advokat, dr. jur.
Produktansvarets
begrundelser og udvikling Fællesmarkedets direktiv
om produktansvar
Fæ llesm arkedets direktiv om produktansvar.
© 1985 by Jørgen H ansen
U dgivet a f Juraconsult. Forlagsanpartsselskab Trykt af: J. H. Schultz A / S K øbenhavn IS B N 87-982-0241-3
Tidligere udgivne afhandlinger:
A R K I T E K T E N S A N S V A R
K ø b e n h a v n 1963
S Æ L G E R E N S A N S V A R F O R S K A D E F O R V O L D T A F T I N G M E D F A R L I G E E G E N S K A B E R
K ø b e n h a v n 1965
L I B E R A L E S A M V I R K E R
K ø b e n h av n 1965
A R K I T E K T K O N T R A K T E N
K ø b e n h a v n 1966
P R O D U K T A N S V A R S F O R S I K R I N G
K ø b e n h a v n 1967
A N S V A R O G M O D E R N I S E R E T B Y G G E P R O C E S
K ø b e n h av n 1970
I sam a rb e jd e m ed Per Walsøe og Henrik Viltoft
T E K N I K E R A F T A L E N
K ø b e n h av n 1977 M a n u sk rip tu d k a st
L I C E N S A F T A L E N
K ø b e n h a v n 1981
T E K N I K E R A F T A L E N A lm indelig del K ø b e n h av n 1984
F O R O R D ... 9
F Ø R S T E D E L P roduktansvarets b egrundelser og udvikling I N D L E D N I N G ... 11-16 1. B A G G R U N D ... 11
1.2. Opgaven ... II 1.2.1. Opgavens globale o m f a n g... 11
1.2.2. G æ ldende ret vil ikke blive b e s k r e v e t... 12
1.2.3. A nvendelse a f jurid iske k i l d e r... 13
1.3. Produktansvarets begreb... 13
1.4. Systematik ... 15
2. P R O D U K T A N S V A R E T S K A R A K T E R I S T I K A ... 17-21 2.1. Årsager til p roduktskader... 17
2.2. Forholdet til det køberetlige mangelsansvar ... 18
2.3. Bevissituationen ... 19
2.4. Fælles skadevoldende f a k t u m ... 19
2.5. Der er en sælger i enhver prod uk tsk ad esag... 20
2.6. Produktansvarets økonomiske størrelse ... 20
2.7. Tidsfaktorens betydning ... 21
3. P R O D U K T A N S V A R E T S B E T Y D N I N G ... 22-28 4. P R O D U K T A N S V A R E T S U D V IK L IN G S L IN IE R . G E N E R E L T ... 29-33 4.1. Opgaven ... 29
4.2. Udgangspunktet ... 29
4.3. Udviklingslinierne ... 33 5. P R O D U K T A N S V A R E T S U D V IK L IN G S L IN IE R .
A N S V A R S G R U N D L A G E T ... 34-68
5.1. Udgangspunktet ... ... 34
5.2. Bevisbyrden ændres ... 34
5.3. Indflydelsen fra de køberetlige r e g le r ... 37
5.3.1. M angelsansvaret b e g r u n d e ls e r... 37
5.3.2. Produktansvarets b e g r u n d e ls e r... 38
5.3.3.1. P roduktansvaret og m angelsansvaret ... 39
5.3.3.2. Garanti- og lignende a n s v a r... 42
5.3.3.3. Retspolitiske v ir k n in g e r... 48
5.4. Strict liability - defektansvar ... 51
5.4.1. Begreb ... 53
5.4.2. D efektansvar: i n d h o l d... 55
5.4.3. H vornår er et p rodukt d e f e k t... 56
5.4.3.1. K onstruktionsdefekt ... 57
5.4.3.2. M edicin ... 58
5.4.3.3. D esigndefekt ... 59
5.4.3.4. U ndladt a d v a r s e l... 62
5.4.4. D efektens årsag ... 65
6. P R O D U K T A N S V A R E S U D V IK L IN G S L IN IE R . P E R S O N K R E D S E N ... 69-84 6.1. Mangelsansvar efter købeloven ... 69
6.2. Det erstatningsretlige problem ... 70
6.3. Engelsk og amerikansk r e t ... 70
6.4. Andre retssy stem er... 75
6.5. Ansvarsgrundlagets betydning ... 76
6.5.1. Culpaansvar ... 76
6.5.2. Strict ansvar, g e n e r e l t... 76
6.5.3. D e fe k ta n s v a r... 76
6.5.3.1. Færdigvareproducenten ... 77
6.5.3.2. Producenter a f kom ponenter, råstoffer og m ellem produk ter ... 77
6.5.3.3. M ellem handlere ... 79
6.5.3.4. Sæ rligt om begrænsning a f m ellem m andens ansvar . . . 84
7. S K A D E L I D T E ER P R O F E S S IO N E L P R O D U C E N T 85-96 7.1. Baggrund ... 85
7.2. Reale hensyns betydning ... 86
7.2.1. Driftstab, avancetab og andet indirekte t a b... 87
7.2.2. S k a d e på producentens p r o d u k te r... 88
7.2.3. S k a d e på producentens p ro d u k tio n s a p p a r a t... 89
7.2.4. A nsvarsgrundlaget ... 90
7.2.5. L e v e rin g sb e tin g e lse r... 93
8. PR O D U K T H Æ FT EL SE I T ID ... 97-102 8.1. Baggrunden ... 97
8.2. Ansvarsgrundlagets betydning ... 98
8.3. Forslag til tidsbegrænsning af p rod uk tan svar... 100
8.4. Forældelse efter at skade er sket ... 101
9. PR O D U K T A N SV A R ET S STØRRELSE ...103-122 9.1. B a g g ru n d ... 103
9.1.1. E rstatningsrettens økonom iske bæreevne ... 103
9.1.2. Den ansvarliges økonom iske b æ r e e v n e... 104
9.2. Opgaven ... 105
9.3. D e store skader ... 105
9.3.1. Serieskader og p ro d u k ta n s v a r s k a ta s tr o fe r... 106
9.3.2. Forholdet imellem produktets værdi og skadens størrelse ... 107
9.3.3. Erstatningsregler og -praksis b e t y d n i n g... 108
9.4. USA-Problem et ... 108
9.4.1. Punitive d a m a g e s... 109
9.4.2. Sagsom kostninger ... 112
9.5. Styring af produktskadedækningen ... 114
9.5.1. L egale ordninger m .v... 114
9.5.2. Beløbsbegræ nsning a f produktansvarets s t ø r r e ls e... 115
9.5.3. Æ ndring a f regler og praksis om kring p ro d u kt ansvaret ... 120
10. F O R S IK R IN G S D Æ K N IN G A F PR O D U K T SK A D E R ... 123-142 10.1. B a g g r u n d ... 123
10.2. Skadebegrebet ... 124
10.2.1. Generelle b e m æ r k n in g e r... 124
10.2.2. A nsvar f o r udgifter til konstatering af, a t skade ikke er s k e t... 125
10.2.3. A nsvar f o r fu n k tio n s s k a d e r... 126
10.2.4. A nsvar f o r udgifter til a t afvæ rge fa r e fo r, a t skade
vil ske ... 127
10.2.5. A nsvar f o r ska d e på andet end personer og t i n g... 130
10.2.6. K onklusion ... 132
10.3. Skade på produktet selv ... 134
10.4. Forsikringsdækningens størrelse ... 135
10.4.1. Forsikringssum og e r s ta tn in g sk ra v... 135
10.4.2. Forsikringsdækning a f p r o d u k ts k a d e k a ta s tro fe r... 136
10.5. Forsikringstiden ... 138
10.6. Behov for anden forsikringsdækning ved produkt- skader ... 138
10.6.1. Fareafværgende fo r a n s ta ltn in g e r... 139
10.6.2. Tab a f egne produkter, herunder reparation a f disse . . 141
10.6.3. Tab a f m arked, g o o d -w ill... 141
11. A F S L U T N I N G ... 143-146 11.1. Generelt ... 143
11.2. Personskade og drab af personer ... 143
11.3. Tingsskade og anden formueskade ... 145
A N D E N D E L Fæ llesm arkedets direktiv om p ro d u k ta n sv a r 12. G E N E R E L T OM D IR E K T IV E T ... 149-160 12.1. Opgaven ... 149
12.2. Retskilderne ... 149
12.3. Harmoniseringsbestræbelser og -begrundelser ... 151
12.3.1. Strasbourg Convention ... 151
12.3.2. Direktivet ... 152
12.4. Direktivets forhold til medlemsstaternes produktansvars- regler ... 157
13. DE E N K E L T E A R T I K L E R... 161-208 13.1. Artikel 1. Princippet om ansvar for defekte produkter 161 13.2. Artikel 2. Definition af et p r o d u k t... 163
13.3. Artikel 3. Definition af, hvem ansvaret p å h v ile r ... 168
13.4. Artikel 4. Skadelidtes bevisbyrde ... 173
13.5. Artikel 5. Solidarisk a n s v a r ... 175
13.6. Artikel 6. Definition af begrebet d e f e k t ... ...176
13.7. Artikel 7. Ansvarsudelukkelse ... ...182
13.7.1. Producentens bevisbyrde ...182
13.7.2. A rtikel 7. litra a. Producenten har ikke bragt p ro d u ktet i o m s æ t n in g... ...183
13.7.3. A rtikel 7 litra b. D efekt tilført p ro d u ktet efterfølgende . 184 13.7.4. A rtikel 7 litra c. Ik k e erhvervsmæssig produktion og salg 184 13.7.5. A rtikel 7 litra d. Ufravigelige m yndighedskravs b e ty d n in g... ...185
13.7.6. A rtikel 7 litra e. U d v ik lin g srisiko... ...186
13.7.7. A rtikel 7 litra f . Lønarbejde o.lign ... ...186
13.8. Artikel 8. Ansvarsbegræ nsning...187
13.8.1. A rtikel 8. stk. 1. K onkurrende s k a d e s å r s a g e r... ...188
13.8.2. A rtikel 8 stk. 2. Skadelidtes egen s k y l d... ...188
13.9. Artikel 9. Skadebegrebet ... ...189
13.10. Artikel 10 og 11. Produktansvarets begrænsning i tid . 193 13.11. Artikel 12. Forbud mod fraskrivelse eller indskrænkning a f ansvaret ...196
13.12. Artikel 13. Forhold til krav, som hviler på andet grundlag ... ...198
13.13. Artikel 14. Skade forvoldt ved nukleare u ly k k e r ... ...199
13.14. Artikel 15. Undtagelser til artikel 2 og 7 litra e ... ...200
13.15. Artikel 16. Beløbsgrænsning af p rod uk tan svar...201
13.16. Artikel 17-22. Ikrafttræden m.v...206
O V E R S I G T O V E R D O M M E ... ... 209
O V E R S I G T O V E R A N V E N D T L IT T E R A T U R B O R T S E T F R A S K A N D I N A V I S K L I T T E R A T U R ... 211
O V E R S I G T O V E R S K A N D I N A V I S K L I T T E R A T U R OM P R O D U K T A N S V A R O G P R O D U K T A N S V A R S F O R S I K R I N G ... 214
S T I K O R D S R E G I S T E R ... 216
FORORD
D e n n e afh a n d lin g er skrevet m ed henblik på d en syvende v erdenskongres fo r forsikringsret i maj 1986 u n d e r Association Internationale de Droit des A ssurances til brug for det internationale arbejde som i A ID A og som i International B ar Association foregår for udviklingen og forståelsen a f p ro d u k ta n s v a re t og p ro duktansvarsforsikringen i verden.
De, som h a r læst m anuskriptet, h ar o p fo rd re t mig til at u d se n d e a f
h an d lin g e n på dansk, en o p fo rd rin g jeg gerne efterkom m er. M ed a f h a n d lingens intern a tio n ale sigte h a r jeg ikke fun d e t det rigtigt at forsyne a f h a n d lin g e n m ed et traditionelt d an sk n o teap p a rat. I stedet h a r jeg in d sat en - forhåbentlig d æ k k e n d e - oversigt over skandinavisk litteratur om p ro d u k ta n s v a r og om pro d u k tan sv a rets forsikringsdækning.
D en 4 maj 1985 afsluttedes arbejdet m ed afh an d lin g en om p r o d u k ta n svarets beg ru n d elser og udvikling og m a nuskriptet blev afleveret til b o g trykkeren. Få dage før trykstart o p n å e d e s i F æ llesm arkedet enighed om d e t direktiv om pro d u k tan sv a r, som h a r været u n d e r forberedelse siden 1974. A fha ndlinge ns udgivelse m åtte standses og teksten m åtte afste m mes m ed direktivet. D a direktivet nu var g ennem ført fa n d t jeg det n a tu r ligt at su p p lere afh an d lin g en m ed en g ennem gang a f direktivets b a g g ru n d , in d h o ld og begrundelser. Det er mit håb, at d e n n e g e nne m ga ng k an være til hjælp, såvel for dem, som skal virke m ed direktivets g e n n e m førelse i d an sk lovgivning, som for dem, d er skal efterleve lovgivningen i praksis.
En tak rettes til min sekretær gennem m ange år H a n n e H o lm stru p for a rb e jd e t m ed at skrive m an u sk rip tet om og om igen.
E sp la n a d e n 34, K ø b e n h av n K, den 7. august 1985.
Jørgen H ansen
Produktansvarets begrundelser og
udvikling
INDLEDNING
1. Baggrund.
I a n le d n in g a f den syvende verdenskongres for forsikringsret i 1986 i B u d ap est h a r kongressens præ sident, dr.jur. K åroly B ård a n m o d e t mig om at u d a r b e jd e en redegørelse for pro d u k tan sv a rets o prindelse og u d vikling, sam t om i d e n n e redegørelse a f beskrive nogle a f de problem er, som i dag b estår om kring p ro d u k tan sv a ret og om muligt at frem kom m e m ed forslag til, hvorledes disse p ro b le m e r kan løses.
1.2. Opgaven.
A f m ange g ru n d e er opgaven svær.
D e r er m ange m åder, hvo rp å m an kan beskrive et re tsom rå des ud v ik ling. M an kan gen n e m fø re en beskrivelse gen n e m en kronologisk o p re g ning a f d o m m e , lovbestem m elser og in terna tionale konventioner. M an kan også søge at beskrive udviklingen frigjort fra disse kilder og blot an v e n d e d o m m e , lovbestem m elser og k o n v en tio n er som illustration, og m a n kan su p p lere en så d a n beskrivelse m ed v urde ringer og kritik. I det følgende vil jeg foretræ kke den sidstnæ vnte beskrivelsesform, som jeg op lev er som generelt mere d æ k k e n d e for opgavens løsning end en blot kronogisk opre g n in g a f forskellige retskilders indhold.
En beskrivelse a f p ro d u k tan sv a rets udviklingslinier la d e r sig kun gen nem føre in d e n fo r de o m rå d e r a f prod u k tan sv a ret, hvor m an kan tegne de egentlige udviklinger. Dette g æ ld er for p ro d u k tan sv a rets betydning, for g ru n d lag e t for at pålæ gge p ro d u k ta n sv a r og for p ro d u k ta n sv a re ts personkreds. F o r m ange a n d r e spørgsm ål er det ikke muligt at beskrive egentlige udviklingslinier. F or disse spørgsm åls v ed k o m m e n d e m å jeg nøjes m ed at beskrive de hensyn og begrundelser, som styrer n eto p dette spørgsm åls b e h a n d lin g i produktansvaret.
1.2.1. Opgavens globale omfang.
En redegørelse til brug for en v erdensorganisa tion m å nødvendigvis være rimeligt d æ k k e n d e for i hvert fald de ca. 60 lande, som er m ed lem m er
a f verdensorganisationen. En beskrivelse a f disse landes regler og rets
praksis in d e n fo r p ro d u k tan sv a ret vil være en umulig opgave for en enkelt p erson. S å d a n n e beskrivelser m å forfattes a f kvalificerede jurister i de respektive lande. K om parative fremstillinger in d e n fo r de forskellige dele a f verdens findes. 1)
En global fremstilling til belysning a f forskelle imellem de enkelte landes regler om p ro d u k ta n sv a r lader sig n æ p p e udarbejde. Skal en såd a n fremstilling have værdi, m å fremstillingen beskrive årsager til forskellene og in d e h o ld e en vurdering a f de enkelte forskelligheders hensigtsm æssig
hed. En så d a n opgave fo ru d sæ tter et meget betydeligt k endska b til histo
riske, økonom iske, sociologiske og juridiske 2) forhold i de enkelte lande, et k e ndska b, som m an ikke kan forvente hos nogen enkeltperson.
1.2.2. Gældende ret vil ikke blive beskrevet.
Skal en fremstilling om p ro d u k tan sv a ret have interesse for a n d e t e n d et enkelt retssystem, må m an forlade ønsket om at fremstille g æ ld e n d e ret.
En rimeligt globalt d æ k k e n d e fremstilling kan ikke beskrive g æ ld e n d e ret.
En beskrivelse a f g æ ld en d e ret lad er sig kun u d a rb e jd e for det enkelte retssystem eller for ganske få lande, som h ar stor lighed i opbygningen a f og i tankega nge bag deres retssystemer.
F remstillingen m å d erfor rettes im od en beskrivelse a f de problem er, som norm alt opfattes som produktansvarets. Fremstillingen m å rettes im od tankegange, som m an m ø d e r bag løsningen a f de enkelte p ro b lem e r i retssystemerne. N å r dette fælles stof bag pro d u k tan sv a rets regler i ver
den er beskrevet, er d er g rund til at standse. Et forsøg på at beskrive, hvilken vægt eller udbredelse de enkelte hensyn vil have overfor an d re hensyn, m å overlades forfattere i de enkelte lande.
K an det lykkes at beskrive de spillekort, som er produktansvarets, vil jeg betragte opgaven som løst, og jeg overlader gladeligt til mine kolleger i de enkelte lan d e at bruge spillekortene, h vad enten d er skal spilles poker, lægges kabale eller laves tryllekunster.
1. F o r E u r o p a og USA kan n æ v n es H arry D uinljer Tebbens: In tern atio n al Pro d u c t Liability.
T he N e th er lan d s 1979. A ssociation E uropéenne d 'E tu d es Juridiques el Fiscales: Prod uct Liability in E u ro p e, The N e th er lan d s 1975. Mere globalt kan n æ vnes: First World C on
gress O n Product Liability. Prog ram Materials a n d Proceedings L o n d o n 1977. F ru m era n d Friedm ann. Pro d u c t Liability.
2. D a p ro d u k tan s v arsre g lern e er en (lille) del a f retssystemet i de enkelte lande vil p r o d u k tansvarsre glerne ikke k u n n e vurderes løsrevet fra de regler og hensyn, so m in d eh o ld e s i eller b e g r u n d e r d e n øvrige del a f retssystemet.
1.2.3. Anvendelsen a f juridiske kilder.
En fremstilling a f p ro d u k tan sv a rets p ro b lem e r og a f de tankegange, m an m o d e r bag løsningen a f de enkelte problem er, må naturligt illustreres gen n e m henvisninger til d o m m e og litteratur i enkelte lan d e og til in ter
natio n ale k o n v en tio n er m.v. S åd an n e henvisninger kan kun blive illustre
re n d e og eksempelvise. En u d tø m m e n d e fremstilling a f p ro d u k tan sv a rets litteratur og d om spraksis i verden, lader sig ikke ud arb ejd e, og skulle det k u n n e lykkes, vil en så d a n fremstilling antagelig være a f højst begræ nset værdi. H envisninger til enkelte landes lovgivning vil blive foretaget, hvor lovbestem m elser kan illustrere en udviklingslinie eller forståelsen a f et afsnit a f fremstillingen. Anvendelse a f lovbestem m elser må ikke tages som u d tryk for en fremstilling a f lovbestem m elsens ræ kkevidde i det lands retssystem, hvori lovbestem m elsen hø re r hjemme.
1.3. Produktansvarets Begreb.
A fh a n d lin g e n vil blive begræ nset til p ro d u k tan sv a rets problem er. Ved p r o d u k ta n s v a r vil blive forstået det ansvar, en sælger kan ifalde i tilfælde, h v o r han h a r leveret et pro d u k t, som forvolder skade. 3) D e n n e a fg ræ n s
ning er i overensstem m else med, hvad m an no rm alt i den ju rid isk e litte
ra tu r forstår ved et p roduktansva r.
1 kravet om, at p ro d u k ta n sv a re t er et ansvar, som ifaldes a f en sælger, er ikke in d e h o ld t nogen begræ nsning m ed hensyn til, hvad d er skal forstås ved en sælger.
Fremstillingen o m fatter alle form er for sælgere, således sælgere a f naturlige p ro d u k ter, a f fo rarb ejd e d e pro d u k ter, sælgere som u n d e rle v e ra n d ø re r a f råstoffer og k o m p o n en ter, a f fæ rdigvarer og alle fo rm e r for m ellem h an d lere og professionelle sælgere.
B egræ nsningen a f afh an d lin g en til kun at gæ lde ansva r for sælgere rejser spørgsm ålet om p ro d u k ta n s v a r i tilfælde, hvor et p ro d u k t givet som gave forvolder skade.
Er gaven givet a f professionelle sælgere som reklam e forud for eller i tilslutning til et salg, er d e r g ru n d til at ligestille de tilfælde, hvor gaven v o ld er sk ad e m ed de tilfælde, hvor et solgt p ro d u k t volder skade. E r gaven givet a f en privat person, ko m m er d er a n d re hensyn ind. I forhandlin-
3. I d a n sk b e tæ n k n i n g nr. 8 2 9/1978 om Lempelse a f E rstatn in g sa n sv ar p. 22 defineres p r o d u k t s k a d e r sålede s:
" V ed p r o d u k t s k a d e r forstås skade r, d e r o p s t å r ved, at en leveret vare u n d e r o m sæ tn in g , o p b e v arin g , ben yttels e eller forbru g v o lder skade på perso n eller ting som følge a f en farlig eg en s k ab ved varen. Et p r o d u k t kan siges at have en farlig egenskab, hvis det ikke ved a lm indeligt b rug frem b y d e r den sikkerhed , m an m ed rimelig hed kan forvente a f p r o d u k t e r a f d e n p å g æ ld e n d e art."
gerne fo ru d for Strasbourg Convention havde ekspe rtk o m m iteen m ange p ro b le m e r m ed en kone, som havde bagt en æ b lepie som gave til n a b o k o n en s fødselsdag. Æ blepien var blevet giftig og voldte skade på n a b o ko n en og h en d e s fødselsdagsgæster.
K o n e n m ed d en giftige æ blepie vil blive holdt u d e a f fremstillingen.
Bortset fra disse b em æ rk n in g er vil gavegivers p ro d u k ta n sv a r ikke blive behandlet.
P ro d u k tan sv aret vedrører skade voldt a f et a f sælgeren leveret produkt.
I Strasbourg Convention defineres kravet i artikel 2 d som følger:
"A product has been "put into circulation" when the producer has delivered it to another p erso n ."
I kravet om, at p ro d u k te t skal være ’’put into circ u latio n ” ligger ikke noget krav om, at d er skal være indgået en aftale imellem en sælger og en køber. Tilfælde, hvor f.eks. en forbruger i et s u p erm a rk ed h a r købt en flaske so d av a n d , d er e ksploderer mens h u n er på vej til kassedisken, vil være om fattet a f afhandlingen.
U d e n fo r fremstillingen vil blive holdt de erstatningsretlige problem er, som knytter sig til tilfælde, hvor en pro d u c en ts p ro d u k t eller h alvfa bri
kata stjæles, og a f tyven bringes i om sætning, eller hvor skade voldes a f et p ro d u k t, som p ro d u c e n te n h ar kasseret, m en som efter at være kasseret k o m m e r i o m sæ tn in g u den p ro d u c en ten s medvirken.
Efter definitionen om fatter afh an d lin g en ansvaret, hvor et p ro d u k t h ar voldt skade. I definitionen ligger ikke nogen b e græ nsning m ed hensyn til, på hvilken m åd e p ro d u k te t h a r forvoldt skade, eller h vad årsagen er til, at p ro d u k te t h a r forvoldt skade. Spørgsm ålet om årsagen til, at p ro d u k te r forvolder skade, vil blive b e h a n d le t i kap. 2.
I definitionens krav om at et p ro d u k t skal have forvoldt skade, ligger et krav om, at skade skal være sket på form uegoder, som er forskellige fra salgsgenstanden selv.
U d e n fo r p ro d u k ta n sv a re t vil blive h oldt sælgerens ansvar for selve salgsgenstanden. 4)
Efter E F-direktiv artikel 6 b forstås ved tingsskade:
"Skade på eller ødelæggelse a f en anden ting en d selve det defekte pro
dukt... ”
Spørgsm ålet om sælgerens ansvar for m angler eller tab a f salgsgenstan
d en løses a f de køberetlige regler. Disse vil ikke blive m edtaget i a f h a n d lingen i det om fang, de ikke h ar betydning for produktansvaret.
4. M o d el U niform Products L iability A ct (U SA) m ed ta g er i sec. 102 (F) sk a d e på p ro d u k tet selv u n d e r an sv aret efter sec. 104 og 105. D e n n e udv idelse er frafaldet i et senere lovforslag.
P ro d u k ta n sv a r forudsæ tter, at d er er sket en skade.
I d efinitionen ligger ingen begræ nsning med hensyn til, hvilke skade r d e r er sket eller til, hos hvem skade er indtrådt. A fhandlingen må basere sig på det skadebegreb, som anvendes i de erstatningsretlige regler i de forskellige retssystemer. Hvilke sk ad e r eller tab, d er dækkes, er forskelligt fra land til land. D om m ages morales kendes i Frankrig, punitive dam age kendes i USA o.s.v. I afh an d lin g en vil ikke blive forsøgt nogen b e d ø m melse a f skadebegrebet i forhold til produktansvarsreglerne. S kadebe gre
bet er en del a f de erstatningsretlige regler, som g æ ld er i de forskellige lande, og sk ade begre bet i de enkelte lande er stort set fælles, uanset på hvilken m å d e skade er forvoldt.
I intet retssystem, jeg h a r kendskab til, finder p ro d uktansvarsreglerne an vendelse på a n d r e sk ad e r end dem , som værnes a f v ed k o m m e n d e lands erstatningsretlige regler. S kadebegrebet er et generelt erstatningsretligt spørgsm ål.
I kap. 10 om forsikringsdæ kning a f p ro d u k ta n sv a r vil spørgsm ålet om, hvilke skader, der b ø r være forsikringsdækket, blive behandlet.
1.4. Systematik.
N o rm a lt indledes en fremstilling a f prod u k tan sv a rets regler med en histo
risk g en n e m g a n g a f ansvarsreglerne fra W interbottom v. Wright over M ac Pherson v. Buick M otor Co. og M 'A lister (or D onoghue) v. Stevenson til Strasbourg C onvention og de seneste am erikanske forbrugerdom m e.
M ed b ag g ru n d i opgaven h ar jeg fun d e t det rigtigt først (kap. 2) at søge at beskrive nogle a f pro d u k tan sv a rets karakteristika for derved at træ kke nogle a f de forhold frem, som gør, at pro d u k tan sv a ret adskiller sig fra a n d re fo rm e r for erstatningsansvar. En såd a n beskrivelse a f p ro d u k ta n svarets karakteristika vil have gyldighed for ethvert land, som h ar erkendt p ro d u k tsk a d e situ a tio n e n , og have gyldighed uanset hvilket in d h o ld a n svarsreglerne i det p åg æ ld e n d e land måtte have.
D a en historisk g ennem gang er nødvendig for forståelsen a f p r o d u k tansvarets udvikling og for bag g ru n d en a f de internationale bestræ belser for at harm o n isere produktansvarsreglerne, vil kapitel 3-6 in d eh o ld e en kort historisk genn e m g a n g a f p roduktansva rets udvikling. H ovedvægten i d e n n e fremstilling m å antagelig følge udviklingen i E ngland og USA, hvor p ro d u k ta n sv a re t er født, i den øvrige del a f E u ro p a , den engelskta
lende verden og i Jap a n . D e n n e fremstilling a f p ro d u k tan sv a ret historiske udvikling vil blive begræ nset a f mit ringe k endska b til udviklingen a f p ro d u k ta n sv a re t i den kom m unistiske verden, hvor allerede sproglige p ro b lem e r h ar fo rhindret mig i en rimelig tilegnelse a f en tilstrækkelig viden om p ro d u k ta n sv a re t i d e n n e del a f verden.
I det historiske perspektiv er d er store forskelle imellem tid sp u n k te rn e for, h v o rn å r de enkelte lan d e erk en d er p ro d u k tsk ad e situ a tio n en . I de lande, som h a r erk en d t p ro d u k tsk a d e situ a tio n e n , er d er igen store fo r
skelle på, h v o rn å r det enkelte land gør brug a f n y d a n n e lse r i p r o d u k t a n svarets udviklingslinier, og på hvilket stadium a f udviklingslinierne det enkelte land b ase rer sine produktansvarsregler. I det o m fa n g det er muligt efter de mig tilgængelige kilder, vil jeg søge at an fø re d o m m e og lovbe
stem m elser h v o r enkelte led i udviklingslinierne første gang bringes i anvendelse. I kap. 7-10 vil blive b eh a n d le t en ræ kke spørgsm ål in d en fo r p ro d u k tan sv a ret. D ette vil gæ lde de særlige spørgsm ål, som knytter sig til tilfælde, hvor sk ad e n ra m m e r en professionel p r o d u c e n t (kap. 7).
S pørgsm ålet om hæ ftelsen i tid for pro d u k tets skadeforvoldelse (kap. 8).
De p roblem e r, som knytter sig til det forhold, at et p ro d u k ta n sv a r kan blive næ sten u b egræ nset stort (kap. 9) og som knytter sig til p r o d u k ta n svarets fo rsikringsdæ kning (kap. 10). I kap. 11 vil blive forsøgt beskrevet nogle k o n k lu sio n er og v u rde ringer på b ag g ru n d a f p ro d u k tan sv a rets u d vikling og karakteristika.
Fremstillingen i kap. 7-10 kan ikke blive historisk. N ogen egentlig udviklingshistorie, som kan have interesse i en global sa m m en h æ n g , knytter d er sig ikke til disse spørgsmål. Fremstillingen vil d e rfo r blive kon ce n trere t om de sy n sp u n k ter og tankegange, som knytter sig til de b e h a n d le d e spørgsm ål su p p lere t m ed navnlig intern a tio n ale forslag til løsning a f de b e h a n d le d e problem er.
N å r disse k apitler medtages, skyldes det et ønske om at m edtage et så d æ k k e n d e o m rå d e som muligt a f sy n sp u n k ter og tankega nge om kring p ro d u k ta n s v a re t for derved at give afh an d lin g en en så stor værdi som muligt.
2. Produktansvarets karakteristika.
En beskrivelse a f de væsentligste a f p roduktansva rets karakteristika er generel for lande, som h a r erkendt eksistensen a f en p ro d u k ts k a d e s itu a tion og a f et ansvar herfor, og beskrivelsen vil være generel for den historiske udvikling a f produktansvaret. En beskrivelse a f p ro d u k ta n s v a rets karakteristika vil ku n n e være til hjælp, n å r m an skal bed ø m m e, hvorfor p ro d uktansva rsregle rne h a r det indhold, de h ar i de forskellige lan d e og h a r haft i det historiske forløb. Det er min opfattelse, at hele udviklingen a f p roduktansva rets regler kan beskrives som en u b rudt kurve i et koordinatsystem , hvor strengheden i ansvaret eller p e r s o n k re d sens om fan g er o rdinata kse n, og hvor tiden eller det enkelte lands ud v ik ling a f erstatningsreglerne in d en fo r om råd e t kan aftegnes på absisseak- sen.
2.1. Årsager til produktskader.
P ro d u k tan sv aret er en sælgers ansvar for, at et leveret p ro d u k t forvolder skade. Ansvaret fo ru d sæ tter en årsagssam m enhæ ng mellem et a f sælgeren leveret p ro d u k t og en ind tråd t skade.
I praksis skyldes skadeforvoldelsen i pro d u k tsk ad e tilfæ ld en e en eg e n skab ved produktet. P roduktet er defekt.
I Strasbourg Convention art. 2 c defineres en defekt på følgende m åde:
"A product has a defect when it does not provide the sa fety which a person is entitled to expect, having regard to all the circum stances including the presentation o f the product. ”
Hvad årsagen er til, at et p ro d u k t er defekt, er ligegyldigt for, om en p ro d u k tsk a d e situ a tio n opstår, m en årsagen kan være a f betydning, når m an skal tage stilling til, om ansvar skal pålægges sælgeren.
I praksis kan årsagen til et p rodukts defekt søges i følgende fo rhold:
a. I en konstruktions- eller produktionsfejl suppleret m ed en svigtende eller ikke 100% virkende kontrol. (Produktionsrisiko).
b. I en m arkedsføring a f produktet, hvor sælgeren gennem sin m a rk e d s føring h a r skabt en berettiget forventning hos om v erd e n en om, at p r o d u k
tet h a r b edre ege n sk ab er eller b edre a n ve ndelighed end p ro d u k te t viser sig at have. ( M arkedsføringsrisiko).
c. I at den tekniske udvikling, d a sælgeren leverede p roduktet, viser sig at væ re m angelfuld. U a nse t at p ro d u k te t er i overensstem m else m ed, hvad m an vidste in d e n fo r den tekniske videnskab, og uanset at p ro d u k te t var udviklet og prøvet o p til g ræ nsen for den teknologiske viden, sker skade alligevel (Udviklingsrisiko), og
d. I at p ro d u k te t efter sin art h ar farlige p ro d u k teg e n sk ab er, som n ø d vendiggør, at d e r gives advarsler, brugsanvisninger og vejledninger som i tilstrækkelig grad fjerner eller b eg ræ n se r risikoen for, at de farlige p ro d u k te g e n s k a b e r volder skade. (U ndladt advarsel).
I alle de fire tilfæ ld eg ru p p er h a r det s k ad e v o ld e n d e p ro d u k t været defekt.
F o ru d en de fire tilfæ ld e g ru p p e r hø re r m ed u n d e r p ro d u k ta n sv a re t de tilfælde,
e. hvor et p ro d u k t er i o rd e n , men hvor sælgeren er eller bør være klar over, at køberen svæ ver i en vildfarelse om produ ktets anvendelse eller anvendelighed, og hvor sælgeren ikke ad v a rer køber, og skade sker. Som eksem pel kan næ vnes et tilfælde, hvor en b o g b in d e r køber en lim, som h an tro r er anvendelig til en in d b in d in g a f bøger. Sælgeren er klar over k øb eren s opfattelse, og sæ lgeren véd, at limen er uanvendelig og vil ø d elæ g g e bøgerne, m en h an ad v a rer ikke køberen herom. K øberen a n v en d e r limen og en p r o d u k tio n a f bøger bliver ødelagt.
2.2. Forholdet til det køberetlige mangelsansvar.
H a r et defekt p ro d u k t voldt skade på køberen, kan defekten beg ru n d e såvel et p ro d u k ta n s v a r som et m angelsansvar efter købelovens regler. Er s kade lidte en a n d e n en køberen, spiller spørgsm ålet om et m angelsansvar efter købelovens regler no rm alt ingen rolle. I disse tilfælde o p s tå r til g en g æ ld spørgsm ålet om, hvorvidt skadelidte kan få det defekte pro d u k t erstattet i tilfælde, hvor p ro d u k te t er gået til g ru n d e i forbindelse med den skade, som iøvrigt er sket.
E r sk ade lidte k ø b er a f det defekte p ro d u k t, vil defekten no rm alt kunne b e g r u n d e såvel et m ang elsa n sv a r efter købelovens regler som et p r o d u k tansvar. Dette sa m m e n fa ld a f defekten som årsag til et m angelsansvar efter købeloven og som årsag til et p ro d u k ta n sv a r h a r i høj grad forledet m ange retssystemer til at m edtage skade på køberens person eller på hans e je n d o m u n d e r m angelsansvaret efter købeloven. Som det skal påvises n e d e n fo r 5.3 taler ingen saglige g ru n d e for en så d a n sam m en b lan d in g .
2.3. Bevissituationen.
P ro d u k tsk a d e situ a tio n e n i p ro d u k tan sv a rssag en er karakteriseret ved, at sk ad e lid te no rm alt ikke h a r m ulighed for bevise, hvorfor skade n skete.
S kadelidtes m ulig h e d er er i praksis begræ nset til at påvise, at et p ro d u k t var defekt, og at d e r er å r sag ssam m en h æ n g imellem d en in d tråd te skade og defekten. Skadelidte h a r norm alt ingen m ulighed for at påvise, h v o rfo r p ro d u k te t var defekt endsige for at påvise, at defekten skyldes en uagtsom a d f æ r d fra en sælgers eller en p ro d u c en ts side.
Det fo rhold, at p ro d u k tsk a d e situ a tio n e n no rm alt ikke tillader s k a d e lidte at føre et traditionelt bevis for en uagtsom a d f æ r d fra en sælgers eller en p ro d u c e n ts side, får indflydelse på p ro d u k tan sv a rsreg le rn es u d formning. Et retssystem kan leve med, at det én gang hvert tiende å r må næ gte en skadelidt erstatning i tilfælde, hvor beviset for skade volde rens uforsvarlige a d f æ r d ikke kan føres; m en intet retssystem kan acceptere at m åtte næ gte skadelidte erstatninger i m ange sager, hvor retssystemet m å erkende, at d er kan være h a n d le t særdeles uforsvarligt, m en hvor sk a d e situ a tio n e n i sin n a tu r er således sam m ensat, at den skadelidte ingen m ulighed h a r for at føre beviset for skadevolderens uforsvarlige ad fæ rd . Retssystem erne vil for disse tilfælde begynde at udvikle regler, som søger at give skade lidte en rimelig m ulighed for at g en n e m fø re sine krav. U d viklingen sker gen n e m æ n d rin g a f beviskravene i p ro d u k tsk a d e sa g e n og gen n e m en æ n d rin g a f ansvarsreglernes in d hold. Spørgsm ålet skal n æ r m ere b e h a n d le s i kap. 5 i forbindelse m ed en g en n e m g a n g a f ansva rsreg
lerne.
2.4. Fælles skadevoldende faktum.
Bevirker en defekt i et p ro d u k t, at skade sker, vil det defekte p ro d u k t n orm alt, fo rin d e n sk ad e sker, have passeret gennem m ange salgsled.
En fa b rik an t a f b ille drør til fjern sy n sap p ara ter leverer et defekt b ille d ro r til en p ro d u c e n t a f fjernsynsapparater. P ro d u ce n te n leverer fjernsyns
a p p a r a te t til en eksportør, og a p p a ra te t går nu gen n e m im portør, grossist og d e ta ilh a n d le r til en forbruger, i hvis dagligstue billedrøret ek sp lo d erer p å g rund a f defekten.
Til forskel fra næ sten alle a n d r e erstatningstilfæ lde, er p ro d u k ta n sv a re t karakteriseret ved, at sam m e s k a d e v o ld e n d e og mulig ansvarsbegrun- d e n d e fa k tu m - defekten - findes i alle de salgsled, hvorigennem det defekte p r o d u k t h ar bevæ get sig. D ette gør, at det kan være naturligt i p ro d u k ts k a d e s itu a tio n e n at ansk u e a n sv a rsp ro b lem et u n d e r ét for alle salgsleddenes ved k o m m en d e . Ved at a n sk u e a n sv a rsp ro b lem et for p r o d u ce n te r a f en defekt k o m p o n e n t, fæ rd ig v a re p ro d u c e n te n og alle m e lle m h a n d le r n e u n d e r eet, o p n å r m an en æ n d rin g i risikobedøm m elsen i fo r
h oldet til det enkelte salgsled. Spørgsmålet bliver her ikke længere et spørgsm ål, om et salgsled skal b æ re risikoen for, at et p ro d u k t er defekt og volder skade, men æ n d res til et spørgsmål om et salgsled, n år skade er sket, skal b æ re risikoen for, om det foregående salgsled kan og vil vedstå sit p roduktansva r.
F ællesskab i skadesårsag mellem flere salgsled kendes ikke i andre sk adesituationer, n å r bortses fra visse vanhjemmelstilfælde.
S pørgsm ålet om betydning a f fællesskabet i skadesårsag for flere salgs
led skal b eh a n d le s n e d e n fo r i 6.5.3.3.
2.5. Der er en sælger i enhver produktskadesag.
P ro duktansvaret er en sælgers ansvar for den skade, som et a f ham leveret p ro d u k t forvolder. I ethvert produk tsk ad e tilfæ ld e findes en eller flere sælgere, hvem det defekte p ro d u k t h ar passeret. Den risiko, som det indebæ rer, at et p ro d u k t kan volde skade, lader sig vederlægge gennem den pris, de enkelte sælgere beregner sig ved salg a f deres produkter.
Indregnes risikoen for, at et p ro d u k t kan volde skade i pro d u k tets pris, o p n å r m an gennem prissæ tningen at sprede risikoen for p ro d u k tsk a d e r ud på alle, som køber produktet. Risikoen bliver på d e n n e m åd e p ulve
riseret gennem prissæ tningen for produktet.
Det forhold, at d er består mulighed for gennem prissæ tningen for varer at spre de om kostningen ved, at varer forvolder skade, til alle de, som ø n sk er at bruge og have fordel a f de enkelte varer, er karakteristisk for p roduktansva ret. D enne m ulighed giver en langt større frihed ved u d form ningen a f produktansvarsreglerne end norm alt i en skadesituation, hvor erstatningsreglen m å vælge imellem at lade hele tabet ved en ska- deforvoldelse b æ re enten a f skadelidte eller a f skadevolder.
Disse m uligheders betydning for pro d u k tan sv a ret skal b eh a n d le s i 6.5.3.
G e n n em fø re s ansvarsregler således, at de økonom iske konsekvenser a f pro d u k tets skadeforvoldelser føres tilbage til p ro d u c e n te r og m ellem h a n d lere a f de p å g æ ld e n d e produkter, bliver det i sidste instans fo rb ru gerne a f de p åg æ ld e n d e p ro dukter, som må bæ re den ø konom iske risiko ved, at v e d k o m m en d e p ro d u k te r kan volde skade. D e n n e sa m m e n h æ n g skal beh a n d le s n e d e n fo r i kap. 9.
2.6. Produktansvarets økonomiske størrelse.
Som noget karakteristisk for p ro d u k tan sv a ret m å næ vnes den m ulighed, som b estår for, at ansvaret i økonom isk h enseende kan blive meget stort.
Store erstatningskrav u d e n f o r pro d u k tan sv a rets o m rå d e kendes. Store b ra n d s k a d e r eller trafikskader - fly stø d er sam m en - kendes, men ska-
d e m e er h er konkrete og stort se ud tø m te m ed den s k a d e v o ld e n d e begi
ven h e d s in dtræ den.
Bliver en p ro d u k tio n a f et p ro d u k t defekt, vil de defekte p ro d u k te r k u n n e o p n å en meget stor sp re dning gennem de enkelte o m sæ tningsled i s am fu n d e t, og hvert defekt p ro d u k t ru m m e r en risiko for at forvolde s k ad e og for at udløse erstatningskrav. U a nse t at d e enkelte s k ad e r m åske ikke hver for sig er alvorlige i øko n o m isk hen se en d e, vil den serie a f skader, som kan indtræ ffe, gøre et p ro d u k ta n s v a r overordentlig ø k o n o misk b y rde fyldt og rejse spørgsm ålet om en b eg ræ n sn in g a f størrelsen a f en sælgers mulige pro d u k tan sv a r.
F o ru d e n p ro d u k ta n sv a re ts størrelse, hvor et p ro d u k t forvolder en stor serie skader, b ø r næ vnes p ro d u k tan sv a rets størrelse i fo rh o ld til prisen for det sk a d e v o ld e n d e p rodukt. D e r er ingen sa m m e n h æ n g imellem p ri
sen på et p ro d u k t og størrelsen a f d en skade, p ro d u k te t kan forvolde.
Risikoen ved, at et p ro d u k t er d efekt og v older skade, styres a f helt a n d re fa k to rer en d p ro d u k te ts pris. P roblem erne om p ro d u k tan sv a rets ø k o n o miske størrelse og p ro d u k tsk a d e k a ta stro fe n vil blive b eh a n d le t i kap. 9.
2.7. Tidsfaktorens betydning.
Så længe et p ro d u k t eksisterer, består m ulighe den for, at p ro d u k te t volder skade. F o rvolder et p ro d u k t skade f.eks. 15 år efter, at p ro d u k te t h ar fo rla d t fæ rd ig v a re p ro d u c e n te n , kan han blive in d d ra g e t i en p ro d u k ta n - svarssag, u d e n at han reelt h a r m ulighed for at vide, h vad d er skete d enga ng, og hvad d e r er sket sidenhen.
T id sfak to re n s bety d n in g for p ro d u k tan sv a rssag en rejser spørgsm ålet o m gennem førelse a f a n d re forældelsesregler en d de, som i dag kendes, hvor en foræ ldelse først løber fra det tidspunkt, hvor en sk ad e er sket eller fra det tid sp u n k t, hvor et erstatningskrav erkendes.
T id sfak to re n s bety d n in g for p ro d u k ta n sv a re t vil blive b e h a n d le t i kap.
8.
3. Produktansvarets betydning.
I en a fh an d lin g om p roduktansva rets udvikling er det naturligt at reflek
tere over p roduktansva rets betydning i sam fundet, for erstatningsretten og for erstatningssagerne. En såd a n fremstilling s p æ n d e n d e fra de første pro d u k ta n sv a rssa g e r om kring 1840 til i dag, er pr. definition en umulig opgave. H v orda n m åler m an et erstatningsansvars betydning, og h v o rd a n v u rd e rer m an et erstatningsom rådes betydning for den tid og det s a m fund, hvori ansvaret optræ der.
O pgaven er umulig.
U anset dette opleves p roduktansva rets betydning i sa m fu n d og tid hos én, som igennem m ange år h ar beskæftiget sig m ed p ro d u k ta n sv a re t i m ange sa m m e n h æ n g e - nationalt og internationalt. D e r d a n n e s en o p fa t
telse af, hvilken rolle p ro d u k tan sv a ret spiller, og d er d an n e s et indtryk af, hvilke sociologiske forhold i sam fundet, som h a r sa m m e n h æ n g m ed p ro d u k tan sv a rets udvikling. I det følgende vil jeg beskrive d e n n e helt subjektive opfattelse.
I E ngland og USA h a r p ro d u k tan sv a ret spillet en vis rolle i tiden før end den an d e n verdenskrig. I dom ssam linger findes enkelte sager om p roduktansva r. O m kring 1890 udvikler dygtige a s s u ra n d ø re r en p r o d u k tansvarsforsikring for nogle b rø d fab rik k er i England.
Der er g rund til at tro, at p ro d u k tansva rstilfæ ldene ikke h a r spillet nogen næ vnevæ rdig rolle i tiden før den a n d e n verdenskrig.
Industriens ansvarspolicer h ar ikke focuseret på p ro d u k ta n s v a rs p ro blemet, og d æ kningsbe stem m e lse r og undtagelser i forsikringspolicerne viser ingen g e n n e m tæ n k t sam m e n h æ n g m ed det pro d u k tan sv a r, som vi k en d e r i dag. Selv i England, hvor produk tan sv a rssitu a tio n e n var erkendt, spillede p ro d u k tan sv a ret ingen rolle for forsikringsselskaberne.
Vi m ø d e r ansvarspolicer, som begræ nser d æ k n in g e n til forsikringstage
rens ’’ansva r u d e n f o r k o n tra k tsfo rh o ld .” Vi m ø d er ansvarspolicer, som u n d ta g e r fra d æ k n in g e n skade, som skyldes ’’m angelfuld besk a ffen h e d a f de a f forsikringstageren leverede p ro d u k te r .” Vi m ø d e r policer, som u n d ta g e r ’’ansvar for skade, som forsikringstageren forårsager ved til opfyldelsen a f en k o ntrakt at levere en ikke-kontraktsm æ ssig eller farlig
ydelse.” Vi m ø d e r policer, som u n d tag er skader, som er forårsaget a f et urigtigt u d sag n om pro d u k tets anvendelse i en kontraktsm æ ssig s a m m e n hæ ng. Ansvarspolicer, hvorefter "liability is ekscluded for claims arising o u t o f any p ro d u c t o r goods su p p lie d ”. Alle disse policer giver a n led n in g til svære problem er, hvis m an skal vurdere, om et p ro d u k ta n s v a r er forsikringsdækket. Det er rimeligt at antage, at h avde p ro d u k ta n sv a re t spillet en rolle, da disse policer blev formuleret, h avde m an i langt højere g ra d fra forsikringsselskabernes side været o p m æ rk s o m m e på p r o d u k t a n svarets b etydning for form uleringen a f policebestemm elserne.
F ø r d e n a n d e n verdenskrig findes ingen m o nografie r om p r o d u k ta n svar. Først i begyndelsen a f 1960-erne beg y n d e r juridiske forfattere at skrive m o n o g rafie r om pro d u k tan sv a r, og siden er d er skrevet mange. Før 1960 er det ikke lykkedes for mig at finde an d e t en d enkelte artikler i tidsskrifter og festskrifter, hvilket kan tages som udtryk for, at ansvaret ingen rolle spillede i den juridiske verden. Heri kan igen lægges en opfattelse af, at ansvaret ikke spillede nogen rolle i sam fundet. H avde ansvaret spillet en rolle i sam fundet, er d er ingen g ru n d til at tro, at universiteternes jurister, som h u n g re r efter em n e r at skrive a fh a n d lin g e r om, og advokater, som idelig m angler sager, ikke skulle have taget fat om pro d u k ta n sv a re t og dets problem er, som vi oplever det i den udvikling, som - især i USA - forløber i tiden efter den a n d e n verdenskrig.
I tiden efter den a n d e n verdenskrig sker en d ra m a tisk udvikling a f p ro d u k tan sv a rets b etydning i den vestlige verden. I d en kontinentale del a f Europa opdages ansvaret og får en væsentlig betydning. I Storbritan
nien og USA - hvor p ro d u k tsk a d e situ a tio n e n var erk e n d t - udvikler p ro d u k ta n sv a re t sig til at blive en væsentlig faktor i sa m fu n d e t og i erstatningsretten.
Det er naturligt at prøve at vurdere, hvorfor d e n n e udvikling kom.
Å rsagerne var flere.
O m stillingen fr a landbrugs- og h åndvæ rkersam fund til industrisam fund skabte en m a sse p ro d u k tio n a f goder, som var u k e n d t tidligere. M a s s e p r o du k tio n e n og industrialiseringen in d e b a r risici, som ikke kendtes i la n d brugs- og h ån d v æ rk e rsa m fu n d e t. En fejl, som hidtil h avde væ ret e n k e lt
stående, fik pludselig betydning for m ange p ro d u k te r og industrialiserin
gen a f vore omgivelser ru m m ed e risici, som først efte rh å n d e n erkendtes.
I B aker v.Lull Engineering (USA) 1) beskriver C h ie f Justice Tobriner udviklingen p å følgende m åde:
1. Se n e d e n f o r u n d e r 5.4.3.3
" T h e technologic al revo lu tion ha s c re ate d a society th at co n ta in s d a n g ers to the individual ne ver b e fo re c o n te m p la te d . T he individual m ust face th e th rea t to life a n d limb not only from the c ar on th e street or high way but from a massive array o f h a z a r d o n s m ec h an ism s a n d pro d u cts . T he radical c h an g e from a c o m para tively safe, largely agricultural, society to this industrial u nsafe o n e ha s b een reflected in th e decisi on s th at formely tied liability to th e fa ult o f a to rtfe as o r b ut no w are m ore co n ce rn ed with th e safety o f the individual w h o suffers the loss."
I tiden efter den an d e n verdenskrig oplever den vestlige verden et ø k o n o m isk opsving, som er u den sam m enligning i den vestlige verdens nyere økon o m isk e historie.
D ette økon o m isk e opsving in d e b æ re r en udvikling a f industrielle proces
ser på næ sten alle o m rå d e r a f vores tilværelse. F ø d ev arer u n d e rg å r nu en udvik len d e kemisk påvirkning gennem fo d e r og g ø dningsstoffer og g e n nem industrielle processer. Pakning a f varer i m ange fo rm e r ru m m e r en industriel proces. D et lan d b ru g sp ro d u k t, som i 1920 blev ført til m arkedet i natu rtilsta n d , er i 1960 blevet til en k o m b in atio n a f G u d s indsats og en kem isk industri. F o rb ru g ssa m fu n d e t udviklede en m æ n g d e a f elektriske og m ekaniske hjæ lpem idler, som ikke h ar været k en d t tidligere. V askebal
je n afløses a f en vaskem askine m ed tørretum bler. O pva ske n efter fa m i
liens m id d ag forsvinder i et sophistikeret ap p a rat. H usenes op v arm n in g går fra kakkelovne og b ræ n d e p e jse til c o m puterstyrede oliefyr og g a s a n læg.
H ver gang et p ro d u k t u n d e rg å r eller påvirkes a f en industriel proces, indbygges en risiko for, at p ro d u k te t tilføres egenskaber, som kan fo r
volde skade.
D en økon o m isk e udvikling, som skabte eller som var b e g ru n d e t i in dustrialiseringen a f vore omgivelser og navnlig a f vore forbrugsgoder, udviklede en politisk ideologi g ående ud på, at individet b u rd e forbruge mest muligt på kortest mulig tid. R ep arer ikke - køb noget nyt, m åtte blive en livsholdning hos en industri og i et sam fu n d , som var låset så fast i et forbrugs- og p ro d u k tio n sm ø n ste r, at om ko stn in g e rn e ved at reparere et p ro d u k t, som var fejlproduceret, eller som var blevet beskadiget, var langt større end om ko stn in g e rn e ved p ro d u k tio n a f et nyt p rodukt.
Ingen p r o d u k tio n er 100% sikker. I enhver p ro d u k tio n b estår en risiko for, at p ro d u k te r k an have u forudse te egenskaber, som kan volde skade.
P ro d u k tsk a d e situ a tio n e n er et b arn a f industrialiseringen a f vore fo r
brugsgoder. En p o litis k /ø k o n o m is k ideologi g åe n d e ud på at skabe størst muligt forbrug, m å in d e b æ re et krav om, at forbruget kan ske u d e n skade på d en enkelte. D a 100% sikkerhed herfor ikke kan o pnås, e r d e t naturligt, at d e n n e p o litis k /ø k o n o m is k e ideologi m å kræve, at den skadelidte i
p ro d u k tsk a d e situ a tio n e n får erstatning. P ro duktansvaret bliver derm e d en om ko stn in g i verdens forbrug.
De skadevirkninger, som industrialiseringen a f vore fo rbrugsgoder og a f vore omgivelser indebæ rer, skaber kraftige reaktioner i sam fundet.
M iljøforurening skaber grø n n e g ru p p e r og græ srodsbevægelser, og p r o d u k ts k a d e r er en naturlig g enstand for forbrugerorganisationernes aktivi
teter. Specielt for u d fo rm n in g en a f p ro d u ktansva rsregle rne spiller den styrke, som forbrugerorganisationerne o p n å e d e i den vestlige verden en betydelig rolle. Dette gæ ld er især for udviklingen a f et strengere p r o d u k ta n sv a r en d det, som ville følge a f en anvendelse a f den traditionelle erstatningsrets regler og for udvidelsen a f prod u k tan sv a rets personkreds.
I tiden efter den a n d e n verdenskrig e rk en d er - i hvert fald alle lande i den vestlige verden - p ro d u k tsk ad e situ a tio n en . De udviklingslinier, som skal beskrives nedenfor, kan findes i alle de vestlige lande, selv om udviklingen ikke g år lige hurtigt i alle landene. Langsom st går u d v iklin
gen nok i E ngland, som gennem sin retstradition føler sig b u n d e t a f tidligere afgørelser om p roduktskade r. I lan d e som først efter den a n d e n verdenskrig e rk e n d e r p ro d u k tsk ad e situ a tio n en s særlige karakter, h ar d o m sto le n e haft større frihed i deres forsøg på at udvikle rimelige og afb a la n c e re d e erstatningsregler.
I de vesteuropæ iske lande udviklede dom sto le n e i tiden efter den a n d e n verdenskrig sk æ rp ed e ansvarsregler for p ro d u k tsk ad e situ a tio n en . M ed det handelssam kvem , som findes mellem landene i Europa, vil det væ re uheldigt, om de enkelte landes dom stole udviklede prod u k tan sv a rs- regler, som var alt for forskellige. I 1969 beslutter justitsm inistrenes ko mite u n d e r Europarådet (C CJ) at nedsæ tte en ekspertkom ite m ed det formål at søge at harm o n isere p ro duktansva rsregle rne i E uropa. R esu lta
tet blev Strasbourg Convention on Products Liability in regard to Personal Injury a n d Death.
To år førend arbejdet var færdigt i Strasbourg, påbe g y n d te Fællesmar- kedskom m issionen i 1974 et arbejde med henblik på at harm o n isere p r o d u k tansvarsreglerne i F ællesm arkedet. Flere lande forsøgte at standse dette initiativ m ed henvisning til arbejdet i S trasbourg; m en forgæves.
K om m issione n ville g ennem føre arbejdet og F æ llesm ark ed slan d en e s re
geringer satte da de sam m e perso n er i E F -arb ejd sg ru p p en , som havde siddet i ek spertkom iteen i Strasbourg. Det kan ikke undre, at direktivfor
slaget kom til at ligne Strasbourg Convention.
F æ llesm ark ed sk o m m issio n en ø nskede at vise sin selvstæ ndighed i fo r
h o ld til E u ro p a rå d e t, så direktivforslaget skulle afvige fra Stasbourg C on
vention. F æ llesm arkedskom m issionen m edtog forbrugertingskade u n d e r direktivforslagel, hvilket skabte p ro b lem e r m ed industriens o rg a n isa tio
ner, og k o m m issionen foreslog b e græ nsninger a f p ro d u k tan sv a rets m a k simale størrelse, hvilket gjorde fo rb rugerorganisationerne rasende. Lov
forslag i Norge, Sverige og F inla nd baseret på Strasbourg C onvention er standset. Først i juli 1985 lykkedes det i F æ llesm arkedet at indgå de kom p ro m iser, som gjorde det muligt at g enne m føre direktivet. Direktivet g en n e m fø res u d en at de centrale spørgsm ål, som knytter sig til en h a r m o nisering a f pro d u k tan sv a rre g le rn e i fæ llesm arkedslandene, er løst.
Direktivets b a ggrund, in d h o ld og beg ru n d elser skal b e h a n d le s i an d e n del. Det fo re k o m m e r at være særdeles usikkert om gennem førelsen a f direktivet tilvejebringer nogen h arm onisering a f interesse for p r o d u k ta n svarsreglerne i E uropa.
Det er vanskeligt at vide, hvilken rolle p ro d u k tsk ad e tilfæ ld et spiller i E u ro p a . I E ngland h a r Pearson-betæ nkningen 2) udtalt sig om s p ø rg sm å let i E ngland:
” 1201 T he n u m b e r o f injuries c au s ed by p ro d u c ts is relatively small, a n d the risk o f d e ath is lo w er th an for o t h e r categories o f injury. T h ere are no p u b lis h ed statistics, but o u r p erso n al injury survey suggests th at b etw een 30.000 a n d 40.000 injuries a year ( a b o u t 1 per cent o f all injuries) m ay be c au sed by defective p ro d u c ts o th er t h a n drugs. O f these, so m e th in g ov er 10.000 o c cu r d u rin g the c our se o f work, a n d a fu rth er 10.000 involve services as well as defective products .
1202 We estimate th at a r o u n d 5 p e r cent o f these 30.000 to 40.000 injuries attract c o m p e n sa tio n either th ro u g h tort or th ro u g h contract. T h e average a m o u n t paid is less t h a n £500, h a lf th e average for tort c o m p e n sa tio n os a whole. C laim s in respec t o f liability for p ro d u c ts a n d services repre se nt a b o u t I p er cent o f all cla ims o n insurers, b u t acc o u n t for only 0-3 p e r c en t o f busi ne ss in the courts. T h es e estim ates, a n d o t h e r evidence from th e in su ra n ce survey, suggest th at cla ims involving p ro d u c ts liability ten d to be d isp o se d o f at an earlier stage th an o th er cla im s.”
Sin kraftigste udvikling h a r p ro d u k tsk a d e tilfæ ld e n e haft i USA.
U dviklingen siden den a n d e n verdenskrig tog en såd a n fart, at pro d u k - tansvarssagerne blev et p roblem for det am erikanske sa m fu n d , for a m e rikanske p ro d u c e n te r og for am erikanske forsikringsselskaber. I 1976 ned sa tte den federale regering en "Interagency Task Force on Products Liability", hvis ra p p o rte r blev offentliggjort i 1977. D en 31. o k to b e r 1979 offentliggjorde d en federale regering en M odel Uniform Products Liability
A ct som et forsøg på at styre og koordinere udviklingen a f p r o d u k ta n s v a ret i USA. I maj 1984 forslog United S ta tes S e n a te C om m itte on C om merce, Science a n d Transportation lovforslaget gen n e m fø rt som federal lov. Lovforslaget, d e r er frem sat igen 3. j a n u a r 1985, vil i det følgende
2. Ro yal C o m is sio n o n Civil Liability a n d C o m p e n s a t i o n for Perso nal Injury. L o n d o n 1978 p. 256.
blive om talt som "Forslag til Products Liability Act". Foreløbig er lovens gen n e m fø relse forsinket i Congressen. Udviklingen i USA må u n d re på bag g ru n d a f d en meget mere afbalance rede holdning, m an m ø d e r til p ro d u k ta n sv a rsp ro b le m e t i lande som Frankrig, Tyskland, E ngland, J a pan og de skandinaviske lande, som industrielt og forbrugsm æssigt er lige så højt udviklede som USA.
Forskellen ligger formentlig i en ræ kke fa k to rer a f sociologisk art.
Disse sociologiske faktorer h ar intet m ed p ro d u k tan sv a rets n a tu r at gøre, m en de er afg ø ren d e for den udvikling, som p ro d u k ta n sv a re t h a r fået i
USA siden d en a n d e n verdenskrig.
Som væsentlige faktorer kan nævnes:
a) USA er det land i verden, som h ar flest advokater i fo rh o ld til indbyggertallet. I 1983 fandtes en advo k a t for hver 388 indbyggere 3). A f disse a d v o k a te r skønnes at halvdelen h a r m indre end 10 års praksis ba g grund, at en trediedel h ar m indre end 5 års, og at om kring halvdelen er u n d e r 35 år gamle.
b) I USA skal d en ta b e n d e part ikke betale sagsom kostninger til den part, som vinder sagen. Det er d erfor om kostningsfrit at in d d rag e en person eller en virksom hed i en retssag. Det er d e rim od kostbart for disse p e rso n e r og v irk so m h ed er at forsvare sig im od uberettigede krav. Den p ro c e sb e g ræ n se n d e virkning, det h a r i vesteuropa at skulle betale sagsøg
tes sagsom kostninger, hvis en sag er rejst m ed urette, kendes ikke i USA.
c) Det am erikanske salæ rsystem for ad v o k a te r (contingent fee) kendes stort set ikke i E uropa. Efter dette salærsystem beregner ad v o k a te n for den v in d e n d e part sit salæ r som en procentdel (op til 50%) a f den erstat
ning, som skadelidte opnår. Det er ikke klart, om dette system virker b e f o rd re n d e på sagernes antal, m en systemet virker fo rh ø je n d e på de erstatningssum m er, som tilkendes i erstatningssagerne. Erstatningsni- veauet bliver hæ vet på g rund a f salærsystemet, hvilket i p roduktansva rs- sagerne klart bety d er en o m kostning for industrien. I E u ro p a beregnes a d v o k a ts a læ r e r efter fastsatte takster, og størrelsen a f salæ ret er stort set uafh æ n g ig a f sagens udfald.
d) Pro d u k tan sv arssa g er i USA b e d ø m m es ofte a f en ju ry, hvor sagerne i E u ro p a b e d ø m m e s a f juridiske dom m ere. D e n n e forskel får indflydelse på p ro c e d u re n for dom sto le n og får formentlig også indflydelse p å virk
ningerne a f især en følelsesladet argum entation. I B aker v. Lull Enginee-
3. Peter M egarg ee Brown: T he Lawyers Professional In d e p e n d e n c e . A m eric an Bar A sso ciation 1984 p. 26f og 45. Til s a m m e n lig n in g oplyse r Toshihiro M itsui, at der i J a p a n m ed en befo lk n in g på 100 mio. indbyg gere findes en a d v o k a tsta n d på 12.000 m ed le m m er.
Pro d u ct Liability Intern a tio n a l 1983 p. 130
ring Co. var det d og ikke juryen, som tog ansvaret for det vel videstgående ansvar, vi e n d n u h a r set in d en fo r produ k tan sv a rerets o m råde, se herom n e d e n fo r 5.4.3.3. Det er usikkert, om jurysystem et fører til strengere ansvarsregler end et system, hvor erstatningssagerne bed ø m m es a f ju r id i
ske dom m ere. Jurysystem et in d e b æ re r dog en ten d en s til højere p e r s o n sk ad e erstatn in g er og til mere om fatten d e og d erm e d mere kostbare p ro cesser.
e) I USA a n e rk en d e s ø konom iske krav, som ikke kendes i europæ iske landes erstatningsret i form a f punitive dam ages.
f) Ved p erso n sk a d e i USA skal erstatningskravet dæ k k e skadelidtes forsørgelse og u le m p e r som følge a f skadestilføjelsen til forskel fra de fleste eu ro p æ isk e lande, hvor en del a f udgifterne til skadelidtes forsør
gelse og b e h a n d lin g bæres a f de sociale sikkerhedssystemer. Erstatnings
rettens opgave i USA kan ikke undgå at få indflydelse på erstatningsni- veauets højde.
Spørgsm ålet om navnlig punitive dam ages og sagsom kostningsspørgs- m ålenes b etydning for p ro d u k tan sv a ret i USA skal beh a n d le s n ed e n fo r 9.4.
I Japan h a r p ro d u k tan sv a ret været erkendt i hvert fald siden den anden verdenskrig. G ru n d la g e t for prod u k tan sv a ret er en traditionel culparegel o m fa tte n d e såvel prod u c en ter, som m ellem handlere. J a p a n h ar været ram t a f store p ro d uktskade -katastrofer, som skal b e h a n d le s i kap. 9, hvor det gennem forligsforhandlinger er lykkedes at o p n å erstatninger til de ska d e ra m te og at få tilvejebragt fonde, d er kan overtage forsørgelsen og pleje a f de skaderam te.
I de øvrige lande i Asien u d e n f o r den kom m unistiske verden spiller p ro d u k ta n sv a re t ikke nogen stor rolle. I disse lande er interessen i at opbygge og beskytte industrien stor, hvorfor p ro d u k tan sv a ret holdes på et ret traditionelt erstatningsretligt grundlag. I alle lan d en e kendes p ro d uktansvar, og reglerne er forskellige fra land til land. N ogen asiatisk n orm for p ro d u k ta n sv a r findes ikke.
I A ustralien m in d er udviklingen og betydningen a f p ro d u k tan sv a ret om udviklingen i England. Den engelske afgørelse D onoghue v. Stevenson er stadig den ledende afgørelse for Australsk produktansvar.
4. Produktansvarets udviklingslinier.
Generelt.
4.1. Opgaven.
I det følgende skal p ro d u k tan sv a rets udviklingslinier søges beskrevet. I det følgende vil jeg prøve at beskrive en ræ kke udviklingslinier fra den helt s p æ d e start a f pro d u k tan sv a ret, begræ nset til et sæ dvanligt culp aa n - svar for en sælger for skade, som er sket hos hans u m id d e lb a re køber, til et strict ansvar for skader, som ra m m e r enhver og som er forårsaget a f p ro d u k ter, som er defekte. G e n n e m d e n n e beskrivelse a f udviklingsli
nierne er det mit håb, at en læser, uanset i hvilket land h an m åtte befinde sig, m åtte have glæ de a f fremstillingen i det p u n k t a f udviklingslinien, h v o rp å det retssystem b efin d e r sig, hvis p ro d u k tan sv a rsreg le r læseren m åtte interessere sig for.
4.2. Udgangspunktet.
En beskrivelse a f udviklingslinier m å starte et sted.
N aturligt for en fremstilling a f p ro d u k ta n sv a re t vil det være at starte m ed den engelske dom i sagen W interbottom v. Wright 1).
D e n n e d o m frem hæves ofte i produ k tan sv a rslitteratu ren som den dom, som in tro d u c e re r p ro d u k ta n sv a re t i verden. M ange gange er d o m m e n refereret eller gengivet i p ro d u k tansva rslitteraturen, m en sjældent v u rd e rer litteraturen spørgsm ålet om d o m m e n s rigtighed eller hensigtsm æssig
hed. 2)
Sagen W interbottom v. Wright drejer sig om et tilfælde, hvor en k a re t
m ag er h av d e lavet en karet til det engelske postvæsen. K areten var dårlig, så en dag b rø d kareten sam m en, og kusken kom til skade. K usken var a n sa t hos en arbejdsgiver, som h avde en aftale m ed postvæ senet om udleje a f kuske til postvæsenet. K usken an lagde sag im od karetm ageren m ed p å s ta n d om at få erstatning. U anset at det erkendes i d o m m en , at kareten var dårlig, bliver karetm ageren frifundet for kuskens krav om erstatning.
1. (1842) 10 Mees WI09, 152 Eng Reprint 402.
2. D o m m e n kritiseres d o g a f R ichard A. Epstein: M o d e rn Pr oducts Liability Law. p. 9 ff.
