År 1842-1899
År 1953-1976
År 1980-2001
Odder ligger i vadestedet, hvor to dalstrøg krydses.
Egnen har historisk set haft god landbrugsjord, flere herregårde og tætliggende landsbyer. Byen følger åen mod vest og fra midten af 1800 tallet har her været afholdt markeder. Her var desuden tinghus, skole og kirke. I 1884 åbnede Odderbanen, der ligger på kanten af de lave og flade engområder, og forbandt Odder med Hou, Horsens og Aarhus.
Forbindelsen til Hou og Horsens blev senere nedlagt, mens banen til Aarhus i dag eksisterer som letbane.
Odder by er udbygget omkring banen med boliger omkring bymidten. Erhvervsområdet Odder Nord etableres ca. 1 km nord for bymidten på den nordlige side af Stampemølle Å og kirken og på den vestlige side af Odder Å. Arealet ligger på en østvendt bakke, isoleret fra bykernen. Vejen til Balle bliver hovedvej gennem området. De øvrige østvestliggende veje, der følger tidligere markveje eller markskel.
Området er udlagt som en ren administrativ zone, der følger matrikkelskel, men ellers uden forbindelse til topografi eller bevoksning. Sammenlignet med erhvervsområderne i København og Aarhus Syd viser kortene, at Odder Nord etableres i en langsommere udbygningstakt. Udbygning etableres af en blanding af store og små industribygninger og værksteder.
Kortet viser, at erhvervsområdet udvides mod nord og udbygges fortsat. Desuden udvikles et boligområde mod syd mellem erhvervsområdet og bymidten.
Erhvervsområdet kom således før boligområdet.
Afgrænsningen mod landskaber markeres af bebyggelsernes kanter, der indadtil har et ensartet mønster. I bymidten er flere af de mindre historiske bebyggelser erstattet af større volumener og jernbanen mod Hou er lukket ned.
Memorandum: Første introduktion til området den 21. marts 2016 kl.13 med rundvisning af udviklingschef Karsten Geertsen, Odder udvikling. Memorandum: Cafeteriet i Kvickly den 21. marts 2016. Kl. 16.
Jeg møder Karsten Geertsen på parkeringspladsen foran Odder erhvervscenter kl. 13. Karsten er udviklingschef for udvikling Odder. Vi mødtes i dag – og ikke i sidste uge. Sidste uge havde han ekstra travlt, fordi han er involveret i Odders boligmesse som frivillig. Den er arrangeret af håndboldklubben. Der kom 5000 besøgende, lidt mindre end de havde håbet. Formentlig pga. det gode påskevejr. Erhvervscenteret ligger i det gamle sygehus. Her er 14000 m2, godt 13000 m2 er allerede udlejet med mange forskellige funktioner. Det er også byomdannelse minder han mig om, og jeg kan senere se af kommunens udviklingsplan, at det er et at kommunens nøgleprojekter.
Erhvervsarealet, vi skal se på, ligger lige nord for bymidten. Vi stopper første gang 100 meter inde i området. Til venstre ligger produktionslokalerne for Nordisk Tekstil. De har stået tomme i 20 år. Ved siden af ligger en kiosk.
Tankstationen er fjernet. Kiosken har sit eget klientel. Det er tiltrukket af spillemaskinerne i kioskens baglokale og muligheden for at drikke øl i læ af den tomme bygning. Ejendommene forfalden. Tiltag til omdannelse bremses af de to ejere. Lokalplanen strækker sig over begge ejendomme og skal den ændres vil det påvirke begge ejendomme. Ejerne er nu blevet enige om salg, hvor den ene erhverver den andens grund. Hvad der så skal ske er ikke faldet på plads. Her tales om en fremtid med boliger og måske et mindre supermarked.
Vi køre lidt længere ind i området og stopper op igen. Bygningerne her har været brugt til møbelproduktion.
De er ejet af nabo fabrikken Hydrolic, der købte grunden/ejendommen for at kunne udvide. Det er ikke længere aktuelt. Nu er møbelfabrikken flyttet. Bygningen er i en periode blevet brugt til at bygget elevatorer og lifte.
Men virksomhed omlagde produktionen og de fik brug for andre typer lokaler og finder et sted ca. 400 m derfra. Nu står bygningerne står tilbage. De er sat til leje eller til salg, men den er svær at indrette og derfor lejet ud til forskellige mindre lejere: En vognmand, festudlejning, en tømmer. På et tidspunkt arbejder man med et kampsportscenter, men lod ideen falde. En del af bygningen har i en periode været udlejet til foder. Lige nu er der køkkenmontage.
På vejens modsatte side er en ældre bygning til salg. Måske har der været grovvare engang og sidst var der en vognmand. Et byggemarked var en kort periode interesseret fordi man kunne have lange brædder i den høje del af bebyggelsen. De valgte i stedet at bygge nyt på en tom grund. Nu står bygningen tom.
Karsten fortæller, at grunde med tomme udtjente bygninger er svære at sælge. Lægges prisen for grunden sammen med prisen for nedrivning og oprydning bliver det samlet billigere og nemmere at købe en byggegrund. Kommunerne har typisk udlagt rigeligt. I Odder har de nok til de næste 25 år.
Vi fortsætter 100 meter op ad vejen og stopper. Bygningen her blev overtaget af en tysk virksomhed, der arbejdede med metal. De beslutter efter noget tid at lukke produktionen i Danmark, men vælger at beholde lidt
INTRODUKTION ODDER NORD
Nedenstående er et notat fra det første besøg i Odder Nord. Det er medtaget her for at give en
oplevelsesmæssig indflyvning til området. Notatet giver samtidig et indblik i områdets forandringsprocesser
CASESTUDIER
administration. Nu er der flyttet en ny virksomhed ind. Den investerer i lasercuttere og driver en god forretning.
Her er produktion overtaget af produktion. Det fremhæver Kasten og jeg forstår senere, at det er fordi det er undtagelsen.
Et af de helt store bygningskomplekser i området er det tidligere trykkeri Bording. Det er flyttet nu.
Skanderborg-Odders center for uddannelse ligger en del af de 12.000 m2. Det flytter snart. Der har ønsker om omdannelse til boliger med et supermarked. Men naboen er et varmeværk (AURA), genboen var en betonproducent og nu et savværk. De ligger i en miljøklassificering, der betyder at der ikke kan bygges boliger så tæt på og et supermarked kan ikke tillades pga. centerplanerne. Så planerne falder.
På toppen af en bakke ligger ’Håndværkerbyer’. Konceptet var populært for 20 år siden. Men ,håndværkerne har ikke behov for at sidde sammen. I stedet er handelsvirksomheder flyttet ind. De har brug for kontorer og lager, men slet ikke i den størrelse som produktionsvirksomheder. Der mangler gode lokaler til dem.
Vi køre videre ind af en sidevej og ned af bakken. Her ligger en engelsk ejet virksomhed, de har samlet tre mindre virksomheder. De ligger sammen med hjemmeværnet.
Vi kører videre. Mønsteret gentager sig. Det ser ud til at produktionsvirksomhederne overtages af service, moderniseret produktion, handel, socioøkonomisk virksomhed, uddannelse eller fritid.
F.eks.
- Et kontor bliver til fitnesscenter.
- Produktion bliver til autoforhandler - Jern og metal bliver til et loppemarked
- Jern og metal bliver til en ny virksomhed inden for jern og metal. De vokser ved knopskydning - Hydraulikvirksomhed til skrothandel
Flere skift ses som produktion til bilhus til trykkeri til socialøkonomisk virksomhed (støttet af kommunen) til dental fabrikation til varmestyringsapparater og et rengøringsfirma.
Den brancheglidning, Kasten oplever i området peger på et skift fra store virksomheder til mindre virksomheder og en forandring af personalet – fra produktionspersonale til personale og ejere, der arbejder med kontor og handel, eller ingeniører og designere.
På trods af de forskelligheden fortæller Karsten, at man kender hinanden. Bruger hinandens services, er lokal og bakker op om byen. Det betyder at håndværkere udefra synes det er svært, at komme ind, men at byens håndværkere har typisk nok at lave. Virksomhedsejerne bor i byen og har ofte, som Karsten flere lokale kasketter på.