Både privat og offentligt løntilskud opererer under samme generelle regelsæt. Dette betyder, at brugen af løntilskudsstillinger skal have form af ”ekstra” beskæftigelse på virksomheden, og at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinære stillinger og
løntilskuds skudskvote, der betyder, at offentlige myndigheder forpligter sig til at levere et vist antal løntilskudspladser. Det er dog med aftalen om beskæftigelsesreformen i 2014 vedtaget, at løntilskudskvoterne afskaffes.
Udsatte ledige
Ifølge SFI (2012c) findes der stærk evidens for, at virksomhedsrettede indsatser i den private sektor har positive beskæftigelseseffekter for udsatte ledige. Her defineres udsatte ledige som kontanthjælpsmodtagere (både arbejdsmarkedsparate og borgere i udkanten af ar bejdsmarkedet), ledige med forskellige problemer ud over ledighed, ledige som jobcenteret har kategoriseret som borgere i udkanten af arbejdsmarkedet eller særligt vanskelige at få i beskæftigelse samt langtidsledige. SFI finder ligeledes moderat evidens for, at virksomheds rettede indsatser i den offentlige sektor har positive beskæftigelseseffekter.
Graversen & Jensen (2010) finder, at private løntilskud har størst effekt når det gives til ressourcesvage ledige. Imidlertid fremhæver Graversen og Jensen, at privat løntilskud ofte benyttes til ressourcestærke ledige, der ville have fundet beskæftigelse under alle om stændigheder. Studiet konkluderer således, at forløb med privat løntilskud har positive be skæftigelseseffekter men bruges ofte til de forkerte ledige. Dette understøttes blandet andet af Fredriksson & Johansson (2008), som finder at løntilskudsaktivering reducerer langtidsle diges ledighed med cirka otte måneder, mens Heinesen, Husted & Rosholm (2011) konklude rer, at løntilskud reducerer ledigheden for flygtninge og indvandrere med 10-15 måneder. Så store effekter findes ifølge de undersøgte studier ikke for andre typer af virksomhedsrettede indsatser. Effekterne skal dog ses i lyset af, at afgangsraterne for denne gruppe generelt er beskedne, og at en relativt lille forøgelse af afgangen derfor giver anledning til store effekter.
Udover positive beskæftigelseseffekter af privat løntilskud findes der ligeledes positive effek-ter af virksomhedspraktik. Dette bygger dog på et mindre solidt vidensgrundlag (SFI, 2012c).
Udover virksomhedsrettede tilbud generelt findes der også enkelt studier, som ser på speci fikke virksomhedsrettede ordninger. Deloitte har undersøgt beskæftigelseseffekten af vok senlærlingeordningen – ordningen er et tilskud til virksomheder, der indgår en uddannel sesaftale med voksne over 25 år i forbindelse med en erhvervsuddannelse. Formålet er, at de ufaglærte som ikke fik en uddannelse, da de var unge, kan uddanne sig. Virksomheden beta ler løn til lærlingene og modtager tilskud i op til de første to år af uddannelsesaftaleperio den. Deloitte (2013) finder positive beskæftigelseseffekter for voksenlærlinge, der kommer fra ledighed. Efter et år er 70 pct. af ledige, der har gennemført en voksenlærlingeuddannelse, i beskæftigelse mod 58 pct. i kontrolgruppen. Effekterne er særligt store for kontanthjælps modtagere. Derudover findes der også positive indkomsteffekter for kontanthjælpsmodta gere og for de ufaglærte.
KORA (2014) har undersøgt effekten af ansættelse som jobrotationsvikar. Jobrotationsord ningen er et tilskud til arbejdsgiver, som ansætter en ledig som vikar mens en medarbejder (efter)uddanner sig. KORA finder, at jobrotationsvikar i gennemsnit kommer to til tre uger hurtigere i ustøttet beskæftigelse, end personer som ikke har deltaget i jobrotation. De po sitive effekter findes især for ledige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. For denne gruppe findes ligeledes en positiv indkomsteffekt.
Ikke-vestlige indvandrere
De positive effekter af virksomhedsrettet aktivering genfindes også for gruppen af ikke-vest lige indvandrere, hvor KORA (2013a) finder stærk evidens for at privat løntilskud samlet set har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere. Omvendt findes der mindre effekter af løntilskudsindsatser i den offentlige sektor – hvilket dækker over mindre effekter efter endt
aktivering samt større fastholdelse under aktivering. Et enkelt studie tyder på, at effekterne af virksomhedsrettede tilbud er større for ikke-vestlige indvandrere end for etniske danskere (Graversen & Jensen, 2010). Der findes ligeledes moderat evidens for, at virksomhedsrettede tilbud ud over løntilskud har en positiv programeffekt.
Der findes begrænset viden om virkningen af integrationsprogrammer, og de studier som belyser integrationsprogrammet kan ikke påvise positive effekter. Et enkelt svensk forsøg
fin -der dog en positiv effekt for nyankommne ikke-vestlige indvandrere af en koordineret tilret telæggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats.
Sygemeldte
I SFI (2012a) opsamles eksisterende litteratur for effekterne af beskæftigelsesrettede indsat
-ser for sygemeldte ledige. Effekten af indsatsen for sygemeldte opdeles ofte efter diagno ser for eksempel psykiske eller fysiske helbredsproblemer. SFI finder, at der for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær er evidens for, at arbejdspladsbaserede indsatser har positive beskæftigelseseffekter. Der er endvidere indikation på at indsatser, som inddrager arbejds pladsen, også øger beskæftigelsessandsynligheden for sygemeldte med mentale helbreds problemer såsom stress eller depression. De arbejdspladsbaserede indsatser kan foregå helt eller delvist på en arbejdsplads, indsatserne kan for eksempel indeholde koordinering af forløb, gennemgang af arbejdsforhold, inddragelse af arbejdsgiveren og tilpasninger af arbejdsforhold.
SFI finder ligeledes, at der overordnet er stærk evidens for, at tværfagligt samarbejde mellem aktører med forskellige baggrunde og den sygemeldtes arbejdsplads har positive beskæf tigelseseffekter. Dertil finder SFI, at der er moderat evidens for at tidlig kontakt mellem ar bejdsgiveren, og den sygemeldte har positive effekter.
For sygemeldte, som kommer fra beskæftigelse, findes der en række studier, som finder posi tive beskæftigelseseffekter af delvise raskmeldinger.
For personer med svære psykiske lidelser findes der stærk evidens for, at virksomhedsrettede indsatser i form af IPS har en positiv effekt – IPS indsatsen indeholder typisk virksomheds rettet aktivering i kombination med behandling og mentor (Christensen & Nordentoft, 2011).
Opsamling
Den virksomhedsrettede indsats har som det eneste redskab i beskæftigelsessystemet vist sig i gennemsnit at have positive beskæftigelseseffekter på tværs af forskellige grupper af udsatte borgere. Dette dækker over, at der generelt findes positive beskæftigelseseffekter af forskellige afskygninger af virksomhedsrettet aktivering, lige fra offentlig og privat virksom hedsrettet aktivering for udsatte ledige til arbejdspladsinddragelse, delvise raskmeldinger for sygemeldte til virksomhedsrettede indsatser i kombination med behandling og mentor for personer med svære psykiske sygedomme.
▼Boks 1 Beskæftigelsesministeriets videnshierarki Overordnet Videns-niveau Detaljeret
vidensniveau Kriterier
Evidens Stærk evidens En overvægt på tre eller flere
effektstudier med høj kvalitet, der viser resultater, der går i samme retning.
Moderat evidens En overvægt på to effektstudier af høj kvalitet, der viser resultater, der går i samme retning.
Indikation Indikation En overvægt på ét effektstudie af
høj kvalitet eller flere effektstudier med begrænset kvalitet, der viser resultater, der går i samme retning.
Ingen viden Modstridende viden Studier der viser resultater, der går i forskellige retninger, hvor der ikke er nogen klar overvægt af studier, der peger i en retning.
Usikker viden Ingen eller få studier med begræn-set kvalitet samt ingen klar retning af resultaterne
I Beskæftigelsesministeriets online vidensbank, jobeffekter.dk, benyttes dette videnshierarki i forbindelse med indsamling og systematisering af viden vedrørende beskæftigelsesindsatsen.
I vidensbanken synliggøres videns-grundlaget vedrørende effekterne af den aktive beskæftigelsespolitik for forskellige målgrupper og indsatser.
Bilag 4.3 Ordninger der understøtter rummeligheden på arbejdsmarkedet
Nedenfor gennemgås en række ordninger, der øger rummeligheden på arbejdsmarkedet for personer med både psykiske og fysiske problemer og udfordringer i forhold til ordinær be-skæftigelse.
• Fleksjobordningen
• Mentorordningen
• Delvise raskmeldinger
• Personlig assistance
• Hjælpemidler
Tabel 1 Udgifter til forskellige ordninger på arbejdsmarkedet (2013) Borgere i udkanten af
arbejdsmarkedet Dagpenge-
modtagere i alt (mio.kr.)
Fleksjobordningen - - 9.901,2
Mentorordningen 692 7 699
Delvise raskmeldinger - - 133,4*
Personlig assistance - - 455
Hjælpemidler 89 26 115
Note: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet er defineret ved sygedagpengemodtagere, revalidender, kontanthjælpsmodtagere, ressourceforløbsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, personer på førtidspension, i fleksjob og skånejob.
*Delvist raskmeldte modtager sygedagpenge i den periode, hvor de er sygemeldte. Udgifterne hertil er opgjort på baggrund af aktivitetstal fra jobindsats.dk samt regnskabstal for 2013 (2015-pl).
Kilde: Jobindsats og regnskabstal 2013 (2015-PL)
Fleksjobordningen
Fleksjobordningen er en central del af det sociale sikkerhedsnet i Danmark, og har som
over
-ordnet mål at forhindre at borgere, der har en væsentligt og varig nedsat arbejdsevne, bliver henvist til passiv forsørgelse som for eksempel førtidspension, men i stedet får mulighed for at arbejde og forsørge sig selv. Ordningen understøtter således et rummeligt arbejdsmarked med mulighed for et aktivt arbejdsliv for mennesker med begrænsninger i arbejdsevnen.
I et fleksjob får borgere, der har en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne, mulighed for at ar bejde i det omfang de kan klare. Borgerne modtager løn for det arbejde, der bliver udført samt et fleksløntilskud fra kommunen, som kompenserer for den nedsatte arbejdsevne, der bliver re guleret på baggrund af lønindtægten fra arbejdsgiveren. Er fleksjobbet etableret før reformen af førtidspension og fleksjob, modtager den fleksjobansatte fuld løn for arbejdet, og arbejds giveren modtager til gengæld kompensation fra kommunen i form af et tilskud på halvdelen eller to tredjedele af lønnen, afhængigt af hvor nedsat den fleksjobansattes arbejdsevne er.
Omlægningen af tilskuddet, der blev gennemført med reformen af førtidspension og fleks job fra 2013, blev indført for at sikre, at også borgere med en meget lille arbejdsevne kan komme i betragtning til et fleksjob på ganske få timer, og at de højeste tilskud ikke går til borgere med en høj indkomst.
Mentorordningen
Formålet med mentorstøtte i beskæftigelsesindsatsen er at hjælpe borgere til at opnå eller fastholde aktiviteter (for eksempel virksomhedspraktik og løntilskud), tilbud, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse.
Mentorforløbenes indhold tilpasses i høj grad til den enkelte borgers situation og behov.
Eftersom borgerens individuelle problemer og situation varierer meget, spænder mentorer nes opgaver også bredt, og kan bestå i alt fra at hjælpe borgere med at blive klædt på og opnå bedre personlig hygiejne, til at sørge for at borgeren møder op i sin virksomhedspraktik.
Introduktion og oplæring på en virksomhed, hvor borgeren for eksempel er i virksomheds praktik eller løntilskud, samt eventuel støtte til at deltage socialt varetages typisk af virksom hedsmentorer, der i forvejen er ansat på virksomheden.
Mentorstøtte kan medvirke til at styrke borgernes fremmøde med indsatser, der skal hjælpe dem videre mod job eller uddannelse samt kan skabe tillid til borgeren og dermed være med til at øge borgerens motivation. Støtten kan dertil øge kommunens viden om borgerens
mu
-ligheder og barrierer, hvilket betyder, at kommunen i højere grad kan målrette indsatsen til borgeren. Med mentorstøtte kan man tilbyde borgere med komplekse problemer en indsats, der bringer dem ud af isolation og passivitet, og man kan understøtte andre tiltag, som bor gerne ellers ville være i risiko for at falde fra.
Med ordningen kan kommunerne tilbyde en indsats, som har potentiale til at løfte en større gruppe af svagere borgere, som har brug for målrettet hjælp og støtte til håndtering af de problemstillinger, som står i vejen for disse borgeres muligheder for at gøre fremskridt.