METODE
havde ryddet størstedelen af de eksisterende bygninger i forbindelse med omdannelses-processen, og at området dermed ikke fremover ville fungere som erhvervsområde. Viborg Baneby overgik derfor til referencecase – som et eksempel på omdannelse.
Besigtigelse i Gladsaxe Erhvervsområde, Hersted Øster i Albertslund, Bregnerød i Birkerød og Nørre Alslev blev gennemført i slutningen af projektet. Det primære formål var at se om de mønstre, som var kortlagt i Aarhus Syd og Odder, kunne genfindes i andre erhvervsom-råder. Sekundært var Gladsaxe og Hersted Øster blandt de først planlagte erhvervsområ-der i Danmark, og desuden har kommunerne her vedtaget omfattende helhedsplaner, erhvervsområ-der på sigt vil ændre områdene til blandet by med boliger. Birkerød viser et eksempel på et erhvervsområde, der omdannes til boliger gennem transformation af erhvervsombyggeri i erhvervsområdets kant. Nørre Alslev blev besøgt som et eksempel på et erhvervsområde, der er beliggende i et landområde præget af fraflytning, men tæt på en nordeuropæisk vigtig infrastruktur.
Empiri 2: International inspiration Holland
I 2015, inden ph.d.-projektet var påbegyndt, gennemførtes et studie af omdannelsesprojek-ter i Amsomdannelsesprojek-terdam og Eindhoven. Det skete i regi af et kommunalt bysamarbejde, UrbanLab, der fokuserer på vidensudveksling inden for bytransformation. Holland er interessant, fordi deres plansystem og byudfordinger er sammenlignelige med Danmarks. Særligt to modeller for omdannelse af erhvervsområder, som var under realisering, var værd at studere nærmere.
Den ene handler om at samtænke byudvikling, erhvervsudvikling og innovation, mens den anden bygger på en trinvis omdannelse af et erhvervsområde med involvering af bygge-grupper. Besøgene blev gennemført som besigtigelser, der blev registreret med fotos og no-ter samt foretaget semistrukturede inno-terviews med involverede planlæggere og byudviklere.
Endnu er besøg i Amsterdam i 2018 gjorde det muligt at se de opnåede resultater siden det første besøg .
USA
I perioden gennemførtes også en studietur til inspirationsprojekter i Detroit, Pittsburgh, Phi-ladelphia og et studieophold i New York, USA. Baggrunden var, at der i USA er en række ’in-strumenter’ for omdannelse af udtjente erhvervsgrunde. Arbejdet gennemføres som køretur over 17 dage fra Detroit til Pittsburgh og videre til Philadelphia og New York. Turens sites var identifieret forinden sammen med forskere på de lokale universiteter, og der var lavet aftaler om semistrukturede interviews med lokale planlæggere, forskere og developere. På selve turen blev programmet suppleret med andre relevante lokaliteter og semistrukturede interviews med informanter. USA er interessant i forhold til studier af mulige strategiske greb i erhvervområderne. Primært af tre grunde. For det første fordi det nordlige USA’s ’rustbelt’
oplevede deindustrialiseringen tidligere end Europa og dermed har lang erfaring med om-dannelse af industriområder. For det andet fordi udviklingen i USA i høj grad er afhængig af private initiativer, og for det tredje fordi initiativer vedr. arealudvikling er decentraliseret. Det betyder, at staterne og kommunerne, under overordnede føderale rammer, har mulighed for at skabe deres egne bystrategiske programmer. Det var især interessant at se, hvordan de forskellige strategier samt partnerskabs- og incitamentsmodeller blev konkretiseret fysisk i
Ph.d. projektet anvender by- og landskabsfagets metoder
Projektet trækker på metoder, der anvendes inden for by- og landskabsfaget. De er udvalgt sådan, at de afdækker erhvervsområdernes fysiske og rumlige egenskaber og dynamiske processer, engagerer sig kropsligt, undersøger bagvedliggende forhold og hverdagsbruger-nes oplevelser af erhvervsområderne samt giver viden om erhvervsområderne fra relaterede fagdiscipliner. Der er behov for en arbejdsproces, der igennem projektet veksler mellem på den ene side at åbne og afsøge og på den anden side at teste og identificere, så der igennem projektets udvikling bygges videre på den viden, der er indsamlet løbende. Desuden er der behov for at kunne inddrage forskellige typer af viden – også fra andre fagligheder. Altså en iterativ proces, der både er rationel og intuitiv og arbejder i flere skalaer. En proces, der min-der om den som von Seggern præsenterer.
Projektet undersøger desuden potentialer og strategier. Identificering af erhvervsområder-nes egenskaber og kvaliteter er ’findings’, der bliver ’foundings’ for identificering af deres potentialer. Dette arbejde udvikler fundamentet for en udkrystallisering af opmærksomheds-punkter og strategiske overvejelser i forbindelse med fremtidige transformationer.
Kortlægningerne med fotos, diagrammer og tekst fungerer som et samlende format for de forskellige typer viden og som et afgørende redskab til vidensproduktion. De forskellige ty-per af inputs sammenstilles med kortlægningen i en udviklingsproces, der fungerer som den
’refleksive samtale’ mellem forskeren (mig) og kortene.
De fire betydende lag: Urbane landskaber, enklaven, matriklen og globale bevægelser bru-ges som en forståelsesmæssig rumlig ramme, der organiserer byteorien. Den gør det samti-dig nemmere, at ’oversætte’ teorien til konkrete kortlægningsemner og registreringer. Flere kortlægningsemner går på tværs af lagene og gør dynamikkerne og relationerne synlige.
Sidst har særligt lagene: Enklaven og matriklen også fodfæste i planloven og et juridisk ejer-skab. De er derfor også anvendelige i refleksionen over om de strategiske greb fra de inter-nationale eksempler kan overføres til de danske caseområder. De fire lag er således både strukturerende og fungerer som brobyggere mellem projektets forskellige dele.
Projektets metoder bygger videre på kombinationer af ’vandring’, ’dialog’ og ’kortlægning’, desuden inddrages eksisterende kortoplysninger, statistikker og litteratur, hvilket uddybes herunder. Grundlæggende arbejdes der i projektet således med en kombination af top-down læsninger, undersøgelser på stedet og dialoger med forskellige typer af interessenter.
Design anvendes til udvikling af kortlægningerne og diagrammer, der opsamler og sammen-stiller forskellige typer af viden og medvirker til at fremkalde erhvervsområdernes potentialer og give plads til kompleksiteten. Desuden undersøges de internationale eksempelprojekters strategiske grebs anvendelighed i forhold til caseområderne Aarhus Syd og Odder Nord ved at skitsere dem ind på planer. Men, projektet opfylder ikke de akademiske kriterier som Lenzholzer, Nijhuis og Cortesão opstiller for Research Through Design, hvilket bl.a. inkluderer systematisk sammenligning af designs eller scenarier. Projektets anvendelse af design er i højere grad en anvendelse af by- og landskabsfagets traditionelle analysemetoder, hvor det visuelle materiale bidrager til udvikling af ny forståelse for et områdes kvaliteter, potentialer og mulige fremtid.
METODE
Desk-top
Indsamling af viden ved skrivebordet. Her indsamles eksisterende viden gennem litteratur-studier, statistikker, CVR-registre, kortmateriale og lag med forskellige typer af konkrete in-formationer om bygninger, veje, grønne områder, vandveje, risiko for oversvømmelser o.l.
Desuden planinformation, herunder gældende kommuneplanrammer og lokalplaner og indtegning af økologiske forbindelser. Kilder på data og kommentarer er knyttet direkte til præsentationen af casestudierne. Til forskel fra de bearbejdede kortlægninger er desk-top materialet ’hard facts’ fra andre kilder, der endnu ikke er fortolket.
Oversigt over type af materiale:
- Digitale kort trukket ud fra kort- og matrikkelstyrelsen (2017)
- Ejendomstorvet.dk – oversigter, salgs- udlejningopstillinger over ejendomme til udlejning.
(Hentet løbende gennem projektperioden) - Statistik tilsendt fra Ejendomstorvet.dk (nov. 2019) - CVR- registre (hentet løbende gennem projektperioden) - Historiske kort, hentet fra Kort- og Materielstyrelsen (2017)
- Kort vedr. vandveje og oversvømmelse. MiljøGis samt hhv. Aarhus Kommune (2019) og Od-der Kommune (2018)
- Plandokumenter fra Odder Kommune og Aarhus Kommune (hentet løbende gennem pro-jektperioden)
- Aarhus Kommunes arbejdspakker i forbindelse med udarbejdelse af deres erhvervstemap-lan. Materialet er samlet til offentliggørelse og præsenteret på et høringsmøde. Link til mate-rialet findes i kildeliste.
Bemærkning:
Download af grundkort, CVR-registrering og første forsøg med fritlægning af befæstede over-flader er gennemført af studentermedarbejdere under forfatterens ledelse i 2017.
Dialogvandring
Dialogvandring foregår som en vandring i området sammen med en informant. Intenti-onen er, at dialogvandringerne bidrager til at udvikle forskellige vinkler på oplevelsen af områderne. Ideen bag er, at informanterne engagerer sig i området gennem vandringen og ser og fortælle om området ud fra eget ståsted (som fagperson eller lokal beboer). Gen-nem vandringen og i dialogen mellem informanten og jeg etableres et mulighedsrum for at konstruere ny viden, der kan afdække hidtil oversete egenskaber. Metoden har til formål at åbne for undersøgelse af eksisterende kvaliteter og potentialer. Men, det viser sig også at pejlemærkerne ejerskab, samliv, forbindelser, mangfoldighed og porøsitet er for abstrakte begreber i mødet med informanterne. De ligger derfor som ’en guide’ for spørgsmålene, som tilpasses situationen. Dialogvandringen er struktureret i tre faser:
A. Forberedelse: Aftale med informanten og information om dialogvandringen B. Dialogvandringen
1. Interview: Indledende samtale hos informanten på mellem 30-60 min. Samtalen foregår som et semi-struktureret interview med fokus på at få et indblik i virksomhedens historie, virksomhedens aktuelle situation og medarbejdersituationen. Relationer, samarbejder og
BETYDENDE LAG
Globale bevægelser
Matriklen (M)
Enklaven (E)
Urbane landskaber (UL)
BYTEORI
Socio-æstetiske erfaringer (Sieverts) Kvalificering af de urbane landskaber (Clemmensen/Nielsen/ Daugaard Deadzones (Doron)
Dynamisk byelement (Shane) Nye bytyper (Nielsen)
Mulig uorden (Sieverts) Dynamisk stabilitet (Beauregard) Landskabelig proces (Spirn) Space of play (Dehaene/De Cauter) Fragmented dismantelig (Setti)
Selvorganisering (Partanen/Joutsiniemi/Roo)
FORSKNINGSSPØRGSMÅL
Spontant orden (Roo)
METODE