År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 År 8 År 9 År 10
Beskæftigelseseffekt i uger pr. år
8 7 6 5 4 3 2 1 0 -1 -2
Figur 7.7 Gennemsnitlige beskæftigelseseffekter for kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere, der deltager i revalidering, uger per år (estimeret ved OLS)
▶
Stor forskel i effekt af revalide ring i forhold til målgruppe og type af forløb
Note: Den fuldt optrukne linje viser det gennemsnitlige estimat. De stiplede linjer angiver det øvre og nedre konfidensbånd (95 pct. - niveau).
Kilde: Rambølls analyse baseret på DREAM data.
Analysen viser derudover, at der er betydelige forskelle i effekterne af revalidering alt efter målgruppe samt typer af forløb. Effekten er størst for sygedagpengemodtagere, mens der stort set ikke findes nogen effekt for kontanthjælpsmodtagere. Analysen indikerer derudover, at revalideringsforløb med en varighed på mindst to år har betydelig bedre effekter end korte forløb. Effekten er størst for de 30-50-årige og lavere for de yngste og ældste aldersgrupper.
Endelig kan der observeres en større effekt for faglærte end for personer uden
kompetence -givende uddannelse eller personer med en videregående uddannelse. Resultaterne skal ses i lyset af, at revalidenderne, under et, er i beskæftigelse i gennemsnitligt 12 uger årligt over en tiårig periode – lidt mindre i starten, hvor revalideringen pågår, og lidt højere efter de første år. Selv om der således er tegn på en positiv beskæftigelseseffekt af revalideringen, er revali denderne samlet set meget langt fra beskæftigelsesfrekvensen i befolkningen som helhed.
Også i forbindelse med andre analyser og kortlægninger af revalideringsordningen har man forsøgt at vurdere virkningen af revalidering. (for eksempel SFI, 2002a; SFI, 2002c; SFI, 2007a og CABI, 2012). På tværs af disse analyser konkluderes det, at der er tegn på, at personer, der har deltaget i eller gennemført et revalideringsforløb, i højere grad er selvforsørgende eller i beskæftigelse end personer, der har afsluttet et aktiveringsforløb, der i analyserne tolkes som et alternativ til revalidering. Et ældre økonometrisk studie (SFI, 2002b) konkluderer ligeledes, at revalidering har en positiv beskæftigelseseffekt for sygedagpengemodtagere. De fleste af disse studier er dog behæftede med metodiske problemer og/eller usikkerhed.
Samlet set er der således en indikation i retning af, at revalidering kan have en vis positiv
be -skæftigelseseffekt for personer, der kommer fra sygedagpenge, omend der er stor usikkerhed omkring størrelsen af denne effekt. For personer fra kontanthjælp, der deltager i revalidering, er det foreliggende vidensgrundlag endnu mere usikkert, men analysen fra Rambøll (2015b) tyder på, at der ingen effekt er for denne målgruppe. I dette perspektiv kan det bemærkes, at en nylig analyse fra Beskæftigelsesministeriet (2014) viser, at ordinær uddannelse som påbe gyndes af kontanthjælpsmodtagere uden kompetencegivende uddannelse generelt har en positiv beskæftigelseseffekt.
Kr.
300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 -50.000 -100.000 -150.000 -200.000 -250.000
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 Varighed af effekt (år)
6 uger/år 3 uger/år 1 uge/år Figur 7.8: Illustration af Cost-benefit- scenarier
▼Boks 7.4 Cost benefit beregninger på revalideringsordningen
Revalideringsordningen kan i lighed med andre aktiveringsindsatser anskues som en investering i deltagernes fremtidige arbejdsmarkedstilknytning, hvor der er nogle umiddelbare offentlige udgifter i form af forsørgelses- og uddannelsesomkostninger i forbindelse med forløbet. Til gen-gæld forventes efterfølgende en gevinst til de offentlige kasser, hvis deltagerne opnår en højere arbejdsmarkedstilknytning. Ekspertgruppen har gennemført en række beregninger af rentabiliteten af ordningen for at illustrere denne sammenhæng.
Der tages udgangspunkt i gennemsnitsforløb fra Rambølls analyse. Disse havde en varighed på 76 uger og en gennemsnitsalder for deltagerne på 39 år. Der regnes med en forsørgelsesudgift på revalidering på 163.000 kr. per forløb og en alternativomkostning til kontanthjælp på 109.000 kr.
efter skat og tilbageløb. Endvidere regnes med en udgift til uddannelse (taxameter til en faglig ud-dannelse) på 150.000 kr. per forløb. Gevinsten ved den efterfølgende merbeskæftigelse (i forhold til alternativet kontanthjælp) er regnet til 250.000 kr. per helårsperson. Dette er den samlede virkning på den strukturelle saldo inklusiv skat og tilbageløb, ved at flytte én helårsperson fra kontanthjælp til beskæftigelse. Der regnes endvidere med en årlig diskonteringsrente på fire pct.
Hvis der regnes med, at deltagerne oppebærer en effekt af revalideringen i hele deres restarbejdstid på arbejdsmarkedet (gennemsnit 25 år) skal effekten være på knap tre ugers merbeskæftigelse om året, for at investeringen i revalideringsforløbet balancerer. I figuren nedenfor er den samlede nutidsværdi af investeringen i et revalideringsforløb illustreret som funktion af effektens varighed ved en merbeskæftigelse på henholdsvis 1, 3 og 6 uger/år.
Figur 7.8: Illustration af Cost-benefit- scenarier
7.7. Opsummering og udfordringer
Antallet af revalidender er mere end halveret de seneste ti år. Det skal ses i lyset af, at
mu
-lighederne i den ordinære beskæftigelsesindsats og i SU-systemet er blevet forbedret på en række områder. Der er således med de seneste ti års reformer på beskæftigelsesområdet og i SU-systemet indført mulighed for at tilbyde indsatser, som for store dele af målgruppen delvist har afløst revalidering.
Som følge af disse ændringer har målgruppen for revalideringsindsatsen også ændret sig i takt med, at flere enlige forsørgere og handicappede i dag har mulighed for at tage uddan nelse på SU, og at mulighederne for uddannelsestilbud i kontanthjælpssystemet fra 2003 og i sygedagpengesystemet fra 2009 er blevet forbedret. Desuden er der indført ressourcefor løb for udsatte grupper, og fleksjobordningen er blevet målrettet borgere med en begrænset arbejdsevne.
Brugen af forrevalidering har også ændret sig. Dette redskab anvendes kun i meget begræn set omfang i dag, idet der er meget vide muligheder for at afklare et erhvervsmæssigt sigte
og erhvervsmodne borgere på andre ordninger som for eksempel sygedagpenge og kontant-hjælp. Samtidig er sammenhængen mellem forrevalidering og revalidering ikke ret tydelig, og det er derfor uklart, hvad der er forrevalideringens plads i beskæftigelsesindsatsen.
Endelig er det kendetegnende, at der er en betydelig kommunal spredning i brugen af revali
-deringsordningen, og at det derfor i højere grad er bopælskommunen end borgernes udfor dringer, der er afgørende for, om der visiteres til revalidering.
Ekspertgruppen noterer sig, at analysen indikerer, at det særligt er på længerevarende, særligt understøttede uddannelsesforløb, at revalideringsordningen giver mulighed for at gennemføre forløb, som ikke kan eller kun i meget begrænset omfang bliver gennemført på andre ordninger. Samtidig indikerer resultaterne af den gennemførte analyse med en række forbehold, at der samlet set er positive effekter af revalidering. Ekspertgruppen noterer sig også, at mange praktikere peger på, at en højere ydelse i sig selv er motiverende for, at perso-ner i målgruppen for revalidering kan gennemføre en uddannelse.
Ekspertgruppen vurderer på den baggrund, at den gennemførte analyse giver grund til at overveje, om den kommunale variation i brugen af ordningen primært skyldes lokale prio riteringer og ikke forskelle i borgernes karakteristika og kommunernes rammevilkår, og om der dermed er en risiko for, at borgere, som i øvrigt har ens karakteristika, bliver behandlet markant forskelligt afhængig af bopælskommune. Samtidig vurderer ekspertgruppen, at der er en række udfordringer med samspillet mellem revalideringsordningen og tilstødende ord-ninger, herunder ressourceforløb, kontanthjælp, SU og sygedagpenge, der de seneste ti år har gennemgået reformer både på indsats og ydelsessiden.
Ekspertgruppen har på baggrund af kapitlet opstillet følgende udfordringer:
• Hvordan kan det sikres, at tilkendelseskriterierne for revalideringsordningen på en balan ceret måde afspejler dens potentiale i forhold til de længerevarende uddannelsesforløb?
• Hvordan sikrer man, at de forskelle med hensyn til ydelsesniveauet i revalideringsord ningen og på tilstødende ordninger, herunder med hensyn til om ydelsen er afhængig af formue eller ægtefælle, ikke giver anledning til uhensigtsmæssige incitamenter for borgere og de kommunale medarbejdere i forbindelse med beslutningen om hvorvidt, der skal igangsættes et revalideringsforløb?
• Hvilket formål tjener forrevalidering, der i dag kun anvendes i meget begrænset omfang, i det nuværende beskæftigelsessystem, hvor afklaring og erhvervsmodning i stort om fang finder sted under andre ordninger?
Kapitel 8. Ekspertgruppens anbefalinger
8.1. Indledning
Regeringen har siden 2013 gennemført tre større reformer af både indsatsen og forsørgelse
-sydelsen til de godt 500.000 borgere i den arbejdsdygtige alder, der befinder sig i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder førtidspensionister, fleksjobmodtagere, kontanthjælpsmodta gere samt personer på sygedagpenge, ledighedsydelse og revalidering.
De tre reformer er førtidspensions- og fleksjobreformen, som trådte i kraft januar 2013, kon tanthjælpsreformen som trådte i kraft januar 2014, og sygedagpengereformen, hvor dele af reformen er trådt i kraft fra januar i år.
Reformerne er kendetegnet ved, at de medfører markante forandringer for borgerne, men også for kommunernes arbejde og deres måde at samarbejde med borgerne på. Det tvær faglige arbejde på tværs af kommunernes forvaltninger og samarbejdet med regionerne på sundhedsområdet er i særlig grad kommet i fokus.
Det er relativt kort tid siden, at reformerne er trådt i kraft, og kommunerne arbejder fortsat med at få dem til at fungere i praksis. Derfor har vi endnu ikke set den fulde effekt af refor merne og samspillet mellem dem.
Regeringen nedsatte i 2013 en ekspertgruppe til at udarbejde en udredning af den aktive beskæftigelsesindsats. Udredningen er delt op i to faser, hvor første fase, som omfattede indsatsen for forsikrede ledige, blev afsluttet i februar 2014 med rapporten ”Veje til job – en arbejdsmarkedsindsats med mening”. Rapporten dannede baggrund for beskæftigelsesre formen, som gradvist træder i kraft her i 2015.
I anden fase, som denne rapport omhandler, har ekspertgruppen set på den aktive beskæf tigelsesindsats for gruppen af borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Det drejer sig blandt andet om kontanthjælpsmodtagere samt personer på sygedagpenge, ledighedsydelse og revalidering.
8.2. Flere borgere i udkanten af arbejdsmarkedet kan komme i arbejde
Ekspertgruppen vurderer, at flere borgere i udkanten af arbejdsmarkedet kan komme i arbej de, hvis der tages hånd om de grundlæggende udfordringer, som påpeges i analysekapitlerne.