• Ingen resultater fundet

Opsummering og udfordringer

In document Nye veje mod job (Sider 48-51)

▶ Personer med en erhvervskom

3.5 Opsummering og udfordringer

Både blandt kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere får ikke-vestlige indvandrere uanset visitationskategori mindre virksomhedsrettet indsats og mere vejled-ning og opkvalificering end personer med dansk baggrund27.

En mulig forklaring på den forskellige indsats for personer med dansk baggrund og personer med ikke-vestlig baggrund er, at grupperne er sammensat forskelligt aldersmæssigt,

uddan -nelsesmæssigt og i forhold til, hvor længe de har været modtaget kontant-/uddannelses hjælp. Selv når der kontrolleres for disse faktorer, har indvandrere med ikke-vestlig baggrund på kontant- og uddannelseshjælp signifikant mindre sandsynlighed for at modtage en virk somhedsrettet indsats28.

På alle ordningerne kontanthjælp, ledighedsydelse, sygedagpenge og ressourceforløb er der en større andel af unge under 30 år, der får en aktiv indsats inden for de første tre måneder på ydelsen, end blandt personer i aldersgrupperne 30-50 og over 50 år. Andel af personer, der får en indsats inden for de første tre måneder er mindst blandt personer over 50 år29. Blandt kontanthjælpsmodtagere har personer med en erhvervskompetencegivende uddan nelse større sandsynlighed for at få en virksomhedsrettet indsats, mens der blandt de akti vitetsparate er større sandsynlighed for at få en ordinær uddannelse som indsats, hvis man ikke i forvejen har en kompetencegivende uddannelse.

3.5 Opsummering og udfordringer

Der er godt 350.000 borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, der har været offentligt for sørget i mindst fire af de sidste fem år. Blandt personer, der er offentligt forsørget i en lang periode, har kontanthjælp eller sygedagpenge ofte været starten på en længere vej gennem systemet. Afgangen fra kontanthjælp og sygedagpenge er størst blandt personer, der kun har modtaget ydelsen i kort tid, og sandsynligheden for at overgå til anden offentlig forsør gelse øges, jo længere man modtager kontanthjælp eller sygedagpenge.

Ikke-vestlige indvandrere er kraftigt overrepræsenteret blandt borgere i udkanten af arbejds markedet, og særligt blandt kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister er der relativt mange ikke-vestlige indvandrere. Både blandt kontanthjælpsmodtagere og uddannelses hjælpsmodtagere får ikke-vestlige indvandrere uanset visitationskategori mindre virksom hedsrettet indsats og mere vejledning og opkvalificering end personer med dansk baggrund.

Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har i gennemsnit dårligere fysisk og psykisk helbred og en lavere uddannelsesgrad end befolkningen i den arbejdsdygtige alder.

Der er stor forskel mellem ordningerne på, hvor mange der får en aktiv indsats, men der er mange, der ikke får en aktiv indsats, og blandt kontanthjælpsmodtagerne er der en stor an del, der har gået passive i flere år. For både ledighedsydelsesmodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere gælder, at jo længere de har modtaget ydelsen, jo mindre sand synlighed har de for at blive aktiveret.

Sammenlignes indsatsen i de forskellige ordninger for borgere i udkanten af arbejdsmar kedet, har personer længst fra arbejdsmarkedet den laveste sandsynlighed for at få en

27 Det er ikke undersøgt om indsatsen afhænger af herkomst for revalidering, ledighedsydelse og ressourceforløb, fordi der er relativt få personer på disse ydelser, og hvis der yderligere opdeles på indsatstype og herkomst vil den statistiske usikker

hed være for stor til at give en meningsfuld analyse af eventuelle forskelle.

-28 Der er foretaget en simpel logistisk regression, der estimerer sandsynligheden for personer, der modtog kontanthjælp i uge 20 2014, for at have modtaget en virksomhedsrettet indsats inden for de forudgående 12 uger, hvor der kontrolleres for alder, hvorvidt man har en erhvervskompetencegivende uddannelse eller ej, ydelsesanciennitet opgjort i uger samt herkomst (dansk vs. vestlig/ikke-vestlig efterkommer/indvandrer). Analysen er lavet særskilt for visitationskategori. En tilsvarende analy se er lavet for modtagere af uddannelseshjælp i uge 20 i 2014. I opgørelsen af ydelsesancienniteten medregnes både kontant

og uddannelseshjælp. -

29 Andelen, der får første aktive tilbud inden for de første tre måneder på ydelsen er opgjort for ydelsesmodtagere i første halvår 2014. Bemærk personer, der afslutter et ydelsesforløb inden tre måneder indgår ikke i målingen.

virksomhedsrettet indsats. Blandt kontanthjælps- og ledighedsydelsesmodtagere falder sandsynligheden for at have modtaget en virksomhedsrettet indsats desuden, jo længere anciennitet de har på ydelsen.

Ekspertgruppen har på baggrund af kapitlet opstillet følgende udfordringer:

• Kontanthjælp og sygedagpenge er ofte starten på en længere vej gennem systemet som offentligt forsørget, og en tidlig og effektiv virksomhedsrettet indsats for disse grupper kan potentielt mindske tilgangen til de øvrige ydelser på lang sigt.

• Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet er en kompleks gruppe og består af borgere med mange forskellige typer udfordringer og nogle har flere forskellige problemer.

• Der er mange borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, der ikke får en indsats, og særligt blandt dem længst fra arbejdsmarkedet, er der få, der får en virksomhedsrettet indsats.

• Ikke-vestlige indvandrere er kraftigt overrepræsenteret blandt borgerne i udkanten af arbejdsmarkedet, og de ikke-vestlige indvandrere får både mindre indsats generelt og mindre virksomhedsrettet indsats.

Bilag 3.1Oversigtoverordningerogmålgrupper Formål Ydelse Målgruppe Kontanthjælp og uddannelseshjælp Kontanthjælp, herunder uddannelseshjælp udgør det underste økonomiske sikker hedsnet for enhver, som ikke har andet at leve af. Det indebærer, at den enkelte så vidt muligt skal sørge for forsørgelsen af sig selv og sin familie. Det er et grundlæg gende princip i kontanthjælpssystemet, at alle muligheder for forsørgelse, herunder egne og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter og formue skal anvendes, før det offentlige kan træde til med hjælp .

-

-Kontanthjælp ( jobparat) Voksne, der er fyldt 30 år, og unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. De jobparate skal stå til rådighed for job. Kontanthjælp (aktivitetsparat) Voksne, der er fyldt 30 år, og unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende ud dannelse, som vurderes ikke at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. De aktivitetsparate skal stå til rådighed for aktive tilbud og rimelige tilbud om job m.v.

-Uddannelseshjælp (uddannel sespar

at) -Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som vurderes at kunne begynde på en uddannelse inden for et års tid, og som forventes at kunne gen nemføre uddannelsen på almindelige vilkår.- Uddannelseshjælp (åbenlys uddannelsesparat) Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som vurderes umid delbart at kunne påbegynde en uddannelse, og som forventes at kunne gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår.

- Uddannelseshjælp (aktivitets parat) -Unge under 30 år, der ikke vurderes umiddelbart at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. Sygedagpenge Formålet med sygedagpenge er at yde økonomisk kompensation til personer, som er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom samt at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt .

Sygedagpenge Lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende, ledige med ret til arbejdsløshedsdag penge samt personer, der har pådraget sig en arbejdsskade, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

- Det er en betingelse for retten til sygedagpenge for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, at personen opfylder et krav om en nærmere bestemt tilknytning til arbejdsmarkedet – beskæftigelseskravet. Ressourceforløb Formålet er at sikre, at personer under 40 år, som er i risiko for at komme på før tidspension, får udviklet arbejdsevnen. Målet er, at forløbet på sigt kan hjælpe den enkelte i arbejde eller i gang med en uddannelse .

-Ressourceforløbsydelse Personer med komplekse problemer ud over ledighed, og som i høj grad risikerer at kom me på førtidspension, hvis de ikke får en særlig indsats.- Personer under 40 år, der allerede er på førtidspension, men som har et ønske om at komme tilbage på arbejdsmarkedet, kan også få et ressourceforløb. Fleksjobordningen Formålet er at gøre det muligt for personer med en varigt og væsentligt nedsat ar bejdsevne at bevare eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet gennem et fleksjob. -Fleksløntilskud Personer, der er visiteret til fleksjob, som er ansat i et fleksjob. Ledighedsydelse Personer, der er visiteret til fleksjob, som er ledige. Revalidering Formålet med ordningen er fastholdelse eller hjælp til at komme ind på arbejds markedet for personer med begrænsninger i arbejdsevnen, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres ved hjælp af revalidering bestående af erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp.

-Revalidering Personer med begrænsninger i arbejdsevnen, hvor der ikke er andre tilbud, som kan hjælpe personen med at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Førtidspension Formålet med førtidspension er at sikre et forsørgelsesgrundlag til borgere, hvis arbejdsevne varigt er så begrænset, at de ikke er i stand til at forsørge sig selv ved indtægtsgivende arbejde, herunder i et fleksjob.

Førtidspension Personer, som er fyldt 40 år, der har en varigt nedsat arbejdsevne, hvor nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Bilag3.1Oversigtoverordningerogmålgrupper FormålYdelseMålgruppe Kontanthjælp og uddannelseshjælp Kontanthjælp, herunder uddannelseshjælp udgør det underste økonomiske sikker- hedsnet for enhver, som ikke har andet at leve af. Det indebærer, at den enkelte så vidt muligt skal sørge for forsørgelsen af sig selv og sin familie. Det er et grundlæg- gende princip i kontanthjælpssystemet, at alle muligheder for forsørgelse, herunder egne og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter og formue skal anvendes, før det offentlige kan træde til med hjælp.

Kontanthjælp (jobparat)Voksne, der er fyldt 30 år, og unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. De jobparate skal stå til rådighed for job. Kontanthjælp (aktivitetsparat)Voksne, der er fyldt 30 år, og unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende ud- dannelse, som vurderes ikke at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. De aktivitetsparate skal stå til rådighed for aktive tilbud og rimelige tilbud om job m.v.

Uddannelseshjælp (uddannel- sespar

at)Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som vurderes at kunne begynde på en uddannelse inden for et års tid, og som forventes at kunne gen- nemføre uddannelsen på almindelige vilkår. Uddannelseshjælp (åbenlys uddannelsesparat)Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som vurderes umid- delbart at kunne påbegynde en uddannelse, og som forventes at kunne gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår. Uddannelseshjælp (aktivitets- parat)Unge under 30 år, der ikke vurderes umiddelbart at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. Sygedagpenge Formålet med sygedagpenge er at yde økonomisk kompensation til personer, som er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom samt at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.

SygedagpengeLønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende, ledige med rettil arbejdsløshedsdag- penge samt personer, der har pådraget sig en arbejdsskade, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Det er en betingelse for retten til sygedagpenge for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, at personen opfylder et krav om en nærmere bestemttilknytning til arbejdsmarkedet – beskæftigelseskravet. Ressourceforløb Formålet er at sikre, at personer under 40 år, som er i risiko for at komme på før- tidspension, får udviklet arbejdsevnen. Målet er, at forløbet på sigt kan hjælpe den enkelte i arbejde eller i gang med en uddannelse.

RessourceforløbsydelsePersoner med komplekse problemer ud over ledighed, og som i høj grad risikerer at kom- me på førtidspension, hvis de ikke får en særlig indsats. Personer under 40 år, der allerede er på førtidspension, men som har et ønske om at komme tilbage på arbejdsmarkedet, kan også få et ressourceforløb. Fleksjobordningen Formålet er at gøre det muligt for personer med en varigt og væsentligt nedsat ar- bejdsevne at bevare eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet gennem et fleksjob.

FleksløntilskudPersoner, der er visiterettil fleksjob, som er ansat i et fleksjob. LedighedsydelsePersoner, der er visiterettil fleksjob, som er ledige. Revalidering Formålet med ordningen er fastholdelse eller hjælp til at komme ind på arbejds- markedet for personer med begrænsninger i arbejdsevnen, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres ved hjælp af revalidering bestående af erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp.

RevalideringPersoner med begrænsninger i arbejdsevnen, hvor der ikke er andre tilbud, som kan hjælpe personen med at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Førtidspension Formålet med førtidspension er at sikre et forsørgelsesgrundlag til borgere, hvis arbejdsevne varigt er så begrænset, at de ikke er i stand til at forsørge sig selv ved indtægtsgivende arbejde, herunder i et fleksjob.

FørtidspensionPersoner, som er fyldt 40 år, der har en varigt nedsat arbejdsevne, hvor nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Andel med dette forsørgelsesgrundlg før start på ydelsen 60

Uger efter start på ydelsen

Sygedagpene Revalidering

0 Selv- Uddannelse Beskæf- Sygedag- Andet Kontant-/ Lige fyldt

forsørgelse tigelse penge uddan- 18 år

nelseshjælp Forsørgelseskilde før start på kontant-/uddannelseshjælp

Modtaget kontant-/uddannelseshjælp under et år

Modtaget kontant-/uddannelseshjælp i mellem et og tre år

Bilag 3.2 Forsørgelseskilde inden start i fleksjobordningen, på revalidering, førtidspension og

In document Nye veje mod job (Sider 48-51)