• Ingen resultater fundet

▶ Gæld kan begrænse de

In document Nye veje mod job (Sider 39-44)

Gæld kan begrænse de økonomiske incitamenter for beskæftigelse

Gæld kan være en barriere for den enkelte kontanthjælpsmodtager for at komme i job. Hvis øget indkomst medfører krav om øget afbetaling på gælden, så det reelle rådighedsbeløb ikke ændres meget ved at komme i job, vil de økonomiske incitamenter for beskæftigelse være begrænsede. Derudover kan stor gæld indebære, at den enkelte

kontanthjælpsmod

--

-tager oplever sin økonomiske situation som håbløs. Blandt kontanthjælpsmod-tagere i uge 20 i 2014 havde 58 pct. gæld til det offentlige, og i gennemsnit skyldte de 145.100 kr.. Der er imidlertid stor forskel på, hvor stor gælden er. De 10 pct., der skyldte mest, skyldte mere end 324.400 kr. per person, mens de 10 pct., der skyldte mindst, havde en gæld til det offentlige på under 1.680 kr. per person. Kontanthjælpsmodtagernes gæld fordeler sig på mere end 250 forskellige fordringstyper. Underholdsbidrag er den post, som gruppen af kontanthjælps modtagere samlet set skylder mest til, mens renter og gebyrer er den type gæld, som flest i gruppen har. Samlet set skylder kontanthjælpsmodtagerne det offentlige 8,9 mia. kr.. Der udover er der kontanthjælpsmodtagernes gæld til private kreditorer, som det ikke er muligt at kortlægge.

Nogle personer, kan have et fysisk eller psykisk handicap, der kan stå i vejen for at opnå (or dinær) beskæftigelse. Det er dog naturligvis langt fra alle personer med handicap, der er på kanten af arbejdsmarkedet, se boks 3.4.

▼Boks 3.4 Personer med handicap

En analyse fra SFI fra 2013 viser, at 17,6 pct. af befolkningen mellem 15 og 66 år oplyser, at de har et handicap eller længerevarende helbredsproblem. Dette svarer til 625.000 personer. Analysen viser desuden, at for personer med handicap var den sæsonkorrigerede beskæftigelsesandel 43,9 pct. i 2012 mod 77,5 pct. blandt personer uden handicap. Blandt personerne med handicap havde 13,9 pct.

en psykisk lidelse som dominerende handicap, og kun 24,2 pct. af personerne med en psykisk lidelse er i arbejde.

Kilde: SFI (2013a)

Dette afsnit har tegnet et billede af, hvem borgere i udkanten af arbejdsmarkedet er. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det billede, der tegnes her i vid udstrækning tager udgangspunkt i gennemsnitbetragtninger, og at der naturligvis er stor variation i gruppen.

Mens nogle personer har mange forskelligartede og i visse tilfælde massive problemer, der kan stå i vejen for beskæftigelse, er der naturligvis også en del personer, som ikke har andre udfordringer end ledighed ( jobparate kontanthjælpsmodtagere).

3.4 Den aktive indsats

Det er ikke alle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, der ifølge lovgivningen skal mod tage aktive tilbud. De grupper, der skal have et aktivt tilbud er dagpengemodtagere, kon tanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, ressour ceforløbsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og naturligvis revalidender.20 Der gælder forskellige regelsæt i forhold til krav om indsats samt hvor hyppigt indsatsen skal pågå for de forskellige ydelsesmodtagere. I dette afsnit beskrives hovedlinjerne i den nuværende lov givning på området kort med henblik på at skabe klarhed over reglerne på beskæftigelses området i forhold til den indsats, borgeren modtager.

Kontanthjælp

Jobparate kontanthjælpsmodtagere har ret og pligt til et tilbud senest efter tre sammen-hængende måneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp, og de har herefter ret og pligt til efterfølgende tilbud senest hver 6. måned.

20 Derudover skal personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse og særlig uddannelsesydelse også have en aktiv indsats, men disse grupper indgår ikke i denne analyse.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har ret og pligt til et tilbud senest efter 6 sam

--

-menhængende måneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp, og de har herefter ret og pligt til efterfølgende tilbud senest hver 12. måned. Tilbud skal have en sammenhæn gende varighed på mindst to uger.

Aktivitetsparate har desuden ret og pligt til tilbud om mentorstøtte i seks måneder med mulighed for forlængelse, hvis borgeren grundet personlige forhold ikke kan deltage i et al mindeligt tilbud. Den indsats, der gives til kontanthjælpsmodtagere skal være jobrettet og kan bestå af tilbud om mentorstøtte, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik (her-under nytteindsats), løntilskud samt jobrotation.

Uddannelseshjælp

Uddannelseshjælpsmodtagere har ret og pligt til det første tilbud hurtigst muligt og senest efter en sammenhængende periode på en måned efter borgeren har henvendt sig om hjælp, og der må herefter højst gå fire uger mellem hvert tilbud helt frem til den unge starter på en uddannelse.

Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere har desuden ret og pligt til mentorstøtte i seks måneder med mulighed for forlængelse, hvis borgeren grundet personlige forhold ikke kan deltage i et almindeligt tilbud.

Den indsats, der gives til uddannelseshjælpsmodtagere, skal være uddannelsesrettet og kan bestå af tilbud om mentorstøtte, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik (her under nytteindsats), løntilskud og jobrotation. Åbenlyst uddannelsesparate uddannelses hjælpsmodtagere kan dog ikke få ansættelse med løntilskud.

Sygedagpenge

Sygedagpengemodtagere skal ikke, som kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælps modtagere, have ret og pligt tilbud. For sygemeldte, som forventes at være syge i mere end otte uger, skal kommunen fastlægge indsatsen på baggrund af den første opfølgningssam tale, som senest afholdes inden udgangen af 8. fraværsuge medmindre arbejdsgiver eller den sygemeldte har anmodet om tidlig opfølgning (fast track), hvor samtalen skal afholdes senest to uger efter anmodningen.

I alle sager med sygemeldte, som forventes at være syge i mere end otte uger, skal der være en opfølgningssamtale mindst hver 4. uge. Kommunen foretager ved hver samtale eller ved opfølgning på baggrund af samtalen og sagens oplysninger en samlet vurdering af den sy gemeldtes behov, hvorefter kommunen iværksætter den nødvendige indsats, som skal være sammenhængende og helhedsorienteret.

For sygemeldte, som forventes at være syge i mere end otte uger, er målet at fastholde et jobrettet fokus i indsatsen, og det højst prioriterede redskab er påbegyndelse af arbejde på nedsat tid eller i løntilskud. Herudover kan der som udgangspunkt som supplement til den arbejdspladsbaserede indsats gives tilbud om vejledning og opkvalificering.

For sygemeldte, der har komplekse problemer, som fordrer en tværfaglig indsats, kan indsat-sen bestå af tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og mentor. For nogle sygemeldte kan der ikke iværksættes tilbud, fordi de vurderes at være relativt tæt på at blive raskmeldte og dermed på vej tilbage i eksempelvis job. Den beskæftigelsesrettede indsats skal altid være tilpasset den enkeltes forudsætninger og be hov, samt den enkeltes helbredstilstand og ressourcer.

Ressourceforløb

Rehabiliteringsplanens indsatsdel er retningsgivende for den indsats, der gives borgere i res sourceforløb. Planens indsatsdel skal indeholde borgerens beskæftigelses- og uddannelses

mål og en plan for den samlede indsats, der er nødvendig og hensigtsmæssig for den enkelte borger.

Der foreligger ikke særlige krav til, hvornår første tilbud skal gives samt hvordan kadencen mellem tilbud skal være. Rehabiliteringsplanens indsatsdel kan både indeholde tilbud

un

-- -der vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik (undtaget nytteindsats) og løntilskud.

Kommunen kan også give tilbud om mentorstøtte til borgeren i højst seks måneder med mulighed for forlængelse til personer med behov for det.

Ressourceforløb kan vare i et til fem år. Det er muligt at få tilbudt flere forløb, hvis det forrige forløb ikke har ført til, at borgeren har fået en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, og det derfor ikke er muligt at igangsætte andre beskæftigelsesrettede foranstaltninger som for eksempel revalidering eller fleksjob.

Ledighedsydelse

Borgere der er visiteret til et fleksjob modtager ledighedsydelse mens de venter på et fleksjob eller hvis de er blevet ledige fra et fleksjob. I perioden med ledighedsydelse skal borgeren deltage aktivt i rimelige tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et fleksjob. Der er ikke krav om, hvornår kommunen skal give tilbud. Kommunen kan blandt andet give tilbud om vejledning og opkvalificering og virksomhedspraktik (undtaget nytteindsats). Ledige fleks jobvisiterede har i lighed med forsikrede ledige pligt til at lægge cv på Jobnet og ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.

Revalidering

Borgere i revalidering har fået fastlagt en særlig plan med et endeligt beskæftigelsesmål.

Under revalideringen skal revalidenderne følge denne plan, som angiver de planlagte tilbud for revalideringsforløbet. Tilbuddene kan gives enten under vejledning og opkvalificering, herunder ordinær uddannelse, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Revali deringen skal tilrettelægges, så den kan gennemføres på så kort tid som muligt. Perioden med revalideringsydelse kan højst planlægges for fem år, med mindre personen har betyde lige begrænsninger i arbejdsevnen.

Dagpenge

For borgere der modtager dagpenge, gælder det, at tidspunktet for ret og pligt til første til bud afhænger af borgerens alder. Borgere under 30 år, mellem 30 og 60 år samt over 60 år skal henholdsvis modtage første ret og pligt tilbud senest efter 13 uger, 9 måneder og seks måneder. Per 1. juli 2015 ændres reglerne således, at unge under 30 år får ret og pligt til et tilbud senest efter 13 ugers ledighed, for dagpengemodtagere mellem 30 og 50 år er det senest efter 6 måneders ledighed, og for dagpengemodtagere over 50 år er det senest efter 13 ugers ledighed.

Efter den periode er der for alle borgere, der modtager dagpenge, ret og pligt til gentagen aktivering senest sammenlagt efter seks måneder fra seneste tilbud. Per 1. januar 2015 er der ikke ret og pligt til gentagne tilbud. Ledige dagpengemodtagere har pligt til at tage imod tilbud i hele ledighedsperioden.

Den indsats, der gives dagpengemodtagere, kan være tilbud om mentor, vejledning og op kvalificering, virksomhedspraktik, løntilskud og jobrotation. Der gives desuden et uddannel sespålæg til dagpengemodtagere under 25 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

Sanktioneringsregler

Der gælder en række forskellige regler for, hvordan kommunerne kan sanktionere, såfremt en borger ikke opfylder en forpligtigelse til at stå til rådighed uden at der er en rimelig grund til dette. De rimelige grunde er for eksempel sygdom eller manglende børnepasningsorlov.

▶ Der er stor for

skel på, hvor stor en del af de enkel te ydelsesgrupper, der får et aktivt tilbud

­ ­

▶ Der mange, der

ikke får en aktiv indsats

Kommunerne skal endvidere altid foretage en konkret vurdering af, om der er rimelige

grun

-de til, at -den pågæl-den-de ikke skal have en sanktion. Med kontanthjælpsreformen indtrådte skærpede sanktionsbestemmelser for gruppen af jobparate kontanthjælpsmodtagere. For aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtage re blev der samtidig indført regler om, at kommunen skal have gjort alle mulige forsøg på at komme i kontakt med borgeren, før en sanktion kan gives. Det samme blev indført for per soner i ressourceforløb i forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob. Det vil først være muligt at se virkningerne af de nye sanktionsregler på længere sigt.

I bilag 3.15 findes et overblik over, hvilken evidensbaseret viden, der findes om sanktioner, hvilke regler der er for sanktioner i beskæftigelseslovgivningen samt omfanget af sanktioner i kommunerne.

3.4.1 Hvor meget indsats gives?

Det vil i dette afsnit blive belyst, hvem i gruppen af borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, der modtager en aktiv indsats. En del af gruppen vil typisk også modtage tilbud i andre sek torer end i beskæftigelsessystemet, for eksempel vil personer i ressourceforløb ofte modtage en sundheds- og/eller socialfaglig indsats, hvilket undersøges nærmere i kapitel 5. I dette afsnit belyses dog kun tilbud givet efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Der er i ingen af ordningerne krav om fuldtidsaktivering, men der er typisk regelmæssige kadencer for, hvor når borgeren skal have et tilbud. Samtidig kan for eksempel sygdom eller børnepasningspro blemer medføre, at man midlertidigt ikke omfattes af pligten til at deltage i aktive tilbud.

Omkring to ud af tre uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget ydelsen i mindst seks måneder, er i aktivering i kortere eller længere tid i løbet af en periode på tre måneder, se tabel 3.2. Blandt de aktiveringsparate kontanthjælps modtagere og ledighedsydelsesmodtagerne er det cirka halvdelen, der får et aktivt tilbud.

Sygedagpengemodtagere og personer i ressourceforløb har med henholdsvis 37 og 38 pct. de laveste andele i aktivt tilbud, mens revalidenderne per definition er i tilbud hovedparten af tiden, og derfor ikke overraskende har klart den højeste andel aktiveringsberørte.

Ligesom der er stor forskel på, hvor stor en andel af de enkelte grupper, der har været i aktive ring, er der naturligvis også stor forskel på, hvor mange der ikke har fået et aktivt tilbud. Det gælder dog for alle grupper undtagen revalidenderne, at mellem godt en fjerdedel og knap to tredjedele ikke har fået en aktiv indsats i en periode på tre måneder.

Tabel 3.2 Aktiveringsgrad de seneste tre måneder blandt personer, der har været mindst seks månder på ydelsen, juli 2014

Note: Aktiveringsgraden er beregnet som det samlede antal aktiveringstimer for ydelsesgruppen inden for den valgte periode divideret med antallet af mulige aktiveringstimer for gruppen. Antallet af mulige aktiveringstimer er defineret som antallet af timer, alle periodens ydelsesmodtagere kunne være aktiveret, hvis de var konstant aktiverede i det antal timer, de modtog den pågældende ydelse. Aktivering 37 timer ugentlig regnes som fuld tid. Aktiveringsgraden er opgjort eksklusiv voksenlærlingefor

løb fra pågældende ydelse.

-Andel af gruppen, der har været aktiveret, er beregnet som det samlede antal aktiveringsberørte, der modtager den pågældende ydelse inden for den valgte periode, divideret med antallet af modtagere af ydelsen (inkl. aktiverede) i samme periode. Ved akti verede forstås ydelsesmodtagere der i den valget periode har været i aktivering i kortere eller længere tid. Andelen af gruppen, der har været aktiveret, er opgjort eksklusiv voksenlærlingeforløb fra ydelsen.

-Aktiveringsgraden blandt de aktiveringsberørte er beregnet som aktiveringsgraden divideret med aktiveringsandelen.

Bemærk: der er et mindre antal kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke er visiteret. Disse personer indgår ikke i opgørelsen.

Personer på barsel indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Aktiveringsgraden angiver, hvor stor en andel af tiden den enkelte borger bruger på aktive

-ring. Aktiveringsgraden er meget forskellig for de enkelte ydelsesgrupper, blandt andet på grund af forskellige regler for ordningerne og fordi sammensætningen af ydelsesmodtager ne og deres eventuelle udfordringer er meget forskellig for de enkelte ydelser. Tabel 3.2 viser aktiveringsgrader de seneste tre måneder for personer, der har modtaget en given ydelse i mindst et halvt år i juli 2014. Uddannelseshjælpsmodtagere er bortset fra revalidender dem, der i gennemsnit bruger mest tid på aktivering. Aktiveringsgraden blandt de uddannelses parate var 37 (43 blandt de åbenlyst uddannelsesparate), mens den for de aktivitetsparate var 27. Dette svarer til, at uddannelsesparate med mindst seks måneders anciennitet på ydelsen i gennemsnit var aktiveret 14 timer om ugen (16 timer for de åbenlyst uddannelsesparate), mens de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere i gennemsnit var aktiveret ti timer om ugen. Blandt personer i ressourceforløb er aktiveringsgraden ti, svarende til fire timer om ugen i gennemsnit, hvilket kan forekomme relativt lavt i forhold til ordningens formål, men kan til dels forklares ved, at den aktive indsats gives i få timer og at de jf. kapitel 5 får andre indsatser end beskæftigelsesrettede.

▼Personcase: Mand med danskvanskeligheder og PTSD

En mand i 20’erne lider af posttraumatisk stress forårsaget af traumer fra krig. Han har svær angst og dårlige danskkundskaber. Samtidig er det uvist, om han har grundskoleundervisning fra sit hjemland. Manden er under psykiatrisk behandling og deltager i danskundervisning. Han har et stort ønske om at få et almindeligt arbejde og i det hele taget et ”almindeligt” liv.

Kilde: CABI (2014)

Blandt andet på grund af forskellige regler for ordningerne, er det meget forskelligt, hvor lang tid der går, inden de forskellige grupper af ydelsesmodtagere får første aktive tilbud.

Der er en større andel af uddannelseshjælpsmodtagerne (65 pct.), der bliver aktiveret inden

Andel med indsats de sidste tolv uger

0,3 0,2 0,1 0 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9

Under

1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år 5-6 år 6-7 år 7-8 år 8-9 år 9-10 år Over 10 år Anciennitet på ydelsen

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere Jobparate kontanthjælpsmodtagere

Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Ledighedsydelse

Jo længere tid på

In document Nye veje mod job (Sider 39-44)