S T R A F F E L O V AF 15. APRIL 1930

(1)

B O R G E R L I G

S T R A F F E L O V

AF 15. APRIL 1930

OG

LOV AF S. D. OM IKRAFTTRÆDEN AF BORGERLIG STRAFFELOV M. M.

UDGIVET MED KOM M ENTARER AF

O L U F H. K R A B B E

PROFESSOR VED UNIVERSITETET

U N D E R M E D V I R K N I N G A F C A N D . J U R I S CaR L RaS T I N G

G. E. C. GADS FORLAG • KØBENHAVN 1931

(2)

Trykt hos Nielsen & L yd iche (Axel Simmelkiær), København.

(3)

F O R O R D

D

enne kommenterede Udgave af den nye Straffelov er be

stemt dels til Brug for praktiske Jurister, dels som et fore

løbigt Grundlag for Universitetsundervisningen i Strafferet. K om mentarerne er i væsentlig Grad byggede p aa Motiverne til de i Tidens Løb frem kom ne Lovudkast og R egeringsforslag sam t paa de foreliggende system atiske Frem stillinger vedrørende Strfl. 1866. Navnlig er ved Kommenteringen af Lovens særlige Del Frem stillingen i Goos’s Den danske Strafferets specielle Del benyttet i sam m entrængte Udlog ved flere af Lovens Bestem melser, hvor Æ ndringer i de hidtidige Regler ikke har nødven- diggjort en fuldstændig O marbejdelse.

Til Afbenyttelse ved Udgivelsen har cand. juris Carl Hasting stillet til min Raadighed en af ham udarbejdet udførlig K om mentar til Regeringsforslaget af 1924. Ikke blot var herved et meget betydeligt tilrettelæggende Arbejde udført, men cand.

Rastings Kom m entarer har tillige for adskillige Partiers Ved

kommende uden væsentlige Æ ndringer kunnet indarbejdes i nærværende Kom m entar. Kun herved og ved den udm ærkede Bistand, cand. Rasting ogsaa p aa anden M aade har ydet mig, er det blevet muligt, at nærværende Udgave af Straffeloven alle

rede nu kan foreligge.

Københa vn, i Ma r ts 1931.

O LU F H. K R A BBE

(4)

ANVENDTE FORKORTELSER.

D. K. F. bet. Dansk Krim inalistforcnings Forhandlinger.

F. I bet. F orslag til Almindelig borgerlig Straffelov, frem sat af Justitsm iniste

riet 1924.

F. I I bet. F orslag til Borgerlig Straffelov, 1928.

F. II Ik raf lttrl. bet. F orslag til Lov om Ikrafttræden af Borgerlig Straffelov m. 111., 1928.

F. III bet. Fo rslag til Borgerlig Straffelov, 1929.

F. III Ikrafttrl. bet. F orslag til Lov om Ikrafttræden af Borgerlig Straffelov m. m., 1929.

Goos Alm. D. bet. G. Goos: Den danske Strafferets almindelige Del. Forste Afsnit: Forbrydelsen. Kbhvn. 1878.

Goos Indi. bet. G. Goos: Indledning til den danske Strafferet. Kbhvn. 1875.

Goos Sp. D. 1, II, III bet. C. Goos: Den danske Strafferets specielle Del. Kbhvn.

I 1895, II 1895, III 1896.

H .D. bet. Højesterets Dom.

H . R. T. bet. Hojesteretstidende.

Ikrafttrl. bet. Lov Nr. 127 af 15. April 1930 om Ikrafttræden af Borgerlig Straffe

lov m. m.

L. 66 bet. Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Febr. 1866.

L. 66 Mot. bet. Motiver til det af den i 1859 nedsatte Kommission udarbejdede Udkast til Straffelov.

N. T. f. S. bet. Nordisk T idsskrift for Strafferet.

Rpl. bet. Lov Nr. 90 af 11. April 1916 om Rettens Pleje.

Strfl. bet. Borgerlig Straffelov Nr. 126 af 15. April 1930.

Strfltill. 1911 bet. Midlertidig Lov Nr. 63 af 1. April 1911 om ogle Æ ndringer i Straffelovgivningen.

Torp Alm. D. bet. Carl Torp: Den danske Strafferets almindelige Del. Kbhvn.

1905.

Torp Angreb bet. Carl Torp: Strafbare Angreb paa Liv og Legeme. 3. Opl.

Kbhvn. 1923.

U. I bet. U dkast til Almindelig borgerlig Straffelov, med Motiver, udarbejdet af den i 1905 nedsalte Kommission. Kbhvn. 1912.

U. I A bet. Udkast til Tillægslov A om den ved Siden af den almindelige bor

gerlige Straffelov gældende Straffelovgivning m. v., udarbejdet af samme Kommission 1912.

U. II bet. U dkast til Lov om almindelige borgerlige Forbrydelser, med Motiver, udarbejdet af Carl Torp. Kbhvn. 1917.

U. II F l. bet. U dkast til Lov om Forseelser i borgerlige Forhold, med Motiver, udarbejdet af Carl Torp, Kbhvn. 1917.

U. II A bet. Udkast til Tillægslov A om Ikrafttræden af Lov om almindelige borgerlige Forbrydelser sam t om Forseelser i borgerlige Forhold m. m., ud

arbejdet af Carl Torp. Kbhvn. 1917.

U. III bet. Udkast til Almindelig borgerlig Straffelov, med Motiver, udarbejdet af den i 1917 nedsatte Kommission. Kbhvn. 1923.

U. III Fl. bet. U dkast til Lov om Forseelser i borgerlige Forhold, med Motiver, udarbejdet af samme Kommission. Kbhvn. 1923.

U. III A bet. U dkast til Lov om Ikrafttræden af Almindelig borgerlig Straffelov samt af Lov om Forseelser i borgerlige Forhold m. m. Tillægslov A. Ud

arbejdet af samme Kommission. Kbhvn. 1923.

U.f.R. bet. Ugeskrift for Retsvæsen.

(5)

LITTERATURFORTEGNELSE.

Oversigt over clen under Forarbejderne til Straffeloven fremkomne L ilteratur angaaende de forberedende U dkast og Regeringsforslagene, herunder de i L»ansk Krim inalistforenings Aarbøger trykte Indledningsforedrag ved de i Foreningen afholdte Moder om Drofteise af Straffclovsreform en.

I. Loven i det hele.

Sehrøder, F .: Foredrag om U. I. D .K.F. 1912, 3.

Torp, C.: Foredrag om U. I. D.K.F. 1912, 22.

Torp, C.: F ored rag om U. II. D.K.F. 1917, 5.

Jacobsen, J. H artvig: Det tredje Udkast til ny Straffelov (U. III). U.f.R. 1923 B.

193.

Jørgensen, Troels G.: Nævningernes Kompetence ifølge Straffelovsudkastet (U.

III). U.f.R. 1924 B. 133.

Haack, Olaf: Den danske Regerings Straffelovsforslag (F. I). N.T.f.S. 1925, 1.

Krabbe, Oluf H .: Straffclovsforslaget (F. I). U.f.R. 1925 B. 1.

Forhandling ang. F. II. (Indledere: Olaf Ilaack, Aug. Wimmer, E rik P. Kamp- mann, Axel Bang, Jesp er Simonsen, Aug. Goll). D .K.F. 1928, 9.

Krabbe, Oluf H .: Det nye Straffelovsforslag (F. II). U.f.R. 1928 B. 257.

Krabbe, Oluf H .: Det tredje Straffelovsforslag (F. III). U.f.R. 1929 B. 249.

II. Lovens almindelige Del.

1. A f h a n d l i n g e r i N. T. f. S.

a. Vedrørende U. II.

Side Goll, Aug.: Prof. C. Torps Slraffelovsudkast. Alm. D el... 1918, 38 ff., 77 ff.

Meyer, K arsten : Paatalen ... 1919, 95 Haack, O.: Bemærkninger om F rih ed sstraffen ... 1921, 75 Brøchner-M ortensen: Bemærkninger om Frihedsstraffens O rdning___ 1921, 97 Jørgensen, Troels G.: Frakendelse af stalsborgerlige Rettigheder m. v. 1921, 106 Fussing, Thorkil: Bem ærkninger om Frih edsstraffens O rdning... 1921, 201

b. Vedrørende U. III.

Krabbe, Oluf II.: Om de korte Frih edsstraffe og Bodestraffens P ro

portionalitet ... ..1923, 71 Jørgensen, Troels G.: Straffedom m e som Grundlag for Rettighedsfor-

tabelse ...1923, 260 Lett, G.: Sikkerhedsforanstaltninger i Stedet for S tr a f... ..1923, 267 Fussing, Thorkil: Løsladelse paa Prøve ...1924, 62 W aagensen: Nogle Bemærkninger om F r ih e d sstra ffe n ... ..1924, 72 Jørgensen, Troels G.: Definitionerne i § 3 ...1924, 205 Haack, Olaf: Tilregnelighedsbetingelsernes A ffattelse... ..1924, 211 Goll, Aug.: Tilregnelighedsbegrebet ...1924, 328 Borgsm idt-Hansen, K .: Bem ærkninger om Ungdomsfængslet (se des

uden nedenfor ad F. II) ...1925, 64 Skjerbæk, Oluf J .: Om Anvendelse af Ungdomsfængsel (se desuden

nedenfor ad F. II) ...1925, 229

(6)

X

Side c. Vedrørende F. I.

W aagensen: Nogle Bemærkninger om F rih e d sstra ffen e ... 1925, 91 Ahnfelt-Rønne, Ø.: De i R egeringsforslagets §§ 18, 41, 45, 48, 49, 69,

72, 75, 76 og 78 indeholdte Bestem m elser om Justitsm inisterens

Kompetence ... 1925, 190 Levin, Benny: Bidrag til Sporgsm aalet om Rehabilitation... ... 1925, 273 Neve, Georg: Om Tilregnelighedssporgsm aalet i Belysning af moderne

psykiatriske Problemer ... 1926, 132 d. Vedrørende F. II.

Levin, Benny: Borgerlig Oprejsning ... 1928, 365 Borgsm idt-Hansen, K .: Om Ungdom sfængsel... ... 1929, 242 Skjerbæk, Oluf J .: Om Ungdom sfængsel... 1930, 46

2. A f h a n d l i n g e r i U. f. R.

Jørgensen, Troels G.: Paakræ vcs Straffelovsudkaslets Regel om F r a  kendelse af Slilling og Virksomhed paa Grund af strafbare Mis

brug af d i s s e ? ... 1921 B., 65 Jørgensen, Troels G.: Om Sam m enstodsreglerne i nuværende og kom

mende Straffelovgivning ... 1925 B., 57 3. F o r e d r a g i D a n s k K r iminal i s t f o r e n i n g , t r y k t e i D. K. F.

a. Vedrørende U. I.

Torp, C.: Affattelsen af T ilregnelighcdsparagrafferne... 1912, 71 Friedenreich, A.: Samme Emne ... 1912, 84 Krabbe, Oluf IL : Bestemm elserne om Forsøg og M eddelagtighed... 1913, 1 Torp, C.: Samme Emne ... 1913, 30 Cold, C. E .: Indledende Bestem m elser og Straffelovens V irkek reds---- 1913, 69

Fussing, Thorkil: Bestemm elserne om Frih edsstraffe ... 1923, 9 Torp, C.: Bestemm elserne om Forvaring i Stedet for S tr a f... 1924, 38 Wimmer, Aug.: Lovovertræderens mentale Tilstand som Betingelse for

Straf ... 1921, 86 c. Vedrørende F. I.

Ahnfelt-Rønne, Ø.: Bestemm elserne om Justitsm inisterens Kompetence 1925, 45 Se endvidere:

Hurwitz, Stephan: Konfiskation i Anledning af begaaede Lovovertræ

delser. Kbhvn. 1930, S. 265 ff.

III. Lovens særlige Del.

1. A f h an d l i n g e r i N. T. f. S.

a. Vedrørende U. II.

Poulsen, P. C.: Kap. 14 (falsk F o rk larin g)... 1918, 195 Knox, John: Kap. 19 (Tiggeri, Løsgæ ngeri og skadelig Erhvervsvirk

somhed) ... 1918, 210 Haack, O.: Kap. 20 og 21 (Forbrydelser i Fam ilieforhold og Forbry

delser mod Kønssædeligheden) ... 1918, 276 Knox, John: Kap. 24 (Freds- og Æ rekræ nkelser)... 1918, 292 Sachs, II.: Kap. 16 (Dokumentfalsk) ... 1918, 315 Sachs, H .: Kap. 25 (Berigelsesforbrydelser) ... 1919, 1 Poulsen, P. C.: B randstiftelsesparagraferne ... 1919, 277 Haack, Olaf: Kap. 22 (Forbrydelser mod Liv og L egem e)... 1920, 137

(7)

XI

Side b. Vedrørende U. III.

Knox, John : Kap. 22 (Betleri, Løsgængeri og skadelig Erhvervsvirk

somhed) ... 1921, 120 Poulsen, P. C.: B ran dstiftelsesfo rbrydelsen ... 192-1, 139 Haack, Olaf: Kap. 26 (Forbrydelser mod den personlige F rih e d )... 1924, 195 Thalbitzer, S .: En overflødig P a ra g raf (§ 210: kønslig Usædclighed

mellem Personer af samme K on)... 1921, 320 Haack, Olaf: Kap. 23 og 21 (Forbrydelser i Fam ilieforhold og Forbry

delser mod Konssædcligheden) ... 1925, 26 c. Vedrørende F. I.

Sachs, H enrik: Kap. 28 (B erigelsesforb ryd elsern e)... 1925, 124 Jørgensen, Troels G.: Spredte Bem ærkninger til Kap. 13—17... 1925, 327

2. A f h a n d l i n g e r i U .f.R .

Skadhauge: Den nye Straffelov og Sæ delighedsforbrydelserne... 1924 B., 213 Thalbilzer, S .: Straffelovsforslaget og de hom osexuelle... 1925 B., 105 3. F o r e d r a g i D a n s k K r i m i n a l i s t f o r e n i n g , t r y k t e i D. K. F.

a. Vedrørende U. I.

Ussing, C.: Affattelsen af § 255 (Frihedskræ nk elser)... 1912, 157 Rüdinger, F r .: Forbrydelser mod Foster ... 1913, 115 Meyer, Leopold: Samme Emne ... 1913, 130 Torp, C.: B erigelsesforbrydelser ... 1913, 181 Torp, C.: Forbrydelser mod Sædeligheden og Forbrydelser i Fam ilie

forhold ... 1911, 3 Moller, Ju l.: Forbrydelser mod offentlig Myndigheds Udøvelse, Forbry

delser mod den offentlige Orden og Krænkelser af Sam fu nd sfred en .. 1911, 82 Juhl, T. A.: Samme Emne ... 1911 92

Sachs, Henrik: Forbrydelser mod K onssædeligheden... 1923, 77 Jacobsen, H artvig: Forbrydelser mod Liv og Legem e... 1923, 134 Ilaack, O.: Forbrydelser mod den personlige F rih e d ... 1921, 7

Se endvidere:

Jacobsen, J. H artvig: Dokum cntforbrydclscrne. Med særligt Henblik paa nogle nyere Love og Straffelovsudkast. Kbhvn. 1927.

Vinding K ru se: Ejendomsretten II. Kbhvn. 1929, S. 639 (ulovlig Om

gang med Hittegods), 735—36 (Selvtægt); Krabbe: U.f.R. 1930 B. 11 (ulovlig Omgang med Hittegods).

(8)

BO RGERLIG STRA FFELO V . A l m i n d e l i g Del .

Side

INDHOLDSFORTEGNELSE.

Kap. 1 (§§ 1—2): Indledende Bestem m elser ... 9

Kap. 2 (§§ 3—12): Almindelige Betingelser for strafferetlige Bestem m elsers Anvendelse ... 23

Kap. 3 (§§ 13—20): Strafb arh ed sb etin gelser... 38

Kap. 4 (§§ 21—21): Forsøg og M edvirken ... 61

Kap. 5 (§§ 25—30): P aatalen ... 76

Kap. 6 (§§ 31—55): S tra ffe n e ... 81

Kap. 7 (§§ 56—61): Betingede S traffed o m m e... 96

Kap. 8 (§§ 62—69): Arbejdshus og Sikkerh edsforvaring... 99

Kap. 9 (§ § 70—79): Andre Retsfølger af den strafbare H andling... 110

Kap. 10 (§§ 80—91): Straffens Fastsæ ttelse ... 124

Kap. 11 (§§ 92—97): Bortfald af den strafbare Handlings R etsfølger... 112

S æ r l i g D e l . Kap. 12 (§§ 98—110): Forbrydelser mod Statens Selvslændiglied og Sikker hed ... ..151

Kap. 13 (§§ 111—118): Forbrydelser mod Statsforfatningen og de oversle Statsm yndigheder ... ..162

Kap. 14 (§§ 119—132): Forbrydelser mod den offentlige M yndighed ..167

Kap. 15 (§§ 133—143): Forbrydelser mod den offentlige Orden og F r e d ---179

Kap. 16 (§§ 114—157): Forbrydelser i offentlig Tjeneste eller H verv ..187

Kap. 17 (§§ 158-165): Falsk Forklaring og falsk A nklage ..199

Kap. 18 (§§ 166—170): Forbrydelser vedrørende P e n g e ..207

Kap. 19 (§§ 171—179): Forbrydelser vedrørende Bevism idler ..211

Kap. 20 (§§ 180—192): Almenfarlige F o rb ry d elser ..229

Kap. 21 (§§ 193—196): Forskellige alm enskadelige H andlinger ..211

Kap. 22 (§§ 197—207): Betleri og skadelig E rh vervsvirk som h ed ..244

Kap. 23 (§§ 208—215): Forbrydelser i F a m iliefo rh o ld .255 Kap. 24 (§§ 216—236): Forbrydelser mod K onssædeligheden ..262

Kap. 25 (§§ 237—259): Forbrydelser mod Liv og Legem e ..285

Kap. 26 (§§ 260—262): Forbrydelser mod den personlige F rih e d .315 Kap. 27 (§§ 263-275): Freds- og Æ rek ræ n k elser .323 Kap. 28 (§§ 276-290): Berigelsesforbrydelser .319

Kap. 29 (§§ 291—305): Andre strafbare Form uekrænkelser ... .. .384

(9)

XIV

LOV OM IKRA FTTRÆ D EN AF BO RGERLIG STRA FFELO V M. M.

Kap. 1 (§§ 1—11): Lovens Ikrafttræden og Indflydelse paa den ovrige

Straffelovgivning ... 403

Kap. 2 (§ 12): Fængselsnævnet ... 417

Kap. 3 (§ 13): Anvendelse af D isciplinærstraffe og Sikringsm idlcr overfor Fanger under Bevogtning ... 418

Kap. 4 (§§ 14—16): Visse Folgcr af retsstridige H andlinger... 419

Kap. 5 (§§ 17—19): Afsoning af Tvangsbøder og U nderholdsbidrag... 422

Kap. 6 (§ 20): Bestem m elser vedrørende Afsoning af F rih ed sstraf... 425

Alfabetisk S a g re g iste r... 427

Sammenstilling mellem P aragrafern e i Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Febr. 1866 og de nærmest tilsvarende P a ra g rafer i Borgerlig Straffelov af 15. April 1930 ... 139

(10)

RETTELSER.

S. 33 L. 2 f. o.: »har focgaaet«, læ s: »har foretaget«.

S. 45 L. 7 f. o.: »Person eller Gods«, læs: »Person, Æ re eller Gods . S. 46 L. 6 f. n.: »udelukket«, læs: »tilladt«.

S. 75 L. 1 f. o.: »Dog kan« til L. 4 f. o.»hertil.« udgaar.

S. 170 L. 3 f. o.: »udøve«, læs: »udvise«.

S. 182 L. 5 f. o. tilføjes en Henvisning til L. 66 § 112.

(11)

I NDL EDNI NG.

Straffelovens Forhistorie og Forhold til den øvrige Lovgivning.

I. Den ved Strfl. ophævede almindelige borgerlige Straffelov a f 10. Febr. 186(3 (L. 66), til Grund for hvilken der laa et U d

kast, udarbejdet af en i 1859 nedsat Kom m ission, traadte i K raft den 1. Ju li 1866 og har siden da udgjort det vigtigste Grundlag for dansk Strafferet. Loven afløste en Retstilstand, der form elt hvilede paa D anske Lovs 6. Bog med de betydningsfulde og om fattende Æ ndringer, denne var undergaaet ved den senere L o v givning, navnlig ved de fire p aa Ørsteds Arbejder hvilende syste

m atiske Straffelove: Anordn. 4. Okt. 1833 og Forordningerne a f 11. og 15. April 1840 og 26. M arts 1841. L igesaalidt som D.

L. 6. Bog tilsigtede L. 66 at kodificere den hele Strafferet. L o ven gjaldt kun for de »alm indelige borgerlige« Forbrydelser, og selv de i Loven indeholdte almindelige Bestem m elser, navn

lig Kap. 1— 8, var direkte kun anvendelige p aa de i selve Loven omhandlede Forbrydelser. En stor Del Straffebestem m elser udenfor de almindelige borgerlige Forbrydelsers K reds berørtes ikke af Loven, og denne spredte særlige Straffelovgivning har efterhaanden, navnlig som Følge af den stærke Udvikling af den sociale, økonom iske og fiskale Retsanordning, antaget et meget betydeligt Omfang.

L. 66 blev i Tidens Løb ændret og suppleret ved nogle faa senere Love, tildels af specielt Indhold. Stor alm indelig Betyd

ning fik den m idlertidige Lov om nogle Æ ndringer i S traffe

lovgivningen Nr. 129 af 1. April 1905, afløst af den midlertidige Lov om sam m e Em ne Nr. 63 af 1. April 1911, der foruden æn

drede Straffebestem m elser for forskellige Volds- og Sæ delig

hedsforbrydelser, Betleri og Løsgængeri indførte vigtige R efor

m er af Straffelovens almindelige Del. Af disse Reformer, der for de flestes Vedkommende fik Gyldighed ogsaa for Sæ rlov

givningen, skal særlig frem hæves, a t den kriminelle Lavalder blev fastsat til 14 Aar, a t der indførtes Adgang til betinget F r a fald af Tiltale mod Personer mellem 14 og 18 Aar. a t der ind-

O. K r a b b e : B o r g e rlig Straffelov. 1

(12)

2 Indledning.

førtes H jem m el for betinget Domfældelse, a t der i vidt O m fang gaves Domstolene Adgang til at omsætte Straf af Fæ ngsel paa Vand og Brød til Fæ ngsel p aa sædvanlig Fangekost i 4 Gange saa lang Tid, og a t sidstnævnte Strafart frem tidig skulde være forbundet med Arbejdstvang. Ved L. 133 af 11. April 1925 (In- terneringsloven), forlænget ved L. 299 af 14. Dec. 1927, in d

førtes Adgang til at anvende Sikringsforanstaltninger, eventuelt Internering paa ubestem t Tid, i Stedet for Straf overfor visse sjæleligt abnorm e Personer, der frem byder alvorlig F are for Retssikkerheden, og som ifølge L. 66 og herskende R etspraksis var blevet behandlede med sædvanlig Straf, eventuelt nedsat i Henhold til L. 66 § 39. E n Lov af mere specielt Indhold, men a f betydelig praktisk Rækkevidde, var L. 81 af 30. M arts 1900, hvorved en Del Bestem m elser i L. 66 K ap. 16 om F orbrydelser m od Sædeligheden ophævedes og erstattedes med nye, tildels mere om fattende Straffebestem m elser.

Omtrent sam tidig med at det første Straffelovstiliæ g traadte i K raft, blev der ved kgl. Ordre af 11. August 1905 nedsat en Kom m ission bestaaende af 14 Medlemmer, oprindelig med Ge- heim ekonferensraad R icard, efter hans Død i 1908 m ed Ge- heim eetatsraad, Dr. juris. Goos som Form and, med den O p

gave at foretage et Gennemsyn af den almindelige borgerlige Straffelovgivning og udarbejde U dkast til nye Lovbestem m elser paa dette O m raade. Kom m issionen afgav i 1912 Betænkning (U. I) til Justitsm inisteriet indeholdende U dkast til Almindelig borgerlig Straffelov og til de fornødne Tillægslove, alt med Motiver1).

Ved Skrivelse af 12. Okt. 1914 anm odede Justitsm inisteriet, som mente, at Sagen burde undergives fornyet Overvejelse, Professor, Dr. juris Torp om at afgive en Betænkning over Straffelovskom m issionens U dkast og nærm ere frem sætte de F orslag til Æ ndringer, som han m aatte anse for ønskelige. I F ebruar 1917 afgav Professor Torp sin Betænkning (U. II) indeholdende nye Udkast til Love vedrørende den borgerlige Straffelovgivning med Motiver2).

Ved kgl. Kom m issorium af 9. Nov. 1917 blev det derefter overdraget til en ny Kom m ission bestaaende af 6 M edlemmer med O verretssagfører Oskar Johansen som Form and at under

1) D isse U dkast blev g jo rt til Gensland for Drøftelse indenfor en Række af Dansk Krim inalistforening nedsatte Udvalg og paa Foreningens Moder, jfr.

Forhandlingerne paa Dansk Krim inalistforenings 9.—11. A arsmøde, 1912—14.

2) Professor Torps Straffelovsudkasl og Afsnit deraf er gjort til Genstand for Omtale i forskellige Afhandlinger i Nordisk T idsskrift for Strafferet i 1918—21 samt paa D. Krim f.s 13. Aarsmøde 1917.

(13)

Indledning. 3 kaste de foreliggende Love og Lovudkast en fornyet Overvejelse og frem kom m e med Indstilling til Justitsm inisteriet.

Denne Kom m ission afgav i April 1923 Betænkning (U. I I I ) indeholdende:

Udkast til Almindelig borgerlig Straffelov,

Udkast til Lov om Forseelser i borgerlige Forhold,

Udkast til Lov om Ikrafttræ den af Almindelig borgerlig Straffelov sam t af Lov om Forseelser i borgerlige F o r

hold m. m. (Tillægslov A),

Udkast til Lov om Æ ndringer i Lov om Rettens Pleje (Til- lægslov B).

Sam tlige Lovudkast var ledsagede af Motiver1).

I December 1924 frem satte Justitsm in ister Steincke i F o lk e

tingen et af Justitsm inisteriet p aa Grundlag af den sidste K om m issions Udkast udarbejdet Forslag til Almindelig borgerlig Straffelov2) (F I), idet Justitsm inisteriet i Overensstemmelse med et M indretal indenfor Kom m issionen mente det rigtigst at opgive den Tvedeling mellem Forbrydelser og Forseelser, som laa til Grund for Kom m issionens to førstnævnte Udkast, og der

hos fandt det rettest i selve Straffeloven at optage de fornødne Bestemmelser om Lovens Ikrafttræ den m. m., som indeholdtes i Kom m issionens U dkast til Tillægslov A. Justitsm inisteren fo r

beholdt sig senere at frem sætte et særligt F orslag om de af Straffelovsreform en nødvendiggjorte Æ ndringer i R etspleje

loven, men frem satte sam tidig m ed Straffelovsforslaget et L o v forslag angaaende Arresthuse og Arbejdshuse, særlig indehol

dende Bestem m elser om Statens Overtagelse af Forvaltningen af de bestaaende Arresthuse og disses frem tidige D rift sam t om Tilvejebringelse og D rift af Arbejdshuse.

Efter at det frem satte Straffelovsforslag havde været be

handlet af Folketingsudvalg i Rigsdagssam lingen 1924— 25 og den paafølgende R igsdagssam ling, uden at Behandlingen blev ført til Ende, blev Sagen efter Regeringsskiftet i E fteraaret 1926 gjort til Genstand for fornyede Overvejelser i Ju stitsm in i

steriet, og i F oraaret 1928 frem satte Justitsm inister Rytter i Folketinget det 2. Straffelovsforslag (F. II) og i Forbindelse hermed et særligt Forslag til Lov om Ikrafttræden af Borgerlig Straffelov, medens det tidligere frem satte F o rslag til Lov om

1) Kommissionens U dkast er anmeldt af J. H artvig Jacobsen i U. f. R. 1923 B. S. 193—224; enkelte Afsnit er behandlet i N. T. f. St. 1924 og 1925 sam t paa D. Krim f.s 16. og 17. Aarsmode 1923 og 1924.

2) Anmeldt af Oluf H . Krabbe i U. f. R. 1925 B. S. 1—32; enkelte Afsnit be

handlede i N. T. f. S. 1925.

(14)

4 Indledning.

Arresthuse og A rbejdshuse ikke blev genoptaget1). De to frem satte Forslag blev efter 1. Behandling i Folketinget henvist til et Udvalg, der p aa Grund af Folketingets O pløsning i M arts 1929 ikke naaede at afgive Betænkning, men aflagde en Beret

ning indeholdende U dkast til Betænkning med Æ ndringsforslag i den Skikkelse, Udkastet havde ved R igsdagsarbejdets A fbry

delse.

Efter Regeringsskiftet i F o raaret 1929 blev Sagen atter over

vejet i Justitsm inisteriet, og i Oktober 1929 frem satte Ju stits

m inister Zahle i Folketinget det tredje Straffelovsforslag2) (F. III) med Forslag til Lov om Straffelovens Ikrafttræden m. m., hvilke Forslag i det væsentlige byggede p aa Forslagene a f 1928 med de Æ ndringsforslag, der var frem kom ne under Folketingsudvalgets Behandling. I Ja n u ar 1930 blev de sidst frem satte F orslag gjort fæ rdige fra Folketingets Side, i Begyn

delsen af April fra Landstingets, og efter en eneste Behandling i Folketinget var Lovene den 10. April færdige fra Rigsdagen og blev den 15. April 1930 stadfæstede af Kongen.

II. Straffeloven af 1930 har ligesaalidt som L. 66 sat sig til Opgave at kodificere den hele Straffelovgivning. Udenfor Strfl.s O m raade i det hele falder frem deles den militære S tra ffe  lovgivning, ligesom den hidtidige særlige borgerlige Straffelo v

givning i det væsentlige lades uberørt af Strfl.s særlige Del, I denne er dog optaget Straffebestem m elser for en Del efter dens Natur »alm indelige« Forbrydelser, der hidtil straffedes med Hjemmel udenfor den almindelige borgerlige Straffelov. Dette gælder ikke blot om Straffebestem m elser, der allerede tidligere frem traadte som Tillæg til den almindelige borgerlige S tra ffe lov, navnlig Straffebestem m elserne i Straffelovstillæget af 1.

April 1911, forsaavidt de frem deles sk al have Gyldighed, men o gsaa om Straffebestem m elserne om Betleri og Løsgængeri, Strfl. §§ 197— 200, der tidligere fandtes i Loven af 3. M arts 1860, og om de fleste i Loven af 30. M arts 1906 om M odarbej

delse af offentlig Usædelighed m. v. indeholdte Straffebestem melser, jfr. Strfl. §§ 228, 233, 235, 256— 258. Endvidere har Strfl. undtagelsesvis medtaget enkelte Straffebestem m elser, der hidtil forefandtes i Tilslutning til en særlig Retsanordning, oftest saaledes, at Strfl. har givet de paagældende Specialbud en mere generel Affattelse eller ved »Blanketbestem m elser« har henvist

1) Det 2. Straffelovsforslag er anmeldt af Krabbe i U. f. R. 1928 B. S. 257—279 og gjort til Genstand for Forhandling paa Dansk Krim inalistforenings 21. Aars- møde 1928; enkelte Afsnit er omtalt i N. T. f. S. 1928 og 1929.

2) Anmeldt af Krabbe i U. f. R. 1929 B. S. 249-264.

(15)

Indledning. 5 til den særlige Lovgivnings nærmere Forskrifter, jfr. saaledes Strfl. §§ 104 Nr. 3, 191, 205, 302. En langt videre rækkende Forskydning af Forholdet mellem Særlovgivningens og den a l

m indelige Straffelovgivnings O m raade vilde være indtraadt, saafrem t den ved U. II og U. III foreslaaede Forseelseslov var blevet gennemført, idet Udkastet til denne Lov om fattede en Mængde Straffebestem m elser, der forefindes i særlige Love om Brand- og Bygningsvæsen, Sundhedsvæsen, Patentvæsen m. m., men denne Ordning blev opgivet, fordi det fandtes uhensigts

m æssigt at løsrive Straffebestem m elserne fra deres formelle Sam m enhæng med den paagældende særlige Retsanordning.

En, dog mere principielt end praktisk betydningsfuld, Udvi

delse af den borgerlige Straffelovs O m raade er blevet Følgen af, at Strfl. gør Bestem m elserne i Lovens almindelige Del, 1.— 11.

Kapitel, n aar ikke andet er bestemt, direkte anvendelige for hele den borgerlige Straffelovgivning, altsaa ogsaa paa Overtrædelser af Særlovgivningen, medens de tilsvarende Afsnit af L. 66 som foran nævnt um iddelbart alene havde Gyldighed indenfor L o vens O m raade og kun i K raft af en Analogi kunde udvides til at om fatte ogsaa Overtrædelser af Særlovgivningen.

Af væsentligere Æ ndringer og Nydannelser i Forhold til L. 66 skal iøvrigt frem hæves følgende:

Indenfor Strfl.s almindelige Del er den kriminelle Lavalder forhøjet, Tilregnelighedsbestem m elserne ændrede, O m raadet for Forsøgets Strafbarhed ændret, M eddelagtighedsbestem m elserne forenklede. D ødsstraffen er afskaffet, Frihedsstraffene æ n

drede, bl. a. ved Bortfald af den særlige T ugthusstraf, ved Op

hævelse af Vand- og B rødstralfen og Statsfæ ngsel som særlige Strafarter og ved Indførelse af Ungdom sfængsel sotn en særlig Underafdeling af Fæ ngselsstraffen. Der er hjemlet almindelig Adgang til Inddrivelse af Bøder ved Udpantning. Sikrings- foranstaltninger i Stedet for Straf er indført ved Internering af sjæleligt abnorme, ved Hensættelse i A rbejdshus og Sikkerheds forvaring af visse kroniske Forbrydere; Anbringelse i Dranker asyl i Tilslutning til Straf kan foreskrives for Personer, der er forfaldne til D rukkenskab. Der foreskrives Fortabelse af bor

gerlige Rettigheder i Forbindelse med Straffedom for en i den offentlige Mening vanærende H andling og gives Domstolene Ad

gang til i Forbindelse med Straf at frakende Rettigheder til Ud

øvelse af visse særlige Virksomheder. Der indføres en Række nye Strafnedsættelsesgrunde og obligatorisk Afkortning af ud- staaet Varetægtsfængsel i den idømte Straf. Forældelsesreglerne

(16)

6 Indledning.

er udvidede, og der hjemles Adgang til at opnaa Æ resoprejsning ved Dom.

Indenfor Lovens særlige Del er Æ gteskabsbrud bortfaldet som strafbart Forhold. Duel og Omgængelse mod Naturen bort- faldne som selvstændige Forbrydelser, saaledes at disse Forhold kun straffes, forsaavidt de dækkes af andre Forbrydelsestyper.

— Det strafbares Om raade er udvidet bl. a. ved Straffebestem m elser for offentlig Tilskyndelse til at begaa Forbrydelser. for at hensætte sig i beruset Tilstand, for svigagtigt at forlede til Udvandring, ved mere om fattende Straffebestem m elser for Kønsfrihedsforbrydelse, for Krænkelser af den almindelige Handlefrihed og ved Straf for Aager. Bedrageriforbrydelserne er omlagte. Uagtsom hed straffes i betydeligt videre O m fang end efter L. 66. Gentagelsesstraf hjem les ved adskilligt flere Forbrydelser, men altid kun saaledes at M aksim um sstraffen, a l

drig M inim um sstraffen forhøjes. Absolut lovbestemt Straf hjem les i intet Tilfælde. Strafferam m erne er i det hele rum m e

ligere, navnlig som Følge af Nedsættelse af M inim alsatserne.

Væsentlig mildere Straf er indført for Fosterfordrivelse, B arn e

mord, Bigam i og Blodskam , skærpet Straf for uagtsom t Drab, Bagvaskelse og Bedrageri.

De udvidede Strafferam m er, de m ange Strafn edsæ ttelsesgrunde, de af et konkret Skøn i høj Grad afhængige Bestem melser om Anvendelse af Sikringsforanstaltninger m. m. i Stedet for Straf m edfører en meget betydelig Udvidelse af Domstolenes Frihed.

(17)

A L M I N D E L I G D E L .

F Ø R S T E K A P IT E L.

Indledende Bestemmelser.

I. Forbrydelse i formel Forstand er ethvert strafbart F o r

hold. I Strfl. benyttes Betegnelserne Forbrydelse, strafb ar Handling, strafb ar Lovovertrædelse i Flæng. Under Betegnelsen H andling indgaar baade positiv Virksomhed og Passivitet (Und

ladelse). N aar ikke andet frem gaar af Samm enhængen, jfr. s a a ledes § § 2 1 Stk. 1, 81 Stk. 1, om fatter Begrebet Forbrydelse saavel den fuldbyrdede Forbrydelse som Forsøg og Medvirken.

Lovgivningen bestem m er ikke Forbrydelsen som almindeligt Fællesbegreb, men opstiller forskellige Forbrydelsesarter. under

tiden med særlige Benævnelser, altid hver med sin Grund- straffebestem m else, der kan m odificeres ved almindelige eller særlige Strafforhøjelses- eller Strafnedsættelsesgrunde. Loven indeholder dernæst visse for alle Forbrydelsesarter fælles almin delige Bestemmelser, f. E ks. om Tilregnelighed og Tilregnelse, Forsøg og Medvirken, Paatale, Straffens U dm aaling, Gentagel- gelsesvirkning, Strafophør, jfr. i det hele Strfl. 1.— 11. Kap.

Begrebsmcessigt kan der altid sondres mellem Forbudsnormen (eller Paabudsnormen), der foreskriver Grænser for Borgernes Handlefrihed (eller paalæ gger dem Handlepligter) og Straffe

normen i snævrere Forstand, der udtaler Statsm agtens Beslut

ning om, hvilke Straffølger der knyttes til Lovovertrædelsen, Overtrædelse af Forbuds- eller Paabudsnorm en, som rets- stiftende Kendsgerning, jfr. herved Strfl. § 84 Stk. 1 Nr. 3.

hvor den sidstnævnte Norm betegnes som »Retsregler, der fo r

byder eller paabyder Handlingens Foretagelse«. Lovteknisk frem træder Forbudet (Paabudet) og Strafforskriften enten som en Enhedsbestem m else, jfr. f. E ks. Strfl. § 237, »den, som dræ ber en anden, straffes . . .«, hvorved det som strafbart beskrevne Forhold eo ipso erklæres forbudt, eller — navnlig indenfor Særlovgivningen — som to isolerede Bestemmelser, f. E k s.: »Det forbydes at indføre visse Varer. Overtrædelse af dette Forbud straffes . . .«. Til denne sidste Kategori henhører de saakaldte

(18)

10 Kap. 1. Indledende Bestemm elser.

Blanketstraffebud, hvorved en Lov fastsæ tter Straf for Over

trædelse af Forskrifter, der er givne eller m aatte blive givne ved en anden Lov eller ad adm inistrativ Vej med Hjemmel i en Lov, jfr. f. Eks. Strfl. §§ 104 Nr. 3, 191, 205, 296 Stk. 1 Nr. 3, 302. og udenfor Strfl. f. Eks. L. 11. Febr. 1863 § 8 og L. 4. Febr.

1871 § 6. der foreskriver Straffe for Overtrædelse af Politi

vedtægter, hvis nærmere Indhold fastsæ ttes adm inistrativt in denfor den ved Loven angivne Ramme.

Indholdsm æssigt udtrykkes Forbudene i Strfl. ved Beskrivel

sen af de enkelte Forbrydelser indenfor Lovens særlige Del. De saaledes udtrykte Forbud m aa dog forstaas med Forbehold af andre Retsregler, der begrænser Forbudenes Rækkevidde. Saa- danne begrænsende Retsregler kan principielt vedrøre alle F o r brydelser, saaledes Reglerne om de almindelige objektive Straf- frihedsgrunde: Retshaandhævelse, Nødret, Sam tykke, jfr. neden

for under VI, eller være særlige for enkelte Forbrydelser. De kan have H jem m el indenfor Strfl., jfr. §§ 13, 14, 269 Stk. 1, eller i den udenfor Strfl. gældende Retsanordning. Undertiden antydes Begrænsningen ved T ilføjelse af Ord som »uberettiget«,

»ulovligt«, »uden Hjemmel i Lovgivningen«, jfr. Strfl. §§ 191, 294, 170, men tilsvarende Forbehold m aa underforstaas ogsaa i Tilfælde, hvor det ikke særlig er antydet.

Hjemmelen til et Forholds Strafbarhed m aa altid søges i L o ven eller dens Analogi, jfr. Strfl. § 1 »et Forhold, hvis Straf- b arhed er hjemlet ved Lov, eller som ganske m aa ligestilles m ed et saadant«. En Betingelse for et Forholds Strafbarhed er det herefter, at det direkte eller analogisk kan henføres under en af de lovbestemte Forbrydelsesarter. Afgørende i saa H en

seende er det, at det udviste Forhold opfylder de Krav, som Loven stiller til vedkommende Forbrydelses objektive Gernings

indhold (tysk »gesetzlicher T atbestan d«). Nutidens Straffelov

givning udviser i Tilslutning til Principet »nullum crimen sine lege« en Bestræbelse efter nøjagtigt at beskrive hver F o rb ry delsesart med det for den typiske Gerningsindhold, jfr. saaledes Definitionerne i Strfl. §§ 276 ff. H ar Loven ikke udtømmende angivet Gerningsindholdet, men f. Eks. indskrænket sig til at betegne Forbrydelsen med dens almindelige Benævnelse, jfr.

L. 66 § 228 »Tyveri«, Strfl. § 197 »Betleri«, m aa det nærmere Gerningsindhold bestemmes p aa Grundlag af den almindelige Retsopfattelse, hvortil Loven m aa antages at have henholdt sig.

En Grundbetingelse for et Forholds Strafbarhed er det der

næst, at Gerningsindholdet subjektivt kan tilregnes G ernings

m anden til Skyld som forsætligt eller i det mindste som u agt

(19)

Kap. 1. Indledende Bestemm elser. 11 som t overensstemmende med de Krav, Loven i saa Henseende opstiller ved de enkelte Forbrydelsesarter.

Almindelige Forudsætninger for Straf bar heden er det, at det udviste Forhold med Hensyn til Tid og Sted henhører under Statens Straffem yndighed, at Gerningsmanden ikke i det hele eller for det paagældende Forholds Vedkommende er unddraget Statens Jurisdiktion, at oprindelig paadraget Strafan svar ikke ved senere indtraadte »Strafoph ørsgrun de« er bortfaldet. E n delig kan Strafbarheden være afhængig af visse for flere F o r

brydelsesarter fælles eller for enkelte Forbrydelser særlige yder

ligere Strafbarhedsbetingelser, Begrænsninger i det offentliges Paataleret, en Begivenheds Indtræden, f. E ks. Strfl. § 290 »dersom Konkurs er indtraadt«, § 141 »hvis Forbrydelsen bliver begaaet eller forsøgt«. — Om alle disse Forudsætninger og Betingelser gælder det, at de falder udenfor Forbrydelsens Gerningsindhold og derfor ikke kom m er i Betragtning ved Afgørelsen af, om det udviste Forhold kan tilregnes Gerningsmanden til Skyld som forsætligt eller uagtsom t. E n Forudsætning for denne sidste Tilregnelse er det derimod, at Gerningsmanden opfylder Lovens Krav til personlig Tilregnelighed (sjælelig Udvikling. N orm a

litet) .

II. Forbrydelse i materiel Forstand er et Forhold, der strider mod de af Straffelovgivningen værnede Interesser eller over

skrider de af Hensyn til disse Interessers Beskyttelse foreskrevne Grænser for Handlefriheden.

Afgørende for et Forholds Strafbarhed er alene Statsm agtens gennem Loven tilkendegivne Vilje, men denne m aa i R etssam fund, hvor der ikke raader despotisk Vilkaarlighed, opfattes som Udtryk for, at Statsm agten gennem den straffende Rets

haandhævelse søger at værne om visse Interesser eller Goder, materielle eller ideelle, Enkeltm ands, Almenhedens eller Sta tens: Retsgoderne, Beskyttelsesobjekterne. En saad an Interesse bør altid kunne objektivt paavises, selv om den ikke har faaet Udtryk i Loven. En Redegørelse for de gennem Straffeloven værnede Interesser er ikke begrebsm æssig nødvendig for An vendeisen af det enkelte Straffebud, men har krim inalpolitisk Betydning, uddyber Forstaaelsen af Forbrydelsens m aterielle Væsen, tjener system atiske Hensyn, jfr. Overskrifterne over Kapitlerne i Straffelovens særlige Del, og kan være af Betyd

ning for Fortolkningen af enkelte Straffebud. Bestemmelsen af Beskyttelsesobjektet frem gaar ofte utvetydigt af Straffebudets Indhold, jfr. § 103: »Statens Sikkerhed og Rettigheder«. »Statens

(20)

T arv«, men frem byder undertiden Tvivl, saaledes ved D oku m entfalsk, Mened.

Den værnede Interesse eller dennes Genstand optages under

tiden. mere eller m indre konkretiseret, i Straffeloven som Ele ment i den paagældende Forbrydelses Gerningsindhold: § 113

»R igsdagens Sikkerhed eller Frihed«, § 244 »en andens Legem e«,

§ 263 »nogens Fred«, § 264 »H usfreden«. I visse Tilfæ lde frem træder dette »konkrete Retsgode« i Gerningsindholdet som F o r brydelsens Angrebsobjekt. Forsaavidt Forbrydelsen efter sit B e

greb kræver et skadegørende eller tabforvoldende Indgreb i Aii- grebsobjektet, tales da om Skadedelikter i Modsætning til F are

delikter, der udsætter et konkret Retsgode for F are uden at Indgreb i dette skal være effektueret eller tilsigtet, jfr. §§ 186, 251, 252.

Forskellige fra de nævnte egentlige Faredelikter er de saakaldte generelle eller abstrakte Faredelikter (en lidet heldig B e

tegnelse), til hvis Gerningsindhold der ikke kræves F rem kaldelse af nogen aktuel Fare, men som straffes, fordi de efter L ovgiv

ningens Opfattelse let kan m edføre F are; disse sidste Delikter har intet Angrebsobjekt; Beskyttelsesinteressen virker udeluk

kende som Lovgivningsm otiv. Herhen hører m ange F orsk rifter i Færdsels-, Sundheds-, Bygningslovgivningen m. m., jfr. o g

saa Strfl. § 191. Overtrædelser, hvorved der saaledes gøres In d greb i et for et konkret Retsgodes Skyld »fredet O m raade« be

tegnes ofte som Politiforseelser i egentlig Forstand (Overtræ

delser af præventive Love). F ra et form elt strafferetligt Sy n s

punkt er der ingen begrebsm æssig Forskel mellem disse L o v overtrædelser og andre Forbrydelser uden Angrebsobjekt.

III. Spørgsm aalet o m , hvilke de Interesser er, der nyder Straffelovens Beskyttelse, m aa besvares ved Redegørelsen for de enkelte Forbrydelsesarter. E t fælles Spørgsm aal, som rejser sig ved alle Forbrydelser, er det, om de saaledes værnede Interesser er territorialt eller nationalt begrænsede, hvoraf Følgen efter dansk Lovgivning vilde blive, at Krænkelser af de Personers eller Sam funds Interesser, der staar udenfor dansk Straffelovs Beskyttelse, ikke vilde kunne straffes her i Landet, idet den strafferetlige Afgørelse ifølge Strfl. § 10 Stk. 1 skal ske efter dansk Lovgivning, der netop forudsættes ikke at være overtraadt. At en saadan Begrænsning kan forekomme, er forudsat i Strfl. § 8 Stk. 1 Nr. 1 »Interesser, hvis Retsbeskyttelse i den danske Stat forudsætter en særlig Tilknytning til denne«, og frem gaar desuden af m angfoldige Straffebuds Affattelse baade indenfor Strfl. og navnlig i Særlovgivningen, hvor den Rets-

(21)

Kap. 1. Indledende Bestemm elser. 13 anordning, der danner Forudsætningen for Straffenorm erne jæ vnlig er indskrænket til danske Forhold, undertiden endog til Dele af den danske Stats Omraade, saaledes ved Udelukkelse af Færøerne, eller til snævrere Lokaliteter (Politivedtægter).

Indenfor Strfl. frem gaar Begrænsningen af de fleste i 12. og 13. Kapitel indeholdte Bestem m elser om Forbrydelser mod S ta tens Selvstændighed og Sikkerhed, m od Statsforfatningen og de øverste Statsm yndigheder, hvorved alene sigtes til den danske Stat og dennes M yndigheder, jfr. som Undtagelse §§ 107 og 108, der alene an gaar Krænkelser af frem m ed Stat, Nation m. v.

Ved de i 14. Kapitel nævnte Forbrydelser frem hæves Begræ ns

ningen udtrykkeligt i § 128, men m aa efter K apitlets Overskrift, hele Sam m enhængen og den historiske Tradition antages ogsaa at gælde for Kapitlets øvrige Bestemmelser, jfr. som Undtagelse

§ 1 3 2 »dansk eller frem m ed offentlig Myndighed«.

Tilsvarende Begrænsning har i 15. Kapitel udtrykkelig H jem m el i §§ 137 Stk. 2, 140, 141 (delvis) og m aa i det hele antages at gælde, hvor Krænkelse af offentlig Myndighed indgaar som Led i de herom handlede Forbrydelser, eller hvor den offentlige Myndigheds Paabud eller Forbud er en Forudsæ tning for S tra f

barheden, saaledes §§ 133 Stk. 2, 134, 135, 138 Stk. 2 og 3, 142.

Derimod er der ikke Holdepunkt for en tilsvarende Begræ ns

ning ved §§ 133 Stk. 1 og 3, 136, 137 Stk. 1 og 3, 138, Stk. 1, 139, 143. — Bestem m elserne i 16. K apitel m aa i det hele anses begrænsede til Forbrydelser i danske Tjenesteforhold m. v.

N aar saaledes Angreb p aa frem m ede politiske Institutioner kun undtagelsesvis er strafb are som saadanne, vil Følgen heraf dog ikke altid blive, at saadanne Handlinger er straffri efter dansk Ret. Dette gælder nemlig ikke uden videre, n aar den p a a gældende Forbrydelse som Bestanddel indeholder en Lovover

trædelse a f ikke offentligretlig K arakter; er dette Tilfældet, vil der kunne blive T ale om Straf efter dansk Lovgivning for det i Handlingen indeholdte delictum commune, nemlig forsaavidt Handlingens offentligretlige K arakter kun giver den et Plus af Retsstridighed, men er uden Betydning for Dommen om H and

lingens Retm æssighed eller Retsstridighed i det hele. Saaledes vil f. E k s. de i § 154 foreskrevne kvalificerede Straffe for Tje- nestem ænds Forbrydelser være uanvendelige p aa tilsvarende Forbrydelser begaaede a f frem m ede Tjenestem ænd, hvorimod

— forudsat at Betingelserne for Anvendelse af dansk S traffe

myndighed efter §§ 6— 9 er opfyldte — disse vil hjem falde til Straf efter Lovens almindelige Bestem m elser om D okum entfalsk, Legem sangreb m. v. — Ved en Del af de herom handlede F o r

(22)

brydelser, nemlig de saakaldte »politiske Forbrydelser« i snæ v

rere Forstand, hvorved fo rstaas Angreb p aa en Stats udvortes Sikkerhed (Landsforræ deri) eller p aa dens øverste indre S ta ts

m yndighed (H øjforræderi), udstrækkes Straffriheden dog i Al

mindelighed ogsaa til det i Angrebet m ulig indeholdte delictum commune — Voldshandlinger under Krigstilstand, Oprør o. desl.

— , idet en neutral Stat vil afholde sig fra enhver Dom om Ret- m æssighcden af den mellem andre Stater stedfindende K rig eller af en p aa en frem m ed Stats O m raade stedfindende indre K am p om Magten. At Straffrihed ikke udstræ kkes til person

lige Angreb p aa frem m ede Statsoverhoveder — i hvert F ald bortset fra særlige Undtagelsestilstande som nævnt — , frem gaar af Strfl. § 107.

F or de i Strfl. udenfor Kapitlerne 12— 16 om handlede F o r

brydelsers Vedkommende har en Begrænsning til danske F o r

hold Undtagelsens K arakter og vil kun kunne antages, n aar der er særlig Grund til at anse Straffebudet knyttet til F o ru d sæ t

ningen om en de paagældende Livsforhold regulerende sæ rlig dansk Retsanordning, saaledes vistnok §§ 170, 191, 200, 201, 203, 204, 296 (delvis), 301, 302, 304; ogsaa Strafbarheden for Betleri og Løsgængeri, Strfl. §§ 197— 199, m aa, bl. a. under Hensyn til den historiske Tradition, antages knyttet til F o r

udsætningen om, at disse Forbrydelser udøves her i Landet.

IV. Forbrydelsens Subjekt. De i Straffeloven indeholdte Handleforskrifter kan som rettede til Sam fundets Medlemmer kun overtrædes af disse personligt. Forbrydelser kan ikke be gaas af Dyr, af juridiske Personer eller af kollektive Enheder som saadanne. E t andet Spørgsm aal er det, om Straf kan paa- lægges andre end den, der har begaaet Forbrydelsen. O gsaa dette Spørgsm aal m aa i Mangel af positiv Hjemmel, som ikke findes indenfor Straffelovens O m raade, jfr. dog Forbeholdet i

§ 52 Stk. 4, besvares benægtende. E n saad an Strafanvendelse vilde vel ikke ubetinget kunne betegnes som generalpræventivt hensigtsløs, men det er stridende mod Nutidens K ulturopfattelse f. Eks. at straffe Lovovertræderens Slægtninge eller efterladte for Forbrydelser, i hvilke de ikke har deltaget. E r den general- præventive T ran g særlig stærk, og drejer det sig kun om F o r

m uestraf, vil Undtagelser fra Hovedreglen kunne forekom m e, saaledes Bødeansvar for Skattesvig, der oplyses efter den p a a gældendes Død, Form uestraf anvendt overfor juridiske P erso

ner for Forbrydelser begaaede af deres Bestyrelse (jfr. ogsaa den barbariske Anvendelse a f Gidsler under en Verdenskrigs abnorm e Forhold).

(23)

Kap. 1. Indledende Bestemm elser. 1 5 Som Hovedregel kan ethvert Menneske være Gerningsmand

— herunder indbefattet medvirkende, jfr. Strfl. § 23 Stk. 1 — til Forbrydelser af enhver Art. Begrebsm æ ssigt er der n atu r

ligvis intet til Hinder for, at Loven begrænser sin H andlelor- skrift eller den strafferetlige Reaktion overfor den, der har overtraadt Forskriften, til Personer eller K lasser af Personer med særlige Egenskaber, men idet Loven norm alt har til For- m aal gennem det strafferetlige Værn for de vitale Sam fu n ds

interesser at sikre disse imod, at Retskrænkelser i det hele finder Sted, og da saadanne »objektive Retskrænkelser« principielt kan iværksættes af alle Mennesker uden Persons Anseelse, har B e

grænsninger som de antydede K arakteren af Undtagelser. Dette gælder ikke blot, naar der er Tale om Krænkelser af alm en

menneskelige Goder som Liv, Frihed, Ære, Ejendom , men og

saa naar det drejer sig om Kræ nkelser a f Interesser, der u d springer af særlige Forhold som Æ gteskabs- og Slæ gtskabsfor- bindelser. Næring og Søfart, Tjenesteforhold og Militærvæsen.

O gsaa den, der staar udenfor et saadant særligt Forhold (ex

tra n u s) kan paadrage sig Strafan svar for Krænkelse heraf. At dette ogsaa er Straffelovens Standpunkt, frem gaar af § 23 Stk.

2, hvorefter Straffen kan nedsættes for den, der kræ nker et særligt Pligtforhold, men selv staar udenfor dette. Enhver, der efter almindelige Regler er Gerningsmand til Forbrydelsen, kan straffes efter disse særlige Straffebud.

Afvigelse fra denne Hovedregel kan ikke støttes p aa den Om

stændighed, at adskillige Straffebud for Forbrydelser i særlige Pligtforhold er affattede som om Strafbarheden var begrænset til Personer, der staar indenfor Pligtforholdet, jfr. f. Eks. K ap.

16 (Tjenestem and), Kap. 17 (Vidne, Procespart), §§ 208 Stk.

1 (gift Person), 210 (Slægtning), 251 (Barnets M oder) , 300 (Skyldner), 301 (Fallent), 302 (Forretningsm and). Det drejer sig her om en Beskrivelse af Forbrydelsen i dens typiske objek

tive Frem trædelsesform , ikke om en subjektiv Begrænsning til Gerningsmænd m ed særlige personlige Egenskaber. — Ander

ledes m. H. t. § 238, der er subjektivt begrænset til Barnem ode

ren. Afgørelsen kan undertiden frem byde Tvivl, saaledes m.

H. t. §§ 213, 220, jfr. ogsaa § 208, hvor den forskellige Straffe

ram m e i Stk. 1 og Stk. 3 m aa være begrundet i subjektive H en

syn. medens det kan omtvistes, om Stk. 1 er at anse som sk æ r

pende eller Stk. 3 som form ildende i Forhold til en »norm al«

Strafbarhed, og hvilken af disse Strafferam m er der derfor skaJ finde Anvendelse p aa en udenforstaaende Deltager, jfr. ligeledes

§§ 158 Stk. 2. 210.

(24)

Særlig Hjemmel til Straffrihed for en Deltager, der efter a l

mindelige Grundsætninger vilde være strafbar, foreligger i T il

fælde af. at Forbrydelsen efter sit Begreb objektivt kræver fleres nødvendige Sam virken (concursus necessarius, f. E k s. B lod

skam , Bigam i), men Loven alene fastsæ tter Straf for en enkelt Deltager, hvorved de andres Straffrihed m aa anses hjemlet m odsætningsvis, jfr. herved Strfl. § 283 Stk. 2 og § 208 Stk. 1 sm h. m. Stk. 3.

V. Forbrydelsen m aa altid have givet sig objektivt Udtryk i et Forhold, der indeholder en Tilsidesættelse af Lovens For«

sk rift og derfor er lovstridigt eller retsstridigt (i videste F o r

stand ɔ: stridende mod Retsordenen, ikke nødvendigvis mod en subjektiv Ret).

Gerningsindholdet kan være en positiv Handling, hvorved et Forbud overtrædes, eller en Undladelse, hvorved et Paa- bud ikke efterkom m es, jfr. f. Eks. §§ 141, 142, 143, 185, 253, 255, 301, 302 og m ange Bestem m elser i Sæ rlovgivnin

gen. 1 sidste Tilfælde tales om egentlige U ndladelseforbry

delser (O m issivdelikter); et saad an t Delikt kan i og for sig be- gaas ogsaa ved en positiv Virksomhed, f. E ks. n aar A hindrer B i at opfylde en ham paahvilende Handlepligt. E r H andle

pligten foreskrevet til Afværgelse af Skade, saaledes f. E k s.

Strfl. §§ 141, 142, 185, 253, vil den, der ved positiv Virksomhed hindrer en anden i at afværge Skaden, efter Omstændighederne kunne drages til Ansvar for Forvoldelse af den paagældende Skade. N aar Loven benytter Betegnelsen (strafbar) H andling, indbefattes herunder ogsaa Undladelser. Hvorvidt en Person ved Passivitet kan paad rage sig Ansvar for Angreb p aa et ved

€n Forbudsnorm værnet Retsgode (uegentlig Undladelsesforbry- delse), om tales nedenfor under VII.

Sondringen mellem Korrelatforbrydelser (Form aldelikter) og Ikke-Korrelatforbrydelser (Materialdelikter) beror paa, om G er

ningsindholdet er en H andling som saad an eller om fatter en fra H andlingen isoleret Følge, f. Eks. en Skades Indtræden, en Tru- sels Virkning. Sondringen har særlig Betydning ved Afgørelsen a f K ausalitetsspørgsm aalet og derm ed Retsstridighedsspørgs- m aalet i snævrere Forstand, jfr. nedenfor under VII. Egentlige U ndladelseforbrydelser er altid Korrelatforbrydelser, selv om Handlepligten er foreskrevet til Afværgelse af en Skades In d

træden og Strafbarheden betinget af, at Skaden virkelig in d

træder, saaledes Strfl. § 141, hvor Strafbarhedsbetingelsen, at

»Forbrydelsen bliver begaaet eller forsøgt«, ikke hører med tii Undladelsesforbrydelsens »Gerningsindhold«. Undertiden an

(25)

Kap. 1. Indledende Bestem m elser. 17 tages en K orrelatforbrydelse at foreligge, selv om Lovens B e

skrivelse af Forbrydelsens Gerningsindhold nærm est peger i Retning af en vis Følges Indtræden, saaledes ved Angreb paa ideelle Retsgoder som K rænkelse af Blufærdigheden, Strfl. § 232, hvor Forbrydelsen a f retlige, bevism æssige Hensyn antages at foreligge, n aar en Handling, der er egnet til at krænke B lu fæ r

digheden, er foretaget og dermed »Blufærdighedens F red« k ræ n ket (saakald.te retlige K orrelatforbrydelser i Modsætning til lo

giske K orrelatforbrydelser), jfr. ogsaa de i Strfl. Kap. 27 om  handlede F reds og Æ rekrænkelser.

N aar Forbrydelsens Gerningsindhold er realiseret, foreligger en objektiv Retskrænkelse, Retsforstyrrelse, et objektivt Rets

brud; disse Udtryk bruges synonym t som Betegnelse for den objektive Krænkelse af Retsordenen, men anvendes jævnlig med særligt Henblik p aa de ikke-korrelate Forbrydelser, hvor der ikke blot logisk, men ogsaa faktisk og tidsm æ ssigt kan sondres mellem den af Gerningsmanden udfoldede retsstridige Virksom

hed og den herved foraarsagede Krænkelse eller Forstyrrelse af Retsgoderne, det gennem H andlingen fuldbyrdede »R etsbrud«.

Ved K orrelatforbrydelser siges da den »retsstridige H andling«

og »R etsforstyrrelsen« at falde sam m en som to korrelate Sider a f sam m e Foreteelse.

VI. Som frem hævet ovenfor under I m aa Straffelovens en

kelte Forbudsnorm er indholdsm æssigt fortolkes i Sam m enhæng med den udenfor Loven gældende Retsanordning. Lovens F o r

bud m aa im idlertid ogsaa fortolkes og begrænses under Hensyn til Retsregler af mere generel K arakter, hvorved den et Gode regelm æssig tillagte Retsbeskyttelse undtagelsesvis unddrages dette.

Som saadanne objektive Straffrihedsgrunde, der kun tildels om tales i Straffeloven, men iøvrigt har Hjem m el i Lovgivningens alm indelige Grundsætninger, kan nævnes:

1. Lovlig Retshaandhævelse: a) den folkeretlige Retshaand- hævelse, navnlig forsaavidt den foregaar under F orm af Krig, jfr. Strfl. f. Krigsm . 7. M aj 1881 §§ 142, 146— 156. b) Statens indre Retshaandhævelse, hvad enten den er forebyggende, op

rettende eller straffende, c) Privat Retshaandhævelse, dels gen

nemtvingende, n aar den er hjem let ved Overordnelsesforhold som Skipperens Forhold til M andskabet, jfr. Søm andslov Nr. 181 af 1. M aj 1923 § 60, dels oprettende, forsaavidt den ikke falder ind under Forbudet mod Selvtægt, jfr. Strfl. § 294, dels af værgende, forsaavidt den er lovlig som Nødværge, jfr. herom nedenfor ved § 13.

O. K ra b b e : B or ge rlig Strail’elov. 2

(26)

2. Nødret, jfr. nedenfor ved § 14.

3. Afkald p aa Retsbeskyttelse, forsaavidt Sam tykket til An

grebet er retsgyldigt, hvortil kræves, a) at Retsbeskyttelsen er hjemlet udelukkende for den sam tykkendes egen Skyld og ikke*

som f. E k s. ved Brandstiftelse, tillige til Værn for andre Inter

esser, b) at Retsbeskyttelsen for det angrebne individuelle R ets

gode ikke ifølge Lovgivningen eller dens Grundsætninger m aa anses uopgivelig, saaledes n aar det drejer sig om Liv eller Vel

færd, jfr. f. E ks. Strfl. §§ 239, 240. 248 Stk. 1, eller n aar Loven netop har villet beskytte den paagældende mod Følgerne af en ubetænksom t eller under T ryk afgivet Viljeserklæring, jfr. §§

225 Stk. 3 og 282, hvor Forbrydelserne efter deres Begreb jo kræver, at »Sam tykke« foreligger.

E r det paagældende Retsgode afhændeligt, f. E ks. et F orm u e

gode, kan retsgyldigt Sam tykke meddeles ogsaa med bindende Virkning for Frem tiden, idet Sam tykket da m aa opfattes som en Disposition over Retsgodet. E r det uafhændeligt, som f. E k s.

Æren, vil Sam tykke kun kunne diskulpere, saalænge det ikke er tilbagekaldt. E r Forbrydelsen privat P aatale undergivet, vil dette norm alt være Udtryk for, at den angrebne med det nys nævnte Forbehold ogsaa p aa Forhaand kan sam tykke i Angrebet m ed diskulperende Virkning. Derimod er denne Slutning m indre sik ker ved Forbrydelser, der paatales offentligt efter den foruret tedes Begæring, jfr. f. E ks. § 25(5 Stk. 2.

En Betingelse for Sam tykkets Retsgyldighed er det, at den sam tykkende har F orstaaelse af Sam tykkets Betydning; ved Form uekrænkelser er form ueretlig M yndighed ikke nødvendig, m edm indre Sam tykket skal have Gyldighed ud i Frem tiden . Hvilke K rav der m aa stilles til den sam tykkendes Modenhed, m aa iøvrigt bero p aa et Skøn over det individuelle Tilfælde.

4. At en iøvrigt ulovlig H andling udføres efter en O verord

nets B efaling, gør ikke Handlingen objektivt retm æssig og a f  skærer saaledes ikke den, mod hvem H andlingen indeholder et retsstridigt Angreb, fra at afværge dette ved Nødværge, saafrem t Adgang til Nødværge vilde tilkomme den angrebne overfor den overordnede selv, ifald Handlingen var foretaget af ham. D er

im od bliver den underordnede af alm indelige subjektive Grunde straffri, n aar han har svævet i undskyldelig Vildfarelse om Handlingens Ulovlighed. Bortset herfra m aa Straffrihed in d

træde, saafrem t Loven m aatte foreskrive Lydighedspligt og saa overfor ulovlige Befalinger, men en saa udstrakt Lydighedspligt gælder i hvert F ald ikke i noget Forhold, naar Befalingen gaar ud paa en strafbar Handling, jfr. at selv den strænge m ilitære