arbejdes tværfagligt i ressourceforløbssagerne, idet social- og sundhedsrettede tilbud i hø-jere grad sidestilles med de beskæftigelsesrettede tilbud ved planlægningen af indsatsen, men disse tilbud i kontanthjælpssagerne opfattes som sekundære.
I den analyse af mentorordningen som SFI har gennemført i forbindelse med ekspertgrup -pens arbejde er det desuden værd at bemærke, at mentorer fremhæves som havende en afgørende betydning for den tværfaglige tilrettelæggelse af indsatsen, fordi de har en ”si lo-nedbrydende effekt” i kraft af, at man som mentor har været nødt til at arbejde aktivt med snitflader og gråzoner mellem forvaltninger (SFI, 2015). Der peges for eksempel på, at mento rer har fået iværksat kontakt til nogle af de svageste borgere med komplekse problemer, som jobcentret hidtil ikke har haft kontakt med.
5.5.2 En klar målfastsættelse
Mploys evaluering pegede endvidere på, at kommunerne angiver slutmål for indsatsen i pla nerne, men at fastlæggelsen af delmål er vanskelig, hvorfor kommunerne i stedet angiver konkrete aktiviteter – uden nødvendigvis at specificere målene med den konkrete indsats.
Flere kommuner efterlyste i denne forbindelse et it-understøttet redskab, hvor mål, delmål og progression kunne registreres og følges op på.
I overensstemmelse med evalueringen fra Mploy viser den analyse, som Rambøll har gen nemført i forbindelse med udredningsarbejdet, at der i hovedparten (83 pct.) af ressource forløbssagerne er fastsat slutmål, oftest i form af et beskæftigelsesmål. I forhold til kommu nernes fastsættelse af delmål for indsatsen, er andelen væsentlig højere i Rambølls analyse end i Mploys evaluering, hvilket kan skyldes, at kommunerne fra 2013 til 2014 har fået flere erfaringer med at fastsætte denne type mål. Det fremgår således, at der i cirka syv ud af ti ressourceforløbssager er fastsat delmål.
5.5.3 Indholdet i den tværfaglige indsats
På baggrund af de gennemførte reformer var det således forventet, at anvendelsen af indsat ser fra andre ressort- eller forvaltningsområder end jobcentrets i højere grad vil være doku menteret i ressourceforløbssagerne end i kontanthjælpssagerne, hvor tværfagligheden, sær ligt forud for kontanthjælpsreformens ikrafttræden, forventes at være sket mere ”uformel”, hvis de pågældende borgere også har haft en sag i for eksempel socialforvaltningen, som ikke nødvendigvis har været tæt koordineret med beskæftigelsesindsatsen.
Indsatsen i ressourceforløb
Data fra jobindsats.dk viser, i hvilket omfang beskæftigelseslovgivningens redskaber og ind satser anvendes i de igangsatte ressourceforløb. Da det alene er beskæftigelseslovgivnin gens redskaber, som registreres, kan aktiveringsgraden i figur 5.2 ikke bruges til at konkludere noget om den samlede indsats i ressourceforløbene, men alene vise i hvilket omfang beskæf tigelsesindsatsens redskaber anvendes.
Figur 5.2. giver anledning til to umiddelbare observationer:
• For det første, har den gennemsnitlige aktiveringsgrad for beskæftigelsesindsatsens red skaber i de første ti måneder af 2014 været højere end det var tilfældet i 2013. Målt på fuldtidspersoner er der tale om en stigning fra 6,6 pct. til 9,8 pct.1 Idet ressourceforløbene blev indført per 1. januar 2013 indikerer udviklingen, at kommunerne i højere grad i 2014 end i 2013 formår at udfylde rammerne for den tværfaglige indsats, hvilket kan være ud tryk for opstarts- og kapacitetsproblemer i reformens første år.
• For det andet er der både i 2013 og i 2014 en betydelig kommunal variation med hensyn til i hvilket omfang beskæftigelsesindsatsens redskaber anvendes i ressourceforløbene. Der er dog en tendens til en lidt mindre variation i 2014 end i 2013, hvor flere kommuner slet ikke havde registreret forløb med beskæftigelsesindsatsens redskaber.
1 Den tilsvarende måling på antal berørte viser en stigning fra 27,2 pct. til 42,3 pct.
0 10 20 30 40 50 60
Aktiveringsgrad Jan-okt 13 Aktiveringsgrad Jan-okt 14
Figur 5.2 Aktiveringsgrad (beskæftigelsesindsatsens redskaber) i ressourceforløb (fuldtidspersoner) i ja-nuar-oktober 2013 og 2014, kommunefordelt
Kilde: Jobindsats.dk
Kigger man nærmere på, hvilke redskaber der benyttes i ressourceforløbene, fremgår det af tabel 5.1, at øvrige vejlednings- og opkvalificeringsforløb samt virksomhedspraktik fylder mest i indsatsen, mens ordinære uddannelsesforløb og løntilskudsansættelser, der i gen-nemsnit er de mest effektfulde redskaber i forhold til job og uddannelse, næsten ikke bruges.
Tabel 5.1 Relativ anvendelse af beskæftigelsesindsatsens redskaber i ressourceforløb (fuldtidspersoner) i januar-oktober 2013 og 2014
Redskab 2013 2014
Ordinær uddannelse 3,3 pct. 2,5 pct.
Øvrige vejlednings- og opkvalificeringsforløb 66,7 pct. 62,4 pct.
Ansættelse med løntilskud 0,0 pct. 0,2 pct.
Virksomhedspraktik 30,0 pct. 34,9 pct.
Kilde: Jobindsats.dk
Med undtagelse af de uddannelsestilbud, som iværksættes som LAB-tilbud, og som derfor også kan belyses via data fra jobcentrenes sagsbehandlingssystemer, så foregår der ikke en central registrering af de tilbud/redskaber fra de andre sektorområder, der anvendes som led i den tværfaglige indsats, da data om behandling i det regionale sundhedsvæsen ikke bliver opgjort sådan, at man kan se, at behandlingen er den del af en tværfaglig indsats. For en række andre indsatser, for eksempel sociale indsatser og kommunale sundhedstilbud, findes der ikke centralt tilgængelige data herfor på nuværende tidspunkt. Analysen af indholdet og tilrettelæggelsen af den tværfaglige indsats beror derfor på eksterne analyser.
Mploys evaluering fra 2013 viste, at de første aktiviteter, der blev registreret i borgernes ind -satsplaner typisk ikke var beskæftigelsesrettede aktiviteter, men i højere grad behandlings tilbud, tilbud om kost og motion, psykolog, genoptræning samt mentor og støttekontakt personer, jf. figur 5.3, mens de ”klassiske” tilbud fra beskæftigelsesindsatsens redskabsvifte, herunder uddannelsestilbud, hjælpemidler, løntilskud og virksomhedspraktik kun i begræn set omfang blev brugt som første aktivitet.
2 2
4 4
6
10 10
18 18 12
10 Behandlingstilbud fx psykiater
Motion/kost/livsstil Psykolog m.v.
Træning/genoptræning Mentor efter LAB Voksenstøtte/hjemmevejl.
Tilbud efter kap. 10 Uddannelsesrelaterede tilbud Misbrugsbehandling Vejl. Hjælpemidler Virksomhedsparktik
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
Procent
Figur 5.3 Første aktivitet i rehabiliteringsplanens indsatsdel
▶ Der igangsættes
flest ressourcefor løbsindsatser på sundhedsområdet
Kilde: Mploy (2013)
I en analyse gennemført for ekspertgruppen har Rambøll analyseret i alt 168 ressourceforløb, hvor der i alt er planlagt/igangsat knap 400 konkrete indsatser. De fleste af disse
igangsæt -tes på sundhedsområdet (47 pct.) mens beskæftigelsesområdet (30 pct.) og socialområdet (23 pct.) fylder mindre. Dette skal ses i lyset af, at målgruppen i meget høj grad er karakteri seret ved nedsat funktionsevne. Således har 49 pct. nedsat psykisk funktionsevne, 43 pct. har nedsat fysisk funktionsevne og 8 pct. er hæmmet af sociale forhold.
Gennemgangen bakker desuden op om, at gruppen i høj grad er kendetegnet ved komplekse problemstillinger, forstået som flere samtidige barrierer. Det gør sig i øvrigt også gældende for gruppen af kontanthjælpsmodtagere, men her er der en større andel (22 pct.), der har sociale problemer som deres primære barriere, mens de fysiske funktionsnedsættelser ud-gør den primære barriere for en mindre andel (19 pct.) af gruppen, end det er tilfældet for deltagerne i ressourceforløb.
I omtrent 60 pct. af de gennemgåede ressourceforløbssager er der igangsat en tværfaglig indsats, forstået ud fra den tidligere nævnte definition om indsatser fra mere end ét res-sortområde). Det er særligt kombinationen af sundheds- og beskæftigelsesfaglige indsatser, som anvendes i den tværfaglige indsats, jf. figur 5.3. Det indebærer samtidig, at der i cirka fire ud af ti sager ikke er planlagt/gennemført indsatser fra mere end ét område, jf. figur 5.4. Det virker umiddelbart som en markant andel, taget i betragtning, at målgruppen for ressourceforløb er borgere, hvis arbejdsevne er så begrænset, at de er i risiko for at få tilkendt førtidspension.
25
6
16 16
39
Procent
45 40 35 30 25 20 15 10 5 0
Beskæftigelse Beskæftigelse Sundhed Alle tre Ingen tværfaglig
og sundhed og social og social kombination
Mentorstøtte Virksomhedspraktik, privat Virksomhedspraktik, offentlig Læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser Øvrige vejledningsforløb >4 uger Øvrige vejledningsforløb <4 uger
Andet 1
3 8
11 13
31 34
0 5 10 15 20 25 30 35 40
Procent
▶