Kapitel 2. Rammer og udfordringer
Dette kapitel beskriver rammerne for rapporten og de overordnede udfordringer, som den aktive beskæftigelsesindsats står over for. Som afsæt for anbefalingerne giver dette kapitel en beskrivelse af status for den aktive beskæftigelsesindsats i dag, både i forhold til udgifter-ne på beskæftigelsesområdet og de seudgifter-neste reformer.
Kapitlet indledes med at tegne et overordnet billede af de principper, der ligger til grund for rapporten, målgruppen i fase 2 samt internationale erfaringer i forhold til den aktive
beskæf
--
-- -tigelsesindsats. Herefter beskrives intentionerne samt indholdet i henholdsvis reformen af førtidspension – og fleksjobsystemet, kontanthjælpssystemet og sygedagpengesystemet, som er gennemført i de seneste år og indbefatter en betydelig andel af de borgere, som nærværende rapport har fokus på. Dernæst fremgår de økonomiske rammer for indsatsen overfor borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder en opgørelse af udgifterne til den samlede aktive indsats, og endelig opridses de væsentligste udfordringer for den aktive be skæftigelsesindsats.
2.1 En mere individuel og helhedsorienteret indsats for borgere i udkan
ten af arbejdsmarkedet
I fase 1 tog eksperternes anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats for forsikrede ledige udgangspunkt i, at indsatsen skal være mere enkel, indeholde flere muligheder for borgere og kommuner, flere rettigheder til de ledige og stille færre proceskrav til kommunerne. Ind satsen skal understøttes digitalt og sikre større åbenhed omkring information og sagsgange mellem ledige, jobcentre og a-kasser.
Disse principper er også udgangspunktet for fase 2, hvor ekspertgruppen behandler beskæf tigelsesindsatsten for borgere, der som udgangspunkt er længere væk fra arbejdsmarkedet end de forsikrede ledige. I kommissoriets opdrag betegnes målgruppen for fase 2 som ”ik ke-arbejdsmarkedsparate”.
I nærværende rapport behandles følgende målgrupper: Personer på sygedagpenge, kontant hjælp, herunder også jobparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælp, ledigheds ydelse, ressourceforløbsydelse, personer der modtager førtidspension, er i fleksjob, revalide ring eller personer, som opbruger retten til dagpenge. I juni 2014 udgjorde denne gruppe 552.000 personer.
Der er tale om en heterogen gruppe, hvor der er forskel på, hvor langt borgeren er fra arbejds markedet, og hvor store og komplekse udfordringer borgeren har i forhold til at opnå en varig beskæftigelse. På den baggrund har ekspertgruppen valgt at give målgruppen en samlet betegnelse som ”borgere i udkanten af arbejdsmarkedet”. Ekspertgruppen har vurderet, at det ikke er retvisende at anvende begrebet ”ikke-arbejdsmarkedsparat” om samtlige borgere i målgruppen, da en borger i for eksempel fleksjob eller en delvis raskmeldt sygedagpenge modtager, som er delvist i arbejde, ikke kan siges at være ikke-arbejdsmarkedsparat.
I rapporten indgår jobparate kontanthjælpsmodtagere og personer, der opbruger retten til dagpenge, selvom der er tale om en stærkere målgruppe. Baggrunden herfor er, at ekspert gruppen i fase 1 valgte at fokusere på forsikrede ledige med henblik på at tilpasse den aktive indsats til den toårige dagpengeperiode, og i lyset af de gennemførte reformer for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Derfor har jobparate kontanthjælpsmodtagere og personer, der opbruger retten til dagpenge indgået i ekspertgruppens arbejde i fase 2.
2.2 Reformer af beskæftigelsespolitikken
De seneste år er der gennemført reformer af førtidspension- og fleksjobsystemet, kontant hjælpssystemet og sygedagpengesystemet, som berører borgere i udkanten af arbejdsmar
kedet. Det overordnede fokus i både intentionerne og målsætningerne er, at indsatsen i stør-re omfang skal væstør-re aktiv, samt at indsatsen i højestør-re grad væstør-re:
• virksomhedsrettet
• tværfaglig og helhedsorienteret med udgangspunkt i den enkelte
▼Boks 2.1 De seneste reformer på området Kontanthjælpsreformen
• Nyt visitationssystem, hvor unge under 30 år enten visiteres som uddannelsesparate eller aktivitetsparate
• Indsatsen for unge under 30 år uden uddannelse skal have fokus på uddannelse
• Voksne og unge med en uddannelse skal i arbejde
• Aktivitetsparate får en tværfaglig indsats ved en koordinerende sagsbehandler Førtidspension - og fleksjobreformen
• Nye ressourceforløb, hvor borgere i risiko for at ende på førtidspension kan få en stærk koordi-neret tværfaglig indsats med fokus på job eller uddannelse
• Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en meget begrænset arbejdsevne kan få glæde af ordningen
• Styrket tværfaglighed ved nye rehabiliteringsteam i alle kommuner med repræsentanter fra beskæftigelses-, sundheds-, social- og uddannelsesområdet
• Borgeren skal så vidt muligt have indflydelse på og medejerskab til indsatsen og inddrages i forberedelsen af sagen
Sygedagpengereformen
• Tidligere indsats og opfølgning med udgangspunkt i den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet
• Ny visitationsmodel, hvor ressourcer bruges målrettet på de sygemeldte, der har størst behov for støtte
• Tværfaglig indsats for sygemeldte med komplekse problemer
• Sygemeldte sikres et forsørgelsesgrundlag under deres sygedomsforløb
På baggrund af målgruppens sammensætning og karakteristika vil en snæver beskæftigel--
-sesrettet indsats for en stor del af målgruppen være utilstrækkelig. Det gælder særligt akti vitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt personer i ressourcefor løb og jobafklaringsforløb. Beskrivelserne af målgrupperne i kapitel 3 vidner om en gruppe af borgere, som ofte vil stå overfor komplekse problemstillinger, der kan gøre vejen til beskæfti gelse eller ordinær uddannelse sværere end ellers. Eksperterne har derfor haft særligt fokus på, at disse borgere reelt får en tværfaglig indsats, og at indsatsen har en kvalitet, der bringer den enkelte tættere på job eller uddannelse.
Beskrivelsen af den virksomhedsrettede indsats i kapitel 4 peger på, at der er et potentiale for at øge brugen af den virksomhedsrettede indsats for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet.
Viden om hvordan aktive indsatser virker, peger på, at virksomhedsrettede tilbud generelt for disse borgere, har en positiv virkning i forhold til, at borgeren kommer i arbejde. Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder er her afgørende, og virksomhederne skal både have lyst til og mulighed for at tage borgerne ind i virksomhedsrettede forløb. Samtidig skal jobcentre ne være godt klædt på til opgaven. Der er behov for nye redskaber og tiltag, som kan mindske de barrierer, som i dag kan stå i vejen for, at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet får en styrket virksomhedsrettet indsats.
2.3 Internationale erfaringer
Danmark står ikke alene i forhold til at have en række udfordringer med, at den erhvervsak-tive befolkning står uden for arbejdsmarkedet. Der er i forbindelse med ekspertgruppens -arbejde gennemført en komparativ analyse af beskæftigelsesområdet i Sverige, Norge, Hol
land, Tyskland og Storbritannien1, som har fokus på analyse af ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Analyserne har haft et særligt fo-kus på de reformer og indsatser, der er relevante for den danske beskæftigelsesindsats. Der er i analysen konstateret en række interessante fællestræk på tværs af de seks lande.
I alle landene har omkring en femtedel af den erhvervsaktive befolkning stået uden for ar-bejdsmarkedet over en lang tidsperiode. Det opfattes politisk som et stigende problem set fra et økonomisk, arbejdsudbuds- og menneskeligt perspektiv. Alle lande har i stigende grad indført en mere aktiv tilgang for blandt andet at øge beskæftigelsen for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet.
I de lande, vi har sammenlignet os med, kan gruppen af borgere i udkanten af
arbejdsmar -kedet på samme måde som i Danmark karakteriseres som en heterogen størrelse, hvoraf en stor del har komplekse sociale og helbredsmæssige problemer. Derfor er der også i alle landene fokus på en helhedsorienteret tilgang til borgeren. Der er generelt fokus på at ko ordinere indsatser mellem forskellige myndigheder og ikke offentlige aktører på området i
”integrated services”.
Som eksempler på andre landes erfaringer med forskellige tiltag af indsatser på beskæfti
-- -gelsesområdet kan først peges på de andre skandinaviske lande. Sverige har på et tidligere tidspunkt end Danmark indført en mere restriktiv adgang til ydelser samt et større aktivi tetskrav til målgruppen.
Norge er kendetegnet ved en meget aktiv arbejdsmarkedspolitik, der gør stor brug af uddan nelse og opkvalificering. Kvalificeringsprogrammet er et tilbud for personer på kontanthjælp og personer med nedsat arbejds- og indtægtsevne. Det særlige er, at det er frivilligt at del tage – deltagerne får i stedet en økonomisk gevinst ved at deltage. En effektevaluering har fundet en positiv beskæftigelseseffekt for deltagerne, og størstedelen af deltagerne finder deltidsbeskæftigelse. Deltagerne har blandt andet fremhævet, at frivillighed øger deres op levelse af værdighed.2
Internationalt kan endvidere peges på erfaringer fra blandt andre Holland, hvor arbejdsgi verne er forpligtet til at betale sygepenge til deres ansatte i op til to år.
Derudover er arbejdsgiverne forpligtede til at gennemføre en reintegrationsplan med den sygemeldte. Såfremt arbejdsgiveren ikke gør sit bedste i forhold til planen, kan denne pålæg ges at betale sygepenge i yderligere et år.
I Tyskland er der flere eksempler på indsatser med fokus på at forbedre borgerens helbred og beskæftigelsessituation, for eksempel ved JobFit-programmet, som er et fælles finansieret projekt mellem sundhedsmyndigheder og jobcentrene.
Jobcenterpersonalet opgraderes med sundhedsfremmede kompetencer, og indsatsen skal hjælpe ledige til at håndtre stress. Derudover er der i Tyskland tradition for at tildele arbejds giverne et ansvar for målgruppen således, at arbejdsgiverne er lovgivningsmæssigt forplig tede til at yde et socialt ansvar for integration af personer med handicaps på arbejdsmarke det. Virksomhederne kan dog betale sig fra denne forpligtelse for et mindre beløb.
1 Se nærmere i Deloitte & CARMA (2015).
2 Deloitte & CARMA (2015), s. 8 ff.
Storbritannien er kendetegnet ved et aktivt ydelsessystem med strenge krav for at modtage ydelser. Der er indført Universal Credits, som går ud på at forsimple et komplekst ydelsessy-stem samtidig med at øge incitamenter for at arbejde. Aktive indsatser fylder ikke så meget, men der har været nogle interessante programmer med, som har haft fokus på indsatser for de mest udsatte i de mest socialt belastede områder.3
Set i forhold til andre lande anvender Danmark relativt mange ressourcer på beskæftigel -sesindsatsen. Det hænger blandt andet sammen med den struktur, vi har indrettet vores ar bejdsmarked på i form af blandt andet flexicurity-modellen, som indebærer et særligt fokus på samspillet mellem fleksibilitet på arbejdsmarkedet, økonomiske sikkerhedsnet og aktiv arbejdsmarkedspolitik. Derudover er ydelsesniveauet relativt højt i Danmark sammenlignet med de øvrige lande. I det følgende opgøres udgifterne til indsatsten overfor de relevante målgrupper.
2.4 Hvad koster den aktive beskæftigelsesindsats?
Opgjort i 2015-pl udgjorde udgifterne til den aktive beskæftigelsesindsats i alt cirka 13,5 mia.
kr. i 2013. Opgørelsen fremgår af tabel 2.1. , der overordnet set svarer til den tilsvarende opgø-relse af udgifterne i 2012 (opgjort i 2013-pl) i tabel 3.1 i ekspertgruppens første rapport Veje til job – en arbejdsmarkedsindsats med mening. Som det fremgår, er udgifterne til forsørgelse – både i aktive og passive perioder – på i alt cirka 116 mia. kr.
Tabel 2.1 Samlede udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats og forsørgelse 2013, mio. kr. (2015-pl)
Målgruppe/indsats Aktiv indsats Forsørgelse*
Dagpengemodtagere m.v. ** 1.970 25.180
Uddannelsesydelsesmodtagere (midlertidig ordning) 270 1.330
Kontanthjælpsmodtagere 3.530 19.800
- heraf arbejdsmarkedsparate 1.020
- heraf ikke-arbejdsmarkedsparate 2.510
Revalidender (inkl. forrevalidering) 680 1.770
Sygedagpengemodtagere 620 13.000
Ledighedsydelsesmodtagere 210 3.110
Ressourceforløbsydelsesmodtagere 10 120
Fleksjob og skånejob *** 50 10.050
Førtidspensionister (Socialministeriet) 0 42.070
Delsum **** 7.340 116.430
- heraf ikke-arbejdsmarkedsparate ***** 4.080 81.850
Andre beskæftigelsesordninger ****** 2.310
Drift (administration) af jobcentre 3.580
Puljebevillinger ******* 320
I alt 13.550 116.430
* Omfatter forsørgelsesudgifter til passive og aktive ydelsesmodtagere og den alternative forsørgelsesudgift, som personer i løntilskud, voksenlærlinge fra ledighed og i jobrotation ville have fået, hvis de ikke havde været i løntilskud m.v. (under den aktive indsats medtages kun merudgifter ved løntilskud i forhold til alternativ forsørgelse).
** Udgifterne til dagpengemodtagere m.v. omfatter også følgeudgifter til beskæftigede m.fl.
*** Den aktive indsats for personer i fleksjob og skånejob omfatter alene følgeudgifter (mentor og hjælpemidler).
**** Omfatter foruden 5,9 mia. kr. driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering og 0,9 mia. kr. følgeudgifter (mentor, hjælpemidler og befordring) også 0,6 mia. kr. merudgifter ved løntilskud i forhold til alternativ forsørgelse. Der er foretaget afrundinger af tallene.
***** Omfatter ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, revalidender, forrevalidender og modtagere af sygedagpen-ge, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse samt fleks- og skånejobbere og førtidspensionister.
****** Omfatter udgifter til jobrotation, voksenlærlinge, senior- og servicejob, jobpræmieordninger samt udgifter til personlige assistance til handicappede.
******* Omfatter blandt andet pulje til implementering af rehabiliteringsteams samt bevillingen til fleksjobambassadører m.v.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af kommunale regnskabstal fra Danmarks Statistik og statsregnskabstal.
3 Deloitte & CARMA (2015), s. 9 ff.
Det fremgår af tabellen, at den del af de aktive udgifter, som umiddelbart kan fordeles på de forskellige målgrupper udgør cirka 7,3 mia. kr., og at cirka halvdelen af disse udgifter
vedrø
-- -rer kontanthjælpsgruppen, hvoraf den væsentligste del på cirka 2,5 mia. kr. blev anvendt på de ikke-arbejdsmarkedsparate borgere4. Udgifterne til den øvrige del af de ikke-arbejdsmar kedsparate målgrupper udgjorde cirka 1,6 mia. kr., herunder primært revalidender (0,7 mia.
kr.) og sygedagpengemodtagere (0,6 mia. kr.). De samlede direkte henførbare udgifter til den aktive indsats for ikke-arbejdsparate borgere udgjorde herefter i alt knap 4,1 mia. kr. i 2013.
Dertil kommer en række udgifter, som ikke lige så entydigt lader sig fordele på målgrupper.
Det gælder for eksempel udgifterne på cirka 2,3 mia. kr. til de såkaldte ”øvrige beskæftigel sesordninger”, som omfatter udgifter til jobrotation, voksenlærlinge, senior- og servicejob, jobpræmieordninger samt udgifter til personlige assistance til handicappede. Jobcentrenes administrationsudgifter er på baggrund af kommunalt indberettede regnskabstal skønnet til cirka 3,6 mia. kr. Endelig medtager opgørelsen i alt 0,3 mia. kr. i øremærkede puljebevillin ger. Der er blandt andet tale om satspuljer og bevillinger afsat til konkrete understøttende initiativer i forbindelse med de politiske aftaler om blandt andet reformerne af førtidspensi on og fleksjobordningerne samt af kontanthjælps- og sygedagpengesystemet.
I nedenstående tabel 2.2. fremgår en mere detaljeret opgørelse af de i alt 7,3 mia. kr., som an vendes og kan henføres til den aktive indsats overfor lovens målgrupper. Af tabellen fremgår, at cirka 5,9 mia. kr. anvendes til driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering, at cirka 0,9 mia. kr. vedrører følgeudgifter (mentor, hjælpemidler og befordring) og at de re sterende cirka 0,6 mia. kr. er merudgifter ved løntilskud i forhold til alternativ forsørgelse.
Opgørelsesmetoden svarer til samme beregninger i ekspertgruppens første rapport, og kon klusionen er ligeledes den samme – at langt hovedparten af udgifterne til den aktive indsats vedrører driften af vejlednings- og opkvalificeringstilbud. Denne udgiftskategori omfatter dels udgifter til ordinære uddannelsestilbud, for eksempel AMU-kurser og lignende samt tilbud om ”øvrig vejledning og opkvalificering”, der er en samlebetegnelse for en lang række forskellige tilbudstyper, herunder særligt tilrettelagte projektforløb, jobsøgningskurser m.v.5 Udgifterne til disse øvrige vejlednings- og opkvalificeringsforløb er opgjort til at udgøre knap 2,5 mia. kr. af de i alt 2,7 mia. kr., som anvendes på kontanthjælpsgruppen, og udgør også ho vedparten af udgifterne til den aktive indsats for sygedagpenge- og ledighedsydelsesmod tagere.
4 Begrebet ”ikke-arbejdsmarkedsparate borgere” anvendes her undtagelsesvist af hensyn til konsistens med begrebet, som anvendes i tabel 2.1. af historiske årsager.
5 AMU-kurser kan både være ordinær uddannelse eller ”øvrig vejledning og opkvalificering”.
Tabel 2.2 Målgruppeopdelt opgørelse af udgifterne til den aktive beskæftigelsesindsats 2013, mio. kr.
(2015-pl)
Målgruppe/indsats Drifts
udgifter - Følge
udgifter* - Merudg. til
løntilskud** Aktiv ind sats i alt
-Kontanthjælpsmodtagere 2.680 480 370 3.530
- heraf arbejdsmarkedsparate 770 140 110 1.020
- heraf ikke-arbejdsmarkedsparate 1.900 340 270 2.510
Revalidender (inkl. forrevalidering) 560 90 20 680
Sygedagpengemodtagere 580 40 0 620
Ledighedsydelsesmodtagere 190 20 0 210
Ressourceforløbsydelsesmodtagere 10 0 0 10
Personer i fleksjob 0 50 0 50
Delsum ikke-arbejdsmarkedsparate 3.240 550 290 4.080
Dagpengemodtagere m.v. 1.580 210 180 1.970
Uddannelsesydelsesmodtagere 260 0 10 270
I alt 5.860 900 580 7.340
* Består af udgifter til mentorer, hjælpemidler og befordring. Udgifter til mentorer registreres ikke på målgrupper, så de er fordelt efter målgruppens relative andel af aktiverede personer. Udgifter til hjælpemidler og befordring er registreret for hver målgrup-pe (inkl. målgrup-personer i fleksjob).
** Merudgifter til løntilskud er beregnet som differencen mellem de samlede udgifter til løntilskud og de tilsvarende udgifter til forsørgelse, hvis løntilskudspersonerne i stedet have fået dagpenge eller kontanthjælp m.v.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af kommunale regnskabstal fra Danmarks Statistik og statsregnskabstal.
Tabel 2.3 Målgruppeopdelt opgørelse af udgifterne til vejledning og opkvalificering 2013,mio.kr.(2015-pl)
Målgruppe/indsats Ordinær
uddannelse Øvrig vejledning og opkvalificering I alt
Kontanthjælpsmodtagere 190 2.490 2.680
- heraf arbejdsmarkedsparate 50 720 770
- heraf ikke-arbejdsmarkedsparate 130 1.770 1.900
Revalidender (inkl. forrevalidering) 330 240 560
Sygedagpengemodtagere 20 560 580
Ledighedsydelsesmodtagere 0 190 190
Ressourceforløbsydelsesmodtagere 0 10 10
Personer i fleksjob 0 0 0
Delsum ikke-arbejdsmarkedsparate 480 2.770 3.240
Kilde: Egne beregninger på baggrund af kommunale regnskabstal fra Danmarks Statistik og statsregnskabstal.
2.5 Hvad virker for målgruppen?
Der er igennem de seneste år opbygget viden om, at en virksomhedsrettet indsats går igen ved indsatser, der har positive effekter på tværs af gruppen af borgere i udkanten af arbejds-markedet. Den virksomhedsrettede indsats er i mange tilfælde kombineret med andre tilbud som for eksempel mentorstøtte eller psykiatrisk behandling.
Der er således et tungtvejende argument for som hovedregel at aktivere borgere i udkanten af arbejdsmarkedet i virksomhedsrettede tilbud. Effekterne af den virksomhedsrettede ind-sats er nærmere beskrevet i rapportens kapitel 4.
Der er endvidere evidens for, at særlige typer af tværfaglige indsatser har en positiv effekt for målgruppen, hvor man i de mest effektive indsatser som udgangspunkt benytter sig af en række forskellige indsatser og redskaber på tværs af forvaltninger og sektorer med henblik på at sikre borgeren en individuel og helhedsorienteret indsats. Især er tværfaglige indsatser
bedst belyst i forbindelse med en kombineret sundheds- og beskæftigelsesindsats. Effekter-ne af den tværfaglige indsats er nærmere beskrevet i kapitel 5.
Kernen i hvad der virker for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, indebærer derfor, at borgeren skal ud på en rigtig virksomhed med rigtige kollegaer og arbejdsopgaver samtidig med, at der skal være en sammenhængende tværfaglig indsats, hvor de forskellige aktivi-teter, der sættes i gang for borgeren, understøtter hinanden og tilsammen er frugtbare i forhold til at få borgeren videre i job eller uddannelse.
2.6 Overordnede udfordringer for den aktive beskæftigelsesindsats
Der kan være forskellige årsager til, at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet kan have van
-skeligt ved at komme i job eller gennemføre en uddannelse. Udfordringerne afspejler både fysiske, psykiske, sociale og kompetencemæssige forhold. Kommunernes arbejde med at sik re ordinær uddannelse og beskæftigelse til disse borgere er derfor en kompleks opgave, som stiller høje krav til indsatsen.
Herunder opsummeres de udfordringer, som kan udledes direkte af analyserne af den nuvæ rende beskæftigelsesindsats for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, jf. kapitel 3 til 7. Det drejer sig om:
• For få borgere i udkanten af arbejdsmarkedet får en jobrettet indsats.
• Alt for mange borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har ikke en kompetencegivende uddannelse.
• De regler og den lovgivning kommunerne arbejder ud fra, udgør tilstrækkeligt gode ram mer for tilrettelæggelsen af en styrket tværfaglig indsats.
• Revalideringsordningen har ikke fulgt med de nye reformer på beskæftigelsesområdet og skal moderniseres, så den dækker et reelt behov for indsats.
• Kommunernes økonomiske incitamenter for at igangsætte langsigtede, helhedsoriente rede indsatser er ikke gode nok.
• Det kan være svært for kommunerne at træffe de rigtige valg ved igangsættelse af tvær faglige indsatser, fordi viden om, hvad der virker dels er begrænset og dels ikke er udbredt ordentligt.
• Ved langsigtede og tværgående investeringer i borgere i udkanten af arbejdsmarkedet kan gevinsten være svær at synliggøre tilstrækkeligt klart i kommunen, hvilket kan med føre, at argumenterne for en sådan investering lokalt ikke er overbevisende nok.
Kapitel 3. Målgrupper og udfordringer
3.1 Indledning
Som et afsæt for ekspertgruppens anbefalinger til en forbedret aktiv indsats for gruppen af borgere i udkanten af arbejdsmarkedet på offentlig forsørgelse giver dette kapitel en generel karakteristik af målgruppen. Formålet med dette kapitel er at afdække, hvordan borgere
be
--
-væger sig mellem ydelser, hvem borgere i udkanten af arbejdsmarkedet er, hvilke udfordrin ger de står overfor, og hvilken indsats de får. Der indgår en række personcases i kapitlet, der illustrerer nogle af de problemstillinger, som disse borgere i udkanten af arbejdsmarkedet kan stå overfor.
Dette kapitel har fokus på personer, der modtager en af ydelserne førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb, revalidering, kontanthjælp, uddannelseshjælp og sygedag penge. Kontanthjælpsmodtagere visiteres som enten jobparate eller aktivitetsparate, mens uddannelseshjælpsmodtagere visiteres som åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsespara te eller aktivitetsparate. Når det er relevant, skelnes der i analysen mellem visitationskate gorier. Se eventuelt bilag 3.1 for en nærmere beskrivelse af de enkelte ordninger. I resten af dette kapitel vil gruppen af personer, der modtager en af de angivne ydelser blive omtalt som
”borgere i udkanten af arbejdsmarkedet”, selvom de jobparate kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere med et job også er en del af gruppen, og personer i fleksjob har et arbejde.
▼Boks 3.1 Definition af borgere i udkanten af arbejdsmarkedet
Gruppen af borgere i udkanten af arbejdsmarkedet består af modtagere af:
• Førtidspension
• Fleksjob
• Ledighedsydelse
• Ressourceforløb
• Revalidering
• Kontanthjælp
• Uddannelseshjælp
• Sygedagpenge
Herudover kan der være en gruppe selvforsørgende, som også kan betragtes som værende på kanten af arbejdsmarkedet samt modtagere af de midlertidige ydelser arbejdsmarkedsydelse og uddannelsesydelse. Borgere på de midlertidige ydelser vil indgå i analysen, når det er relevant.
▶ Der er cirka
550.000 offentligt forsørgede per soner, når der ses bort fra dagpenge og efterlønsmod tagere
-
3.2 Hvor mange er på offentlig forsørgelse?
Antallet af fuldtidspersoner, der modtager en overførselsindkomst (eksklusiv efterløn, folke pension og SU), har i perioden fra januar 2004 til december 2013 samlet set svinget mellem 536.000 (august 2008) og 734.000 (januar 2004)1. I juni 2014 var der 643.000 fuldtidsperso ner, der modtog en offentlig overførselsindkomst. Som det fremgår af figur 3.1, svinger det
Antallet af fuldtidspersoner, der modtager en overførselsindkomst (eksklusiv efterløn, folke pension og SU), har i perioden fra januar 2004 til december 2013 samlet set svinget mellem 536.000 (august 2008) og 734.000 (januar 2004)1. I juni 2014 var der 643.000 fuldtidsperso ner, der modtog en offentlig overførselsindkomst. Som det fremgår af figur 3.1, svinger det