T O LV T E K A P IT E L .
Forbrydelser mod Statens Selvstændighed og Sikkerhed.
Om hidtidig Ret: Goos sp. D. III 25 -4 4 , 213-218.
De tidligere her og endnu andetsteds anvendte Forbrydelses- begreber H øjforræ deri, der betegner Angreb p aa den højeste Statsm agts Indehavere for at berøve dem deres Magt eller Magt- om raade, og Landsforræ deri, der betegner Angreb p aa den høje
ste Magts Udøvelse i dens Forhold til frem m ede Magter, fore
kom m er ikke i Strfl., der ejheller b3'gger paa Forudsætningen om, at visse grove Statsforbrydelser krænker et særligt Tro- skabsforhold. Forbrydelserne kan derfor begaas ogsaa af frem mede Statsborgere, jfr. Strfl. § 8 Nr. 1, men som Undtagelser
§ 101 »dansk Statsborger« og det almindelige Forbehold i § 12.
Ved adskillige af de herhenhørende Forbrydelser er Fuldbyr- delsesmomentet rykket frem, jfr. §§ 98— 101. Ved direkte Angreb p aa Statens Selvstændighed vilde det ofte være praktisk um uligt at bringe Straf til Anvendelse, saafrem t dette skulde være betinget af, at Form aalet var naaet. I andre Tilfælde, §§
102— 108, begrunder Hensynet til at betrygge Statens Sikk er
hed, at visse Handlinger, der ikke har Krænkelse af Statens Selvstændighed og Sikkerhed til direkte F orm aal men kan m ed
føre F are i saa Henseende, behandles som selvstændige F o rb ry delser.
§ 98.
D en, som foretager en H andling, der sigter til ved M agt
anvendelse eller Trusel om saad an at bringe den danske Stat eller nogen D el a f denne under frem m ed H erredøm m e eller at løsrive nogen D el a f Staten, straffes m ed F æ n gsel fra 4 A ar indtil p a a Livstid.
L. 66 § 71. U. I § 101, Mot. 143, U. II § 97, Mot. 118, U. III § 103, Mot. 215-216; F. I § 103, Mot. 96, F. II § 98, F. III § 99, Mot. 60.
Strfl. § 98 afløser L. 66 § 71, fra hvilken den ikke adskiller
K ap . 12. F o rb r. m od Staten s Selv stæ n d igh ed og Sik k erh ed . § § 98, 99. 1 5 5
sig i Henseende til det ved Forbrydelsen tilsigtede Form aal, men ved Beskrivelsen af den retsstridige H andling og Fastsæ ttelsen af Fuldbyrdelsesm om entet.
L. 66 § 71 beskrev Forbrydelsen i to Forgreninger, nemlig dels Angreb indefra ved Frem kaldelse af eller Deltagelse i O p
rør, dels Angreb udefra ved at Gerningsmanden i den krævede retsstridige Hensigt satte sig i Forbindelse med frem m ede M ag
ter, hvorved tillige Fuldbyrdelsesm om entet i begge Forbrydel
sens Forgreninger var bestemt.
Strfl. § 98 opstiller ikke den nævnte Sondring, men kræver »en Handling, der sigter til ved M agtanvendelse eller T rusel o m saad an « at realisere Form aalet. Med Hensyn til Angreb indefra rækker Udtrykket M agtanvendelse videre end Ordet »O prør« i L. 66. At der skal foreligge eller være tilsigtet »Vold« paa P er
son eller Gods, jfr. § 260, kan næppe kræves. O gsaa andre om fattende Tvangsm idler, som f. E ks. Generalstrike, er en M agt
anvendelse, som kan kom m e i Betragtning. Med Hensyn til Angreb udefra om fatter Begrebet M agtanvendelse ikke blot Krig
\jfr. § 99), men ogsaa andre fjendtlige Foranstaltninger som Blokade og vistnok ogsaa kom pulsivt virkende folkeretlige Tvangsm idler af anden Art (Toldkrig o. desl.). Om Handlingen er objektivt egnet til at tjene Form aalet er ligegyldigt.
Forbrydelsen er efter § 98 fuldbyrdet, naar den i Paragrafen beskrevne H andling er foretaget. Udtrykket »en Handling, der sigter til . .«, om fatter ikke enhver Handling, der har til F o r
m aal at frem m e det paagældende Retsbrud (jfr. som M odsæt
ning § 21), men kun Handlinger, der har til um iddelbart F o r
m aal at bringe M agtanvendelsen eller Truselen herom i Stand.
E r saadanne Handlinger ikke foretagne, kan der højst være Tale om Forsøg.
Til Løsrivelse hører at den løsrevne Del bliver en selvstændig Stat.
§ 99.
Stk. 1. D en, som, uden at Forholdet fald e r ind under § 98, træ der i Forbin delse m ed en frem m ed Stats R egering for at p aafé re den danske Stat eller nogen m ed den for Krigs- tilfæ lde forbunden S tat Krig, straffe s m ed F æ n gsel fra 2 A ar indtil p a a Livstid.
Stk. 2. S k e r det fo r at fo rm aa en frem m ed S tat til p a a anden M aade at kræ nke den danske Stats B estem m elsesfri
hed, er S traffe n F æ n gsel indtil 8 Aar.
L. 66 § 72. U. I §§ 102, 103, Mot. 143-144, U. II § 98, Mot. 118, U. III
§ 104, Mot. 216; F. I § 104, Mot. 96, F. II § 99, F. III § 100, Mot. 60.
Strfl. § 99 afløser L. 66 § 72. — Den adskiller sig fra Strfl.
§ 98 ved ikke at stille K rav om det der omhandlede Form aal, hvorhos de i § 99 Stk. 2 i Betragtning kommende Midler ikke er begrænsede til M agtanvendelse eller Trusel herom; herefter vil en Handling, der gaar ud paa at bringe den danske Stat under frem m ed Herredømme, kunne være strafbar efter § 99 Stk. 2, naar Betingelserne efter § 98 m angler, fordi M agtanvendelse eller Trusel herom ikke har været tilsigtet.
Krænkelse af den danske Stats Bestem m elsesfrihed foreligger, n aar Staten udsættes for et politisk Tryk gennem diplom atiske Forestillinger o. desl., og vistnok overhovedet i de i L. 66 § 72 frem hævede Tilfælde, at en frem m ed Regering »blander sig i Statens Anliggender« eller »optræder med Fordringer« paa Staten, jfr. om »Indblanding« Strfl. § 100; derimod er § 99 Stk. 2 ude
lukket, n aar Form aalet med Gerningsmandens Forbindelse med den frem m ede Regering liar været at bringe Forhandlinger i Stand under fuld venskabelig Frivillighed fra den danske Stats Side.
Forbrydelsen er fuldbyrdet, n aar Gerningsmanden er »traadt i Forbindelse m ed« den frem m ede Stats Regering. En Henven
delse, der afvises af den frem m ede Regering, er ikke tilstræ kke
lig til Fuldbyrdelsen.
§
100
.D en, som uecl offentlige U dtalelser tilskynder tilf eller som frem k ald er øjensyn lig F a re for fjen d tlige Forh old sreg
ler m od den danske Stat eller fo r frem m ed M agts In dblan ding i dens A nliggender, straffes m ed H æfte eller m ed F æ n gsel indtil 3 Aar.
L. 66 § 73. U. I § 104, Mot. 144, U. II § 99, Mot. 118-119, U. III
§ 105, Mot. 216-217; F. I § 105, Mot. 96, F. II § 100, F. III § 101, Mot. 60.
Strfl. § 100 afløser L. 66 § 73. — Bestemmelsen falder i to Led, nemlig 1) ved offentlige Udtalelser (skriftlige eller m undt
lige) at tilskynde til — og 2) at frem kalde øjensynlig F are for fjendtlige Forholdsregler eller frem m ed Indblanding; i sidste F ald uden Hensyn til om det sker ved offentlige Udtalelser eller paa anden Maade, hvorved Strfl. § 100 betegner en Udvidelse af det strafbares O m raade i Forhold til L. 66 § 73.
Udtrykket »fjendtlige Forholdsregler« indbefatter naturligvis ogsaa Krig, men har Gerningsmanden haft det i § 98 ommeldte 15 6 K a P- ^2. F o rb r. m od Staten s Selv stæ n d igh ed og Sik k erh ed . § § 99,100.
K ap. 12. F o rb r. m od Staten s Selv stæ n d igh ed og S ikk erh ed . §§ 100, 101. 1 5 7
Form aal, eller er han traadt i Forbindelse med en frem m ed Stats Regering, § 99, vil den stræ ngeie Straf efter disse P a ra graffer være forskyldt.
I Ordet »Indblanding« ligger, at den frem m ede Stats Indskri- den skal være ukaldet og uønsket af den danske Stats Regering, men at Indblandingen skal være materielt stridende mod den danske Stats Interesser eller endog — som fjendtlige F orh olds
regler — sk al kunne udsætte den danske Stat for Skade, kræves ikke. L. 66 § 73 krævede »uberettiget Indblanding«; nogen R ea
litetsændring ved Udeladelse af det første Ord har næppe været tilsigtet.
Forbrydelsen er fuldbyrdet henholdsvis, n aar den offentlige Udtalelse er frem sat, og naar Faren er frem kaldt. I første T il
fælde er Farens Frem kaldelse og Udtalelsens Egnethed irrele
vant.
Subjektivt kræves Forsæ t 0: i Forbrydelsens første F o rgre
ning, at Gerningsmanden skal have den frem m ede Magts In d
blanding til Form aal, i den anden Forgrening, at han skal være sig Frem kaldelse af F are herfor bevidst.
§ 101 .
Stk. 1. D an sk Statsb orger, som bæ rer Vaaben m od den danske Stat eller dens F o rb u n dsfæ lle, straffe s m ed Fæ n gsel fra 2 til 12 Aar.
Stk. 2. Med sam m e S tra f anses den, som under K rig eller truende U dsigt dertil yder F jen d en B istan d ved R aad eller D aad eller svæ kker den danske Stats eller dens Forbu n ds
fæ lles Kam pdygtighed.
L. 66 §§ 74, 75. U. I § 105, Mot. 145, U. II § 100, Mot. 119, U. III § 106.
Mot. 217; F. I § 106, Mot. 96, F. II § 101, Mot. 67, F. III § 102, Mot. 60.
Strfl. § 101 Stk. 1 svarer til L. 66 § 75, Stk 2 til L. 66 § 74, hvis detaillerede Opregning og forskellige Strafferam m er er op
givet.
Stk. 2 kræver ikke, saaledes som Stk. 1, at Gerningsmanden skal være dansk Statsborger, hvilket beror paa, at det uden B e
grænsning er folkeretlig anerkendt, at en neutral Stats Under
saatter, der frivilligt gør K rigstjeneste for en anden Stat, ikke m aa behandles ringere end den krigsførende Stats til den væ b
nede Magt hørende egne Undersaatter. Dette gælder derimod ikke Personer, der uden at høre til en Stats K rigsm agt yder denne Bistand eller skader en anden Stats Krigsm agt.
§102.
Stk. 1. D en, som under K rig eller truende Udsigt dertil m isligh older en K ontrakt, der vedrører de a f den danske Stat i den A nledning trufne F oran staltn in ger, straffes m ed Hæfte eller m ed F æ n gsel indtil 3 Aar.
Stk. 2. H ar M isligholdelsen fundet Sted a f grov U agtsom hed, er Straffen Bøde eller H æfte.
U. I § 109, Mot. 146, U. II § 102, Mot. 120, U. III § 107, Mot. 218;
F. I § 107, Mot. 96, F. II § 102, F. III § 103, Mot. 60.
Bestemmelsen er ny. Bedragerisk Hensigt kræves ikke, men er Forbrydelsen begaaet af Vindesyge, kan Bøde idømmes som T illæ gsstraf efter Strfl. § 50 Stk. 2.
§ 103.
Stk. 1. Med F æ n gsel indtil 16 A ar straffes den, som 1) aab en b arer Staten s hem m elige U nderhandlinger, R a a d-
slagninger eller Beslutn inger i S a g e r, h vorpaa Staten s Sikkerh ed eller Rettigheder i Forh old til frem m ede S ta ter beror, eller som an g aar betydelige sam fundsøkono
m iske In teresser overfor U dlandet,
2) fo rfalsk e r, ødelæ gger eller b ortsk affer noget Dokum ent eller anden G enstand, der er a f Betydning fo r Staten s Sikkerh ed eller R ettigheder i Forhold til frem m ede S ta ter,
3) handler m od Staten s T arv under V aretagelsen a f et ham overdraget H verv til p a a Staten s Vegne at forhan dle eller afgøre noget m ed frem m ed Stat.
Stk. 2. F oretages de i Stk. 1 Nr. 1 og 2, nævnte H an dlin ger uagtsom t, er Straffen H æfte eller F æ n gsel indtil 3 A ar eller under form ildende O m stændigheder Bøde.
L. 66 §§ 7 9 -8 1 . U. I §§ 111, 113, 114, Mot. 147-149, U. II § 103, Mot.
120-121, U. III § 108, Mot. 218-219; F. I § 108, Mot. 96, F. II § 103, Mot. 67, F. III § 104, Mot. 60.
Strfl. § 103 træder i Stedet for L. 66 §§ 79— 8 !. Bestem m el
sen om Straf for Uagtsom hed i Strfl. § 103 Stk. 2 er ny.
§ 103 Stk. 1 Nr. 1 stemmer i det væsentlige med L. 66 § 80.
De tidligere forskellige Strafferam m er, eftersom Gerningsm an
den ifølge sin offentlige Stilling havde Adgang til at kende de paagældende Forhold eller ikke, er afløst af en fælles S traffe
ram m e for begge disse Tilfælde. E r Gerningsmanden i offentlig Tjenestes Medfør kendt med Hemmeligheden, foreligger der ideel Konkurrence med den i § 152 omhandlede Forbrydelse.
15 8 K ap. 12. F o rb r.m o d State n s Selvstæ n d igh ed og Sikk erh ed . § g 102,103.
K ap. 12. F o rb r. m od S la le n s Selv stæ n d igh ed og Sik k erh ed . § § 103,104 1 5 9
At »aabenbare« vil sige at meddele til uvedkommende, der ikke allerede kender Forholdet. Sam m e Betydning har Ordet »røbe«
i § 152. O111 Gerningsmanden selv har sk affet sig Oplysningen, eller o m han har m odtaget den p aa anden H aand og derefter ladet den gaa videre, er efter § 103 ligegyldigt ligesom efter L. 66 § 80 Stk. 2, hvor dette sidste T ilfælde udtrykkelig frem hævedes; jfr. derimod Strfl. § 152. E n Betingelse for S trafb ar
heden er det, at det drejer sig om Statens Underhandlinger o. s. v., derimod behøver Em net ikke at være et Statsanliggende, idet ogsaa Forhandlinger om betydelige sam fundsøkonom iske Interesser overfor Udlandet er medtaget, uanset at de kan være af privatretlig Natur. P aa dette sidste Punkt, der falder uden
for den ved Kapitlets O verskrift angivne Ramme, udvider Strfl det strafbares O m raade i Forhold til L. 66 § 80. — Om de p a a gældende Forhandlinger føres af de øverste Statsm yndigheder eller af underordnede Tjenestem ænd er ligegyldigt.
Subjektivt kræves efter Stk. 1 Forsæ t 0: Forstaaelse af, at det drejer sig om en Hemmelighed af den i Loven beskrevne Art. H ar den paagældende ikke været klar over dette men burde have haft F orstaaelse heraf, vil Forholdet være strafbart som uagtsom t i Henhold til Stk. 2.
§ 103 Stk. Nr. 2 stemmer i Realiteten med L. 66 § 81, hvis Sondring mellem, om Forbrydelsen begaas i offentlig Stilling eller ikke, er bortfaldet. Hensigt til at skuffe kræves ikke, men Ger
ningsm anden m aa have haft Forstaaelsen af, at Dokumentets Tilstedeværelse i uforvansket T ilstand var af Betydning for S ta tens Sikkerhed eller Rettigheder. Forbrydelsen er fuldbyrdet ved Forvanskningens Foretagelse, jfr. derim od m. H. t. D oku
m entfalsk §§ 171 ff.
§ 103 Stk. 1 Nr. 3 svarer til L. 66 § 79. IJdenforstaaendes Medvirken vil være strafb ar efter Strfl. § 23. Berigelseshensigt eller tilsigtet anden Fordel kræves ikke.
§ 104 .
Med Bøde, H æfte eller under sæ rdeles skæ rpende Om
stæ ndigheder m ed F æ n gsel indtil 6 M aaneder straffe s den, som forsæ tlig eller uagtsom t
1) uden behørig Bem yndigelse beskriver eller a f bilder dan ske m ilitæ re F o rsvarsan læ g, som ikke er alm entilgæ nge
lige, eller m angfoldiggør eller offentliggør saadan n e B e
skrivelser eller A fbildninger,
2) offentliggør B estem m elser, der vedrører danske S trid s
k ræ fters M obilisering og andet K rigsb ered sk ab,
3) overtræ der B estem m elser eller F o rb u d, som i Henhold til Lov m aatte være givet til Værn for Statens F orsvars-eller N eutralitetsforanstaltninger orsvars-eller til Gennem førelse a f dens F orp ligtelser i Henhold til Folkeforbun dspagten i Anledning a f m ellem folkelige Stridigheder.
U. I § 112, Mot. 148, U. II § 105, Mot. 121, U. III § 109, Mot. 220-221;
F. I § 109, Mot. 9G, F. II § 104, Mot. 67, F. III § 105, Mot. 60.
T il Bestem m elserne i Strfl. § 104 fandtes intet tilsvarende i L. 66. Bestemmelsen under Nr. 2 fandtes ejheller udenfor L. 66, hvorim od Straffebestem m elser i det væsentlige svarende til Strfl.
§ 104 Nr. 1 og 3 fandtes i L. 200 af 9. Septbr. 1914, der dog intet kunde indeholde ang. Folkeforbundspagten. Strfl. § 104 Nr. 3 betinger udtrykkeligt — i Modsætning til L. 9. Sept. 1914 — Strafbarheden af, at de overtraadte Bestem m elser eller Forbud sk al være givne »i Henhold til Lov«. Strfl. § 104 er for saa vidt et B lanketstraffebud; jfr. herved L. 149 af 2. Aug. 1914 § 1 Nr.
1— 4, der i Modsætning til § 1 Nr.5 ikke er ophævet ved Ikrafttrl.
§ 3 og derfor m aa antages frem deles at have Gyldighed, ogsaa for saa vidt an gaar den foreskrevne Straf. Iøvrigt foreligger der for Tiden ikke en Lov som den i Strfl. § 104 Nr. 3 forudsatte, jfr. derimod kgl. Anordn. Nr. 161 af 6. Aug. 1914.
§ 105.
D en, som foretager noget, hvorved frem m ed m ilitæ rt E f
terretningsvæ sen sæ tter i Stan d til eller h jæ lp es til um id
delbart eller m iddelbart at virke indenfor den danske Stats O m raade, straffes m ed F æ n gsel indtil 2 A ar eller under fo r
m ildende O m stændigheder m ed Hæfte.
U. I § 115, Mot. 149, U. II § 106, Mot. 121, U. III § 110, Mot. 221; F. I
§ 110, Mot. 96, F. II § 105, F. III § 106.
Bestemmelsen, der er ny indenfor Straffeloven, træder i Ste
det for L. 150 af 2. Aug. 1914 § 1.
§ 106.
Med H æfte eller m ed F æ n gsel indtil 3 A ar straffes dent som m edvirker til N eutralitetskræ n kelser mod den danske Stat fra en frem m ed M agts Side.
U. I $ 116, Mot. 149-150, U. II § 107, Mot. 121-122, U. III § 111, Mot. 221-222; F. I § 111, Mot. 96, F. II § 106, F. III § 107.
16 0 K ap. 12. F o rb r. m od S latcn s S elvstæ n d igh cd og Sikk erh ed . §§ 104-106.
Kap. 12. Forbr. mod Statens Selvstændigh. og Sikkerh. § § 106—109 161 Bestemmelsen, der er ny indenfor Strfl., træder i Stedet for L. 149 af 2. Aug. 1914 § 1 Nr. 5. De øvrige i sidstnævnte Lov indeholdte Straffebestem m elser er opretholdte, jfr. Bem. til § 104.
§ 107 .
B egaas nogen af de i K apitlerne 25, 26 og 27 om handlede Forbryd elser m od et frem m ed Statsoverhoved eller Sen de
bud, kan den dér foreskrevne S tra f forh øjes m ed indtil det halve.
L. 66 §§ 82 Stk. 1 - 3 , 83. U. I § 117, Mot. 150-151, U. II § 108, Mot.
122, U. III § 112, Mot. 222-223; F. I § 112, Mot. 9 6 -9 7 , F. II § 107, F. III § 108.
Medens L. 66 §§ 82 og S3 behandlede personlige Angreb paa og Fornæ rm elser mod frem m ede Regenter og frem m ede M ag
ters Gesandter som selvstændige Forbrydelser, straffer Strfl. § 107 saadanne Handlinger med de i Kapitlerne 25— 27 fore
skrevne Straffe forhøjede med indtil det halve. D a Strfl.
§ 107 ikke blot m. H. t. Straffen, men ogsaa m. H. t. F o rb ry delsernes Begreb henviser til de nævnte Kapitler, vil æ refornæ r
mende Sigtelser være straffri, naar Sandhedsbevis føres, jfr.
§ 269.
§ 108.
Stk. 1. Med Bøde, H æfte eller under skæ rpende Om stæn
digheder m ed F æ n gsel indtil 1 A ar straffes den, der offent
lig forh aan er en frem m ed Nation, en frem m ed Stat, dens F la g eller andet anerkendt N ationalm æ rke.
Stk. 2. P aatale fin der kun Sted, n aar det forlan ges a f ved
kom m ende frem m ede Regering.
L. 66 § 82 Stk. 4. U. I § 118, Mot. 151, U. II § 109, Mot. 122, U. III
§ 113, Mot. 223; F. I § 113, Mot. 9 6 -9 7 , F. II § 108, F. III § 109.
Bestemmelsen svarer tildels til L. 66 § 82 Stk. 4, men er be
grænset til offentlig F'orhaanelse, paa den anden Side udvidet til at om fatte ogsaa andre end de »i Venskab med Kongen staaende«
Magter.
§ 109.
H vor der i næ rvæ rende K apitel er foreskrevet S tra f af F æ n g sel, kan under sæ rlige O m stændigheder i Stedet for F æ n gsel p a a Tid idøm m es H æfte i sam m e Tid.
U. I § 56 Nr. 3, Mot. 92, U. II § 85 Stk. 3, Mot. 105, U. III § 93, Mot.
194-195; F. I § 114, Mot. 97, F. II § 109, F. III § 110.
O. K r a b b e : B or ge rlig Slraflelov. 11
Bestemmelsen er ny og hjem ler en Afvigelse fra det norm ale legale M aksim um for H æftestraffen, jfr. Strfl. § 44 Stk. 1. — Bestemmelsen hviler p aa lignende Hensyn som dem, der i L. 66
§§ 73, 75, 80— 83 begrundede Anvendelse af Statsfæ ngsel i Stedet for Strafarbejde.
§ 110.
De i dette K apitel om handlede F o rb ryd elser er i alle T il
fæ lde G enstand for offentlig P a ata le, der sker efter Ju stits
m inisterens P aabud.
L. 00 § 84. U. I § 122, Mot. 152, U. II § 110, Mot. 123, U. III § 11 -i, Mot. 223; F. I 115, Mot. 97, F. II § 110, F. III § 111.
Bestemmelsen udvider L. 66 § 84 ved at betinge Paatalen af Justitsm inisterens Bestem m else for sam tlige de herom handlede Forbrydelsers Vedkommende.
T R E T T E N D E K A P IT E L .
Forbrydelser mod Statsforfatningen og de øverste Statsmyndigheder.
Om hidtidig Ret: Goos sp. D. III 2 5 -3 8 , 4 4-40, 130-143.
§
111
.Stk. 1. D ent som fo r at foran d re Statsforfatn in gen fre m k alder eller leder Oprør, straffe s m ed F æ n gsel fra 3 A ar indtil p a a Livstid.
Stk. 2. D en, som deltager i saad an t O prør, saavel som den, der iøvrigt foretager nogen H an dlin g, der sigter til p a a forfatn in gsstridig M aade at foran d re Statsfo rfatn in gen, straffe s m ed F æ n gsel indtil 8 Aar.
L. 00 §§ 85 Stk. 2 og 3, 80. U. I § 123, Mot. 153, U. II § 111, Mot. 124, U. III § 115, Mol. 224-225; F. I § 110, Mot. 97, F. II § 111, Mot. 07, F. III
§ 112, Mot. 00.
E fter Strfl. § 111 straffes — med en Æ ndring i og en F o r
skydning af Strafferam m erne — de sam m e Forhold som efter L. 66 § 85 Stk. 2 og 3 og § 86.
Til Begrebet Opror hører Dannelsen af en ulovlig Magt inden
for Landets Grænser for ved Voldshandlinger eller T rusel herom at tvinge den lovlige Sam fundsm agt. Det kræves til F orbrydel
sens Fuldbyrdelse efter begge P aragrafen s Stykker, at Oprøret er udbrudt, altsaa at dette T vangsm iddel er tilvejebragt og er traadt i Virksomhed, men heller ikke mere, navnlig ikke, at Midlet skal have virket. Hvad der iøvrigt udfordres til, at den 102 Kap. 12. Forbr. mod Statens Selvstændigh. og Sikkerh. §§109—110.
Kap. 13. Forbr. mod Statsforfatningen m. v. §§ 111, 112. iß3 Magt kan siges dannet, som hører til Oprørets Begreb, m aa bero paa de konkrete Forhold. E r derimod den prætenderede Magt absolut illusorisk, foreligger ikke Oprør, men kun F o r
søg. Ved Siden af Oprør om fatter § 111 Stk 2 enhver anden Handling, der sigter til p aa forfatningsstridig M aade at fo r
andre Statsforfatningen, f. E ks. en Virksomhed, der gaar ud paa at paavirke Lovgivningsm agten til at søge Forfatningen foran- diet i Strid med Grundloven (jfr. U. III Mot. 224).
Der kræves subjektivt Hensigt til at forandre Statsforfatn in gen; herunder falder efter Grdl. § 1 den bestaaende Tronfølge- orden. Begrebet Statsforfatningen m aa tages i strængt teknisk Betydning: det videre Begreb »den lovlige Sam fundsorden« fal der ikke ind derunder, jfr. derimod U. III § 115.
§
112.
Den, som foretager nogen H an dlin g, der sigter til at be- lév e Kongen eller den, der til enhver Tid fø rer R egeringen, L ivet, straffes m ed F æ n g sel, ikke under 6 Aar.
L. 66 § 85 Stk. 1. U. I $ 124, Mot. 153, U. II § 112, Mot. 124, U. III
§ 116, Mot. 225: F. I § 117, Mot. 97, F. II g 112, Mot. 67, F. III § 113, Mot. 60.
Strfl. § 112 adskiller sig fra L. 66 § 85 Stk. 1 ved R etsbeskyt
telsens Udvidelse fra kun at gælde Kongen til ogsaa at om fatte enhver anden, der til en given Tid fører Regeringen, f. Eks.
Statsraadet, naar dette regerer, og ved Udeladelse af Ordene
»Friheden eller Tronen«, der beskyttes ved Strfl. §§ 111 og 113 Stk. 2
Til Forbrydelsens Fuldbyrdelse behøver den tilsigtede V irk
ning ikke at være indtraadt. Der kræves kun en Handling, der sigter til at berøve Regenten Livet, ɔ: Vægten lægges paa, om Handlingen har til nærm este M aal at berøve Regenten Livet, eller om Handlingens nærm este Øjemed er noget andet, hvis Udførelse atter skal være Midlet for den Berøvelse af Regentens Liv, der er Tale oin; i sidste F ald foreligger kun Forsøg.
At Berøvelsen af Regentens Liv skal være »tilsigtet« betyder næppe nogen Skærpelse af det sædvanlige K rav om Forsæ t, jfr.
foran S. 42.
§
113-Stk. 1. D en. der an taster R igsdagen s Sikkerh ed eller F r i
hed, udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende B efalin g, straffes m ed F æ n gsel fr a 1 til 16 A ar eller under skæ rpende O m stændigheder p a a L ivslid.
Stk. 2. Sam m e S tra f kom m er til Anvendelse p a a den, der
p a a lige M aade forgriber sig p a a Kongen eller den, der til enhver Tid fører R egeringen, M inistrene, R igsretten eller H øjesteret.
L. 60 § 95, jfr. Grdl. § 42, L. 25. Febr. 1871 § 1. ü . I § 134 Stk. 3, Mot. 158, U. II § 113, Mot. 124, U. III § 117, Mot. 225-226; F. I § 118, Mot. 97, F. II § 113, Mot. 67, Mot. 67, F. III § 114, Mot. 60.
Strfl. 113 afløser L. 66 § 95 med Udvidelse ved Ordene »den, der til enhver Tid fører Regeringen« og Medtagelse af »M ini
strene« i Stk. 2.
§
Stk. 1. B egaas, uden at Forholdet fald e r ind under §§ 112 og 113, nogen a f de i K apitlerne 25, 26 og 27 om handlede Forbrydelser mod Kongen eller den, der til enhver Tid fører Regeringen, forh øjes de i de nævnte B estem m elser fore
skrevne S traffe indtil det dobbelte, og der kan i intet T il
fæ lde anvendes lavere S tra f end H æfte.
Stk. 2. B eg aas nogen a f de nævnte F orb ryd elser m od Dronningen, Enkedronningen eller Tronfølgeren, kan S tr a f
fen forh øjes m ed indtil det lialve.
L. 66 §§ 88 -9 4 . U. I §§ 124 Stk. 2, Stk., 125. Mot. 153-154, U. II § 114, Mot. 124, U. III § 118, Mot. 226-227; F. I § 119, Mot. 98. F. II § 114, Mot. 67, F. III § 115, Mot. 60.
Bestemmelserne i L. 66 §§ 88— 93, hvorefter forskellige An
greb p aa og fornærm elig Adfærd mod Kongen, Dronningen, Enkedronningen og Tronfølgeren sam t Handlinger, der kræ n ker den Æ rbødighed, der skyldes Kongen, behandledes som delicta sui generis, er afløst af Strfl. § 114, der henholder sig til de i Kapitlerne 25—27 givne Forbrydelsesbegreber med en Forhøjelse af Strafferam m erne; efter § 114 Stk. 1 kan »i intet T ilfælde« lavere Straf end Hæfte anvendes, hvilket antage lig ogsaa m aa gælde i Tilfælde af Forsøg.
Den kvalificerede Beskyttelse efter § 114 Stk. 1 er udvidet til at om fatte »den, der til enhver Tid fører Regeringen«.
Skønt det ikke har udtrykkelig Hjem m el i Strfl., m aa Sand- hedsbevis for ærefornærm ende Sigtelser mod Kongen form entlig være udelukket ved Grundlovens § 12.
Den ved L. 66 § 94 hjemlede kvalificerede Beskyttelse for Prinser og Prinsesser er bortfaldet ved Strfl.
§ « 5 .
Stk. 1. Den, som hindrer Foretagelsen a f Valg til R igs
dagen, Fæ røern es L agtin g eller til kom m unale eller andre offentlige R aad eller M yndigheder eller gør F orsøg h erpaa.
164 Kap. lo. Forbr. mod Statsforfatningen m. v. §§ 113—115.