Manglende kvalifikationer
Princip 3: Målrettet uddannelse
B.8 Indsatspakker om tværfaglige indsatser målrettet kommunerne
B.5 Styrket kvalitet i indsatsen gennem metodeudvikling, forsøg og nye værktøjer
Der afsættes en fast årlig ramme til at udvikle redskaber og opsamle og udarbejde viden, der kan understøtte et fortsat fokus på en langsigtet, tværfaglig indsats, der virker for bor gere i udkanten af arbejdsmarkedet. Der anbefales følgende konkrete projekter:
-• Metode til tidlig, tværfaglig afklaring af borgere
Der udvikles en metode til en tidlig, tværfaglig afklaring af borgeres situation, for at opnå et helhedsorienteret billede af borgeren. Det kan for eksempel ske med udgangs punkt i ICF, der kan skabe et fælles sprog om udfordringerne på tværs af sektorer. -Afklaringen skal blandt andet identificere den enkelte borgeres konkrete ressourcer og barrierer for deltagelse i enten job, aktive tilbud eller uddannelse.
• Et borgerrettet progressionsværktøj
Arbejdet skal fortsættes med udvikling og udbredelse af et landsdækkende, borger rettet progressionsværktøj, som borgere og kommuner/jobcentre bruger til at følge borgerens udvikling på en række progressionsfaktorer, så de efterfølgende i fællesskab kan justere indsatsen.
-• Digitalt budgetterings- og investeringsværktøj for en effektiv tværgående og helhedsori
enteret indsats
-Der udvikles et investerings- og budgetteringsværktøj til sociale investeringer, som ind drager både direkte og afledte udgifter og gevinster på tværs af beskæftigelsesområdet og for eksempel social- og sundhedsområdet. Der udarbejdes samtidig digitale og dynamiske business cases, der kan fungere som inspiration og skabelon for kommuner nes arbejde med at tilrettelægge indsatser ud fra en investeringstankegang.
-• Kortlægning af, hvem der er mentor og hvilke funktioner de varetager.
Kortlægningen skal øge indsigten i kommunernes brug af mentorer og skabe gennem sigtighed i forhold til mentorernes kvalifikationer. Samtidig skal mulighederne for en fælles landsdækkende certificering af mentorer undersøges.
-B.6 Kompetenceløft af den tværfaglige indsats
Der etableres et uddannelsesprogram på tværs af forvaltninger for medarbejdere, der arbejder i rehabiliteringsteams, herunder den koordinerende sagsbehandler. Uddannelses programmet skal have fokus på den tværfaglige indsats og være klart praksisorienteret. -B.7 Harmonisering af mål og begreber på tværs af lovgivninger
Fortolkning af målsætninger og begreber på tværs af fagområder skal harmoniseres, så de forskellige områder i langt højere grad understøtter hinanden i at give borgeren en sammenhængende indsats:
• Mål og begreber harmoniseres på tværs af lovgivninger og vejledninger. Det vil hoved sagligt dreje sig om mål og begreber på det sociale, beskæftigelses-, uddannelses-, og sundhedsmæssige område. Det gælder særligt i forhold til at etablere et fælles sprog om ”arbejdsrettet rehabilitering” på tværs af sektorer for at sikre, at de lovgivnings mæssige rammer for det rehabiliterende arbejde understøtter, at der dannes en fælles begrebsforståelse i sagsbehandlernes arbejde, som ofte går på tværs af sektorer.
-B.8 Indsatspakker om tværfaglige indsatser målrettet kommunerne
Kommunernes adgang til viden og inspiration om helhedsorienterede, tværfaglige indsats pakker, styrkes i de tilfælde, hvor der er evidens for, at de har en positiv effekt i forhold til at få borgeren i job eller uddannelse. Et eksempel herpå kunne være en indsatspakke, der omhandler Individuel Placering og Støtte -indsatsen (IPS).
-8.4.2 Større indflydelse til borgerne
Ekspertgruppen efterlyser, at borgerne i højere grad bliver involveret i og er med til at define-re egne mål for den indsats, der skal sættes i værk, for på den måde at sikdefine-re, at borgedefine-ren tager større medejerskab for den indsats, der sættes i værk i de forskellige forvaltninger.
På beskæftigelsesområdet har der været en tendens til, at der har været et større fokus på standarder og processer frem for den enkelte borger og borgerens vej til job. Det kan være årsagen til, at nogle borgere ikke har kunnet se sig selv i indsatsen og meningen med den og derfor har mistet engagement og ejerskab.
Der er heller ingen tvivl om, at vejen til job eller uddannelse kan være længere for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, og at der af den grund er en indbygget risiko for, at både
gere, pårørende og de professionelle aktører mister fokus, retning og orientering undervejs i forløbet.
Ekspertgruppen vurderer, at der trods de tiltag, der allerede er sat i værk, er brug for i højere grad at understøtte, at den enkelte borger får mere indflydelse og sættes i centrum for egen indsats. Det er afgørende, at indsatsen i højere grad tager udgangspunkt i den enkeltes op-fattelse af egne ressourcer og behov. Hvis borgeren selv kan være med til at definere vejen frem mod job eller uddannelse, kan det sikre, at borgeren tager større medejerskab og bliver motiveret.
Borgerne skal derfor i højere grad involveres og være med til at definere egne mål for
beskæf
-tigelse/uddannelse og for den indsats, der skal sættes i værk. I England er der for eksempel gode erfaringer med ”personal budgets”, hvor borgeren får et beløb til at købe den indsats, som borgeren vurderer bedst muligt kan bringe ham eller hende i beskæftigelse.
Borgerne skal også have større klarhed over deres egen situation og kendskab til deres mu ligheder på tværs af systemer for på den måde at føle sig inddraget og tage ejerskab over egen situation.
Ekspertgruppen vurderer også, at der er et uudnyttet potentiale i at få involveret borgerens netværk i beskæftigelsesindsatsen, så borgerne får mere støtte og opbakning til at holde fokus på indsatsen og nå deres mål. På det sociale område er der erfaringer med, at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har gavn af støtte og opbakning fra deres netværk for at holde fokus på indsatsen og nå deres mål.
Også civilsamfundet – de frivillige organisationer og foreninger – skal i højere grad inddrages i beskæftigelsesindsatsen for at hjælpe borgere i udkanten af arbejdsmarkedet med at blive en del af et fællesskab. Via det frivillige arbejde kan borgerne få opbygget relationer og kom petencer, som kan hjælpe dem videre og tættere på det ordinære arbejdsmarked.
Ekspertgruppen anbefaler følgende initiativer:
Større indflydelse til borgerne B.9
B.10
Øget borgerindflydelse på mål og indsats
• Der afsættes midler til et forsøg med borgerindflydelse, hvor borgerne selv får mu lighed for at fastsætte mål og vælge den indsats, de mener bedst kan bringe dem i arbejde eller tættere på arbejdsmarkedet.
• Den enkelte borger skal som led i forsøget have indflydelse på samarbejdet med sin mentor og skal blandt andet godkende den endelige aftale om formål og indhold i mentorstøtte.
• Forsøget kan også indeholde mulighed for mikrolån, som er et tilbud med erhvervs rådgivning og økonomisk støtte til borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, der har et realistisk ønske om at etablere sig som selvstændige.
Inddragelse af netværk og civilsamfund
Der igangsættes et forsøg med inddragelse af netværk og civilsamfund på beskæftigelses området. Målet er, at borgerne får mere støtte og opbakning til at holde fokus på indsatsen og nå deres mål.
8.5 Målrettet uddannelse
Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har generelt en dårligere uddannelsesbaggrund end for eksempel dagpengemodtagere og befolkningen generelt. Det gælder særligt kontant-hjælpsmodtagere, hvor tre ud af fire ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Det lave uddannelsesniveau er et særligt problem for unge i udkanten af arbejdsmarkedet.
I midten af 2014 var der omkring 44.500 unge uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år, som ikke havde en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det svarer til, at ni ud af ti unge i kontanthjælpssystemet står uden uddannelse, og af dem bliver knap seks ud af ti vurderet som aktivitetsparate.
Ekspertgruppen vurderer, at der fortsat er et uudnyttet potentiale i at styrke mulighederne for, at borgerne kan komme tættere på arbejdsmarkedet gennem uddannelse og kompeten-ceudvikling. Det er blandt andet årsagen til, at eksperterne ønsker at satse på brobygning -til uddannelse, jf. forslag A3. De foreløbige evalueringer af videnspiloten ”Brobygning -til ud dannelse”, der løber fra 2013-14 indikerer, at et brobygningsforløb er effektivt i forhold til at bringe unge videre i en ordinær uddannelse.
Brobygningsforløb finder sted på en ordinær erhvervsskole og består konkret i, at den unge blandt andet har et fast skema med krav om fremmøde, får praktikophold på
uddannelses
--
--
-- -institutioner og virksomheder, hvor de kan danne sig et indtryk af uddannelsen og får til knyttet en uddannelsesmentor. Når de unge efterfølgende starter på en uddannelse, får de en fastholdelsesmentor, som hjælper og støtter dem i den svære overgang til uddannelse og hjælper med at finde en praktikplads.
Ekspertgruppen anbefaler også, at der skal skabes mere klare rammer for revalideringsfor løbet, så der skabes nye og stærke sporskiftemuligheder for borgere i udkanten af arbejds markedet.
Revalideringsordningen er et redskab i beskæftigelsesindsatsen til at hjælpe borgere med nedsat arbejdsevne. Ordningen er over en årrække gradvist blevet erstattet af andre ordnin ger som for eksempel bedre vilkår for forsørgere og personer med handicap i SU-systemet og opkvalificeringstilbud i beskæftigelsessystemet. Ordningen er desuden ikke blevet ændret med de gennemførte reformer på beskæftigelsesområdet de seneste år, jf. kapitel 7.
Undersøgelser peger på, at det er meget forskelligt, hvordan og hvor meget kommuner bru ger revalideringsordningen, og at forskellene ikke kan forklares af forskelle i rammevilkår.
Ekspertgruppen hæfter sig derfor ved, at det tilsyneladende snarere er den enkelte kommu nes praksis og prioriteringer og ikke borgerens behov, der er udslagsgivende for, om den på gældende borger får tilbudt et revalideringsforløb.
Voksenlærlingeordningen har vist gode erfaringer i forhold til at give ledige et markant ind komstløft efter endt uddannelse, og indkomsteffekten er særlig stor for kontanthjælpsmod tagere. På den baggrund vurderer ekspertgruppen, at incitamenterne til, at flere langtidsle dige får gavn af voksenlærlingeordningen, skal styrkes.
Ekspertgruppen hæfter sig yderligere ved, at borgere på kontanthjælp og dagpenge har mu lighed for at få en realkompetenceafklaring, der kan være med til at synliggøre erhvervsre levante kompetencer opnået via forskellige job og erfaringer udenfor det etablerede uddan nelsessystem. Ekspertgruppen anbefaler, at borgere på sygedagpenge også får den samme mulighed.
Ekspertgruppen anbefaler følgende initiativ:
Mere uddannelse og opkvalificering C.1 En målrettet revalideringsordning
Revalideringsordningen moderniseres og målrettes erhvervskompetencegivende uddannel
se:
-• Målgruppen for revalidering skal fremover være personer over 30 år med nedsat ar bejdsevne, som ikke længere kan arbejde inden for deres hidtidige fagområde, og som via et sporskifte gennem uddannelse vurderes at kunne opnå selvforsørgelse i ustøttet beskæftigelse. Det vil sige, at det ikke længere er et krav, at kommunen skal have vurde ret, at personen ikke via andre tilbud eller ordninger kan hjælpes til at få tilknytning til arbejdsmarkedet.
-• Indholdet af revalideringsindsatsen skal fremover bestå af erhvervskompetencegivende uddannelse, som kan bringe personen tilbage på arbejdsmarkedet i ustøttet beskæfti
gelse.
-• For at målrette ordningen til erhvervskompetencegivende uddannelse afskaffes for revalidering samt virksomhedsrevalidering derfor (det vil sige revalidering i form af op lærings- eller optræningsforløb på en virksomhed i virksomhedspraktik eller løntilskud).
-• Varigheden af revalideringen afkortes fra de nuværende fem år til fire år.
• Ydelsen foreslås uændret at være revalideringsydelse som i dag.