▶
Mange flere virksomheder end i dag kan tilbyde virksomheds rettede tilbud til gruppen
Virksomheder der ikke samarbejder med jobcentret om borgere i ud
kanten af arbejdsmarkedet
Virksomheder, der ikke inden for de seneste to år har haft en borger i udkanten af arbejds
-markedet i tilbud, er mere skeptiske overfor at tilbyde denne gruppe et virksomhedsrettet tilbud. Af disse virksomheder har otte ud af ti ikke overvejet at have udsatte borgere i virk somhedspraktik eller løntilskud. Det skal ses i lyset af, at hver tredje virksomhed ikke har været i kontakt med et jobcenter de seneste to år. Det betyder samtidig, at to ud af ti private virksomheder rent faktisk har overvejet at tilbyde denne gruppe borgere et virksomhedsret tet tilbud.
En række virksomheder nævner konkrete barrierer i forhold til at tilbyde udsatte borgere
til -bud. For eksempel angiver halvdelen af de virksomheder, der ikke har haft udsatte borgere i tilbud de seneste to år, at de ikke har egnede arbejdsopgaver og fire ud af ti tilkendegiver, at de ikke har tilstrækkeligt fleksible arbejdsopgaver, mens fire ud af ti tilkendegiver, at virksom heden ikke har tiden til det. Omvendt er der en stor gruppe der vurderer, at de netop har tid, relevante og/eller fleksible arbejdsopgaver (Damvad, 2015).
Det samlede billede er, at der er langt flere virksomheder, der vil kunne tilbyde borgere i ud-kanten af arbejdsmarkedet virksomhedsrettede tilbud end tilfældet er i dag, og at mange allerede har overvejet det.
4.7 Opsummering og udfordringer
Et forløb på en virksomhed er det, der i gennemsnit bedst hjælper udsatte borgere tætte -re på arbejdsmarkedet. Rammerne for den virksomheds-rettede indsats og udfordringerne med borgernes komplekse problemer og manglende motivation er et grundvilkår for arbej det med denne målgruppe, men det er ikke desto mindre et ressourcekrævende arbejde for jobcentrene. Det samme gælder samarbejdet med virksomhederne, der i vid udstrækning er villige til at tage et socialt ansvar, men som til gengæld forventer et højt serviceniveau fra jobcentrene.
Det varierer betydeligt fra jobcenter til jobcenter, i hvilken grad den virksomhedsrettede ind -sats prioriteres, selvom ind-satsen allerede i dag understøttes af både økonomiske incitamen ter og tilgængelig viden på området. Med det nuværende aktivitetsniveau er det eksperter nes vurdering, at langt flere borgere i udkanten af arbejdsmarkedet vil kunne have gavn af en virksomhedsrettet indsats. Det tyder på, at der er en række barrierer for at øge omfanget.
I bilag 4.1 er de væsentligste barrierer og drivkræfter for indsatsen skitseret.
Selvom der allerede i dag er et omfattende samarbejde mellem virksomheder og jobcentre, er det eksperternes vurdering, at der ligeledes er et stort potentiale for at udvide samarbej-det til endnu flere virksomheder. Mange virksomheder har ikke haft kontakt til et jobcenter de seneste år, og jobcentermedarbejderne giver også udtryk for, at de primært samarbejder med de virksomheder, som de allerede har etableret kontakt til.
Jobcentermedarbejdere giver heller ikke udtryk for, at det at skaffe virksomhedspladser, er den væsentligste barriere for at udvide den virksomhedsrettede indsats, men derimod at de giver en virksomhedsrettet indsats, ”når det giver mening”.
En af de centrale udfordringer for kommunerne er desuden, at arbejdet med borgernes mo-tivation, arbejdet med at matche borgere og virksomheder, servicering af virksomhederne og opfølgning undervejs er ressourcekrævende. En stor del af disse ressourcer skal i dag tages under servicerammen og er dermed ressourcer, der skal konkurrere med udgifter til andre kommunale serviceområder, herunder plejehjem og skoler m.v. (Damvad, 2015).
Sammenfattende er det vurderingen, at potentialet for at udvide den virksomhedsrettede indsats gennem opprioritering og målretning af indsatsen og ressourcerne i jobcentrene er relativt stort. Der er behov for, at den opsøgende virksomhedskontakt og serviceringen af virksomhederne professionaliseres og systematiseres i alle kommuner samtidig med, at der er behov for, at indsatsen håndholdes, og at forløbene følges undervejs.
Ekspertgruppen har på baggrund af kapitlet opstillet følgende udfordringer:
• Hvordan sikres det, at jobcentrene opprioriterer virksomhedskontakten og den virksom-hedsrettede indsats for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet?
• Hvordan sikres flere individuelt tilrettelagte forløb og mere kvalitet i indsatsen?
• Hvordan udfordres opfattelsen af, hvornår ”det giver mening” at tilbyde borgere i udkan-ten af arbejdsmarkedet et virksomhedsrettet tilbud?
• Hvordan sikres det, at virksomhederne i endnu højere grad får mulighed for at hjælpe udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet?
• Hvordan kan borgernes motivation til at deltage i tilbud øges?
• Hvordan afhjælpes det, at borgernes økonomiske situation udgør en barriere for moti-vationen?
Bilag 4.1 Barrierer og drivkræfter i forhold til den virksomhedsrettede indsats
De enkelte barrierer og drivkræfter er ikke prioriteret og det fremgår ikke af tabellen, hvilke udfordringer der er de væsentligste i forhold til at øge omfanget og effekten af virksomheds-rettede tilbud. Dette fremgår af kapitlet.
Perspektiv Barrierer Drivkræfter
Borgere - Manglende mål for .virksomhedsforløbet.
– Borgerne oplever, at tilbuddene ikke fører til job.
- Manglende økonomiske incitamenter og en følelse af at være ”gratis arbejdskraft”.
- Gældsproblematikker reducerer en stor gruppe af borgernes motivation for at komme tættere på arbejdsmarkedet.
- Borgerens udlæg til transport udgør en barriere – og kan bruges som en ’dårlig undskyldning’ for ikke at møde i tilbud.
- Borgerens oplevede problemer af helbredsmæs-sig, psykisk eller social karakter.
- At løse konkrete og reelle arbejdsopgaver.
- Kolleger.
- Noget at stå op til.
Jobcentre - Tidskrævende/ ressourcekrævende i forhold til motivation af borgeren, finde det rette match mellem borger og virksomhed, behov for individu el tilgang samt servicering af virksomhederne. -- Følgeudgifter som kan være vanskelige at finde finansiering til for eksempel udstyr mentor og transport (driftsloft og mentorramme).
- Kommunale projektker (øvrig vejledning og opkvalificering) opfattes i nogen grad som ”gratis”
tilbud, der ikke kræver ekstra ressourcer til admini
stration m.v.
-- Økonomiske incitamenter i form af højere ydelsesrefusion og færre driftsudgifter ved virk somhedsrettede tilbud. -- Bevidsthed om at virksomheds rettede tilbud har de bedste effekter.
-Virksomheder - Administrative byrder.
- Mødestabilitet fra borgernes side
- En gruppe borgere har så massive problemer, at virksomhederne ikke kan rumme dem.
- Udgifter i forbindelse med tilbud (for eksempel oplæring).
- Manglende tid.
- Manglende relevante eller fleksible opgaver.
- Socialt engagement.
- Lokalt engagement.
- Fælles projekt i virksomheden.
- Nye opgaver for medarbej-derne.
- Rekrutteringskanal.
- Opsøgende arbejde fra for ek-sempel virksomhedskonsulenter.
Bilag 4.2 Effekter af virksomhedsrettede indsatser for udvalgte grupper
I Danmark dækker virksomhedsrettede indsatser primært over offentligt og privat løntilskud samt offentligt og privat virksomhedspraktik. Der findes generelt positive beskæftigelsesef-fekter af virksomhedsrettet indsatser for udsatte borgere og sygemeldte.
Hensigten med virksomhedsrettede tilbud er, at opkvalificere den enkelte ledige direkte i forhold til løsningen af konkrete opgaver på en arbejdsplads samt at bibringe den ledige nye relationer og netværk, der bygger bro til ordinær beskæftigelse. Dette kan bidrage til, at den ledige hurtigere opnår en ordinær ansættelse. Ydermere kan et virksomhedsrettet tilbud medvirke til, at den ledige bevarer sin tilknytning til arbejdsmarkedet og ikke glider ud af arbejdsstyrken.
Der er dog en risiko for, at de virksomhedsrettede tilbud kan forlænge ledighedsperioden.
Dette skyldes, at jobsøgningsaktiviteten kan falde i den periode, hvor den ledige er i gang med forløbet på virksomheden, idet virksomhedsrettede forløb generelt er relativt lange.
Både privat og offentligt løntilskud opererer under samme generelle regelsæt. Dette betyder, at brugen af løntilskudsstillinger skal have form af ”ekstra” beskæftigelse på virksomheden, og at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinære stillinger og
løntilskuds skudskvote, der betyder, at offentlige myndigheder forpligter sig til at levere et vist antal løntilskudspladser. Det er dog med aftalen om beskæftigelsesreformen i 2014 vedtaget, at løntilskudskvoterne afskaffes.