Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Nicolai, Johann Christian Wilhelm.; af G. C. N.
Borch.
Titel | Title: Joh. Chr. Wilh. Nicolais Lærebog i Naturlæren :
fordansket til Brug for Skolerne Alternativ titel | Alternative title: Lærebog i Naturlæren.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Odense : I. Milo, 1837 Fysiske størrelse | Physical extent: 88 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
L
-
k
6
I6
I_IO^X130021666066
O
- M A
7 vid
E > .s. / 'MM'.
^ -li ^
M /-
M.ML. -7"M ^ .' - W ^LMWM' M M ' . !« M i
W M r ^ ^ . P D M ^ E W W W
^ - f / .
M M
^ ' M M ' -1.'7? ^ 77'^
. it<7/'7 '7'' ' ' . ''
- '4L' -7' - '
^ >
- ^ .7^ V"
M M M M W 7
H7-7
^ ^ - ' 7 , 1
. » .- 7 '2
' ^ ^ M - - x
7^ . - 7-
^''4>D«KWS^'>''^ r ' M -'?-'^7 7/ 7 7'7 -:7rs'- -
^ M M W f f v , . / ^ - . . . s. o - ..s7
7 ' » ^ - " M Z 'V . . . . - ' - -7, . - . . ' . ' 7 ' ^' / ' - 7 . . . . '
' 7 H M E ' ^
. . 7
V '7 W M . , ... - l-7
... - « ^ j s t x § H M - . - ^7 - ^
<
' . ' - - . / i . v ...
>
7 -
^ .7^'7^ K M
..7-
". ^ '»
u. '
- s .D
- >. '<
>- '^!- -". t.« ^
! ^ ^ ^ . .' .
! .. »r- .< «, '«. L '' ' - s t M ^ «
- / .'.'^tz- -j. -
' '.i u
'- . ' ^ ' 1
- V/. '. M W
> ..> ^ ^ /W D
^ . / l
-^ ' ,
- i " M . . ,> .'V '.»»". W
» lis i' '' , .
> :v. . ». -'>»' '.M,
' ' L .
-r' -» .
. ^ ^ > ' - . > "
.. - ,- 7. ,. .<, ^ .»
- - . - '» '. .,< >' - , ^. .
W / . ^ ^ ^
'.^7 > - ^ ' / . . . V.« ^
' 7.
!»"' 7 .V >
, M' > ^,. '-. - . <^7,''
' ' - ' '^>
- . i"-''->-.'» .
, , W
. - d v.'.
X' .
^7.77
. 7^7.
-
M , M M .
>
' ^
.-. . S ' ^ 7 ' i . ..
. '. _ /
.
M W 7
7° D - ' " °.,i
-« ><-, - - -
7 .
^7
>7 . '-»
' i .7 7.
^'7 7- . ^ W M 7,'. 7 -M ^.
7 7 ./^ U ^
. i? E
^ 7 7 '
. 7
- - i ' ^ - V -r' M .' ^
7^1-' ^ . .. 7
7^ ^'7 .
X' ^
. . . . ^ ^ ' '-7
^ '< >.''' -'l
!^ ' I /
7 »>?.E
^ ^ '.- <. f-' 7-^ . ? 7? - '7 - .
7 : 7 > ' 7 ^ / ! ^ - 7 ^ 7 ' . - . . ' . ' ^ . ^
' '<« ' 1 .? 7 »» > ' '" ' ' 7» ' 7 M L M M , 7E777'7 7 ^ . ' .
'°M7 7 7 7'M M M -7'
-7 '7
/ M ^ 7 »
7-7 . .
7 7-< .-
' ^ ' ' - . . .. /
^ ^ - 77.7' .
c . . . >
^ - M M M - 7 .-5' ^ -v 7>
^ 7 M
7 L - -.M M .7 '^'7
»V'' ..-7 , s.
» z A A A A 'n / AK U P A / - - - . . . M L A ^ ^ : A A . A A . ' . ^ ''
i . .- .. . / A K / . V j- ^ - .-' ! -.' . ' .,-<- '
M /
1
/- ,.M K '
M «O ... , ^ ' .... - -- / - . / / / / / . . . / E . / L - - ' '
L - ^ A A
' M / K AA A « j
/ .-MM -.
.-...n
-! .
"' -L''
^
1
^.'^5. .. ''
. M . A >
' . ^
n.
/
AA..
. ,>...
'i
>«,. '. , - > A;
I->'V ^
H U M "
.. M - L A ? A ^ H - 4 A . - A A . ... ^
L P / / / / d /
M / . ' - ? . / M
^N-
>- -
- s - . 'LA
'- ...>. ^ E
. . V / - »
A .
./ A ./,
A W-/AAH A A? ^
A M . ' ^ ' ' . - . M L D r ' ' ' . "
-ML..
.../.- ....
A/...
/. M
. L < -AA
E.-?.1 'i -
L ' ? / .. A
.A A
MM r / M I
A / /
L A A .
! ' ^-r> .
A M
-r,
AA-/
--' Ns.
-l' /
> V.' 7> . ^ X
^ L - V M , - L ' N L ^ A.A-A ^ ?
> . ^
. . . . .
/ -'/7 ^'/
s-
A L . -
-'.-'-. > - -i
.>
/-
A A / -/ A A - L . »/ ./ , .- ^ ' -
" " M M
A ' . A A , ' M -
W . . / . L A - A . Is st-A A^ ' A^ . AA A
UL-. A^ A' .''''A'i. /
UAAL^A?L/;AMA ^ > -A
ANA^M - --/A
-A/r
.. "? ,
" L'A / - AA
- E W ^ A A / M A..-. .^ W .-A K - L ... ^ s- /. j j , N » - >....-
/ . / M ' . ' . X / A .
' ' A>. .... - . ' ! . i
D M z V A O M M A
:. -AA A A LA- f - . A' A'^ .s - - ' > '
iM-
L
A.
-. -^- ^
.7 >
» -N --
Lcrrebog
, -
r
Nat ur l ær en,
- >
fo rd a n ffe t
^ > /
*
til Brug for Skolerne
a f
G . C . N . B o r c h ,
Catechet i Odense.
O d e n s e 1837.
Trykt paa Boghandler I . M i l o s Forlag i O ve Thom sens Bogtrykkeri.
. L-^ ^ '. '
' ! ^ - ' > »-
> - -" < '«.
l -. ' '
^>,
^ ) ?- k tt
X '^ -.' ' X tt
).
^ -.,A' -S^ - <-^- - <2
»s
<-> - ^--j V 7^-r-
' >
5
. /
.'tttt^
. 5^'
- ^ r ^ . - -> «-^^s.--
»
Stttt;-/ ZWZ0M M , VZttatt ? N?
' ' ^ S«
>< » - . ^ . L ^
ttW 2L(i ^MZz W Z k K ^ p M X i tt^tt«Ltt.
'. 7 tz ttM r i
.7- / ^
r'Zo'psA rj!r7 ^ tz h r^ s rfn E M c h ro M § rssirs^ D tznss m s V . - ^ S ) N rtzils6nzj^!M tt S m tz s N U
»Lsk2 LL rs r^ m s rf 7pA-ZZ.^Kyo)P6y^ j ?xi)
^ l r S js g r v A l' -rs^s^ Stts^ ns6ttf LtzS )st tzM
<,m6. r ^ ^ r y t z s M G rZUtzatzrAsH > - -5 pj
n L ? ^ D s d ? s ^ ^ - ? s6
n tt r k sV
>4
rr^ns npA ^ r l s d ns c-
1
:?^
^ r.t t t t '-7 '.
tt, 'X
-- ^ >
'„-x 's /tt tt ^
lM 4 -; ym>-S s H
l ^ ->r ^ ^
»' «- >.'-
^ tt tt- E . r
tt- ^ ''"
> . ^ t t
6s^MZtzU7Z? ZtzU itttnA SU)6
Tns6 Ur M Z k'DM A-.4;; r^ ttch
iZ^ rttk
rs L -V 6 rs M r r " /^ skjM sUs^ ;rnk-z^
6 rr> ZNUMrU^ttZ) )2sttrsttL l-KA ^
tzkS rw fjsZ M (L - M . j rs S ir» Z i!§ I ^ e i l « M ? E ? '
, Sr)crr--U<L-srO ; M Ztt^ttttsA w IS? tttt X t t - M H > - . . > »M K / : * L s 5 W ^ ' ^
rW f ZS U-.
'' ' tt
ttE x -'U m rh m L l
tt<
Z ? K LsttOtz' L L ttliH K K ^
^ L ^ M fZ ^
>,'
v
tt
S
! >!
^-z-
F o r o r d .
4 >
det Oversortteren vover at anbefale denne B o g , som han har forvansket t i l B r u g fo r S k o lerne ved den ferste UnderviiSning i N a tu rlcrre n , haaber han at finde Retforrdiggisrelse herfor i B ogens umiskiendelige Vcerd. S o m dens ide
lige B r u g i T ydfkland, der har fremkaldt 22 Op
lag a f den siden dens forste Udarbejdelse, a lt a f
giver et fordeelagtigt V idnesbyrd fo r den, saa- lede'S har Oversortteren, under et fleeraarigt B r u g a f den i den S k o le , hvorved han er ansat, vverbeviist sig om dens fo rtrin lig e B ru g b a rh e d , saavel naar man seev hen r i l dens In d h o ld , som t i l dens populaire letfattelige F o rm . — 'H v o r v id t im id le rtid Oversortteren har vcerei hel
dig i at bevare dette sidste F o rtrin ved B ogen, maa han overlade kyndige Skolemoend at be- domme. U nder A rb e id et har han bestandig
^estrorbt sig fo r at hensorite sig i sine D ifc ip W
K reds- fo r at tydeliggisre fo r sig selv, hvorledes
han skulde vcelge Udtrykket fo r bedst at blive for-
staqett. S am m enligning med O riginalen v il
F o r o r d .
vise, at Oversetteren har tilla d t sig en D eel F o r
andringer. D a Forfatteren i sin Forerindring t i l sidste Udgave siger, at han kun har giort de hsist nodvendige Forandringer, for ikke at gisre de forrige Udgaver ubrugbare, sees deraf, at han har indfkrenket sin Frihed i M ateriens B e h a n d lin g a f saadanne Hensyn, hvoraf Oversetteren ikke va r bunden. Denne har derfor stadigt raad- fo rt sig med de Vcerker, der have staget t il hans .R aadighed; og disse flyldes da de'Forandringer og enkelte Tilstelninger, der sindes i dcn danske U dgave.' D e Vcerker han tild e n Ende har raad- fo rt sig med, ere: B ra n d e s Forelcrsniyger over N a tu rfa re n , oversatte a f v r . sl.rfin^ Vetragt'm'n- ger over H im le n e fttr Gelpke's pypulcere H im
melkunde a f v r . Ursin,' Herschelss Astronom ie, oversat a f M a g . Petersen, og si. ^
M a a tte nu denne^ B o g hidrage r i l gt give S kolens Ungdom et aabent B l i k fo r ^N a tu re n s skionne, . vise og Leuudringsvcerdige A ndreM ing, og med det den fulde Erkiendelse a f og K i/rrltg - hed t i l den S kaber,, t i l hvis AlmaatS,. GodhedS og V iis d o m s P r iis ogsaa den har t i l Hensigt a t fremkalde Trangen i .de ungdommelige H ie rte r!
^ ^ ..
Odense i A p r i l
^ , I ^ » 4 . » «
» «
Oversattnen
Bogens Indhold.
» » > » .
In d le d n in g : §
1
— 3.F o r s te K a p ite l: Om Legemernes Egenstaber § 4— 18.
A n d e t K a p ite l: Om Verdensbygningen. L .19—35.
T re d ie K a p it e l: Om vor Adrd. ^ 36—45.
F ierde K a p ite l: Om Elementerne. § 46— 104.
Om den rene Jord. §' 47/
L . O m M n d e t . ''§ 4 8 — 5 8 .
6
. O m L u fte n ? § 59— 7 1 .i , »
v . . O m Ild e n . §. 72 — 7 9 .
L . O m Lysm a te rie n .'§ 8 0 — 8 8 .
, i
^ '
S
k '. O m den elektriske M a te rie . § 8 9 — 9 7 .
0 . O m den magnetiske M a te rie . § 98— 1 0 4 . F e m te K a p i t e l : O m Luftsynerne. § 10 5— 1 3 0 .
1. O m de vandagtige. § 1 0 7 — 116.
I I . O m de skinnende. § 1 1 7 — 1 2 0 . I I I . O m de ildagtige. § 12 1— 1 3 0 .
R e t t e l s e r .
^ r _
5 r
2 7 2 8
S ide 1 4 Linie 1 5 og 1 6 fra oven ridder lces: rider.
1 1 fra neden Kolb. l . : Kuldb.
... - . ^ . u - ' > .
o. enduu l . : endnu.
^ s ' »> - l! ' ; - .
Cork l . : Cook.
Keiseljord l . : Kiesch'ord.
pumpe t . : pompe.
fiernfast l . : fiern fast.
p ta g e .l.: optage.
4 0 — 4 5 —
68
1 7 1 71 4 f. o.
9 f . n . S
S
8
1 7
' s ' ')
. »
. t
i!
V .
.
1"
- ?
; - »
-
-6
> / .«» ^ ? - « » '- f k —- ^. . . ^5 » , I
. i - -s » - - -
^ ° 7
- ^ 5'.
- 7
- - . H .
-- "
..
c k
>- »- - - , ;. . - ' ' ',
I n d l e d n i n g .
§ 1.
4 8 ed N a tu r forstaae v i. Indbegrebet a f alle stabte T in g / saavel a f A a n d e- som L e g e m v e r d e n e n . D e n sidste indbefatter alle de T i n g , som indvirke p a a vore ydre Sandser. M e d dem foregaae mange F o ra n d rin g e r, hvilke m an kalder N a t u r s y n e r (Phcrnom ener).
D isse lade sig ei fo rklare , h v is m an ikke kiender T i n gene, saavel efter deres y d r e , som a n d r e B e s k a f f e n h e d . S a a tallose ogsaa de stabte T in g ^ e re , og saa mange F o ra n d rin g e r de ogsaa ere underkastede, saa have dog lcerde Mcend a ltid bestroebt sig fo r a t lcrre a t tie n de disse T in g , o g a t opsoge de G ru n d e ( N a t u r l o v e ) , hvorefter de F o ra n d rin g e r, som foregaae med dem, lade sig forklare. D e Lcerde, som besticeftige sig dermed, kal
der m an N a t u r f o r s k e r e , n a a r de bestrcrbe sig fo r a t giore nye O pdagelser; eller N a t u r k y n d i g e , n a a r de b lo t soge a t lcrre a t kiende, hvad A nd re a lt have o p da g e t; og den V id e n fla b , hvorved m an opnaaer K u n d skab om N a tu re n og Lovene fo r dens V irk e n kalder m an
N a t u r v i d e n s k a b . — ^ —
A n m . Indbegrebet a f en Tings Egenskaber og Krcrfter kalder man ogsaa dennes N a t u r . D e t, som stem
mer overeens med en Tings N a tu r, er n a t u r l i g t ; det, der modsiger den, er u n a t u r l i g t . Underti
den bruger man ogsaa Ordet N a t u r som alle Tings Gumdaarsag.
§ 2 .
D a N a t u r v i d e n s k a b e n , formedelst den tallose M cm g de a f de stabte T i n g , er a f saa sto rt O m fa n g , h a r m an inddeelt den i forstiellige D ele. D e r t il hen
hore fo r tr in lig e n :
1
) N a t u r l o e r e n eller P h y s i k e n , i hvilken der handles om Tingenes Egenstaber, Kroester og V irk n in g e r, og h v o ri der vises, hvorledes N a tu r syner : saafom T o rd e n , L y n ild , H a g e l, Lygtemcend,o. s. v . lade sig forklare.
2 ) N a t u r h i s t o r i e eller bedre N a t u r b e s k r i v e l se. I denne blive de Legemer, der findes p a a - vov A o rd , adskilte fra hverandre efter deres ydre
Kiendetegn, og bragte i visse K lasser. — Denne
" - v id tlo ftig e Videnskab deles igien, efter de tre N a tu re n s R ig e r, D y r e - , P l a n t e - og M i n e r a l rig e t, i tre a n d re :
s ) i D yrenes Naturbeskrivelse ( Z o o l o g i e ) ,
> d)
i P la n te rn e s Naturbeskrivelse ( B o t a n i k ) ,« ) i Naturbeskrivelsen a f M in e ra lic rn e eller F o s - silierne, d. e. T in g , som blive udgravede a f
J o rd e n ( M i n e r a l o g i e ) .
3 ) C h e m i e eller S kille ko n st, hvilken betragter Le- . gemerne i de tre N a tu re n s R ig e r efter deres indre
B la n d in g og G rundstoffernes Sammensoetning.
O gsaa fo rtie n e de organists Legemer en sieregen B e tra g tn in g med Hensyn t i l deres B y g n in g og de enkelte D eles V irk n in g i levende Legemer. D e t Forste lcerer os S o n d e r l e m m e l s e s k o n s t e n ( A n a t o m i s og Z o o t . o m i e ) ; det Sidste P h y - s i o l o g i e n .
A nm .
N a t u r h i s t o r i e maatte egentlig vare Fortæ llingen om de Forandringer, der fra A rilds T id ere foregaaede med Gienstandene i de 3 N atur-R iger.
Foruden disse tre Riger antage Nogle endnu et L u s t r i g e , hvortil de henregne de lustdannede S toffer (§ 63 ).
§ 3.
E n h ve r god Kundskab, et Menneske erhverver sig, forskaffer ham Fordeel og N y tte . D e tte kan m an fo r , tr in lig sige om Tingene i N a tu re n , th i
1
) lcere v i derved bedre a t kiende de T in g , h v o ra f v i bestandig ere omgivne, fo r enten a t bruge dem t i l v o r Fordeel, eller sikkre os mod den S k a d e , som de kunne giore os.
2
) nyde v i m a ng fold ig og uskyldig Fornoielse fo r vore S andser og v o r Forstand ved B e tra g tn in g e n a f disse T i n g , i det v i derved lcere bedre a t kiende de enkelte D ele s P r a g t og Skionhed og det H eles O rd e n og S a m menhæng. 3 ) blive v i derved befriede fr a megen u n y ttig F r y g t fo r N a tu r - Phcenomener og fr a megen d a a r- lig O v e rtro : saasom F r y g t fo r L y n ild og T o rd e n , L yg te m an d, Z ld dra ge r o. s. v . 4 ) kunne v i derved lcere I d - myghed og Beskedenhed, deels n a a r v i see, a t M e n n e sket kun er en liden D eel a f det store A n ta l a f S ka b ninger ; deels na a r v i see, a t uagtet a l anvendt M o ie , saa M eget fo rb liv e r ind hyllet i Dunkelhed. 5 ) lcere v i a ltid noiere a t kiende v o r Skaber a f hans Vcerker, og blive derved vakte t i l a t beundre hans S to rh e d , V iis - dom, A lm a g t og Godhed, og saaledes bragte t i l en fo - lelsesfuldere og renere Tilbedelse a f denne gode og vise S kaber, — th i A l t forkynder os hans A § re , og A l t t i l - raaber o s : See, ogsaa her er G u d !
Naturlaren ellerPhysik
F s r s t e K a p i t e l .
Om Legemernes Egenskaber.
4? -
!
^ § 4 .
E g e n s k a b e r er det, der g lo r en T in g stikket t i l a t frem bringe de V irk n in g e r, den y ttre r. M e n ved Lege
merne opdage v i deels saadanne Egenstaber, der uden Undtagelse tilkom m e alle Legemer og som man derfor kalder a l m i n d e l i g e E g e n s k a b e r ; deels saadanne, der ere dette eller h iin t Legeme egne, eller seer e g n e E g e n s k a b e r , som tilkom m e et Legeme, vel endog kun Under visse Omstændigheder. T i l de a f forste S la g s hore: U d s t r a k n i n g , P o r o s i t e ^ U i g i e n n e m t r a n - g e l i g h e d , D e e l b a r h e d , B e v æ g e l i g h e d , S a m m e n h æ n g eller T i l t r æ k n i n g s k r a f t , og a l m i n d e l i g T y n g d e ; t i l de a f sidste S la g s h o re r: a t N ogle e r e h a a r d e eller b l o d e , f a s t e e l l e r f l y d e n d e , gien-»
n e m s i g t i g e e l l e r u i g i e n n e m s i g t i g e , s k i o r e , b o i e - l i g e , e l a s t i s k e , e l e k t r i s k e og m a g n e t i s k e . Disse Egenstaber v ille v i n u undersoge noget noermere.
A n m . Nogle a f de almindelige Egenskaber kunne ikke ad
skilles fra Begrebet a f Legeme, uden at ophave dets hele Tilvarelse: som Udstraktung; andre kan man tanke borte, uden at ophave Begrebet a f Legeme:
som Porositet.
§ 5.
U d s t r a k n i n g er den Egenstab ved alle Legemer, ifolge hvilken de indtage et R u m , der er l a n g t , b r e d t og h o i t . D e tte R u m s G ra nd ser give Legemet dets F o r m eller F ig u r. M e n d e t, som udsylder R um m et, kalde v i M a s s e , M a t e r i e eller S t o f . F . E r . en - B ly k u g le ; K u g l e n udtrykker Legemets F o r m , men
B l y e t dets M asse.
A r n n . Ogsaa de mindste T in g have Udstrækning og altsaa en Form. Linnenhoek lagde Peber i Vand, og op
dagede ved H ia lp a f et Forstorrelsesglas smaa D y k , der vare tusind milliengange mindre, end et S and
korn, og enhver Deel a f et saadant lille D y r har sin Form t i l sin Bestemmelse. -— Saaledes har ogsaa ethvert S o l- og ethvert Vlomsterstov sin sår
egne Form .
' ' § 6. .
P o r o s i t e ' t er den Egenskab ved et Legeme, efter hvilken det R u m , som et Legeme in d ta g e r, ikke i alle P u n k te r er o p fy ld t a f det S t o f , h v o ra f Legemet bestaaer, men har endnu a ltid s m a a t o m m e M e l l e m r u m ( x o r i) . M e n disse smaa M e lle m ru m kunne opfyldes med andre S to ffe r, som: med L u ft, V a n d . Z o flere M e l
lem rum et Legeme h a r, desto l o s e r e er d e t; jo fa rre det h a r, desto teet t e r e er det. G u ld er toettere end T r a .
A n m. Hos mange Legemer seer man disse Mellemrum med blotte D m e, saasom: S vam p, blodt T r a , P im p - steen; hos andre i det Mindste igiennem Forstor
relsesglas. Uden denne Legemernes Egenskab vilde v i savne Meget. I n t e t M e ta l kunde smelte, naar Ild e n ikke kunde trange igiennem Mellemrummene;
mange Spiser vilde v i ikke kunne tilberede smag
fulde, naar Stofferne,, saasom: S a lt, ikke kunde op«
loses. S elv flydende Legemer maae have Mellem- . . rum, th i tvende uligeartede Vadsker, som: Vand og Viingeist indtage et mindre R u m , naar de rystes - sammen, end forend de bleve sammengydte.
§ 7.
U i g i e n n e m t r a n g e l i g e cre Legemerne, fo rd i et Legeme ikke kan t i l samme T id 'v a r e i et og samme R u m , h v o ri et andet' Legeme allerede befinder sig. U n d e rti
den syneS et S t o f a t giennem trange det a n d e t; men
dette skeer kun derved, a t det andet viger b o rt, eller der
ved, a t det trcenger in d i Legemets M e lle m ru m . M e n p a a det S te d , h v o r det andet Legemes M a te rie er, kan det ikke vcere.
A n m. M a n kan let kaste en Steen igiennem Luften, eller bevcege sig selv igiennem den, men her viger Luf
ten altid bort. -— A t selve Luften er uigiennem- trcengelig, sees deraf, at den gier Modstand, naar den er indelukket. — V il man gyde Vand i en F la ske, som har en snever H a ls, saa gior Luften Mod
stand. — > Trykker man et omvendt DlglaS ned i V a n d , saa trcenger Vandet ikke heelt op, forend Luften er ganske ude. Vandet trcenger vel ind i
> S vam p, Trce og Trcekpapiir, men kun i Mellem
rummene, i det den indevcerende L u ft drives ud.
§
8
.D a ethvert Legeme h a r Udstrcekning (§ 5 ), lader det sig ved en d e rtil tilftrcekkelig K r a f t sonderlemme i en u ta llig Mcengde a f D ele. D e rfo r tillcegger man og- saa Legemerne den E g e n fla b , som man kalder D e e l
b a r h e d . T i l nogle Legemers Sonderlemmelse u d fo r- dres der en storre K r a f t , end t i l andres. D e rfo r siger m an ogsaa, a t nogle Legemer ere f a s t e , andre b l o d e . F . E r . Trce er blodere, end S teen. N ogle lade sig omdanne t i l fo rflie llig e F o rm e r, uden a t Delenes in d byrdes Sammenhceng ophorer; andre falde let fra hver
andre i flere S tykke r, na a r m an afsondrer nogle D ele. — D e fo rfte kalde m an s e i e ; de sidste s k i o r e ; f. E r . blo dt V o r er seit. G la s er f lio r t . N ogle springe igien tilbage t i l deres forste T ils ta n d - n a a r m an boier dem, eller trykker dem sammen, saasnart T rykket igien horer o p ; dissekaldes e l a s t i s k e , eller f i e d e r h a a r d e , f o r d i m an fo r tr in lig bemcerkcr denne E genflab ved S ta a l- fie d re , f. E r . : elastisk G u m m i, E lfenbeen, Fiflebeen, o. s. v . M a n siger om flydende Legemer, der bestrcrbe sig fo r a t udbrede sig i et storre R u m , a t de ere e r-
p a n s ib le , f. E r . L u fta rte r, V a rw e s to f,. o. s. v . M e n f l y d e n d e kalder m an saadanne S to ffe r ,,h v is mindste D e le have saa liden Samm enhomg, a t de kunne adskil
les uden fto r K r a f t , eller som overladte t i l sig selv, danne D ra a h e r.— E n H o b S a n d eller M e e l lader sig v e l ogsaa letteligen adskille, men m an kan ikke kalde dem flydende, fo rd i de smaa D ele ere faste, og udfordre K r a f t fo r a t kunne adstilles.
A n n i . 'M a n kan sonderlemme Legemerne ved at stare, stsde, rive, file, hovle, flibe, sprccnge dem. G uld flageren udflaaer et. G ran G uld (d. e. den 90tyvende Deel a f et Q v in tin ) t i l saa tynde B lade, at man der
med kan bedakke en Flade, der er 5 Fod lang og 5 Fod bred. E t G ra n G uld lader sig ogsaa ud- strcekke t i l en Lamgde a f 5 0 0 Fod, saa at man kan sonderstare det i 1 8 0 ,0 0 0 synlige Dele. To G ra n K arm in oplofts i Vand t i l 5 2 9 ,6 0 0 synlige Dele.
E n liden Deel Lavendelgeift udbreder Lugt i et stort R um . I hvor mange smaa Dele adstilles under Skrivningen et lidet Stykke K rid t, eller Blcekket i en P e n ! N aturen'gaaer.endnu.videre i Delingen a f Legemerne. H v o r mange vellugtende Dele ftrom
me ikke ud a f en Blomst! H vor smaa maae Dele
ne vare a f de S a fte r, der trange igieunem P la n ternes eller de smaa D y rs fine K a r! H vo r smaa Ve Lysets D ele, der trange igiennem Glasset, og hvor stor Guds Kundskab, hvem ingen a f disse
smaa Dele er ubekiendt!
§ 9 .
»
E th v e rt Legeme besinder sig paa et S te d . S a a la n - ge Legemet fo rb liv e r , paa dette S te d , saa lange h v i l e r d e t; men saasnart det fo ra n d re r S te d , b e v o e g e r det sig.. V i toenke os derfor ethvert Legeme, som b e v c e g e - l r g t , og tillcegge alle Legemer V e v ce g e l i g h e d . ,T i l a t soette et hvilende Legeme i Bevoegelse, og bringe et bevoeget Legeme t i l a t ophore med a t bevoege sig, eller
bringe det. t i l H v ile , horer en virkende Uarsag, eller en K r a f t , som bevirker dette. D enne kan v a re enten en v d r e eller en i n d r e . Uden en saadan virkende A a r- sag vild e et engang bevaget Legeme a ltid bevage sig fremad i samme R e tn in g , og et engang hvilende stedse fo rb live hvilende. Denne E ge nfla b kalder nran V e d h o l d e n h e d s e v n e (Ligegyldighed, Z n e rtie ).
A n m . Ao mere Masse et Legeme har, desto stsrre maa ogsaa den Krast vare, som stal satte det i Be- vagelse, eller standse dets Bevagelse. F . E r . en Blykugle paa eet Lod kan let sattes i Bevagelse;
men for at satte en Blykugle paa
1
Centner i Ve- vagelse, udfordres der allerede mere Krast. E n K ra ft, som frembringer en virkelig Bevagelse, kalder man en l e v e n d e K r a f t ; men naar den ikke stembringer nogen virkelig Bevagelse, f. E r . en V a g t, som ligger paa et Bord, kaldes den en dod K r a f t . Undertiden synes ogsaa Legemer at be- vage sig, uagtet de forblive' paa samme S te d ; dette kalder man en t i l s y n e l a d e n d e Bevagelse. F . E r . naar man seiler over en Flod, saa synes S tra n d bredden og Traerne paa denne at bevage sig. A lt i Verden er i en stedsevarende Bevagelse -— Solen Maanen, Stiernerne, Blodet i Aarene, Safterne i Planterne. — Vandet ftiger op i Luften, og falder igien ned som Regn, Snee og Hagel o. s. v. Uden denne Legemernes Egenflab vilde A lt i Naturen vare dodt.
§ 10 .
Ved et Legemes Bevægelse seer man paa V e i e n , som det giennemlober, og paa T i d e n , som det bruger t i l a t fuldende denne V e i, — og derefter bestemmer m an dets H u r t i g h e d . N a a r et Legeme giennemlober en bestemt V e i i en kortere T id , eller en langere V e i i en bestemt T id , end et andet Legeme, saa bevager det sig hurtigere. M a n antager derfor folgende R egler, fo r a t bestemme H urtigheden:
1
) N a a r T i d e r n e e r e l i g e , s a a f o r h . o l d e r H u r t i g h e d e n s i g s o m R u m m e n e . F . E r . en Hest, der lober2
M ile i een T im e , bevcegcr stg dobbelt saa h u rtig , som en anden, der lober kun een M i i li
een T im e .2
) N a a r R u m m e n e e r e l i g e , m e n T i d e r n e er e u l i g e , s a a so r h o l d e r H u r t i g h e d en s i g s o m T i d e r n e . F . E r . to Personer lobe mod eet og samme M a a l, men den ene kommer d e rtil i eet M i n u t, den anden i to M in u t e r ; den forste bevcrger sig da med dobbelt H u rtig h e d .A n m . Hurtigheden retter sig efter den K ra ft, hvormed et Legeme bevcrges. E n Flintekugle bevcrger sig hur
tigere, naar den skydes ud a f en F lin t, end naar den kastes med Haanden.
§
11
.N a a r m an lader et Legeme falde ned fr a en H oide, saa bevcrger det sig mod J o rd e n , og ikke mod Skyerne.
Denne Legemernes Egenskab kalder man den a l m i n d e l i g e T y n g d e . <^t faldende Legems R e tn in g gaaer
lodret * ) mod J o rd e n s 'O v e rfla d e , og n a a r m an betrag
te r J o rd e n som en K u g le , igiennem dennes M id d e l
p u n kt. J o ncermere et Legeme kommer t i l J o r d e n , desto mere virker Tyngden.
- A n m . D a vor Jord ikke er nogen fuldkommen Kugle, mm er indtrykket ved Polerne, saa ere Legemerne tun-
* ) L o d r e t (perpendikuloer) kalder m an en Linie n a a r den staaer saaledespaa en anden ret Linie, a t den hverken beier sig meer t il
den ene, end t il den anden S id e . E n Linie, hvorpaa en anden staaer lodret, kaldes h o r i z o n t a l eller vandret. — P a a en K ugle staaer en Linie lodret, n a a r den forlcenget vilde gaae igjennem dennes M id d elp u n kt. V i staae altsaa paa alle S ted er ovcnpaa J o rd e n , og den almindelige Tyngde g ip r, a t v i staae fa s t, th i uden denne vilde A l t sierne sig f r a Jo rd en , og falde mod S kyern e.
gere ved P olerne, end ved VEqvator, fordi de ved hine ere Jordens Middelpunkt narmere, end ved denne.
§ 12 .
D enne Egenskab ( §
11
) virker bestandig paa Legemerne ; n a a r m an derfor lader et Legeme falde ned fr a en H olde, saa la re r E rfa rin g e n , a t Legemets H u r tig hed tilta g e r i samme G r a d , som det kommer J o rd e n narm ere. V ed F o rjo g har m an saaledes erfaret, a t et faldende Legeme fa ld er i det forste Secund 15 F o d , i det andet 3 G ange 15 F o d , og i det tredie
5
G ange 15 F o d , o. s. v . Ligesom nu et fritfaldende Legemes H u rtig h e d tilta g e r i dette F o rh o ld , saaledes aftager et opstigende Legemes H u rtig h e d i samme F o rh o ld , fo rd i T y n g d e n bestandig virker imod. S a a lang T id et Legeme bruger t i l a t stige op , ligesaa lang T id bruger det t i l a t falde ne d; og dets H urtighe d er ved Enden l i gesaa stor, som den v a r ved dens forste O pstigen. E t Legeme, som b live r kastet i vandret (hortzontal) Lin ie, synker derfor stedse dybere, og dets V e i beskriver en B u e . D e tte seer m an a f en K u g le , der udskydes a f en F lin t mod et bortsternet M a a l.
A n m . D erfor kan et lidet Legeme, som falder ned fra en stor Holde, virke med en stor K ra ft, fordi Kraften virker med desto stackere M a g t, jo storre H u rtig heden er. Dette see vi a f smaa Stene, soM falde fra et Taarn, og af Hagelkorn, som styrte ned a f Luften og oste anrette stor Skade. Deres M a g t vilde endnu vare storre, naar Luften ikke giorde Modstand, hvorved den/ tiltagende Hurtighed for
mindskes. Falder et Legeme ned a f en skraa P la n , saa tager dets Hurtighed ligeledes t i l , men denne er ved Faldets Ende kun saa stor, som naar Le- . gemet var faldet i lodret Linie ned fra Planens hoie-
- ste Spidse, fordi en Deel af V agten bliver opha- . vet a f den skraa P lan. J o steilere Planen er, de-
sto hurtigere falder Legemet, jo mindre steil, desto - langsommere, og desto mindre K ra ft v il der udfor- dres t i l at standse det paa den straae P la n . D e r
for kan man ogsaa lettest bringe tunge Legemer op ad den P la n , der er mindst steil
5
f. E r . store Fade paa Vogne, eller Blokke paa Saugmoller.§ 13.
D enne Legemernes Egenskab er ogsaa G ru n d e n t i l , a t et tu n g t Legeme, f. E r . en B ly k u g le , som m an ham- ger ved en T ra a d ,
0
g giver N a v n a f P e n d u l (P e rpendikel) vedbliver sine S v i n g n i n g e r en T id la n g , fo rd i K u g le n stedse beftrceber sig fo r a t falde t i l J o r d e n , men bliver fo rh in d re t deri a f T ra a d e n . B liv e r
T ra a d c n betragtet uden T yn g d e , og det tunge Legeme b lo t som et tu n g t P u n k t, saa kaldes dette en s i m p e l (mathemathisk) P e n d u l ; men er T ra a d e n eller S t a n gen sammensat a f b lo t tunge P u n k te r, saa fremkommer
en s a m m e n s a t (p h y s ifl) P e n d u l . D e n afverlcnde F alden og S tig e n kalder m an S v i n g n i n g e r . E n S v in g n in g fr a F aldets H vid e in d til S tig n in g e n s H v id e kalder m an en e n k e l t S v i n g n i n g (P e n d u ls la g ); en S v in g n in g frem og tilbage kaldes en h e e l eller s a m m e n s a t S v i n g n i n g . J o lcrngcre T ra a d e n er, desto meer T id bruger K u g le n t i l en S v in g n in g frem og t i l bage. M a n betiener sig a f en saadan P e n d u l paa U h re , fo r derved a t holde U h re t i eensformig G a n g . J o lam - gere Pendulen e r, desto langsommere gaaer U h re t; jo kortere, desto hurtigere.
A n m . Langben a f en Pendul, hvis S vingning varer i vore Egne eet Sekund, er 3 Fod
8
A Linie pariser M a a l (omtrent 3 Fod2
Tom. dansk M a a l). D a Legemernes Tyngde i de Egne, der ligge narmere ved Polerne, er ftsrre , end i dem, der ere langt fjer
nede derfra, saa gier ogsaa Pendulen i en og sam
me L id flere S ving ning er, jo narmere man kom
mer Polerne, og desto fa rre under LEqvator. Og-
saa paa hole Bierge gior Pendulen langsommere Svingninger, end paa Sletten.
§ 14.
M e d denne Legememes Egenskab (§
12
) m aa m an ikke forverle et Legemes B o e g t. E th v e rt Legeme, h a r T y n g d e ; men alle have ikke samme V c e g t . V a g te n er den storre eller mindre K r a f t hos et Legeme h vo rmed det trykker mod d e t, h v o ra f det understottes; og herved kommer det an enten:
1
) p a a Legemernes S t o r - relse, n a a r de ere a f samme M a te rie , s. E r .1
C entner B ly har mere Vcegt end1
P u n d ; eller2
) paa M a n g - den a f de smaa D e le , der indeholdes i et ligestort R u m , na a r Legemerne ere a f forskiellig M a te rie . T h i n a a r m an veier ligestore Legemer a f fo rflie llig M a te rie mod hinanden, saa have de ncesten alle forskiellig Vcegt. S a m m enligner m an disse Legemers Vcegt med hverandre, saa faaer m an deres e j e n d o m m e l i g e eller s p e c i f i k t Vcegt.1
Cubiktomm e G u ld veier i s G ange meer end V a n d , der indtager et ligesaa sto rt R u m . E n lige Mcengde V a n d veier 1 4 G ange m indre end Q vikso lv.§ 15.
N a a r m an understotter en lige fast S ta n g saalcdes i M id te n , a t den, omendskiondt den kan dreie stg gan
ske f r i t , hverken hcelder t i l den ene eller den anden S id e , saa er den i L i g e v c e g t . H a n g e r man ligestore Vcegter ved de yderste E n d e r a f S ta n g e n , saa vedbli
ver Ligevcegten; men er V a g te n storre paa den ene S id e end p a a den anden, saa synker den ned t i l den S id e , h v o r den storste Vcegt hcenger. — D e rp a a g ru n de vore sadvanlige V a g t e sig. N a a r de V a g te , som blive hangte p a a begge S id e r , ere u lig e , saa blive de dog i L ig e v a g t, n a a r den mindste P a g t hanger ved den langste S id e (A r m ) a f S ta n g e n , og den storre ved den korteste, og det saaledes, a t den storre Vcegt er saa mange Gange tungere end den m indre Vcegt, som den
loengere S id e a f S ta n g e n er lomgere end den kortere.
F . E r . D e n ene S id e er Z A le n , og den anden
1
Z A l. , saa er den ene S id e 3 G ange fto rre end den anden.Hoenger m an n u paa den kortere S id e 3 P u n d , og p a a den lomgere
1
P u n d , saa bevares Ligevcegten. D e rp a a grunde de Voegte s ig , som m an bruger t i l h u rtig A f - veien, og som boere N a v n a f H urtlgvoegte.A n m. E n saadan nboielig S ta n g , som kan dreie sig om et saft Punkt, kalder man en L o f t est a n g. D e t P un kt, hvor Underststtelsen er, kaldes H v i l e p u n k
t e t , begge Vagtene kaldes: K r a f t og L a s t. Lig
ger Underlaget mellem K raften og Lasten, da er det en d o b b e l t a r m e t Lsftestang (Lsftestang a f forste S lags), s. C'r. Lsftetrceet, Murernes B ra k jern, Saxe, T a ng er; men ligger Underlaget uden for Kraften og Lasten, da kaldes den en e e n a r - m e t Loftestang, (Loftestangen a f anden S lags). Ved denne Slags kan Lasten enten ligge midt imellem Hvilepunktet og Kraften f. Ep. Skubkarren, Aaren paa en B a a d ; eller K raften ligger midt mellem H v i
lepunktet og Lasten, f. Ep. den menneskelige A rm , naar den lofter en Byrde, Skovlen, Leen o. s. v»
Vagtstangen horer t i l de simple Maskiner, ved hvilke store Byrder sattes i Bevagelse. H e rtil hore endnu:
R u l l e n , S k r u e n , S p i l l e t , V i n d e n , H i u - l e t p a a s in A p e l , T r i d s e n , T a l l i e n og K i l e n .
§ 16.
«
Ligesom S ta n g e n sotbliver i L ig e v a g t, n a a r den saa- ledes understottes, a t begge S id e r ere lige store og tu n g e ; saaledes kan m an i ethvert Legeme finde eet P u n k t, i hvilket hele Legemets T yn g d e saa a t sige er samlet.
N a a r dette P u n k t, som m an kalder T y n g d e p u n k t e t , b liv e r un de rfto tte t paa een eller anden M a a d e , saa kan
Legemet ikke falde oNr.
A n n i. M a n kan ikke let bringe ethvert Legeme t i l H vile, om ogsaa dets Tyngdepunkt bliver underftottet, for
di den mindste Bevcegelse bringer det ud a f dets understottede S tillin g . D erfor er det vanskeligt at stille en Stok fr it hen, eller et A§'g paa dets Spidse.
I det menneskelige Legeme ligger Tyngdepunktet
i
. " Narheden af Navlen. Bevcege vi den hsire Fod fremad, saa bois vi os t i l den venstre S id e , saa a t Tyngdepunktet falder i lige Linie med den ven
stre F o d , og omvendt. Vcere vi Noget, saa bois vi Legemet fremad. S tille v i os med Ryggen mod Vaeggen, og viste lofte Noget op, saa. maae vi boie vore Kncee. S tille v i os med den ene Side n a r op t i l Baggen, saa kunne v i ikke lofte Foden paa den anden Side iveiret. E n N y tte r, der ridder opad, bsier sig forover; ridder han nedad, saa bsier han sig tilbage. Legemet ssger at stille sig saale- des i Vandet, at dets Tyngdepunkt ligger under Vandfladen, fordi det da svemmer sikkrest. Skibe
ne maae derfor lades saaledes, at deres Tyngde
punkt ligger under Vandfladen. >— E n Kugle kan ikke komme t i l H vile paa en skraa P lan, fordi dens Tyngdepunkt, som ligger i M idten, ikke bliver un
derstottet. Derpaa grunder sig B a l a n c e r - o g L i - n i e d a n d s e k o n s t e n , som ogsaa, at de sm a aK ot-
b y t t em a n d a f Hyldemarv reise sig.
§ 17.
Foruden den alm indelige T yn g d e bemcerker m an ved Legemerne endnu en anden Egenskab, a t de smaa D e le , h v o ra f Legemerne beftaae, vise en Tilboiellghed t i l a t na rm e sig hinanden; derved b liv e r deres S am m enhang befordret. J o narm ere, og i jo flere P u n kte r de smaa D ele berore hinanden, desto starkere er deres S a m m e n h æ n g , eller deres T i l t r æ k n i n g s k r a f t . D e smaa D ele, h v o ra f Legemerne bestaae, have altsaa saa- ve l imellem sig selv ind byrd es, som ogsaa mod andre
en tiltrækkende K r a f t ; nogle en stcerkere, andre en sva
gere. — Glatslebne M a rm o rp la d e r eller G la s p la d e r hcen- - ge saa toet sammen, a t m an m aa bruge M a g t, fo r a t riv e dem fr a hinanden, isser n a a r m an har besmurt dem med noget T a lg .
A n m . Denne Legemernes Egenskab bevirker, at Tingene holde fast sammen, ellers vilde vi ikke kunne bygge Huse, og maatte undvcere mange Bekvemmeligheder.
Formedelst denne Egenskab kunne v i sammenlime, ' kitte og lodde o. s. v. D e ra f kommer det ogsaa, at Vandet danner Draaber, fordi Vandets smaaDele tiltrcekke hinanden indbyrdes. D erfor lsber Vandet ned a f den udvendige S ide a f et K a r, naar man langsomt hoelder det ud. D erfor er Vandfladen hoie- re ved Glassets R and, end i M idten, naar G las
set ikke er ganske fu ld t, fordi Glasset trcekker Vand
delene stcerkere t i l sig, end disse hinanden indbyr
des. Nogle S toffer lade sig ikke optage i andre, og derfor ikke forene, f. E x. Vand og Olie, Q vik- selv og J e rn ; Blomsterstov og V a n d ; derfor dan
ner Duggen Draaben paa Bladene, th i ellers vilde den flyde bort.
§ 18 .
Naturforskerne have endnu ikke kunnet udgrunde Aarsagerne saavel t i l den alm indelige T yn g d e , som t i l Sammenhængen a f Legemernes D e le , og v i kunne deraf overbevise os o m , a t der er mange T in g i N a tu re n , som v i vel sce, men ikke kunne forklare os. M e n T i l
træ kningskraften og den alm indelige T yngde bevirke, a t alle et Legemes D e le , og alle Verdenslegemerne ere fo r
bundne med hverandre, og v i v ille derfor n u kaste nogle
B lik ud paa Verdensbygningcn, hvorved v i forstaae S a m - ! menhcengen imellem J o rd e n , M a a n e n , S o le n og alle §
S tie rn e rn e . j
!i
Andet K a p ite l.
Om Verden skygningen.
. . . § is .
N e t store um aalelige b la a R u m , i hvilket m an seer den A l t op liven de , A l t oplysende S o l , og om klare
A fte n e r M a a n e n og S t i e r n e r n e s tallose H c rr, hvor
ved selv den meest Uvidende henrives t i l a t beundre G u d s S to rh e d , kalder m an sirdvanligen H im m e l. N ogle a f S tie rn e rn e synes bestandige« a t beholde deres S t i l lin g mod hverandre, og dem kalder m an F i r s t i e r n e r , t i l hvilke ogsaa S o l e n h o re r; andre forandre bestan- digen deres S t illin g mod hverandre, og disse kaldes P l a n e t e r ( omvankends S tie r n e r ) . T i l disse horer v o r J o r d . N ogle a f disse ledsages a f andre Verdenslege
m e r, som m an kalder B i p l a n e t e r , D r a b a n t e r ; s. E r . J o rd e n har M a a n e n t i l D ra b a n t. Foruden disse seer m an ogsaa undertiden C o m e t e r .
§ 20.
S o le n horer egentlig t i l Firstierncrne, og er ligesom D ro n n in g e n ib la n d t de P la n e te r, som bevcrge sig om
kring den i a fla n g e .B a n e r a f fo rstie llig A fstand, hvor
fo r m an kalder S o le n med P la n e te r og B ip la n e te r et S o l s y s t e m . D e n oplyser og opvarm er Planeterne.
D e n er saa stor, a t
1
j M illio n Jordklod er kunde sinde P la d s i den, og a t alle
11
P la n e te r med deres B i pla ne ter, sammensmeltede t i l een M asse, vild e ikke f y lde z-A). D e n lige L in ie , der gaaer igiennem M id d e l
punktet fr a dem ene t i l den anden Ende ( A r e l, T v c r r - , s in ie ), er
112
G ange J o rd e n s T vce rlin ie . D e n er 2 0 ,6 6 6 ,8 0 0 M ile borte fr a os. D e n bevceger sig i 25A D a g fra D sten t i l Vesten omkring sin A re l. D e tte h a r m an sluttet a f S o l p l e t t e r n e , som m an har ia g ttaget igiennem K ik k e rte r, og som forsvinde efter om
tre n t 1 4 D ages F o r lo b , og efter lige saa lang T id
tgien komme tilspne. H v o r a f Sollegem et bestaaer, vide v i ikke med siild V ishe d.
A n m . De fleste Astronomer holde Solen for et dunkelt Le
geme, der er omgiven a f en Lysmaterie a f elektrisk N atur, som den drager t i l sig fra Verdensrummet, og som paa en for os ubegribelig Maade forvand
les t i l et Glandsdcekke. Naar Lysstoffet i S olle
gemets Lysdcekke sammenhobes for stcerkt, vise sig ' S o l f a k l e r (Lysaarer, der ere lysere end deovrige
Dele a f Solfladen).
§ 21 .
A n ta lle t a f de P l a n e t e r , der bevæge sig fom dunkle Legemer omkring den majestætiske S o l, og erholde dereS L y s og deres V arm e fr a den, er
1 1
: M e r k u r , V e n u s , A o r d e n , M a r s , V e s t a , Z u n o , P a l l a S , C e r e s , J u p i t e r , S a t u r n o g U r a n u s . O m n o g le afdisse bevcrge iglen B i p l a n e t e r eller D r a b a n t e r s i g .§ 22 .
M e r k u r bevceger sig ncrrmest om kring S o le n , den er den mindste a f P la n e te rn e , og h a r et h v id t g lin d - sende L y s . D a den er S o le n fo r ncer, kan m an ku n see den fo r S o le n s O p g a n g og ved dennes N edgang.
D e n tilendebringer sin Lobebane omkring S o le n i
88
D a g e ; dens A fstand fr a S o le n er
8
M illio n e r M ile . O m k rin g sin A r e l bevceger den sig i 2 4 T im e r s M k - n u te r, 3 0 Secunder. D e n s Tvcerlitn'e er 6 0 8 M ile la n g , og dens C ubikindhold er22
G ange m indre end v o r J o rd s . Lyset p a a M e rk u r er6
G ange stoerkcre, end hos o s .,§ 2 3 .
Efter den folger V e n u S , en Stierne, der
udmoer-ker sig i fortrinlig Grad ved sin klare Glands. Om
( 2 )
M orge ne n gaaer den fo ra n S o le n , og hedder M o r g e n s t i e r n e ; om A ftenen folger den ester S o le n , og hed
der A f t e n s t i e r,n e. S i n Lobebane omkring S o le n fu ld ender den i 2 2 4 D a g e , eller om trent 7 ^ M aaned. D e n dreier sig om sin A r e l i .23 T im e r
21
M in u te r. D e n s A fsta n d sta S o le n er 15 M illio n e r M ile ; d e nsT voe r- lin ie h a r m an beregnet t i l 1 6 6 8 M i l e ; dens K ubikindh o ld er altsaa 2 4 3 6 M illio n e r Cubikmile. A f S o le n belyses Ven dobbelt saa stcrrk som Jo rd e n . Disse tvende
kaldes de nederste P la n e te r.
A n m . M a n har seet Venus og M erkur forskiellige Gange gaae forbi Solskiven. M a n kalder stedvanlig det V e n u s ' s e l l e r M e r k u r s G i e n n e m g a n g igien- nem Solen. D e vise sig da som msrke P letter i Solski
ven; dette skete med Mercur 1 7 8 6 , 1 7 8 9 , 1799, 1 8 0 2 , 1815 og 1 8 3 5 , og v il skee 1 8 4 5 , 1 8 4 8 , 1 8 6 1 ; med Venus skete det 1 7 6 1 og 1 7 6 9 , og v il igien skee 1 8 7 4 og 18 8 2 .
§ 2 4 .
N u fo lg er v o r Z o r d , den P la n e t, der er a n viist v s Mennesker t i l B o p c e l, og som v i v ille tage noget ncermere i B e tra g tn in g i det folgende K a p ite l. DenS A fsta nd sta S o le n er 2 0 ,6 6 6 ,8 0 0 M i l e ; sit Lob om
krin g denne fuldender den i 3 6 5 D a g e , 5 T im e r , 4 8 M u n t e r , 4 8 Secunder. D enne Bevcegelse foraarsager de 4 A a r s t i d e r : F o r a a r , S o m m e r , E f t e r g a r , V i n t e r . L u fte n , h v o ra f J o rd e n omgives, bevceger sig tilligem ed denne, derfor mcrrke v i ikke den hurtige B e
vcegelse, da den dog lober 4 M i i l i eet Sekund, altsaa 1 4 ,4 0 0 M l e i een T im e , fokgelig 1 6 0 G ange h u r ti-
^ tzere end en K anonkugle. I 2 4 T im e r dreier den sig een G a n g om sin A re l fr a Vest mod O s t, hvorved A s- verlin ge n a f D a g og N a t fremkommer, id e t a ltid kun een D e e l a f Jo rd e n s O ve rflad e vender sig mod S o le n , og den anden derved ei kan beflinnes a f denne. J o r dens bestandige L e d ske r p a a dens VeL omkring S o le n er M a a n e n ; denne dreier sig bestandig omkring J o r -
Om Verdensbygningen. i s
den og fuldender sin B an e i
21
D age8
T u n e r i en M iddelafstand fra J o rd e n a f 5 1 ,3 5 4 M ile ( p e r i o d i s k M a a n e d ). D a M a a n e n a ltid vender samme S id e mod os, saa dreier den sig kun een G a n g omkring s in A r e l under s it Lob om kring J o rd e n . D e n er et m orkt Legeme, der faaer s it L y s fra S o le n , og er 5 0 G ange mindre end Jordlegem et. D e n s T vce rlin ie er 4 6 8 M i i l , dens O m kreds 1 4 7 0 M i i l ; og dens C ubikindhold 5 3 ,6 6 0 ,0 0 0 C u b ikm iil. — V ed dens dobbelte Bevægelse skeer d e t, a t den afverlende viser sig fo r os i fo rske llige Skikkelser. N a a r M a a n e n staaer imellem J o rd e n og S o le n , dog ikke i lige L in ie , saa vender den b lo t sin uoplyste H alvdeel imod o s , er derfor usynlig hos
o s , og kaldes N y m a a n e . E fte r nogle D ages F o r
lob viser den sig i Vesten som en smal S e g l; paa den
6
te D a g er denne S trib e bredere og kaldes f o r s t e Q v a r t e e r ; derpaa kommer den efter8
te D ages F o rlob efter det forste Q v a rte e r t i l a t staae saaledes, a t J o rd e n staaer imellem den og S o le n , dog ikke i lige L in ie ; da viser den hele H a lvd e e l sig oplyst, og der siges a t vcere F u l d m a a n e . N u tager den a tte r a f, og p a a den 7de D a g derefter er sidste Q v a r t e e r , hvorefter den forsvinder fo r v o r t B lik . T id e n fr a een F u ld m a a ne t i l en anden er 2 9 D a g e
12
T im e r, og det kaldesen synodisk M a an ed .
12
saadanne M a a n e d e r u d g io r et M a a n e a a r . (See B e tra g tn . over H im le n efter G elpke a f v r . U rs in T a b . I . )A n m . Paa Maaneffiven opdager man med blotte D ine lysere og dunklere P letter, som sandsynlig ere Land og H av, Bierge og D a le , (sammefted. Tab I V ) , men som Overtroen har giort t i l en M and s Maanen med et B u n d t Brande.
§ 2 5 .
N a a r M a a n e n kommer t i l a t staae i lige L in ie mel
lem J o rd e n og S o le n , hvilke t kan skee ved N ym aane, saa forhindres S o lstra a le rn e i a t falde p a a J o rd e n , og S o le n synes da enten ganske eller fo r en D e e l atvcere
(2*)
sormorket. D e t Forste kalder m an en t o t a l , det S id ste en p a r t i e l S o l f o r m p r k e l s e . U ndertiden tra s
ser S kyggen, som M a a n e n soraarsager p a a J o rd e n , en anden D e e l a f denne, end den, v i bebos; Formorkelsen er da usynlig sor os. N a a r Jo rd e n paa sin B a n e kommer t i l a t ftaae i lige Linie mellem S o le n og M a a nen, saa soraarsager J o rd e n , a t M a a n e n bliver enten slet ikke eller dog kun fo r en D e e l oplyst. D e tte kal
der m a n M a a n e f o r m o r k e l s e ; og i M a a n e n er p a a samme T id Solformorkelse. S aadanne Formorkelser fin de kun S te d ved Fuldm aane.
A n m . D a Astronomerne kunne beregne og forudsige saa
danne S o l- og Maaneformorkelsers Komme, indseer den sunde Menneskeforstand, at saadanne Begi
venheder have intet O ndt at betyde.
§ 26.
N u folge de saakaldte overste P la n e te r. D e n fo r
ste a f disse er M a r s . D e n fuldender sit Lob omkring S o le n i en M id d e l- A fs ta n d a f 3 i j M illio n M ile i
1
A a r 3 2 2 D age. D e n har en ild ro d F a rve , og dens T v a r lin ie ud g io r 1 0 0 6 M ile altsaa a f Jo rd e n s.D e n s C ubikindhold er ^ a f J o rd e n s Cubikindhold. A f de morke P le tte r, som m an h a r bemarket paa dens S k i
ve , og som snart fo rsvind e, og sn a rt igien komme t i l syns, har m an slu tte t, a t den dreier sig een G a n g om sin A r e l i 2 4 T im e r, 4 0 Secunder. D en s lcengste A f stand fr a J o rd e n er 5 4 M illio n e r M ile og dens m ind
ste
8
M illio n e r M ile .A n m . N aar denne som de folgende Planeter komme t i l at ftaae saaledes, at Solen staaer imellem dem og J o r
den, da ere de i C o n j u n c t i o n , ogeredalangst fjernede fra Jorden ; men ftaae de saaledes, at J o r
den staaer imellem dem og Solen, sige vi, at de ere i O p p o s i t i o n med Solen, og de ere da Jorden varmest. Disse Planeternes forffiellige S tillin g e r
kalder man overhoved C o n s t e l l a t i o n e r , og det er Overtro, naar man tillcegger disse nogen I n d flydelse paa Menneskenes Skicebne og Staternes Be
givenheder, da det ikke er andet, end L in ier, som man tcenker fra Jorden t i t Planeterne.
§ 2 7 .
Im e lle m M a r s og J u p ite r opdagede P r o f. P iazzi i P a le rm o den
1
ste J a n u a r 1 8 0 1 en lide n P la n e t, der sik N a v n a f C e r e s . D e n bevoeger sig i en M id d e l- A fstand a f 5 7 ^ M illio n M ile i4
A a r og22
D a g e om kring S o le n . D e n s T vce rlinie h a r m an beregnet t i l 3 5 2 M i l e ; og dens Cubikindhold er altsaa r r s a f J o r dens. — P a l l a s opdagedes 1 8 0 2 a f v r . O lb e rs i B rem en. D e n s T v ce rlin ie ha r m an anflaaet t i l 4 5 3 M i l e ; og altsaa dens C ubikindhold t i l5
'^ a f J o rd e n s . D e n s O m lo b s tid i en M id d e l- A fs ta n d fr a S o le n a f 5 7 M illio n e r M ile er 4 A a r 2 2 6 D a g e . — Farste S e p tb r. 1 8 0 4 opdagede P r o f. H a rd in g i G o ttin g e n imellem Ceres og P a lla s en tredie P la n e t, som fik N a v n as I u n0
. D e n h a r en T vce rlin ie a f 3 0 9 M i l e , er altsaa 172 G ange m indre end v o r J o r d , og fuldender L en M id d e l-A fs ta n d a f 55 M illio n e r M ile sit Lob omS o le n i 4 A a r 1 3 5 D ag e. I den nordlige V in g e a f J o m fru e n s T e g n opdagede v r . O lb e rs 2 9 M a r t s 1 8 0 7 den mindste a f alle bekiendte P la n e te r, V e s t a . D enS T v c e rlin ie anflaaes t i l 7 4 M i i l ; dens O ve rfla d e t i , 1 7 ,0 0 0 Q v a d ra tm ile , og dens cubifle In d h o ld t i l ,
2
r i r a f Jo rd e n s C ubikindhold. I en M iddelasftand a f 4 9 M illio n e r M ile omlober den S o le n i 3 A a r 2 3 0 D a g e .Om
disse P la n e te rs Naturbeskaffenhed vide v i I n t e t , selv Angivelsen a f deres S to rre ls e r er i hoiesteGrad
ubestemt.
§ 2 8 .