes D in e , h v o rtil kom, at disse med Rette forbitredes over de V oldsgjerninger, som ikke faa af de „fo rtvivle d e " Eventyrere, Evropa dengang ud­

sendte i T usin d vis, tillode sig. Ikke synderlig stvrre V e l- v illie fvlte de fo r Engellcenderne og Hollcenderne — der i S lu tn in g e n af det 16de og Begyndelsen af det 17de Aarhundrede fravristede S panierne og Portugiserne H e rre ­

dømmet paa Havet og Verdenshandelen, og som da ogsaa forfulgte dem lige t i l China — men de fik dog noget styrre Agtelse fo r dem. T h i de driftige Hollcendere satte sig fast paa den store og rige D , som Portugiserne havde

givet N avn af „den skjpnne" (Form osa), og da de tapre Engellcendere, allerførste G ang de kom t i l Canton, bleve angrebne af de ved Portugisernes Bagvaskelser ophidsede Chinesere, odelagde og erobrede de efter en heftig Kam p de fjendtlige F orter og tvang Chineserne t i l at gjore A fbigt.

Ogsaa efterat det nationale Fyrstehus, der den­

gang beherskede China, var bleven styrtet af det frem ­ mede M an sh u d yn a sti, vedblev Regjeringens Anskuelser

om Evropceerne og dens P o litik lige overfor dem at vcere den samme. Grundreglerne deri vare, a t E v ro ­ pceerne ikke maatte faa fast Fod i Landet, a t de skulde indskrcenkes t i l en eneste H a ndelsplads, a t deres Handel og i det Hele deres V irken der burde underkastes strenge Regler og den storste Paapassenhed, og endelig a t man slet ikke skyldte disse B a rb a re r at holde T ro og Love mod dem, ja a t S a a d a n t vilde vcere u fo rn n ftig t, „ t h i"

— siger en chinesisk R e g j e r i n g s b e s t e m m e l s e fra forrige Aarhnndrede — „B arbarerne ere saagodtsom ikke Andet end Kvceg og kunne ikke regjeres paa samme M aade som Chinesere. Dersom Nogen vilde styre dem efter V iisdom m ens store Grundsæ tninger, vilde han ikke opnaa Andet end at indfore den storste F o rv irrin g . D e t forstode de gamle Regenter fortrceffelig, og derfor holdt de Barbarerne itomme ved i kke a t r e g j e r e dem. D e t er netop den ypperste Regjeringskonst at holde disse Folk iorden v e d J k k e r e g j e r i n g . "

Hollcenderne bleve fordrevne fra Form osa af den tapre Sokonge Kno-shing, efter hvis Undergang D en igjen forenedes med China. V e l beholdt de ringeagtede P o rtu ­ gisere M a c a o , men ingen anden N a tio n fik Fodfceste i Landet. Evropceerne bleve henviste t i l en eneste H avn — C anton; Omscetningen indstrcenkedes t i l en enkelt P la d s i

denne Handelstad, og den maatte kun drives med et bestemt chinesist K om pagni, de saakaldte Hongkjobmcend. D a den engelste Regjering i 1793 sendte Lord M acartney t i l Peking, var det et af hans Reises vigtigste F o rm a a l at bevcege den keiserlige Regjering t i l at aabne nogle flere Havne fo r H andelen, men de chinesiste M in is tre vilde

siet ikke indlade sig derpaa, og i den egenhændige S k r i ­ velse , som „H im le n s S o n " sendte t i l Kong Georg den 3 d ie , udtalte h a n , at Engellcenderne a l d e l e s i k k e m a a t t e t c enk e p a a S a a d a n t . H an tilsoiede endog i samme A n le d n in g : „ D e v il ikke kunne klage over, at jeg ikke tydelig nok har advaret D em . Lader os derfor leve i Fred og Venskab og ringeagt ikke mine O r d . " . E ndnu i 1806, da Russeren Krusenstern kom t i l C a n to n , sogte han forgjceves Tilladelse sor' sin N a tio n t i l at handle t i l ­ sos med C h in a ; „ a l Handel med R u sla n d skal vcere

Landhandel, og drives over M aim atschin og Kjcechta", var det S v a r han fik, og derved blev det.

Engellcendernes tapre D a a d ved Canton blev snart glemt baade as dem selv og af Chineserne. M ange bitre Krænkelser og tild e ls M is h a n d lin g e r var en Folge af Evropceernes ydmygende S t illin g og af den chinesiste Nationalkarakter, hvis Grundtrcek er Hovm od og A n m a s ­ selse. Evropceerne taalte A lt — t h i H a n d e l e n p a a C a n t o n v a r saa f o r d e l a g t i g . D e t var det S te d , man i den T id „gravede G u ld " , ligesom nu i K a lifo r - nien og Sydostavstralien, om end paa en anden M aade.

Ganske n a tu rlig t er det da ogsaa, at Chinesernes F oragt fo r Evropceerne maatte stige med hver G ang, de saa dem taale saameget; G runden t i l Eftergivenheden kunde jo kun soges enten i deres V anm agt eller i en foragtelig Pengegridsthed. Evropceeren var i Chinesernes D in e en

jam m erlig B a r b a r , som ikke kjendte M re n s Love, men taalte A lt fo r at erhverve. G u ld . O g det kan og stal ikke ncegtes, at Evropa har al G ru n d t i l at rydme, naar det tcenker paa, hvad dets Repræsentanter i omtrent 150 A a r have — hovedsagelig fo r Fordelens S k y ld — ta a lt af den anmassende chinesiste Regering. D e t var kun E n g la n d , der vovede en enkelt Gang at scette sig t i l Modvcerge, og selv dette Lands Befuldmægtigede vidste

— fo r at anfyre et Exempel — meget godt at den chi­

nesiste Keiser og hans hyiefte Embedsmand betragtede de

„F o rc e rin g e r", som hyppig bleve sendte dem, som en T r i b u t , som en S k a t, England betalte t i l China — men fyrst i vore Dage har deres ZEresfylelse bragt dem t i l at modsige Chineserne, naar disse kaldte dem ved

— lader os sige det rent ud — d e r e s r e t t e N a v n . M e n dette er da ingenlunde et enestaaende Exempel paa Evropceernes Selvnedvcerdigelse i den saakaldte M erkantilperiodes T id . Hvad have ikke Hollcenderne ta a lt paa Japan fo r de kjcere Penges S k y ld ? H a r ikke ncesten hele E vropa betalt S k a t t i l Barbareststaterne i N o rd a frik a , fo rd i det var billigere end at gjyre kostbare T o g fo r at ydelcegge Røverrederne? V a r det, ikke fyrst i C h r i s t i a n d e n

8

d e s T i d , a t de Danske, der kaldte Havet deres V ei t i l R os og M a g t, ophyrte at betale T r ib u t t i l de marokkanske S sryve re ? D e t er f y r s t , e f t e r a t E v r o p a s F o l k i g j e n n e m R e v o l u t i o n e n er e v a a g n e d e t i l N a t i o n a l f y l e l s e , a t S l i g t i kke l c e n g e r t a a l e s .

H er hjemme i Evropa herstede der i det 17de og tild els i det 18de Aarhnndrede en stor Uvidenhed om det fo r Fremmede afspcerrede Land D en bedste Geografi, der

i d e t 17 de Aarhnndrede udkom i Evropa, blander M id d e l­

alderens Forestillinger med de sparsomme nye E fte rre tn in ­ ger, hvilket foraarsager V ildfarelser som den, at P e ­ k i n g dels er ncevnt som Nordchinas Hovedstad, dels

— under dens mongolste N a vn C a m b a l u — som H o ­ vedstad i „det store T a tta r i." E ndnu i den forste H a lv ­ del af det nceste Aarhundrede indeholdt de mest lceste geografiske S k rifte r ved S id e n af en D e l R ig tig t de fo r ­ underligste Fabler. K un den, der erindrer, at man fo r

160 A a r siden endnu brcendte Hexe og troede paa S p o - gelser og Aander — jeg taler her om Folk i A lm in d e lig ­ hed; enkelte Bedragere og N a rre v il der a ltid findes — kan undlade at forundres over at lcese i B o g e r fra Frederik den

4

des T id , a t Chineserne i Alm indelighed leve i 2 0 0 A a r, a t der i Provindsen Hukiang voper en tusindaarig B u s t P u fu , som forynger gamle Folk, og a t i Fukhuang

forsamle aarlig Fuglene sig i T usin d vis fo r at sorge over

„den F u g l F o n ix " o. s. v. O g man v il kla rt begribe, hvilke Fremskridt Naturvidenskaberne og Almenkundstab have g jort i det sidste Aarhundrede, naar man i de samme S k rifte r finder fo rta lt uden mindste T v iv l om dets Troværdighed, a t i Hukiang blive Skilpadderne saa store og saa gamle, at der voxer Trceer op af Ryggen paa dem; a t der i K antnng er en U rt, paa hvilken man kan forudse, hvormange Gange der nceste A a r v il blive S to r m v in d ; a t der sammesteds er en safrangul F u g l, som hver V in te r bliver t i l en Fisk; a t der ved Indsoen Hocincao findes et Trce, hvis B la d e , naar de falde i Vandet, blive t i l sorte F u g le ; a t der er en P lante, ud af hvis B lom ster der voper en fuldkommen F u g l med zin- noberfarvet Nceb, men som doer, naar Blom sten visn e r;

a t der i China er H o n s , som spinde fin U ld ud af Ncebet, o. s. v. o. s. v. Jeg har o m ta lt dette

saa udsvrlig dels fo r Sagen i og fo r sig og dels fo rd i det lcenge han vceret S kik i Evropa at holde sig op over Chinesernes mangelfulde Kjendskab t i l evropceiske F orhold. H e r — som saa ofte — vilde Evropa gjpre vel i fprst at feie fo r sin egen D p r . Chineserne have dannet sig urim elige Forestillinger om Evropceerne, og heri maa en af Grundene t i l deres Ringeagt svges, men Evropceerne have paa den anden S id e — skjvndt de snart kunde have overbevist sig om det Rette — haft over­

drevne Forestillinger om Chinas M a g t, og heri ligger en af Aarsagerne t i l deres Eftergivenhed. D e ovenfor om ­ talte S k rifte r betegne enstemmig Chineserne som det Folk, der overgaaer alle andre i Aandens G aver; v i lcese endnu i

3

die O p la g af „K je ru lfs G e o g ra fi", en meget god B o g ,

der udkom her i Aaret 1 8 1 0 : „ D e n c h i n e s i s k e K e i ­ s e r e r den r i g e s t e og m c e g t i g s t e M o n a r k p a a J o r d e n . "

D e t var i 1810, da Napoleon stod paa fin M a g ts Spidse.

4.

Begyndelsen t i l det npe og saa stcerkt forandrede F o rh o ld , der finder S ted mellem China og de store ev­

ropceiske S v m a g te r, skriver sig fra 1816. Esterat der i et P a r A a r havde vceret Kjcevlerier og S tridigheder mellem de engelske Befuldmægtigede i Kanton og de chinesiske Embedsmcend, havde vel Engellcenderen S t a u n t o n i 1814 ved sin kraftige Optrceden bevceget Chineserne t i l at give efter men de Betingelser, der opnaaedes, vise, i hvilken Nedværdigelse selv B rite rn e h id til havde levet.

D e fik nemlig fo r fprste G ang Tilladelse t i l at bruge det engelske S p ro g i deres F orhandlinger med Chineserne, og disse gave S lip paa Retten t i l at underspge de engelske

B yg n in g e r i K anton uden fsrst at melde sig eller in d ­ hente Tilladelse. D en britiske Regjering indsaa godt, at Handelen paa C hina la ng tfra ikke hvilede paa nogen fast G ru n d , om der end fo r Dieblikket var vundet Noget ved S ta u n to n s Overenskomst. D e n mente, at Keiseren i Peking ikke var underrettet om Sagernes sande S a m m e n ­ hæng, men knn kjendte dem igjennem de løgnagtige B e ­ retninger, han fik fra Vicekongen i K anton, — og heri

havde den Ret. D e n haabede tillig e at kunne bevcege Keiseren t i l at fplge en anden P o litik mod de Fremmede, men det var et forfcengeligt Haab, th i hvad Frem gangs- maaden angik mod de fremmede B a rb a re r og iscer mod

„de rpdhaarede" — saaledes kalde de Engelleenderne — , var der den sk'Mneste Overensstemmelse mellem Keiseren og hans hvie Embedsmcend i S yden. England havde desuden paa den T id endt den store Kamp med Napoleon, og Negjeringen lod sig det vcere magtpaaliggende overalt at aabne nye M arkeder fo r britisk In d u s tri og nye Veie fo r Handelen. A lt dette i Forening bevcegede E ngel- lcenderne t i l i 1816 at sende et stort Gesandtskab t i l Peking under Ledelse af Lord A m h e r s t . Gesandten seilede t i l Petshelibugten, landede ved Peihos (den hvide F lo d s ) M u n d in g og kom t i l den ved de sidste Kampe og U nder­

handlinger saa bekjendt blevne S ta d T ie n -ts in . H oved­

hensigten var ingenlunde — saaledes som ved Lord M a - cartneys Gesandtskab 23 A a r tidligere — at faa flere Havne aabnede fo r H a n d e le n , det var tverim od denne Gang et B ip u n kt. D e t, man iscer vilde udrette, var dels at scette den kantonske H andel paa fast Fod ved en T ra k ta t afsluttet med selve Herskeren, og dels at bibringe ham en anden Anskuelse af Forholdene end den, han havde faaet af sine M a n d a rin e r; iscer af det Sidste ventede

man sig et godt Resultat. M e n Lord Amherst opnaaede ikke at afslutte en T ra k ta t; han fik siet ikke Keiseren at se, ja han kom ikke engang t i l Peking. D e r opstod S t r id om de Ceremonier, den engelske Lord havde at underkaste sig ved Avdientsen hos „H im le n s S p n " .

Chineserne fordrede, at han skulde kaste sig

9

Gange ned fo r ham ; Engellcenderen ncegtede at gjpre det, ikke saa meget fo rd i der laa noget personlig Krcenkende fo r ham deri, som fo rd i han derved efter orientalske Begreber vilde erklcere sit Fcedreland fo r et China underkastet Rige.

D a ingen af Parterne vilde give efter, mislykkedes S endel- sen fuldkommen, og Gesandtskabet vendte tilla n d s tilbage t i l K a n to n , hvorhen Skibene vare stilede fra Petscheli- bugten. H er var opstaaet ny Uenighed, da Vicekongens H ovm od n a tu rlig v is var steget ved Efterretningen om, at Gesandtskabet var paa Tilbageveien med uforrettet S a g . M e n den tapre C apitain M a x w e l l gik ene med sin Fregat Alceste op t i l K anton. T o chinesiske B a tte rie r, det ene paa

12

det andet paa

110

Kanoner med

1200

M a n d s Bescetniug og d ertil 17 Krigsskibe (Krigsschunker), hvert med

6

Kanoner og 80 M a n d s Bescetniug, angreb ham, men han viste klart Forskjellen paa britisk K ra ft og chinesisk Usselhed. E fter en kort Kamp flygtede S chun- kerne, og B a tte rie rn e bleve forladte af deres Bescetning, uden at Engellcrnderne mistede en eneste M a n d . D e t er vel vcerdt at lcegge Mcerke t il, at, uagtet Chineserne havde

47

D ode og et forh oldsvis A n ta l S aarede, forkyndte M a n d arin e rn e offentlig i K anton, at K a n o n a d e n b l o t h a v d e b e s t a a e t i S a l u t s k u d .

D e r gik nu en Rcekke as A a r hen uden S t r id ig ­ heder, enkelte ubetydelige ikke at regne. M e n store T in g forberedtes og udviklede sig i S tilh e d . D e t ostindiske

Kom pagnis Eneret t i l H andel paa China udlpb 1834, og Frihandelen begyndte med hele Frihedens K ra ft t i l at frembringe n y t og bedre L iv. S am m e A a r fornyede C apitain Blackwood Scenen fra 1 8 1 6 ; med to Fregatter, hver paa 28 Kanoner, gik han ncesten u d e n .T a b fo rb i Forterne paa Kantonfloden. F o rb itre t udstedte den chi- nesiske Keiser en heftig, dadlende Skrivelse t i l sine E m - bedsmcend, h vori det meget rig tig hedder: „ D e t synes, at alle Fcestningsvcerkerne ere opfprte t i l ingen N ytte , de form aa ikke at pdelcegge to barbariske Skibe. D e t er la tte rlig t — det er afskyeligt!"

M e n snart fik han at se det, som vcerre var.

5.

Ved „C b i n a " kan man enten forstaa de Land- strcekninger, hvis Beboere kalde den pekingske Keiser fo r H e rre , eller det, som man ogsaa giver N a vn af „ d e t e g e n t l i g e C h i n a " . I fsrste B e ty d n in g har man et Land, der er s. Ex. 2 0 Gauge saa stort som Frankerige, og som strcekker sig fra S ib irie n t i l det indiske H a v ; det egentlige China derimod — som v i her ncermest have at gjpre m e d — e r n e t o p s aa s t o r t s o m V e s t e v r o p a , det v il sige som Evropa med Undtagelse af R u s la n d . D e t er et nogenlunde firkantet Land, hvis vstlige og syd- ' ostlige S id e beskylles af H avet; den stprste Lcengde fra N o rd t i l S y d er lig med den stvrste B re d e , idet begge ere omtrent 3 0 0 M i l e ; laa det egentlige C h in a i E vropa vilde det som en sammenhængende Masse strcekke sig s.

Ex. fra C hristiania og Stockholm mod S y d t i l M a d r id og Neapel og fra det vestligste Frankerig mod D st t i l R u sla n d s Grcendse. M e n C h i n a l i g g e r l a n g t s y d -

2

l i g e r e ; dets nordligste D e l ligger jcevnsides med det U' midterste I t a l i e n , medens det S ydligste strcekker sig hin- - l sides Krebsens Vendekreds eller ned i det hede Jordbelte. .r

D e t S y d lig e har ogsaa samme K lim a som de andre hede s' Egne af J o rd e n , men det N ordlige er langtfra ikke saa Li va rm t som M e lle m ita lie n , tvertim od er i Peking Vinteren n!

ncesten lige kold som i Konigsberg eller S tockholm , og g' Aarsvarm en er som M elle m fra n krig s. D en M a n d , som ir gjennemreiser Landet fra N o rd t i l S y d , v il komme igjen-

nem de samme forskjellige K lim a e r som den, der fra u Dstersvens Kyster vandrer gjennem E vropa t i l de hede 3>

Lande. H e rtil kommer, at Landet er en Afvepling af si enkelte S le tte r, store Floddale og B jerge, ligefra m iddel-

maadige H vie t i l Kjcempebjerge, der langt overgaa de 3 evropceifle A lper i H vide og ere bedcekkede med evig S ne.

Altsaa har Landet ogsaa d e n A fvexling i Produkter, som n en forsijellig H vide over Havet giver. D e t t e m a a v i i v e l mcer ke o s ; th i af Chinas klimatiske Udstrækning x fra N o rd t i l S y d og af dets vexlende H vide fv lg e r, at i

det har eller kan have alle de P ro d u k te r, som findes fra : Jordens kolde B e lte , gjennem det tempererede og ind i i det hede, og desuden saavel alle dem, der i de her om ­

talte Egne sindes i Lavlandet, som dem, der vope ncermest t ved den evige S n es Hjem paa Bjergene.

I Henseende t i l sin Kystform staaer China meget l tilbage fo r Vestevropa, th i det har langtfra ikke saadanne : mcegtige B u g te r som Nordsven, Dstersven og de andre,

der gjvre Adgangene t i l Evropas Hovedlande saa m ang­

foldige og lette. D e n stvrste chinesiske B u g t, den i vore Dage saa meget omtalte Petschelibugt, er kun saa stor som V andet mellem S to rb rita n n ie n og I r la n d , og de andre ere kun meget smaa. Nogenlunde Erstatning

fo r denne M a n g e l faaer im id le rtid Landet ved de mcegtige Vandveie dybt ind i det, som Floderne afgive, og det n a v n lig .d e to store: Hoangho eller den gule F lo d og Jangtsekiang eller den blaa F lo d . Disse udspringe i M id te n af Asiens store H yila nd e og lybe saa ncer ved hinanden, at der et S te d kun er en Afstand mellem dem af en halv S nes M i l ; men snart fjerne de sig t i l en Afstand af 2 5 0 M i l , da den ene lyber mod Nordost, den anden mod S ydost. M e n Hoangho kastes tilbage m od S ydost af de mongolste B je rg e , og Jangtsekiang pryver tre Gange forgjceves paa at gjennembryde S ydchinas A lpeland. D en tvinges mod N o rd o st, og saaledes skeer det, at de mcegtige S try m m e , efter at have seet sig vide om i Verden, atter ncesten mydes ved deres D y d , th i de falde begge ud i det ystchinesiste H a v neppe 4 0 M i l fra

hinanden. Hoangho er saa lang som de evropceiske F lo d e r Rhinen, E lb e n , Veichsel og D y n a tilsam m en; den fyrer en uhyre Bandmcengde og har t i l sine T id e r anrettet overordentlig Skade ved Oversvømmelser. Jangtsekiang er endnu 80 M i l lcengere; den vilde i lige L in ie kunne lybe fra Nordkap, Evropas nordligste P unkt, gjennem hele denne Verdensdel, tvers over M id de lh ave t og henved

100

M i l ned i A frika .

120

M i l fra M u n d in g e n er den saa dyb, at, om d e n k u n h a v d e s i n h a l v e D y b d e , vilde det styrste Linieskib dog have en Favn V and under sin K jy l. N a a r nu h e rtil svies, at begge — dog navnlig Jangtsekiang — optage en Mcengde store, stilbare B iflo d e r , v il man let in d s t, hvilken B e ­ tydning disse Vandveie allerede nu have fo r Cbinas indre Omscetning, og hvilken V igtighed de i T ide n ville faa fo r Forbindelsen med Fremmede. D e andre F loder

ere langt m in d re ; de styrste blandt dem er K antons F lo d 2 ^*

og Peiho, langs hvilken den engelst-franske Hcer isjor drog t i l Peking.

China u d g jyr — eller dog udgjorde t i l fo r faa A ar siden — et eneste Rige med en B efolkning, der er ncesten dobbelt saa stor som Vestevropas. Tcenke v i os nu engang de Provindser, hvori Landet er delt, som lige saa mange forstjellige R ig e r, vilde det vcere en S a m lin g af 18 S ta te r, hvis Folkemængde vilde veple mellem P re s ­ sens og Frankeriges. Disse S ta te r kunne supplere h in ­ anden, hvad K lim a og, som en Fylge deraf, hvad P r o ­ dukter angaa; hvad den ene ikke har, kan den faa fra den anden; der er intet t i l Menneskets Nødvendighed hen-

hyrende eller t i l dets Bekvemmelighed tjenende Produkt, som ikke en eller flere af dem frembringe eller kunne frembringe. H eraf er med Nødvendighed fu lg t to T in g : f o r d e t F y r s t e er der mellem dem opstaaet en meget liv lig H a n d e l, og f o r d e t A n d e t trcenge de ikke saaledes t i l den udenfor dem liggende Verden, at de af T vang skulde scette sig i Forbindelse med den, selv om deres Sindsbestaffenhed ikke drev dem dertil. M e n , da de nu tilm ed udgjyre en eneste S t a t ; da der saa­

ledes mellem dem ikke sindes de Skranker fo r den mest vidtudstrakte Forbindelse, som politiske Forhold, forstielligt S p r o g , forstjellige Seeder, forstjellige Lovgivninger og frem for A lt Tolden oprejser selv mellem de evropceiste S ta te r — v il man let indse, hvor overordentlig stor en H andel der maa sinde S ted mellem de forstjellige Dele af det vidtudstrakte R ig e , og hvor stor en Ubetydelighed den udenlandske H a n d e l, saaledes som den dreves fo r 2 0 — 3 0 A a r siden, maatte vcere i S am m enligning med den indenlandske saavel i Regjeringens D in e som i den over­

vejende D e l af Folkets. O g tager man endelig Hensyn

t i l Chinesernes U tilboielighed t i l O m gang med og F oragt fo r alle Fremmede, v il man forstaa, baade h vorfor Chine- serne t i l vore Dage have k u n n e t undvcere, og h vorfor

de have v i l l e t undvcere den Forbindelse med Udverdenen, som Evropceerne med storste I v e r efterstrcebe. M e n — forstaaer man det, v il man tillig e have Hovednøglen t i l at trcenge ind i den chinesiske P o litik , saaledes som den h id til har vceret.

6.

D e r er kun faa af Chinas mangfoldige Produkter, som have B e tyd n ing fo r E v ro p a , og kun to , der ere af stor V igtighed, nem lig T h e e n og S i l k e n . Jscer i den sidste Menneskealder er T h e e n bleven en uundvcerlig

Nydelse fo r en stor D e l af Evropas og Am erikas B e ­ boere, og det i et stedse stigende F orh old . Udsorselen fra China er derfor tiltaget overordentlig, ikke alene paa G ru n d af den stcerkt voxeude Folkemcengde i de ncevnte Verdensdele, men fo rd i i Gjennem snit hvert enkelt M e n ­ neske bestandig fortcerer mere og mere The. I 1 8 2 1 — 1823

brugte hver Franskmand i Gjennem snit ikke h a lv t saa- meget, og hver Engelskmand kun af hvad de hen­

holdsvis forbrugte i Aarene 1 8 5 1 — 53. D ette v il ogsaa blive indlysende deraf, a t, medens Chinas h e l e T heud- fprsel i 1837 belob sig t i l 90 M illio n e r P d ., var U d ­ førselen t i l E n g l a n d a l e n e i 1855 ikke m indre end 8 5

M illio n e r P d.

D e t er da forst og fremmest E n g la n d , som er in ­ teresseret i denne Udforsel, th i Engellcenderne ere — ncest

Chineserne — de storste Thedrikkere paa Jorden. I 1823 brugte en Franskmand i Gjennemsnit kun

1'/4

^{Lod om}

A a re t, men en Engellcender

30^2

Lod e l l e r o m t r e n t

2 4 G a n g e s a a m e g e t ; i 1853 fortcerede en Fransk­

mand noget over

2

^V

-2

Lod a a rlig , men en Engellcender

66

^V

2

Lod eller o v e r 2 6 G a n g e s a a m e g e t . H os os

— og i Tydskland — er Forbruget vel storre end i F ra n krig , men dog ikke 04 P d. aarlig fo r hvert Menneske, saa at Engellcenderne fo rh o ld svis drikke

8

t i l 9 Gange saamegen The, som v i (beregnet efter Aarene 1 8 5 6 — 5 8).

V e l bruger R u sla n d og Nordam erika ikke L id t, men det er dog langt mindre end E ngland, og t i l det forstncevnte Land gaaer desuden Theen o v e r L a n d (Karavanthe)

og har altsaa intet med S ø h a n d e l e n at gjore.

England frem bringer ingen Raasilke, og dog fo r­

bruger det mere S ilk e to i end hele det ovrige Evropa t i l ­ sammen. Uagtet F rankrig er et af Hovedlandene fo r S ilk e a v l og S ilk e to ifa b rik a tio n , bruger en Engellcender dog 5 t i l

6

Gange saameget S ilk e to i som en Franskmand.

D e rfo r er der ogsaa i England scerdeles betydelige S ilk e - m an u fa kture r; i Aaret 1856 var deres A n ta l 460, deres D a m p k ra ft 517 6 saakaldte „Hestes K r a ft" , de befkjceftigede Arbeideres A n ta l over 56,000, og de forfærdigede T oie rs Vcerdi henved 100 M i l l . R d . Disse S ilkem anufakturer skulle n a tu rlig v is A a r ud A a r ind have deres Fode, det v il sige R a a s i l k e , og denne stal altsaa den engelske H andel skaffe i tilstrækkelig Mcengde — mere end det yvrige E vropa tilsammen — , og England har i en Rcekke af A a r in d fo rt chinesisk S ilk e , i de senere A a r i Gjennem- snit fo r omtrent 18 M illio n e r R d.

N u komme v i t i l Sagen. England har t i l China a a rlig at betale fo r The omtrent 30 M i l l . R d. og fo r S ilk e om trent 18 M i l l . R d . ; h ertil kom m er, fo r fo r- skjellige A rtik le r omtrent 3 M i l l . , a l t s a a t i l s a m m e n o v e r 5 0 M i l l i o n e r R d . (i 1854). D em betale B r i ­

terne fyrst med raa B o m u ld fo r omtrent

8

M i l t . R d . og derncest med M a n u fa k tu r- og andre V a re r t i l et B e ly b af omtrent

12

M i l l . R d. D e t er tilsammen

20

M i l l . R d ., og d e r b l i v e r s a a l e d e s 3 0 M i l l i o n e r R d . t i l ­ b a g e , s o m E n g l a n d h v e r t A a r m a a t t e b e t a l e m e d k l i n g e n d e M y n t , h v i s d e t i kke s aa s i g i s t a n d t i l a t scelge en H a n d e l s v a r e t i l C h i n a i s a a s t o r M c e n g d e , a t d e t m e d d e n k u n d e b e t a l e d i s s e 3 0 M i l l . R d . J a , hvis England ikke var istand dertil, maatte det aarlig sende t i l C hina en endnu langt styrre S u m i cedle M e ta lle r, th i de andre N a tion e r, som drive S yhandel paa dette L a n d , erlcegge B e ta ling en t i l Chineserne i saakaldte S terling sve xle r, det v il sige P a p ir ­ penge, som England maa betale med rede Penge. M e n

en saadan Handelsvare har England sundet.

I de vidtudstrakte engelske Besiddelser i O stindien har Dyrkningen as O p i u m s p l a n t e n naaet en ganske over­

ordentlig B e tyd n in g . K v a d ra tm il paa K v a d ra tm il er bleven anvendt t i l denne sorgelige K u ltu r , og Udførselen er A a r fo r A a r steget, n a vn lig t i l det folkerige China.

N u indfyres der udelukkende af Engellcenderne i G je n - nemsnit a arlig 6 5 — 7 0,00 0 Kister O p iu m , fo r hvilke China betaler mellem 4 5 og 5 0 M illio n e r R d ., alksaa ikke alene de 30 M i l l . R d ., v i ovenfor saa E ngland m angle, men 15 t i l 20 M i l l . R d . t il, eller mere end det Tilstrækkelige t i l at betale de ovenfor omtalte Vexler. D e t er da intet Under, at England er i hsi G ra d iv rig fo r denne O p iu m s - handels Opretholdelse.

D e t er bekjendt, hvilke ydelceggende F ylg e r fo r S jce l og Legeme Nydelsen af O p iu m h a r; F y lg e r, med hvilke de, som overdreven Nydelse af Brcendevin medfyrer, neppe lade sig sammenligne. D e n chinesiske O vrighed —

der jo ifylge den østasiatiske Livsanskuelse betragter det som sin P lig t at vaage over Befolkningen i en ganske anden G ra d , end selv den meest despotiske Regjering i E vropa vilde tro sig berettiget t i l — saa med S o rg og Forbitrelse denne frygtelige Udskeielse gribe om sig som en Pest og sygte allerede tid lig ved alvorlige M id le r at standse den. D en offentlige M e n in g i Evropa har ikke kunnet Andet end give den chinesiste R egjering R e t;

i-m ange evropceiske Lande har man jo taget F o rh o ld s ­ regler mod overdreven Brcendevinsnhdelse ved at van­

skeliggøre K jybet deraf fo r Konsumenterne. Baade i England og engelsk In d ie n hcevede mange S tem m er sig mod at tvinge China t i l at taale Indførselen af O p iu m , men det hjalp ikke. Fordelen var fo r stor — hvor skulde de mange M illio n e r R d. ellers komme fra ?

Allerede i 1796 blev Indførselen af denne Vare fo r­

b ud t, men det havde kun tilfy lg e , at Regjeringen tabte Toldindtæ gterne, th i O pium en blev indsmuglet. F o r ­ b itre t over den D ristighed, hvormed denne Handel dreves, og forfcerdet over den H u rtig h e d , hvormed O p iu m s n y ­ delsen udbredte sig i alle Steeuder, besluttede man endelig i 1839 at gaa kraftig tilvæ rks, og sendte en meget en­

ergist M a n d — L i n — t i l Kanton. H an lod de engelske Handelsbhgninger indeslutte, fordrede under T rusel af D yd sstra f Udleveringen af hele O pium sforraadet, satte sin F o rd rin g igjennem og kastede det altsammen i V a n ­

det. E ngland fordrede fuldstændig Erstatning og g lim ­ rende ZEresopreisning. D a dette ncegtedes, bryd den fyrste store K rig ud mellem China og Evropceerne, den fyrste af disse Krige, der — som v i ovenfor have sagt — i en vcesentlig G rad har forandret F orholdet mellem de saa forskjellige Folkefcerd.

I enhver S ta t, d e r u d g j o r en s u n d O r g a n i s m e , foles et Angreb paa en enkelt D e l strax af alle de yvrige

D ele, og, a lt eftersom S ta te n er mere eller m indre sund og stcerk, reise de sig mere eller m indre h urtig og kraftig fo r at tilbageslaa Angrebet, som de vel syle gjcelder lige- saameget dem selv som den um iddelbart saarede D e l.

E t P a r Exempler ville tilstrækkelig oplyse dette. E t A n ­ greb paa T o u lo n eller Cherbourg v il i et D ie b lik bringe hele Frankrig i den stcerkeste Bevcegelse; et Angreb paa A lto n a eller en anden D e l af Holsten — ja , hvad det?

A t China var et udvortes — mekanisk — sammenfoiet og ikke et indvortes fra — organisk— sammenvoxet Land, fik Engellcenderne snart at mcerke, og de lcerte h u rtig a t indse baade den Fordel og den M is lig h e d , der deraf flo d fo r dem. Fordelen var, at de selv med en ringe S ty rk e kunde beseire Fjenden paa ethvert P u n k t, th i Chineserne holdt ikke sammen; men M isligheden bestod deri, at N e­

derlagene ikke folies tilstrækkelig i P eking, at de derfor maatte gjentages hyppig og bibringes Chineserne saa ncer den store Hovedstad som m u lig , hvis de skulde fremtvinge Fred. Foruden denne Sandhed — som Begivenhederne i 1860 tilstrækkelig have bekrceftet — gik der en anden op fo r Evropceerne, nemlig at Regjeringen i Peking t i l ­ lagde Stridighederne og Kampen med „B a rb a re rn e " i det 2 5 0 M ile fjerne K anton ikke synderlig storre B e tyd n in g end den, som s. Ex. en Kam p mellem Gensdarmerne og nogle bevcebnede S m uglere paa den holstenske GrEndse vilde have i den danske Regjerings D in e . B i have io v - rig t berort dette tidligere.

D stligst ved Chinas Kyst ligger en D ved N a vn T s h u s a n . D en er ikke stor, men mcerkelig beliggende.

D e r er fra den netop lige langt t i l K anton og t i l Peking,

altsaa t i l S ydchinas og t i l Nordchinas Hovedstceder.

D en beherfler ikke alene Tshekiangbugten og de store Stceder S h a n g h a j, Hangtshen og N in g p o , men tillig e Jangtsekiang, C hinas Hovedlandevei og derved Nanking eller M elleinchinas Hovedstad. E t D v g n s S e ila d s b rin ­ ger et Dampskib fra Tshusan t i l M undingen af Hoangho, Chinas anden Hovedflod. H e rtil kommer, at i en ligelig Afstand af omtrent 90 M ile ligge i en B u e omkring D e n den rige H a lv p Korea, de japanske D e r, Likeioperne og Formosa. D e rfo r er denne D allerede nu en vigtig H andelsplads, og, naar China bliver fuldstændig aabnet fo r den udenlandske H a n d e l, v il den blive af ncesten uberegnelig B etydning. M e n n e t o p d e r f o r er d en i en F j e n d e s H a a n d l i g e s o m s k a b t t i l C h i n a s F o r d æ r v e l s e . H a r en overmægtig fjendtlig Flaade taget S ta tio n ved den, da kan man i Sandhed anvende paa den de O r d , Spartaneren K h ilo n brugte om D en K ytheras F orhold t i l Lakonika, og sige, at „det var bedre fo r China, om H avet havde slugt, den." D e rfo r besatte Engellcenderne den strap i 1 8 4 0 , derfor have de ved en­

hver Lejlighed atter taget den i Besiddelse, og derfor ville de saa gjerne beholde den; men derfor kunne paa den anden S id e hverken Chineserne tillade S lig t , eller Fransk­

m andene, Nordamerikanerne og Russerne unde B rite rn e den. S o m en Bekræftelse paa Noget, jeg ovenfor har frem stillet, kan den Bemcerkning tjene, at da Engellcen­

derne kom t i l Tshusan og det ovrige M ellem china, vare Beboerne a l d e l e s u v i d e n d e o m, h v a d d e r v a r f o r e g a a e t i K a n t o n , og o m a t d e r v a r K r i g .

H vad hverken Ddelceggelsen af B atterierne ved K a n ­ tons F lo d eller denne S ta d s Indtagelse kunde bevirke;

hvad hverken Erobringen af flere rige Sostceder, Udskriv­

ningen af store Pengesummer, S e ire n over de chinesifke T ro p p e r, saasnart de vovede at vise sig i aaben M a rk , og endelig Ankomsten af den engelske Flaade ved Peiho, kun 20 M i l fra Peking — hvad I n t e t af A lt dette kunde u d re tte , det udvirkede en forstandig Benyttelse af Tshusans Besiddelse.

S i r H enry P o ttin g e r, den engelste O ve rb e fa lin g s­

mand, besatte Jangtsekians M u n d in g og tillig e det Punkt, hvor denne F lo d stpder t i l den store Keiserkanal, Hoved­

forbindelsen mellem N o rd - og Sydchina. D a g a v K e i s e r e n e f t e r , og den treaarige Kam p endte med en F re d flu tn in g , som efter chinesiste Begreber var meget ufordelagtig fo r China. D e t maatte betale nogle og fyrgetyve M illio n e r R d ., afstaa Klippepen Hongkong udenfor Kantonfloden og — hvad der gik Chineserne mest ncer, uagtet det var det Heldigste fo r dem — a a b n e 5 H a v n e f o r d e n e v r o p c e i s k e H a n d e l , nem lig fo r ­ uden K a n to n , A m o y , Futsheu, N ing po og S hanghai.

V alget af disse Steder var kun heldigt, hvad den sidste angaaer. S hanghais Handel er gaaet langt fo rb i K a n ­ to n s ; Evropceerne have der betydelige Etablissem enter; i

1859 belpb Omsætningen sig t i l over 2 5 0 M i l l . R d.

B la n d t Jndfprselsgjenstandene findes O p iu m a n fp rt med en Vcerdi af 4 1 ,6 0 0 ,0 0 0 R d. — F p r 1840 var N y d e l­

sen af denne G if t dog indskrænket t i l de sydlige P r o ­ vindser omkring K anton.

D en lette og feirrige K rig og den fordelagtige Fred va r fo r Engellcenderne som en Lokkemad; den vakte deres Appetit og gjorde dem begjcerlige efter M e re ; var der Saameget at tjene i S h a n g h a i, hvorledes maatte man da ikke kunne fylde Lommerne langs Bredderne af de store Floder. Chineserne harmedes over Freden hver

D a g , der gik, og det v a r saaledes tyd e lig t, at man paa ingen af S iderne vilde vcere m isfo rn p ie t med at faa et Paaskud t i l at begynde igjen. Allerede i 1847 gjorde Chineserne ubefpiede Vanskeligheder, men S i r John F ra n ­ cis pdelagde igjen Kantonforterne og fornaglede ikke m indre end 8 0 0 Kanoner. D a blev China den Fornuftigste og gav efter, og nu gik det ro lig t i l i den nceste halve S nes A a r.

I 1856 var A e h G u ve rn p r i Kanton. D e t var en M a n d af en kraftig Karakter og en skarp Forstand, d e rtil en iv rig Fædrelandsven og t i l det Iderste en Hader og Foragter af de fremmede B a rb a re r og n a vn lig af

„de Rodhaarede". E fter chinesiske Begreber var han en M a n d af hpi D annelse, og det synes, som om hans Landsmcend ikke have kunnet se noget Umoralsk i hans Fremgangsmaade, fljy n d t den efter evropceifte Begreber stempler ham som et Uhyre af Falskhed, Grusomhed og Despoti. H an havde udmcerket sig ved sin I v e r mod O prprerne — han roste sig fo r Engellcenderne af, at han havde ladet 7 0,00 0 af dem henrette — , og der kan ingen T v iv l vcere om, at han var bleven sat paa sin Post i K a n to n , fo rd i Regjeringen af ham ventede en kraftig Optrceden mod de Fremmede. H an skuffede heller ikke denne Forventning. H a n spgte og fik S t r id — men uheldigvis fo r ham b a a d e m e d E n g l a n d og F r a n k ­ r i g . D a Opstanden i In d ie n kort ester gjorde K rav paa ncesten alle de i Asien tilstedevcerende britiske Tropper, lykkedes det ham virkelig i nogen T id at berede den ringe evropceifte S ty rk e i Hongkong store Vanskeligheder. H an ud­

satte en P r is paa Evropceernes Hoveder, ja han foranledigede B rp d e ts F o rg iftn in g af Bagerne. D e t er bekjendt, at Engellcenderne og Franftmcendene fik Forstærkning, stor­

mede K a n to n , fangede Aeh og sendte ham t i l O s tin ­ dien, hvor han dode. M e n hermed var Kampen la n g tfra ikke fo rb i.

Vest fo r Petschelibugten ligger en P ro v in d s af samme N a vn, og deri M anshudynastiets Residents, Chinas H o ­ vedstad, det vidtberømte Peking med sin overordentlige Udstrcekning — mindst 16 Gange saa stor som Kjøbenhavns

— og sin store B efolkning paa over 2V^ M illio n Mennesker eller saa mange som hele det danske M o n a rk i. Afstanden fra Kysten er kun omtrent 2 0 M i l ; det mellemliggende Land er fla d t og paa store S trE k n in g e r dyrket med chinesisk F lid ; det lcegger en fremrykkende. Hcer ingen anden H in d rin g iveien end den, dets iscer ved Kysten sumpede N a tu r frem byder, og den forhen omtalte F lo d Peiho yder endog en betydelig Hjcelp. D en kommer fra

Nordchinas B jerge og er vel omtrent dobbelt saa lang som Cideren. D e r , hvor den i sit Lob gaaer fo rb i den store S ta d Fungtsheu, forer en prcegtig, kun

2'/2

^{M i l}

lang Landevei t i l Peking. 2 0 M i l lcenger mod S yd ost, ved den folkerige Handelsstad Tientsin, der er at betragte som Pekings H a vn, stoder den store Keiserkanal (se Pag. 27) t i l den. D en forandrer nu sin R etning t i l en ostlig og falder efter om trent 10 M ile s Lob i Petshelibugten.

I n d t i l 2 M i l hinsides Tientsin er den stilb a r fo r m indre K rigsstibe, og lig e til Fungtsheu frembyder den en fo r ­ træ ffelig T ra n sp o rtve j fo r A m m u n itio n , Levnetsmidler osv.

Disse F orhold vare Evropceerne nogenlunde bekjendte, og, da nu Vestmagterne indsaa Nodvendigheden af at slaa et a f g j o r e n d e S la g , besluttede de at trcenge frem ad Peiho og saaledes tvinge den fo r sin Hovedstad ceng- stelige Keiser t i l en fo r dem fordelagtig Fred.

Chineserne saa tydelig F a re n , og de havde derfor

forsygt at forsvare Floden ved endel B a tte rie r paa begge B redder — iscer ved den, V

4

M i l fra Havet beliggende, i hyieste G ra d skidne og stinkende, men ogsaa i hyieste G rad vinskibelige B b Taku — og ved at spcerre selve Lybet ved Estakader og en Kjcede. D en

20

de M a i 1858 beseirede Engellcenderne og Franskmandene alle disse H in ­ dringer, og trcengte derpaa frem t i l Tientsin. D a under­

handlede Chineserne ikke alene med deres Fjender, men tillig e med de nevtrale M a g te r N ordam erika og R u s la n d , hvis Gesandter vare mydte, fo rd i der va r Noget at fifle . Freden sluttedes paa de V ilk a a r, at China betalte om ­ trent 16 M illio n e r R d . i Krigsomkostninger, aabnede

6

nye Havne og Floden Jantsekiang fo r den udenlandske H a n d e l, tillo d Oprettelsen af faste Gesandtskabsposter i Peking og tilstod de Christne f r i Religionsudøvelse. D e t var haarde Betingelser: f r o d i g e S p i r e r t i l en n y K a m p .

7.

D en fyrste B r u g , Vestmagterne gjorde af Freden, var strap at undersyge de nyaabnede Havne. Desuden sei- lede Engellcenderne med 3 styrre Krigsskibe og 2 Kanonbaade opad Jangtsekiang. D e uhyre B y e r langs dens B redder fandt de enten helt eller tild e ls ydelagte as O pryrerne, hvem de flere Gange maatte tugte med Vaabenmagt.

T id lig e re havde Landet vceret saa veldyrket, at Chineserne, n a tu rlig v is dog med U rette, roste sig a f, at i det lave Land om de to Floders Nedrelyb var ikke alene ethvert v ild t D y r , men enhver v ild P la n te udryddet; nu laa store Strcekninger saa y d e , at Engellcenderne fra deres Baade kunde flyde flere vilde D y r , deriblandt et V ild s v in . D e naaede t i l et stort Vandbassin, 120 M i l fra Kysten, der

dannes ved Sam m enløbet af Floderne Hankiang og Jangtsekiang, og fandt det ncesten omgivet af en Bymasse, der efter en berymt M is s io n e rs Forsikring — han havde besygt den flere Gange — havde haft henved 8 M illio n e r Beboere, fy r O prørerne plyndrede den, men som derimod

efter Engellcendernes Sksyn ikke kunde have ve re t folke­

rigere end London ( 2 — 3 M illio n e r). Im id le r tid saa de nok t i l at ane, hvilken uhyre P roduktion og O m setning , der havde fundet S te d faa A a r iforveien, og hvilket mage- lyst O psving den kunde faa ved evropeisk K unstflid og indisk O pium sdyrkning. I det Hele var det k la rt, at der fo r den ystasiatifle H andel — som samtidig fik A d ­ gang t i l Japan — var erobret et M a rk e d , der i S t y r - r relse og B e tyd n in g langt overgik ethvert, som britiske

! Vaaben eller Underhandlinger t i l den D a g havde aabnet s fo r Fabrikationen og Handelen. Bladene strymmede over , af glade Forhaabninger.

Im id le r tid var S tem m ingen i C hina meget fo rflje l- l lig . D en store Befolkningsmasse va r dels uvidende om, l hvad der var skeet, dels aldeles ligegyldig derved; de j Faa, som forstode Sagens Sammenhæng, n a vn lig H a nd e l- f standen i Systceherne, glcedede sig over Udsigterne t i l fo r- - yget Virksomhed. In g e n sylte sin N ationalstolthed krcenket

— hvis der overhovedet kan vcere T a le om, at en saadan z er vaagnet hos Massen af den chinesifle B e fo lkn in g — 1 ved en S e ir over det fremmede D yn a sti. O pryrerne, j der n a tu rlig v is ynskede M ansburernes T ilintetgjyrelse, r modtoge Fredflutningen med en Fortrydelse, der gav sig 2 L u ft i de omtalte Angreb paa Engellcenderne, da disse 1 beseilede Jangtsekiang, og som senere har lagt sig fo r L Dagen ved heftige Angreb paa S h a n g h a i, Hovedpladsen s fo r den evropceisk-chinesifle Handel. I den herskende Kaste,

Manschurerne og M o n g o le rn e , altsaa ved H offet, i Hce- rens Kjerne og blandt de hyiere E m bedsm and, var der

en stor Forbitrelse, der endog gav sig L u ft paa en M aade, man skulde tro u m u lig i Peking. En ung M a n d udgav et fnysende Flyveskrift, hvori han betegnede „B arbarernes Anmasselser" som utaalelige og Freden som en Skjcendsel fo r Regjeringen og Landet. H an henvendte sig indtræ n­

gende t i l Folkets ZEresfylelse og foreholdt Regjeringen, at den havde tilstrækkelig M a g t t i l at fordrive Fjenden, og at den ovenikjybet havde den rette M a n d t i l at udsyre S lig t . „H ave v i ikke den uovervindelige S e n g k o l i n t- s h i n ! " Denne M a n d (S ungolosin i Europæernes B e ­ retninger) er en M o n g o lh yvd in g af S tam m en Khartsin,

der, dengang O pryrerne rykkede mod Peking, kom ned fra Bjergene i Spidsen fo r — som der siges — 3 0 ,0 0 0 M a n d . H a n havde opholdt sig i R u sla n d og der lcert den evropceiske D is c ip lin og Krigskunst at kjende; der er endog dem, der paastaa, at han har fcegtet under R u sla n d s Fane i Kavkasien. Saam eget er vist, at det er en cegte ZEtling af Tshingiskhan og de andre Hyvdinge, under hvis A nfyrsel de mongolske Brkeners og Steppers tapre S y n ­ ner i sin T id erobrede ncesten hele Asien og over det

halve Evropa. S o m en saadan viste han sig mod O p - ryrerne og siden i 1859 og 1860, i den haardere Kamp mod Evropceerne.

China er i m ilitcer Henseende meget svagt. Aarsagen h e rtil ligger dels i Hovedbefolkningens Karakter og L iv s ­ anskuelse, dels i Modsætningen mellem de egentlige C h i- nesere og det herskende Folk, og dels i selve dettes M an g el paa virkelig Krigskunst og D is c ip lin . D e n egentlige C hi- neser er endnu mere ukrigerisi end den blydagtige H in ­

duer ved Ganges velsignede Bredder eller Uniamesis, i

den mest sandselige Nydelse af Livet nedsunkne, Neger, som v i have lcert at kjende ved de nyeste Opdagelsesrejser.

O g dog kan Chineseren ingenlunde kaldes blodagtig som Hindueren eller Negeren, man kunde snarere sige, at han h a lv t hader, halvt foragter Krigen: D e n er i hans O in e

den storste Ulykke og den storste Daarskab; i Oprettelsen af en Soldaterstand vilde han se T ilin te tg ø re lse n af den systematiske og strenge O rd n in g af det private og offent­

lige L iv , som hcenger saa noie sammen med hans L iv s ­ anskuelse i det Hele. H e ri har han R e t; Oprettelsen af en cegte chi n esis k Soldaterstand vilde vcere det S am m e som en O m væ ltning i alle sociale F o rh o ld ; den chinesiske B u rea ukra t — M a n d a rin e n med sin forunderlige Lcerdom og sine forunderlige E xam iner — , som fo r de Allerfleste af sine Landsmcend er Indbegrebet af det Dannede og sErefrygtbydende, vilde vige Pladsen fo r Svcerdets M a n d , der i deres O in e er Repræsentanten fo r det Barbariske, det Afskyvcerdige. E n anden S a g er det med den m a n - s h u r i s k e H cer. V e l kan den t i l en vis G ra d betrag­

tes som en Soldaterstand og en herskende S ta n d , men sit Herredomme har den kun kunnet vedligeholde i saa lang T id ved en dobbelt Fremgangsmaade. F o r d e t F o r s te har den haft Forstand nok t i l i det Hele at re­

spektere Chinesernes Livsanskuelse, t i l at lade dem beholde deres kommuuale F o rfa tn in g og saavidt m u lig deres S ta ts fo rfa tn in g ; ja man kan endog sige, at der igjennem det manshuriske D yn a stis Regjeringshandlinger gaaer en Bestrcebelse efter i ikke faa Henseender at gjore M a n s h u ­ rerne t i l Chinesere. F o r d e t A n d e t have de Herskende med K lo g t og F lid pleiet Chinesernes U tilboielighed t i l Vaabenscerd, hvad v i snart ncermere skulle vise. O g lader os saa d e rtil vel erindre, at selv disse M id le r ikke lcenger

3