Tabel 3 Oversigt over puljer
Forslag Strukturelt niveau
A.8 Kompetenceløft af den virksomhedsrettede indsats 35
B.5. Styrket kvalitet i indsatsen gennem metodeudvikling, forsøg og nye
værktø-jer 30
Ramme til sundhedsydelser og behandling 60
Samlede udgifter til puljer inkl. administration 125
Kilde: Sekretariatets egne beregninger
Der afsættes 35 mio.kr til kompetenceløft af den virksomhedsrettede indsats i form af et nyt praksisnært efteruddannelsesprogram, der skal styrke jobkonsulenterne, der arbejder med borgere i udkanten af arbejdsmarkedet.
Herudover afsættes en fast årlig ramme på 30 mio.kr. til at udvikle redskaber og opsamle og udarbejde viden, der kan understøtte et fortsat fokus på en langsigtet, tværfaglig indsats, der virker for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet.
Der afsættes en ramme på cirka 60 mio. kr. årligt til at udvide kommunernes muligheder til at afholde udgifter til køb af sundhedsydelser og behandling (tandlægehjælp, psykologhjælp m.v.) i forbindelse med uddannelse eller virksomhedsrettede tilbud, når det vurderes nød-vendigt for at få borgeren tættere på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Denne pulje hører under følgeudgifter i tabel 1.
Udover de permanente puljer og rammebevillinger afsættes der ligeledes en række
midlerti
-- -dige puljer. Det drejer sig om følgende:
• B.6. Kompetenceløft af den tværfaglige indsats: Etablering af et praksisorienteret uddan nelsesprogram på tværs af forvaltninger for medarbejdere, der arbejder i rehabilitering steams. Der afsættes en pulje på 15 mio.kr. i 2016 og 2017.
• B.9. Øget borgerindflydelse på mål og indsats: Forsøg hvor borgerne selv får mulighed for at fastsætte mål og vælge den indsats, de mener bedst kan bringe dem i arbejde eller tættere på arbejdsmarkedet. Der afsættes 5 mio.kr. til forsøget i 2016 og 2017
• D.4. Ny indsats for delvis raskmeldte sygemeldte: Der iværksættes et forsøg i en række kommuner, hvor de kommunalt ansatte i forbindelse med en længerevarende sygemel ding som udgangspunkt antages at være delvis raskmeldt. Der afsættes 10 mio.kr. til for søget i 2016.
Beskæftigelsesmæssige konsekvenser
Alt for mange borgere står i dag helt uden for arbejdsmarkedet og langt flere skal derfor have glæde af tilbud, som kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Et tilbud på en virksomhed giver den enkelte mulighed for at være en del af et fællesskab, erfaringer på en arbejdsplads, netværk og større chance for at komme i job. Den eksisterende forskning på området peger netop på, at der særligt for de virksomhedsrettede indsatser findes indikation på positive beskæftigelseseffekter for disse målgrupper.
Derfor forventer ekspertgruppen også, at chancerne for, at borgere i udkanten af arbejds -markedet kommer i job øges markant gennem den betydelige satsning på en mere virksom hedsrettet indsats og en omprioritering fra kurser og projekter til individuelt tilrettelagte og designede virksomhedsforløb.
Udover en betydelig satsning på den virksomhedsrettede indsats, er det en del af ekspert-gruppens anbefalinger at forbedre den tværfaglige indsats og øge fokus på reel progression.
Det skal understøtte, at også borgere langt fra arbejdsmarkedet får den hjælp, de har behov for, selvom indsatsen ikke umiddelbart leder til job eller uddannelse. Dette forventes at virke forebyggende og bidrage til, at færre overgår til permanent offentlig forsørgelse i fremtiden.
I forlængelse heraf bygger ekspertgruppens anbefalinger på et ønske om, at kommunerne i højere grad end i dag skal planlægge indsatsen for borgere langt fra arbejdsmarkedet ud fra et langsigtet investeringsperspektiv og derved også mere individuelt ud fra den enkeltes behov. Et øget fokus på langsigtede investeringer forventes at understøtte de positive
struk--
-- -turelle effekter, der forventes af refusionsomlægningen, som blev anbefalet i forbindelse med fase 1 af ekspertgruppens arbejde, og som netop er indgået aftale om. Dette forventes ligeledes at bidrage til, at færre overgår til permanent offentlig forsørgelse.
Derudover anbefaler eksperterne at styrke indsatsen rettet mod uddannelse. De unge i kon tanthjælpssystemet, der har brug for det, skal hjælpes i gang med en uddannelse via brobyg ning og flere skal have ret til en realkompetenceafklaring. Mulighederne for at skifte spor via uddannelse skal styrkes gennem en målrettet og moderniseret revalideringsordning og mulighederne i voksenlærlingeordningen skal forbedres for borgere i udkanten af arbejds markedet. Også disse forslag forventes at bidrage positivt til samfundsøkonomien ved at forbedre en udsat gruppe borgeres muligheder for at få mere stabilt fodfæste på arbejds markedet på længere sigt.
I første fase af ekspertgruppens udredning, der omhandlede indsatsen for dagpengemod tagere, var vidensgrundlaget tilstrækkeligt til, at det var muligt at skønne over de konkrete forventninger til forslagenes virkning på den strukturelle beskæftigelse og den strukturelle saldo. Her blev det skønnet, at forslagene forventes at have en samlet virkning på den struk turelle beskæftigelse på cirka 1.000-1.500 personer i 2020 og cirka 3.500 personer på langt sigt, svarende til en forbedring af den strukturelle saldo på cirka 950 mio. kr.
For borgere i udkanten af arbejdsmarkedet er vidensgrundlaget generelt mere usikkert, selv om vi ved, at nogle virksomhedsrettede indsatser også har gode effekter for denne gruppe.
Overordnet set er der imidlertid mindre tilgængelig viden om effekterne af indsatser for per soner i udkanten af arbejdsmarkedet, samtidig med at målgruppen er meget sammensat.
Det betyder, at det er vanskeligt at generalisere de effekter, der i forskellige studier er doku menteret for forskellige målgrupper.
Målgruppen er således kendetegnet ved at have meget forskellige – og ofte sammensatte – problemer udover ledighed, og vejen tilbage til arbejdsmarkedet er i sagens natur længere end for arbejdsmarkedsparate ledige. For mange vil indsatsen derfor ikke føre direkte til job, men i stedet føre til progression frem mod en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan derfor ligeledes være vanskeligt at afgøre, hvilke dele af indsatsen, der giver anledning til positive effekter.
For at illustrere potentialet ved at forbedre indsatsen for borgere i udkanten af arbejdsmar kedet, er der i stedet opstillet et regneeksempel. Regneeksemplet viser, hvilke gevinster for den strukturelle beskæftigelse og for den strukturelle saldo, og dermed samfundsøkonomi en, der kan realiseres, hvis det lykkes at bringe borgere i udkanten af arbejdsmarkedet i job.
Den samlede målgruppe i denne fase af udredningsarbejdet udgør cirka 550.000 fuldtids personer, inklusiv førtidspensionister.
Nedenstående regneeksempel er foretaget samlet for alle målgrupper i fase 2, dog med und tagelse af førtidspensionister, da disse allerede er overgået til permanent offentlig forsørgel se, samt fleksjobvisiterede, da disse allerede har en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Hvis den samlede pakke af ekspertgruppens initiativer bringer 1, 2 eller 3 pct. af alle i mål
-gruppen (dog eksklusiv fleksjobvisiterede og førtidspensionister) fra offentlig forsørgelse til fuldtidsbeskæftigelse, vurderes det, at det vil svare til en forbedring af den strukturelle be skæftigelse og den strukturelle saldo som vist i nedenstående tabel.
Tabel 4 Illustration af potentialet ved forbedret indsats (ekskl. fleksjobvisiterede og førtidspensionister) 1 procent 2 procent
2.400 4.800
0,6 mia. kr. 1,2 mia. kr.
Andel som overgår til fuld beskæftigelse 3 procent
Strukturel beskæftigelse 7.100
Strukturel saldo 1,7 mia. kr.
Da førtidspensionister udgør cirka halvdelen af den samlede målgruppe for ekspertgruppens arbejde, kan være relevant også at medregne denne gruppe. Det er dog på kort sigt er svært at reducere det samlede antal førtidspensionister, da det er meget få personer, som går fra førtidspension tilbage til arbejdsmarkedet. Men det kan vises, hvilke effekter det vil have, såfremt det på lang sigt lykkedes at ændre sammensætningen af gruppen, sådan at nogle ikke overgår til permanent offentlig forsørgelse, men i stedet er tilknyttet arbejdsmarkedet.
Nedenstående regneeksempel svarer til det ovenstående, men er inklusiv førtidspensioni ster.
Tabel 5 Illustration af potentialet ved forbedret indsats (inkl. førtidspensionister) Andel som overgår til fuld beskæftigelse
(inklusive førtidspensionister) 1 procent 2 procent 3 procent
Strukturel beskæftigelse 4.700 9.400 14.000
Strukturel saldo 1,2 mia. kr. 2,3 mia. kr. 3,5 mia.kr.
Som illustreret er der således betydelige samfundsøkonomiske gevinster at hente selv med forholdsvis beskedne antagelser om den andel af målgruppen som gennem en bedre indsats sikres en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Litteraturliste
• Ankestyrelsen (2009): Praksisundersøgelse af revalidering - Afslag eller bevilling
• Abbring, J. H., van den Berg, G. J. & van Ours, J. C. (2005): The effect of unemployment in-surance sanctions on the transition rate from unemployment to employment
• Arni, P., Lalive, R. & van Ours, J. C. (2009): How effective are unemployment benefit sancti-ons? Looking beyond unemployment exit
• Arbejdsmarkedsstyrelsen (2009): Forsøg med virksomhedscentre – slutevaluering af ho
-vedforsøget
• Bach, H. B. & Petersen, K. N. (2007): Kontanthjælpsmodtagerne i 2006 – en surveyundersø gelse af matchkategorier, arbejde og økonomi
• Beskæftigelsesministeriet (2014): Effekterne af ordinær uddannelse for lediges arbejds markedstilknytning
• CABI (2014): ”Brug for alle – kvalitativ evaluering”
• CABI (2012): Revalidering – på vej ud eller på vej ind igen?
• CEBR (2015): Videreudvikling af Skandiamodellen: Den aktive beskæftigelsesindsats
• Christensen, T. & Nordentoft, M. (2011): Review om effekter af beskæftigelsesindsatser til personer med svær psykisk sygdom
• Damvad (2015): Analyse af drivkræfter og barrierer for den virksomhedsrettede indsats for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere
• Dansk Industri (2013): Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen
• Deloitte (2015): Barrierer og udfordringer for tværgående indsats, styring og organisering
• Deloitte (2013): Evaluering af voksenlærlingeordningen – Effekter, anvendelse og incita menter
• Deloitte & CARMA (2015): International komparativ analyse – Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i fem lande
• Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) (2011): Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010
• Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) (2008): Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær – årsager og handlemuligheder
• Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) (2002a): Aktiv socialpolitik – en sammen fatning af evalueringer af revalidering og aktivering
• Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) (2003): De svageste kontanthjælpsmod tagere
• Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) (2012a): Effekter af den beskæftigelsesret tede indsats for sygemeldte. En litteraturoversigt
• Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI)(2012b): Effekter af mentorstøtte for ud satte ledige
• Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) (2012c): Effekter af virksomhedsrettede aktivering for udsatte ledige
• Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) (2007a): Employment Effects of Educati onal Measures for Work-Injured People
• Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) (2015): Evaluering af mentorordningen
• Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) (2013a): Handicap og beskæftigelse- ud viklingen mellem 2002 og 2012
• Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) (2013b): Hjemløshed i Danmark 2013 National kortlægning
• Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) (2007b): Kontanthjælpsmodtagerne i 2006 – en surveyundersøgelse af matchkategorier, arbejde og økonomi
• Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) (2002b): Returning long-term Sick-Listed to Work - The Effects of Training in a Competing Risk Model with Time Varying Covariates and Unobserved Heterogeneity
• Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) (2002c): Revalidering – deltagere, forløb og effekter
• Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) (2013c): Socialøkonomiske virksomheder i Danmark – Når udsatte bliver ansatte
• Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) (2014):
Effekter af ansættelse som jobrotationsvikar
• Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) (2013a):
Effekter af beskæftigelses og uddannelsesrettede indsatser for ikke-vestlige ledige
indvan -drere - En oversigt over danske og internationale kvantitative studier
• Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) (2013b):
Effekter af løntilskud på kommunale arbejdspladser
• Det Økonomiske Råd (2012): Dansk Økonomi Efterår 2012
• De Giorgi, G. (2005): Long-term effects of a mandatory multistage program: the New Deal for young people in the UK
• Ekspertgruppen om udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats (2014): Veje til job – en arbejdsmarkedsindsats med mening
• Europa-Kommissionen (2012): Performance Management in Public Employment Services
• EUSE, COWI & AFI/WRI (2011): Supported Employment for people with disabilities in the EU and EFTA-EEA – good practices and recommendations in support of a flexicurity approach
• Fredriksson, P. & Johansson, P. (2008): The Consequences for Evaluations Using Observati onal Data
• Graversen, B. K. & Jensen, P. (2010): A Reappraisal of the Virtues of Private Sector Employ ment Programmes, Scandinavian Journal of Economics, vol. 112, pp. 546-569.
• Heinesen, E., Husted L. & Rosholm, M. (2011): The Effects of Active Labour Market Policies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmark
• Lalive, R, van Ours, J. C. & Zweimüller, J. (2005): The Effect Of Benefit Sanctions On The Du ration Of Unemployment
• Malmberg-Heimonen, I. & Vuori, J. (2005): Activation or discouragement—the effect of en forced participation on the success of jobsearch training
• Markussen, S., Røed, K. & Schreiner, R. C. (2014): Can compulsory dialogs promote return to work for sick-leave?
• Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2014): Vejledning om sundhedskoordinations udvalg og sundhedsaftaler (Sundhedsaftalevejledningen), VEJ nr. 9005 af 20/12/2013
• Mploy (2013): Status på kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobre formen – evaluering
• New Insight m.fl. (2014a): Baggrund for udvalgte indikatorer for arbejdsmarkedsparathed
• New Insight m.fl. (2014b) Uddrag fra 3. kvartalsrapport, BIP, april 2014, Sammenhæng mel lem beskæftigelse og besvarelse
• Quartz+Co & BDO (2014): Analyse af jobcentrenes ressourceforbrug - endelig afrapporte ring
• Qureshi, A. (2009): The Effect of Punitive Sanctions on the Transition rate from Welfare to Work -An empirical analysis of the Danish labor market
• Rambøll (2015a): Analyse af den tværfaglige rehabiliterende indsats
• Rambøll (2014): Brug for alle – kvalitativ evaluering
• Rambøll (2009): Evaluering af ’Alle i gang’
• Rambøll (2013): Evaluering af ’På rette vej’
• Rambøll (2015b): Evaluering af revalideringsordningen
• Regeringen, Akademikerne, Danske Regioner, FTF, KL & OAO (2013): Principper for samar bejde mellem parter på det offentlige arbejdsmarked om modernisering
• Regeringen (2014): Vejen til varig beskæftigelse - den enkelte i centrum. Reform af beskæf tigelsesindsatsen
• Roed, K. & Westlie, L. (2007): Unemployment Insurance in Welfare States: Soft Constraints and Mild Sanctions
• Slotsholm (2011): Beskæftigelsesindsatsen ifølge virksomhederne
• Slotholm, Svarer, M. & Rosholm, M. (2010): Evaluering af de økonomiske styringsmekanis mer på beskæftigelsesområdet
• Sundhedsstyrelsen (2014): Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2013
• Sundhedsstyrelsen (2006): Etniske minoriteter – sygdom og brug af sundhedsvæsenet
• Svarer, M. (2011): The Effect of Sanctions on the Exit from Unemployment: Evidence from Denmark
• Svarer, M. (2007): The Effect of Sanctions on the Job Finding Rate: Evidence from Denmark
• Tranæs, T. & Geerdsen, L. P. med bidrag af Imai, S., Larsen, C. & Svarer, M. (2008): Forbryde-ren og samfundet - Livsvilkår og uformel Straf
• Udvalget for socialøkonomiske virksomheder (2013): Anbefalingsrapport fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder
• van den Berg, G. J., & Vikström, J. (2009): Monitoring job offer decisions, punishments, exit to work, and job quality
• van den Berg, G. J., Uhlendorff A. & Wolff, J. (2013): Sanctions for Young Welfare Recipients
• van den Berg, G. J., van der Klaauw, B. & van Ours, J. C. (2004): Punitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Work