Manglende kvalifikationer
Princip 3: Målrettet uddannelse
A.8 Kompetenceløft af den virksomhedsrettede indsats
Virksomhedsrettet indsats for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet A.3 Virksomhedsrettede tilbud er udgangspunktet for den aktive indsats
Statens refusion af kommunernes driftsudgifter målrettes uddannelses- og virksomheds
rettede indsatser.
-• Kommunernes udgifter til øvrige vejlednings- og opkvalificeringsforløb samt følgeud gifter hertil refunderes som udgangspunkt ikke af staten (0 pct. refusion).
-• For alle målgrupper ekskl. dagpengemodtagere refunderes 50 pct. af kommunernes driftsudgifter til virksomhedsrettede indsatser og følgeudgifter i forbindelse hermed for eksempel sundhedsudgifter, befordringsgodtgørelse. Udgifterne omfatter blandt andet uddannelsesforberedende forløb på ordinære uddannelsesinstitutioner (bro bygning til uddannelse), udgifter til forberedende virksomhedsforløb jf. forslag A1 samt udgifter til mentorstøtte, som understøtter et job- og uddannelsesmål.
-• Refusionen på ordinære uddannelsestilbud fastholdes.
A.4 Ekstra indsats til de mest udsatte borgere
De mest udsatte borgere garanteres en målrettet indsats:
• Alle kontanthjælpsmodtagere, der har gået passiv det seneste år, får pligt til et virk somhedsrettet tilbud eller et forberedende virksomhedsforløb, jf. forslag A1.
-• Kontanthjælpsmodtagere med mindst to års offentlig forsørgelse, som ikke har kunnet deltaget i en virksomhedsrettet indsats (herunder et forberedende virksomhedsforløb) eller uddannelse det seneste år, får ret og pligt til at få deres sag forelagt rehabilite ringsteamet. Her skal der lægges en plan for den videre tværfaglige indsats i retning af uddannelse eller job.
-• Borgerens sag revurderes herefter årligt, hvis borgeren ikke har deltaget i en virksom hedsrettet indsats eller uddannelse indenfor det seneste år. -A.5 Motivation til virksomhedspraktik og nytteindsats
• Kontanthjælpsmodtagere (kontanthjælpsmodtagere over 30 år samt unge kontant hjælpsmodtagere) skal have et ugentligt tillæg på 250 kr., hvis de deltager i virksom hedspraktik eller nytteindsats.
-• Tillægget finansieres ved en generel månedlig sænkelse af kontanthjælpen med 110 kr.
for alle kontanthjælpsmodtagere over 30 år.
A.6 Et mere retvisende rimelighedskrav
• Rimelighedskravet skal fremover tage udgangspunkt i det antal timer, som borgeren arbejder i løntilskud, virksomhedspraktik eller nytteindsats og ikke antallet af ansatte.
• Rimelighedskravet skal yderligere lempes for registrerede socialøkonomiske virksomheder.
A.7 En let og ubureaukratisk indgang for virksomheder
For virksomheder, der ønsker at rekruttere medarbejdere, skal kontakten til jobcentret fore
gå så let og ubureaukratisk som muligt:
-• Virksomhederne skal naturligt og ubesværet kunne henvende sig til jobcentret, når de ønsker hjælp til at ansætte eller opkvalificere borgere i udkanten af arbejdsmarkedet eller fastholde sygemeldte medarbejdere i virksomheden.
• Kommunen etablerer én indgang til beskæftigelsessystemet for den enkelte virksom
hed (helst én og samme medarbejder).
-• Der udarbejdes en let tilgængelig informationspakke om jobcentrenes tilbud til virk
somhederne.
-A.8 Kompetenceløft af den virksomhedsrettede indsats
• I den fremtidige rekruttering af medarbejdere til jobcentrene skal der lægges større vægt på kompetencer og erfaringer fra virksomheder.
• Den styrkede virksomhedskontakt understøttes af redskaber, der systematisk øger jobcentrenes viden om det lokale og regionale arbejdsmarked.
• Der etableres og afsættes midler til et nyt praksisnært efteruddannelsesprogram for de jobkonsulenter, som arbejder med borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Programmet skal sikre, at de opnår viden om og konkret kendskab til virksomhederne og det lokale arbejdsmarked.
• Uddannelsesprogrammet skal administreres af de nye Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR), som har til opgave at rådgive om og understøtte beskæftigelsesindsatsen i kom-munerne og på tværs af komkom-munerne.
Virksomhedsrettet indsats for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet A.9 Øget information om forskelsbehandlingsloven
Information om forskelsbehandlingsloven skal styrkes, så virksomhederne får større og løbende indblik i, hvilken retsstilling, de har efter loven, når de ansætter en medarbejder med handicap eller lignende. Der afsættes ressourcer til at understøtte og fremme til det igangsatte arbejde med at udbrede information om arbejdsgivernes retsstilling i lyset af forskelsbehandlingsloven.
8.4 Styrket tværfaglig indsats
Med reformerne på beskæftigelsesområdet de seneste år er den tværfaglige indsats blevet styrket for borgere med sammensatte problemer. Det gælder for eksempel indførelse af
res--
--
-sourceforløb, rehabiliteringsteam og koordinerende sagsbehandler som led i reformen af førtidspension og fleksjob, samt ret til koordinerende sagsbehandler og hjælp og støtte til unge i overgangen til uddannelse som led i kontanthjælpsreformen. Der er også indført ny visitation via sygedagpengereformen, hvor der er særlig fokus på de sygemeldte borgere, der har brug for en tværfaglig indsats, jf. kapitel 5.
I de fleste kommuner er det dog fortsat en udfordring at sikre en individuel og koordineret indsats, der går på tværs af kommunens beskæftigelses-, social- og sundhedsforvaltning, li gesom det er en udfordring at få koordineret indsatsen, når den skal gå på tværs af de for skellige sektorer.
Ekspertgruppen finder det afgørende, at der kommer mere kvalitet og indhold i den tværfag lige indsats og hæfter sig ved, at der på tværs af forvaltninger i kommunen kan være stor usik kerhed om, hvordan den tværfaglige indsats skal tilrettelægges i praksis, det konkrete indhold, og hvem der afholder udgifterne. Usikkerheden gælder også, når den tværfaglige indsats kom bineres med et forløb på en virksomhed eller foregår på en uddannelsesinstitution.
Samtidig vurderer ekspertgruppen, at det også er en barriere for den tværfaglige indsats, at rammerne for indsatsen i de enkelte forvaltninger er forskellige, og at hver enkelt forvaltning kommer med hver sin fagprofessionelle vurdering, har hver sit mål og sine egne begreber for indsatsen.
Dertil kommer, at når borgeren overgår fra en forvaltning til en anden, kan der opstå lange sagsbehandlingstider, som igen skyldes, at hver enkelt forvaltning har forskellige kriterier for indsatsen, og at de ikke altid formår at koordinere overgangene.
Ekspertgruppen har noteret sig, at der i dag findes mange forskellige ydelser og ydelsesni veauer, og at det er forbundet med stor kompleksitet – særligt for borgere og medarbejdere i jobcentre. Ekspertgruppen vurderer derfor, at et forenklet ydelsessystem kan give større over skuelighed og gennemsigtighed.
Yderligere er det noteret, at særligt de praktiserende læger spiller en vigtig rolle i forhold til at få borgere i udkanten af arbejdsmarkedet tættere på job eller uddannelse. På den baggrund anbefales det, at de praktiserende læger og kommunen styrker dialogen og samarbejdet om at få syge hurtigere tilbage i arbejde eller uddannelse
8.4.1 Kvalitet og fælles fokus på tværs af forvaltninger
De administrative, lovgivningsmæssige og økonomiske begrænsninger for det tværgående samarbejde om borgeren skal i videst mulig udstrækning nedbrydes, så indsatsen i højere grad bliver koordineret og tilrettelagt på tværs af forvaltninger og sektorer.
Ekspertgruppen understreger vigtigheden af, at kommunerne skal kunne delegere og bør delegere myndighedskompetence til rehabiliteringsteamet, så teamet kan gennemføre den
indsats og de ydelser, det selv har indstillet. Det vil samtidig sikre en forenkling samt effek -tivisering af teamet. Som reglerne er i dag afgiver rehabiliteringsteamet alene en indstilling om, hvorvidt borgeren skal have et ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, samt hvil ken indsats, der skal iværksættes, hvis der indstilles til et ressourceforløb. På den baggrund træffer kommunens enkelte forvaltninger efterfølgende en afgørelse og igangsætter der med efter eget valg indsatsen for borgeren. Det fører til lange sagsbehandlingstider og for nogle borgere også til en uigennemskuelig beslutningsproces.
For borgere, der har brug for en mere tværfaglig indsats, kan der være særlige udfordringer forbundet med skiftet fra en ydelse til en anden, som der ikke er nok fokus på at koordinere i dag. Mange borgere ”tabes” i forbindelse med skiftene, fordi de bliver usikre på den nye
si
-tuation med nye opgaver, omgivelser, krav, regler og kommunale medarbejdere, som de skal forholde sig til.
For unge opstår der en særlig udfordring, når de fylder 18 år og ikke længere hører under bør ne- og ungdomssystemet. For de unge, der af forskellige årsager har været i kontakt med det sociale område i en årrække, inden de bliver myndige, kan skiftet til beskæftigelsessystemet være en ekstra stor omvæltning. Ekspertgruppen vurderer derfor, at der er behov for en mere smidig overgang til beskæftigelsesområdet og at indsats og støttefunktioner koordineres på tværs af unge- og voksensystemet, så overgangen fra ung til voksen ikke opleves så voldsom.
Samtidig skal kommunerne have styrkede muligheder for at tilbyde borgerne mentorstøtte i overgangen til en ny tilværelse. Det kan for eksempel være i forbindelse med at de starter i et job, en uddannelse eller et fleksjob, hvor en mentor kan understøtte, at borgeren fastholdes i jobbet eller uddannelsen.
Ekspertgruppen hæfter sig også ved, at borgere, der har kontakt med flere forskellige forvalt ninger på samme tid, hurtigt mister overblikket over deres egen situation og den indsats, de skal have. De bliver mødt med en ny indsatsplan og nye mål og regler i hver eneste for valtning, der er inddraget i deres sag, hvorfor det offentlige system kommer til at fremstå ukoordineret.
Det skal derfor være målet, at den enkelte borger kun får én samlet indsats- og handleplan, der går på tværs af de forskellige forvaltninger og sektorer og som er styrende for den ind sats, der skal iværksættes på både kort og længere sigt. Borgerne undgår dermed, at de skal til flere næsten ens udredningssamtaler og på den baggrund får iværksat flere forskellige indsatsplaner.
Samtidig er der behov for en mere ensartet fortolkning af målsætninger og begreber på tværs af fagområder, så alle forvaltninger taler samme sprog. Medarbejdere, der arbejder med tværfaglig indsats, skal også have mulighed for korte og meget praksisorienterede ud dannelser, der kan løfte den tværfaglige indsats.
Endelig vurderer ekspertgruppen, at kvaliteten i indsatsen kan styrkes yderligere gennem nye værktøjer og et mere langsigtet fokus og efterlyser blandt andet et progressionsværktøj, metode til tidlig afklaring (for eksempel baseret på International Classification of Functio ning (ICF), som er en international klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand) og nye værktøjer til at understøtte et langsigtet fokus i kommunerne.
Indsatsen for at få borgere i udkanten af arbejdsmarkedet tættere på job og uddannelse for udsætter ofte en længere tidshorisont, der kræver viden om, hvilken indsats eller kombina tion af indsatser, der virker bedst. Arbejdet kræver en villighed til at tænke langsigtet, nyt og på tværs af sektorer. Ekspertgruppen noterer sig i den forbindelse, at den forskningsmæssige viden om, hvad der virker, er mere begrænset for gruppen af borgere i udkanten af arbejds markedet end for andre grupper.
Ekspertgruppen anbefaler følgende initiativer:
Kvalitet og fælles fokus på tværs af forvaltninger B.1. Beslutningskompetence til rehabiliteringsteamet
Kommunalbestyrelsen skal kunne – og bør - delegere endelig beslutningskompetence til repræsentanterne fra de forskellige forvaltninger i rehabiliteringsteamet, så teamet kan træffe afgørelser om både ydelse og indsats til den enkelte borger, herunder beslutning om tilkendelse af førtidspension, fleksjob og ressourceforløb samt igangsættelse af indsatser, for eksempel mentorstøtte, støtte-kontaktperson, sundhedstilbud i kommunen og virksom
hedsrettede tilbud.