Mentorstøtte kan medvirke til at styrke borgernes fremmøde med indsatser, der skal hjælpe dem videre mod job eller uddannelse samt kan skabe tillid til borgeren og dermed være med til at øge borgerens motivation. Støtten kan dertil øge kommunens viden om borgerens
mu
-ligheder og barrierer, hvilket betyder, at kommunen i højere grad kan målrette indsatsen til borgeren. Med mentorstøtte kan man tilbyde borgere med komplekse problemer en indsats, der bringer dem ud af isolation og passivitet, og man kan understøtte andre tiltag, som bor gerne ellers ville være i risiko for at falde fra.
Med ordningen kan kommunerne tilbyde en indsats, som har potentiale til at løfte en større gruppe af svagere borgere, som har brug for målrettet hjælp og støtte til håndtering af de problemstillinger, som står i vejen for disse borgeres muligheder for at gøre fremskridt.
Delvise raskmeldinger
I sygedagpengeloven er der mulighed for, at en sygemeldt fra beskæftigelse kan raskmelde sig delvis, og fortsat være berettiget til sygedagpenge i det antal timer op til den sædvanlige arbejdstid, hvor arbejdet ikke er genoptaget. Det betyder, at en arbejdsgiver, som udbetaler løn under sygdom, fortsat får sygedagpengerefusion, selv om den sygemeldte medarbejder ikke er fuldt ud sygemeldt.
Reglerne omkring delvis raskmelding understøtter, at sygemeldte kan genoptage arbejdet, uanset at de ikke har genvundet deres fulde arbejdsevne. Når en arbejdsgiver ikke oplever at miste hele sygedagpengerefusionen ved, at en sygemeldt medarbejder delvis raskmel der sig, giver det større incitament til at kigge på mulighederne for, at den sygemeldte kan vende tilbage på nedsat tid i en periode, hvor arbejdsevnen stadig er begrænset som følge af sygdommen.
Personlig assistance
Jobcenteret kan bevilge personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændigt er hvervsdrivende, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsæt telse har behov for særlig personlig bistand for at kunne varetage deres job. Den personlige assistent må kun hjælpe med praktiske arbejdsfunktioner. De faglige og indholdsmæssige jobfunktioner skal personen med et handicap selv kunne udføre. Jobcenteret kan yde tilskud til en personlig assistent i op til 20 timer per uge for personer, der er beskæftiget 37 timer per uge.
Jobcentret kan ligeledes yde tilskud til personlig assistance til efter- og videreuddannelse.
Hjælpemidler
Formålet med at yde tilskud til hjælpemidler er at understøtte, at personer kan få og delta ge i beskæftigelsestilbud samt opnå eller fastholde et almindeligt arbejde. Hjælpemidler er undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Jobcenteret kan give tilskud til hjælpemidler til personer som er i:
• Ansættelse i løntilskud, skånejob, isbryderordningen og fleksjob
• Tilbud om vejledning og opkvalificering
• Virksomhedspraktik
• Seniorjob
• Ordinær beskæftigelse uden løntilskud
• Selvstændig virksomhed
• Ressourceforløb
For at kunne få et hjælpemiddel er det en betingelse, at det er af afgørende betydning for, at personen kan varetaget jobfunktionen eller deltage i tilbuddet, og at det pågældende hjæl-pemiddel kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.
Det er også en betingelse, at hjælpemidlet ikke er almindeligt forekommende på arbejds-pladsen eller uddannelsesinstitutionen.
Kapitel 5. Tværfaglig indsats
▶ I en tværfaglig
indsats kombine rer man redskaber fra beskæftigel sessystemet med andre områder
5.1 Indledning
Dette kapitel omhandler rammerne for og indholdet i ”en tværfaglig beskæftigelsesrette indsats” overfor borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Afsættet for analysen er
kommis
--
-soriet for ekspertgruppens arbejde, hvoraf det fremgår, at ”Den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til at bringe den enkelte ledige i varig beskæftigelse hurtigst muligt”.
Kapitlet indledes med en kort afklaring af begrebet ”en tværfaglig indsats” samt en opsum mering af den eksisterende viden om effekterne heraf. Dernæst redegøres kortfattet for de seneste års reformer, som har haft fokus på tværfaglig indsats. Herefter analyseres og gøres der status for indholdet af den tværfaglige indsats, der i dag tilbydes borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. I kapitlets anden halvdel rettes fokus mod de eksisterende rammer for gennemførelsen af en tværfaglig indsats, herunder hvad styringsmodellen, særligt de øko nomiske incitamentsstrukturer, på beskæftigelsesområdet, betyder for iværksættelsen af en indsats overfor borgere med komplekse udfordringer, der ikke umiddelbart er klar til at va retage et arbejde på ordinære vilkår. På baggrund af en analyse af rammerne for inddragel sen af andre sektorer (social-, sundheds- og uddannelsesområdet) i beskæftigelsesindsatsen vurderes barrierer og muligheder for kommunernes iværksættelse af en tværfaglig indsats.
Som vist i kapitel 3 er gruppen af borgere i udkanten af arbejdsmarkedet en utrolig sammen sat gruppe. En stor andel af borgerne er kendetegnet ved at have et eller flere komplekse sociale, uddannelses- eller helbredsmæssige problemer udover ledighed. Med det udgangs punkt har det været et centralt element i de seneste års reformer af beskæftigelsesindsat sen, at der er behov for en tværfaglig indsats, som kan håndtere de komplekse problemstil linger, udover ledighed, hvis borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal bringes tættere på beskæftigelse eller få fodfæste på uddannelsesvejen.
5.2 Hvad forstås ved tværfaglig indsats?
En tværfaglig indsats kan defineres som en indsats, hvor redskaber fra beskæftigelsessyste met kombineres med redskaber og indsatser fra andre velfærdsområder, for eksempel ud dannelsesområdet, sundhedsområdet eller socialområdet.
Den tværfaglige indsats omfatter såvel den indledende afklaring og visitering af borgeren, som den efterfølgende planlægning og iværksættelse af aktive indsatser (tværfaglige foran staltninger).
Det er afgørende for forståelsen af begrebet i denne rapport, at der er tale om en beskæfti gelsesrettet indsats, det vil sige en indsats, der har til formål at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Begrebet omfatter således ikke indsatser, der igangsæt tes i andre forvaltninger, og alene har til formål at lære borgeren at håndtere og strukturere hverdagen eller for eksempel tilbud om misbrugsbehandling eller behandling for psykiske eller fysiske lidelser.
Den tværfaglige indsats kan forstås ud fra tre dimensioner, som kan bruges til at beskrive og karakterisere en tværfaglig beskæftigelsesrettet indsats, hvilket fremgår af boks 5.1.
▼Boks 5.1 Den tværfaglige indsats dimensioner
Den tværfaglige indsats kan variere i forhold til følgende egenskaber:
• Bredde
• Intensitet
• Sekvenseringen
Den tværfaglige indsats kan variere med hensyn til bredden, det vil sige med hensyn til, hvor mange forskellige sektorer/forvaltningsområder, der inddrages og de konkret anvendte redskaber.
Den tværfaglige indsats kan også variere med hensyn til intensiteten i de iværksatte foranstaltninger.
Her vil opgørelsen af det ugentlige eller månedlige timetal være en indlysende variabel – eventuelt set i forhold til borgerens skønnede kapacitet eller arbejdsevne – men omfanget af eventuelle støtte-foranstaltninger, for eksempel i form af en mentor eller støtte- kontaktperson, vil også være relevant.
Endelig er sekvenseringen af de forskellige elementer i den tværfaglige indsats også relevant. Der tænkes her på, om de forskellige sektor-indsatser gennemføres samtidigt (parallelt) eller i forlæn-gelse af hinanden (sekventielt).
Lovgivningen vedrørende de tværfaglige ressourceforløb indeholder ikke en præcisering af, hvad der menes med en tværfaglig indsats eller hvordan den skal sammensættes for
be
-stemte målgrupper. Men det fremgår for eksempel, at ressourceforløb kan bestå af beskæfti gelsestilbud (vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud), mentorstøtte m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og en indsats efter anden lovgivning, herun der lov om social service og sundhedsloven. Ressourceforløbet kan indeholde indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter beskæftigelsesloven. Det forudsættes, at der skal være tale om en indsats, der er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov.
Det ligger således i forholdets natur, at der er tale om en lang række forskelligartede forløb, tilbud og redskaber, som findes på social-, sundheds- og uddannelsesområdet, ligesom be skæftigelsesindsatsens redskabsvifte naturligvis også kan anvendes, jf. nedenstående boks 5.2, der oplister en (ikke prioriteret eller udtømmende) række af de konkrete indsatser fra de forskellige ressortområder, som indgår i tværfaglige forløb.
▼Boks 5.2 Elementer i en tværfaglig indsats
Beskæftigelsesområdet Socialområdet
Mentorstøtte Beskyttet beskæftigelse
Virksomhedspraktik Botilbud til personer med psykiske lidelser eller handicap
Løntilskud Boformer til hjemløse
Øvrig opkvalificering og vejledning Krisecentre til kvinder
Anden støtte i boligen (serviceydelser)
Socialpædagogisk støtte i eget hjem eller støttekontaktperson Væresteder
Social stofmisbrugsbehandling Økonomisk støtte til hjælpemidler m.v.
Sundhedsområdet
Sygehuse og behandlende psykiatri
Efterværn til udsatte unge mellem 18 og 24 år Uddannelsesområdet
Gymnasiale uddannelser Praksissektor / sygesikring Folkeskolen
Praktiserende læger Erhvervsskoler Praktiserende speciallæger Produktionsskoler Andre privatpraktiserende
sund-hedspersoner Videregående uddannelser
Voksentandpleje Ungdomsskoler
Forebyggelse og sundhedsfremme Uddannelse for voksne
Genoptræning efter indlæggelse Ungdomsudd. for personer med særlige behov Lægelig misbrugsbehandling og
alkoholbehandling Efterskoler etc.
Hjemmesygepleje Erhvervsgrunduddannelsen
Sundhedspleje Gymnasiale uddannelser
Børnetandpleje og
omsorgstand-pleje Folkeskolen
sen har den bedste effekt på beskæf
5.3 Viden om effekterne af en tværfaglig indsats
Der er en række studier, der har søgt at belyse effekter af de enkelte indsatser for grupper af borgere i udkanten af arbejdsmarkedet.
Et review fra 2008 (NFA, 2008) om sygefravær og indsatser, hvor fokus er hurtigt tilbage til arbejde blandt personer med muskel- og skeletbesvær, finder, at der for sygemeldte med længerevarende eller alvorlige symptomer og psykiske følgesymptomer er moderat evidens for, at den mest positive effekt på tilbagevenden til arbejde opnås ved en indsats bestående af en intensiv multidisciplinær tilgang baseret på kognitiv terapi og rehabilitering med fokus på genoprettelse af funktionsevnen.
Et review fra 2010 (NFA, 2011) om mentalt helbred, sygefravær og indsatser, hvor fokus er hurtigt tilbage til arbejde finder, at der er stærk evidens for at koordinerede og sammensatte interventioner, der har til formål at forbedre behandlingen af angst og depression i form af Collaborative Care, har en positiv effekt på arbejdsfastholdelse for sygemeldte.
Et review fra 2012 (SFI , 2012a) vedrørende beskæftigelsesindsatser til sygemeldte (men ikke nødvendigvis ikke-arbejdsmarkedsparate) finder, at der er en række eksempler på, at
tvær -faglige indsatser har positive beskæftigelseseffekter for de sygemeldte. Der er følgende kon klusioner:
• Der er evidens for, at tværfaglige indsatser i sundhedssystemet har en positiv
beskæfti
• Der er stærk evidens for at kontakt mellem forskellige aktører i sundhedssystemet og arbejdspladsen har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte med muskel- og ske letbesvær.
Derudover findes der en række studier, som finder, at sundhedsindsatser kun har effekt eller har den bedste effekt på beskæftigelsen, når der er fokus på, eller der sker en inddragelse af arbejdspladsen). Et godt eksempel herpå er indsatsen IPS (Individuel Placering og Støtte), hvor der sker en tættere integration af en beskæftigelsesrettet indsats for personer uden for arbejdsmarkedet med den behandlingsmæssige indsats i psykiatrien. Der er stærk evidens for at indsatser med brug af metoden IPS har positive beskæftigelseseffekter for personer med svær psykisk sygdom (Christensen & Nordentoft, 2011).
De foreliggende studier viser ikke effekter for kontakt og informationsudveksling mellem læger, men flere studier finder positive resultater i forbindelse med øget kontakt og infor mationsudveksling mellem sundhedsvæsen, den sygemeldte og dennes arbejdsplads (SFI, 2012a; Markussen, Røed & Schreiner, 2014).
Som det fremgår, af de forskellige studier ovenfor, er tværfaglige indsatser bedst belyst i for bindelse med en kombineret sundheds- og beskæftigelsesindsats. Der er imidlertid ikke me get viden om, hvad der karakteriserer indsatser, der sammentænker den sociale indsats med en beskæftigelsesindsats. Dermed mangler der i høj grad viden omkring, hvordan man kan sammentænke social- og beskæftigelsesindsats, så der opnås beskæftigelses- og uddannel sesmæssige effekter. Der er dog igangsat enkelte forsøg med helhedsorienterede metoder på tværs af social og beskæftigelsesområdet såsom ACT og ”Åben Dialog”.
5.4 Reformer med fokus på en tværfaglig indsats
I de seneste år er der vedtaget og gennemført en række reformer – reformen af førtidspen sion og fleksjob, kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen – som blandt andet har til formål at understøtte en tværfaglig beskæftigelsesindsats for personer i udkanten af ar bejdsmarkedet.