Dagpengesystemet er derimod en forsikringsordning, der gælder for personer, der kan stå fuldt ud til rådighed for arbejdsmarkedet, og som uafhængigt af den arbejdsløses formue m.v. giver ret til dagpenge i tilfælde af midlertidig arbejdsløshed. Derfor er sanktionsmulig
-hederne i dagpengesystemet mere vidtgående, og det er muligt helt at udelukke en arbejds løs fra dagpenge, for eksempel ved at give den pågældende et krav om ordinært arbejde, inden der igen kan udbetales dagpenge.
Dagpenge- og kontanthjælpssystemet er ikke umiddelbart sammenlignelige, og det er der for ikke muligt direkte at sammenligne, hvordan der sanktioneres og hvor mange sanktioner, som gives.
Det faktum, at kontanthjælpsmodtagere kan bringe deres sanktion til ophør betyder også, at kontanthjælpsmodtagere kan modtage flere sanktioner i den periode, hvor en dagpenge modtager blot vil få frataget sin hjælp. Da dagpengemodtageres sanktioner også er mere vidtgående og strækker sig over længere tid, er der flere muligheder for en
kontanthjælps -modtager for at få sanktioner over en periode. Hårdheden i sanktionerne til dagpengemod tagere kan desuden have en forbyggende ”skræmmeeffekt”.
Sanktioner til kontanthjælpsmodtagere fordelt på kommuner
Tabel 8 viser antallet af rådighedssanktioner opdelt på kommuner samt andelen af sanktio nerede ledige for år 2013. 2013 er valgt, da det er det seneste hele år, for sanktionsopgørelsen og fordi man dermed kommer ud over problemstillingen med uddannelseshjælp.
Tabel 8 Antal rådighedssanktioner til, samt andel sanktionerede, kontanthjælpsmodtagere fordelt på kommuner, 2013
Antal sanktioner i alt Andel sanktionerede ledige, pct.
Hele landet 134.556 21
Albertslund 906 22,3
Allerød 66 7,8
Assens 725 16,5
Ballerup 737 18,2
Billund 709 28
Bornholm 868 15,7
Brøndby 971 22,4
Brønderslev 563 15,3
Dragør 58 14,3
Egedal 338 18,2
Esbjerg 3.818 22,3
Fanø 20 14,1
Favrskov 1.121 27,2
Faxe 518 16,1
Fredensborg 118 6,7
Fredericia 1.024 14,8
Frederiksberg 1.107 16,1
Frederikshavn 1.215 18,3
Frederikssund 558 16,5
Furesø 240 12,8
Faaborg-Midtfyn 783 14,4
Gentofte 423 12,8
Gladsaxe 1.565 18,6
Glostrup 552 15,9
Greve 311 15,3
Gribskov 620 20,2
Guldborgsund 2.296 22,1
Haderslev 1.163 16,4
Halsnæs 737 19,3
Hedensted 826 21,8
Helsingør 970 17
Herlev 678 20,8
Antal sanktioner i alt Andel sanktionerede ledige, pct.
Herning 1.031 12,3
Hillerød 564 11,8
Hjørring 1.424 22,3
Holbæk 2.731 34,8
Holstebro 797 17,3
Horsens 1.339 11,8
Hvidovre 1.229 16,1
Høje-Tåstrup 648 14,2
Hørsholm 73 9,1
Ikast-Brande 1.250 28,1
Ishøj 604 20,5
Jammerbugt 1.366 26,1
Kalundborg 1.445 21,4
Kerteminde 529 22,5
Kolding 3.752 24,6
København 29.730 29,6
Køge 1.572 19,4
Langeland 355 16,4
Lejre 254 18,7
Lemvig 1.101 41,6
Lolland 2.868 26
Lyngby-Taarbæk 809 19,3
Læsø 33 7,3
Mariagerfjord 937 20,3
Middelfart 608 18,9
Morsø 1.249 34,6
Norddjurs 568 15,5
Nordfyns 487 15,2
Nyborg 328 14,6
Næstved 2.280 29,8
Odder 428 16,3
Odense 3.785 16,1
Odsherred 1.490 25,3
Randers 1.891 18
Rebild 304 14,8
Ringkøbing-Skjern 1.284 23
Ringsted 504 18
Roskilde 887 14,1
Rudersdal 568 18,4
Rødovre 1.020 18,4
Samsø 22 9,5
Silkeborg 638 9,6
Skanderborg 478 15,5
Skive 3.607 42,4
Slagelse 8.163 33,1
Solrød 226 20,2
Sorø 392 14,4
Stevns 234 15,9
Struer 891 22,8
Svendborg 636 11
Syddjurs 246 14
Sønderborg 3.127 32,1
Thisted 995 18,7
Tønder 590 16,5
Tårnby 665 21,3
Vallensbæk 119 18,4
Varde 1.354 27,3
Vejen 1.064 21,6
Vejle 782 12,1
Vesthimmerland 1.302 24,3
Viborg 520 8,4
Første tilbud Efterfølgende tilbud
Senest efter 1 uge fra 1. henvendelse. Herefter senest hver 12. mdr.
Varighed: Mindst 2 sammenhængende uger. Varighed: Mindst 2 sammenhængende uger.
Redskabsvifte (aktive tilbud): Redskabsvifte (aktive tilbud):
• Vejledning og opkvalificering. • Vejledning og opkvalificering.
• Virksomhedspraktik og nytteindsats. • Virksomhedspraktik og nytteindsats.
• Løntilskud. • Løntilskud.
Første tilbud
Tilbud
• Peroner, der pga. personligeforhold ikke kan deltage i dissse tilbud, skal i stedet have mentor-tilbud.
12 mdr. 12 mdr.
1 uge Tilbudsforløbets start
Antal sanktioner i alt Andel sanktionerede ledige, pct.
Vordingborg 1.533 24,2
Ærø 8 2,9
Aabenraa 948 21,4
Aalborg 2.896 12,4
Aarhus 2.394 10,1
Kilde: Jobindsats.dk
Som det fremgår af tabellen, er der stor variation mellem, hvor ofte kommunerne
sanktione
--
-rer. Det gælder både, når man ser på antal og på andele.
I tabellen fremgår det eksempelvis, at Ærø i 2013 gav færrest sanktioner til kontanthjælps modtagere, idet 2,7 pct. af gruppen modtog en sanktion. Til sammenligning blev der i Skive kommune givet sanktioner til 42,4 pct. af kommunens kontanthjælpsmodtagere. De små ø-kommuner – herunder Ærø – er ikke de mest repræsentative kommuner, men ses der ek sempelvis i stedet på Viborg kommune, viser tabellen, at de sanktionerer 8,4 pct. af kontant hjælpsmodtagerne i 2013, hvilket svarer til at Viborg er på en 5. plads af de kommuner, der sanktionerer mindst.
Forskellen mellem kommunerne kan ikke umiddelbart forklares. Der er naturligvis forskel på borgergruppen kommunerne imellem, og derudover er der forskellig administrativ praksis i kommunerne. For at kunne afgøre om forskellene mellem kommunerne kan forklares ved forskelle i kommunernes måde at sanktionere på, er man nødt til at lave en analyse, der kan belyse om kommunernes administration af sanktionssystemet har betydning for antallet af sanktioner, der bliver givet. Her vil der skulle kontrolleres for eksempelvis forskelle i kommu nernes sammensætning af borgere, aktiveringsomfang med mere.
Bilag 3.16 Kontaktforløb pr. 1. januar 2015 for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Kontaktforløb pr. 1. januar 2015 for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
Senest efter 1 uge fra 1. henvendelse om hjælp holdes samtale
med jobcentret. Samtale Herefter mindst 4 gange inden for 12 mdr. med jobcentret. Samtale
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
Tilmelding/henvendelse
12 mdr. 12 mdr. etc.
1 uge
Bilag 3.17 Indsatsen (ret og pligt) for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Indsatsen (ret og pligt) for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
Kapitel 4. Aktiv virksomhedsrettet indsats for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet – hvordan?
4.1 Indledning
Det fremgår af kommissoriet, at beskæftigelsessystemet skal bidrage til at bringe den
enkel
--
-te ledige i varig beskæftigelse hurtigst muligt samt til, at virksomhederne har adgang til den arbejdskraft, de efterspørger.
I Danmark er den virksomhedsrettede indsats de seneste år i højere grad blevet et centralt element i den aktive indsats for de fleste målgrupper i beskæftigelsespolitikken – det gælder også gruppen af borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Det gælder ligeledes i de lande, som vi normalt sammenligner os med på beskæftigelsesområdet for eksempel Norge og Sverige (Deloitte & CARMA, 2015).
Aktive forløb på virksomheder giver personer uden for arbejdsmarkedet mulighed for at ska be eller genskabe kontakt til arbejdsmarkedet, udvikle netværk, sociale og faglige kompeten cer osv. Samtidig viser forskningen, at den virksomhedsrettede indsats, ofte i kombination med andre indsatser, har de bedste beskæftigelseseffekter for borgere i udkanten af arbejds markedet, og langt flere vil kunne have gavn af en virksomhedsrettet indsats. Det er således oplagt at se på mulighederne for at:
• Øge brugen af virksomhedsrettede indsatser.
• Øge effekten af indsatsen.
For at øge omfanget af virksomhedsrettet aktivering er det afgørende,at endnu flere virksom heder får lyst til og mulighed for at hjælpe med at løfte opgaven. Det skal være så enkelt for virksomhederne som overhovedet muligt at hjælpe borgere i udkanten af arbejdsmarkedet.
Virksomheden skal opleve, at samarbejdet med jobcentret er så professionelt og ubureaukra tisk som muligt og have al den støtte samt hjælp fra jobcentret, de har brug for i forhold til at løfte opgaven. Det er et grundvilkår for arbejdet med borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, at gruppen har komplekse problemer og udfordringer med motivationen. Det er derfor også jobcentrets opgave at sikre, at virksomhederne får den støtte og vejledning de har brug for, og at virksomhederne føler sig trygge i samarbejdet omkring denne gruppe af borgere.
I kapitlet beskrives indledningsvist effekterne af den virksomhedsrettede indsats efterfulgt af en kort beskrivelse af reglerne for indsatsen samt, hvem der modtager virksomhedsrette de tilbud. Med det udgangspunkt undersøges barrierer og drivkræfter for den virksomheds rettede indsats.
4.2 Effekter af virksomhedsrettede tilbud
▶ Virksomheds
rettede tilbud har generelt gode effekter – ofte i kombination med andre tilbud
En virksomhedsrettet indsats, ofte i kombination med andre tilbud, har som det eneste red skab i beskæftigelsessystemet vist sig i gennemsnit at have positive beskæftigelseseffekter på tværs af forskellige grupper af borgere i udkanten af arbejdsmarkedet og sygemeldte.Nedenfor opsummeres den eksisterende litteratur, hvori der analyseres forskellige effekter inden for den aktive beskæftigelsesindsats med udgangspunkt i Beskæftigelsesministeriets videnshierarki, jf., bilag 4.2. Vidensniveauet bygger på den aktuelle informationsmængde, som findes i vidensbanken og på det anvendte kildegrundlag.
det viser ikke tegn på, at løntilskud fortrænger ordi nær beskæftigelse
Der findes evidens for, at virksomhedsrettede indsatser har positive beskæftigelseseffekter for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet (SFI, 2012c)1. Det gælder både for
virksomhedsret
-tede indsatser i den private og offentlige sektor, hvor der henholdsvis findes stærk og mode rat evidens for positive effekter. Herunder findes der stærk evidens for, at privat løntilskud har positive beskæftigelseseffekter for gruppen af ikke arbejdsmarkedsparate. Derudover findes der også indikation for positive effekter af virksomhedspraktik. Dette bygger dog på et min dre solidt vidensgrundlag (SFI, 2012c; Det Økonomiske Råd, 2012)2.
Derudover findes det, at privat løntilskud har størst effekt, når det gives til ressourcesvage ledige. Imidlertid fremhæver et studie af Graversen & Jensen (2010), at privat løntilskud ofte benyttes til ressourcestærke ledige, der ville have fundet beskæftigelse under alle omstæn digheder.
Udover virksomhedsrettede tilbud generelt findes der også enkelt studier, som ser på spe cifikke virksomhedsrettede ordninger. Deloitte har undersøgt beskæftigelseseffekten af voksenlærlingeordningen – ordningen er et tilskud til virksomheder, der indgår en uddan nelsesaftale med voksne over 25 år i forbindelse med en erhvervsuddannelse (Deloitte, 2013). Formålet er, at de ufaglærte som ikke fik en uddannelse, da de var unge, kan uddanne sig. Virksomheden betaler løn til lærlingene og modtager tilskud i op til to år. Deloitte finder positive beskæftigelseseffekter for voksenlærlinge, der kommer fra ledighed. Efter et år er 70 pct. af de ledige, der har gennemført en voksenlærlingeuddannelse, i beskæftigel se mod 58 pct. i kontrolgruppen. Effekterne er særligt store for kontanthjælpsmodtagere.
Derudover findes der positive indkomsteffekter for kontanthjælpsmodtagere og for ufag lærte.
KORA har gennemført en effektanalyse af jobrotationsordningen (KORA, 2014). Jobrotations ordningen giver et tilskud til arbejdsgiver, som ansætter en ledig som vikar, mens en med arbejder (efter)uddanner sig. KORA finder, at jobrotationsvikarer i gennemsnit kommer to til tre uger hurtigere i ustøttet beskæftigelse end personer, som ikke har deltaget i jobrotation.
De positive effekter findes især for ledige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.
For denne gruppe findes ligeledes en positiv indkomsteffekt.
Derudover findes der indikation for, at mentorstøtte som gives i forbindelse med anden ind sats, har en positiv beskæftigelseseffekt for langtidsledige (SFI, 2012b).
▼Boks 4.1 Fortrængning af ordinær beskæftigelse
KORA har gennemført en analyse af fortrængning som følge af løntilskudsansættelser på kommu nale arbejdspladser (KORA, 2013b). KORA har således ikke kunnet påvise en samlet negativ effekt på antallet af ordinært ansatte som følge af ansættelser med løntilskud
Dette bakkes op af en række danske og internationale studier, hvor der generelt ikke er tegn på at løntilskudsstillinger fortrænger ordinær beskæftigelse, men det bemærkes, at der fortsat er begrænset litteratur på området.
De positive effekter af virksomhedsrettet aktivering genfindes også for gruppen af ikke-vest lige indvandrere, hvor der findes stærk evidens for, at privat løntilskud har positive beskæfti gelseseffekter (KORA, 2013a). For virksomhedsrettede tilbud - ud over løntilskud - findes der dertil positive programeffekter. Omvendt findes der mindre effekter af løntilskudsindsatser i den offentlige sektor – hvilket dækker over mindre effekter efter endt aktivering samt større fastholdelse under aktivering. Et enkelt studie tyder på, at effekterne af virksomhedsrettede tilbud er større for ikke-vestlige indvandrere end for etniske danskere (Graversen & Jensen,
1 Målgruppen i SFI (2012c) omfatter alle kontanthjælpsmodtagere, langtidsledige, ledige med problemer ud over ledig-hed (for eksempel ledige der har siddet i fængsel og flygtninge og indvandrere), samt ledige som jobcenter har katego-ri seret som ikke arbejdsmarkedsparate eller særligt vanskelige at få i beskæftigelse.
2 SFI (2012c) finder modstridende viden om virksomhedspraktik. Efterfølgende har Det Økonomiske Råd (2012) fundet positive effekter af virksomhedspraktik.