By- og landskabsforskning
By- og landskabsforskning, der har fokus på den aktuelle situation og forandringsdynamikker i den type erhvervsområder, som projektet arbejder med, er forholdsvis sparsom. I det arbej-de, som er fundet, indgår erhvervsområderne ofte som en del af en tematisk kortlægning. I afsnittet herunder er identificeret de væsteligste arbejder, som samlet bidrager til at belyse for erhvervsområdernes situation og som er et potentielt nyt forskningsområde inden for by- og landskabsforskning.
På byniveau indgår erhvervsområderne som ét af flere af den nye bys elementer i arkitekt Carsten Juel-Christiansens bog Monument & Niche (1984). Bogen bidrager til etablering af et nyt vokabularium og en begrebsserie om den nye bys arkitektur. Juel-Christiansen formår på en gang nøgternt og fortolkende at skelne de forskellige erhvervsområder fra hinanden ved at kombinere en arkitektonisk læsning af bygninger og landskab ud fra Manuel Castells’ beskri-velse af bysystemets elementer: Produktion, konsum, udveksling og styring (Juel-Christiansen 1985, 16). Juel-Christiansens beskriver den nye by som en fysisk/praktisk manifestation af en tidsånd samt af de systemer og dynamikker, der præger samfundet. "Overgang – rum i den spredte by" (Hansen, Felding, og Juel-Christiansen 1999) kan læses i forlængelse af "Monu-ment & Niche". Her udtrykkes en forventning om, at netop overgange har en særlig åbenhed, fordi de balancerer på kanten mellem forskellige interesser og administrative og økonomiske systemer. Her er fokus på udvikling af strategier gennem scenarier for rumlige transformationer af mellemrummet, overgangen og kanten. Steen Høyer undersøger Vestskoven og Glostrup in-dustripark, og han foreslår et større landskabeligt greb med nyplantninger, så området fremstår som en åbent og fortællende landskab. Hvor Juel-Christiansen beskriver forstadslandskabet næsten nøgternt, så er Høyers strategier ladet med værdier og normer for, hvad forstadsland-skabet kunne blive.
En anden vinkel er interessen for industribygningers kulturarv. Erhvervsområderne indgår såle-des som en del af en kortlægning af forstadens bygningskultur som er offentliggjort i Forsta-dens bygningeskultur 1945-1989 redigeret af Anne Tietjen (“Bygningskultur 2015:
Industriom-PROBLEM
Carsten Juel-Christiansens bog Monument & Niche fra 1984 bidrager til etablering af et nyt vokabularium og en begrebsserie om den nye bys arkitektur. Heri behanlder han også erhvervsområderme (Kilde: Juel Christiansen, s.44)
Steen Høyer foreslår en overlejring med store beplantningsvolumener (blå) som et landskabstrategisk greb, der skab skabe nye rumlige oplevelser. Det er et tidligt forslag til en rumlig strategi for at indskrive erhvervsområderne i en større fortælling om landskabet (Udsnit fra Hansen, s.39)
råder i forstaden (1930-1975)” 2015). Kulturarv i industrilandskaberne i Albertslund Kommune udarbejdet i et samarbejde mellem Albertslund Kommune, Kulturarvsstyrelsen og Kroppedal Museum (Frellsen m.fl. 2012) går bag om områdenes tilblivelse og bygningernes værdi som arkitektonisk kulturarv. I forlængelse heraf, men primært på bygningsniveau, undersøger arki-tekt Lars Rolfsted Mortensens ph.d fra 2016 strategier for Transformation af efterkrigstidens industrilandskaber. Han fokuserer på erhvervsbygningernes værdi som en del af velfærdssam-fundets bygningskultur. Med inspiration fra Bernhard og Hilla Becher repræsenterer Morten-sen bygningerne gennem stringente foto-registeringer af de forskellige bygningstypologier og betoner herigennem bygningernes æstetiske kvaliteter gennem læsning og transformations-trategier (Mortensen 2016; Mortensen og Braae 2017). Desuden findes der i bogen Industri ar-kitektur et afsnit af Boris Broman Jensen om erhvervsområdernes bygninger (Høyer Mikkelsen og Birket-Smith 2010). Velfærdsstatens Industrilandskab af Morten Pedersen har fokus på ud-viklingen i Nordjylland (Pedersen 2010), Danmarks Industrielle Miljøer beskriver de industrielle miljøer ud fra et industrihistorisk afsæt, men inkluderer nogle få nyere produktionsbygninger (Harnow 2011).
Lokaliserings- og behovsanalyser for erhvervet
Virksomheder, ejendomsmarkedet, kommunernes erhvervsafdelinger og statens styrelser for erhverv har efter finanskrisen i 2008 haft særligt fokus på erhvervsområdernes performance.
Finanskrisen sendte kurven for ledige erhvervslokaler op, og da antallet af ledige lager- og produktionslokaler var på sit højeste (ca. 3.220.000m2), stod kontor og lagerbygninger tom-me, og detailhandlen i midten byen var udfordret af både lavkonjunktur og øget webhandel.
Samtidig ændrede de videnstunge virksomheder deres krav til lokalisering. Derfor udgør prak-sisbaserede rapporter, gennemført i.f.m. planarbejder i kommuner eller udarbejdet af statslige undersøgelser og interesseorganisationer, en væsentlig del af den aktuelle viden, der findes om erhvervsområderne. Disse undersøgelser er primært drevet af by- og erhvervsstrategiske overvejelser eller med henblik på ejendomsudvikling. Interessen for erhvervsudvikling afføder to rapporter publiceret i 2013 og 2014. Begge rapporter er udarbejdet i et samarbejde mellem byplan- og erhvervskonsulenter, kommuner og staten og vurderer erhvervsområderne på et na-tionalt niveau. I 2018, da konjunkturerne igen var oppe, udarbejdes endnu en rapport. Denne gang med fokus på potentialet for omdannelse.
Den første rapport "Planlægning for områder til erhverv – barrierer og muligheder" er skrevet af BM Arkitekter (BM Arkitekter 2013). Den er baseret på en række baggrundsundersøgel-ser gennemført i årene 2010-2011 af Tetraplan, Hasløv & Kjærsgaards rapport "Erhvervslo-kalisering" og på Rambølls serviceeftersyn af erhvervsområder. Gennem GIS-kortlægninger, interviews og spørgeskemaer afdækker BM Arkitekters rapport lokaliseringspræferencer og transportbehov for virksomheder og kommuner. Rapporten beskriver grundigt de fremtidige forventede behov og giver anbefalinger til, hvordan kommunerne kan arbejde med områderne fremadrettet. Rapporten understreger, at erhvervslivet står over for store forandringer og der-for stiller øgede krav til kommunernes planlægning i.f.t. omdannelse og modernisering af de eksisterende erhvervsområder.
PROBLEM
Den anden rapport,"Strategi for Byernes Erhverv – nye rammebetingelser for virksomheder"
er udarbejdet af konsulentvirksomheden COWI for Naturstyrelsen og en række samarbejds-partnere (Naturstyrelsen 2014). Rapporten ser på byernes erhverv generelt og de forskelige behov som erhvervet har til beliggenhed og miljø. Forfatterne samarbejder med fem kom-muner om at udvikle og afprøve nye metoder for markedsscreening, interviewguides og et værktøj til kortlægning af beliggenhedsværdier. Den skal hjælpe kommunerne med screening af fremtidige behov, med strategiudvikling og en prioritering af områder for fremtidig udvikling eller afvikling. Rapporten peger på en gradvis omdannelse af erhvervsområderne, hvor man samtidig giver gode betingelser for de tilbageværende virksomheder. Rapporterne påpeger, at faldefærdige bygninger og tilgroede arealer giver et negativt indtryk, der hæmmer investe-ringslysten, og at det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem planlægning, erhvervsudvikling og byudvikling. De erkender samtidig vanskeligheden ved at forudse områdernes fremtid, da den i høj grad er underlagt udefrakommende faktorer.
"Analyse af erhvervslokalisering i hovedstadsområdet" udarbejdet af COWI i samarbejde med Sadolin & Albæk er udgivet i 2018 af Realdania. Konklusionen er, at kapaciteten af produktionsbyg-ninger og kontor er tilstrækkelig, men at mange bygproduktionsbyg-ninger er utidssvarende. Forandringer i erhver-vet i forhold til produktionsteknologi, hjemtagning af produktion samt svingende konjunkturer gør det imidlertid vanskeligt at vurdere behovet for produktion i fremtiden. Samtidig påpeges det, at håndværkere har behov for at placere sig i deres lokale opland og i billige lokaler. Der er stor forskel på erhvervsområdernes potentialer for omdannelse fordi det økonomisk er svært at opnå en tilstæk-kelig gevinst ved at udvikle erhvervsområderne i forstaden, f.eks. fra produktion til kontorer. En høj bebyggelsesprocent og omdannelse til boliger vil kunne skabe et potentiale i nogle områder. Men selv i en sådan situation vil det være vanskeligt at gøre omdannelsen rentabel. Tidshorisonten for omdannelse i selv et attraktivt område, som f.eks. Gladsaxe Industriområde, er op til 20 år. Det er nemmest at håndtere omdannelsen i områdernes kant (COWI og Sadolin & Albæk 2018).
De tre rapporter giver samlet et godt indblik i erhvervsområdernes barrierer, der kan opridses i syv punkter:
1. Introduktion af forureningsfølsomme aktiviteter kan begrænse de eksisterende produktions-virksomheders virke- og udvidelsesmuligheder
2. Der er mange grundejere, hver med forskellige økonomiske situationer, interesser og forvent-ninger til fremtiden
3. Grundene kan have et kompliceret, økonomisk ejerskab, f.eks. ’Sales-and leasebackaftaler’.
4. Nogle grundejere betragter deres bygninger som forældede. At sælge dem til en lavere pris end den, der er vurderet i deres budget, vil skabe en negativ indtægt i deres regnskab.
5. Produktionsintensive virksomheder har investeret betydelig kapital i produktionsanlæg. Det gør dem svære eller for dyre at flytte
6. Igangsættelse af transformationsprocessen kan ”skræmme” produktionstunge virksomheder væk. Det scenarie skaber politisk frygt for tab af arbejdspladser og økonomi
7. Det er svært at lave en god ’businesscase’ på omdannelserne. I hovedstadsområdet kan der i visse områder etableres et rimeligt afkast ved omdannelse til tæt by primært til boliger.
Rapporterne har særligt fokus på lokalisering, adgang til arbejdskraft, ejendomsudvikling, be-tydningen af transport og infrastruktur, virksomhedernes forventede behov og de plan- og miljømæssige rammer. En mulig negativ konsekvens af dette fokus er, at områderne bliver fastholdt i den oprindelige planlægningstanke, og at man ikke har blik for andre kvaliteter, som kunne åbne sig med et mere helhedsorientereret perspektiv.
Bæredygtig udvikling i erhvervsområderne
Dansk Symbiose Center arbejder projekt- og forskningsbaseret med udveksling af energi, ma-terialer og vand for at opnå grønnere virksomheder. Projekterne har et teknisk og pragmatisk perspektiv og ikke et arkitektonisk eller byfagligt perspektiv. Der er potentiale for at indarbejde deres tanker i en fremtidig planlægning af områderne (“Dansk SymbioseCenter - Vi baner vejen for grøn vækst” 2019) Her er fokus på synergi og deling af ressourcer på tværs af virksomhe-derne og deres produktion.
Naturstyrelsens rapport om "Biodiversitet i byen" er et andet eksempel på, at erhvervsområ-derne kan spille en rolle i en bæredygtig byudvikling. I rapporten fremhæves fire grunde til at netop erhvervsområderne har et særligt potentiale. Den ene handler om beliggenheden mellem byen og det åbne land, den anden er muligheden for begrønning af de flade tage, den tredje er deres biodiversitet og den fjerde er, at områderne er uforstyrrede mange timer i døgnet til gavn for nataktive dyr (Caspersen (red.) m.fl. 2013). Biodiversitet i byen tages op igen under kapitlet ’teori’.
Nee Rentz-Petersen introducerer industriel landbrug som en fremtidig aktør i erhvervsområ-derne. Gennem fire scenarier undersøges konsekvenser og muligheder ved at etablere bynær landbrugsproduktion som f.eks. fødevareproduktion, energiproduktion og skovrejsning i er-hvervsområderne i Danmark (Avedøre ved København), den lille provinsby (Pandrup i Nordjyl-land) og den mellemstore køb-stad i provinsen (Nakskov eller Maribo) (Rentz-Petersen, Kunst-akademiet, og Arkitektskolen 2014). Det er interessant arbejde i forhold til en diskussion om erhvervsområdernes fremtidige rolle.
Statistik
Ledige produktions- og lagerlokaler
Der findes ingen fuldt dækkende statistik over ledige arealer eller lokalernes anvendelse. Kom-munerne har i nogle tilfælde udarbejdet deres egne registreringer i forbindelse med udarbej-delse af en temaplan (f.eks. Aarhus Kommune). Ejendomstorvets statistik er de mest anvendte tal. Ejendomstorvet er en sammenslutning af ejendomsmæglere og udlejere, der annoncerer ledige lokaler på tværs af deres platforme og fører statistik over de lokaler, de har til leje og til salg. Det betyder, at tallene dækker over deres udbudte ejendomme og ikke inkluderer ejendomme, der er ikke kan udlejes eller som udlejes gennem andre kanaler. Det er heller ikke muligt at se ud af statistikken, om ejendommene udbydes med lejere og derfor reelt ikke er
PROBLEM
Kilde: www.ejendomstorvet.dk (jan 2020). Informationerne er supleret med et telefoninterview med Mads Lindegaard, økonom ved Dansk Ejendomsmæglerforening (nu Ejendomstorvet) 31. marts 2016 og mailkorrespondancer med marketing- og kommunikationschef
6
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Udviklingen af antalet af ledige lager-og produktionsarealer (2006, 2011, 2016)
Stigning i nybygget erhvervsbyggeri efterlod i 2016 en del af de ældre erhvervsbyggerier til salg eller leje.
Der er desuden kommet nye aktører til Ejedomstorvet. Derfor ses også en stigning i antallet af ejedommme på platformen
Region Midtjyllands store haller til vindmølleindustrien betyder, at ændringer i deres behov har stor indflydelse på statistikken
Det er opfattelsen, at Region Nordjylland har været mindre
tomme. Ejendomstorvet har desuden udvidet deres annoncørkategorier og dermed fået flere ejendomme. Da opgørelsen over bygningsbestanddelen samtidig er et skøn, er de procentvise tal usikre. Opgørelsen viser heller ikke, hvilke aktiviteter, der flytter ind i lokalerne og dermed, om der er forandringerne i bygningernes anvendelse. Det er dog de bedste tal, der er tilgæn-gelige, og de giver en indikation af ledigheden på markedet. Ledigheden er faldet støt siden den var højest i 2011. Statistikken viser dog også, at der er geografiske forskelle både på le-digheden og på udsving. Det er værd at bemærke, at de tal, der formidles på konferencer for investorer og ejendomsudviklere og i pressen, netop ofte er baseret på de statestikker.
Selv om tallene er usikre, viser de imidlertid nogle mønstre og udsving, som fortæller om situ-ationen i området. Ledigheden i erhvervsarealerne er faldet uden indgriben fra planlæggere, og det er nærliggende at konstatere at forandringerne sker uden officielle strategier, og at det er en kombination af den aktuelle højkonjunktur og at nye funktioner, der er flyttet ind, har indflydelse på den faldende ledighed.
Fald i outsourcing indenfor industriel produktionen
Som tidligere beskrevet har erhvervsområderne over en længere periode været præget af, at produktioner og arbejdspladser er flyttet ud af landet. Den helt overvejende baggrund har væ-ret økonomisk, med lavere lønninger og omkostninger som det primære argument, og sekun-dært adgang til nye markeder. Den udvikling har dog ændret sig. En undersøgelse gennemført af Dansk Statistik viser, at outsourcing af produktionen er faldet. I 2009-2011 blev 16.857 jobs outsourcet, heraf 10.312 inden for industrien, og i 2014-2016 blev 8.462 jobs outsourcet, heraf 3.676 inden for industrien. Det fald sker i en periode, hvor der er vækst i Danmark. Samtidig er begrundelsen for at outsource ændret en smule, så lavere omkostninger vægter mindre og strategiske beslutninger og adgang til kvalificeret arbejdskraft lidt højere end tidligere. Dette hænger bl.a. sammen med vækst i medicinalindustrien, men forandringen sker samtidig med at den samlede industriproduktion er stigende, mens efterspørgslen på lager- og produktions-lokaler er faldende. Set over en 10-15 årig periode er erhvervsområderne ganske konjunktur-følsomme, men udviklingen i høj grad varierende fra område til område (Danmarks statestik, 2019).
PROBLEM Omdannelse af Gladsaxe Møbelfabrik til boliger (Kilder: Visualisering 2016, Tv2 Lorry. Eget foto: 2019).