▶ Virksomhedsret tede tilbud er det
4.4 Den virksomhedsrettede indsats i praksis
▼Boks 4.6 EU-regler om statsstøtte, herunder løntilskud m.v.
Som udgangspunkt er der forbud mod statsstøtte, herunder støttet beskæftigelse. Der er tale om statsstøtte, når støtten er selektiv, giver virksomheder en økonomisk fordel og påvirker samhandelen.
Der er dog en række muligheder for at iværksætte ordninger, der indebærer statsstøtte. Sådanne ordninger kan anmeldes til Kommissionen med henblik på godkendelse, men der findes også regler, der gør det muligt at iværksætte ordninger uden godkendelse af Kommissionen, herunder gruppe-fritagelsesforordningen og ”De minimis-forordningen”, jf. nedenfor.
Gruppefritagelsesforordningen
I forhold til at ansætte borgere med løntilskud omfatter gruppefritagelsesforordningen dårligt stillede arbejdstagere og arbejdstagere med et handicap. Dårligt stillede og meget dårligt stillede borgere, jf. definitionerne nedenfor, kan således ansættes med løntilskud i op til henholdsvis 12 eller 24 måneder. For personer med et handicap er der ikke tilsvarende tidsbegrænsning.
Personer, der er dårligt stillede er personer, der er omfattet af en eller flere af følgende kategorier:
• Har ikke haft regelmæssigt lønnet arbejde i de foregående seks måneder
• Er mellem 15 og 24 år
• Har ikke en boglig eller faglig uddannelse på gymnasieniveau eller inden for de seneste to år har afsluttet en fuldtidsuddannelse, og som ikke tidligere har haft fast lønnet beskæftigelse
• Er over 50 år
• Er voksen og enlig forsørger
• Tilhører et etnisk mindretal og har behov for at udbygge den sproglige, erhvervsuddannelses- eller erhvervserfaringsmæssige profil for at opnå fast beskæftigelse
• Er beskæftiget inden for sektorer med ulige kønsfordeling Personer, der er meget dårligt stillede er endvidere:
Personer, der ikke har haft regelmæssigt lønnet arbejde i de foregående 24 måneder, eller ikke har haft regelmæssigt lønnet arbejde i de foregående 12 måneder og tilhører én af kategorierne ovenfor.
Personer med et handicap er defineret som:
• En person, der har et anerkendt handicap i henhold til national ret, eller har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrie-rer kan hindre i fuldt og effektivt at indgå i et arbejdsmiljø på lige fod med andre arbejdstagere.
Støtten må højst udgøre 50 pct. af lønomkostningerne – for personer med et handicap dog højst 75 pct. Samtidig er det som udgangspunkt et krav, at ansættelsen indebærer en nettoforøgelse af antallet af beskæftigede i den pågældende virksomhed.
De minimis-forordningen
Udover mulighederne i gruppefritagelsesforordningen kan der iværksættes tiltag efter de mini-mis-forordningen, hvor en virksomhed maksimalt kan modtage støtte på 200.000 euro i samlet støtte over en periode på tre regnskabsår, uden at støtten skal godkendes af Kommissionen (som eksempel kan nævnes, at voksenlærlingeordningen er iværksæt under de-minimis-forordningen).
Virksomheden skal afgive erklæring om, hvor meget støtte, den i alt har modtaget efter de-minimis reglerne.
4.4 Den virksomhedsrettede indsats i praksis
I kapitel 3 om målgruppe og udfordringer tegnede der sig et samlet billede af, at personer længst fra arbejdsmarkedet har mindst sandsynlighed for at få en virksomhedsrettet ind-sats. I det følgende afsnit beskrives nærmere, hvem der modtager en virksomhedsrettet indsat, samt hvilke kommuner og virksomheder, der tilbyder en virksomhedsrettet indsats. I forlængelse heraf belyses potentialet for pladser til borgere i udkanten af arbejdsmarkedet på virksomhederne i Danmark.
4.4.1 Hvem deltager i en virksomhedsrettet indsats
Det er primært de arbejdsmarkedsparate borgere, der får en virksomhedsrettet indsats (virk-somhedspraktik og løntilskud), og det gælder i særlig grad løntilskud. Andelen af arbejds-markedsparate (eller jobparate) kontanthjælpsmodtagere er mere end tre gange højere end andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i virksomhedsrettede tilbud, og de
øvrige grupper af borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har samme eller lavere andel jf.
kapitel 3.
Der er stor forskel på brugen af virksomhedsrettede indsatser på tværs af de enkelte ydelses-- -grupper. Andelen svinger fra omkring 15 pct. for aktivitetsparate kontanthjælps- og uddan nelseshjælpsmodtagere til omkring 40-45 pct. for de stærkeste kontanthjælps- og uddan nelseshjælpsmodtagere, jf. tabel 4.1.
Tabel 4.1 Personer på langvarig offentlig forsørgelse, der har været aktiveret i et virksomhedsrettet til-bud, 2. kvartal 2014
Antal personer Løntilskudoffentlig Virksomhedspraktik offentlig Løntilskudprivat Virksomhedspraktik privat Nyttejob Fleksjob Total
Dagpenge 58.341 9,7 5,4 5,6 11,4 0,0 0,0 28,2
Note: Andel af gruppen, der har været aktiveret, er beregnet som det samlede antal aktiveringsberørte i en virksomhedsrettet indsats inden for de seneste tre måneder set i forhold til antallet af ydelsesmodtagere i 2. kvartal 2014 med minimum sammen-hængende seks måneder på den givne ydelse (maksimum én kalendermåned uden ydelse).
Kilde: Særkørsel på datagrundlaget for jobindsats.
Virksomhedspraktik er det mest anvendte virksomhedsrettede tilbud til gruppen af borgere i udkanten af arbejdsmarkedet og udgør således tæt på 90 pct. af den samlede
virksomheds
-rettede indsats for denne gruppe. Tabel 4.1 viser, at andelen i virksomheds-rettede tilbud er markant lavere blandt for eksempel aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere end blandt dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere.
Der er i øvrigt en klar tendens til, at sandsynligheden for at få et virksomhedsrettet tilbud falder med ancienniteten på ydelsen, når der ses bort fra de første par år, hvor sandsynlig heden stiger, jf. kapitel 3. Her fremgår det, at sandsynligheden for at en borger i udkanten af arbejdsmarkedet har deltaget i et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 12 uger topper på cirka 18 pct. blandt aktivitetsparate, der har modtaget kontanthjælp i mellem to og tre år, mens det er knap 8 pct., blandt personer, der har modtaget kontanthjælp i mere end ti år. Samme mønster ses for de jobparate kontanthjælpsmodtagere, hvor andelen er cirka 41 pct. blandt personer, der har modtaget kontanthjælp i mellem to og tre år, mens andelen er cirka 33 pct. blandt jobparate, der har modtaget kontanthjælp i mellem syv og otte år.
Dertil er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande generelt underrepræsenterede i den virksomhedsrettede indsats, jf. figur 4.1 der viser andelen af borgere i udkanten af ar bejdsmarkedet, som får en virksomhedsrettede indsats fordelt efter herkomst. Det skal dog bemærkes, at indvandrere på kontanthjælp under integrationsprogrammet får relativt me get indsats.
Danskere samt vestlig herkomst Indvandrere (ikke-vestlige lande) Efterkommere (ikke-vestlige lande)
Pct.
50 40 30 20 10
0 Kth-hjælp Kth-hjælp Ledigheds- Revali- Udd-hjælp Udd-hjælp Udd-hjælp (aktivitets- (jobparat) ydelse dering (åbenlys (aktivitets- (udd.parat)
parat) udd.parat) parat)
60 50 40
Pct.
30 20 10 0
Fem kommuner med mindst Fem kommuner med mest
virksomhedsrettet indsats for borgere virksomhedsrettet indsats for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet i udkanten af arbejdsmarkedet
Øvrige Dagpenge
Figur 4.1 Personer på langvarig offentlig forsørgelse, der har været aktiveret i et virksomhedsrettet til-bud fordelt efter ydelse og herkomst, 2. kvartal 2014
▶ Stor forskel i
kommunernes anvendelse af virksomhedsrettet indsats
Note: Andel af gruppen, der har været i et virksomhedsrettet tilbud er beregnet som det samlede antal berørte i en virksom-hedsrettet indsats (virksomhedspraktik, løntilskud eller nyttejob) inden for de seneste tre måneder, set i forhold til antallet af ydelsesmodtagere i 2. kvartal 2014, der har minimum seks måneders sammenhængende ydelse (maksimum. én kalendermåned uden ydelse). Der er få observationer for åbenlyst uddannelsesparate indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Kilde: Særkørsel på datagrundlaget for jobindsats.
4.4.2 Hvilke kommuner tilbyder en virksomhedsrettet indsats
Der er stor variation i den virksomhedsrettede indsats kommunerne imellem, jf. figur 4.2 og figur 4.3. Der er en tendens til, at de kommuner, der bruger virksomhedsrettede tilbud meget til dagpengemodtagerne også i større omfang tilbyder andre grupper virksomhedsrettede tilbud. Der er altså ikke noget der tyder på, at indsatsen over for den ene gruppe er på bekost-ning af den anden – tværtimod, jf. figur 4.2.
Figur 4.2 Andel på langvarig offentlig forsørgelse, der har været aktiveret i et virksomhedsrettet tilbud fordelt på udvalgte kommuner, 2. kvartal 2014
Note: Øvrige dækker over kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, sygedagpenge og ledighedsydelse. Andel af gruppen, der har været i et virksomhedsrettet tilbud, er beregnet som det samlede antal berørte i en virksomhedsrettet indsats (virksom-hedspraktik, løntilskud, fleksjob eller nyttejob) inden for de seneste tre måneder, set i forhold til antallet af ydelsesmodtagere i 2.
kvartal 2014, der har minimum seks måneders sammenhængende ydelse (maksimum én kalendermåned uden ydelse). De små ø-kommuner indgår ikke.
Kilde: Særkørsel på datagrundlaget for jobindsats.
▶ Små virksom
heder og virk somheder med mange manuelle og ufaglærte jobs har oftere udsatte i tilbud end andre virksomheder
I de kommuner, hvor de virksomhedsrettede indsatser bruges mest, gives der virksomheds
-rettet indsats i et omfang, så omkring 12 procent af de berørte ledige kan være i virksom hedsrettet indsats samtidig3. I de kommuner der bruger virksomhedsrettet indsats mindst, er det under fem procent af de berørte, der får en virksomhedsrettet indsats samtidig. Som nedenstående figur viser, er der ingen klar geografisk sammenhæng i, hvor meget kommu nerne bruger virksomhedsrettede indsatser. Der lader altså til at være et potentiale for at give flere virksomhedsrettede tilbud i de kommuner, der nu bruger denne type tilbud mindst.
Figur 4.3 Andel fuldtidsaktiverede i virksomhedsrettet indsats som andel af alle fuldtidspersoner på udvalgte ydelser (pct.), 2. kvartal 2014
Note: Virksomhedsrettet indsats er defineret som virksomhedspraktik, løntilskud, nyttejob og jobrotation. Antal fuldtidspersoner på ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, forrevalidering, ressourceforløb, ledighedsydelse og sygedagpenge i 2. kvartal 2014.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra jobindsats.dk.
4.4.3 Hvilke virksomheder tilbyder en virksomhedsrettet indsats
Cirka 2/3 af borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, som er i virksomhedsforløb, er aktiveret i private virksomheder, hvilket svarer nogenlunde til, hvordan den generelle beskæftigelse
for
-deler sig. Sammenlignet med den generelle beskæftigelse er borgere i udkanten af arbejds markedet overrepræsenterede i små virksomheder og overrepræsenterede i virksomheder med relativt mange manuelle arbejdsopgaver.
Der er også en vis branchevariation i virksomhedsforløbene for de nævnte grupper. Der er således forholdsvis flere forløb i brancherne indenfor ”Handel og transport m.v.”, ”Landbrug, skovbrug og fiskeri” og i ”Offentlig administration, undervisning og sundhed”, mens der er færre forløb set i forhold til beskæftigelsen i brancherne ”Industri m.v.” og ”Information og kommunikation”. Der er generelt en tendens til, at virksomheder med et større omfang af manuel arbejdskraft og ufaglærte beskæftigede har flere forløb for borger i udkanten af ar bejdsmarkedet (Damvad, 2015).
3 Antal fuldtidsaktiverede i virksomhedsrettede indsatser er sat i forhold til antallet af berørte, fordi flere ledige kan deles om den samme ”plads” til virksomhedsrettede indsatser. Det kan dog oplyses, at billedet er nogenlunde det samme, hvis man ser på antal fuldtidsaktiverede i forhold til antal fuldtidspersoner på ydelserne de enkelte kommuner.