Kortlægningerne af områderne bliver sat i gang på én gang, men med forskellig intensitet.
Det betyder, at erkendelser og metoder kan overføres mellem casene løbende. Første skridt er en besigtigelse i Odder Nord med deres erhvervskonsulent. Erfaringerne herfra tages vi-dere til det første interview med en gruppe af Viborg Kommunes planlæggere. Den viden bringes med videre til et interview med en gruppe planlæggere i Odder Nord osv. Informati-oner samles op gennem diktafon, notater og skitseringer på kort.
I Odder Nord gennemføres den første fælles besigtigelse med to planlæggere i Odder Nord.
Den er planlagt som en dialogvandring, men silende regnen betyder, at besigtelsen gen-nemføres i bil. En måned senere gengen-nemføres en dialogvandring i Viborg Baneby med deres projektleder. På baggrund af de indledende tests af metoden bliver det klart, at koblingen mellem en fælles besigtigelse og et dialogbaseret interview giver nye indsigter, som ikke kommer frem på møderne på rådhuset. Desuden fører det til en øget interesse for erhvervs-områderne fra planlæggernes side, og de giver udtryk for, at de opdager nogle nye aspekter og muligheder i områderne som de ikke tidligere havde været opmærksomme på. Dialo-gerne og de første besigtigelser bidrager dermed til en skærpet forståelse for planlægning i erhvervsområderne og fungerer som indledende afprøvning af dialogvandringerne. Ved siden af disse gennemføres en række besigtigelser alene. Til disse medbringes diktafon, kort og kamera.
Informationerne fra informaterne i Odder og Viborg samles på kort. Samtidig igangsættes alle tre områder på én i forhold til besigtigelser, kortlægning af virksomheder gennem cvr-re-gistre optegnes digitalt på overlejede kort og et indledende arbejde med at undersøgelser af en mulig kategorisering, der kan bidrage til et sprog omkring områdernes karakterer.
I Odder Nord afprøves om det er muligt at kortlægge de fem pejlemærker, der er udpe-get af Nielsen, Daugaard og Clemmensen. Det sker i en vekslen mellem kortlægninger fra skrivebordet og besigtigelser på stedet. I Odder Nord bistår kommunens erhvervskonsulent med udpegning af en repræsentant fra forskellige typer af virksomheder til dialogvandringer og efterfølgende workshop. Dialogvandringerne giver et nuanceret indblik i informanternes livsverden, deres opfaftelse af området og en forståelse af de forskellige behov, som gør sig gældende. F.eks. havde ingen af informanterne tidligere gået rundt i deres område, men udelukkende kørt eller cyklet. Desuden udtrykker flere, at de ser erhvervsområdet på en ny måde og byder i løbet af samtalen ind med nye ideer. Helt konkret henvendte Odder Fitness sig til nabovirksomheden efterfølgende og fik en aftale om at benytte dens arealer til cross fit.
Potentialer og viden fra de internationale cases appliceres på Odder Nord som en slags test-scenarier. De præsenteres på et fællesmøde på Odder Rådhus for de fire informanter og repræsentanter fra kommunen på Odder Rådhus. Her giver informanterne feedback på arbejdet og drøfter resultater og strategier på i en samlet dialog. Mødet følges op af endnu et møde. Her aftales det at kommunens biolog skal gå med på en dialogvandring, der har fokus på biodiversitet. Materialet er desuden præsenteret for lokale politikkere. Odder Nord har dermed som case været brugt til at udvikle analysemetoden og det er her, der er gennemført flest detaljerede registreringer og interviews.
I Aarhus Syd gennemføres kortlægninger med udgangspunkt i den analysemodel, der er udviklet i Odder Nord. Et interview med interesseorganisationen Erhverv Aarhus om Aarhus Syd betyder, at de gerne vil have projektet præsenteret på et temamøde om erhvervsudvik-ling for virksomhedsejere. Den præsentation fører til en invitation fra styregruppen for Te-maplan for Erhvervsarealer. De er på det tidspunt er i gang med at udvikle en ny teTe-maplan for erhverv i kommunen og gennemfører i den forbindelse kortlægninger og interviews. Det giver anledning til en løbende dialog, udveksling af materiale og oplæg for virksomheds-ejere, developere, politikere og efterfølgende uformelle dialoger. Den drejning betyder, at projektet ændrer strategi for vidensindsamling i Aarhus Syd. Fordi kommunen har været i gang med at foretage interviews i området, er der bekymring for at yderligere interviews vil skabe forvirring bland virksomhedsejerne. Der gennemføres dog fortsat egne vandrin-ger og observationer og desuden gennemføres to dialogvandrinvandrin-ger med informanter. Én med Aarhus Bryghus, der repræsenterer en ny type produktion, der kombinerer fremstilling, salg og sociale arrangementer, og én med chefen for Aarhus Kommunes afdeling for Byens Anvendelse, da de gerne vil investere et mindre beløb i området. Det fører efterfølgende til en præsentation på dialogmøde for virksomhedsejere i Aarhus Syd, arrangeret af Erhverv Aarhus og Aarhus Kommune.
Rapporten ’Den nye By – et bystrategisk blik på omdannelse af erhvervsarealer’ udarbejdet for Ministeriet for Transport, Bygning og Bolig publiceres også i perioden. Offentliggørelsen giver anledning til en præsentation med feedback fra interessenterne og til en debat om arbejdet med interessenterne på tværs af erhvervsområderne.
Opsamling
Projektet drives frem af casestudier på to niveauer. Scanning af ni erhvervsområder og nær-mere studier af to cases. De udvalgte cases adskiller sig i forhold til bymæssig kontekst, skala og vækst, mens de ni udvalgte erhvervsområder stort set er identiske, hvad angår typologi og geografisk placering i byen. Dynamikker som ny teknologi, arbejdsformer, ejendomsmarked og konjunkturer ligger uden for erhvervsområdernes domæne, men er afgørende for om-rådernes situation. I en forskningsmæssig sammenhæng er det interessant, at der på tværs af caseområderne tegner sig mønstre, der kan genfindes i andre erhvervsområder – både i Danmark og internationalt (Wang og Groat 2013, 78). Resultaterne af det specifikke studie kan ikke overføres direkte fra en case til en anden, men der kan f.eks. genfindes identiske mønstre i caseområderne, som kan bruges som væsentlige opmærksomhedspunkter i for-bindelse med kortlægninger i andre erhvervsområder. De bør også indgå i udmøntningen af de strategiske greb. Altså på det mellemniveau som Prominski beskriver, og som gør det
mu-METODE
ligt at overføre viden fra et specifikt sted til et andet. Projektets mellemniveau handler her om at samle den casespecifikke viden op i opmærksomhedspunkter, som på et mere generelt niveau beskriver erhvervsområdernes egenskaber, potentialer og mulige strategiske greb.
Erhvervsområdernes dynamik og kompleksitet udfoldes således for at få forståelse af deres interne forandringsprocesser samt en fornemmelse af, hvordan by- og landskabsplanlæg-ning kan engagere sig i deres transformation. Her støtter jeg mig både til faglige beskrivelser af kvaliteter i det urbane landskab og til viden fra dialogmøder og dialogvandringer. Projek-tets arbejde er således ikke neutralt beskrivende. Erhvervsområderne undersøges med en bagvedliggende intention.
I forhold til de undersøgelser, der er gennemført, ville jeg gerne have eksperimenteret mere med dialogvandringerne, herunder vandringer med flere relaterede fagligheder, politikere, borgere og flere grund- og virksomhedsejere. Ser jeg imidlertid tilbage på projektets udvik-ling, har det været frugtbart at kombinere metoder fra forskellige forskningstraditioner og veksle mellem egne undersøgelser og dialog. By- og landskabsfagets metoder er bragt i anvendelse sammen med andre typer af viden, hvilket samlet bidrager til ny erkendelse om erhvervsområderne. Dermed er afhandlingen med til at give et nyt blik på erhvervsområder-ne og afdække deres potentialer. Samtidig giver den bud på, i hvilket omfang og hvordan strategierne fra inspirationsprojekterne kan overføres til andre erhvervsområder
Jeg var indledningsvis inspireret af Carsten Juel-Christiansens arbejde med nye kategori-seringer i Monument og Niche, hvor han bl.a. anvender Manuel Castels begreber. Jeg over-vejede derfor også at bruge disse som afsæt for arbejdet. Jeg var imidlertid interesseret i erhvervsområdernes skjulte dynamikker og kvaliteter og besluttede mig derfor i stedet for en vinkel, der læste kvaliteterne af erhvervsområderne som en del af et urbant landskab. Des-uden var jeg inspireret af Richard Misrach og Kate Orffs arbejde med Petrochemical America og sammenkoblingen mellem produktion, forurening og lokal sundhed. Min intention med arbejdet er imidlertid rettet mod fremtidige praksis, hvor jeg synes, der var behov for større fokus på stedets kvalitet, potentialer og dynamiske transformationer. Jeg havde oprindelig en tanke om at udvikle flere visuelle scenarier for erhvervsområderne. De blev valgt fra til for-del for en større indsats for at forstå erhvervsområdernes situation. Ikke mindst i erkenfor-delse af at projektets fokus undervejs flyttede sig fra større, mere omfattende indgreb til mindre, trinvise tiltag. Sidst ville jeg ønske, at der var tid til at gennemføre konkrete interventioner.
Det ville have krævet fokus på blot ét område og ærindet var ikke ét projekt, men en bredere undersøgelse, der også hentede international inspiration. Konkrete interventioner i området kunne være et næste skridt i arbejdet.
FODNOTER
1 Michael Gibbons præsenterede sammen med en række kollegaer i 1994 begrebet ’Mode 2’. Formålet var at adressere, hvad de så som en ny trend inden for vidensproduktion, der var intentionel, kontekstuel, interdisciplinær og anvendelsesorienteret.
2 Med den henvisning til design som en metode i forskningen, er det relevant igen at nævne Research by/through/into/on Design. Afhandlingen går ikke dybere ind i litteraturen, men har igennem udvik-lingsarbejdet været opmærksom på de mange og væsentlige bidrag, der undersøger definitioner og metoder samt forskerens rolle inden for industriel design, kunst, arkitektur og landskabsarkitektur, når ny viden udvikles gennem praksis.
CASESTUDIER
CASESTUDIER
DK
INTRODUKTION CASESTUDIER
De to erhvervsområder ligger indenfor de opstillede kriterier for caseområder og er udvalgt fordi de ligger i to forskellige bysituationer. Odder Nord er et erhvervsområde i en mindre provinsby med lav vækst og uden optimal adgang til primære infrastrukturer. Her ses modsatrettede mikroforandringer som nye typer anvendelser af bygningerne, ledige erhvervslokaler og udvidelse af nogle af produktionsvirksomhederne. Erhvervsområdet Aarhus Syd ligger i Danmarks andenstørste by og er en et vækstområde med
vidensmedarbejdere og god infrastruktur. Her ligger en åben konflikt mellem fastholdelse af erhvervet og omdannelse til boliger, samtidig med at f.eks. nye fritidstendenser og socioøkonomiske virksomheder flytter ind. Arbejdet med de to cases skal derfor ikke læses som et komparativt studie, men som et studie, der gennem spændet i de to cases bysituationer, åbner blikket for erhvervsområdernes egenskaber, kvaliteter og potentialer.
Casestudierne præsenteres i kapitlet som en serie af opslag, der systematisk følger skabelonen i metode-kapitlet. Arbejdet er primært opsamlet, udviklet og formidlet gennem kort, fotos og diagrammer samt korte forklarende illustrationstekster.
Præsentationsformen af casestudierne kan minde om et atlas, der undersøger et steds egenskaber gennem en sammenstilling af kort og diagrammer kategoriseret efter emner.
Den visuelle repræsentation afspejler, at projektet benytter sig byplanlægningens og landskabsarkitekturens metoder til undersøgelse af steder og situationer, hvor viden indsamles og synteseres direkte i det visuelle materiale. Områderne også er udvalgt efter geografisk nærhed, fordi jeg ønskede at besøge områderne flere gange. Derigennem er informationerne løbende blevet reflekteret over, detaljeret og nuanceret.
Kapitlet opsamles og afrundes af en analyse af de indsamlede informationer. Den former det empiriske grundlag for afhandlingens diskussion.
CASESTUDIER Aarhus Syd
Odder Nord
Byomdannelse igang Erhvervsområde Udvalgte caseområder
CASESTUDIER