De industrielle bølger, der historisk skubber virksomheders produktions- og lokaliseringsbehov, ligger uden for planlægningens regi. Behovene skubbes f.eks. af nye typer energiforsyning, nye kommunikations- og produktionsteknologier, råvarepriser, konjunktursvingninger, lønninger, ak-tiemarkeder og politikker.
De industrielle bølger kan også læses som en bevægelse, der gradvist løsner produktionen fra landskabet. Produktionen placerer sig geografisk, hvor forholdende er mest optimale, særligt
BYHISTORISK KONTEKST
i forhold til adgangen til arbejdskraft og infrastruktur. Virksomhederne flytter sig derhen, hvor de bedste (eller billigste) lokaler og medarbejdere er og bliver så længe at konkurrenceforhol-dende ikke er bedre andre steder. Det sætter byerne og territorierne i en konstant konkurrence med hinanden. Den udvikling kan læses positivt, som et udtryk for samfundets dynamik og et potentiale i forhold til, at der i samspillet mellem de industrielle forandringer, samfundet og planlægningen kan etableres nye by-typologer. Bagsiden af medaljen er byområdets afhæn-gighed af industrien og hvad byerne skal gøre med de områder som industrien efterlader, når virksomhederne flytter.
Politisk set har planlægningen af erhvervsområderne, deres placering og udformning, været prioriteret som en vigtig del af udbygningen af forstaden og opbygningen af velfærdstaten ef-ter Anden Verdenskrig. Erhvervsområderne er grundlæggende planlagt som områder og med bygninger, der konstant skal kunne tilpasse sig nye individuelle behov. Desuden viser kapitlet, at erhvervsområderne er sammensat af virksomheder, hvis primære interesse ligger i at opti-mere forholdende for deres egen produktion – herunder plads til vækst, til produktion og god infrastruktur.
Set i et byplanhistoriske perspektiv viser kapitlet også, at bruddet mellem territoriet og produk-tionen udfordrer det tankesæt, der lå bag de præsentrede bymodeller. De forudsætter nemlig alle et stabilt forhold mellem produktion og bosted. Modellerne har fokus på at løse konflik-ten mellem bolig og produktion og den forurening den bringer med. Her er det interessant, at bymodellerne løser konflikten ved at isolere industriområderne fra byens øvrige dele. At produktion er lig med forurening er en accepteret præmis. På samme måde som livet blev op-delt i arbejde og hvile, og virksomhederne kunne købe en del af lønmodtagerens tid, så kunne de også købe en del af landskabet. I det omfang de havde brug for det.
Det er fristende at lave et alternativt tankespind, der spoler tiden tilbage og tegner udvidelsen af byerne efter andre bymodeller. Modeller, der er mere robuste eller fleksible over for de for-andringer som produktionens bevægelser gennem byen efterlader. I den sammenhæng er det interessant at se, hvor lidt produktionsvirksomheder fylder i nutidens by-idealer.
Her vender jeg tilbage industriens bevægelse gennem byen. De flytter sig fra område til områ-de i takt med industriens udvikling og behov og områ-de forandringer, områ-der følger. Det er set f.eks. i forbindelse med saneringen af baggårdene i de historiske midtbyer og brokvarterer og i forbin-delse med omdannelse af havne- og godsbanearealer. Baggårdene er blevet omtalt som usun-de, og de tomme og forfaldne havne- og godsbanearealer er af mange blevet opfattet som forældede og værdiløse. I begge tilfælde har iveren efter at nedrive ført til kritik og ønsker om at bevare forladte steders særlige kvaliteter samt en diskussion om gentrificering. Med kritikken er fulgt en udvikling af nye begreber og transformationstrategier.
Dette kapitel viser dermed, hvordan første, anden og tredje bølge af industriens bygninger ikke bare har bevæget sig gennem byen, men også bevæger byen.
Fodnoter
1 I Europa forbød flere stater import af orientalske stoffer og beskyttede dermed hjemmeproduktionen.
2 Nikolai Milyutin er bl.a. inspireret af fordiske principper og Arturo Soria y Mata’s forslag til en liniære by i Madrid i 1882.
3 En af de kendte industrielle produktioner i provinsen er f.eks. i Vejle, der havde tre af landets fire bomuldsspinderier i periode 1890-1940 og fik tilnavnet ’Lille Manchester’.
4 I artiklen ’Erhvervsudvikling i store og små danske byer 1890-2005’ gennemgår Sven Illeris svagheder og mangler ved de statistiske tal for erhvervsudvikling. Usikkerheden opstår i, at kategoriseringen af både de geografiske områder og erhvervstyperne er registeret på forskellige måder og indsamlet af forskellige institutioner. De tal kan derfor alene bruges til at få indblik i overordnede udviklingstræk i forståelsen af industrien i forhold til udvikling af bysystemet (Illeris 2008). Søren Bitsch Christensen og Mette Ladegaard Thøgersen møder sammen udfordring i deres byhistoriske gennemgang af ’Bysystem og urbanisme ca.
1840-2000’.
5 F.eks. Det kongelige Danske Dug-manufactur på Blaagarards Jorde og Kattum (bomuld) fabrik, begge på nutidens Nørrebro.
6 Set i lyset af, hvordan planlægningen senere udvikler rene boligområde og rene erhvervsområder, er det her interessant at man tidligt lagde op til at generende produktion kunne placeres sammen med boliger.
7 En række forhold herunder skatter, bygningslov mv. gør sig her gældende.
8 Nogle virksomheder har allerede valgt at flytte ud. Et eksempel er Carlsberg, der flyttede til Valby Bakke allerede i 1847, hvor der både var vand og jernbane.
9 Egnsplankontoret nedsat af Dansk Byplanlaboratorium var ansvarlig for Fingerplanen og samarbejdede med Københavns Stadsingeniør.
10 De opererede med udviklingen gennem tre zoner ydre-, mellem- og indre zone, hvor den inderste zone skulle bebygges først og derefter den mellemste og til sidst den ydre zone.
BYHISTORISK KONTEKST Matriklen
Martriklerne udlægges rationelt med plads til udvidelse og afstandzoner. Topografien niveleres til vandrette flader, der kan optage store bygningsvolumener uden terrrænspring.
Globale bevægelser
De bagvedliggende kræfter, der skubber til forandringerne i industrien ligger (primært) uden for planlægningens regi.
Enklaven
Industriområderne etableres som en rumlig, planjuridisk, programmatisk og afgrænset enklave. Det er miljøklasser, krav til afstandzoner og beliggenhed i forhold til arbejdskraft og infrastruktur, der tiltrækker virksomhederne.
Det urbane landskab Produktionen flytter sig på en global arena efter de mest optimale produktionsbetingelser. Det betyder, at lokaliteten for produktionen forandres. De tidlige bynærer industrikomplekser er blevet til blandet by. De første erhvervsområderne i forstaden oplevede første forandringsbølge allerede efter 10-20 år.
FORSTÅELSESDIAGRAM FIRE BETYDENDE LAG
Erhvervsområdernes forandringsdynamik kan forstås som et samspil mellem fire betydende lag. Dette forståelsesdiagram anvendes som et strukturerende redskab gennem hele projektet og udfoldes i forhold til kapitlernes indhold.
PROBLEM