IABR har udarbejdet en bog, der kortlægger erhverv i byregionene i forhold til type og branche. Gennem det studie kvalificerer de diskussion om at genintroducerer produktion i byen. Den diskussion kobler de til cirkulær-økonomi og spørger desuden hvordan by og produktion hænger sammen - og hvad skal Amsterdam leve af i fremtiden?
PROBLEM
FODNOTER
1Herudover findes et bredt felt af byteoretikere, der behandler relationen mellem globalitet og sted.
Eksempelvis Doreen Massey og Manuel Castell.
2 Harvey beskriver det som en konflikt mellem to former for geografisk logik. Kapitalens logik, der har fokus på, hvor det er muligt at skabe størst profit og akkumulering af kapital, skaber konstant områder i vækst og områder i krise. Byen har grænser og dens logik har fokus på befolkningen, herunder bl.a.
jobskabelse. Kapitalens bevægelighed betyder, at byerne går i konkurrence med hinanden for at i tiltrække investeringer og entreprenørskab på det globale marked - og derigennem skabe jobs og vækst.
3 Francois Ascher beskriver ’den tredje modernitet’ i artiklen 'Métapolis: A third modern urban revolution'.
4 Senere i afhandlingen udfolder jeg, hvordan de hybride platfome hænger sammen med begrebet heterotopier. Maarten Hajer og Arnold Reijndorp arbejder med nye typer af offentlige steder i deres bog In search of a New Public Domain fra 2001 (Hajer og Reijndorp 2001, 92–97).
Specialviden hentes globalt
Detailhandlen flyttes til webhandel og udskiftes med konsum
Forandringerne stiller planlægningen over for en række udfordringer:
A. Kommunerne mangler areal til nye boligområder, developere presser på for byomdannelse, virksomhederne har brug for plads til produktion og iværksættere for billige lokaler
Kommunerne med befolkningsvækst mangler arealer til nye boliger og i flere kommunerne ser erhversområderne som mulige områder for fremtidig boligudvikling og igangsætter en omdannelsesproces. Det er er let at argumentere for, at transformation af erhvervsområderne kan bidrage en mere bæredygtig byudvikling – ikke blot inden for erhvervsområdet, men i også i et større byperspektiv. Interesse for byudvikling findes således i områderne. Nogle grundejere har nedslidte bygninger og ser en gevinst i at omdanne dem til boliger eller blandede byområde og afhængig af områdets bysituation findes developere, der er interesseret i at investere. Men, det viser sig, at omdannelsen kræver en høj byggeprocent og at det primært skal være boliger, hvis det skal kunne tilfredstille private investores forventninger om afkast. Modsat, har virksomhederne og lokalpolitiske kræfter fokus på at de eksisterende erhverv fastholdes og tiltrækning af nye virksomheder og iværksættere. Resultatet er flere steder i dag, at erhvervsområder enten ryddes til byomdannelse eller at området står låst fast i forhold til udvikling.
Der tegner sig således et planlægningsdilemma, som er knyttet til byens generelle udvikling og til erhvervsudviklingen: Skal erhvervsområderne forblive arner for økonomisk vækst og social iværksætteri, er det afgørende, at virksomhederne har gode betingelser og at lejen er lav. Eller skal der igangsættes byomdannes, med risikoen for at skubbe virksomheder ud til andre kommuner og fare for en lang tidshorisont for transformationen? Det er oplagt, at tænke, at planlæggerne skal holde sig væk og lade områderne omdannes i deres egen takt, men presset betyder, at der er også behov for en måde ‘at holder fingerne væk’ på.
B. Forandringen realiseres som løbende omdannelse af de enkelte matrikeller. Det udfordrer planlægningens vante strategier
I modsætning til de tidligere industrielle produktionsanlæg, f.eks. godsbaner eller havneområder, forandres erhvervsområderne på matrikelniveau. I stedet for en planlagt byomdannelse af hele området, så tilpasser de enkelte bygninger sig autonomt gennem mindre justeringer til nye anvendelser. Det ændrer selve erhvevsområdets ide som et monofunktionelt område. Bygningernes og områdernes fysik forandres kun lidt, men kompleksiteten i området øges i takt med nye anvendelser. En højteknologisk virksomhed ligger ved siden af en byggetomt. En bygning er omdannet fra tømmerfirma til kontorfællesskab. På den næste vej er en varmepumpeproduktion omdannet først til køkkenmontering og siden til et fitnesscenter og en anden fabrik til en dansestudie og et legeland. En tidligere printbutik er nu et socioøkonomisk drop-in center og en forladt bygning bruges som et opholdssted for et par af byens borgere, der mødes til en øl på vej hjem. Den kompleksitet og uforudsigelighed opløser områdernes oprindelige formål som monofunktionelle erhvervsområder.
Det udfordrer planlægningen. For det første fordi områderne fastholdes i det de oprindeligt var tiltænkt til, nemlig til virksomheder, der andre steder kunne genere naboer med støj, lugt eller f.eks. risko for eksplosion. For det andet, fordi de spontane forandringer gør det vanskeligt, at få et overblik over den aktuelle situation. For det tredje fordi behovene i erhvervsområderne ændrer sig i takt med konjunkturerne - og konjunkturerne ligger uden for planlægningens regi.
OPSAMLING
PROBLEM
C. Mange private ejere med forskellige interesser og ingen offentlige arealer gør det vanskeligt at samles om én fælles retning
Ejerforholdene i erhvervsområderne er komplekse med mange grundejere og lejere.
Aktørerne har divergerende interesser, forskellig økonomisk formåen og forventning til fremtiden, ofte bundet op på usikkerheder i globale markeder. Nogle ejerne befinder sig i en fastlåst situation med få muligheder for at flytte fra ejendommen. De har investeret stor kapital i produktionsanlæg, der er svære eller for dyre at flytte, eller de sidder i langvarige ’sale and leaseback-aftaler’. For nogle ejere er det mere økonomisk rentabelt at beholde en forfalden bygning end at sælge og realisere et tab. Herudover har de enkelte virksomheder forskellige miljø- og afstandskrav. Selv om den nye planlov beskytter virksomhederne, kan fremtidsplaner om en byomdannelse skræmme produktionstunge virksomheder. Det vækker kommunalpolitikernes frygt for tab af arbejdspladser, af lokal social kapital og lokal økonomi. Herudover ejer kommunen ikke, som f.eks. midtbyerne, offentlige arealer, som de kan sætte i spil som kickstart til en omdannelse. Det betyder, at de omdannelsesstrategier, der er erfaring med fra omdannelse af industrikomplekser og havnearealer er svære at overfører til erhvervsområderne.
Ovenstående forhold betyder, at det er svært at finde fodslag for en fælles retning som erhvervsområdet kan gå i og dermed vanskeligt at skabe fundament for investeringer i området.
D. Erhversområderne ligger som et stempel i landskabet
Gennemgangen af erhvervsområdernes etablering viste, at landskabet mellem bygningerne mest havde en rolle som buffer og forskønnelse og besigtigelserne i områderne at mellemrummene i høj grad bruges til opmagasinering. De er planlagt uden læsning af stedets særlige karakterer, som landskabets oprindelige topografi og geologi.
Disse underliggende karakterer bryder imidlertid frem i læhegn, oversvømmelser ved skybrud og og der etableres uformelle stiforbindelser gennem områderne. Disse kan få betydning for områderne i fremtiden - både hvis de omdannes eller fortsætter som erhvervsområder.
E. Få ser bag facaden
Generelt betragter borgerne ikke erhvervsområder som vedkommende, smukke eller attraktive i klassisk forstand. Herud over har kun få et tilhørsforhold som til f.eks.
midtbyen. Mange ser ikke de mange skæve initiativer, eller er opmærksomme på det element af entreprenørskab, der ligger i områderne. De oplever erhvervsområderne som et klondike af produktions- og lagervirksomheder og værksteder. De ser forfaldet, funktionstømte bygninger, graffiti på væggene, et tilholdssted for alkoholikere og ungdomsfester blandet med produktion og bilforhandlere. Områderne rummer ikke som f.eks. de store industrivirksomheder i byen en samlet identitetsbærende fortælling for byen. Kun få områder som har som Hersted Øster klassiske arkitektoniske kvaliteter og generelt er disponeringen af bebyggelserne, uderummene og infrastrukturen umiddelbart rationel. Erhvervsområdernes mulige kvaliteter viser sig derfor som andre end dem mange kender i f.eks. den historiske midtby. De er svære af aflæse og relater sig til. Fraværet af det ejerskab betyder, at områdernes tomme arealer og bygninger opfattes som værdiløse. Det baner vejer for en radikal omdannelse, hvor bygningerne ryddes til fordel for en ny blandet bydel. Det er en udfordring for planlægningen og for kommunen, fordi den omdannelse også skræmmer velfungerende virksomheder (og arbejdspladser) væk og i et omdannelsesperspekiv: Kvaliteter og potentialer, der kunne have bidraget til transformationen overses.
KONFLIKTEN
står mellem bevaring af erhvervet eller nedrivning for omdannelse til blandet tæt by. Kan en ny forståelse af erhvervsområdernes egenskaber, kvaliteter og potentialer bane en alternativ vej?FORANDRINGERNE
sker autonomt og spontant på de enkelte matrikler og ligger uden for planlægningens regi. Hvordan kan den dynamik beskrives, og hvilke muligheder giver evnen til at optage globale og lokale bevægelser?KVALITETER OG POTENTIALER
er umiddelbart vanskelige at aflæse. Hvilke begreber fra byteorien kan bidrage til at italesætte erhvervsområdernes egenskaber og deres mulige fremtidige rolle i bylandskabet?LANDSKABELIGT
er erhvervsområderne placeret mellem bymæssig bebyggelse og det åbne land, og de grønne mellemrums forskellige typer pleje. Hvilken betydning får det for byernes fremtidige landskabsstruktur, og hvordan kan det bidrage til nye rekreative områder?FRIRUMMET
Der udvikles konstant nye typer mødesteder eksempelvis hybride platforme.Erhvervsområderne tilbyder plads til alternative mødesteder og aktiviteter, der ikke kan foregå andre steder i byen, men som spiller en væsentlig rolle for byens helhed. Kan erhvervsområdernes potentiale undersøges med blik for deres heterotopiske karakter?
KOMPLEKSE SAMMENSÆTNINGER
af ejerstrukturer, miljøklassificeringer og forskellige interesser gør det vanskeligt at planlægge en omdannelse med de kendte planværktøjer.Hvilke strategiske greb kan håndtere kompleksiteten og give planlæggerne mulighed for at kvalificere omdannelsesprocessen.