Digitaliseret af | Digitised byForfatter(e) | Author(s):Martensen, H.Titel | Title:Den christelige Dogmatik.Udgivet år og sted | Publication time and place:Kjøbenhavn : C. A. Reitzels Forlag, 1849Fysiske størrelse | Physical extent:VI, 582 s.

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Martensen, H.

Titel | Title: Den christelige Dogmatik.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : C. A. Reitzels Forlag, 1849 Fysiske størrelse | Physical extent: VI, 582 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

M M '

. ",

M 7

S

v k l K 0 ^ I6 k l_ I6 k 6 I 6 l _ I 0 I k K v /^ 1 .-2 .8 3 8°

1 1 OZ 0 8 0 0 8 7 7 5

L/

i . '! -7 - - / -. .

-7 >

-A - K ^ ' -

K- . 7

>»

»

' », ,

, V

' "7> 7 .

> .7.-7^ ... .. . . ...^ , ,„>^-

A Ah

M ^' - <

^ K? ^ ^{" ' ''}

r /?

' ^

!»

» >

^ 7. .. V ' i M / M ..

^ kMZWVM

'v^'

, . A h M W W W W ^ 'B^ . . M K W M

V V ' - h h M v ^ ' ^{. . . . ' - . ' . 7} . , . . ^ .

^ N W W W M K M -' ^{. M}

- >f' M V' ^{.. '}

/- e — ,

,-'»7 V S ^ ".^ ^ ^ ' . 7 4 ^ v ^ ' - ' ' . ' - > : > M .

' - S - L 7 . ^ 7 7 7 7 . 7 7 7 7 ^ - - - -

/ A V M . - . . -A

M -

. -V r "'-

1 ....

- >'..

" ' A V MISs M > . 7

- - ' ^ ^' . . M ' k ? / V - . M ;

.. . . ... " ^ , - L ^ M -

' '' ' - ^ - / : ^ > . 7 . ' , . ... ' A"' ^

- ^{M . M . d' -} --^ S L S L ^ ' L

-> > /

f l M . - - .

c ' M

- /

. 7 ^ , L - " /' .'.'.v." 4 ^ M ,

^ v V

E . . < » -

r. ^

>LrL,'

> . .7^' ',' > ' ^ ^

I- s-'^

-'HD

/ - ^ ^ E . . I . . ^ ^ I ' / , ^ '

' . , ' . ' ^' ' ' ' - ^ r

^ ^ '?

- / ^ - .., . . '. ^-,^! . -

^ - t . V ' i ' -,- 'V i'>.

- - - ' . ' -'.' V ^ - - . / i . ' . . - " ' G M

>

- ?. ,

«7„ » « . ^ '2? ,. ^ L L 'Z

M '«. Y-, . 7' . / -

^ < - 7'-^

i ' / >

? '

7r

e' > -

/ j

>: V '

^ ^ W » 7 , ' ^ - ' W W ^ ^, . -

' - '7^ ' ^ 77!7^' U W M M ^

... '- - -,, --- i < ^

^ ,V .«

-^. '?

!/'

. . ' ?

*

^ ^ V

, °

>.X >

< > -

> . - ,^ 7 -

7^

' . ^ 7 ' ' s

^ ^

v v ^{>- - 7^}

? >7- ^'7

» l , .

V M M ^' M A ^,' ^ K S ^

>. »

-''>7, k

M '

> - M

X' ' ^ ^7,<X / '.> ' ' />- ' '7> " ^

- r »

- ,.

r ^ _{^ V} ' - . -'-_{/ t - .}

> , A

M ^ X'.:>'»' - ! - «

V -

/-

'.7!. :'.i- - 7^ ?>' ^ ' , A M ' ! 7- >" -

- A - ' . . . ' .

^ 7 - ^ r ^ .^7

X 7 ' ' ^ 7 ^ V M

^ . ' ' V ..

...U A ⁷. . A

777^ '' 7?!.K',A»7'-A 7-,/

-7 . 2

/-'^ -

» 'r »

V ' ^{7^} --L M v

^ ^ v » '' >'

»'

M '

-V - '

V ^ -

7 ^ ^ . V

> V,

" /

7 - W W W

- , / - V

^7 ^ 7"

'

. ' 7

- - M - '

^ M M -

, < V V

/> -' - ^ . 'A > >

^ , ^ T L M

. - V M 7 ' M W M M

7'7iN 7

« 7 ' ^ '

' V M L ^.

' ?.".M >,.

-M l M ⁷ ^ ⁷' , ^ M W W W W

7 7 ? M « 8 7 , . 7 M i ^ M 4 7 7 ^ K , 7 - j ,

7,''»>"7 V

M,..- 7M M L ^{7 7}

7 » W « 7 , ^ E 7 ^

»i .V VA ^{^} V E

- ;,- ' .

^ /

/ ' M " > . '-, - ' ^

' . . 777/7 7 7/^ ,17-' V < * - -7

' / > ^. V' E ?

. > <

7 - 2 - M ... 7 - ' ' ^ - . M

7 - 7 . . 7 7 7 7 . ' . . . 7 7 » ? . 7 > r 7 , ^ ^ >

-r' ^{- V ' V}

^E->. /7 . 7. - - M7 'U

. . ' KM

-.L.. V ' M ' - > . ^ W L " ^v

M ' M 7-7

. A,.'

'. > .»!! ' i ^>

V ^ ! V 7'-

°. / .>7 VvA. MM2?AAA^SH??

7 - . ^ . ' ^ 7.^.

. A'-. i>'»/7

?. -' '. r '

. W ^ W 77777U M M L 7M

M A A . 7 . .

^ ' ^ M .-7. 7 . .

-,..., 77 ^ - .

. 7 . ' 7 V / '

' '7 7 ! M. .. . ..>» - - ^ > . 7,.- . .

- . - . 7 . . . 7 7 ^ « ^ M W W R z

7 V ^{7 .} 7tzWM 7 M -^ L M c k M

^ ^ M-A"' ' M.

V

^ . ^ ... . . -

. . i- ' -'E -.' -

7

MEWWW

7 , / M ' / . / -

-f . . . M M . ' 7 ^ , M ^

W

''1 V>

^ L-' -

c '-'

. / .'> ' > .7 V 7M-.>.

. - . . E :. ... K ..

^ ' M . M .

'»L - V^- ! -', -.. .' . . .. 'L

' " ^ ' ^ 7 7 - M . 7 . .

M ^

<e ,

- A

^ ^ ' . . i . V v

» . . ^ ' A . M i G A

. MA- ''

K - « " 7 .

^ ^>^'-

7 i^> 7 . u / >/ .- . .... > i « . ' ^ ^ ! ! ^ E A ^ ^ M ' ' . V - . . ' Lk.-

^ .'. - 7 7 . -

> . '6

7 V '

t-

> - ^{7?' ' v} M . ' M V.'.»7. . ' M ' '.

M .'. ' i '

."'.> 7- ' ' '. ..:'.

' ^ ^<» . 7/ . ^ M /,-L 7 .> /..7

7 -i M . ! . 7/

" M ' ^.7 . ^{. - ' . 7} ^7 -⁷-u. 7x^

-> .7 . ' '--, 'V ... . , .7... ,v.,. ' >...

7 .O ..7^ 7^M/7 M 7 .»' . 7^!WM-4LS/?«ck

^»1^? * * ^ '

»' . V ' . " " '-«.r/..«»^8.'MS»!i

-» » - —» M M E < .. . .,

.«>

.-* V ^{M^ ' ' M^ ' V ., . /}

...'

t 7. . ' -) ^ )WWM^<V' ' ^{. .}

7> ' ^

, >, '->. A ^ . . . . . . 7.,

^ 7 /. ^ ..-

^ ,

M- 7

V M . I -

s . ' / L i!..

7M Z

^ 1:

M V V

. . ? . . . 7' 7 '.

» ' , V '. . ' .7. -,.,?... I - M '«»

. M . - . - M '

l . L t . - X ^{^}

. . 1 ..7^ . 7°L.<

. - 7 >. .

« L « « » ^ ^ ^

UU

'-i.M.I ..7 ..'. 7-/-/^'

VAL ' . . , - .7>'ErE^M7 7 A E A .A ^ M 7 M ^ M7 ^»

. . . „ E . M ^ 7 7 7 - . 7M M E B U 7 7 E - . ^

-^c/.", V--...

M ^{- .}

»r

^ ' . u.

^ ' ' V *

.7.

... - > . '. ^ c '. , M . . ' . ' . M U 7 ^ M U H ... .! M - " '

____ L K W . « ---

d . >V'. V '

M . M

> 7 / 7 S 7 - ^

''' > / .-. ^'.'. /'

7 ^ , 77'>

" > -.- ' -' - >!'. E '

. . ^ _ - . - E

' ' ' " ^ - '^ - 7 '' . ?M -

M7?W7

7 ?7M s? "

,/iUW7WM^Ml^8^M V.'7 ^

UMMW. 7 K M L M

7 M '7^ 7I/i7,-

7 / 7 K M U .

' r - , ",' 7' ' ^ 7'-'.^

»MLr^MEt D-77L',. ^{^} -PM» ^,,

« . .. , . ^{W ) ...} , .77 ^GM7777 V 7 .i ^^7 -77 ,777^ 7 ^ V

k - ^ M' 7 ' '» K-M ''> ^ .''V K ^ v ^!, ^ - /M 7 ^ L x 75.. ,

. - . s M . 7 7 > 7 ^ M k

x « M K ' ^{> - -}

» M M - M c h W , , ^ .

r ? ^ 7 ^ W ' ... ' .,'i^l'. . - ^ 7 . 7 ?-

,-» 7-^7:-

«L^ K - ^ 7 - 7 .<«!.> ^?'7

8 ^ W W 7 ^ K - M ^ M t ^ - « S ^{^}

M K M W M A E

7Lz7^^ii7,- /^D M -7 7 7 A 7 7 ,' -

- ' ,. . ,

7<77> 7 77 .

U G «

,7-

77,D'777

^ l . ' >

i t z 7 7 ' i ^ .

>'-/

^7 7>

2'! V M K ! '. , , , ^. M . ^

k'.'. 7.''>.. M. >7 u . - .7.

r M K ^ >

7 ^ 7 l7 K 7 )

r '«.i > i ? . ^M

U

M K 7 7

''"'>-< W M ' -

.' l. ' ".' -.> '. /k , - >.': < - 'i ^'-- -> ' ,.

V

I- ^ ,-"

. -i .' '

' ! -' ir ' I ' ^ ' '

,. ,/',

i , ' ' '

^ ^{^} ^ ^ ^{- ^ v -}

> M U 7 ' ^

- 7 - ' .

> / ^- M M

M A ^ ' -.'>. ' I

W U "

8

W K E N M - ^ 7

E Z ^ - '

. M . . ^.E '.

M W ^ N

M M W M

M - K G ' W ^{^ M'}

M < 7-7-^-7'..

? ^ ^ ^- /

M M M ' : ^{^} M L , : -L l

SDK

' '''-KM .A77^ M K 'K !^ M D 7 ^ W

!t< -> / D A ^ v W s M > - ' ^

K

R L M

M . ' -7, , , 7 ^ 7

LL«-°MEiD /- ^

MTMDKWMM M L E U M .F

_______ « - - M M

M i -; r: i--<«WWW»»7- M

M § ' E 7 ^{^.} , M

7 >-, , E-''

- ^{^}/ D

l' .

>'

'7 M. .,

7-7

-K^.. M ' " A > ' . ^

' W

- -7

M D . 7 7^' - M M

7 7 . . >

D M 7 ? 7 7 7 ^ ^ 7 '

Z M ^ ^ W M k k " '? v -A L i

7 ^ - . '

4ASWM"

>- i /

LLL.. . W E

7>

k-, /' '

^ 7 ' ' L .

M M - '

G

/

Frem stillet

« >

af

v r . H . M a r t e n s e n .

»

MW»W»>»WW«»»»WW>»W»»»WWWW0

Kjebenhavn.

C. A . Neitzels Forlag.

Trykt hos Directeur Jens Hostrup Schuttz, Kongelig og Universitets-Bogtrykker.

l84S.

/

- ^

. - ^

E 'z

»^

. ,'r

i '

D * K

^ ' «»»

B'

M .

,»r 't,':

d»

^ -d ^ ^ D E «H^ 'F

^ .M / .' K .

^ -^ -K

' / -^'-

D

/» ^

< ^.'-

^ ^ 7'

!'

S s^Z^O' O ,E ^ A' '

K .r^. -

', sS ..A

ir r ^'

!'i

/ > i. i L -r L f jr ^

- 'i

F o v o r

-»>.

^ L ^ fte ra t jeg gjentagne Gange har foredraget den cbristelige D ogm atik ved Landets H o is to le , fremlcegger jeg her Grundtræ k­

kene af m in dogmatiske Anskuelse. A lt i tangere T id har jeg onsket at kunne henvise mine T ilh o re rs t i l en trykt - F re m s tillin g , fornemmelig fo rd i derved en storre Frihed bliver m ulig i den mundtlige Behandling af de enkelte P a rtie r, en F rih e d , h v o rtil Trangen bliver foleligere, jo oftere den samme Videnskab stal foredrages. D og er det ved Siden heraf ogsaa m it Onske, fo r en storre Kreds af Lasere at udtale den theologiste » O ve rb e visn in g , som under forstjellige P aavirkning>r, under en indre V e re lvirkn in g , ja jeg kan i mange Maadcr sige en indre V e re l- kamp med samtidige Anskuelser, har uddannet sig hos mig og nu er kommen t il en relativ A fslutning.

Hvorledes jeg har ladet mig belare af Tidernes Tegn i Henseende t il det saa omtvistede S p o rg sm a a l om Erkjendelsens Forhold t il Troen, maa G jerningen udvise. A t'ta le udforligere herom i et F orord, anseer jeg fo r u n y ttig t, da jeg har g jo rt det i In d le d n in g e n , og A lt tilsidst dog kommer an paa Udforelsen.

K un maa. det vare mig tilla d t at sige, at jeg i den Vending, de philosophiske Bevagelser have taget i det sidst forlobne T id s ­ r u m , ikke har fundet nogen Anledning t il at opgive den Tanke,

som ligger t il G rund fo r m it forste theologiste S k r if t : „O m den menneskelige Selvbevidstheds Autonom is i den nyere T id s dogmatiske Theologie", den Tanke, „a t det ingenlunde er R 'lig k - onen, der stal laane sin V a g t og sin Betydning af den spekulative T a n kn in g , men at det er den spekulative T a n k n in g , der tranger t i l R e lig io n e n , t il Guds A abenbaring, som t i l sit P rin c ip ".

H iin Selvbevidsthedens A uto no m is, som jeg dengang (1 8 3 7 ) sogte at paapege, er efter den T id med forbavsende Hurtighed

§ iri i,

l

»

gaaet over i nye U dviklingsform er og h a r endt med den u fo r­

beholdne E rk la rin g , at D ogm atik er u m u lig , fo rdi der ingen Aabenbaring gives og intet andet Lvs end Naturens og Selvbevidsthedens eget. Jeg fkal her ikke videre omtale dette nyeste F rita n k e n , stjondt det vel kunde vcere lcererigt, at an­

stille en S am m enligning mellem denne theoretiste S elvlovgivning, som gjennem en Masse af S k rifte r, snart i raisonnerende, snart i belletristist F o rm , er bleven udbredt og g jo rt forstaaelig fo r Meengden, — og den S elvlovg ivnin g, som i de nyeste Tidsbegi- venhcder practisk har lag t sig for Dagen, fornemmelig i Tydstland.

S aa Meget v il jeg blot sige, at hvormegen Skade denne negative Spe­

kulation end kan have anrettet i andre Henseender, fo r den christelige Theologie har den tjent t i l Gode. T h i den har foranlediget denne t i l en dybere Selvprovelse, h a r fo rt den t i l at blive sig selv mere bevidst, t i l at gjore en grundigere F o r- fkjel mellem en Videnskab, som kun udvortes er tillem pet C h ri- stendommen, kun har indgaaet en S kin-F orsoning dermed, og derfor ogsaa skiller sig fra i Provelsens T id , — og en saadan V i ­ denskab, som, fodt a f Ghristendommen selv, ogsaa udvikler sig efter dennes egen Conseqvens, ubekymret om den stemmer med det Videnskabsbegreb, der opstilles af Systemer, som have deres P rin c ip udenfor Christendommen, men sikker og tilfre ds­

stillet i sig selv, naar den bevceger sig efter Christendommens og Aabenbaringens egne Love.

A t en i sig selv sammenhangende theologisk T a n kn in g , ja theologisk S p e ku la tio n , baade er m ulig og nodvendig, er en O ve rb e visn in g , jeg haaber at kunne fastholde, selv om det skulde kunne eftervises, at m it eget Arbeide var forfeilet. Ligesaalidt som en negativ Spekulation har kunnet bringe mig t i l at opgive den, ligesaalidt have de Indsigelser kunnet det, som jeg i den senere T id har hort fremsattes i selve Troens N avn. P sy- chologisk betragtet maa det vistnok findes aldeles fo rk la rlig t, at der nuomstunder ere M a n g e , som have M is tillid t i l al Troes-Videnskab og mene, at Videnstaben alene horer F r i ­

tænkeriet og Hedenstabet til. T i l enhver T id gjalder det jo o g , at ikke Videnstaben, ikke Theologien, men kun Troen er det e n e Fornodne fo r os A lle. De, som altsaa ikke fole nogen T ra n g t i l at tanke over deres T r o , kunne vare i deres gode R e t, naar de fo r deres eget Vedkommende betragte Erkjendelsen

som ufornoden. O g de, som ikke fole D r i f t t i l sammen­

hængende T a n kn in g , men kunne tilfredsstille sig selv ved at tanke i S trotanker og A p h o ris m e r, In d fa ld og G lim t, kunne ogsaa vare i deres R e t, naar de for deres eget Vedkommende betragte sammenhangende Erkjendelse som ufornoden. M en naar det i den senere T id begynder al udprages t il. e t S la g s D o g m a , at d e n Troende aldeles ikke kan have nogen Interesse fo r at soge en sammenhangende Erkjendelse af D et, som er ham det Hoieste;

at d e n Troende ikke kan ville indlade sig paa nogen Specula- tion over de christelige Sandheder, fordi al Speculation kun er kosmisk, det v il sige: verdslig og hedensk; at d e n Troende maa betragte Begrebet om Troesvidenskab som en Selvmodsigelse, der ophaver den agte Chrkstendom o. s. v . : da tilstaaer jeg, at saadanne S a tn in g e r, selv naar jeg har h o rt eller seet dem fremsatte med det Aandriges P aradorie, fo r mig haoe havt saa

lidet Overbevisende, at jeg deri kun kan see en stor M isforstaa- else og en ny, eller rettere sagt, en gammel M is v iis n in g . S aa Meget har jeg deraf kunnet la re : at ligesom der var en T id , da vi havde ikke Faa .iblandt o s , som a ltfo r tid lig t vare'blevne absolute i V iden, saaledes fattes det nu igjen ikke paa Saadanne, som a ltfo r tid lig t ere blevne absolute i Troen. S a a vid t jeg nemlig formaaer at skjonne, er der kun E en, som-fuldkomment svarer t i l Begrebet om d e n Troende, nemlig hele den alminde­

lige K irke. Enhver af os Enkelte besidder kun Troen i et vist begrandset M a a l og maae vel vogte os fo r, at vi ikke gjore vort eget in d iv id u e lle / maaskee noget eensidige, maaskee endogsaa noget sygelige T ro e sliv t i l Regel fo r alle de Troende. K u n h iin store Enkelte, der, som Apostelen lcrrer o s , gjennem T i ­ derne stal opvore t i l en fuldkommen M a n d , kan fuldstændigt v ir ­ keliggjort Begrebet om d e n Troende i dets hele Aandelighed, dets hele Alsidighed og rige M a n g fo ld ig h e d , kan ene besidde Troens og alle Naadegavers Fylde. M en om h iin store E n ­ kelte vide vi efter Apostelens V id n e s b y rd , at han er i en fo rt­

sat Fremstriden henimod Troens og Erkjendelsens Eenhed (E p h . 4, 1 3 ). O g den samme Apostel siger, at fijo n d t der kun er een Aand og eet Legeme, dogereder mange Lemmer og mange G a ­ v e r, forstjellkge Tjenester og forstjellige K rc rfte r, som alle ere fornodne. F o r ingen P r iis vilde jeg vare uenig med den T r o ­ ende, og v illig t stal jeg opgive enhver af mine S a tn in g e r, n a a r

der eftervises m ig , at de virkelig medfore en saadan Uenighed, d e r s o m man kun ikke omgaaes med dette O rd som med en Cate- gorie, der uforsvarligt anvendes t il at stemple som Almeengyldigt hvad kun er In d iv id u e lt, kun er en Egenhed fo r nogle Troende, hos hvilke den maastee kan have psychologist Gyldighed.

Jeg udsender dette Arbeide i den levende Folelse a f den store Afstand, som her finder Sted mellem den virkelige G jerning og del Id e a l, som under Udarbeidelsen har foresvcevet m ig , og som endnu vedbliver at foresvcrve m ig. D og udsender jeg det ogsaa i H a a b , at hvad som heri er af Sandheden, hvad som stammer fra E h risti Evangelium og vcesentligt ho­

rer hans Kirke t i l , under Aandens Ledelse, efter sit M a a l og i sin Kreds maa virke t i l at oplive og befceste en grun­

digere Erkjendelse af vor Troes Lcerdomme. „In g e n kan loegge en anden G rundvold end den, der er lagt, hvilken er Jesus C h ri- ftus. Men dersom Nogen bygger paa denne G rundvold, G u ld , S o l v , dyrebare Stene, T rc r, H o, S tr a a , da stal Hvers G je r­

ning blive aabenbar, th i D a g e n stal gjore det k la r t; ved I l d stal det aabenbares, og Ild e n stal prove, hvordan Enhvers G je r­

ning er." (1 C or. 3, 11 — 13.) Under denne D om staae v i A lle , hvad enten det er S to r t eller S m aat, Meget eller Lidet, vi have bygget. O g den Tidens Jldprove, som Apostelen omtaler, . kan nu fo r Tiden ikke vare langt borte. T h i hvo kan m is-

kjende, at de Tidsbegivenheder, der saa brat ere komne over os, ogsaa varsle en Provelsens, en Sigtelsens T id for K irken? H vo

»

kan miskjende, at den O m v æ ltn in g , som nu gaaer igjennem Verden, ogsaa har Betydning fo r et heelt andet Rige, end det poli'list- folkelige, som rig tigno k for Oieblikket synes at vare det eneste R ige, som er i n d e n i de Fleste. Men os sommer det, i Hen­

blikket t i l den D o m , som stal komme, i Forventningen af hvad

» > ,

Tiden yderligere v il aabenbare, at gjore os selv og hverandre Regnstab f o r , hvor og paa hvilken G rundvold vi staae, og

hvorledes vi derpaa v ille bygge. G iv A g t paa dig selv og paa L c e r e n ! 1 T im . 4, 16.

Kjobenhavn i Juli 1849.

H . Martensen.

<

I n d h o l d .

^ -

Indledning.

Begrebet D ogm atik...

Religion og Aabenbaring. . . . Christendom og christelig K ir k e ...

Catholicisme og Protestantisme.. . . . Den evangelist-protestantiske D o g m a t i k . . . .

Dogmatiken og den hellige S k r i f t . . . . Dogmatiken og Kirkens Sek^endelfe ...

Dogmatiken og den ehristelige Sandhedsidee. . . .

4 4 4 4 4 4 4

4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4

4 4 4 4 4 4 4 4 4 4

4 4 4 4 4 4 4

4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4

4 4 4 4 4 4 4

4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4

4 4

4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4

4 4 4 4 4 4 4

Pag-

3.

8 .

21 .

33.

63.

64.

67.

70.

Det christelige Gudsbegreb.

2)oefen. . . 89.

»»,»»»»»».»»»».»»»»»»»»»..»«.» 109.

Den treenige G u d ... .. 123.

Lrrren om Faderen.

. . . .

' Skabelse og Kosmogonie . . . . Mennelket og E n g l e n e . . . .

Mennejbet strabt i Guds D illede. . . . Den forste A d a m . ^ .

Menneskets Frafald fra G u d . . . . 7 ^..

Syndefaldets My s t e r i u m. . . .

Den syndige Naturbestemthed eller Arvesynden. . . . Den syndige Historie . . . .

^ De -Lmonilke M a g te r og Mcevelen. . . .

Skylden og Straffen. Dsden og Alskabningens F o r-

krrrnkelrghed» « » , » » . » » » » » » » » » » » » » » « » » . . » » » . . . 239.

Guds F o rs y n

Det frie Verdenslsb og Guds mangfoldige Viisdom .. 253.

, Kedenlkabet ... 265.

Det udvalgte F o lk .... ... 270.

139.

142.

153.

161.

175.

182.

187.

203.

215.

219.

M

Lirren om Ssnnen.

Guds Mennesteblivelse i C h ris to ... 283.

Foreningen af den guddommelige og menneskelige Ma­ tur i Christo... Z06. Den gudmenneskelige U d v ik lin g ... 325.

De gudmenneskelige Tilstande...

Christi Midlerembede og Vcerk ...

Christi ypperstepræstelige Embede... ... 358.

Christi kongelige Embede. . . .

341. 349.

374.

(Em Eonfiemation^n). . . 517.

UlavveeEn.. . . 517.

(Vm Skriftemaatet). . . 531.

(Em easlevlktsen) . . . 533.

K irkens Fuldendelse. . . 538.

De Dsdes O p s t a n d e l s e . . . 540.

^Mellemtilstanden i de Dsdes N i g e . . . 546.

Herrens sidste Tilkommelse og alle Tings Fuldendelse 555.

1

395.

401.

404.

411.

423.

. 423.

433.

. 441.

. 447.

. 458.

. 479.

. 480.

. 492.

. 494.

. 497.

.- 500.

t

»-

i i

t

1 T

i

i

-

!

k- e

ln':

1 >

>/

,

/

l

^ ^.

».-

i

! ^{-t -}

' tj.

E ^ -!

^ -

V

-§v

«

. >» i . - ^

' . . ' '. ^ : '--»E c ^ ^

. ''''

, -- .

8

^ e n christelige D o g m a tik har sin Gjenstand i de chri- stelige T ro cslcerd omme, der ere, gjaldende i de Troendes

S a m fu n d eller Kirken. D e n bekjendende og vidnende K ir k e ' kan ikke tcrnkes uden et bestemt Indbegreb a f T roeslcrr- domme eller D o g m e r . D ogm et er ingen Fo§«, ingen sub- jectiv, menneskelig M e n in g , ingen ubestemt og svævende F o ­ re s tillin g ; men heller ikke er D ogm et en rcen Fornuftsand­

hed, hvis Almeengyldighed indlyser med mathcmatisk eller logisk Nodvendighed; det er en T r o es sandhed, stammende fra G uds O rd s og Aabenbarings Auctoritet, og derfor en positiv Sandhed, positiv ikke b lo t ved den Bestemthed, h v o ri den frem sattes, men ogsaa ved den Auctoritet, hvormed den er beseglet. Dogm atiken er den videnskabelige F re m stillin g og Begrundelse a f de christelige Troeslcrrdomme i deres indre Sam m enham g.*)

8 2 .

D ogm atiken er ikke b lo t en Videnskab o m T roen, men ogsaa en Erkjendelse

i

*) 2 v fr. M ynster: Om Begrebet af deu christelige Dogmatik. P . 1. 57.

iK

r

christelige Sandhed, hvilken Fremstilleren havde vundet ved at indtage et S tandpunkt udenfor Troen og udenfor K ir ­ ken. T h i selv naar v i antage — hvad v i dog ingenlunde indrom m e, — at en videnskabelig In d s ig t i den christelige Sandhed er m u lig uden christelig T ro , faa vilde en saadan Philosopheren over Christendommen, selv om dens Resultater vare Kirken nok saa gunstige, dog ikke kunne kaldes D o g ­ matik. Dogm atiken ftaaer i Chriftendommen, og D o g m a ­ tikeren er kun sin Videnskabs O rg a n , idet han tillig e er sin K i r k e s O rg a n , hvilket ikke gjcelder om den blotte P h i- losoph, der kun v il tjene den rene Videnskab alene. M e n denne Strcrben efter Troeserkjendelse, der frem bringer Dogm atiker:, denne intellektuelle Kjcrrlighed t i l den christelige S a n d he d , der n avn lig maa findes hos L c r r e s t a n d e n i K irk e n , er uadskillelig fra det personlige og pathologiske

F o rh o ld t i l den christelige Sandhed. O g fom Troeser- kjendelsen udvikler sig a f Troens og den troende S a m ­ fundsbevidstheds Dybheder, saaledes er det ogsaa dens s i d ­ s t e F o rm a a l at tjene S am fundet og bringe F ru g t fo r M e ­ nigheden. V i kunne derfor sige, at Dogm atiker: i samme F o rh o ld v il ncrrme sig sit M a a l, som den lig e lig t tilfre d s ­ stiller den videnskabelige og den kirkelige Interesse. N a a r der i vore D age ofte er sagt, f. Ex. a f S tra u s s , som fra den moderne Videnskabs S tandpunkt har forsogt at antiqvere hele den dogmatiske Bestræbelse, at Begreberne „Videnskabelig"

, og „K irk e lig " absolut udelukke hinanden, at kun den saakaldte rene og forudscrtningslose Videnskab er at kalde Videnskab o. s. v : da kunne saadanne In d ve n d in g e r aldeles ikke have noget Overraskende fo r K irk e n , da den allerede L de forste A a r- hundreder a f sin Tilværelse har h o rt mange saadanne I n d ­ vendinger a f de hedenske Philosopher. M e n uagtet alle d is - . se In d ve n d in g e r er der dog fra Kirkens forste Aarhundrcder bleven arbeidet paa at udvikle en kirkelig Videnskab i O v e r- eensstemmelse med den christelige Sandheds egen N a tu r og

de Betingelser, der i denne Timelighed cre satte fo r S a n d - hedserkjendelsen; og der v il blive arbeidet derpaa t i l Kirkens sidste T ide r, arbeidet af Saadanne og fo r Saadanne, fom ikke kunne og ikke ville stille sig udenfor Christendommen, men fo r hvilke det er nodvendigt at leve og at tanke i Christen­

dommen.

A n n i . S ku lle vi forelobigt angive de G randser, in ­ denfor hvilke Dogrnatiken udvikler sig, da kunne v i sige, at det paa den ene S id e er Katechismen, paa den anden S i ­

de Philosophien, forsaavidt som denne v il gjore Christen­

dommen t il sit O bjekt, men i subjectiv Henseende tager sit S tandpunct udenfor Troen. I Katechismens popu- laire F rem stilling spirer den hele D og m a tik. M e n det videnskabelige Element er her endnu kun tilstede som slum­

rende M u lig h e d , medens det kirkelig - praktiske Hensyn er det cnehcrskende. F orst naar det videnskabelige Element frem trader som saadant, kan der blive T a le om dogma­

tisk Erkjendelse. D e n dogmatiske Erkjendelsc har, som bekjendt, udviklet sig gjennem en Forskjellighed a f F o r ­ m e r, deriblandt ogsaa speculative F o rm e r, hvorved et F o rh o ld indtrader mellem Dogm atiken og Philosophien.

S k jo n d t nu Bestemmelsen a f D ogm atikens speculative Characteer horer t il de meget omtvistede P uncter, saa er dog saameget forelobigt klart, at en S pekulation, fo r h v il­

ken Christendommens Sandhed staaer som noget P ro b le ­ matisk, og som forst ved sine Undersøgelser v il forskaffe sig Visheden om Christendommens Sandhed, at en saadanikke kan kaldes dogmatisk S peculation. T h i fo r D ogm atiken er

Christendommens absolute Sandhed given forud og uafhæn­

gig af al Speculation. H iin t <)o§ n o i) srcH, fom den fogende Philosophie saa ofte har udtalt, e r oprindeligt besvaret fo r D o g m a tike n ,-o g jkke g jo r Dogm atikeren Christendommen afhamgig a f sin G ra n d s tn in g , men soger kun gjennem Tankningen en dybere T i l e g n e l s e a f den Sandhed,

der er ham det Visseste a f A l t , og t il hvilken han er kommen ad en heelt anden V e i end Spekulationens.

Dogm atikerens videnskabelige Interesse er derfor grund- forskjellig fra h iin rene logiske Enthusiasme, som Fichte

anpriser, h iin logiske Enthusiasme, der kun v il tanke fo r Tankningens S k y ld og er ubekymret og ligegyldig i Hen­

seende t i l de R esultater, h v o rtil den fores. Dogm atike­

ren vedkjender sig den Realisme at tanke ikke fo r T a n k ­ ningens, men fo r S a n d h e d e n s S k y ld , vedkjender sig,

efter Lessings traffende Lignelse, at den guddommelige Aabenbaring forholder sig t il hans G randskning, som det forud opgivne F a cit t i l et Regnestykke. Dogmatiker:

tager derfor ikke sit Udgangspunkt i T v i v l e n , hvad ofte er opstillet som en F o rd rin g fo r P hilosophien, udvikler sig ikke a f T vivle n s Tomhed, men a f Troens F y ld e ; den fremkommer ikke fo r ved sine Beviser at satte S to tte r t i l den vaklende T r o , fo r at tjene som en Krykke fo r T ro e n , som om denne paa dens gamle D age var ble- ven fkrobelig og a ffa ld ig . D e n udspringer a f Troens evige Ungdom skraft, dens K ra ft t il a f sine egne D ybhe­

der at udfolde en R igdom a f Kundskabens og E rk e n ­ delsens S k a tte , at uddanne et Rige a f Erkjendelser,

hvorved den baade belyser sig selv og sin Omverden.

D e n er derfor ikke en N e d h ja lp fo r T ro e n , men er t i l Troens Forherligelse, er in §1oriam kiciei, in Kloriam

ctei. E n a f T vivle n udhungret Bevidsthed har aldrig kun­

net frembringe en D ogm atik. See vi hen t il de sto­

re D o g m a tike re , som cre Mestcre og F o rb ille d e r, see v i hen t il en Athanasius, en Anselm af Canterbury, en Thom as A q v in , eller see vi hen t i l Reformatorerne og

deres E fterfolgere: altid finde v i, at det er T roen, som har givet dem Im pulserne og Grundm otiverne t i l deres V a n ­ ke r, at de have tcrnkt og grandsket ikke i T vivlens U fik-

kerhed, men i Troens V i s h e d , som der j o i A l -

mindelighed maa siges, at det er T ro e n, der har givet Im p u ls e n t il a l crgte, kirkelig Bygningskunst. O g see vi hen t il de f a a dogmatiske Produktioner, der i vo r T id ere fremtraadte med en selvstændig T a n k n in g s P rc rg , da finde vi a tte r, at hvad der adskiller disse fra de philosophiske Produktioners store M asse, just er B e s tra - bclsen fo r at udfolde Troens egen In te llig e n s . I denne Henseende betegner den S c h l e i e r m a c h e r s k e D o g m a tik et Vendepunkt i den nyere T id . T h i hvad m an end v il domme om Reenheden og Dybheden a f den T r o og den Erkjendelse, som her er udtalt, saa er det dog een a f de store V irk n in g e r, som h iin t Vcerk har frem bragt, at hos M a n g e den Erkjendelse atter er bleven vakt, at D o g ­ matiker: har sit eget selvstændige P rin c ip og ikke skal tage sit Rige t il Lehn a f nogen udensra given Philosophie.

N a a r vi nu have sagt, at Dogm atikens Enem arker paa den ene S id e ere afgramdsede ved Katechismen, paa den anden S ide ved Philosophien, der kun g jo r T ro e n t i l sit O b je ct, da g jo r dette b lo t F o rd rin g paa at vare en fo rc lo b ig , heuristisk Bestemmelse. T h i indenfor disse Gramdser er der P la d s fo r en fto r Forskjellighed a f mere eller mindre fuldkom ne, mere eller mindre dog­

matiske F orm er, og det er derfor In d le d n in g e n s Opgave narmere at bestemme den Erkjendelsesart, det §6nus eo§- noLoemli) der udgjor D ogm atikens Ejendommelighed.

8 3-

Begrebet D o g m a tik lader sig ikke meddele uden i S a m ­ menhang med Begreberne Christendom og christelig Kirke, catholsk og evangelist' Kirke, hvilke atter vise tilbage t i l B e ­ greberne R eligion og Aabcnbaring. S k jo n d t disse P u n c - ter forst kunne finde deres fuldstandige U dpikling i det dogmatiske System fe lv , maae de dog forelobigt og L A l-

8 > Indledning.

mindelighed fremstilles, fo r at Dogm atikens Begreb kan blive grundlagt.

Religion og Aabenbaring.

8 4 .

A l R e lig io n er Gudsbevidsthed, et G u d s fo rh o ld , der indeholder M odsæ tningsforholdet mellem G ud og Verden, G ud og Menneske, men tillige er Losningen, Ophævelsen a f denne M o d s a tn in g t i l Eenhed. R eligion er derfor narmere at betegne som Menneskets Bevidsthed - om hans S am fund med G ud, hans F orening med G ud. Religionen er fo r- stje llig fra Kunsten og Philosophien, — th i ogsaa P hiloso- phien er Gudsbevkdsthed, efterdi Philosophiens Gjenstand er G u d , hans F o rh o ld t i l Verden og Mennesket, og K u n ­ sten k a n vare Gudsbevidsthed, efterdi Kunsten kan gjore

G uds Aabenbarelser t il Gjenstand fo r sine F rem stillinger.

M e n den vasentlige Forskjel mellem disse S p h a re r og den religiose er denne, at det speculative og asthetiste G u d sfo r­

hold kun er et F o rh o ld paa anden Haand, et F o rh o ld gjen- nem J d e e , gjennem Tanke og Billede, medens det religiose G udsforhold er et Existentialforhold, en Bevidsthed om G udsforholdet, der er Eet med den personlige Leven og V a ­ ren i dette F o rh o ld ; og v i kunne derfor sige, at R elig io n i den sande B etydning er et L i v i G ud. Medens saaledes Kunstens og Videnstabens Heroer kun have G ud i T a n ­ kens og Phantasiens S p e ilb ille d e , saa har den F ro m ­ me G ud i sin E,ristens, N o g e t, der paa ioienfaldende M aade Lndlyscr, naar v i ligeoverfor D igtere og Philosopher stille Propheter og Apostle. M e lle m Philosophien og K u n -

sten paa den ene S id e og Religionen paa den anden S id e er derfor den samme Forskjel, som mellem det i Begrebet at construere, eller fo r In d b ild n in g skra fte n at male en Bedende og fo r G uds Rige Arbeidende, og selv at leve, bede og a r­

bejde fo r G uds Rige.

8 5 .

D e t religiose G udsforhold maa derfor narmere bestem­

mes fom det h e l l i g e , det personlige G udsforhold, der har sit almindelige Udtryk i Sam vittighedsforholdet. T h i S a m ­ vittigheden har ikke blot en mod Verden henvendt S id e , er

ikke blot Bevidstheden om den sadelige L o v , der skal beherske det menneskelige L iv , men den har ogsaa en mod G ud hen­

vendt S id e , skjondt denne S id e hos de fleste Mennesker er fo r­

dunklet ; Sam vittigheden er Menneskets oprindelige S a m viden med G ud om sit personlige Existentialforhold t il ham, en um id­

delbar, en f o l e l i g S am viden med G ud. T h i som jeg veed m ig i m in S am vittighed, saaledes lever og existerer jeg.

A lle F orh old mellem G ud og Menneske faae kun religios B etydning ved at oprinde eller ved at optages i dette G ru n d ­ fo rh o ld ; og a l Vished om guddommelige og menneskelige

T in g er kun en religios V ished, naar den er S a m vittig h e ­ dens V ished. M e n dette hellige G udsforhold kan kun fin ­ de Sted under Theismens, ikke under Pantheismens F o ru d ­ sætning, kan kun finde Sted under Forudsætning a f den frie, den vidende og villende Skabergud, der kundgjor sin evige M a g t og Guddommelighed i S ka b n in g en ; kun hvor Skabningen og den menneskelige Personlighed har en rela­

tiv Selvstandighed ligeoverfor G ud, kun hvor en creaturlig V i l - lie modes med den evige G nddom svillie, kan der vare T ale om et helligt M odsæ tningsforhold og et helligt Eenhedsfor- hold. D e panthcistiske R eligionsform er mangle, som Heden­

skabet udviser, Hellighedens og Sam vittighedens Characteer, eller besidde den kun i stor F o rd u n k lin g ; de fremstille der­

fo r ufuldkomne og usande Skikkelser a f Religionen, hvilket

ogsaa kan udtrykkes saaledes, at Hedenskabets Gudsbevidst- hed befinder fig i en ureen Sam m enblanding med Verdens­

bevidstheden, at den religiose Bevidsthed, hvilket n avn lig alle M y th e r udvise, befinder sig i en ureen Sam m enblanding med den crsth etiske og spekulative Bevidsthed.

8 6 .

S o m det er Menneskets Bestemmelse paa ecngang at vcere s ig s e l v og at vcrre L e d a f et storre Hele, saaledes frem ­ træder dette i hoieste Potens i Religionen, der er Menneskets cen­

trale Bestemmelse. D e n religiose Bevidsthed er, som den in d i- viduelleste, personligste Bevidsthed, tillig e Samfundsbevidsthed.

T h i kun i et G uds R i g e , kun i et Rige a f gudbesjcxlede I n d i ­ vider, der forholde sig t i l hinanden i en Gsensidighed a f P r o ­ duktivitet og Receptivitet, a f Meddelelse og M odtagen, kan R e li­

gionen udfolde sin R igdom . Historien er fuld af Vidnesbyrd om Religionens samfundsdannende M a g t. Herom vidner ikke blot Templet og Synagogen under det G . T ., herom vidner ikke blot den christelige Kirke og den christelige C ou- ventikel, men ogsaa Hedenskabets Folkereligioner. H v o r Religionen bliver en blot P rivatsag, k u n bliver de Enkel­

tes S a g , der er det et Tegn paa, at en O plosningstilstand, et B ru d imellem det Subjektive og det Objective er ind- traadt.

A n m . D e n Paastand, der stundom er bleven fremsat i nyere T id , at R eligion er et T a l e n t , og at der ikke kan fordres a f ethvert Menneske, at han skal vcere re li- gios, ligesaalidt som det kan fordres a f ethvert Menneske, at han skal have kunstnerisk eller philosophisk T ale n t, er falsk. T h i vel kunne der vcere Mennesker, som i hoiere G rad end Andre besidde det religiose O rg a n , vel kart der

vcere T ale om det religiose T alent og den religiose G eni­

u s ; men just fordi Religionen er Menneskets c e n t r a l e Bestemmelse, er det i samme B etydning en F o rd rin g t il

ethvert Menneske at vcrre religios, som det er en F o r ­ dring t il hvert Menneske at vcere moralsk, skjondt dette Sidste ikke ophcrver, at der ogsaa kan vcrre T a le om den moralske G enius. N a a r det oste er gjentaget) at der dog ere mange Mennesker, som ere scrdelige uden at vcrre re li- giose, da ville v i ikke ncrgte dette; kun paastaae v i, at en saadan Scrdelighed er uden In d e rlig h e d og D ybde.

Uden al R e lig io n , uden en vis F o rsyn siro , det vcrre sig kun den Ubestemte T ro paa en Alstyrelse, er ingen selvbe­

vidst Scrdelighed tcrnkelig.

8 7.

Soge v i en bestemtere Erksendelse a f Religiositetens psy- chologiske Fremtrædelsesformer, da kunne v i nu forudscrtte det som alm indeligt antaget, at Religionen i psychologisk Henseende hverken udelukkende yttrer sig som en Folen, en E rkjen- den eller en B ille n , at her ikke mere er Tale om et Enten E lle r, men kun om et Baade O g . D e n Schleiermacherske D o g ­ matik scrtter Religionen udelukkende i Folelscn, og da F o lc l- sen er Udtrykket fo r den umiddelbareste Berorelse a f Bevidst­

heden og Gjenstanden, saa kan hermed Neligiositetens G ru n d ­ lag siges at vcere betegnet, dens G ru n d la g , ikke dens K ro ­ ne. N a a r Schleiermacher har betegnet den religiese F o le l- se som en Folelse a f absolut Afhcrngighed, da har han derved ligesom Mystikerne betegnet Fromheden som en gud l i d en de T ils ta n d , en T ils ta n d , h vo ri Mennesket i sit G em yts I n ­ derste foler sig berort a f den M a g t, i hvilken vi leve, rores

og ere, en hellig P a th o s , hvori Mennesket foler sig som Guddommens K a r og B o lig . M e n som denne Beskrivelse minder om M y s tik e n , saaledes er den selv mystisk; th i det staaer i ubestemt D c rm rin g , h v i l k e n den absolute M a g t er, a f hvilken jeg foler m ig afhcrngig, om det er det upersonli­

ge Absolute, om det er F a tu m , eller om det er den ethiske, den hellige, den gode M a g t. K u n i sidste Tilfcrlde kan den