5.7.3 Samspillet mellem uddannelses og beskæftigelsesområdet
Samspillet mellem uddannelses- og beskæftigelsesområdet er kendetegnet ved, at det i mange år har været almindelig praksis at anvende uddannelsestilbud i
beskæftigelsesind
-satsen. Kursusforløb på blandt andet amu-skoler og andre uddannelsesinstitutioner har så ledes været en væsentlig del af de LAB-tilbud, som jobcentrene har givet under redskabet
”vejledning og opkvalificering”. Desuden har jobcentrene også givet yngre forsørgelsesmod tagere ’uddannelsespålæg’ og viderevisiteret dem til formelle uddannelsesforløb på ordinæ re vilkår med Statens Uddannelsesstøtte (SU) på Undervisningsministeriets institutioner.
Denne mulighed er senest blevet forstærket med kontanthjælpsreformen.
Lovgivning og organisering
Den overordnede organisering af uddannelsesområdet er sådan, at kommunerne er myn dighed på grundskoleniveau, mens undervisning over grundskoleniveau primært foregår på selvejende eller private institutioner, hvor det er staten, som har det overordnede ansvar. Det te kan for eksempel være gymnasier, erhvervsskoler, universiteter eller amu-kursusudbydere, jf. tabel 5.3
Tabel 5.3 Ansvarsfordeling på uddannelsesområdet
Selvejende uddannelsesinstitutioner Kommunernes ansvar
Gymnasiale uddannelser Folkeskolen
Erhvervsskoler Produktionsskoler
Videregående uddannelser Ungdomsskoler
Uddannelse for voksne Ungdomsuddannelser for personer med særlige behov
Efterskoler etc. Erhvervsgrunduddannelsen
At et område er kommunernes ansvar betyder ikke nødvendigvis, at de har ansvaret for at oprette og drive tilbud, men derimod at de har ansvar for, at borgerne deltager i et tilbud.
Kommunerne har for eksempel pligt til at sikre, at alle unge er i uddannelse eller i job og har således et indirekte ansvar for at tilvejebringe og anvise relevante uddannelsestilbud.
Vejledningen om dette sker gennem UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning), som typisk er oprettet flere kommuner imellem.
Lovgivningsmæssigt påhviler det UU-centrene at sikre, at en prioritering af vejlednings indsatsen sker med vægt på elever, der uden en særlig vejledningsindsats skønnes at ville få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Det betyder blandt andet, at såfremt det viser sig, at en ung som går på en ungdomsuddan nelse er frafaldtruet, skal UU adviseres herom af skolen. UU skal så gå i dialog med eleven og eventuelt. uddannelsesinstitutionen om, hvilket tiltag som skal sættes i gang. Det giver god mening, at det er kommunen, som har dette ansvar, da det også er kommunen (og ikke uddannelsesinstitutionen), som vil komme til at bære udgiften til borgerens forsørgelse og have ansvaret for beskæftigelsesindsatsen. Jobcentrene får ikke besked om dette medmin dre den unge søger kontanthjælp, og har dermed ikke data om de unge, som er ved at falde ud af uddannelsen. Nogle kommuner har forsøgt at løse udfordringen ved at placere én eller flere UU-medarbejdere i jobcentrene hvilket er inden for den lovgivningsmæssige ramme.
Der findes dog ikke evalueringer eller lignende, som har vist, hvorvidt dette reelt løser proble merne. Som det fremgår, må der skelnes imellem om en ledig deltager som en del af et aktivt tilbud, eller om vedkommende er blevet forpligtet til at starte på en uddannelse gennem et pålæg fra jobcentret.
Ledige kan få tilbud om uddannelsesforløb efter reglerne om vejledning og opkvalificering i kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). Tilbuddet gives: ”med henblik på at udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet”.
Per 1. januar 2014 skal unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som ikke har en erhvervs -kompetencegivende uddannelse have uddannelseshjælp og uddannelsespålæg, jf. boks 5.12.
Uddannelsespålæg medfører, at målgruppen skal i gang med en ordinær uddannelse hur tigst muligt, og overgangen til det ordinære uddannelsessystem vil medføre, at der ikke er tale om et LAB-tilbud, men derimod om en viderevisitering.7
▼Boks 5.12 Uddannelsespålæg
Kommunen skal give et uddannelsespålæg (erstatter den tidligere jobplan) til alle unge, der søger om uddannelseshjælp (tidligere kontanthjælp). Uddannelseshjælpsmodtagere er unge under 30 år, der ikke har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse eller en videregåen-de uddannelse. En uddannelseshjælpsmodtager bliver visiteret enten som uddannelsesparat (eller åbenlyst uddannelsesparat) eller aktivitetsparat. Alle skal have et uddannelsespålæg, som skal føre frem til, at den unge kan påbegynde og gennemføre en uddannelse.
Der er tre trin i et uddannelsespålæg:
• Den unge skal finde uddannelser, der er realistiske og relevante, som den unge kan søge ind på og derefter prioritere dem.
• Den unge skal søge optagelse på én eller flere af uddannelserne.
• Den unge skal starte på en uddannelse og fuldføre den.
Målgruppe
Målgruppen for uddannelsestilbud på beskæftigelsesområdet er med baggrund i ovenstå -ende opdelt på personer, hvor kommunen har pligt til at sørge for, at de starter på en uddan nelse på ordinære vilkår og de grupper, som deltager i uddannelse som en del af beskæftigel sesrettet tilbud. Det er muligt at give uddannelse som en del af et beskæftigelsestilbud for stort set alle 14 LAB-grupper, hvilket både kan være ordinær uddannelse på for eksempel en erhvervsuddannelse eller kortere kurser.
I figur 5.17 fremgår aktiviteten i ordinære uddannelsestilbud for kontant- og
uddannelses
-hjælpsmodtagere i perioden fra september til maj for årene 2011/12, 2012/13 og 2013/14. Efter kontanthjælpsreformens ikrafttræden per 1. januar 2014 fremgår antallet af uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere både hver for sig og samlet (den stiplede linje). Den opgjorte akti vitet for uddannelseshjælpsmodtagere afspejler, at de forberedende kurser m.v., som denne gruppe får med henblik på at kunne påbegynde en ordinær uddannelse, gennemføres efter LAB-loven, og derfor fremgår af aktiveringsstatistikken i jobindsats. I det øjeblik de afgår til studie med SU, vil de imidlertid ikke længere fremgå som aktiverede, men i stedet som stu derende.
7 Jobcenteret kan dog fravige denne regel for uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke har en erhvervskompetencegi-vende uddannelse, såfremt de har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, er uddannelseshjælpsmodtagere, fyldt 25 år og har opbrugt deres ret til SU til videregående uddannelse, eller er dagpengemodtagere, fyldt 25 år og har været ledige så længe, at de har ret og pligt til deres efterfølgende tilbud.
2.500
2.000 1.500 1.000 500
0 sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug
Fuldtidsaktiverede
Kontanthjælp 2011-2012 Kontanthjælp 2012-2013 Kontanthjælp 2013-2014 Uddannelseshjælp 2013-2014 Kth + Udd.hjælp 2013-2014
Figur 5.17 Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i ordinære uddannelsestilbud
Kilde: Jobindsats.dk
Økonomi/ressourcer
Når man skal se på de samlede udgifter til uddannelsesområdet, så bliver man på grund af ovenstående også nødt til skelne mellem udgifter forbundet med aktiv indsats og udgifter forbundet med aktivitet på uddannelsesinstitutioner som følge af for eksempel et uddan-nelsespålæg.
Når borgere deltager i uddannelse som led i et LAB-tilbud er det jobcentret/kommunen, der afholder (taxameter-) udgiften til selve uddannelsesforløbet, og kommunen bibeholder også en udgift til den forsørgelse (for eksempel kontanthjælp), som den ledige modtager under kurset/uddannelsen. Reglerne om at jobcentret betaler for uddannelsen, fremgår af Under-visningsministeriets lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. (betalingsloven).
Det vil sige, at det er kommunerne, som afholder udgifterne, der derfor bogføres på særskilte konti i det kommunale budget- og regnskabssystem. Det er på den baggrund muligt at op-gøre udgifterne hertil, jf. tabel 5.4.
Tabel 5.4 Målgruppeopdelt opgørelse af udgifterne til vejledning og opkvalificering 2013,mio.kr.(2015-pl)
Målgruppe/indsats Ordinær uddannelse Øvrig vejledning
og opkvalificering I alt
Kontanthjælpsmodtagere 190 2.490 2.680
- heraf arbejdsmarkedsparate 50 720 770
- heraf ikke-arbejdsmarkedsparate 130 1.770 1.900
Revalidender (inkl. forrevalidering) 330 240 560
Sygedagpengemodtagere 20 560 580
Ledighedsydelsesmodtagere 0 190 190
Ressourceforløbsydelsesmodtagere 0 10 10
Personer i fleksjob 0 0 0
I alt 480 2.770 3.240
Som det fremgår, skelnes der mellem udgifter til ordinære uddannelsestilbud og ”øvrige vej
-lednings- og opkvalificeringstilbud”, jf. også afsnit 5.5.3. Førstnævnte omfatter ret entydigt konkrete uddannelsesforløb, hvoraf hovedparten rekvireres og købes på Undervisningsmini steriets institutioner, først og fremmest AMU-skolerne, der udbyder en lang række relevante forløb og uddannelse. Udgifterne, til øvrig vejledning og opkvalificering, omfatter også i et vist omfang uddannelsesforløb men i højere grad mere uformelle uddannelser som jobsøg
14.000,00 12.000,00 10.000,00 8.000,00 6.000,00 4.000,00 2.000,00
0,00 Erhvervsrettede Gymnasiale Folkeoplysning samt
ungdomsuddannelser uddannelser voksen-, efter- og
▶