”Today, what is new is that we can do extraordinary things with ordinary (but increasingly trai-ned) people without the mediation of a larger organization”
(citat: Chiambaretta, Rouart, og Collet 2014, 37)
I dag er der tale om endnu en ny industriel bevægelse. Betegnelserne er der uenighed om.
Grundlægger af World Economic Forum, Klaus Schwab (Schwab 2018), argumenterer for en fjerde industriel revolution, mens Philippe Chiambaretta og Pierre Veltz, der har forsker i virk-somheders organisering og territorier, dynamikker, i antologien Territories in crisis betragter udviklingen som den tredje modernitet3 (Veltz 2017)
Uden at gå dybere ind i diskussionen om definitionen, af hvorvidt vi er i en fjerde industriel bølge eller en tredje modernitet, anvender jeg fremadrettet termen det ’hyper-industrielle samfund’. Det hyper-industrielle samfund beskrives af Veltz som et alternativ til det post-in-dustrielle samfund. Industrien er ikke under afvikling. Tværtimod, er der tale om en generel og gennemgribende industrialisering af hele vores samfund, der påvirker vores produktion, fremtidens arbejde og øger konkurrencen mellem byerne. Veltz peger på, at vinderne er de urbane områder med stærke industrielle økologier. Det vil sige de steder, hvor der er overflod af aktører, og som fungerer i et uformelt organisk system, ofte platformsstyret. De placerer sig i metropolerne, hvor der er en mangfoldighed af ’arter’ og en overflod af samar-bejdspartnere.
Det kan umiddelbart virke paradoksalt at tale om et hyper-industrielt samfund efter årtier med en opfattelse af, at vi lever i et post-industrielt samfund og har tolket på konsekven-serne heraf. Men, frem for at forkaste enten det ene eller det andet, er det mere frugtbart at betragte udviklingen som parallelle, overlappende bevægelser. Som beskrevet i kapitlet om erhvervsområdernes tilblivelse, opleves det i 1970’erne, at der både er en afvikling af industrien og en global re-lokalisering, der efterlod nogle byer og territorier i krise og andre i vækst, som førte til etablering af nye innovationsparker. Det er derfor muligt, at jobs i service-virksomheder fortsat vokser, og fremstillingsindustrien outsourcer og øger automatisering samtidig med at etablering af et hyper-industrielt samfund.
I det hyper-industrielle samfund griber industrialiseringen ind i alle processer. Design, ser-vice, produktion og udveksling af viden mellem brugere og producenter betyder et opgør med industrialiseringens opdeling i hierarkier og arbejdsdeling. Industrialiseringen er derfor
A/D/O ligger i et erhvervskvarter i Brooklyn fra 50’erne. Kvarteret er stadig aktiv med lager, værksteder og produktion. Typisk præfabrikerede bygninger og et konglomerat af funktioner og ejere. A/D/O er placeret i en 23.000 m2 ombygget industribygning. Der er åbne pladser for alle samt faste pladser, der kan lejers med adgang til professionelle fabrikationsmaskiner (robotter, lasercuttere, 3D-printning, simulation mv.) Der er udstillingsfaciliteter, events og en butik med udsalg samt en god restaurant, der er tiltrækker og signalerer en høj standard. Stedet bruges som arbejdsrum for selvstændige og projektgrupper og danner ramme for netværk og møder. Nu lukket ned pga. manglende finansiering under coronakrisen (www.a-d-o.com).
Construction Junction i Pittsburg indsamler byggematerialer til genbrug. Overskudet går til de ansattes løn og indtægterne suppleres af en årlig mad- og musikfestival. Initiativet startede i 1999 og har både fokus på genanvendelse og bevaring og på at give arbejdsløs kompetancer og komme i job.
PROBLEM Nine Pin ligger i erhvervsområdet syd for Albany midtby. De anvender æbler fra regionen til deres ciders. De brander sig på lokal
fødevareproduktion og inviterer ind til prøvesmagning, begivenheder og udsalg til kunden direkte fra produktionen (www.ninepincider.com).
I erhvervsområdet i byen Troy nord for New York ligger et udsalg med produkter til keramik. Stedet er kendt i regionen for sit udvalg, afholder kurser og brænder lertøj. Det er et eksempel på hvordan de industrielle rammer forener forretning, interesse, læring og fungerer som et socialt mødested.
Religiøse foreninger har omdannet denne industribygning til en kirke. Et eksempel på hvordan industribygningerne kan tilpasse sig nye behov, men også på at den ’billige’
bygning kan give plads til at funktioner, der ikke er indtægtsgivende.
I Detroit bygges boliger med ateiler og værksteder i mindre klynger. Boligerne bygges af industrielle materialer. Der er fokus på billige boliger og et stærkt iværksættermiljø.
altomfattende i samfundet, i levevis og produkton. Denne hyper-industrialisering kendeteg-ner Veltz med tre karakteristika, som både omfatter fremstilling, arbejdskraft og lokalitet:
A. Opløsning af skellet mellem service og produktion
Den anden og tredje industrielle bølges fabrikker fremstiller deres varer på produktionsanlæg, der bliver stadig mere og mere komplekse. Produktionen er baseret på en lang tidshorisont og forudsætter forudsigelighed i markedet. Som koncept er fabrikken et koncentrat af intel-ligens, der opsamler erfaring og viden i normer og standarder, der kan gentages. Den pro-duktionsform og organisering udfordres nu af en global bevægelse, der redefinerer, både hvad der er produktion, distribution og handel. Heri afvikles tidligere opdelte kategorier som fabrikker, kontorer, forskning, software og hardware, fysiske varer og service til fordel for plat-forme, hvor processerne flettes ind i hinanden.
B. Fra en operationel produktivitet til et geografisk baseret økosystem af relationer Tankesættet bag Fordismens og Taylorismens funktionsopdeling er, at produkter og ser-vices værdi er skabt i relationen mellem separate parter. Det kan være mellem brugerne og designere eller mellem operatører af komplekse systemer og designere. Den industri har fokus på at kunne styre produktionen i store systemer og gennem tidsoptimering. Veltz mener, at den styring er forældet. I fremtiden sker produktion på tværs af sammenfilterede relationer. Det bliver væsentligt, at der er interaktion mellem mennesker, infrastrukturer, systemer og designere. De stærke relationer bygges op over tid, de kræver fælles sprog og tillid. Her bliver fysiske territorier relationers ramme og hub. Det er det, som Veltz kalder et økosystem af relationer.
C. Fra store medierende organisationer til hybride samarbejder
Produktion under ét centralt lederskab af en organisation bliver erstattet af talrige forskellige aktører, der samarbejder. Samarbejdet virker efter forskellige modeller, og der samarbejdes på forskellige måder og med forskellige aktører. Det giver små aktører mulighed for at arbej-de på store og komplekse projekter – ikke uarbej-den learbej-derskab, men med en anarbej-det type learbej-derskab end det industrielle (Veltz 2017, 8).
Virksomhedernes produktion bliver, ifølge Veltz,, i mindre grad baseret på de rutiner og den forudsigelighed, der tidligere gjorde det muligt at separere produktion og design fra hinan-den. Virksomhederne bliver afhængige af at indgå i økosystemer af relationer. Disse økosy-stemer etablerer produktion gennem kæder af aktiviteter, der konstant kan re-organiseres.
Metropolen imødekommer behovet for fleksibilitet ved at tilbyder en overflod af faciliteter, systemer og arbejdskraft. Denne overflod tillader, at produktionen konstant kan tilpasses, skaleres op og ned, at arbejdsgange kan nedbrydes og bygges op igen. Værdien opbygges i de mange forskellige hybrider af samarbejdsformer, aktiviteter og en mobil arbejdskraft.
Forandringen sker, som under andre industrielle bølger, i et samspil mellem en ændret livsstil og et arbejdsmarked, hvor flere og flere er selvstændige eller freelancere med flere arbejds-givere (Standing 2016). Fabrikken er dermed ikke længere en konceptuel enhed med en fysisk, juridisk og organisatorisk afgrænsning. I yderste konsekvens ændres lønmodtagerne
PROBLEM
til selvstændige individer i arbejdsfællesskaber, og produktionsanlæg ændres fra at være specialiseret til én produktion til at kunne omstilles til forskellige produktioner. Bl.a. derfor ser vi en fortsat urbanisering, selv om digitaliseringen kan understøtte en decentralisering (Veltz 2017).
Fremstillingsindustrien står således over for radikale forandringer i forhold, hvordan der pro-duceres, men det har endnu ikke haft mærkbar indflydelse på erhvervsområderne (COWI og Sadolin & Albæk 2018, 14). Det kan enten være et udtryk for, at virksomhederne i Danmark og er små og allerede arbejder i en form for netværk af underleverandører, eller at disse tendenser endnu ikke har fået rigtig fat i virksomhederne. Desuden betyder erhvervsområ-dernes tilpasningsdygtighed, at forandringerne i produktionerne sker ad hoc og ubemærket.
Veltz’s betragtninger bidrager til at forstå de udfordringer, som erhvervsområderne står over-for. I den sammenhæng er det positivt, at erhvervsområdernes bygninger er fleksible, og at virksomhederne allerede arbejder i netværk og kan tilbyde rum til meget forskellige typer af aktiviteter og platforme. Negativt er det derimod, at erhvervsområderne kun i begrænset omfang har industrielle økosystemer. Der findes generelt ikke stærke samarbejder på tværs i erhvervsområderne, og de opleves ikke inspirerende i klassisk forstand.